Vurdering af effekten af skridsikre støvler og skridsikkert dæk i fiskeri

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af effekten af skridsikre støvler og skridsikkert dæk i fiskeri"

Transkript

1 Vurdering af effekten af skridsikre støvler og skridsikkert dæk i fiskeri Olaf Jensen Lise Hedegaard Laursen Fabienne Knudsen Nr. 13 Juli 2008 Projektet er finansieret af Den Europæiske Unions Fiskerisektorprogram FIUF og af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, J.nr i

2

3 Indhold DELTAGERNE... 5 Deltagende institutioner:... 5 RESUMÉ... 6 METODER... 6 RESULTATER... 6 FORMIDLING AF RESULTATERNE:... 6 FORVENTET BRUG AF RESULTATERNE:... 7 SAMLEDE KONKLUSIONER... 8 INTRODUKTION... 9 METODER DEL I: SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM STØVLERNE METODER Projektets tidsmæssige forløb Deltagerne Spørgeskemaernes indhold Afprøvning af spørgeskemaer Statistik Sted for udfyldelse af skemaerne Udlevering af støvlerne Etik og personoplysninger RESULTATER Deltagergruppen Støvlerne Tilfælde med glid, snublen, fald og skader Seneste tilfælde Betydningen af nogle risikofaktorer Åbne beskrivelser af tilfældene AFSLUTNING RESUMÉ Formål Metode Resultater KONKLUSIONER Forslag til forebyggelse Forslag til andre undersøgelser DEL II: KVALITATIV VURDERING AF SKRIDSIKKER BELÆGNING OG SKRIDSIKRE STØVLER INDLEDNING Formål Metode

4 SKRIDSIKKER BELÆGNING Særlig udsatte steder Øvrige faktorer der kan påvirke risiko for glid og fald Vurdering af underlaget VURDERING AF STØVLERNE OPSUMMERING OG DISKUSSION ANBEFALINGER BILAG 1, TABEL

5 DELTAGERNE Projektbeskrivelse og projektansøgning blev oprindelig udarbejdet af seniorforsker Linda Kærlev 1 og leder af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Mogens Nielsen. I sin endelige form blev projektet gennemført af Olaf Jensen 1 (projektleder) Jesper Nielsen 2 og Jørgen Andersen. 3 Bidrag fra de øvrige deltagere: Udviklingen af projektet samt koordinering af dataindsamlingen og støvler i Hvide Sande blev foretaget af Jørgen Andersen, Hvide Sande Gensidig Skibsforsikring sammen med Jesper Nielsen fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Esbjerg. Uddeling af spørgeskemaer i Norge ved Halvard Aasjord fra SINTEF i Trondheim. Fabienne Knudsen udførte en kvalitativ analyse baseret på medsejladser og interview. Resultatet er beskrevet i rapportens del 2. Jysk Analyse AS, Ålborg foretog dataindtastning og datakontrol og udarbejdede datafilen til den videre analyse og foretog telefonisk rykkere til nogle manglende svar på spørgeskemaer. Lise Hedegaard Laursen 1 deltog ved projekt udarbejdelsen, fulgte forløbet og læste og kommenterede rapporten. Vibeke Nygård 1 bidrog med korrektur af rapporten. Ruth Holm Kristensen varetog bogholderiet. Strukturudviklingskontoret Direktoratet for FødevareErhverv, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri var bevilgende myndighed og fulgte projektet. Projektet blev i øvrigt fulgt af Per Sabro Nielsen 1, Mogens Nielsen 2 og Paw Jensen 4 Endelig en tak til alle fiskere og skippere, der deltog, og en særlig tak til dem, der har taget så godt imod Fabienne og har gjort medsejladserne til en stor oplevelse, såvel fagligt som personligt. Deltagende institutioner: 1 Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed, Syddansk Universitet, Esbjerg 2 Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Esbjerg 3 Hvide Sande Gensidige Skibsforsikring 4 3-F Ringkøbing 5 SINTEF Fiskeri og Akvakultur, Fiskeri Teknologi, Trondheim, Norge 6 Jysk Analyse AS, Ålborg v/ Anne C. Bech 5

6 RESUMÉ Forskningsprojektet er udført ved Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed (CMSS), Syddansk Universitet, Esbjerg. Det er finansieret af Den Europæiske Unions Fiskerisektorprogram FIUF og af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, J.nr Samarbejdspartnere: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Esbjerg, Hvide Sande Gensidige Skibsforsikring og 3-F Ringkøbing. Indsamling af data i Norge ved SINTEF, Trondheim. Dataanalyse ved samarbejde med Jysk Analyse AS, Ålborg. Formålet var at belyse: 1. Fiskernes vurdering af gamle og nye støvlers skridsikkerhed og komfort mv. 2. Forskelle med glid, snublen og fald ved gamle og nye støvler 3. Betydningen af skridsikring på dæk for sikkerheden METODER Som eksperiment er der udleveret skridsikre støvler til 160 fiskere. Spørgeskemaer er udfyldt før og efter udlevering af de nye støvler. Desuden er anvendt den kvalitative metode med interviews og deltagerobservation ved medsejladser. Virkningen af skridsikker belægning på dækket er vurderet på et skib, der som en del af eksperimentet har fået pålagt en skridsikker belægning. RESULTATER Skridsikre støvler giver et godt fodfæste, der med stor sandsynlighed medvirker til at reducere antallet af near miss og antallet af skader. Samtidig opnås bedre komfort for ryg og ben. Støvlerne har desuden den fordel, at de er et sikkerhedsfodtøj. Der er nogle problemer med pasformen ved læg og ankler og der er et behov for bedre vejledning. Det anbefales at bruge skridsikre støvler og bruge skridsikring på dækkene så vidt muligt. Det er vigtigt at være opmærksom på at undgå de evt. ulemper og risici der kan være i nogle tilfælde med brug af støvler med et kraftigt skridmønster der hænger fast i bl.a. garn på dækket. Det anbefales at fodtøj udskiftes regelmæssigt, og at fiskerne gør hinanden opmærksom på, at udslidt fodtøj bør udskiftes. Der savnes viden om omfanget (andelen) af fald og glid, om incidensrater og omfanget af den reduktion af skaderne der kan opnås med skridsikkert fodtøj og dæksbelægning. På det skib, hvor den skridsikre belægning har været afprøvet, yder den et godt supplement til de skridsikre støvler. Ligesom støvlerne giver den et godt fodfæste samtidig med at den aflaster ryg og ben. Skridsikker belægning anbefales på de mest udsatte steder, hvor fiskerne ofte opholder sig, og hvor der ofte er glat Der har været problemer med holdbarhed af belægning på aluminiumsdæk, hvilket muligvis skyldes, at pålægningsinstruktioner ikke er blevet fulgt korrekt. Det er afgørende, at disse instruktioner følges korrekt. FORMIDLING AF RESULTATERNE: En rapport er udarbejdet ved: Olaf Jensen, Lise Hedegaard Laursen & Fabienne Knudsen, CMSS, SDU 6

7 Fiskeritidende får tilsendt rapporten med henblik på formidling af resultaterne. En publicering i internationalt videnskabeligt tidsskrift er under vejs. International præsentation vil ske ved møde om arbejdsmiljø og sikkerhed i fiskeriet, Cartagena, Spanien okt og ved møde om maritim helbred og sikkerhed i Goa, Indien Rapporten fremsendes til alle på listen over sædvanlige modtagere af rapporter fra CMSS, herunder fiskeriets organisationer og ved anmodning til interesserede. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd modtager et tilstrækkeligt antal rapporter og deler den ud på de relevante uddannelsessteder m.v. Rapporten gøres tilgængelig i PDF format på CMSS hjemmeside. FORVENTET BRUG AF RESULTATERNE: Resultaterne forventes at medvirke til at nedbringe arbejdsulykkerne i fiskeriet. Det forventes at resultaterne anvendes ved fiskernes grunduddannelser, sikkerhedskurser, ved uddannelser i navigation og ved sundhedsuddannelserne, i arbejdsmiljøtjenesten og i Søfartsstyrelsen. Desuden som baggrund for udarbejdelse af en vejledning i butikker der sælger støvlerne. Rapporten indeholder forslag til nye tiltag for sikkerhedsarbejdet i fiskeriet vedr. fodtøj og skridsikker dæksbelægning. Desuden er der forslag til ny forskning om sikkerhed i fiskeriet og i andre erhverv. 7

8 SAMLEDE KONKLUSIONER Baseret på spørgeskemadelen og den kvalitative del. Skridsikre støvler giver et godt fodfæste, der med stor sandsynlighed medvirker til at reducere antallet af near miss og antallet af skader. Samtidig opnås bedre komfort for ryg og ben. Støvlerne har desuden den fordel, at de er et sikkerhedsfodtøj. Der er nogle problemer med pasformen ved læg og ankler og der er et behov for bedre vejledning. Det anbefales at bruge skridsikre støvler og skridsikring på dækkene så vidt muligt. Det er vigtigt at være opmærksom på at undgå de evt. ulemper og risici der kan være i nogle tilfælde med brug af støvler med kraftigt skridmønster der hænger fast i bl.a. garn på dækket. Det anbefales at fodtøj udskiftes regelmæssigt, og at fiskerne gør hinanden opmærksom på, at udslidt fodtøj bør udskiftes. Der savnes viden om omfanget (andelen) af fald og glid, om incidensrater og omfanget af den reduktion af skaderne der kan opnås med skridsikkert fodtøj og dæksbelægning. På det eneste skib, hvor den skridsikre belægning har været afprøvet, yder den et godt supplement til de skridsikre støvler. Ligesom støvlerne giver den et godt fodfæste samtidig med at den aflaster ryg og ben. Skridsikker belægning anbefales på de mest udsatte steder, hvor fiskerne ofte opholder sig, og hvor der ofte er glat. Der har været problemer med holdbarhed af belægning på aluminiumsdæk, hvilket muligvis skyldes, at pålægningsinstruktioner ikke er blevet fulgt korrekt. Det er afgørende, at disse instruktioner følges korrekt. 8

9 INTRODUKTION Da fiskerfartøjer er i bevægelse næsten konstant og er udsat for al slags vejrlig er det sandsynligt at mange skader sker i forbindelse med glid og fald. Det er tidligere vurderet at 25-30% af ulykkerne i fiskeri sker i forbindelse med glid, snublen og fald (GSF), hvilket formentlig er en undervurdering. 1 Sømænd i handelsflåden blev spurgt om man havde haft en skade på sidste tur og om evt. skade var forudgået af glid, snublen og fald. Resultatet viste at glid, snublen og fald udgjorde over 50% for de sværeste skader. 2 Generelt er ulykker og arbejdsulykker altid forårsaget af et samspil mellem mange samvirkende årsagsfaktorer (Figur 1) Analyser af hændelsesforløb som en kæde af begivenheder med uafhængige årsagsfaktorer, hvoraf mange er dannet langt tidligere er nyttig til brug for forebyggelsen. Glid, snublen og fald er et forudgående tilfælde i kæden af samvirkende årsager forud for en egentlig personskade hvor personen rammer imod noget hårdt/skarpt/varmt eller kommer til skade på anden måde. Skridsikker dæksbelægning, rengøring og oprydning, vejrforhold, rulning af skibet, belysning og rækværk, er nogle af de vigtige medvirkende årsagsfaktorer der skal tages i betragtning ved forebyggelsen. Især skridsikre såler er uden tvivl en vigtig del af sikkerheden, men der savnes viden om hvilke typer af støvler og skridsikre såler, der er bedst til fiskeri. Den manglende opmærksomhed skyldes muligvis at det betragtes som noget selvfølgeligt, at der er gode skridsikre såler på støvlerne. Der findes heller ingen rådgivning om vedligehold, udskiftning og komfort, herunder om belastning af ryg og ben ved brug af forskellige typer støvler og såler. Der er heller ingen systematisk viden om hvad fiskerne gør i praksis på dette område. Ved henvendelse til forhandlere og producenter af sikkerhedsstøvler findes der ingen dokumentation for sålernes skridsikkerhed. Der henvises til at de gældende europæiske krav til støvlers skridsikkerhed overholdes. På baggrund heraf er det formålet med dette projekt at vurdere om skridsikre støvler og skridsikring på dæk kan øge sikkerheden og skabe større interesse for skridsikkert fodtøj og skridsikring på dæk. Formålet er at belyse: 1. Fiskernes vurdering af gamle og nye støvlers skridsikkerhed og komfort mv. 2. Vurdere evt. forskelle med glid, snublen og fald med gamle og nye støvler 3. Vurdere betydningen af skridsikring på dæk for sikkerheden 1Jensen OC. Non-Fatal Occupational Fall and slip Injuries Among Commercial Fishermen Analyzed by Use of the Nomesco Injury Registration System. American Journal of Industrial Medicine 2000;37: Jensen OC, Sorensen JFL, Canals ML, Yunping Hu, Nikolic N, Mozer AA. Non-Fatal Occupational Injuries Related to Slips, Trips and Falls in Seafaring. Am J Ind Med 2005;47:

10 Figur 1. Forskellige typer af information til brug ved forebyggelsen fra: baggrundsfaktorer, risikofaktorer tæt ved skaden, tilfælde med near miss (herunder glid, snublen og fald) og skaderne BAGGRUNDSFAKTORER FOR RISIKO FAKTORER TÆT PÅ HÆNDELSER Afskærmning af maskiner, håndtag, belysning, træthed Skridsikre støvler og dæksbelægning, fiskeaffald, rulning af skibet etc. Arbejdets organisering, love, syn af skibet, risikovurdering og fjernelse af risici, sikkerhedskultur, sikkerhedskursus FORLØBERE FOR SKADER GLID,SNUBLEN, FALD SKADER Læsioner NEAR MISS Slag/stød Sårskade Forstuvning Rygskade Anden skade Ingen læsioner EFTERFORLØB BEHANDLING INFORMATION TIL BRUG VED FOREBYGGELSEN 10

11 METODER Som eksperiment er der udleveret skridsikre støvler til hver af deltagerne mod at de afprøver dem under fiskeri og besvarer nogle spørgeskemaer. Der er udfyldt spørgeskemaer før og efter udlevering af de nye støvler, dvs. en gentaget tværsnitsundersøgelse. Desuden er anvendt den kvalitative metode med interviews og deltagerobservation ved medsejladser. Virkningen af skridsikker belægning på dækket er vurderet på et skib der som en del af eksperimentet har fået pålagt en skridsikker belægning. Besætningen på det skib har udfyldt særlige spørgeskemaer og er blevet interviewet på den baggrund. Den skridsikre belægning blev valgt efter at Fiskeriets Arbejdsmiljøråd havde afprøvet flere forskellige produkter. Til selve afprøvningen af de forskellige produkter, havde man involveret flere fartøjer. Man nåede frem til dette produkt på grund af dets holdbarhed og fleksibilitet. Desuden var det det billigste produkt, og det er forholdsvis enkelt at lægge på. Med hensyn til de skridsikre støvler, så blev de anbefalet af en besætning på en konsumtrawler. Sålen blev vurderet til at være ekstrem skridsikker under de fleste forhold. Sålen er meget kraftig med over 1 cm højt skridmønster Støvlerne blev desuden vurderet til at have følgende fordele: de er lette, slidstærke og resistente overfor olieprodukter. Der skal dog tilføjes, at der findes mange skridsikre støvler på markedet, og at en egentlig sammenligning ikke er blevet foretaget. Til vurdering af eksperimentet er anvendt følgende metoder: 1. Spørgeskemaer om støvler 2. Interviews og deltagerobservation om støvler og belægning Spørgeskemaundersøgelsen om støvler er beskrevet i 1. del af rapporten. Den kvalitative del om vurdering af støvlerne og belægning er beskrevet i 2. del af rapporten. 11

12 DEL I: Spørgeskemaundersøgelse om støvlerne METODER Projektets tidsmæssige forløb 1. Spørgeskemaer for de gamle støvler 2. Nye støvler udleveres 3. Støvlerne afprøves på flere fangst ture 4. Spørgeskemaer om de nye støvler Deltagerne Primært blev alle fartøjer fra Hvide Sande som var interesserede inviteret til at være med i forsøget. Invitation, uddeling af spørgeskemaer, hjælp til at udfylde skemaerne og udlevering af rekvisition til støvler blev foretaget af Jørgen Andersen, Hvide Sande Gensidige Skibsforsikring. Enkelte udenlandske fiskere, hovedsagelig fra Letland, Litauen og Polen er med på lige fod. Der deltog i alt 22 fartøjer med 67 fiskere fra Hvide Sande. Det var færre end forventet og for at øge deltagerantallet blev fiskere fra andre fiskerihavne inviteret til at deltage. For at opnå bedre statistisk sikkerhed ved analyse af svarene i spørgeskemaerne om forskellen mellem gamle og nye støvler, blev det forsøgt at få så mange deltagere som muligt, inden for de finansielle og tidsmæssige rammer. Det blev skønnet at tilstrækkelig statistisk sikkerhed kunne opnås med et minimum på 100 deltagere. Deltagerne fra de andre danske havne blev udvalgt af Jesper Nielsen, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. De tre norske deltagerskibe blev udvalgt af Halvard Aasjord, SINTEF, på baggrund af personligt kendskab til skibene og besætningerne. Kriterier for deltagelse var som for Hvide Sande, at deltagerne har udvist interesse for sikkerhed. De danske deltagere var især skibe som Fiskeriets Arbejdsmiljøråd havde været i kontakt med tidligere i forbindelse med rådgivning om arbejdsmiljø og sikkerhed. De norske deltagere var skibe som Halvard Aasjord fra SINTEF tidligere havde haft kontakt med ved projekter om sikkerhed og arbejdsmiljø. Det blev tilstræbt at få et så bredt udvalg som muligt af forskellige typer og størrelser af fartøjer med i forsøget. Spørgeskemaernes indhold (se Bilag) a) Person og skib b) Støvlerne c) Tilfælde med near miss og skader d) Detaljer om seneste tilfælde 12

13 a. Person og skib Alder, stilling om bord, år/mdr. i alt med nuværende skib, havdage gns./år, kontaktinformation, været på sikkerhedskursus. Skibets navn, havnekendingsnummer, tonnage, længde, byggeår, evt. ombygning, besætningens størrelse, fangst art, fiskeriform (trawl, garn mv.), kg., om der er foretaget en risikovurdering på skibet, hvad dækket er lavet af og om der er pålagt ekstra skridsikring. b. Støvlerne For de gamle støvler blev spurgt om anskaffelsesår, fabrikat, størrelse i fod og højde, undersøgt og spurgt om skridsikkerhed, vejledning og prisen. Desuden spørgsmål om fornemmelse af sikkerhed, belastning af ben og ryg, vægt og pasform til fod og læg. For de nye støvler er der spurgt om fornemmelsen af at stå godt fast og om størrelse, vægt og pasform er bedre end for de gamle støvler. c. Tilfælde af skader og near miss Der spørges om tilfælde med skader og near miss nogensinde med henholdsvis de gamle og de nye støvler c.1. Definition af tilfælde En skade: Noget der sker pludselig og uventet og medfører legemlig eller psykisk skade defineres som en (egentlig) skade eller en ulykke. Near miss (nærved hændelse) Er et tilfælde der ikke var en skade men kunne være blevet det. Den engelske betegnelse near miss er anvendt her med samme betydning som nærved hændelse. Glid, snublen og fald (GSF) GSF er tilfælde der ikke i sig selv er en skade men i nogle tilfælde er forløber for en skade. Hvis et GSF tilfælde ikke efterfølges af en skade er det en near miss (nærved hændelse). Oplysninger om skader og near miss anvendes begge som relevant baggrundsviden til forebyggelsen. GSF kan også betegnes som en forløber for en skade (Figur 1). Pilene yderst til venstre henviser til at nogle typer skader foregår udenom dette link med glid, snublen og fald. Hvis skridsikre støvler kan reducere antallet af glid, snublen og fald, vil antal læsioner blive mindre, forudsat støvlerne ikke samtidig medfører andre risikofaktorer. d. Detaljer om det seneste tilfælde Vedrørende det seneste tilfælde er der er spurgt om detaljer: om det var en egentlig skade eller en near miss; indgik der glid, snublen eller fald? Desuden spørgsmål om der var forskellige risikofaktorer, f.eks. glatte dæk, og glatte såler, rulning af skibet mv. Oplysninger om uarbejdsdygtighed, behandling, vedvarende mén og anmeldelse til Søfartsstyrelsen og/eller forsikringen er inkluderet i spørgeskemaet til evt. brug for klassifikation af skaderne efter sværhedsgrad. Med det forholdsvis lille antal skader var det dog ikke relevant at anvende det i denne analyse. 13

14 Afprøvning af spørgeskemaer Spørgeskemaerne er afprøvet ved at ca. 10 deltagere fra Hvide Sande udfyldte dem og kommenterede eventuelle problemer med forståelsen af ordlyden. Skemaerne blev tilrettet efter kommentarerne og desuden efter kommentarer fra projektgruppen inden den endelige udgave. (Bilag) Statistik I analysen af det seneste tilfælde vurderes om nogle risikofaktorer oftere er til stede ved tilfælde med de gamle end med de nye støvler. Beregning af odds ratio og 95% sikkerhedsintervaller anvendes til at vurdere støvlernes relative sikkerhedsmæssige egenskaber. Odds ratio og tilhørende statistiske sikkerhedsinterval er beregnet i Stata statistik programmet. De anvendte variable i analysen er uændret uden omkodning som de er i spørgsmålene, f.eks. ja eller nej svar eller meget godt, godt etc. Procentdelen af ej besvaret er i de fleste tilfælde medregnet i tabellerne. Odds Ratioer i tabel 5 (Bilag 1) er kun beregnet med ja og nej svarene. Sted for udfyldelse af skemaerne Deltagerne fra Hvide Sande besvarede skemaerne ved besøg på kontoret hos Fiskernes Gensidige Skibsforsikring. Deltagerne fra de andre byer udfyldte skemaerne hovedsagelig om bord under fangstrejserne. Udlevering af støvlerne Efter besvarelse af spørgsmål om personen, skibet og de gamle støvler, fik deltagerne udleveret en rekvisition til udlevering af et par støvler i fiskernes lokale indkøbsforretning. De skridsikre støvler er afprøvet på flere fangstture og et andet sæt spørgeskemaer om erfaringerne med de nye støvler er udfyldt. Etik og personoplysninger Projektet er anmeldt til Datatilsynet. Der er ikke tale om et biomedicinsk forsøg og det er derfor ikke anmeldt til de etiske komiteer. Personnavne eller personnummer indgår ikke i data filen. RESULTATER Deltagergruppen Der deltog 53 skibe fra ni danske havne og 3 skibe hjemmehørende i norske havne. I alt har 161 fiskere, hvor 14 er nordmænd, udfyldt skemaerne om skibet og de gamle støvler. 140 har fået udleveret de nye støvler og udfyldt spørgeskemaerne for disse. Fire femtedele af deltagerne kommer fra tre fiskerihavne: Hvide Sande, Thyborøn og Thorsminde, og Esbjerg (Tabel 1, Bilag 1). Fordeling af stilling om bord er: 63% fiskere, 34% skippere og 1,3% lærlinge. Alder: 11% er under 30 år, 52% er år og 36% er 50 år og derover. På spørgsmål om 14

15 nogensinde deltaget i sikkerhedskursus svarer 34% ja og resten svarer ikke. Fiskeriform er 42% trawl, 30% garnfartøj, andet og bomtrawl, hver 12% og snurrevod 4%. Risikovurderinger (Arbejdspladsvurdering/APV) er foretaget på skibe for 112 fiskere og ubesvaret for 49 fiskere. Besætningens størrelse er 1 mand: 15%, 2-3 mand 41% og 4 mand og derover, 36% (ubesvaret: 9%). Blandt de 121 som har angivet gennemsnitlig havdage per år er der en middelværdig på 154 havdage per år med variation fra dage på et år Frafald Der er tale om en udvalgt gruppe af deltagere og kun ganske få af de adspurgte afslog at deltage. For de 21 mangler der oplysninger om de nye støvler med følgende årsager: 3 havde ikke fået de nye støvler, 1 fik ikke hentet de nye støvler, 1 har ikke brugt dem og 1 gik ikke rigtig godt med støvlerne, 2 mener de har svaret, 3 savnes der telefonnumre på og de sidste 10 har ikke kunnet kontaktes trods flere forsøg. Udfyldegrad af spørgsmål Udfyldegraden er varierende for de enkelte spørgsmål. Hovedparten af spørgsmålene er besvaret med omkring 90%, mens nogle spørgsmål kun er besvaret med få procent. Diskussion Deltagerne er udvalgt på baggrund af deres skønnede interesse for sikkerhed og kun få af de adspurgte afslog at deltage. Udfyldegraden er tæt på 100% for en del af spørgsmålene men lav for andre spørgsmål. I forhold til andre studier i fiskeriet er der en høj deltagerprocent. Støvlerne Gamle støvler Forretningens navn hvor de gamle støvler er købt, er oplyst af 141 deltagere. På baggrund heraf vurderes at 89% har købt støvlerne i fiskernes egne indkøbsforretninger. Støvlerne betales af fiskeren selv i 83% af tilfældene og skibet 15%, ubesvaret 2%. 125 har svaret hvilket mærke det var. Der er 14 forskellige mærker, hvoraf et bestemt mærke tegner sig for 73%. Prisen på støvlerne varierer fra over 600 kr. (8,4%); kr. (16,8%), kr. (64%) til under 300 kr. (10%). Firs procent af deltagerne har købt støvlerne i % mener at vejledning om sikkerhed ved køb af støvler kunne være bedre og 14 har givet forslag til hvad der kan gøres (Tabel 2.1, Bilag 1) Blandt disse, mener de fleste at der bør gives bedre information (Tabel 2.2, Bilag 1). Er der spurgt efter skridsikkerhed i forretningen ved købet: Ja: 11,4%, Nej: 72,8%; husker ikke eller ikke besvaret: 15,9%. Har du selv set efter sålens skridsikkerhed ved købet: Ja: 34,2%, Nej: 54,4% og husker ikke eller ej besvaret: 11,4%. 15

16 Hvordan er de gamle støvler at gå med, med hensyn til sikkerhed og fornemmelse af at stå godt fast? Svarene er: Meget gode: 7,5%; Gode: 49,7%; Nogenlunde: 31,1%; Dårlige: 3,7%; Ved ikke og ikke besvaret: 8,1%. Komforten for ben og ryg er vurderet som: rigtig god eller god af 65% og ringe af 17,4% med de gamle støvler. På spørgsmålet, Har du nogensinde lagt mærke til om sålen var slidt ned? svarer 59,6%, Ja og 22,4% svarer Nej og Ja, enkelte gange 13%. Nye støvler Er anklerne generet af støvlerne? Ja, det er tit et problem for 7% og nogen gange for 32%. For knap 10% er der for lidt fleksibilitet af overkanten af de nye støvler. 78% har selv undersøgt sålerne på de nye støvler. Nye i forhold til gamle støvler Komforten ved de nye støvler er vurderet som meget bedre eller bedre end de gamle af 65%. Står du godt fast med de nye støvler i forhold til de gamle: Ja, meget bedre: 53,6%; Noget bedre: 35,7%; Det samme: 6,4%; Dårligere: 0,7%; Ved ej og ikke besvaret: 3,5%. Resultat af spørgsmål om vægt og pasform til fod og læg for de nye og gamle støvler ses i Tabel 3, Bilag 1. Diskussion Hovedparten, 80% har købt støvlerne i og resten er købt for flere år siden. Vurderet I forhold til anskaffelsesåret har hovedparten af de gamle støvler været i brug 1-2 år. Elleve procent har spurgt efter skridsikkerhed ved købet af de gamle støvler i forretningen og 34% har selv set efter sålens skridsikkerhed. 22% har ikke lagt mærke til om sålen var slidt ned på de gamle støvler. Den begrænsede opmærksomhed for støvlernes skridsikkerhed peger på at der er behov for bedre vejledning. Mere end en tredjedel mener også at vejledning om støvler ved køb kunne være bedre og de konkrete forslag udtrykker alle ønske om bedre vejledning (Tabel 2.2., Bilag 1). Det understøtter behov for vejledning om skridsikker sål mv. ved køb af støvler. Støvlerne bliver for det meste købt i fiskernes egne indkøbsforretninger, hvor der vil være en god mulighed for at give den efterspurgte vejledning. Lidt over 50% mener at de gamle støvler er gode eller meget gode med hensyn til sikkerhed og at stå godt fast. Næsten 90% vurderer de nye støvler som meget bedre eller noget bedre end de gamle støvler med hensyn til at stå godt fast. De nye støvler er vurderet som bedre generelt set i forhold til de gamle støvler med hensyn til skridsikkerhed. Omkring 90% bruger de nye støvler hele tiden eller mere end halvdelen af arbejdstiden og mere end 80% udtrykker god eller meget god tilfredshed. 16

17 Skridsikkert fodtøj har betydning for træthed i ryg og ben hos fiskerne. 65% mener at de nye støvler er meget bedre eller bedre for ryg og ben og 40% mener de giver mindre træthed. De nye støvler giver bedre komfort for ben og ryg og mindre træthed. De gamle støvlers vægt er i orden eller acceptabel for 85% af deltagerne. Over 40% mener at de nye støvler er lettere eller meget lettere og 25% at de er tungere. Omkring 35% angiver at de nye støvler er for stramme for læggen og 8% at pasformen til foden er dårlig. Fiskernes lægmuskulatur er kraftigere udviklet end normalt formentlig på grund skibets rulninger og dermed mere aktivitet i muskulaturen på benene. Desuden er anklerne generet og støvlerne er for varme for nogle. Det viser at der er brug for forskellige modeller med hensyn til vægt, varme, fleksibilitet af overkanten af støvlerne, plads til anklerne og tilstrækkelig størrelse ved læggen. Tilfælde med glid, snublen, fald og skader Der er i spørgeskemaet spurgt om tilfælde på noget tidspunkt ved brug af henholdsvis de gamle og de nye støvler siden anskaffelsen. Spørgsmålene gælder tilfælde der sket på skibet eller på kajen og omfatter: tilfælde med glid, snublen, fald (GSF) eller direkte tilskadekomst. Alle er Ja/Nej spørgsmål (Tabel 4, Bilag 1). 60 var gledet og af disse var 30% gledet op til 5 gange, 18% 6-10 gange. 24 var faldet, hvoraf 7 var faldet 1 gang og 4 faldt 2-5 gange. Af de 11 med skader havde en enkelt to skader. Tilfælde med de nye støvler fremgår af Tabel 4 (Bilag 1). Også med de nye støvler forekom der fald 1-4 gange for i alt tre personer. Snublen og fald forekom flere gange for to personer. Diskussion De gamle støvler har været brugt 1-2 år, mens de nye støvler i gennemsnit har været brugt under ½ års tid. Svarende til den kortere tids brug af de nye støvler er der som forventet et mindre antal tilfælde med glid, snublen og fald og tilskadekomst med de nye støvler. En præcis beregning af incidens rater (x tilfælde per y havdage) kan ikke foretages, da der mangler præcise oplysninger om antal havdage for deltagerne. Desuden vil tab af hukommelse, især for mindre alvorlige tilfælde, kunne give betydelige fejl i resultatet. Svarende til definitionen er GSF tilfælde ikke identisk med en personskade. Det er forudgående hændelse som kun i nogle tilfælde fører til det næste led i kæden, en personskade. En vurdering af hvorvidt skridsikre støvler kan medvirke til en reduktion af antallet af skader kan derfor vurderes indirekte ved at se om der sker en nedsættelse af det forholdsvise antal tilfælde med glid, snublen og fald. Tilfælde med glid, snublen og fald og tilskadekomst forekommer også med de nye støvler. Støvler med god skridsikker sål er som forventet ikke den eneste faktor, der skal tages i betragtning ved forebyggelse af glid, snublen og fald. Betydningen af nogle forskellige risikofaktorer i forhold til støvlerne er vurderet i det næste afsnit baseret på spørgsmål om det seneste tilfælde. 17

18 Seneste tilfælde Der er spurgt om de nærmere detaljer ved det seneste tilfælde. Et tilfælde kan være en egentlig tilskadekomst eller et near miss (se definitioner under metode). Skader Af 57 tilfælde med de gamle støvler var 13 en skade. Ingen af disse skader blev behandlet om bord, mens 8 er behandlet ved læge i land. Ved 1 tilfælde var der kontakt til Radio Medical, 3 har stadig gener af skaden og 4 har anmeldt skaden til Søfartsstyrelsen (SFS) og/eller forsikringen. Af 23 tilfælde med de nye støvler var 2 direkte skader. Ingen af skaderne blev behandlet om bord eller ved læge i land og der har ikke været dage med uarbejdsdygtighed. Der er fortsat gener ved den ene skade. Betydning af risikofaktorer For tilfældene er der spurgt om hvad der skete og hvorvidt bestemte forhold var til stede og om det havde nogen betydning for tilfældet. Resultatet fremgår af Tabel 5 (Bilag 1). For direkte skader var glid, snublen eller fald involveret i 81% (9 ud af 11) og 100% for de 2 skader med de nye støvler. Åbne beskrivelser af hvad der skete Kom du direkte til skade? = JA-svar - Hvad skete der? Gamle støvler En sø slyngede mig ind i et spil Faldt og slog haleben Forstuvede foden Gled og brækkede ribben Gled på kajen og faldt med min hånd i glasskår Havde tanket olie som jeg gled i Kløydeleppa - knuste tenner Slog menisken i knæet Slog min finger Slog mit knæ Støvlen sad fast Var ved at vende skovle og fik en blok i hovedet 18

19 Kom du direkte til skade? = NEJ- svar - Hvad skete der? Gamle støvler Det blæste og jeg væltede under rensning af fisk Foden gled Gled Gled i enkelt ising på dæk Gled i olie Gled på bakken da der blev basket is og faldt i havnen Gled på dekk Gled på dækket Gled på dækket Gled på is Gled på lønning Jeg gled Skibet rullede og støvlen stod ikke fast Slog foden Trådte i noget glat Var ved at snuble Var ved at stige hvare i stykker Kom du direkte til skade? = NEJ-svar (=nærved tilfælde) Hvad skete der? Nye støvler De høje riller i bunden hænger fast i garn der ligger på dækket Gled Gled i lasten i dårligt vejr mens jeg pakkede fisk i kasser, der lå is på dørken Gled i olie Ikke noget Jeg gled Jeg gled Snublede For de to tilfælde med en skade med de nye støvler er der ingen nærmere beskrivelse. 19

20 Diskussion Af 57 tilfælde med de gamle støvler var der 4 anmeldte skader til Søfartsstyrelsen (SFS) og/eller forsikringen. For de 23 tilfælde med de nye støvler var der ingen anmeldelser og ingen alvorlige skader. Det mindre antal skader skyldes formentlig hovedsagelig at de nye støvler har været brugt i færre havdage. Nye forsøg med at påvise en reduktion af anmeldte skader må derfor baseres på et meget stort antal deltagere. Det ville være oplagt at følge op på sigt om der er sket en nedgang i anmeldte skader for dem der har fået de nye støvler. Men dels kræver det en langt større deltagergruppe, dels et kendskab til hvor mange af de øvrige bruger de samme skridsikre støvler. Betydningen af nogle risikofaktorer Oplysning om risikofaktorerne er fra den sidste del af spørgeskemaerne. Betydningen af støvlernes skridsikkerhed i forhold til nogle risikofaktorer er vurderet ved sammenligning af procentandele og ved beregning af Odds Ratioer (Bilag 1, tabel 5). Var glat underlag (fiskeaffald, is eller andet) en væsentlig årsag? er besvaret med Ja ved henholdsvis 61% og 65% for gamle og nye støvler. En Odds ratio på 0,96 ved spørgsmålet om glat underlag (fiskeaffald, is eller andet) en væsentlig årsag? viser at glat underlag havde lige stor betydning ved gamle og nye støvler. At mere end tres procent svarer ja, betyder som forventet at glat underlag, is m.v. har stor betydning for skridsikkerheden, uanset hvor gode skridsikre såler man har. Faldt, gled eller snublede du eller var du lige ved det? Svarede 73% ja for de gamle støvler og 17% Ja med de nye. Fald, glid eller snublen forekom altså betydeligt mindre hyppigt med de nye støvler end med de gamle og forskellen er statistisk signifikant. Var glatte såler på støvlerne en væsentlig årsag? Svarene: Ja for 54% for gamle støvler og 8% for nye støvler, fortæller at glatte såler var et betydeligt større problem for gamle støvler end for de nye. Var rulning af skibet en væsentlig årsag? er besvaret med Ja af henholdsvis 56% og 57% for de gamle og nye støvler og viser at det er en meget vigtig faktor, men det er uanset hvor gode sålerne er. Faldt, gled eller snublede du eller var du lige ved det ved det seneste tilfælde er besvaret bekræftende i 73% og 52% for henholdsvis de gamle og de nye støvler Det var ikke muligt at påvise en eventuel nedgang i incidensen af skader og near miss. Men det kunne vises at den procentvise andel af tilfælde hvor glid, snublen eller fald indgår, blev betydeligt reduceret med de nye støvler. Desuden blev det påvist at glatte såler er et mindre et problem med de nye støvler end med de gamle. Da glid, snublen og fald meget ofte er en forudgående tilfælde ved skader med læsioner, må incidensen af skader dermed også forventes at blive betydeligt reduceret med de nye støvler. Glid, snublen og fald var involveret ved 9 ud af 11 skadestilfælde med de gamle støvler og begge de 2 skader med de nye støvler var relateret til glid og fald. Det peger på at glid, snublen og fald indgår langt hyppigere procentdel af alle skader end de 30% som det hidtil har været antaget. 20

21 På spørgsmålene Kunne et bedre gelænder/rækværk have hjulpet?, Havde dårlig belysning nogen rolle? og Var mangelfuld oprydning på skibet af betydning? svarede mindre end 10% bekræftende. Det kan tolkes sådan at disse forhold ikke har nogen særlig betydning her, selvom disse forhold under andre omstændigheder sandsynligvis kan have en stor betydning for sikkerheden. Åbne beskrivelser af tilfældene De åbne beskrivelser er opdelt i tilfælde med skader og tilfælde med near miss. Det viser at glid, snublen og fald er involveret i en stor del af tilfældene og at der ikke er nogen tydelig forskel på tilfældenes forløb ved skader og ved near miss. Det viser også at oplysninger om near miss kunne være en værdifuld information for at opnå den bedst mulige sikkerhed. AFSLUTNING Resultatet viser at glid, snublen og fald forekommer ofte ved arbejde i fiskeriet. Desuden at glid, snublen og fald ofte er forløbere til egentlige skader med beskadigelse af legemsdele. Det er i dette forsøg påvist at gode skridsikre støvler er en vigtig faktor for at reducere glid, snublen og fald og dermed at reducere skader med legemsbeskadigelse. Det er i dag en udbredt at basere forebyggelsen på en dokumenteret viden om årsager og forekomst af skader, dvs. (evidens) vidensbaseret forebyggelse. I den sammenhæng mangler der præcise incidensrater af forekomsten af glid, snublen og fald i fiskeriet. Desuden er det også vigtigt at påvise hvilke andre vigtige faktorer der er for skader ved glid, snublen og fald. Tilfælde med snublen, glid og fald uden en egentlig skade er karakteriseret som en near miss, som foregår tidsmæssigt før en egentlig skade indtræffer. En separat registrering af glid, snublen og fald er i den henseende også relevant. Frem til omkring midten af 1990 erne var anmeldeblanketten for arbejdsulykker til Søfartsstyrelsen forsynet med et spørgsmål om det skete ved glid, fald og snublen. Dette spørgsmål er taget ud ved en revision af blanketten. Nu hvor der er større opmærksomhed på at registrere near miss til brug for det forebyggende arbejde, ville det have været relevant at beholde det. Desuden vil det kunne give en vigtig information om hvor stor en andel glid, snublen og fald udgør ved forskellige grader af skadernes alvorlighed. Den manglende registrering af glid, snublen i anmeldeblanketterne har sandsynligvis medført underrapportering af omfanget af glid, snublen og fald og værdifuld information til forebyggelsen er gået tabt. RESUMÉ Formål At belyse om egnet fodtøj og skridsikring på dæk kan nedbringe glid-, snuble og faldepisoder og dermed ulykkesforekomsten blandt fiskere. 21

22 Metode Der blev udfyldt spørgeskemaer to gange. Først blev et skema om de gamle støvler udfyldt. Skridsikre støvler blev derefter udleveret og afprøvet på flere havture og det andet spørgeskema blev udfyldt. Forskellen mellem de gamle og nye støvlers betydning på forskellige risikofaktorer, støvlernes komfort, oplevet sikkerhed og eventuelle ulemper er belyst. Den kvalitative del blev foretaget ved medsejladser og ved interview med fiskerne se rapportens 2. del. Resultater 161 fiskere fra 53 danske og 3 norske fartøjer deltog og 140 fiskere fik de nye støvler udleveret. Hvorvidt incidensen af arbejdsulykker kan reduceres med de skridsikre støvler kunne ikke belyses i denne mindre undersøgelse. I stedet er belyst en række forhold af betydning for sammenhæng mellem sikkerhed, støvler og skridsikker dæk. Komforten med de nye støvler er generelt god og de giver generelt mindre træthed for ryg og ben. En mindre del af deltagerne klager over for lidt plads ved læggen, gener ved anklerne og at støvlerne er for varme og tunge. Der er et udtalt ønske om bedre information om skridsikring ved indkøb af nye støvler. At skridsikkerheden er bedre ved de nye støvler er påvist på flere måder: Der er en bedre fornemmelse af sikkerhed og at stå godt fast med de nye støvler. Glatte såler på støvlerne som årsag til glid og fald forekom betydeligt hyppigere med de gamle støvler (hhv. 73% og 8%) Desuden var glid, snublen eller fald (GSF) hyppigere involveret ved et tilfælde med de gamle støvler end med de nye: 73% vs. 53%. GSF var involveret i 80% af de direkte skader. Der er påvist en reduktion i tilfælde med glatte såler og hvor glid, snublen og/eller fald (GSF) er involveret med de nye støvler. Støvler med en god skridsikker sål kan derfor med stor sandsynlighed medvirke til at reducere skadetallet. Samtidig opnås bedre komfort med mindre træthed for ben og ryg. KONKLUSIONER Glid, snublen og fald har to forskellige forløb - dels som near miss uden efterfølgende skader og dels som et forudgående tilfælde efterfulgt af personskader. Tilfælde med glid, snublen og fald som near miss eller personskader kan sandsynligvis reduceres med mindst ca. 25% ved brug af skridsikre støvler. Det vurderes at glid, snublen og fald optræder som forudgående tilfælde ved mindst 50% af personskaderne. Personskader der sker ved glid, snublen og fald kan dermed reduceres betydeligt ved brug af skridsikre støvler. 90% vurderer at de nye støvler er meget bedre eller noget bedre end de gamle støvler med hensyn til at stå godt fast. 65% mener at de nye støvler er meget bedre eller bedre for ryg og ben og 40% mener de giver mindre træthed. 22

23 Der er behov for vejledning til fiskerne ved køb af støvler. Forslag til forebyggelse At skridsikre støvler bruges i så vid udstrækning som muligt i fiskeriet for bedste sikkerhed og komfort. At udarbejde en vejledning om brug af skridsikre støvler. At give vejledning om støvler i forretninger, på sikkerhedskurser, på fiskeriuddannelser og på nettet. Mulighed for at vælge mellem flere modeller hvor de påviste gener med pasformen er løst, vil formentlig også medvirke til at udbrede brugen af skridsikre støvler. At give lignende vejledning for skridsikring af dæk på fiskeskibe. At udarbejde og afprøve en tjekliste til brug ved risikovurdering (APV) af fiskeskibe, der omfatter skridsikre støvler og skridsikre dæk. At tilføje et spørgsmål på anmeldeblanketterne til Søfartsstyrelsen og ulykkesforsikringen der altid skal udfyldes, om der var glid, snublen og fald involveret i tilfældet eller ikke. At udarbejde et program for forebyggelse af skader ved glid, snublen og fald hvor alle risiko faktorer er taget med inklusive skridsikre støvler. Forslag til andre undersøgelser At belyse incidensraterne (dvs. antal x skader per y antal havdage) for alle typer skader og skader relateret til glid, snublen og fald. At belyse procentdelen (proportionen) af skader relateret til glid, snublen og fald i fiskeriet i et større materiale. At undersøge hvor stor en del af skaderne der kan reduceres ved brug af skridsikkert fodtøj og skridsikkert dæk. At foretage en opfølgning af tilfredshed og problemer med skridsikre støvler f.eks. ved salg af nye skridsikre støvler. At undersøge omfanget af near miss, herunder glid, snublen og fald af de skader der anmeldes til Søfartsstyrelsen og Ulykkesforsikringen. At foreslå lignende undersøgelser for andre erhverv.. 23

24 DEL II: Kvalitativ vurdering af skridsikker belægning og skridsikre støvler INDLEDNING Spørgeskemaundersøgelsen (1. del), hvoraf man kan udlede kvantitative resultater, er blevet suppleret af en kvalitativ undersøgelse (interviews og deltager-observation). Hovedvægten er nu lagt på at undersøge forventninger til, og erfaringer med, den skridsikre belægning som af projektet blev tilbudt udvalgte skibe. I skrivende stund er der kun et skib, der har fået påført belægningen 3 ; derfor kan vurderingen af belægningen ikke opgøres kvantitativt. Den kvalitative undersøgelse udgør desuden et supplement til 1. del hvad angår vurdering af støvlerne: den giver lejlighed til at uddybe nogle besvarelser fra spørgeskemaerne og sætte dem i en bredere sammenhæng. Formål At belyse fiskernes forventninger til, erfaring med og vurdering af skridsikring på dæk og skridsikre støvler. At afdække eventuelle, uforudsete fordele eller ulemper ved de nye produkter. Metode Undersøgelsen er baseret på interviews og deltager-observation ved medsejladser og et skibsbesøg. Min (F. Knudsen) deltagelse i arbejdet var dog begrænset af to årsager: dels er de fleste opgaver under fiskeri for farlige til en novice. Jeg har dog i det omfang, der var muligt, deltaget i mindre opgaver; sortere fangsten, skovle is i lasten, spule dækket mm. Dels blev jeg plaget ved alle medsejladser af søsyge. Jeg fandt dog ud at den erfaring deler jeg med mange fiskere i begyndelsen af deres karriere, så den hører med til det at prøve deres arbejdsvilkår på egen krop. Og det er utvivlsomt endog vigtigere at stå godt fast på sine fødder, når man er sløvet af søsyge og i tide og utide skal skynde at læne sig ud over rælingen! Trods disse begrænsninger, vurderes sejladserne at være langt mere udbytterige end almindelige interviews foretaget i land, fordi det er nu nemmere at forklare og forstå noget der, hvor tingene sker, imens de sker; og ikke mindst fordi man får en større forståelse for fiskernes arbejdsvilkår ved at prøve dem på egen krop. Der blev foretaget 3 medsejladser: 10 dage på en industritrawler med 4 mænd om bord; 36 timer på en bomtrawler med 2 mænd om bord; 20 timer på en jolle (garn/trawl) med 2 mænd om bord. Alle havde fået de nye støvler, industritrawleren var desuden lovet skridsikker belægning. Meningen var så at genbesøge skibet efter den nye belægning var afprøvet. Imidlertid blev skibet solgt kort efter medsejladsen. I stedet for, har jeg besøgt et andet skib, der havde fået ny belægning i Dvs. at det følgende er baseret på iagttagelser af 4 skibe og vurderinger fra i alt 11 fiskere. Alle medsejladser/skibsbesøg er foregået mellem maj og november Inden for projektets ramme. Det valgte produkt har været på markedet i nogle år, og udenfor projektet er der flere skibe med tilsvarende belægning. 24

25 Skema over de besøgte 4 skibe Skibstype Type observation Status støvler /underlag Skib 1 Industritrawl 400 BT Medsejlads 10 dage, deltagelse + fotos + videoklip Fik projektets støvler udleveret på den tur. Skulle have projektets underlag lagt på senere Skib 2 Industri/konsum trawl 90 BT Skibsbesøg, ca. 2 timer, interview + fotos + videoklip Projektets underlag lagt på i Brugte samme støvler som i projektet i forvejen. Skib 3 Bomtrawl 60 BT Medsejlads 36 timer deltagelse + fotos + videoklip Projektets støvler i brug Skib 4 Garn-trawl 15 BT Medsejlads 20 timer deltagelse + fotos + videoklip Projektets støvler i brug Kontakten til fiskerne blev etableret ved hjælp af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd. Jeg skrev dagbog/feltnoter imens jeg sejlede, eller umiddelbart efter, og det følgende er baseret på disse noter. Derudover har jeg taget mange fotos og videosekvenser om bord. Alle fotos i rapporten stammer fra de fire skibsbesøg og er taget af forfatteren. I nogle tilfælde er de blevet retoucheret for at sikre fiskernes anonymitet (skibet navn udvisket og ansigter udtværet). SKRIDSIKKER BELÆGNING Behov for forbedring og forventninger til det nye produkt Det er påvist at mindst % af ulykkerne i fiskeri hænger sammen med snublen, glid og fald 4. Der er to vilkår, der under alle omstændigheder forværrer risikoen for at glide, nemlig skibets rulning og det faktum, at dækket oftest er vådt (foto 1 og 2). Eller, som en fisker forklarer, det er farligst i dårligt vejr og når der kommer vand på dækket. 4 Jensen OC. Non-Fatal Occupational Fall and slip Injuries Among Commercial Fishermen Analyzed by Use of the Nomesco Injury Registration System. American Journal of Industrial Medicine 2000;37:

26 Foto 1. Fiskeri i regnvejr Foto 2. Selvom lasten ikke er helt fuld og der kun er svag vind, er det allerede svært at færdes på dæk i almindelige støvler. Derudover kan underlaget være glat pga. fisk og/eller olie. Derfor har langt de fleste skibe en form for skridsikring i forvejen, som oftest sand i maling, og evt. skridsikre måtter på udvalgte steder. De 4 besøgte skibe brugte sand i maling, 2 af dem desuden måtter. Det ene havde også brugt skridsikre støvler i flere år. Behovet for yderligere tiltag var egentlig ikke særlig udtalt. I skib 2 havde besætningen på tre udfyldt to spørgeskemaer, et før og et efter pålægning af skridsikkert underlag 5. Der er kun en, der svarer markant forskelligt før og efter pålægningen. Fx til spørgsmålet om der er steder hvor dækket er glat, svarer han ja før pålægningen, og nej bagefter. De andres svar adskiller sig stort set ikke i før og efter skemaet: de er tilfredse med underlaget, men var også tilfredse inden. Før pålægningen har der været brugt sand i maling på agterdæk og måtter ved rensebord. I skib 1, som skulle have det nye underlag senere, var man overvejende tilfreds med underlaget som det var nu, og som bestod af sand i maling, der blev fornyet hvert år. I skib 1 varierede forventningerne til en ny belægning fra det positive til det afventende. Skipper/reder havde set sådan en belægning på et andet skib, og forventede, at den var mere holdbar end sand, der hurtigt slides ned, og derfor gavnlig på de udsatte steder. Spurgt om han ville være parat til selv at investere i det, svarede han straks ja, men tilføjede dog efter en pause: hvis der kommer krav om det. Et andet besætningsmedlem var afventende og ville gerne vide, hvordan belægningen 5 Dette spørgeskema blev udarbejdet sammen med og tilsvarende til spørgeskemaet om støvlerne (jf. 1. del) 26

27 spiller med olie. En tredje var udpræget skeptisk, som man kan se fra dette uddrag fra min dagbog: I går gled X ved indhivningskassen, mens jeg stod i nærheden. Der kan du se, sagde han, det hjælper ikke med skridsikring når det er fisk man glider i. Og selvom de spuler efter hver gang, er der stadig nogle fisk tilbage hele tiden ( ) Ja, hvad nytter det? Selvom der kommer noget overalt på dækket, så mangler der trapper, og under bakken, og... ja man kan jo falde alle steder! Det er nu svært at forsvare, at når man ikke kan beskytte sig 100 %, så skal man blot helt lade være. Der var også blandt den øvrige besætning enighed om at udpege nogle steder, som de mente var særlig udsatte, enten fordi de var glatte eller fordi malingen hurtigt blev slidt. Eller, med en fiskers ord: Der er et par steder, hvor man kan mærke man lever! Særlig udsatte steder Her skal vi på rundtur først ved skib 1, hvor besætningen udpeger de mest udsatte steder, hvor de ville vælge at lægge det nye underlag, derefter ved skib 2, hvor der vises, hvor de har valgt at lægge underlaget. Skib 1 Det sted der blev udpeget som ubetinget det vigtigste, var ved tackelkassen. Stedet er særlig udsat af flere grunde: Dels bliver malingen i området hurtig nedslidt, idet man står der hver gang man hiver ind; dels er stedet ofte dækket med fisk (foto 3); dels er der særlig behov for at stå fast, når der bindes op for trawlposen: her står vi jo og når du rykker i løftet skal du helst have et fast grundlag (foto 4); dels stikker der et rør op, som man risikerer at få benet under, jf. foto 5. Foto 3. Der er et par steder, hvor man mærker, man lever 27

28 Foto 4. Når du rykker i løftet, skal du helst have et fast grundlag Andre steder udpeget som særlig glatte var i gangene under bak, hvor man ofte færdes, og hvor dørken er af jern. Også under shelterdæk kan der være glat af olie (foto 6). Foto 5. Hvis du glider og får benet nedenunder Foto 6. Under shelterdæk kan det være glat af olie Endvidere kunne nogle trapper og agterdækket, især ved skovlene, hvor det også bliver hurtigt slidt, være glat. 28

29 Skib 2 I det skib, hvor der var lagt skridsikkert underlag, havde man valgt hele agterdækket, hvorfra man fisker konsumfisk med hæktrawl (foto7), og 4 steder ved hoveddækket: - De to steder, hvor man står og renser konsumfisk (foto 8) - Der, hvor man står og binder op for løftet ved industrifiskeri (foto 9) - Der, hvor man sorterer konsumfisk (foto 10) Begrundelsen for at vælge disse steder er som i det øvrige skib: det er steder hvor man står meget (iflg. en af fiskerne omkring 80% af tiden) og/eller som ofte er dækket til med fisk og derfor særlig glat. Agterdækket er af aluminium, hoveddækket af træ. Før underlaget blev lagt, havde man sand i malingen på agterdækket, og gummimåtter ved rensepladsen. 29

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde Seminar om arbejdsulykker Forebyggende arbejde Anmeldelse af arbejdsulykker bliver ikke kun brugt til erstatningssager. Både Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste og Søfartsstyrelsens OK-Enhed bruger anmeldelserne

Læs mere

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm.

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd inviterer alle fiskere, deres pårørende og andre interesserede til åbningen af Projekt Hanstholm. 26-02-2004 Tema om Projekt Hanstholm 3 MÅNEDER I ARBEJDSMILJØETS TEGN 15. marts inviterer Fiskeriets Arbejdsmiljøråd alle til åbningen af Projekt Hanstholm. Det kommer til at løbe over tre måneder. Den

Læs mere

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR

Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 2012. Personale / HR Arbejdsskadestatistik 1. kvartal 212 Personale / HR 14 12 1 8 6 4 2 29 21 211 212 Indledning Hermed foreligger arbejdsskadestatistikken efter første kvartal i 212. Statistikken indeholder kun arbejdspladser

Læs mere

Forskningsenheden for Maritim Medicin

Forskningsenheden for Maritim Medicin Forskningsenheden for Maritim Medicin Per Sabro Nielsen, PhD forskningsleder 1992: Søfartsmedicinsk Institut, SUC 2000: Forskningsenheden for Maritim Medicin (FMM) - affilieret til SDU - WHO collaborating

Læs mere

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke

o I høj grad o I nogen grad o I mindre grad o Slet ikke UMV 2014 Undervisningsmiljøvurdering med tilhørende elevtrivselsundersøgelse er udarbejdet af elevrådet i samarbejde med ledelsen. Undersøgelsespunkterne tager dels afsæt i de tidligere undersøgelser,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Ergonomi Støj Vibrationer. - din fremtidssikring

Ergonomi Støj Vibrationer. - din fremtidssikring Ergonomi Støj Vibrationer - din fremtidssikring Tænker du ergonomisk? Selv små ændringer i dit arbejdsmiljø kan gøre underværker for dit helbred både i dag og i fremtiden. Læs derfor denne brochure grundigt

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri 2 Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Vejledning

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør,

Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, 4 Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Frisør, skønhed, hudpleje, sol- og motionscentre Ulykker inden

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack.

Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack. Tilbage til fysisk krævende arbejde med ondt i ryggen. Et prospektivt kontrolleret interventionsprojekt GoBack. Vi vil spørge om du vil deltage i en videnskabelig undersøgelse. Det er frivilligt at deltage

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD

PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD PSYKISK ARBEJDSMILJØ OMBORD Hvad handler det om? Fysisk arbejdsforhold Organisering Relationer Udgiver Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, 2015 Faglig redaktør Illustrationer Flemming Nygaard Christensen Niels

Læs mere

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003

MPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003 Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet. Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynet Tilgang og metode til psykisk arbejdsmiljø Arbejdsmiljølovens formål 1. Ved loven tilstræbes at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats

Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Overvågning af arbejdsmiljø og arbejdsmiljøindsats Særlige fokusområder: Arbejdsulykker Psykisk arbejdsmiljø Muskel- og skeletbelastninger Støj i arbejdsmiljøet SAMMENFATNING Overvågningsrapport 2007 Overvågning

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Anlæg løfter fiskekasserne

Anlæg løfter fiskekasserne Anlæg løfter fiskekasserne Thyborøn-trawler har været med til at udvikle et løfte-anlæg, der gør det let at stable 50 kilo tunge fiskekasser i lasten. Hermed slipper besætningen for de tunge løft, som

Læs mere

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker

Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker Arbejdsulykker Værktøjer til undersøgelse af arbejdsulykker 1. Beskrivelse af ulykken Udfyldes af sikkerhedsgruppen sammen med den medarbejder, der kom til skade. I mindre virksomheder uden sikkerhedsgruppe

Læs mere

Sygeplejersker og stikskader

Sygeplejersker og stikskader Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Sygeplejersker og stikskader - Hver tyvende sygeplejerske stikker sig årligt på en forurenet kanyle. Det estimeres, at 2.900 sygeplejersker årligt pådrager sig stikskader

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Biologiske Signaler i Graviditeten

Biologiske Signaler i Graviditeten Biologiske Signaler i Graviditeten Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt studie, der udføres af Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut. Før du beslutter, om du vil

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 14 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 14) Svarprocent: % (6 besvarelser ud af 6 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering og

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 16 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 92% ( besvarelser ud af 66 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen

Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Tips til færre ulykker på arbejdspladsen Indledning Ulykker kan have store konsekvenser. Det gælder ikke mindst for dem, der bliver ramt, men også for familien, virksomheden og hele samfundet. I værste

Læs mere

Helbredsundersøgelser

Helbredsundersøgelser Helbredsundersøgelser Handicaphjælpere Århus Kommune Helbredsundersøgelser af Handicaphjælpere Århus Kommune Sundhedsstaben Bo Schou Jensen Indhold Indhold... 3 Indledning... 4 Resume og konklusion...

Læs mere

Skriftlig deltagerinformation

Skriftlig deltagerinformation Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe

Sikkerhedsarbejde. Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe. Regel 1 Anvendelse og definitioner. Regel 2 Passagerskibe GÆLDENDE Sikkerhedsarbejde Kapitel XI af 1. september 2013 Afsnit A Sikkerhedsarbejde i handelsskibe og større fiskeskibe Regel 1 Anvendelse og definitioner 1 I handelsskibe, hvor den fastsatte besætning,

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt

Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet. - Et pilotprojekt Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet - Et pilotprojekt Center for Kvalitet m.fl., marts 2014 Rapport Fra pilotprojektet: Faglig audit og patientoplevet kvalitet på genoptræningsområdet

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 15 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 15) Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats

FAUST. Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats FAUST Forebyggelse Af Udstødning af personer med bevægeapparats-symptomer ved hjælp af Tidlig indsats - et interventionsprojekt i Ringkøbing Amt. Sammenfatning af resultater Til sikkerhedsorganisation

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

APV undersøgelse 2014

APV undersøgelse 2014 APV undersøgelse Roskilde Handelsskole Datarapportering Roskilde Handelsskole APV undersøgelse APV undersøgelse på Roskilde Handelsskole Der har deltaget i alt 9 medarbejdere ud af mulige. Det giver en

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

APV 2013 Arbejdspladsvurdering

APV 2013 Arbejdspladsvurdering APV 213 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 213) Svarprocent: 82% ( besvarelser ud af 98 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

APV 2014 Arbejdspladsvurdering

APV 2014 Arbejdspladsvurdering APV 214 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 214) Svarprocent: 82% (67 besvarelser ud af 82 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV 2015 Arbejdspladsvurdering

APV 2015 Arbejdspladsvurdering APV 215 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 215) Svarprocent: 83% (85 besvarelser ud af 13 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

APV 2012 Arbejdspladsvurdering

APV 2012 Arbejdspladsvurdering APV 12 Arbejdspladsvurdering (Tillæg til rapporten for MTU 12) Svarprocent: % (48 besvarelser ud af 71 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion til arbejdspladsvurdering

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Hjemvisning af rådgiverpåbud givet på grundlag af påbud om at sikre forsvarlig manuel håndtering af frugt og grønt

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Hjemvisning af rådgiverpåbud givet på grundlag af påbud om at sikre forsvarlig manuel håndtering af frugt og grønt Nyhedsbrev nr. 6/2013 Arbejdsmiljøklagenævnet har i juni måned 2013 truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation. Nyhed: Klik på

Læs mere

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler

af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler 8Baggrundsanalyse af anmeldte arbejdsulykker inden for Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser 1993-1999 Ulykker inden for Politiskoler Ulykker inden for Politiskoler 8.0 Forekomsten af

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

I tre måneder har Hanstholm-fiskerne sat fokus på deres arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. Det har givet en holdningsændring

I tre måneder har Hanstholm-fiskerne sat fokus på deres arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. Det har givet en holdningsændring 25-06-2004 Tema om Projekt Hanstholm - efter 3 måneder EN SUND BY I tre måneder har Hanstholm-fiskerne sat fokus på deres arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed. Det har givet en holdningsændring Fartøjer

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Konference om et bedre psykisk arbejdsmiljø Velkomst ved: Jens Jensen Direktør for Arbejdstilsynet DET TALTE ORD GÆLDER Jeg vil gerne fra Arbejdstilsynets side byde velkommen til denne konference, hvor

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sammenligning Ulykkesforsikring Side 1

Sammenligning Ulykkesforsikring Side 1 Sammenligning Ulykkesforsikring Side 1 Afsnit 1 fællesbestemmelser 2. Hvor dækker forsikringen? 2.1 1.2.1. Uden tidsbegrænsning i Norden og i Grønland. Uden tidsbegrænsning i Norden, Grønland, Færøerne

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER

1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER 1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER Når I alligevel skal lave en ArbejdsPladsVurdering (APV), kan I lige så godt samtidig kigge virksomheden grundigt igennem for at finde frem til,

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

APV og Trivselsundersøgelsen 2015

APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Rapporten er lavet d.31-01-2015 APV og Trivselsundersøgelsen 2015 02 Afgrænsninger Skabelon: Kronologisk rapport Områder: APV Kortlægning: APV og Trivselsundersøgelsen 2015 Denne rapport: Borgmesterkontoret

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

91097 Vejledning om alenearbejde

91097 Vejledning om alenearbejde BAR Transport og engros / 3813 side 2/10 91097 Vejledning om alenearbejde INDLEDNING Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros ønsker at sætte fokus på alenearbejde i transportbranchen, da alenearbejde

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers

Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Affaldsanalyse Småt brændbart Randers Rapport udarbejdet for Randers Kommune Econet AS, Claus Petersen 27. juni 2012 Projekt nr. A418 Indhold 1 INDLEDNING 4 1.1 FORMÅL 4 1.2 LOKALISERING 4 1.3 SORTERINGSKRITERIER

Læs mere

Arbejdsskadeforsikring

Arbejdsskadeforsikring Arbejdsskadeforsikring Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6, stk. 1 Ved en ulykke forstås efter denne lov en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller

Læs mere