Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000"

Transkript

1 Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Jørgen Elm Larsen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 10:2004 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

2 Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Jørgen Elm Larsen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 10:2004 Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirer udgives i et begrænset oplag som grundlag for en faglig diskussion, der indgår som led i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter.

3 Forord Dette arbejdspapir er et supplement til rapporten om Fattigdom og social eksklusion. Tendenser i Danmark over et kvart århundrede fra Socialforskningsinstituttet (04:27). Arbejdspapiret indeholder en mere detaljeret fremstilling af de empiriske resultater vedrørende social eksklusion end den, der præsenteres i rapporten. Som sådan udgør arbejdspapiret et selvstændigt bidrag til analysen af social eksklusion i Danmark. Der findes derimod ikke i dette arbejdspapir en sammenfatning og en perspektivering af resultaterne, idet disse findes i kapitel 1 og kapitel 9 i selve rapporten. Der er kortfattet redegjort for begrebslige og metodiske problemstillinger i undersøgelsen, således at arbejdspapiret kan læses uafhængigt af rapporten. December

4 Indhold Forord... 1 Indhold... 2 Kapitel 1: Indledning: Begreber, definition, metode og data... 7 Indledning... 7 Hvad er social eksklusion?... 7 Fokus på risikogrupper eller på manglende deltagelse?... 8 Definition på social eksklusion Konstruktion af inklusions og eksklusions indeks De forskellige levekårsprofiler Tværsnit og længdesnit Sammenligninger mellem forskellige levekårsprofiler og dybden af den sociale eksklusion Grænsedragninger Indeks for inklusion og eksklusion og skæringspunkter mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion Overvurder eller undervurderer undersøgelsen den sociale eksklusion? Multivariate analyser Signifikans Oversigt over de forskellige indeks Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel 2: Inklusion og eksklusion i år Indledning Inklusion og eksklusion i forhold til økonomi og forbrug Boligform, opsparing og vurdering af egen økonomiske situation Relativt økonomisk fattige og relativt fattige Inklusion og eksklusion i forhold til sociale relationer Inklusion og eksklusion i forhold til faglige og politiske aktiviteter Inklusion og eksklusion i forhold til fritidsaktiviteter Inklusion og eksklusion i forhold til helbredsforholdene

5 Akkumuleret inklusion og eksklusion...43 Bortfald på økonomistyret indeks...44 Akkumuleret inklusion og eksklusion på det samlede indeks...44 Sammenhæng mellem inklusion og eksklusion og helbredstilstanden...47 Betydningen af opvækstvilkår for eksklusionen...48 Koncentration af ekskluderede i bestemte grupper...49 Social eksklusion i de øvrige nordiske lande...50 Sammenhængen mellem økonomi og forbrug og inklusion og eksklusion på de øvrige levekårsområder...51 Boligform, opsparing og vurdering af egen økonomiske situation...56 Kapitel 3: Inklusion og eksklusion i 1976, 1986 og tværsnit...58 Indledning...58 Inklusion og eksklusion i 1976, 1986 og 2000 uden økonomikomponent...59 Udviklingen i de enkelte komponenter på indekset...62 Akkumuleret eksklusion...62 Inklusion og eksklusion i 1986 og med økonomikomponent...63 Udviklingen i de enkelte komponenter på indekset...67 Akkumuleret eksklusion...67 En subjektiv vurdering af levekårenes udvikling...69 Meget svært belastende levekår...70 Meget svært belastende levekår uden boligkomponent...71 En samlet profil af levekårene...73 Er det de samme, som er inkluderede og ekskluderede i de forskellige indeks?...74 Inklusion og eksklusion blandt lønmodtagerne...77 Kapitel 4: Inklusion og eksklusion i 1976, 1986 og længdesnit...81 Indledning...81 Inklusion og eksklusion på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent fra 1976 til Den multivariate analyse...88 Midtergruppens bevægelser fra 1976 til

6 4 Inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet i både 1976, 1986 og Enlige forsørgeres bevægelser fra 1976 til Arbejdsløses bevægelser fra 1976 til Akkumuleret eksklusion 1976 til En subjektiv vurdering af levestandarden Døde og levende blandt inkluderede og ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent Den multivariate analyse af dødeligheden på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent hvori helbredsindekset indgår Den multivariate analyse af dødeligheden på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent hvori helbredsindekset ikke indgår Inklusion og eksklusion på indekset med økonomikomponent fra 1986 til Den multivariate analyse Midtergruppens bevægelser fra 1986 til Akkumuleret eksklusion fra 1986 til En sammenligning med de øvrige nordiske lande Inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet i både 1986 og En subjektiv vurdering af levestandarden Døde og levende blandt inkluderede og ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent Den multivariate analyse af dødeligheden Meget svært belastende levekår med boligkomponent Den multivariate analyse Aldrig meget svært belastende levekår Altid meget svært belastende levekår Meget svært belastende levekår uden boligkomponent Den multivariate analyse Aldrig meget svært belastende levekår uden boligkomponent Altid meget svært belastende levekår uden boligkomponent

7 Døde og levende på indekset for meget svært belastende levekår med boligkomponent Den multivariate analyse af dødeligheden på indekset for meget svært belastende levekår med boligkomponent Sammenfatning på ændringer i levekårene i de forskellige forløbsindeks Sammenfatning på dødeligheden i de forskellige forløbsindeks Bilag 1: Konstruktion af økonomisk fattigdomsgrænse, indeks for inklusion og eksklusion, indeks for meget svært belastende levekår og dødsvariabler Konstruktion af økonomisk fattigdomsgrænse 1986 og Konstruktion af indeks for inklusion og eksklusion år Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) Indeks for sociale relationer Indeks for faglig og politisk deltagelse Indeks for fritidsaktiviteter Indeks for helbredsforhold Samlet indeks for inklusion og eksklusion Økonomistyret indeks Indeks til tværsnits- og længdesnitsopgørelserne Indeks uden økonomikomponent Indeks for helbredsforhold Indeks for fritidsaktiviteter Indeks for faglige og politiske aktiviteter Indeks for sociale relationer Indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent Økonomiindekset Meget svært belastende levekår Respondenter, som døde fra

8 6 Bilag 2: Overlap mellem samlet indeks for inklusion og eksklusion 2000 og indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent til forløbsanalyser Litteratur Tabeller og bilagstabeller

9 Kapitel 1: Indledning: Begreber, definition, metode og data Indledning I dette kapitel redegøres der kort for begrebet social eksklusion, hvordan inklusion og eksklusion operationelt set er blevet defineret i denne undersøgelse, og hvilke levekårsområder der indgår i analysen af inklusion og eksklusion. Der er sidst i kapitlet en oversigt over de indeks, der bruges i de efterfølgende kapitler. 1 Hvad er social eksklusion? Anvendelsen af begreberne inklusion og eksklusion er af relativt ny dato i hvert fald i Danmark, og de har ikke tidligere været anvendt som referenceramme i de danske levekårsundersøgelser. Overordnet set drejer social eksklusion sig om mennesker, som på én og samme tid er meget dårligt stillede eller ekskluderede på en række centrale levekårsområder. Der er tale om en ophobning af dårlige levekår og mangel på deltagelse indenfor en række centrale områder i samfundet: For eksempel lav indkomst, social isolation eller få sociale relationer, lav eller manglende 1 Undersøgelsens teori, metode og data er mere omfattende beskrevet i Larsen (2004). 7

10 faglig eller politisk deltagelse, få fritidsaktiviteter og dårligt helbred. Endvidere er der ofte tale om en proces, hvor der over tid kommer flere og flere dårlige forhold til. Omvendt vil en proces mod inklusion indebære, at man bevæger sig helt eller delvist ud af disse dårlige levekår. Der er altså tale om mennesker, som af den ene eller anden grund - fx på grund af diskrimination, dårlige opvækstforhold, manglende uddannelse, handicap eller alder - udelukkes fra, ikke har mulighed for eller ikke evner at deltage i centrale levekårsområder i det samfund, som de lever i. Det gælder fx i forhold til at få et job, have en rimelig levestandard, være en del af et familienetværk og socialt netværk i øvrigt, deltage i faglige og politiske aktiviteter eller deltage i fritidsaktiviteter. Kernen i social eksklusion er således en ufrivillig ikkedeltagelse gennem forskellige typer af udelukkelsesmekanismer og -processer, som det ligger udenfor individets og gruppens muligheder at få kontrol over. Fokus på risikogrupper eller på manglende deltagelse? Empiriske studier af social eksklusion fokuserer som regel enten på specifikke og ofte ekstreme sociale problemer (fx hjemløse sindslidende narkomaner) eller på manglende deltagelse på en række centrale områder i samfundet. Det er den sidste tilgang, som anvendes her. Der er endvidere fokus på resultatet: Det vil sige fordelingen af levekårne. Det er ud fra denne fordeling af levekårene, at personerne inddeles i tre kategorier: Dem som er inkluderede, dem som er i midtergruppen, og dem som er ekskluderede. Formålet med at operere med en midtergruppe er, at en polær opdeling i inkluderede og ekskluderede vil forbigå dem, som befinder sig i yderkanterne på inklusionssiden og eksklusionssiden. Der er tale om en middelposition, hvor nogle er i en proces mod inklusion og nogle er i en proces mod eksklusion mens 8

11 andre forbliver i middelpositionen. Midtergruppen er altså kendetegnet ved ikke at være fuldt inkluderede, men på den anden side er den heller ikke omfattende ekskluderet. Dette viser sig også i bevægelserne mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion over tid, idet en person sjældent bevæger sig direkte fra inklusion til eksklusion eller fra eksklusion til inklusion, men netop til midtergruppen. Omvendt er midtergruppen karakteriseret ved, at en del af denne over tid bevæger sig både til inklusion og til eksklusion. Der er nogle områder, hvor manglende deltagelse har betydeligt større konsekvenser end andre områder. Ofte ses manglende deltagelse på arbejdsmarkedet eller deltagelse på perifere vilkår som den afgørende mekanisme, der igangsætter en social eksklusionsproces. Udgangspunktet har her været, at det er sandsynligt, at der kan være en stærk sammenhæng mellem (langvarig) arbejdsløshed og risici for social eksklusion, men at dette er et åbent spørgsmål, der skal undersøges, og som derfor ikke kan tages som givet på forhånd. Det vil også omvendt være svært at antage, at alle typer af arbejde skulle indebære inklusion (gode levekår). At være fx arbejdsløs, enlig forsørger eller førtidspensionist er derfor ikke i sig selv et udtryk for social eksklusion ligesom en status som millionær, professor eller direktør ikke i sig selv er et udtryk for social inklusion. I definitionen og i tilgangen til social eksklusion er fokus således på resultatet inklusion og eksklusion og ikke på risikofaktorer eller på grupper, som antages at have en særlig risiko for at være socialt ekskluderede. Selvom risikogrupper ikke indgår som en del af definitionen på social eksklusion, er det indlysende, at analysens centrale omdrejningspunkt er at belyse, hvilke individer og grupper som i særlig grad er udsat for social eksklusion. Inklusion og eksklusion belyses derfor i relation til forskellige differentieringer i befolkningen: Køn, alder/generation, familietype, beskæftigelses- 9

12 og forsørgelsesstatus, tilhørsforhold til socialgruppe og for år 2000 også etnisk tilhørsforhold. Definition på social eksklusion Den definition, der operationelt anvendes til at definere eksklusion, har individet som enhed, den er relativ, og den lægger vægt på deltagelse: Et individ defineres som ekskluderet, hvis hun eller han ikke deltager i de centrale aktiviteter i det samfund, som vedkommende er en del af. Antallet af muligheder for at være inkluderet og ekskluderet er næsten uoverskueligt, og derfor er det nødvendigt at afgrænse sig til nogle få og centrale områder. Vi har her valgt at fokusere på 1) økonomi og forbrug (relativ fattigdom) 2, 2) sociale relationer, 3) faglig og politisk deltagelse, 4) fritidsaktiviteter og 5) helbredsforhold 3. Definitionen på social eksklusion i denne analyse er således: Et individ er socialt ekskluderet, hvis det kan karakteriseres af tre, fire eller fem af følgende forhold: Er relativt økonomisk fattig (i 2000 inddrages også målet relativ fattig), har få eller ingen sociale relationer, har en ringe eller ingen deltagelse i faglige og politiske aktiviteter, har en ringe eller ingen deltagelse i fritidsaktiviteter og/eller har et dårligt helbred. Konstruktion af inklusions og eksklusions indeks Konstruktionen af indekset for inklusion og eksklusion er naturligvis ikke objektiv i den forstand, at indekset af flere grunde er 2 I forløbsundersøgelserne anvendes imidlertid relativ økonomisk fattigdom. Det er kun for år 2000, at det er muligt at opgøre relativ fattigdom som en kombination af relativ økonomisk fattigdom og påtvungne afsavn (se bilag 1). 3 Helbred indgår ikke i alle aggregerede indeks. For en oversigt over de enkelte indeks, der anvendes i undersøgelsen, se sidst i dette kapitel samt i bilag 1. 10

13 selektivt. For det første er der blandt de levekårsområder, som undersøgelsen dækker, udvalgt nogle bestemte områder, som jeg anser for centrale, og for det andet er der indenfor disse områder udvalgt nogle bestemte variabler. 4 Man skal altså holde sig for øje, at det ville have været muligt at lægge vægt på andre aspekter end dem, der her er udvalgt til analysen af inklusion og eksklusion. For mange mennesker vil der være andre områder, der også opfattes som centrale at deltage i. Perspektivet for deltagelse vil være livsfaseafhængigt og skifte over tid og vil således være betinget af bl.a. alder, køn, socioøkonomisk og kulturelt tilhørsforhold. Økonomi, relationer til andre mennesker og helbred spiller imidlertid en central rolle for (næsten) alle mennesker uanset deres status. Forskellige former for fritidsaktiviteter er også vigtige for flertallet af den danske befolkning. Dette afspejles bl.a. i, at fritidsaktiviteter er det eneste belyste levekårsområde, som ikke udviser markante forskelle mellem dem med dansk som modersmål og dem med et andet modersmål end dansk (se kapitel 2). Derimod kan man diskutere, hvor central faglig og politisk deltagelse generelt set er for menneskers levekår og livskvalitet. Det er kun en lille del af danskerne, som er meget fagligt og politisk aktive. Politisk og faglig deltagelse kan imidlertid også betragtes ud fra et medborgerskabsperspektiv, hvor faglig og politisk deltagelse dels er vigtigt for et sundt og levende demokrati og dels har betydning for, hvorledes befolkningen politisk kan påvirke fordelingen af levekårene og rummeligheden i samfundet i forhold til at praktisere forskelligheder. Hvis nogle gruppers faglige og politiske deltagelse er betydeligt ringere end andre gruppers, kan de i levekårsmæssig forstand siges at være dårligere stillet i forhold til at udøve deres politiske medborgerskab, og de vil derfor også i mindre grad end andre 4 Belysningen af disse velfærdsområder er naturligvis begrænset til og af de spørgsmål, som indgår i Levekårsundersøgelsen, og derfor dækkes langt fra alle aspekter indenfor disse levekårsområder. 11

14 have mulighed for at øve indflydelse på de fordelingspolitikker, der påvirker levekårene. 5 Vi vil derfor hævde, at de udvalgte områder, og de variabler der indgår, generelt set er basale for de fleste mennesker i det danske samfund. Samtidigt har vi også lagt vægt på at anvende flere typer af levekårsprofiler for at give et så nuanceret billede som muligt af levekårsfordelingen ud fra de spørgsmål, som undersøgelsen dækker. De forskellige levekårsprofiler Der anvendes i analysen af inklusion og eksklusion flere typer af mål. 6 Det første mål vedrører alene år Den danske befolknings inklusion og eksklusion belyses først i relation til fire centrale levekårsområder: Økonomi og forbrug, sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter. Dernæst belyses den samlede grad af inklusion og eksklusion ved hjælp af et mål for akkumulerede gode, middelgode og dårlige levekår et såkaldt aggregeret indeks for den samlede inklusion og eksklusion. Endvidere belyses det, om der er en sammenhæng mellem målet for akkumuleret inklusion og eksklusion og helbredstilstanden. Det andet mål er et indeks for social inklusion og eksklusion, der dækker alle tre undersøgelsesår: 1976, 1986 og Tværsnitsopgørelserne over tid bygger på inklusions- og eksklusionsindeks, der indeholder færre variabler end dem, der er anvendt i indeksene for inklusion og eksklusion i år Dette skyldes, at der er en række spørgsmål, som kun er stillet i 2000, og der er en række spørgsmål, som blev stillet i 1976, men ikke i Dertil kommer som sagt, at for eksempel oplysninger om indkomst kun er sammenlignelige for 1986 og En nærmere analyse af den faglige og politiske deltagelse findes i kapitel 11 i Andersen (2003). 6 Konstruktionen af de enkelte indeks og indeks for akkumuleret inklusion og eksklusion er beskrevet i bilag 1. 12

15 Derfor er der lavet to forløbsindeks, hvor det ene, der dækker alle tre runder, kun indeholder oplysninger om sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbredstilstand, mens det andet, der dækker runderne 1986 og 2000, også indeholder indkomstoplysninger (relativ økonomisk fattigdom). 7 Det tredje mål, der dækker undersøgelsesårene 1986 og 2000, indeholder også økonomiske forhold, da der foreligger sammenlignelige oplysninger for disse to år. Det fjerde mål er meget svært belastende levekår. I de tidligere rapporteringer fra levekårsundersøgelserne i 1976 og 1986 har dette mål været anvendt til at belyse omfang og sammensætning af den del af befolkningen, som har dårlige levekår på en række områder. Man kan til en vis grad sige, at indekset for meget svært belastende levekår har haft til formål at afdække, hvad vi her betegner som social eksklusion. Målet for meget svært belastende levekår består ligesom de nye mål for inklusion og eksklusion af en række forskellige levekårsvariabler, der giver en samlet profil af personer og grupper i den danske befolkning med dårlige levekår. Det femte mål er et modificeret mål for meget svært belastende levekår, hvor boligkomponenten er fjernet. Boligkomponenten definerer nemlig en boligstandard, som kun en mindre del af den danske befolkning i dag har, idet der, siden den første danske levekårsundersøgelse blev gennemført i 1976, er sket en betydelig forbedring af befolkningens boligstandard (se også kapitel 6, 7 Det skal bemærkes, at det ikke alene er inddragelse af den økonomiske komponent, der ændrer profilen for eksklusionen, men også det forhold, at der på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent nu indgår fem delindeks og ikke kun fire som i indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent. Inklusion og midtergruppen er fortsat defineret ved 0 og ved 1-2 eksklusioner, men eksklusion er nu defineret ved 3-5 eksklusioner. Dette vil ud over dem, som var omfattet af eksklusion i indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, yderligere indbefatte dem fra midtergruppen med to eksklusioner, som også har dårlige økonomiske forhold. 13

16 kapitel 7 og kapitel 14 i Andersen 2003). Målet for meget svært belastende levekår, hvori boligkomponenten indgår, kan derfor i år 2000 ikke længere indfange den del af befolkningen, som bortset fra dårlige boligforhold har meget svært belastende levekår på de øvrige områder. Vi har derfor valgt også at anvende et mål for meget svært belastende levekår, hvori boligkomponenten ikke indgår. Både målet for eksklusion og for meget svært belastende levekår beskriver en ophobning af dårlige levekår inden for flere forskellige områder. Betegnelsen levekår bruges derfor nogle gange som en bred betegnelse for levekår inden for forskellige områder, mens betegnelsen gode levekår bruges i forbindelse med de individer og grupper, som er inkluderede, og/eller som ikke har meget svært belastende levekår. Betegnelsen dårlige levekår bruges derimod i forbindelse med de individer og grupper, som er ekskluderede, og/eller som har meget svært belastende levekår. Bortset fra det første mål, der alene vedrører året 2000, anvendes der i forhold til de øvrige mål både tværsnitsundersøgelser (kapitel 3) og længdesnitsundersøgelser (kapitel 4). Tværsnit og længdesnit Tværsnitsanalyserne er en sammenligning af levekårene på forskellige tidspunkter for nøjagtig det samme demografiske udsnit af befolkningen fx deltagelse i fritidsaktiviteter i 1976, 1986 og 2000 for dem, som på alle tre tidspunkter var mellem år. Det er altså de samme aldersgrupper og ikke de samme personers levekår, der sammenlignes på disse tre tidspunkter. Længdesnitsanalyserne er en sammenligning af de samme personers levekår på forskellige tidspunkter. Sammenligninger mellem 1976 og 2000 for de samme personer betyder for det første, at alle er blevet ældre. I 1976 var de mellem år, og i 2000 var de mellem år. For det andet vil mange have skiftet status fra for eksempel at have været lønmodtager til at være 14

17 efterlønsmodtager eller pensionist. Længdesnitsanalyserne muliggør således, at man kan følge levekårenes udvikling over den enkelte persons livsforløb. 8 Sammenligninger mellem forskellige levekårsprofiler og dybden af den sociale eksklusion En væsentlig del af analysen har endvidere bestået i dels at undersøge overlappet mellem de forskellige levekårsprofiler, som de forskellige indeks aftegner og dels at undersøge dybden af den sociale eksklusion. Der er i analysen lagt vægt på at undersøge, hvor stort overlappet er mellem bl.a. indekset for inklusion og eksklusion og indekset for meget svært belastende levekår for at belyse, dels om de forskellige mål peger i samme retning, eller om de udviser forskelligartede tendenser, dels om disse levekårsprofiler dækker den samme del eller forskellige dele af den danske befolkning. Overlappet mellem de forskellige indeks viser i hvilket omfang fx personer med meget svært belastende levekår også er at finde blandt de, som er ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent. For så vidt der er tale om relativt omfattende overlap mellem de enkelte indeks, vil vi kunne tale om en gruppe (grupper), som udviser positive eller negative levekår indenfor flere forskellige typer af levekårsprofiler. Og omvendt, hvis overlappene er begrænsede, vil det sige, at de 8 Selvom der er tale om, at man følger personernes levekårsudvikling over tid, er der stadig tale om punktvise nedslag, fordi de kun er blevet spurgt herom tre gange fra 1976 til Selvom der fx er tale om en forværring af levekårene for en given person fra 1986 til 2000, kan vedkommende sagtens har oplevet forbedringer fra 1986 og før interviewtidspunktet i Vi kan altså alene sammenligne levekårene på to tidspunkter (henholdsvis tre tidspunkter) i en persons livsforløb, men ikke udtale os om opgange og nedgange i personens levekår i den mellemliggende periode (for en uddybning af tværsnits- og længdesnitsanalyser henvises til kapitel 2 i Andersen 2003). 15

18 enkelte levekårsprofiler identificerer forskellige grupper med forskellige typer af positive eller negative levekår. Fattigdom afgrænses til økonomiske forhold og materielle afsavn, mens eksklusion belyser dårlige levekår på en række forskellige områder i form af manglende eller meget ringe sociale relationer og deltagelse i faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter. Godt eller dårligt helbred kan også spille en selvstændig rolle i forhold til de muligheder, der er for at deltage i forskellige typer af aktiviteter. Der er imidlertid ikke nogen entydig og enkel måde til at skelne mellem fattigdom og eksklusion, da fattigdom i sig selv kan medføre eksklusion i forhold til for eksempel deltagelse i forskellige typer af aktiviteter fx at afholde børnefødselsdag, at gå til koncert eller i teatret. Derfor forsøger vi også at belyse hvilken sammenhæng, der er mellem fattigdom og eksklusion i forhold til sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter. Grænsedragninger Ved målinger af fattigdom er det vigtigt at undersøge, om hovedparten af de fattige befinder sig lige under eller langt under den fastsatte fattigdomsgrænse. Og omvendt om en stor del af de ikke-fattige ligger lige over fattigdomsgrænsen eller langt over. Det samme gælder med hensyn til målinger af social eksklusion. Vi belyser derfor dybden af den sociale eksklusion ved at undersøge, hvor omfattende den sociale eksklusion er indenfor hvert af de enkelte områder, der indgår i det samlede indeks for inklusion og eksklusion samt omfanget af den samlede eksklusion. Da definitionen af eksklusion på fx helbred spænder fra 3 til 8 negative helbredsscorer, er det ikke ligegyldigt, om hovedparten af de ekskluderede befinder sig lige under eksklusionsgrænsen på 3 negative scorer eller har 8 negative scorer. Der er altså tale om grader af eksklusion. På samme måde er det heller ikke ligegyldigt, om hovedparten i midtergruppen befinder sig lige over eksklusionsgrænsen, altså har 2 negative helbredsscorer, eller om de kun har én negativ helbredsscore. 16

19 Indeks for inklusion og eksklusion og skæringspunkter mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion Når der konstrueres indeks og delindeks for inklusion og eksklusion, og når der opdeles i tre typer af placeringer inklusion, midtergruppen og eksklusion skal der træffes nogle valg med hensyn til, dels hvilke variabler der skal inddrages i de forskellige delindeks, dels hvor skæringspunkterne skal trækkes mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion. I forhold til delindeksene for 2000 alene indgår der mange og varierende antal variable indenfor hvert indeks. 9 Det er derfor oplagt, at skæringspunkterne mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion må være forskellige fra indeks til indeks. Endvidere må skæringspunkterne variere fra delområde til delområde. Da ingen har positive scorer på alle og få på over 75 pct. af de variabler, der dækker faglige og politiske aktiviteter, er det meningsløst at definere inklusion ved en positiv score på 100 pct. Omvendt med hensyn til helbredsindekset hvor inklusion er defineret ved, at man ikke har nogle af de otte helbredsgener, som indekset omfatter. Dette gælder faktisk for en meget stor del af befolkningen. For de samlede eller aggregerede indeks er der imidlertid tale om, at skæringspunktet mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion er ens for alle indeks. Inklusion defineres ved, at man ikke er ekskluderet på nogen af enkeltindeksene. Midtergruppen er defineret ved, at man er ekskluderet på ét eller to delindeks. Eksklusion er defineret ved, at man er ekskluderet på mindst tre delindeks I indekset for faglige og politiske aktiviteter indgår flest variabler/spørgsmål om aktiviteter: I nogle af de samlede indeks indgår fire delindeks og i nogle indgår fem delindeks afhængig af, om henholdsvis helbredsindekset eller økonomiindekset er udeladt. 17

20 Skæringspunkterne, der er trukket mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion både i de enkelte og i de aggregerede indeks, beror dog i sidste instans på et skøn. Dette skøn er dog underbygget af en analyse af homologien i placeringerne på de enkelte variable indenfor de enkelte delindeks det vil sige, at der ikke forekommer afvigelser mellem indplaceringen som inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet på det samlede indeks og indplaceringen som inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet på de forskellige variabler, der indgår i delindeksene. Det er vigtigt at belyse hvert enkelt levekårsområde ved hjælp af multidimensionelle afsavn og/eller mangel på deltagelse. Spørgsmålet er imidlertid, om enkeltindeksene er sammensat af variabler, der er så uhomogene og har så varierende betydning for inklusionen og eksklusionen, at der ikke er konsistens mellem indplaceringen i det samlede indeks og i variablerne indenfor de enkelte delindeks. En analyse af de enkelte variable og grupper af variabler, der indgår i delindeksene for 1976, 1986 og 2000 (sociale relationer, politiske og faglige aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbredsforhold), viser, at der er en meget klar og entydig sammenhæng mellem den overordnede placering på det aggregerede indeks for inklusion og eksklusion og så indplaceringen som inkluderede, i midtergruppen og ekskluderede på hver enkelt af de 19 variabler, der til sammen indgår i de fire delindeks og det gælder både for 1976, 1986 og Der er kun én eneste afvigelse herfra, og det er i 2000, hvor de ekskluderede på indekset for faglige og politiske aktiviteter har 3 pct., som er medlem af en kommunalbestyrelse set i forhold til midtergruppens andel, der er på 1 pct. Selvom nogle af variablerne indenfor de enkelte delindeks relaterer sig til (delvist) forskellige aspekter af det givne levekårsområde helbredsforhold dækker fx både fysiske og psykiske helbredsfaktorer så er der ingen af de 19 variabler, der udviser en afvigende fordeling i forhold til indplaceringen som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet på det aggregerede indeks for inklusion og eksklusion. Der er selvsagt en vis varians mel- 18

21 lem de 19 variabler i, hvor stor afstanden er mellem de tre positioner. 11 Overvurder eller undervurderer undersøgelsen den sociale eksklusion? De respondenter, som har medvirket i alle tre levekårsundersøgelser, består af personer, som levekårsmæssigt er relativt godt stillet i forhold til de oprindelige interviewede personer i Forløbsanalyserne er analyser af en aldrende befolkning. Når vi i 2000 belyser levekårene for især de ældste aldersgrupper, må man gøre sig klart, at det er levekårene for de overlevende i disse generationer. Det giver ikke nogen repræsentativitetsproblemer i forhold til en aktuel trukket stikprøve af personer i samme aldersgruppe, da denne jo også trækkes blandt de personer i aldersgruppen, som er i live. Man må derfor gå ud fra, at man med forbehold for statistisk usikkerhed ville få et lignende billede af levekårene for denne aldersgruppe som for den, der gælder for levekårsundersøgelsens analyseudvalg. Derimod kan forløbsanalysen ikke anvendes til at belyse forholdene, sådan som de var for disse personer 24 år tidligere. Det skyldes, at det ikke er tilfældigt, hvem der dør hvornår. Som det tidligere er påvist (Ingerslev m.fl. 1994) og senere påvises i kapitel 4, er der stor forskel på forskellige gruppers middellevetid. Kort sagt lever mennesker med gunstige levekår længere end mennesker med ugunstige levekår. 11 Inklusion er dog i alle indeks defineret ved, at man minimum har en positiv scorer på mindst 50 pct. (henholdsvis hvor der tælles negative scorer maksimum 20 pct. negative scorer) af alle de variabler, der indgår i delindeksene. Omvendt er eksklusion defineret ved, at man højst har en positiv score på 25 pct. (henholdsvis en negativ score på minimum 50 pct. - dog undtaget helbred hvor eksklusion defineres ved 25 pct. og derover af helbredsgenerne). Midtergruppen har positive scorer på mellem pct. og negative scorer på pct. 19

22 Et tilbageblik på nulevende menneskers leveforhold vil derfor give et gunstigere billede af forholdene dengang, end det billede der var gældende for alle, som levede på dette tidspunkt. I forbindelse med hvert af de anvendte mål har vi derfor i forløbsanalyserne foretaget en intern bortfaldsanalyse, der både omfatter dem, som døde fra den ene undersøgelse til den anden, og dem som deltog i en forudgående undersøgelse, men som ikke deltog i en senere undersøgelse. Formålet hermed er at undersøge, om der ved dette bortfald fremkommer en mindre repræsentativ population i undersøgelsen i tilfælde af, at der deltager flere socialt ekskluderede eller socialt inkluderede i en senere undersøgelse, hvorved enten den sociale eksklusions eller den sociale inklusions omfang tenderer til at blive overvurderet. Men bortfaldsanalysen i forhold til dødelighed har sin egen specifikke begrundelse, idet analysen af sammenhængen mellem levekår og dødelighed i sig selv er en central levekårsindikator. Belysningen af sammenhængen mellem dødelighed og forskellige levekårsprofiler er endvidere ny i dansk sammenhæng. Det er kendt, at der er sammenhæng mellem erhverv og middellevetid (Andersen 1985; Andersen 1994, Andersen m.fl. 2001), men den egentlige årsag til denne sammenhæng kendes ikke. Det at være fx faglært arbejder kan jo ikke i sig selv forklare, hvorfor man har en bestemt forventet levetid. Hvis der derimod kan knyttes en forbindelse mellem, at bestemte sociale og erhvervsmæssige kategorier har større andele af socialt ekskluderede og en højere dødelighed end andre grupper, får betydningen og konsekvensen af eksklusion en ny dimension: Ringe levekår i form af eksklusion er ikke alene noget, som mennesker lider under, mens de er i live, men det er også en faktor, der alt andet lige forkorter deres levetid. Da gennemsnitslevealderen varierer afhængig af de typer af levekårsbelastninger, som mennesker udsættes for gennem livet, vil en længdesnitsanalyse af de overlevendes historiske levekår 20

23 fx levekårene i 1976 set ud fra de overlevendes perspektiv i 2000 fremstille levekårene som have været mere gunstige end tværsnitsanalysen af 1976 viser. Dette skyldes simpelthen, at dem, som havde de bedste levekår, i mindre grad end dem, som havde de dårlige levekår, døde. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at andelen af socialt ekskluderede i den danske befolkning - som den måles her, uanset om en tidligere død blandt de, som levekårsmæssigt er udsat for de ringeste kår, tages i betragtning i analysen af flere grunde er undervurderet. For det første indbefatter levekårsundersøgelsen ikke nogle af de socialt mest udsatte og ekskluderede grupper i det danske samfund (fx hjemløse, sindslidende og indsatte i fængsler og arresthuse). 12 I undersøgelsen indgår alene et udsnit af den danske normalbefolkning. 13 For det andet er andelen, som har undladt at besvare spørgsmålene om økonomi og forbrug, langt højere blandt dem, som er ekskluderet, end blandt dem som er inkluderet i relation til sociale relationer, politiske og faglige aktiviteter og fritidsinteresser (se kapitel 2). Også i bortfaldet for dem, som var udtrukket i stikprøven til undersøgelsen, men som slet ikke deltog, er der en tendens til, at de grupper, som traditionelt set har haft dårlige levekår, er underrepræsenteret (se kapitel 3 i Andersen 2003). 12 Det er metodisk og forskningsetisk en (måske uoverstigelig) udfordring at udforme og gennemføre surveys, der kan kortlægge de mest ekskluderede menneskers levekår. Oplysninger om disse menneskers levekår bygger i dag primært på kvalitative undersøgelser og til dels på journaloplysninger og forskellige typer af registerdata (hvoraf nogle er tilgængelige for forskningen og andre ikke). Der har tidligere været en række indlæg om forskningsetiske problemer i forhold til undersøgelser af socialt udsatte grupper (se fx Andersen & Larsen 1995). 13 Endvidere indgår alene danske statsborgere. Dem, som indgår i undersøgelsen, og som har et andet modersmål end dansk ( etniske minoriteter ), er altså alle danske statsborgere. Det vil sige, at de flygtninge og indvandrere, som er kommet til landet indenfor de senere år, ikke er omfattet af undersøgelsen. 21

24 Det er ikke umiddelbart muligt at angive det omfang, som undersøgelsen undervurderer den sociale eksklusion. Hvad angår de såkaldt udstødte grupper, opfattes hjemløse ofte at udgøre kærnegruppen blandt disse (fx Fridberg 1992). Järvinen (2004) anslår antallet af udstødte til, når de afgrænses til hjemløse, som et minimum at udgøre mellem personer for Københavns vedkommende. På landsplan er antallet af personer, som i kortere eller længere tid benytter en hjemløshedsinstitution, i Sammenlignet med tidligere beregninger af antallet af hjemløse fra 1980 erne og 1990 erne (Friis 1981, Hansen m.fl. 1987, Fridberg 1992) synes antallet af hjemløse ikke at have været stigende de seneste årtier (Järvinen 2004). Afgrænset på denne måde udgør udstødte således en meget begrænset del af befolkningen. Oven i disse ca hjemløse anslås det, at der er omkring stofmisbrugere, sindslidende og prostituerede. Disse grupper angives i den danske National Action Plan for Social Inclusion ( ) at udgøre de mest sårbare grupper i det danske samfund, som der vil være særlig fokus på i den danske handlingsplan for social inklusion (Commission of the European Communities 2003). Disse grupper udgør knapt 1 pct. af den danske befolkning (0,957). 14 Multivariate analyser I de empiriske analyser i kapitel 2, 3 og 4 fremstilles inklusionen og eksklusionen først som procenttabeller, der viser fordelingen eller udbredelsen af forskellige typer af levekår relateret til forskellige karakteristika ved befolkningen, fx i forhold til hvilken familietype man tilhører. Procentfordelingerne angiver imidlertid ikke hvilke faktorer, som statistisk set spiller en rolle for sandsynligheden for den givne fordeling af levekårene. Når kvinder fx har en højere andel af fattige end mænd, skyldes dette så, at kvinders sandsynlighed for fattigdom alt andet lige er højere end mænds, eller skyldes det for eksempel, at kvinder i langt 14 Der er dog være et vist overlap mellem personer, som indgår i de enkelte grupper, da nogle for eksempel både er sindslidende og stofmisbrugere. 22

25 højere grad end mænd er enlige forsørgere, og at enlige forsørgere har en langt større sandsynlighed for fattigdom end andre grupper? For at belyse hvilke faktorer, som statistisk set er betydningsfulde i forhold til sandsynligheden for at opleve fx fattigdom, er der gennemført såkaldte multivariate analyser. Den multivariate analyse, som er anvendt i undersøgelsen, er en logistisk regression, og der anvendes to typer af logistisk regression i analyserne. For det første en binær logistisk regression hvor der kun er to udfaldsrum. Denne anvendes, hvor udfaldsrummet er fattig eller ikke fattig og i forhold til meget svært belastende levekår, hvor udfaldsrummet er meget svært belastende levekår og ikke meget svært belastende levekår. For det andet anvendes en multinominel logistisk regression, hvor der er tre eller flere udfaldsrum. Denne anvendes i analysen af inklusion og eksklusion, hvor der er tre udfaldsrum: Inklusion, midtergruppen og eksklusion. Resultatet af de logistiske regressionsanalyser udtrykkes ved hjælp af odds ratios, som er forholdet mellem to odds. Odds er forholdet mellem sandsynligheden for, at en begivenhed, fx at blive/forblive fattig, vil indtræde og sandsynligheden for at begivenheden ikke vil indtræde. Odds ratios er således to sæt af sandsynligheder sat i forhold til hinanden, fx sandsynligheden for at de, som var fattige i 1986, er fattige i 2000 sat overfor sandsynligheden for, at de, som ikke var fattige i 1986, er fattige i Odds ratios udtrykker, hvor meget større/mindre sandsynligheden er for det ene eller andet udfald af disse to sandsynligheder sat overfor hinanden. Signifikans I nogle tilfælde vil visse variabler, fx køn, vise sig ikke at være signifikante: Det vil sige, at de af den ene eller anden grund ikke har nogen forklaringskraft og/eller er statistisk usikre. I nogle tilfælde kan disse variabler godt isoleret set have en signifikans, 23

26 men i den her anvendte model kontrolleres betydningen af hver enkelt variabel, der indgår, i forhold til hinanden. Køn kan således isoleret set være signifikant, men når der kontrolleres for fx alder 15 eller familiestatus, kan køn vise sig at være insignifikant. I andre tilfælde vil nogle variabler helt udgå af den logistiske regression, for eksempel hvis én variabel er for tæt korreleret ( strukturelt afhængig) af en anden variabel. Det gælder i særdeleshed for variablerne socialgruppe og hovedbeskæftigelse, hvor fx alder og status som pensionist under hovedbeskæftigelse er strukturelt afhængige, hvorfor hovedbeskæftigelse i en del af analyserne må udgå. Også i tilfælde, hvor der er for få cases i den enkelte kategori, kan den logistiske regressionsanalyse ikke gennemføres. Det gælder fx for nogle af analyserne af dødeligheden i relation til socialgruppe I og II. Hvis man således skulle undre sig over, at fx socialgruppe eller hovedbeskæftigelse i visse af de logistiske regressionsanalyser er udgået hvor man umiddelbart ville forvente, at dette var centrale variabler til at forklare en given levekårsfordeling er det altså ikke nødvendigvis ensbetydende med, at disse variabler ingen forklaringskraft har, men at de er stærkt sammenhængende med andre variable i analysemodellen og derfor må udgå af den multivariate analyse. De udeladte variabler giver således ingen yderligere information om opdeling på de forskellige levekår set i forhold til de allerede inddragede variabler. Når man fx kender respondentens socialgruppe, som optræder i modellen, giver yderligere information om respondents erhvervstilknytning (som er udeladt) ikke mere kendskab til respondents forventede levevilkår. 15 Alder er i analysemodellen omkodet til variablen FAAR, der viser odds ratios for om et givent fænomen (social eksklusion eller meget svært belastende levekår) stiger eller falder med alderen. En positiv odds ratios værdi udtrykker, at sandsynligheden for pågældende fænomen stiger med alderen. Hvis odds ratio fx er 1,016, betyder det, at 50-årige alt andet lige - har 30 x 1,016 større sandsynlighed for det pågældende fænomen end 20- årige. 24

27 Oversigt over de forskellige indeks I de følgende kapitler 2, 3 og 4 anvendes en række forskellige indeks og delindeks, der er baseret på forskellige levekårsområder, og som aftegner delvist forskellige profiler af danskernes inklusion og eksklusion. Afslutningsvist i dette kapitel gives et overblik over de indeks, der anvendes i de efterfølgende tre kapitler. 16 Kapitel 2 Delindeks: Der er i alt anvendt fem forskellige delindeks for inklusion og eksklusion : 1) Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) (indeholdende en kombination af relativ relativ økonomisk fattigdom og 9 typer af afsavn) 2) Indeks for sociale relationer (indeholdende 11 variabler) 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 28 variabler) 4) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 11 variabler) 5) Indeks for helbredsforhold (indeholdende 8 variabler). Aggregerede indeks for inklusion og eksklusion: Der er anvendt tre aggregerede indeks, hvor det første er uden helbredsindeks, og det andet er med helbredsindeks. Det tredje indeks er defineret ved, at der for indeksene for sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter tælles, hvor mange eksklusioner som inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på indekset for økonomi og forbrug har på disse tre andre indeks (heri indgår helbredsindekset ikke). Første aggregerede indeks består af fire delindeks: 1) Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) 16 En uddybende redegørelse for de enkelte indeks findes i bilag 1. 25

28 2) Indeks for sociale relationer 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse 4) Indeks for fritidsaktiviteter. Andet aggregerede indeks består af fem delindeks: 1) Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) 2) Indeks for sociale relationer 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse 4) Indeks for fritidsaktiviteter 5) Indeks for helbredsforhold. Tredje aggregerede indeks: Dette indeks 17 er konstrueret således, at eksklusioner på delindeksene for 1) for sociale relationer 3) for faglig og politisk deltagelse og 4) for fritidsaktiviteter er fordelt i forhold til placeringen som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet på indekset for økonomi og forbrug (relativ fattigdom). Kapitel 3 Delindeks for inklusion og eksklusion: Der er i alt anvendt fem forskellige delindeks: 1) Indeks for relativ økonomisk fattigdom (indeholdende en kombination af årlig bruttoindkomst og månedligt rådighedsbeløb) 2) Indeks for sociale relationer (indeholdende 3 variabler) 17 Dette er ikke et egentligt indeks, men for en nemheds skyld kaldes indekset for det økonomistyrede indeks. 26

29 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 3 variabler) 4) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 5 variabler) 5) Indeks for helbredsforhold (identisk med 2000 indekset og indeholdende 8 variabler). Aggregerede indeks for inklusion og eksklusion: Der anvendes to aggregerede indeks, hvor det ene, der dækker 1976, 1986 og 2000, er uden økonomikomponenten (relativ økonomisk fattigdom), og hvor det andet, der dækker 1986 og 2000, indeholder alle fem komponenter: Indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent 1976, 1986 og 2000: 1) Indeks for sociale relationer (indeholdende 3 variabler) 2) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 3 variabler) 3) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 5 variabler) 4) Indeks for helbredsforhold (identisk med 2000 indekset og indeholdende 8 variabler). Indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent 1986 og 2000: 1) Indeks for relativ økonomisk fattigdom (indeholdende en kombination af årlig bruttoindkomst og månedligt rådighedsbeløb) 2) Indeks for sociale relationer (indeholdende 3 variabler) 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 3 variabler) 4) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 5 variabler) 5) Indeks for helbredsforhold (identisk med 2000 indekset og indeholdende 8 variabler). 27

30 Meget svært belastende levekår I kapitlet anvendes endvidere to indeks for meget svært belastende levekår, hvor der i det ene indgår en boligkomponent, og hvor der i det andet ikke indgår en boligkomponent. Meget svært belastende levekår har de respondenter, som på én gang: 1) har helbredsproblemer og 2) mangler nære kontakter eller indflydelse og 3) har utilfredsstillende boligforhold og 4) har belastende arbejdsmiljø. 18 Meget svært belastende levekår med boligkomponent 1976, 1986 og 2000: 1) Helbredsproblemer (indebærer at man har mindst ét ud af 10 helbredsproblemer 2) Mangel på nære kontakter eller indflydelse (indebærer at man har mindst ét ud af fem problemer med nære kontakter og indflydelse) 3) Belastende arbejdsmiljø (indebærer at man har mindst ét ud af fire arbejdsmiljø problemer) 4) Utilfredsstillende boligforhold (indebærer at man har mindst ét ud af syv dårlige karakteristika ved boligforholdene). Meget svært belastende levekår uden boligkomponent 1976, 1986 og 2000: 1) Helbredsproblemer (indebærer at man har mindst ét ud af 10 helbredsproblemer) 2) Mangel på nære kontakter eller indflydelse (indebærer at man har mindst ét ud af fem problemer med nære kontakter og indflydelse) 18 Det fjerde kriterium gælder naturligvis ikke for ikke-erhvervsmæssigt beskæftigede, herunder arbejdsløse. Her fører mindst én ugunstig placering på hver af de tre førstnævnte kriterier således til, at levekårene betegnes som meget svært belastende. 28

31 3) Belastende arbejdsmiljø (indebærer at man har mindst ét ud af fire arbejdsmiljø problemer). Kapitel 4 I kapitel 4 anvendes de samme indeks, som anvendes i kapitel 3 bortset fra ét indeks, hvori der ikke indgår helbredsforhold. Indeksene med og uden helbredskomponent anvendes i dødelighedsanalyserne til at belyse, hvorledes dødelighedsprofilen for inkluderede og ekskluderede udvikler sig fra 1976 til 2000 alt afhængig af, om der indgår eller ikke indgår helbredsforhold i definitionen af inklusion og eksklusion. Dødeligheden analyseres i forhold til de personer, som i 1976 og 1986 indgik i de indeks for inklusion og eksklusion og for meget svært belastende levekår, som er anvendt i kapitel 2 og 3. 29

32 Kapitel 2: Inklusion og eksklusion i år 2000 Indledning I dette kapitel analyseres befolkningens inklusion og eksklusion alene for år Indeksene i år 2000 for økonomi og forbrug, sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter rummer hver især langt flere oplysninger end dem, som indgår i de indeks, der senere anvendes i forløbsanalyserne. 1 Fremgangsmåden i kapitlet er følgende: Først belyses inklusion og eksklusion i forhold til hvert enkelt af indeksene for økonomi og forbrug, sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbredsforhold. Herefter ser vi på den samlede inklusion og eksklusion, hvor de forskellige indeks samles i ét samlet indeks for inklusion og eksklusion. En række af de oplysninger, der angives i teksten, kan ikke aflæses af tabellerne, men beror på en række detaljerede analyser, som ikke er medtaget i tabelform. 1 Se bilag 1 for konstruktionen af indeks og bilag 2 for overlap for inklusion, midtergruppen og eksklusion mellem år 2000 indeks og år 2000 indeks til forløb. 24

FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION

FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION Tendenser i Danmark over et kvart århundrede JØRGEN ELM L A R SEN, SOCIOLOGISK INSTIT U T 04:27 FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION Tendenser i Danmark over et kvart århundrede

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013

Dataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013 Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Jytte Kristensen og Jørgen Elm Larsen Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Resume: Formålet med artiklen er at sammenligne boligforholdene for lejere med lave indkomster med hele befolkningen og

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen

Afsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE

FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE 16:05 LARS BENJAMINSEN MORTEN HOLM ENEMARK JESPER FELS BIRKELUND 16:05 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014

HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE 15:20 MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND 15:20 HANDICAP OG BESKÆFTIGELSE I 2014 REGIONALE FORSKELLE MALENE RODE LARSEN JAN HØGELUND KØBENHAVN 2015 SFI

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber

Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser.

Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. Udviklingen i frivilligt arbejde 2004 2012 - Foreløbige analyser. SFI, 9. dec. 2013 1 Udviklingen i frivilligt arbejde 2004-2012 foreløbige analyser 1. Om undersøgelsen, Lars Skov Henriksen 2. Frivilligt

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere

Kravspecifikation. vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere Bilag A: Kravspecifikation Kravspecifikation vedr. Survey om medborgerskab blandt unge Københavnere 1 1. Opgavens baggrund og formål Formålet med opgaven er at undersøge medborgerskab blandt unge københavnere,

Læs mere

11:04 LOKAL INTEGRATION AF FØRTIDSPENSIONISTER JOANNES JACOBSEN MAIA LINDSTRØM KØBENHAVN 2011 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

11:04 LOKAL INTEGRATION AF FØRTIDSPENSIONISTER JOANNES JACOBSEN MAIA LINDSTRØM KØBENHAVN 2011 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 11:04 LOKAL INTEGRATION AF FØRTIDSPENSIONISTER JOANNES JACOBSEN MAIA LINDSTRØM KØBENHAVN 2011 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD LOKAL INTEGRATION AF FØRTIDSPENSIONISTER Afdelingsleder: Lars

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

På laveste sociale ydelser et år efter - En kvantitativ forløbsanalyse

På laveste sociale ydelser et år efter - En kvantitativ forløbsanalyse På laveste sociale ydelser et år efter - En kvantitativ forløbsanalyse Morten Ejrnæs, Finn Kenneth Hansen, Henning Hansen, M. Azhar Hussain og Jørgen Elm Larsen November 2011 På laveste sociale ydelser

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7

Del l: Indledning 5. Del ll: Kontanthjælpsmodtagernes styrker og svagheder under Odense projektet og godt et år efter 7 Dokumentationsbilag Undersøgelse i Jobcenter Odense af udvalgte aspekter ved sagsbehandlingen af ikke arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der antages at flytte dem nærmere arbejdsmarkedet alternativt

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet

Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 12. marts 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Langt flere mænd end kvinder står uden økonomisk sikkerhedsnet 275. beskæftigede står til hverken at kunne få kontanthjælp

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 15. SEPTEMBER 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR TILGÆNGELIGHED ARTIKEL 9 På baggrund af 7. følgegruppemøde den 3. juni 2015 samt efterfølgende drøftelser og rådgivning fra SFI har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).

1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred). 13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ

HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ HOLDNINGER OG IVÆRKSÆTTERE RESUMÉ 1 INDHOLD 3 Forord 4 Indledning 4 Konklusioner 5 Metode og datagrundlag 6 Karaktertræk hos iværksættere, lønmodtagere og deres forældre 7 Motivation hos iværksættere,

Læs mere

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd September 2009 Notat Rockwool Fondens Forskningsenhed og SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Risikoen for at flygtninge og indvandrere sættes ud af deres bolig Flygtninge og indvandrere lever

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN

HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN HVAD ER UNDERVISNINGSEFFEKTEN Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund.

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Københavnernes sundhed 2005

Københavnernes sundhed 2005 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben Københavnernes sundhed 2005 Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner:

Helt overordnet er der to skridt i udvælgelsen af sammenlignelige kommuner: N OTAT Metode, FLIS sammenligningskommuner Dette notat præsenterer metoden bag udregning af sammenligningskommuner i FLIS. Derudover præsenteres de første tre modeller der anvendes til at finde sammenligningskommuner

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere