Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000
|
|
- Aage Søndergaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Jørgen Elm Larsen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 10:2004 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research
2 Social eksklusion i Danmark 1976 til 2000 Jørgen Elm Larsen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 10:2004 Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser og forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirer udgives i et begrænset oplag som grundlag for en faglig diskussion, der indgår som led i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter.
3 Forord Dette arbejdspapir er et supplement til rapporten om Fattigdom og social eksklusion. Tendenser i Danmark over et kvart århundrede fra Socialforskningsinstituttet (04:27). Arbejdspapiret indeholder en mere detaljeret fremstilling af de empiriske resultater vedrørende social eksklusion end den, der præsenteres i rapporten. Som sådan udgør arbejdspapiret et selvstændigt bidrag til analysen af social eksklusion i Danmark. Der findes derimod ikke i dette arbejdspapir en sammenfatning og en perspektivering af resultaterne, idet disse findes i kapitel 1 og kapitel 9 i selve rapporten. Der er kortfattet redegjort for begrebslige og metodiske problemstillinger i undersøgelsen, således at arbejdspapiret kan læses uafhængigt af rapporten. December
4 Indhold Forord... 1 Indhold... 2 Kapitel 1: Indledning: Begreber, definition, metode og data... 7 Indledning... 7 Hvad er social eksklusion?... 7 Fokus på risikogrupper eller på manglende deltagelse?... 8 Definition på social eksklusion Konstruktion af inklusions og eksklusions indeks De forskellige levekårsprofiler Tværsnit og længdesnit Sammenligninger mellem forskellige levekårsprofiler og dybden af den sociale eksklusion Grænsedragninger Indeks for inklusion og eksklusion og skæringspunkter mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion Overvurder eller undervurderer undersøgelsen den sociale eksklusion? Multivariate analyser Signifikans Oversigt over de forskellige indeks Kapitel Kapitel Kapitel Kapitel 2: Inklusion og eksklusion i år Indledning Inklusion og eksklusion i forhold til økonomi og forbrug Boligform, opsparing og vurdering af egen økonomiske situation Relativt økonomisk fattige og relativt fattige Inklusion og eksklusion i forhold til sociale relationer Inklusion og eksklusion i forhold til faglige og politiske aktiviteter Inklusion og eksklusion i forhold til fritidsaktiviteter Inklusion og eksklusion i forhold til helbredsforholdene
5 Akkumuleret inklusion og eksklusion...43 Bortfald på økonomistyret indeks...44 Akkumuleret inklusion og eksklusion på det samlede indeks...44 Sammenhæng mellem inklusion og eksklusion og helbredstilstanden...47 Betydningen af opvækstvilkår for eksklusionen...48 Koncentration af ekskluderede i bestemte grupper...49 Social eksklusion i de øvrige nordiske lande...50 Sammenhængen mellem økonomi og forbrug og inklusion og eksklusion på de øvrige levekårsområder...51 Boligform, opsparing og vurdering af egen økonomiske situation...56 Kapitel 3: Inklusion og eksklusion i 1976, 1986 og tværsnit...58 Indledning...58 Inklusion og eksklusion i 1976, 1986 og 2000 uden økonomikomponent...59 Udviklingen i de enkelte komponenter på indekset...62 Akkumuleret eksklusion...62 Inklusion og eksklusion i 1986 og med økonomikomponent...63 Udviklingen i de enkelte komponenter på indekset...67 Akkumuleret eksklusion...67 En subjektiv vurdering af levekårenes udvikling...69 Meget svært belastende levekår...70 Meget svært belastende levekår uden boligkomponent...71 En samlet profil af levekårene...73 Er det de samme, som er inkluderede og ekskluderede i de forskellige indeks?...74 Inklusion og eksklusion blandt lønmodtagerne...77 Kapitel 4: Inklusion og eksklusion i 1976, 1986 og længdesnit...81 Indledning...81 Inklusion og eksklusion på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent fra 1976 til Den multivariate analyse...88 Midtergruppens bevægelser fra 1976 til
6 4 Inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet i både 1976, 1986 og Enlige forsørgeres bevægelser fra 1976 til Arbejdsløses bevægelser fra 1976 til Akkumuleret eksklusion 1976 til En subjektiv vurdering af levestandarden Døde og levende blandt inkluderede og ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent Den multivariate analyse af dødeligheden på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent hvori helbredsindekset indgår Den multivariate analyse af dødeligheden på indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent hvori helbredsindekset ikke indgår Inklusion og eksklusion på indekset med økonomikomponent fra 1986 til Den multivariate analyse Midtergruppens bevægelser fra 1986 til Akkumuleret eksklusion fra 1986 til En sammenligning med de øvrige nordiske lande Inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet i både 1986 og En subjektiv vurdering af levestandarden Døde og levende blandt inkluderede og ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent Den multivariate analyse af dødeligheden Meget svært belastende levekår med boligkomponent Den multivariate analyse Aldrig meget svært belastende levekår Altid meget svært belastende levekår Meget svært belastende levekår uden boligkomponent Den multivariate analyse Aldrig meget svært belastende levekår uden boligkomponent Altid meget svært belastende levekår uden boligkomponent
7 Døde og levende på indekset for meget svært belastende levekår med boligkomponent Den multivariate analyse af dødeligheden på indekset for meget svært belastende levekår med boligkomponent Sammenfatning på ændringer i levekårene i de forskellige forløbsindeks Sammenfatning på dødeligheden i de forskellige forløbsindeks Bilag 1: Konstruktion af økonomisk fattigdomsgrænse, indeks for inklusion og eksklusion, indeks for meget svært belastende levekår og dødsvariabler Konstruktion af økonomisk fattigdomsgrænse 1986 og Konstruktion af indeks for inklusion og eksklusion år Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) Indeks for sociale relationer Indeks for faglig og politisk deltagelse Indeks for fritidsaktiviteter Indeks for helbredsforhold Samlet indeks for inklusion og eksklusion Økonomistyret indeks Indeks til tværsnits- og længdesnitsopgørelserne Indeks uden økonomikomponent Indeks for helbredsforhold Indeks for fritidsaktiviteter Indeks for faglige og politiske aktiviteter Indeks for sociale relationer Indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent Økonomiindekset Meget svært belastende levekår Respondenter, som døde fra
8 6 Bilag 2: Overlap mellem samlet indeks for inklusion og eksklusion 2000 og indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent til forløbsanalyser Litteratur Tabeller og bilagstabeller
9 Kapitel 1: Indledning: Begreber, definition, metode og data Indledning I dette kapitel redegøres der kort for begrebet social eksklusion, hvordan inklusion og eksklusion operationelt set er blevet defineret i denne undersøgelse, og hvilke levekårsområder der indgår i analysen af inklusion og eksklusion. Der er sidst i kapitlet en oversigt over de indeks, der bruges i de efterfølgende kapitler. 1 Hvad er social eksklusion? Anvendelsen af begreberne inklusion og eksklusion er af relativt ny dato i hvert fald i Danmark, og de har ikke tidligere været anvendt som referenceramme i de danske levekårsundersøgelser. Overordnet set drejer social eksklusion sig om mennesker, som på én og samme tid er meget dårligt stillede eller ekskluderede på en række centrale levekårsområder. Der er tale om en ophobning af dårlige levekår og mangel på deltagelse indenfor en række centrale områder i samfundet: For eksempel lav indkomst, social isolation eller få sociale relationer, lav eller manglende 1 Undersøgelsens teori, metode og data er mere omfattende beskrevet i Larsen (2004). 7
10 faglig eller politisk deltagelse, få fritidsaktiviteter og dårligt helbred. Endvidere er der ofte tale om en proces, hvor der over tid kommer flere og flere dårlige forhold til. Omvendt vil en proces mod inklusion indebære, at man bevæger sig helt eller delvist ud af disse dårlige levekår. Der er altså tale om mennesker, som af den ene eller anden grund - fx på grund af diskrimination, dårlige opvækstforhold, manglende uddannelse, handicap eller alder - udelukkes fra, ikke har mulighed for eller ikke evner at deltage i centrale levekårsområder i det samfund, som de lever i. Det gælder fx i forhold til at få et job, have en rimelig levestandard, være en del af et familienetværk og socialt netværk i øvrigt, deltage i faglige og politiske aktiviteter eller deltage i fritidsaktiviteter. Kernen i social eksklusion er således en ufrivillig ikkedeltagelse gennem forskellige typer af udelukkelsesmekanismer og -processer, som det ligger udenfor individets og gruppens muligheder at få kontrol over. Fokus på risikogrupper eller på manglende deltagelse? Empiriske studier af social eksklusion fokuserer som regel enten på specifikke og ofte ekstreme sociale problemer (fx hjemløse sindslidende narkomaner) eller på manglende deltagelse på en række centrale områder i samfundet. Det er den sidste tilgang, som anvendes her. Der er endvidere fokus på resultatet: Det vil sige fordelingen af levekårne. Det er ud fra denne fordeling af levekårene, at personerne inddeles i tre kategorier: Dem som er inkluderede, dem som er i midtergruppen, og dem som er ekskluderede. Formålet med at operere med en midtergruppe er, at en polær opdeling i inkluderede og ekskluderede vil forbigå dem, som befinder sig i yderkanterne på inklusionssiden og eksklusionssiden. Der er tale om en middelposition, hvor nogle er i en proces mod inklusion og nogle er i en proces mod eksklusion mens 8
11 andre forbliver i middelpositionen. Midtergruppen er altså kendetegnet ved ikke at være fuldt inkluderede, men på den anden side er den heller ikke omfattende ekskluderet. Dette viser sig også i bevægelserne mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion over tid, idet en person sjældent bevæger sig direkte fra inklusion til eksklusion eller fra eksklusion til inklusion, men netop til midtergruppen. Omvendt er midtergruppen karakteriseret ved, at en del af denne over tid bevæger sig både til inklusion og til eksklusion. Der er nogle områder, hvor manglende deltagelse har betydeligt større konsekvenser end andre områder. Ofte ses manglende deltagelse på arbejdsmarkedet eller deltagelse på perifere vilkår som den afgørende mekanisme, der igangsætter en social eksklusionsproces. Udgangspunktet har her været, at det er sandsynligt, at der kan være en stærk sammenhæng mellem (langvarig) arbejdsløshed og risici for social eksklusion, men at dette er et åbent spørgsmål, der skal undersøges, og som derfor ikke kan tages som givet på forhånd. Det vil også omvendt være svært at antage, at alle typer af arbejde skulle indebære inklusion (gode levekår). At være fx arbejdsløs, enlig forsørger eller førtidspensionist er derfor ikke i sig selv et udtryk for social eksklusion ligesom en status som millionær, professor eller direktør ikke i sig selv er et udtryk for social inklusion. I definitionen og i tilgangen til social eksklusion er fokus således på resultatet inklusion og eksklusion og ikke på risikofaktorer eller på grupper, som antages at have en særlig risiko for at være socialt ekskluderede. Selvom risikogrupper ikke indgår som en del af definitionen på social eksklusion, er det indlysende, at analysens centrale omdrejningspunkt er at belyse, hvilke individer og grupper som i særlig grad er udsat for social eksklusion. Inklusion og eksklusion belyses derfor i relation til forskellige differentieringer i befolkningen: Køn, alder/generation, familietype, beskæftigelses- 9
12 og forsørgelsesstatus, tilhørsforhold til socialgruppe og for år 2000 også etnisk tilhørsforhold. Definition på social eksklusion Den definition, der operationelt anvendes til at definere eksklusion, har individet som enhed, den er relativ, og den lægger vægt på deltagelse: Et individ defineres som ekskluderet, hvis hun eller han ikke deltager i de centrale aktiviteter i det samfund, som vedkommende er en del af. Antallet af muligheder for at være inkluderet og ekskluderet er næsten uoverskueligt, og derfor er det nødvendigt at afgrænse sig til nogle få og centrale områder. Vi har her valgt at fokusere på 1) økonomi og forbrug (relativ fattigdom) 2, 2) sociale relationer, 3) faglig og politisk deltagelse, 4) fritidsaktiviteter og 5) helbredsforhold 3. Definitionen på social eksklusion i denne analyse er således: Et individ er socialt ekskluderet, hvis det kan karakteriseres af tre, fire eller fem af følgende forhold: Er relativt økonomisk fattig (i 2000 inddrages også målet relativ fattig), har få eller ingen sociale relationer, har en ringe eller ingen deltagelse i faglige og politiske aktiviteter, har en ringe eller ingen deltagelse i fritidsaktiviteter og/eller har et dårligt helbred. Konstruktion af inklusions og eksklusions indeks Konstruktionen af indekset for inklusion og eksklusion er naturligvis ikke objektiv i den forstand, at indekset af flere grunde er 2 I forløbsundersøgelserne anvendes imidlertid relativ økonomisk fattigdom. Det er kun for år 2000, at det er muligt at opgøre relativ fattigdom som en kombination af relativ økonomisk fattigdom og påtvungne afsavn (se bilag 1). 3 Helbred indgår ikke i alle aggregerede indeks. For en oversigt over de enkelte indeks, der anvendes i undersøgelsen, se sidst i dette kapitel samt i bilag 1. 10
13 selektivt. For det første er der blandt de levekårsområder, som undersøgelsen dækker, udvalgt nogle bestemte områder, som jeg anser for centrale, og for det andet er der indenfor disse områder udvalgt nogle bestemte variabler. 4 Man skal altså holde sig for øje, at det ville have været muligt at lægge vægt på andre aspekter end dem, der her er udvalgt til analysen af inklusion og eksklusion. For mange mennesker vil der være andre områder, der også opfattes som centrale at deltage i. Perspektivet for deltagelse vil være livsfaseafhængigt og skifte over tid og vil således være betinget af bl.a. alder, køn, socioøkonomisk og kulturelt tilhørsforhold. Økonomi, relationer til andre mennesker og helbred spiller imidlertid en central rolle for (næsten) alle mennesker uanset deres status. Forskellige former for fritidsaktiviteter er også vigtige for flertallet af den danske befolkning. Dette afspejles bl.a. i, at fritidsaktiviteter er det eneste belyste levekårsområde, som ikke udviser markante forskelle mellem dem med dansk som modersmål og dem med et andet modersmål end dansk (se kapitel 2). Derimod kan man diskutere, hvor central faglig og politisk deltagelse generelt set er for menneskers levekår og livskvalitet. Det er kun en lille del af danskerne, som er meget fagligt og politisk aktive. Politisk og faglig deltagelse kan imidlertid også betragtes ud fra et medborgerskabsperspektiv, hvor faglig og politisk deltagelse dels er vigtigt for et sundt og levende demokrati og dels har betydning for, hvorledes befolkningen politisk kan påvirke fordelingen af levekårene og rummeligheden i samfundet i forhold til at praktisere forskelligheder. Hvis nogle gruppers faglige og politiske deltagelse er betydeligt ringere end andre gruppers, kan de i levekårsmæssig forstand siges at være dårligere stillet i forhold til at udøve deres politiske medborgerskab, og de vil derfor også i mindre grad end andre 4 Belysningen af disse velfærdsområder er naturligvis begrænset til og af de spørgsmål, som indgår i Levekårsundersøgelsen, og derfor dækkes langt fra alle aspekter indenfor disse levekårsområder. 11
14 have mulighed for at øve indflydelse på de fordelingspolitikker, der påvirker levekårene. 5 Vi vil derfor hævde, at de udvalgte områder, og de variabler der indgår, generelt set er basale for de fleste mennesker i det danske samfund. Samtidigt har vi også lagt vægt på at anvende flere typer af levekårsprofiler for at give et så nuanceret billede som muligt af levekårsfordelingen ud fra de spørgsmål, som undersøgelsen dækker. De forskellige levekårsprofiler Der anvendes i analysen af inklusion og eksklusion flere typer af mål. 6 Det første mål vedrører alene år Den danske befolknings inklusion og eksklusion belyses først i relation til fire centrale levekårsområder: Økonomi og forbrug, sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter. Dernæst belyses den samlede grad af inklusion og eksklusion ved hjælp af et mål for akkumulerede gode, middelgode og dårlige levekår et såkaldt aggregeret indeks for den samlede inklusion og eksklusion. Endvidere belyses det, om der er en sammenhæng mellem målet for akkumuleret inklusion og eksklusion og helbredstilstanden. Det andet mål er et indeks for social inklusion og eksklusion, der dækker alle tre undersøgelsesår: 1976, 1986 og Tværsnitsopgørelserne over tid bygger på inklusions- og eksklusionsindeks, der indeholder færre variabler end dem, der er anvendt i indeksene for inklusion og eksklusion i år Dette skyldes, at der er en række spørgsmål, som kun er stillet i 2000, og der er en række spørgsmål, som blev stillet i 1976, men ikke i Dertil kommer som sagt, at for eksempel oplysninger om indkomst kun er sammenlignelige for 1986 og En nærmere analyse af den faglige og politiske deltagelse findes i kapitel 11 i Andersen (2003). 6 Konstruktionen af de enkelte indeks og indeks for akkumuleret inklusion og eksklusion er beskrevet i bilag 1. 12
15 Derfor er der lavet to forløbsindeks, hvor det ene, der dækker alle tre runder, kun indeholder oplysninger om sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbredstilstand, mens det andet, der dækker runderne 1986 og 2000, også indeholder indkomstoplysninger (relativ økonomisk fattigdom). 7 Det tredje mål, der dækker undersøgelsesårene 1986 og 2000, indeholder også økonomiske forhold, da der foreligger sammenlignelige oplysninger for disse to år. Det fjerde mål er meget svært belastende levekår. I de tidligere rapporteringer fra levekårsundersøgelserne i 1976 og 1986 har dette mål været anvendt til at belyse omfang og sammensætning af den del af befolkningen, som har dårlige levekår på en række områder. Man kan til en vis grad sige, at indekset for meget svært belastende levekår har haft til formål at afdække, hvad vi her betegner som social eksklusion. Målet for meget svært belastende levekår består ligesom de nye mål for inklusion og eksklusion af en række forskellige levekårsvariabler, der giver en samlet profil af personer og grupper i den danske befolkning med dårlige levekår. Det femte mål er et modificeret mål for meget svært belastende levekår, hvor boligkomponenten er fjernet. Boligkomponenten definerer nemlig en boligstandard, som kun en mindre del af den danske befolkning i dag har, idet der, siden den første danske levekårsundersøgelse blev gennemført i 1976, er sket en betydelig forbedring af befolkningens boligstandard (se også kapitel 6, 7 Det skal bemærkes, at det ikke alene er inddragelse af den økonomiske komponent, der ændrer profilen for eksklusionen, men også det forhold, at der på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent nu indgår fem delindeks og ikke kun fire som i indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent. Inklusion og midtergruppen er fortsat defineret ved 0 og ved 1-2 eksklusioner, men eksklusion er nu defineret ved 3-5 eksklusioner. Dette vil ud over dem, som var omfattet af eksklusion i indekset for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent, yderligere indbefatte dem fra midtergruppen med to eksklusioner, som også har dårlige økonomiske forhold. 13
16 kapitel 7 og kapitel 14 i Andersen 2003). Målet for meget svært belastende levekår, hvori boligkomponenten indgår, kan derfor i år 2000 ikke længere indfange den del af befolkningen, som bortset fra dårlige boligforhold har meget svært belastende levekår på de øvrige områder. Vi har derfor valgt også at anvende et mål for meget svært belastende levekår, hvori boligkomponenten ikke indgår. Både målet for eksklusion og for meget svært belastende levekår beskriver en ophobning af dårlige levekår inden for flere forskellige områder. Betegnelsen levekår bruges derfor nogle gange som en bred betegnelse for levekår inden for forskellige områder, mens betegnelsen gode levekår bruges i forbindelse med de individer og grupper, som er inkluderede, og/eller som ikke har meget svært belastende levekår. Betegnelsen dårlige levekår bruges derimod i forbindelse med de individer og grupper, som er ekskluderede, og/eller som har meget svært belastende levekår. Bortset fra det første mål, der alene vedrører året 2000, anvendes der i forhold til de øvrige mål både tværsnitsundersøgelser (kapitel 3) og længdesnitsundersøgelser (kapitel 4). Tværsnit og længdesnit Tværsnitsanalyserne er en sammenligning af levekårene på forskellige tidspunkter for nøjagtig det samme demografiske udsnit af befolkningen fx deltagelse i fritidsaktiviteter i 1976, 1986 og 2000 for dem, som på alle tre tidspunkter var mellem år. Det er altså de samme aldersgrupper og ikke de samme personers levekår, der sammenlignes på disse tre tidspunkter. Længdesnitsanalyserne er en sammenligning af de samme personers levekår på forskellige tidspunkter. Sammenligninger mellem 1976 og 2000 for de samme personer betyder for det første, at alle er blevet ældre. I 1976 var de mellem år, og i 2000 var de mellem år. For det andet vil mange have skiftet status fra for eksempel at have været lønmodtager til at være 14
17 efterlønsmodtager eller pensionist. Længdesnitsanalyserne muliggør således, at man kan følge levekårenes udvikling over den enkelte persons livsforløb. 8 Sammenligninger mellem forskellige levekårsprofiler og dybden af den sociale eksklusion En væsentlig del af analysen har endvidere bestået i dels at undersøge overlappet mellem de forskellige levekårsprofiler, som de forskellige indeks aftegner og dels at undersøge dybden af den sociale eksklusion. Der er i analysen lagt vægt på at undersøge, hvor stort overlappet er mellem bl.a. indekset for inklusion og eksklusion og indekset for meget svært belastende levekår for at belyse, dels om de forskellige mål peger i samme retning, eller om de udviser forskelligartede tendenser, dels om disse levekårsprofiler dækker den samme del eller forskellige dele af den danske befolkning. Overlappet mellem de forskellige indeks viser i hvilket omfang fx personer med meget svært belastende levekår også er at finde blandt de, som er ekskluderede på indekset for inklusion og eksklusion med økonomikomponent. For så vidt der er tale om relativt omfattende overlap mellem de enkelte indeks, vil vi kunne tale om en gruppe (grupper), som udviser positive eller negative levekår indenfor flere forskellige typer af levekårsprofiler. Og omvendt, hvis overlappene er begrænsede, vil det sige, at de 8 Selvom der er tale om, at man følger personernes levekårsudvikling over tid, er der stadig tale om punktvise nedslag, fordi de kun er blevet spurgt herom tre gange fra 1976 til Selvom der fx er tale om en forværring af levekårene for en given person fra 1986 til 2000, kan vedkommende sagtens har oplevet forbedringer fra 1986 og før interviewtidspunktet i Vi kan altså alene sammenligne levekårene på to tidspunkter (henholdsvis tre tidspunkter) i en persons livsforløb, men ikke udtale os om opgange og nedgange i personens levekår i den mellemliggende periode (for en uddybning af tværsnits- og længdesnitsanalyser henvises til kapitel 2 i Andersen 2003). 15
18 enkelte levekårsprofiler identificerer forskellige grupper med forskellige typer af positive eller negative levekår. Fattigdom afgrænses til økonomiske forhold og materielle afsavn, mens eksklusion belyser dårlige levekår på en række forskellige områder i form af manglende eller meget ringe sociale relationer og deltagelse i faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter. Godt eller dårligt helbred kan også spille en selvstændig rolle i forhold til de muligheder, der er for at deltage i forskellige typer af aktiviteter. Der er imidlertid ikke nogen entydig og enkel måde til at skelne mellem fattigdom og eksklusion, da fattigdom i sig selv kan medføre eksklusion i forhold til for eksempel deltagelse i forskellige typer af aktiviteter fx at afholde børnefødselsdag, at gå til koncert eller i teatret. Derfor forsøger vi også at belyse hvilken sammenhæng, der er mellem fattigdom og eksklusion i forhold til sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter. Grænsedragninger Ved målinger af fattigdom er det vigtigt at undersøge, om hovedparten af de fattige befinder sig lige under eller langt under den fastsatte fattigdomsgrænse. Og omvendt om en stor del af de ikke-fattige ligger lige over fattigdomsgrænsen eller langt over. Det samme gælder med hensyn til målinger af social eksklusion. Vi belyser derfor dybden af den sociale eksklusion ved at undersøge, hvor omfattende den sociale eksklusion er indenfor hvert af de enkelte områder, der indgår i det samlede indeks for inklusion og eksklusion samt omfanget af den samlede eksklusion. Da definitionen af eksklusion på fx helbred spænder fra 3 til 8 negative helbredsscorer, er det ikke ligegyldigt, om hovedparten af de ekskluderede befinder sig lige under eksklusionsgrænsen på 3 negative scorer eller har 8 negative scorer. Der er altså tale om grader af eksklusion. På samme måde er det heller ikke ligegyldigt, om hovedparten i midtergruppen befinder sig lige over eksklusionsgrænsen, altså har 2 negative helbredsscorer, eller om de kun har én negativ helbredsscore. 16
19 Indeks for inklusion og eksklusion og skæringspunkter mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion Når der konstrueres indeks og delindeks for inklusion og eksklusion, og når der opdeles i tre typer af placeringer inklusion, midtergruppen og eksklusion skal der træffes nogle valg med hensyn til, dels hvilke variabler der skal inddrages i de forskellige delindeks, dels hvor skæringspunkterne skal trækkes mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion. I forhold til delindeksene for 2000 alene indgår der mange og varierende antal variable indenfor hvert indeks. 9 Det er derfor oplagt, at skæringspunkterne mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion må være forskellige fra indeks til indeks. Endvidere må skæringspunkterne variere fra delområde til delområde. Da ingen har positive scorer på alle og få på over 75 pct. af de variabler, der dækker faglige og politiske aktiviteter, er det meningsløst at definere inklusion ved en positiv score på 100 pct. Omvendt med hensyn til helbredsindekset hvor inklusion er defineret ved, at man ikke har nogle af de otte helbredsgener, som indekset omfatter. Dette gælder faktisk for en meget stor del af befolkningen. For de samlede eller aggregerede indeks er der imidlertid tale om, at skæringspunktet mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion er ens for alle indeks. Inklusion defineres ved, at man ikke er ekskluderet på nogen af enkeltindeksene. Midtergruppen er defineret ved, at man er ekskluderet på ét eller to delindeks. Eksklusion er defineret ved, at man er ekskluderet på mindst tre delindeks I indekset for faglige og politiske aktiviteter indgår flest variabler/spørgsmål om aktiviteter: I nogle af de samlede indeks indgår fire delindeks og i nogle indgår fem delindeks afhængig af, om henholdsvis helbredsindekset eller økonomiindekset er udeladt. 17
20 Skæringspunkterne, der er trukket mellem inklusion, midtergruppen og eksklusion både i de enkelte og i de aggregerede indeks, beror dog i sidste instans på et skøn. Dette skøn er dog underbygget af en analyse af homologien i placeringerne på de enkelte variable indenfor de enkelte delindeks det vil sige, at der ikke forekommer afvigelser mellem indplaceringen som inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet på det samlede indeks og indplaceringen som inkluderet, i midtergruppen og ekskluderet på de forskellige variabler, der indgår i delindeksene. Det er vigtigt at belyse hvert enkelt levekårsområde ved hjælp af multidimensionelle afsavn og/eller mangel på deltagelse. Spørgsmålet er imidlertid, om enkeltindeksene er sammensat af variabler, der er så uhomogene og har så varierende betydning for inklusionen og eksklusionen, at der ikke er konsistens mellem indplaceringen i det samlede indeks og i variablerne indenfor de enkelte delindeks. En analyse af de enkelte variable og grupper af variabler, der indgår i delindeksene for 1976, 1986 og 2000 (sociale relationer, politiske og faglige aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbredsforhold), viser, at der er en meget klar og entydig sammenhæng mellem den overordnede placering på det aggregerede indeks for inklusion og eksklusion og så indplaceringen som inkluderede, i midtergruppen og ekskluderede på hver enkelt af de 19 variabler, der til sammen indgår i de fire delindeks og det gælder både for 1976, 1986 og Der er kun én eneste afvigelse herfra, og det er i 2000, hvor de ekskluderede på indekset for faglige og politiske aktiviteter har 3 pct., som er medlem af en kommunalbestyrelse set i forhold til midtergruppens andel, der er på 1 pct. Selvom nogle af variablerne indenfor de enkelte delindeks relaterer sig til (delvist) forskellige aspekter af det givne levekårsområde helbredsforhold dækker fx både fysiske og psykiske helbredsfaktorer så er der ingen af de 19 variabler, der udviser en afvigende fordeling i forhold til indplaceringen som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet på det aggregerede indeks for inklusion og eksklusion. Der er selvsagt en vis varians mel- 18
21 lem de 19 variabler i, hvor stor afstanden er mellem de tre positioner. 11 Overvurder eller undervurderer undersøgelsen den sociale eksklusion? De respondenter, som har medvirket i alle tre levekårsundersøgelser, består af personer, som levekårsmæssigt er relativt godt stillet i forhold til de oprindelige interviewede personer i Forløbsanalyserne er analyser af en aldrende befolkning. Når vi i 2000 belyser levekårene for især de ældste aldersgrupper, må man gøre sig klart, at det er levekårene for de overlevende i disse generationer. Det giver ikke nogen repræsentativitetsproblemer i forhold til en aktuel trukket stikprøve af personer i samme aldersgruppe, da denne jo også trækkes blandt de personer i aldersgruppen, som er i live. Man må derfor gå ud fra, at man med forbehold for statistisk usikkerhed ville få et lignende billede af levekårene for denne aldersgruppe som for den, der gælder for levekårsundersøgelsens analyseudvalg. Derimod kan forløbsanalysen ikke anvendes til at belyse forholdene, sådan som de var for disse personer 24 år tidligere. Det skyldes, at det ikke er tilfældigt, hvem der dør hvornår. Som det tidligere er påvist (Ingerslev m.fl. 1994) og senere påvises i kapitel 4, er der stor forskel på forskellige gruppers middellevetid. Kort sagt lever mennesker med gunstige levekår længere end mennesker med ugunstige levekår. 11 Inklusion er dog i alle indeks defineret ved, at man minimum har en positiv scorer på mindst 50 pct. (henholdsvis hvor der tælles negative scorer maksimum 20 pct. negative scorer) af alle de variabler, der indgår i delindeksene. Omvendt er eksklusion defineret ved, at man højst har en positiv score på 25 pct. (henholdsvis en negativ score på minimum 50 pct. - dog undtaget helbred hvor eksklusion defineres ved 25 pct. og derover af helbredsgenerne). Midtergruppen har positive scorer på mellem pct. og negative scorer på pct. 19
22 Et tilbageblik på nulevende menneskers leveforhold vil derfor give et gunstigere billede af forholdene dengang, end det billede der var gældende for alle, som levede på dette tidspunkt. I forbindelse med hvert af de anvendte mål har vi derfor i forløbsanalyserne foretaget en intern bortfaldsanalyse, der både omfatter dem, som døde fra den ene undersøgelse til den anden, og dem som deltog i en forudgående undersøgelse, men som ikke deltog i en senere undersøgelse. Formålet hermed er at undersøge, om der ved dette bortfald fremkommer en mindre repræsentativ population i undersøgelsen i tilfælde af, at der deltager flere socialt ekskluderede eller socialt inkluderede i en senere undersøgelse, hvorved enten den sociale eksklusions eller den sociale inklusions omfang tenderer til at blive overvurderet. Men bortfaldsanalysen i forhold til dødelighed har sin egen specifikke begrundelse, idet analysen af sammenhængen mellem levekår og dødelighed i sig selv er en central levekårsindikator. Belysningen af sammenhængen mellem dødelighed og forskellige levekårsprofiler er endvidere ny i dansk sammenhæng. Det er kendt, at der er sammenhæng mellem erhverv og middellevetid (Andersen 1985; Andersen 1994, Andersen m.fl. 2001), men den egentlige årsag til denne sammenhæng kendes ikke. Det at være fx faglært arbejder kan jo ikke i sig selv forklare, hvorfor man har en bestemt forventet levetid. Hvis der derimod kan knyttes en forbindelse mellem, at bestemte sociale og erhvervsmæssige kategorier har større andele af socialt ekskluderede og en højere dødelighed end andre grupper, får betydningen og konsekvensen af eksklusion en ny dimension: Ringe levekår i form af eksklusion er ikke alene noget, som mennesker lider under, mens de er i live, men det er også en faktor, der alt andet lige forkorter deres levetid. Da gennemsnitslevealderen varierer afhængig af de typer af levekårsbelastninger, som mennesker udsættes for gennem livet, vil en længdesnitsanalyse af de overlevendes historiske levekår 20
23 fx levekårene i 1976 set ud fra de overlevendes perspektiv i 2000 fremstille levekårene som have været mere gunstige end tværsnitsanalysen af 1976 viser. Dette skyldes simpelthen, at dem, som havde de bedste levekår, i mindre grad end dem, som havde de dårlige levekår, døde. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at andelen af socialt ekskluderede i den danske befolkning - som den måles her, uanset om en tidligere død blandt de, som levekårsmæssigt er udsat for de ringeste kår, tages i betragtning i analysen af flere grunde er undervurderet. For det første indbefatter levekårsundersøgelsen ikke nogle af de socialt mest udsatte og ekskluderede grupper i det danske samfund (fx hjemløse, sindslidende og indsatte i fængsler og arresthuse). 12 I undersøgelsen indgår alene et udsnit af den danske normalbefolkning. 13 For det andet er andelen, som har undladt at besvare spørgsmålene om økonomi og forbrug, langt højere blandt dem, som er ekskluderet, end blandt dem som er inkluderet i relation til sociale relationer, politiske og faglige aktiviteter og fritidsinteresser (se kapitel 2). Også i bortfaldet for dem, som var udtrukket i stikprøven til undersøgelsen, men som slet ikke deltog, er der en tendens til, at de grupper, som traditionelt set har haft dårlige levekår, er underrepræsenteret (se kapitel 3 i Andersen 2003). 12 Det er metodisk og forskningsetisk en (måske uoverstigelig) udfordring at udforme og gennemføre surveys, der kan kortlægge de mest ekskluderede menneskers levekår. Oplysninger om disse menneskers levekår bygger i dag primært på kvalitative undersøgelser og til dels på journaloplysninger og forskellige typer af registerdata (hvoraf nogle er tilgængelige for forskningen og andre ikke). Der har tidligere været en række indlæg om forskningsetiske problemer i forhold til undersøgelser af socialt udsatte grupper (se fx Andersen & Larsen 1995). 13 Endvidere indgår alene danske statsborgere. Dem, som indgår i undersøgelsen, og som har et andet modersmål end dansk ( etniske minoriteter ), er altså alle danske statsborgere. Det vil sige, at de flygtninge og indvandrere, som er kommet til landet indenfor de senere år, ikke er omfattet af undersøgelsen. 21
24 Det er ikke umiddelbart muligt at angive det omfang, som undersøgelsen undervurderer den sociale eksklusion. Hvad angår de såkaldt udstødte grupper, opfattes hjemløse ofte at udgøre kærnegruppen blandt disse (fx Fridberg 1992). Järvinen (2004) anslår antallet af udstødte til, når de afgrænses til hjemløse, som et minimum at udgøre mellem personer for Københavns vedkommende. På landsplan er antallet af personer, som i kortere eller længere tid benytter en hjemløshedsinstitution, i Sammenlignet med tidligere beregninger af antallet af hjemløse fra 1980 erne og 1990 erne (Friis 1981, Hansen m.fl. 1987, Fridberg 1992) synes antallet af hjemløse ikke at have været stigende de seneste årtier (Järvinen 2004). Afgrænset på denne måde udgør udstødte således en meget begrænset del af befolkningen. Oven i disse ca hjemløse anslås det, at der er omkring stofmisbrugere, sindslidende og prostituerede. Disse grupper angives i den danske National Action Plan for Social Inclusion ( ) at udgøre de mest sårbare grupper i det danske samfund, som der vil være særlig fokus på i den danske handlingsplan for social inklusion (Commission of the European Communities 2003). Disse grupper udgør knapt 1 pct. af den danske befolkning (0,957). 14 Multivariate analyser I de empiriske analyser i kapitel 2, 3 og 4 fremstilles inklusionen og eksklusionen først som procenttabeller, der viser fordelingen eller udbredelsen af forskellige typer af levekår relateret til forskellige karakteristika ved befolkningen, fx i forhold til hvilken familietype man tilhører. Procentfordelingerne angiver imidlertid ikke hvilke faktorer, som statistisk set spiller en rolle for sandsynligheden for den givne fordeling af levekårene. Når kvinder fx har en højere andel af fattige end mænd, skyldes dette så, at kvinders sandsynlighed for fattigdom alt andet lige er højere end mænds, eller skyldes det for eksempel, at kvinder i langt 14 Der er dog være et vist overlap mellem personer, som indgår i de enkelte grupper, da nogle for eksempel både er sindslidende og stofmisbrugere. 22
25 højere grad end mænd er enlige forsørgere, og at enlige forsørgere har en langt større sandsynlighed for fattigdom end andre grupper? For at belyse hvilke faktorer, som statistisk set er betydningsfulde i forhold til sandsynligheden for at opleve fx fattigdom, er der gennemført såkaldte multivariate analyser. Den multivariate analyse, som er anvendt i undersøgelsen, er en logistisk regression, og der anvendes to typer af logistisk regression i analyserne. For det første en binær logistisk regression hvor der kun er to udfaldsrum. Denne anvendes, hvor udfaldsrummet er fattig eller ikke fattig og i forhold til meget svært belastende levekår, hvor udfaldsrummet er meget svært belastende levekår og ikke meget svært belastende levekår. For det andet anvendes en multinominel logistisk regression, hvor der er tre eller flere udfaldsrum. Denne anvendes i analysen af inklusion og eksklusion, hvor der er tre udfaldsrum: Inklusion, midtergruppen og eksklusion. Resultatet af de logistiske regressionsanalyser udtrykkes ved hjælp af odds ratios, som er forholdet mellem to odds. Odds er forholdet mellem sandsynligheden for, at en begivenhed, fx at blive/forblive fattig, vil indtræde og sandsynligheden for at begivenheden ikke vil indtræde. Odds ratios er således to sæt af sandsynligheder sat i forhold til hinanden, fx sandsynligheden for at de, som var fattige i 1986, er fattige i 2000 sat overfor sandsynligheden for, at de, som ikke var fattige i 1986, er fattige i Odds ratios udtrykker, hvor meget større/mindre sandsynligheden er for det ene eller andet udfald af disse to sandsynligheder sat overfor hinanden. Signifikans I nogle tilfælde vil visse variabler, fx køn, vise sig ikke at være signifikante: Det vil sige, at de af den ene eller anden grund ikke har nogen forklaringskraft og/eller er statistisk usikre. I nogle tilfælde kan disse variabler godt isoleret set have en signifikans, 23
26 men i den her anvendte model kontrolleres betydningen af hver enkelt variabel, der indgår, i forhold til hinanden. Køn kan således isoleret set være signifikant, men når der kontrolleres for fx alder 15 eller familiestatus, kan køn vise sig at være insignifikant. I andre tilfælde vil nogle variabler helt udgå af den logistiske regression, for eksempel hvis én variabel er for tæt korreleret ( strukturelt afhængig) af en anden variabel. Det gælder i særdeleshed for variablerne socialgruppe og hovedbeskæftigelse, hvor fx alder og status som pensionist under hovedbeskæftigelse er strukturelt afhængige, hvorfor hovedbeskæftigelse i en del af analyserne må udgå. Også i tilfælde, hvor der er for få cases i den enkelte kategori, kan den logistiske regressionsanalyse ikke gennemføres. Det gælder fx for nogle af analyserne af dødeligheden i relation til socialgruppe I og II. Hvis man således skulle undre sig over, at fx socialgruppe eller hovedbeskæftigelse i visse af de logistiske regressionsanalyser er udgået hvor man umiddelbart ville forvente, at dette var centrale variabler til at forklare en given levekårsfordeling er det altså ikke nødvendigvis ensbetydende med, at disse variabler ingen forklaringskraft har, men at de er stærkt sammenhængende med andre variable i analysemodellen og derfor må udgå af den multivariate analyse. De udeladte variabler giver således ingen yderligere information om opdeling på de forskellige levekår set i forhold til de allerede inddragede variabler. Når man fx kender respondentens socialgruppe, som optræder i modellen, giver yderligere information om respondents erhvervstilknytning (som er udeladt) ikke mere kendskab til respondents forventede levevilkår. 15 Alder er i analysemodellen omkodet til variablen FAAR, der viser odds ratios for om et givent fænomen (social eksklusion eller meget svært belastende levekår) stiger eller falder med alderen. En positiv odds ratios værdi udtrykker, at sandsynligheden for pågældende fænomen stiger med alderen. Hvis odds ratio fx er 1,016, betyder det, at 50-årige alt andet lige - har 30 x 1,016 større sandsynlighed for det pågældende fænomen end 20- årige. 24
27 Oversigt over de forskellige indeks I de følgende kapitler 2, 3 og 4 anvendes en række forskellige indeks og delindeks, der er baseret på forskellige levekårsområder, og som aftegner delvist forskellige profiler af danskernes inklusion og eksklusion. Afslutningsvist i dette kapitel gives et overblik over de indeks, der anvendes i de efterfølgende tre kapitler. 16 Kapitel 2 Delindeks: Der er i alt anvendt fem forskellige delindeks for inklusion og eksklusion : 1) Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) (indeholdende en kombination af relativ relativ økonomisk fattigdom og 9 typer af afsavn) 2) Indeks for sociale relationer (indeholdende 11 variabler) 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 28 variabler) 4) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 11 variabler) 5) Indeks for helbredsforhold (indeholdende 8 variabler). Aggregerede indeks for inklusion og eksklusion: Der er anvendt tre aggregerede indeks, hvor det første er uden helbredsindeks, og det andet er med helbredsindeks. Det tredje indeks er defineret ved, at der for indeksene for sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter tælles, hvor mange eksklusioner som inkluderede, midtergruppen og ekskluderede på indekset for økonomi og forbrug har på disse tre andre indeks (heri indgår helbredsindekset ikke). Første aggregerede indeks består af fire delindeks: 1) Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) 16 En uddybende redegørelse for de enkelte indeks findes i bilag 1. 25
28 2) Indeks for sociale relationer 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse 4) Indeks for fritidsaktiviteter. Andet aggregerede indeks består af fem delindeks: 1) Indeks for økonomi og forbrug (relativ fattigdom) 2) Indeks for sociale relationer 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse 4) Indeks for fritidsaktiviteter 5) Indeks for helbredsforhold. Tredje aggregerede indeks: Dette indeks 17 er konstrueret således, at eksklusioner på delindeksene for 1) for sociale relationer 3) for faglig og politisk deltagelse og 4) for fritidsaktiviteter er fordelt i forhold til placeringen som inkluderet, i midtergruppen eller ekskluderet på indekset for økonomi og forbrug (relativ fattigdom). Kapitel 3 Delindeks for inklusion og eksklusion: Der er i alt anvendt fem forskellige delindeks: 1) Indeks for relativ økonomisk fattigdom (indeholdende en kombination af årlig bruttoindkomst og månedligt rådighedsbeløb) 2) Indeks for sociale relationer (indeholdende 3 variabler) 17 Dette er ikke et egentligt indeks, men for en nemheds skyld kaldes indekset for det økonomistyrede indeks. 26
29 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 3 variabler) 4) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 5 variabler) 5) Indeks for helbredsforhold (identisk med 2000 indekset og indeholdende 8 variabler). Aggregerede indeks for inklusion og eksklusion: Der anvendes to aggregerede indeks, hvor det ene, der dækker 1976, 1986 og 2000, er uden økonomikomponenten (relativ økonomisk fattigdom), og hvor det andet, der dækker 1986 og 2000, indeholder alle fem komponenter: Indeks for inklusion og eksklusion uden økonomikomponent 1976, 1986 og 2000: 1) Indeks for sociale relationer (indeholdende 3 variabler) 2) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 3 variabler) 3) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 5 variabler) 4) Indeks for helbredsforhold (identisk med 2000 indekset og indeholdende 8 variabler). Indeks for inklusion og eksklusion med økonomikomponent 1986 og 2000: 1) Indeks for relativ økonomisk fattigdom (indeholdende en kombination af årlig bruttoindkomst og månedligt rådighedsbeløb) 2) Indeks for sociale relationer (indeholdende 3 variabler) 3) Indeks for faglig og politisk deltagelse (indeholdende 3 variabler) 4) Indeks for fritidsaktiviteter (indeholdende 5 variabler) 5) Indeks for helbredsforhold (identisk med 2000 indekset og indeholdende 8 variabler). 27
30 Meget svært belastende levekår I kapitlet anvendes endvidere to indeks for meget svært belastende levekår, hvor der i det ene indgår en boligkomponent, og hvor der i det andet ikke indgår en boligkomponent. Meget svært belastende levekår har de respondenter, som på én gang: 1) har helbredsproblemer og 2) mangler nære kontakter eller indflydelse og 3) har utilfredsstillende boligforhold og 4) har belastende arbejdsmiljø. 18 Meget svært belastende levekår med boligkomponent 1976, 1986 og 2000: 1) Helbredsproblemer (indebærer at man har mindst ét ud af 10 helbredsproblemer 2) Mangel på nære kontakter eller indflydelse (indebærer at man har mindst ét ud af fem problemer med nære kontakter og indflydelse) 3) Belastende arbejdsmiljø (indebærer at man har mindst ét ud af fire arbejdsmiljø problemer) 4) Utilfredsstillende boligforhold (indebærer at man har mindst ét ud af syv dårlige karakteristika ved boligforholdene). Meget svært belastende levekår uden boligkomponent 1976, 1986 og 2000: 1) Helbredsproblemer (indebærer at man har mindst ét ud af 10 helbredsproblemer) 2) Mangel på nære kontakter eller indflydelse (indebærer at man har mindst ét ud af fem problemer med nære kontakter og indflydelse) 18 Det fjerde kriterium gælder naturligvis ikke for ikke-erhvervsmæssigt beskæftigede, herunder arbejdsløse. Her fører mindst én ugunstig placering på hver af de tre førstnævnte kriterier således til, at levekårene betegnes som meget svært belastende. 28
31 3) Belastende arbejdsmiljø (indebærer at man har mindst ét ud af fire arbejdsmiljø problemer). Kapitel 4 I kapitel 4 anvendes de samme indeks, som anvendes i kapitel 3 bortset fra ét indeks, hvori der ikke indgår helbredsforhold. Indeksene med og uden helbredskomponent anvendes i dødelighedsanalyserne til at belyse, hvorledes dødelighedsprofilen for inkluderede og ekskluderede udvikler sig fra 1976 til 2000 alt afhængig af, om der indgår eller ikke indgår helbredsforhold i definitionen af inklusion og eksklusion. Dødeligheden analyseres i forhold til de personer, som i 1976 og 1986 indgik i de indeks for inklusion og eksklusion og for meget svært belastende levekår, som er anvendt i kapitel 2 og 3. 29
32 Kapitel 2: Inklusion og eksklusion i år 2000 Indledning I dette kapitel analyseres befolkningens inklusion og eksklusion alene for år Indeksene i år 2000 for økonomi og forbrug, sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter og fritidsaktiviteter rummer hver især langt flere oplysninger end dem, som indgår i de indeks, der senere anvendes i forløbsanalyserne. 1 Fremgangsmåden i kapitlet er følgende: Først belyses inklusion og eksklusion i forhold til hvert enkelt af indeksene for økonomi og forbrug, sociale relationer, faglige og politiske aktiviteter, fritidsaktiviteter og helbredsforhold. Herefter ser vi på den samlede inklusion og eksklusion, hvor de forskellige indeks samles i ét samlet indeks for inklusion og eksklusion. En række af de oplysninger, der angives i teksten, kan ikke aflæses af tabellerne, men beror på en række detaljerede analyser, som ikke er medtaget i tabelform. 1 Se bilag 1 for konstruktionen af indeks og bilag 2 for overlap for inklusion, midtergruppen og eksklusion mellem år 2000 indeks og år 2000 indeks til forløb. 24
FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION
FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION Tendenser i Danmark over et kvart århundrede JØRGEN ELM L A R SEN, SOCIOLOGISK INSTIT U T 04:27 FATTIGDOM OG SOCIAL EKSKLUSION Tendenser i Danmark over et kvart århundrede
Læs mereEnsomhed blandt ældre
Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereKan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research
Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereKarrierekvinder og -mænd
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir
Læs mereDataanalyse. Af Joanna Phermchai-Nielsen. Workshop d. 18. marts 2013
Dataanalyse Af Joanna Phermchai-Nielsen Workshop d. 18. marts 2013 Kroniske og psykiske syge borgere (1) Sygdomsgrupper: - Kroniske sygdomme: Diabetes Hjertekarsygdomme Kroniske lungesygdomme Knogleskørhed
Læs mereStørre dødelighed blandt efterlønsmodtagere
Større dødelighed blandt efterlønsmodtagere Der er forholdsvis stor forskel på levetiden for efterlønnere sammenlignet med personer, der fortsætter i beskæftigelse. Mænd, der går på efterløn som 6-årig,
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereSupplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereBilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune
Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereStatistik II 1. Lektion. Analyse af kontingenstabeller
Statistik II 1. Lektion Analyse af kontingenstabeller Kursusbeskrivelse Omfang 5 kursusgange (forelæsning + opgaveregning) 5 kursusgange (mini-projekt) Emner Analyse af kontingenstabeller Logistisk regression
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereOp mod mennesker mellem 50 og 89 år er ensomme
FREMTIDSSTUDIET 201 KAPITEL 9 - OP MOD 120.000 ENSOMME MELLEM 0 OG 89 ÅR Andelen af ensomme er højst blandt den yngste aldersgruppe, de 0-9-årige, efterfulgt af den ældste aldersgruppe, de 80-89-årige
Læs mereHver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud
Børnefamiliers dagtilbud og arbejdsliv 17. maj 18 Hver anden vil benytte øget åbningstid i dagtilbud Halvdelen af alle lønmodtagere med børn mellem -13 år ville benytte sig af udvidede åbningstider i deres
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE
6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 7
Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................
Læs mereDet gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017
Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.
Læs mereKLYNGEANALYSE. Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere. Viden og Analyse / CCFC
Grupper af fastholdelsesfleksjobbere før og efter reformen 2013 KLYNGEANALYSE Kvantitativ analyse til gruppering af fastholdelsesfleksjobbere 13. oktober 2017 Viden og Analyse / CCFC 1. Indledning I forbindelse
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereNotat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider
R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål
Læs mereEt psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen
FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereBrugerundersøgelsen Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse
Brugerundersøgelsen 2014 Indsattes holdninger og vurderinger af mulighederne for beskæftigelse i fængsler og arresthuse Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering
Læs mereKvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet
Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring
Læs mereSurveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter
Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereBrugerundersøgelsen 2014
Brugerundersøgelsen 2014 Holdninger og vurderinger blandt indsatte forældre i fængsler og arresthuse Børneansvarligordningen Af Jonas Markus Lindstad Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncern Resocialisering
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereBESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014
BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL
Læs mereIndstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse
NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. : Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse AUGUST 17 Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse 1. Hovedpointer Social
Læs mereAfsavn og indkomst. - afsavn i et fattigdomsperspektiv. Januar 2013. Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen
Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen CASA Afsavn og indkomst - afsavn i et fattigdomsperspektiv Januar 2013 Finn Kenneth Hansen og Henning
Læs mereRapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007
Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del
Læs mereKortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008
Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008
Læs mereFørtidspensionisters helbred
s helbred Data og metode Det anvendte datamateriale er baseret på en fuldtælling af den danske befolkning i perioden 22-26. Data stammer fra henholdsvis Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet.
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning
Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereAnalyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet.
Analyseinstitut for Forskning er et sektorforskningsinstitut under Forskningsministeriet. Analyseinstitut for Forskning skal bl.a.: gennem egen forskning og udredning styrke grundlaget for det forskningsrådgivende
Læs mere- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg
FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereUnge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier
Af: Juniorkonsulent Christoffer Thygesen og cheføkonom Martin Kyed Notat 6. februar 06 Unge afgiver rask væk personlige oplysninger for at få adgang til sociale medier Analysens hovedresultater Kun hver
Læs mereLUP læsevejledning til afdelingsrapporter
Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereDen permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018
Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018 Notat om rapporten UDVIKLING I KOMMUNAL MEDFINANSIERING I REGION HO- VEDSTADEN OG KOMMUNER FRA 2013 TIL 2015 Baggrund og
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereBESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen
BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap
Læs mereNOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner
Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen
Læs mereTeenagefødsler går i arv
Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre
Læs mereFordelingen af gode og dårlige boligforhold
Jytte Kristensen og Jørgen Elm Larsen Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Resume: Formålet med artiklen er at sammenligne boligforholdene for lejere med lave indkomster med hele befolkningen og
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereBorgerundersøgelse om ny ældrepolitik
Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...
Læs mereMobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte
Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der
Læs mereEt fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning
Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til
Læs merekan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.
Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,
Læs mere1 Det er muligt at have flere typer af handicap. Procenterne summerer derfor ikke til 100.
Formålet med dette notat er at undersøge, i hvilket omfang og i hvilke situationer, mennesker med handicap oplever, at de bliver diskrimineret. Notatet er baseret på SFI s spørgeskemaundersøgelse SHILD
Læs mereFastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016
Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste
Læs mereBenchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune
Benchmarking på anbringelsesområdet i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune har henvendt sig til for at få belyst, hvilke forhold der er afgørende for udgiftsbehovet til anbringelser, og for at få sat disse
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereAppendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge
Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereTryghed og holdning til politi og retssystem
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 5: Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder med stor koncentration af nydanskere
NOTATSERIE Medborgerskab 2017 Notat nr. 5: Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder med stor koncentration af nydanskere NOVEMBER 2017 Holdninger og værdier blandt nydanskere i boligområder
Læs mereOpdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark
Rapport Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark Malene Rode Larsen Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark VIVE og forfatterne, 2018 e-isbn:
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereFATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE
FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE 16:05 LARS BENJAMINSEN MORTEN HOLM ENEMARK JESPER FELS BIRKELUND 16:05 FATTIGDOM OG AFSAVN OM MATERIELLE OG
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereInklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1
Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereArbejdspladstyverier. Rapport
Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen
Læs mereMange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering
Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereDe socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014
De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10
Læs mereAf Agnieszka Piasna Seniorforsker ved europæisk fagbevægelses
ANALYSE Hvordan går det med 'flere og bedre' job i Europa? Fredag den 19. januar 2018 I år 2000 vedtog EU-landene med Lissabon-traktaten et mål om at skabe 'flere og bedre job'. Men her 17 år efter Lissabontraktaten
Læs mere1. Selvvurderet helbred (andel af personer med og uden handicap, der siger, de har et godt fysisk/psykisk helbred).
13. APRIL 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL SUNDHED ARTIKEL 25 På baggrund af 5. følgegruppemøde den 4. marts 2015 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder og SFI
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs merePædagogik i udsatte boligområder. Konference, DPU, 9. juni 2015
Pædagogik i udsatte boligområder Konference, DPU, 9. juni 2015 Kultur, fattigdom eller eksklusion? Spørgsmålet stilles, fordi vi tit hører, at problemer i daginstitutionen skyldes kulturforskelle I kort
Læs mere