Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland"

Transkript

1 Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen Peter Bjerregaard

2 MIPI Videnscenter om børn og unge, Nuuk 2007 Notatet er udgivet i samarbejde mellem MIPI Videnscenter om børn og unge, Paarisa Direktoratet for Sundhed/Grønlands Hjemmestyre og Statens Institut for Folkesundhed. Publikationen kan frit downloades og kopieres. Gengivelse er tilladt med korrekt kildehenvisning. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver MIPI Videnscenter om børn og unges publikationer, bedes sendt til centret Tolk dansk-grønlandsk: Anthon Møller Tolk dansk-engelsk: Steven Sampson Notatet er også udgivet på grønlandsk med titlen: Kalaallit Nunaanni inuusuttut akornanni imminornissamik eqqarsaatit imminoriarnerillu pillugit allakkiaq Og på engelsk med titlen: Memorandum on suicidal ideations and suicide attempts among youth in Greenland

3 Indholdsfortegnelse Side Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland 2 Undersøgelsen om unges trivsel i Grønland 2 Analysemetode 3 Viden om unges selvmordsadfærd 4 adfærd blandt unge i Grønland 5 Geografiske variationer i selvmordsadfærd 7 Socio-demografiske forhold 7 Opvækstforhold 8 Sociale relationer 9 Livsstilsfaktorer 10 Belastende oplevelser 11 Skole og fritid 12 Sundhed og psykisk helbred 13 Opsummering 14 Analyser med flere samtidige, forklarende variable 14 Litteratur 17 Notatet er udgivet i samarbejde mellem MIPI Videnscenter om børn og unge, Paarisa - Direktoratet for Sundhed/Grønlands Hjemmestyre, og Statens Institut for Folkesundhed. 1

4 Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland I gennemførte Statens Institut for Folkesundhed og Paarisa en undersøgelse af skolebørns trivsel i 7 byer i Grønland. Hovedresultaterne er publiceret i rapporten "Unges trivsel i Grønland " af Tine Curtis m.fl., udgivet i Hjemmestyrets skriftserie INUSSUK Grønlandsk forskningsjournal 2006:2. MIPI Videnscenter om børn og unge har efterfølgende bestilt en uddybende analyse af det indsamlede datamateriale med særlig henblik på dels selvmordsadfærd, dels hvad der karakteriserer de unge, der trives godt, og endelig hvad unge mener, der skal til for at børn kan få det bedre. Dette notat handler om risikofaktorer for selvmordstanker og selvmordsforsøg. Undersøgelsen omfatter årige samt enkelte 18-årige skoleelever fra klasse, 231 drenge og 277 piger. De unge besvarede et elektronisk spørgeskema med grønlandsk og dansk tekst og tale. Undersøgelsen om unges trivsel i Grønland Vågn dog op! Sådan afslutter en grønlandsk skoleelev sin besvarelse af en undersøgelse om unges trivsel i Grønland. Udråbet er rettet mod den voksne del af den grønlandske befolkning og er ét blandt mange udsagn af de unge og et tiltrængt bidrag til den eksisterende debat omkring forholdene for børn og unge. Der har igennem flere år været megen debat om årsagen til de mange ungdomsselvmord og den kendsgerning, at mange børn og unge i Grønland oplever ustabile opvækstforhold med alkoholproblemer i familien og seksuelle overgreb (Curtis et al, 2006). Dette billede af misrøgt er ofte blevet tegnet i de grønlandske medier, men det er meget sjældent, at de unge selv er blevet hørt. Derfor blev det i 2003 besluttet at spørge de unge selv om selvmordsadfærd, om traumatiske oplevelser og deres trivsel i familien, i fritiden og i skolen samt om deres sundhedsadfærd. Mange af de unge, der medvirkede i undersøgelsen gav udtryk for, at de har det godt, og at de ikke selv har oplevet at blive behandlet dårligt af voksne, at de har gode sociale relationer, trives godt i skolen og kan tale med deres forældre om problemer (Curtis et al, 2006). Ikke desto mindre viser undersøgelsen også, at forekomsten af selvmordstanker og selvmordsforsøg er meget høj. Dette notat vil derfor fokusere på de unge, der har rapporteret om alvorlige selvmordstanker og selvmordsforsøg. Udgangspunktet for analyserne i dette notat er den antagelse, at der er en sammenhæng mellem selvmordsadfærd og en række sociale, helbredsmæssige og livsstilsmæssige variable. Disse (uafhængige) variable kan rubriceres i 6 temaer: 2

5 Socio-demografiske forhold: Etnicitet; Alder; Forældres uddannelse; Sprog. Opvækstforhold: Bopæl ved 10 års alder; Boligforhold (bor hos plejeforældre, bor forældre sammen); Konflikter med forældre; Alkoholproblemer i familien. Sociale relationer: At være uønsket alene (at være alene selvom man egentlig har mere lyst til at være sammen med andre),; Antal nære venner; Sammen med klassekammerater/venner i fritid; Nogen at tale om problemer med (forældre, kæreste, kammerater). Livsstilsfaktorer: Alkoholforbrug; Antal gange beruset; Motion. Skole/fritid: Fagligt standpunkt i skolen; Kan lide at gå i skole; Fritidsaktiviteter; Friluftsliv. Belastende oplevelser: Kæreste, god ven begået selvmord; Udsat for vold; Holdt op med at komme sammen med kæreste; Forældre flyttet fra hinanden; Problemer i skolen; Seksuelle overgreb. Sundhed og psykisk helbred: Selvvurderet helbred; Symptomer på depression; Kropsopfattelse; Energi; Veloplagt. I en tværsnitsundersøgelse som den foreliggende siger de statistiske analyser intet om årsagsforhold. I nogle tilfælde er det sandsynligt at antage, at den sociale/sundhedsmæssige variabel er en medvirkende årsag til selvmordsadfærd, f.eks. for alder og køn. I de fleste andre tilfælde er det vanskeligt at afgøre, om den "uafhængige" variabel er årsag til selvmordsadfærden, om selvmordsadfærden er årsag til den "uafhængige" variabel, eller om der er en fælles årsag til både den "uafhængige" variabel og selvmordsadfærden. I dette notat har vi valgt at anvende begrebet selvmordsadfærd som en samlet betegnelse for selvmordstanker og selvmordsforsøg. Betegnelsen selvmordsadfærd omfatter således ikke faktiske selvmord i dette notat. Analysemetode Analyserne er gennemført separat for drenge og piger. Data er indledende analyseret ved hjælp af krydstabuleringer mellem de ovenfor omtalte "uafhængige" variable og selvmordsadfærd og testet for statistisk signifikans med Pearson s χ 2 -test og ved få observationer Fisher s Exact Test. χ 2 -testet tester, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de valgte variable eller ej, så når der i teksten er rapporteret forskelle mellem to grupper af de unge, betyder det, at en statistisk test har afsløret, at forskellen mellem de to grupper ikke beror på ren tilfældighed. Der er benyttet et signifikansniveau på 5%, dvs. at sandsynligheden for at udfaldet forekommer ligger i 95% tilfælde indenfor et sikkerhedsinterval. 3

6 Deltagerne er opdelt i tre grupper efter selvmordsadfærd: Unge, der hverken har tænkt på at begå selvmord eller har forsøgt selvmord (N=296); unge, der kun har tænkt på at begå selvmord (N=83); og unge, der har forsøgt at begå selvmord (N=113). På basis af krydstabellerne er udvalgt nogle variable inden for hvert tema, som indgår i en multivariat, logistisk regressionsanalyse af selvmordsadfærd med odds ratio (OR) som effektmål. Odds-ratio er et mål for styrken af sammenhængen mellem variablene. Odds beskriver, hvor mange gange ét udfald forekommer i forhold til et andet udfald. Hvis variablene er helt uafhængige af hinanden er OR=1. Jo mere OR afviger fra 1, desto stærkere er sammenhængen mellem variablene. Ved sjældent forekommende hændelser (fx. at bo ved plejeforældre), der kun gælder for nogle få procent af alle de medvirkende i undersøgelsen, er odds ratioen tilnærmelsesvis lig med den relative risiko mellem to grupper. Viden om unges selvmordsadfærd Det er velkendt, at både tanker og handlinger vedrørende selvmord i høj grad er et ungdomsfænomen i Grønland, idet antallet af selvmord i en lang årrække har været højest blandt de helt unge, og undersøgelser har vist, at andelen med selvmordstanker og selvmordsforsøg falder med stigende alder (Bjerregaard et al, 2006; Bjerregaard et al, 2003). Dette billede tegner sig ikke kun for Grønland, men også selvmordsraterne (selvmord pr ) blandt inuit på tværs af det arktiske område fra Alaska til Canada er alarmerende høje blandt de årige (Arctic Council, 2005; Kirmayer et al, 1994; Wexler LM, 2006). I undersøgelsen Sundhedsadfærd blandt grønlandske skolebørn fra 1994 besvarede skolebørn i alderen år spørgsmålet Har du nogensinde tænkt alvorligt på at begå selvmord. 18% af eleverne havde haft selvmordstanker, 22% af pigerne og 14% af drengene. Andelen der havde haft selvmordstanker øgede med alderen, således, at der var 37% blandt 16-årige piger, der havde haft selvmordstanker og 25% blandt 16-årige drenge (Pedersen, 1997). Der er ikke tidligere publiceret tal fra Grønland om selvrapporterede selvmordsforsøg blandt de helt unge i alderen år. I befolkningsundersøgelsen fra blev der spurgt til om man nogensinde havde forsøgt at begå selvmord. 18% af mændene i alderen år havde forsøgt at begå selvmord, og tilsvarende havde 20% af pigerne i samme aldersgruppe angivet dette (Bjerregaard et al, 2003). De to øvrige publicerede artikler om omfanget af selvmordsforsøg i Grønland stammer fra undersøgelser, der begge er baseret på tal fra hospitalsindlæggelser (Grove & Lynge, 1979; Thorslund, 1992). Undersøgelserne viste, at der ikke var nogen forskel mellem mænd og kvinder i andel af indlæggelser pga. selvmordsforsøg i Nuuk, men at mændene i højere grad døde som følge af deres selvmordsadfærd grundet mere drastiske metoder. Desuden fandt de, at der for begge køn var væsentligt flere selvmordsforsøg end 4

7 fuldbyrdede selvmord (Grove & Lynge, 1979). Dette genfindes ikke af Thorslund, der fandt at antallet af selvmordsforsøg for de årige mænd var lavere end antallet af selvmord (Thorslund, 1992). Det er dog vigtigt at tilføje, at disse tal baseres på ofte mangelfulde registreringer af selvmord fra hospitalsindlæggelser, og der derfor sandsynligvis er tale om en underestimering af antallet af selvmordsforsøg. Der er mange forklaringer på årsager til selvmordsadfærd, men gennemgående tegner der sig et billede af, at faktorer som usikre opvækstvilkår, personlige kriser forårsaget af konflikter med kærester eller andre nære relationer, andres selvmord og alkoholproblemer er medvirkende årsager til selvmordshandlinger (Lynge, 2002; Thorslund, 1992; Leineweber et al, 2001). Flere undersøgelser har fundet en sammenhæng mellem alkoholproblemer og selvmord. Befolkningsundersøgelserne viser en sammenhæng mellem alkoholproblemer i familien, seksuelle overgreb og selvmordstanker (Bjerregaard, 2006) og Grove & Lynge fandt, at blandt de vigtigste determinanter for selvmordsforsøg er en usikker opvækst med alkoholproblemer i hjemmet, egne alkoholproblemer og problemfyldte relationer til nære sociale relationer (Grove & Lynge, 1979). adfærd blandt unge i Grønland Næsten alle (97%) de unge besvarede spørgsmålene omkring selvmord. Undersøgelsen bekræfter tidligere fund af, at selvmordstanker og selvmordsforsøg er hyppigere blandt unge kvinder end mænd, mens selvmordsraterne blandt de unge mænd er de højeste (figur 1). 60% 50% 52% Drenge Piger 40% 30% 33% 392/ % 10% 20% 11% 180/ % tanker forsøg Selvmord Figur 1. tanker og selvmordsforsøg blandt årige i Grønland. Fuldbyrdede selvmord pr i aldersgruppen år i Godt en tredjedel (183) af de unge har tænkt alvorligt på at begå selvmord, markant flere piger end drenge (52% af pigerne mod 20% af drengene). Blandt de årige, der 5

8 medvirkede i Sundhedsprofilen i og i befolkningsundersøgelsen i , havde 19% af mændene og 32% af kvinderne angivet at have haft alvorlige selvmordstanker og undersøgelsen viste desuden, at andelen med selvmordstanker (indenfor de seneste 12 måneder) falder med alderen (Bjerregaard et al, 2006). 23% (114) af de unge i nærværende undersøgelse har angivet at have forsøgt at begå selvmord, en markant større andel af pigerne end drengene (33% af pigerne og 11% af drengene). En femtedel (100) af de unge har både haft selvmordstanker og forsøgt at begå selvmord. Således har over halvdelen (55%) af de unge, der har haft selvmordstanker også forsøgt at begå selvmord. Ud fra spørgsmålene Har du nogensinde tænkt alvorligt på at begå selvmord? og Har du nogensinde forsøgt at begå selvmord? har vi inddelt de unge i tre grupper: 1. Ingen selvmordsadfærd: Unge, der hverken har haft selvmordstanker eller forsøgt at begå selvmord (60%). 2. tanker: Unge, der kun har haft selvmordstanker (17%). 3. forsøg: Unge, der har forsøgt at begå selvmord (23%). Knapt 10% (22) af drengene, der medvirkede i undersøgelsen har haft selvmordstanker uden at have forsøgt at begå selvmord, hvorimod 23% (61) af pigerne har haft selvmordstanker uden at have forsøgt at begå selvmord. Ligeledes har 10% (22) af drengene og 29% (78) af pigerne angivet, at have haft alvorlige selvmordstanker og forsøgt at begå selvmord. Sammenholdes tallene for de 16-årige med Skolebørnsundersøgelsen fra 1994 ser der ud til at være et fald i selvmordstanker blandt de 16-årige drenge (fra 25% til 16%) og en stigning blandt pigerne (fra 37% til 49%) (Pedersen, 1997). Pga. undersøgelsernes forskellige metoder, skal en direkte sammenligning med nærværende undersøgelse dog tages med forbehold. 78% af de unge, der har svaret på spørgsmålet, om de kender nogen der har begået selvmord har svaret ja, og halvdelen af disse har angivet, at det er kammerater, en kæreste eller god ven. I alt har 30% angivet, at det var en i familien. En tredjedel af eleverne i Skolebørnsundersøgelsen fra 1994 havde angivet, at kende nogen i familien eller blandt deres nærmeste venner, der havde begået selvmord (Pedersen, 1997) og tilsvarende havde 48% af de årige i Sundhedsprofilen oplevet selvmord i familien eller blandt venner (Bjerregaard et al, 1997). En væsentlig større andel (57%) af de unge i nærværende undersøgelse kender nogen i familien, kammerater, en god ven eller kæreste, der har begået selvmord. Sundhedsprofilen viste, at andelen, der kender nogen, der har forsøgt at begå selvmord, falder med alderen. Da selvmordsraterne er de højeste blandt de unge, er det ikke overraskende, at så stor en andel af de unge i Trivselsundersøgelsen har angivet at kende nogen, der har forsøgt at begå selvmord. Tallene viser et ganske voldsomt billede af, hvor stort omfang selvmordsproblematikken må have i de unges liv. 6

9 Det er desværre ikke muligt, at udtrække pålidelige tal om selvmordsforsøg fra Landspatientregisteret og de foreliggende tal kan derfor ikke sammenlignes med sygehusdata. Geografiske variationer i selvmordsadfærd Der er ingen signifikant regional forskel mellem dem, der ikke har rapporteret om selvmordsadfærd og dem, der har haft selvmordstanker. Til gengæld er der en geografisk forskel (både for drenge og piger) på forekomsten af selvmordsforsøg (Tabel 1). Over halvdelen af de unge i Østgrønland har forsøgt at begå selvmord og en tredjedel af de unge i Nordvestgrønland 1. I Nuuk og i Sydvestgrønland har henholdsvis 15% og 20% af de unge forsøgt at begå selvmord. Tabel 1: Fordeling af selvmordsforsøg blandt de unge fordelt på regioner. Nuuk Sydvestgrønland Nordvestgrønland Østgrønland (N=126) (N=79) (N=152) (N=52) forsøg (N=113) 15% 20% 33% 54% Disse regionale forskelle i selvrapporterede selvmordsforsøg stemmer godt overens med den geografiske fordeling af fuldbyrdede selvmord, der viser en meget høj forekomst af selvmord i Østgrønland, dernæst følger Vestgrønland, mens andelen i Nuuk er lavest (Bjerregaard, 2004). Undersøgelsen viser således, at der er overensstemmelse mellem de unges rapportering af selvmordsadfærd og faktiske selvmord mht. geografisk variation. I befolkningsundersøgelsen fra var andelen af selvmordstanker højere i Nuuk end i resten af Vestgrønland, mens der i ikke kunne genfindes nogen regionale forskelle i selvmordstanker (Bjerregaard, 2006). Socio-demografiske forhold Tabel 2: Socio-demografiske faktorer for piger. P-værdier for sammenhænge mellem unge med og uden selvmordsadfærd. Procent. Ingen selvmords adfærd (N=119) tanker (N=61) forsøg (N=89) selvmordstanker selvmordsforsøg Etnicitet (grønlandsk) Mors uddannelse (Folkeskoleuddannelse) 76,5 83,1 87,4 0,194 0,022 42,0 53,6 64,2 0,363 0,009 For pigerne ses der en signifikant forskel mellem grupperne af selvmordsadfærd i forhold til om de betegner sig som grønlænder, både grønlænder og dansker eller dansker. 87% af de piger, der har forsøgt at begå selvmord betegner sig som grønlænder, hvorimod 76% af de 1 Nordvestgrønland dækker over byerne Ilulissat og Upernavik og byerne Narsaq og Qaqortoq betegnes som Sydvestgrønland. 7

10 piger, der ikke har rapporteret nogen selvmordsadfærd betegner sig som grønlænder. Der er ingen signifikante forskelle mellem dem, der har haft selvmordstanker og dem, der ikke har rapporteret selvmordsadfærd i forhold til angivelsen af etnicitet, hverken for drenge eller piger. Der er ingen forskel mellem grupperne af selvmordsadfærd i forhold til farens uddannelse, hvorimod der for pigernes vedkommende ser ud til, at der er en forskel i forhold til morens uddannelsesniveau, idet 64% af de piger, der har forsøgt at begå selvmord har en mor, der kun har en folkeskole uddannelse i forhold til 42% af de piger, der ikke har rapporteret selvmordsadfærd. Andelen, der har forsøgt at begå selvmord falder med morens stigende uddannelsesniveau. Der er ikke nogen signifikant forskel mellem aldersgrupperne i forhold til selvmordstanker og selvmordsforsøg. Der er heller ingen forskel imellem grupperne af selvmordsadfærd for hverken drenge eller piger mht. sprogfærdigheder i grønlandsk. For pigerne gælder det, at blandt dem, der har forsøgt at begå selvmord har 45% angivet, at de taler dårligt dansk eller slet ikke taler dansk mens 28% af de piger, der ikke har rapporteret selvmordsadfærd har angivet dette (p=0,013). Opvækstforhold Tabel 3: Opvækstforhold for drenge. P-værdier for sammenhænge mellem unge med og uden selvmordsadfærd. Procent. Ingen selvmordsadfærd tanker forsøg selvmordstankesøg selvmordsfor- (N=177) (N=22) (N=22) Bopæl i bygd ved 10 års 20,6 22,7 52,2 0,784 0,003 alder Bor ved plejeforældre 2,8 13,6 16,7 0,046 0,013 Konflikter med forældrene 23,7 27,3 50,0 0,792 0,012 (2-8 konflikter vs. 0-1 konflikter) Tabel 4: Opvækstforhold for piger. P-værdier for sammenhænge mellem unge med og uden selvmordsadfærd. Procent. Ingen selvmordsadfærd tanker forsøg selvmordstankesøg selvmordsfor- (N=119) (N=61) (N=89) Bopæl i bygd ved 10 års 17,2 24,6 41,9 0,309 <0,001 alder Bor ved plejeforældre 2,5 3,3 9,0 1,000 0,058 Konflikter med forældrene 25,2 34,4 43,8 0,223 0,007 (2-8 konflikter vs. 0-1 konflikter) Alkoholproblemer i familien 61,3 67,2 77,5 0,514 0,016 8

11 Det er kendetegnende for både drenge og piger, at en stor andel af dem, der har forsøgt at begå selvmord, har boet i en bygd i 10 års alderen i forhold til de unge, der ikke har rapporteret selvmordsadfærd. Drenge og piger, der har forsøgt at begå selvmord, har også i højere grad konflikter med forældrene i sammenligning med dem, der ikke har rapporteret selvmordsadfærd. Denne forskel genfindes ikke for dem, der kun har haft selvmordstanker. For drengene ses der en sammenhæng mellem selvmordsadfærd og at bo ved plejeforældre i sammenligning med de unge uden selvmordsadfærd. 77% af pigerne, der har forsøgt at begå selvmord har angivet, at nogen i deres familie har haft alkoholproblemer og tilsvarende har 61% af pigerne, der ikke har rapporteret selvmordsadfærd, angivet dette. Der er ingen sammenhæng mellem rapportering af alkoholproblemer i familien og selvmordsadfærd blandt drengene. Hverken for pigerne eller drengene er der nogen signifikant sammenhæng mellem selvmordsadfærd og at bo med begge forældre eller at bo alene med enten en far eller mor. Sociale relationer Tabel 5: Sociale relationer blandt drenge. P-værdier for sammenhænge mellem unge med og uden selvmordsadfærd. Procent. Ingen selvmordsadfærd (N=177) tanker forsøg selvmordsforsøg selvmordstanker (N=22) (N=22) Uønsket alene 22,5 38,1 62,5 0,174 <0,001 1 eller ingen nære 7,4 9,1 20,8 0,675 0,047 venner 9,8 18,2 25,0 0,229 0,041 Hvor ofte sammen med venner i fritid Tabel 6: Sociale relationer blandt piger. P-værdier for sammenhænge mellem unge med og uden selvmordsadfærd. Procent. Ingen selvmordsadfærd tanker forsøg selvmordstanker forsøg selvmords- (N=119) (N=61) (N=89) Uønsket alene 26,9 61,7 58,3 <0,001 <0,001 Hvor ofte sammen med 20,2 15,0 24,4 0,541 0,497 venner i fritid Svært at tale om 17,9 44,1 50,0 <0,001 <0,001 problemer med forældre Svært at tale om problemer med kæreste 7,3 16,7 24,0 0,100 0,002 Både for pigerne og for drengene er der en sammenhæng mellem at have forsøgt at begå selvmord og at være uønsket alene - en markant højere andel af dem, der har forsøgt at begå selvmord har været uønsket alene, for pigerne gælder dette også for dem, der har haft alvorlige selvmordstanker. 9

12 Som udtryk for de unges sociale netværk blandt jævnaldrene er der anvendt en variabel om, hvor ofte de er sammen med klassekammerater eller venner i deres fritid, og hvor mange nære venner de har. Der er en sammenhæng mellem hvor ofte drengene er sammen med venner eller kammerater efter skoletid og selvmordsforsøg, samt hvor mange nære venner de har og selvmordsforsøg. Blandt dem, der har forsøgt at begå selvmord, er der en højere andel af drengene, der har få nære venner (ingen eller 1) og sjældent (1 dag om ugen eller sjældnere) er sammen med venner efter skoletid. Der er ingen sammenhæng mellem selvmordadfærd og venner for pigerne. Et andet mål for sociale relationer er, hvor godt de unge kan tale med nære relationer om problemer. For pigerne er der en sammenhæng mellem at have forsøgt at begå selvmord og at have svært ved at tale med kæresten og forældre om problemer. Denne sammenhæng kan ikke genfindes for drengene. Halvdelen af de piger, der har forsøgt at begå selvmord, har svært ved at tale med deres forældre om problemer. Tilsvarende har 18% af de piger, der ikke har rapporteret om selvmordsadfærd, svært at tale med forældrene om problemer. Livsstilsfaktorer Tabel 7: Livsstilsfaktorer blandt drenge. P-værdier for sammenhænge mellem unge med og uden selvmordsadfærd. Procent. Ingen selvmords adfærd (N=177) tanker (N=22) forsøg (N=22) Drikker alkohol mindst én dag om ugen Været beruset mere end 3 gange selvmordsforsøg selvmordstanker 13,6 9,1 34,8 0,691 0,021 27,2 33,3 47,6 0,584 0,073 For drengene er der en signifikant sammenhæng mellem hvor mange gange, de har været beruset, og selvmordsforsøg. Andelen, der har angivet at have været fuld mere end 3 gange i alt stiger med alvorlighedsgraden af selvmordsadfærden. Næsten halvdelen af de drenge, der har forsøgt at begå selvmord, har angivet at have været beruset 4 gange eller mere. For drengene er der også en sammenhæng mellem hvor ofte de drikker alkohol og selvmordsforsøg, idet 35% af drengene, der har forsøgt at begå selvmord, har angivet, at de drikker alkohol mindst en gang om ugen. Der er som forventet også en alderseffekt i forhold til indtaget af alkohol, idet de ældste deltagere i undersøgelsen oftere har været fulde end de yngre. For pigerne er der ingen sammenhæng mellem disse livsstilsfaktorer og selvmordsadfærd. Som mål for de unges fysiske aktivitet blev de unge spurgt om hvor ofte de dyrker hård motion (løbetræner, fodbold mm). Der er hverken for drenge eller piger nogen sammenhæng mellem at dyrke hård motion og selvmordsadfærd. 10

13 Belastende oplevelser Tabel 8: Belastende oplevelser blandt drenge. P-værdier for sammenhænge mellem unge med og uden selvmordsadfærd. Procent. Ingen selvmords adfærd (N=177) tanker (N=22) forsøg (N=22) selvmordstanker 35,0 59,1 62,5 0,036 0,013 selvmordsforsøg Kæreste eller god ven har begået selvmord Holdt op med kæreste 19,8 40,9 37,5 0,032 0,064 Problemer i skolen 7,9 4,5 25,0 1,000 0,019 Tabel 9: Belastende oplevelser blandt piger. P-værdier for sammenhænge mellem unge med og uden selvmordsadfærd. Procent. Ingen selvmords adfærd (N=119) tanker (N=61) forsøg (N=89) selvmordstanker 29,4 27,9 60,7 0,864 <0,001 selvmordsforsøg Kæreste eller god ven har begået selvmord Udsat for vold 6,7 9,8 19,1 0,558 0,009 Udsat for seksuelle 16,2 29,3 60,4 0,033 <0,001 overgreb For belastende oplevelser tegner der sig forskellige billeder af sammenhænge mellem selvmordsadfærd for drenge og piger. For både drenge og piger er der en stærk sammenhæng mellem nære relationers selvmord og eget selvmordsforsøg, idet en høj andel af dem, der har forsøgt at begå selvmord, har en kammerat, god ven eller kæreste, der har begået selvmord. For drengene er der en sammenhæng mellem selvmordsadfærd og brud med en kæreste og med problemer i skolen. Blandt de drenge, der har forsøgt at begå selvmord, har en fjerdedel angivet at have problemer i skolen. For pigerne gælder der et billede med en stærk sammenhæng mellem selvmordsadfærd og at have været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Seksuelle overgreb er i disse analyser defineret anderledes end i rapporten Unges Trivsel i Grønland 2004 (Curtis et al, 2006), hvor der blev anvendt en strafferetslig definition, der kun medtog unge, der havde oplevet et overgreb før 15 års alderen. I disse analyser har vi valgt at anvende en bredere definition, hvor alle de unge, der nu og dengang oplevede episoden som et overgreb, er medtaget. 2 Ud fra denne definition har 157 af de unge ikke været udsat for seksuelle overgreb, mens 60 af de unge har angivet at været udsat for et overgreb. Da antallet af drenge i denne gruppe er meget lille, er de ikke medtaget i de videre analyser pga. stor statistisk usikkerhed. 2 Grundet en programmeringsfejl i det elektroniske spørgeskema, var det kun godt halvdelen af de unge, der medvirkede i undersøgelsen, der besvarede de uddybende spørgsmål om seksuelle overgreb. 11

14 Skole og fritid Tabel 10: Skole og fritid blandt drenge. P-værdier for sammenhænge mellem unge med og uden selvmordsadfærd. Procent. Ingen selvmords tanker forsøg selvmords- selvmords- adfærd (N=22) (N=22) tanker forsøg (N=177) Klarer sig fagligt dårligt i 40,3 50,0 62,5 0,492 0,049 skolen Kan ikke lide at gå i skole 24,6 18,2 50,0 0,605 0,014 Løbetræner, cykler eller står på ski 38,4 9,1 20,8 0,008 0,115 Tabel 11: Skole og fritid blandt piger. P-værdier for sammenhænge mellem unge med og uden selvmordsadfærd. Procent. Ingen selvmords adfærd (N=119) tanker forsøg selvmordsforsøg selvmordstanker (N=61) (N=89) 29,4 48,3 61,6 0,020 <0,001 Klarer sig fagligt dårligt i skolen Kan ikke lide at gå i skole 17,6 26,7 30,2 0,175 0,043 Løbetræner, cykler 26,9 16,4 13,5 0,138 0,025 eller står på ski Går til ikke sportslige 19,3 3,3 14,6 0,003 0,460 aktiviteter Der er en sammenhæng mellem de unges trivsel i skolen og selvmordsadfærd. Faktorerne Kan ikke lide at gå i skole og Klarer sig fagligt dårligt i skolen dækker de unge, der har svaret Nogenlunde eller Ikke så godt på de to spørgsmål. En større andel af de drenge, der har forsøgt at begå selvmord, klarer sig fagligt dårligt i skolen, og en større andel har angivet, at de ikke kan lide at gå i skole sammenlignet med de unge, der ikke har rapporteret selvmordsadfærd. Der blev undersøgt for sammenhænge mellem en række fritidsfaktorer, bl.a. friluftslivsaktiviteter, men der blev kun fundet signifikante forskelle i selvmordsadfærd for dem, der havde angivet at gå til spejder, musik eller andre ikke-sportslige fritidsaktiviteter samt dem, der havde angivet at løbetræne, cykle eller stå på ski. For drengene er der også en sammenhæng mellem disse fritidsaktiviteter og ingen selvmordsadfærd i forhold til alvorlige selvmordstanker. De piger, der ikke har forsøgt selvmord, løbetræner, cykler eller står mere på ski i sammenligning med de piger, der har forsøgt selvmord. De piger, der ikke har selvmordsadfærd, har i højere grad angivet at gå til spejder eller andre ikke-sportslige aktiviteter i sammenligning med de piger, der har haft alvorlige selvmordstanker. Resultaterne af disse analyser kunne tyde på, at det snarere er det sociale aspekt i en fritidsaktivitet, der har en positiv betydning for de unge i forhold til selvmordsadfærd frem for det fysiske aspekt i fritidsaktiviteten, jf. s

15 Sundhed og psykisk helbred Tabel 12: Sundhed og psykisk helbred blandt drenge. P-værdier for sammenhænge mellem unge med og uden selvmordsadfærd. Procent. Ingen selvmords adfærd (N=177) tanker forsøg selvmordstanker selvmordsforsøg (N=22) (N=22) Dårligt selvvurderet 27,3 50,0 41,7 0,045 0,156 helbred Mere end 2 symp- tomer 37,7 66,7 87,5 0,017 <0,001 på depression Veloplagt 12,8 27,3 33,3 0,100 0,015 Tabel 13: Sundhed og psykisk helbred blandt piger. P-værdier for sammenhænge mellem unge med og uden selvmordsadfærd. Procent. Ingen selvmords adfærd N=119) tanker forsøg selvmordstanker selvmordsforsøg (N=61) (N=89) Dårligt selvvurderet 30,3 52,5 57,3 0,006 <0,001 helbred Mere end 2 symp- tomer 54,7 84,7 81,6 <0,001 <0,001 på depression Energi 16,1 36,7 43,2 0,004 <0,001 Veloplagt 18,6 33,3 50,6 0,039 <0,001 Der er en sammenhæng mellem de unges selvrapporterede helbred og selvmordsadfærd, idet der både for drengene og pigerne er en større andel med dårligt selvvurderet helbred blandt dem, der har forsøgt at begå selvmord, end blandt de unge, der ikke har rapporteret selvmordsadfærd. Der er ingen sammenhæng mellem de unges kropsopfattelse og selvmordstanker eller selvmordsforsøg, hverken for drengene eller pigerne. Både for drengene og pigerne er der en sammenhæng mellem hvor veloplagte, de har følt sig inden for den sidste måned, og selvmordsadfærd, både selvmordstanker og selvmordsforsøg. For pigerne er der også en sammenhæng mellem energiniveau og selvmordsadfærd; 43% af de piger, der har forsøgt at begå selvmord føler sig sjældent fulde af energi imod 16% af de piger, der ikke har rapporteret selvmordsadfærd. De unge blev spurgt om 8 relativt almindelige symptomer på ængstelighed og depression, som de havde oplevet i perioder på mindst to ugers varighed inden for det seneste år. Udfra de otte spørgsmål har vi konstrueret en skala med værdierne 0-16, hvor 0 er et udtryk for ingen symptomer og 16 er udtryk for at have angivet alle symptomer. Undersøgelsen viser, at der er en signifikant tendens til, at de unge med selvmordsadfærd (både selvmordstanker og selvmordsforsøg) har et stigende antal symptomer på depression i forhold til gruppen af unge, der ikke har rapporteret selvmordsadfærd (p<0,001) (ikke vist i tabel). Inddeles depressionssymptomerne i to grupper med henholdsvis 0-2 symptomer og mere end 2 symptomer, er der 13

16 også en signifikant sammenhæng mellem symptomer på ængstelighed depression og selvmordsadfærd, både for drengene og pigerne (Tabel 12 og 13). Opsummering For de unge, der kun har oplyst at have haft alvorlige selvmordstanker, men ikke forsøgt at begå selvmord, er der for pigerne en sammenhæng mellem at være uønsket alene, have svært at tale med forældrene om problemer, udsat for seksuelt overgreb, dårligt fagligt standpunkt i skolen og dårligt selvvurderet helbred samt flere symptomer på depression. For drengene er der en sammenhæng mellem selvmordstanker og at have venner eller kæreste, der har begået selvmord, holdt op med at komme sammen med kæreste samt et dårligt selvvurderet helbred. Analyserne viser, at der for både piger og drenge er sammenhænge mellem selvmordsforsøg og at have boet i en by eller bygd, da de var 10 år. Pigerne og drengene, der har forsøgt selvmord har flere konflikter med deres forældre end dem, der ikke rapporterer selvmordsadfærd, de er oftere uønsket alene og en større andel af dem, har angivet at en kammerat, ven eller kæreste har begået selvmord. For drengene er der desuden en række andre sammenhænge med selvmordsforsøg. Drenge, der har forsøgt at begå selvmord, har færre nære venner og er sjældnere sammen med venner eller kammerater efter skoletid end drenge uden selvmordsadfærd. Der er desuden en sammenhæng mellem selvmordsforsøg og faktorer som alkoholforbrug og problemer i skolen. En større andel af de drenge, der har haft alvorlige selvmordstanker, er holdt op med at komme sammen med en kæreste inden for det sidste år. For pigerne tegner der sig et andet billede af sammenhænge. En større andel af de piger, der har forsøgt at begå selvmord, føler sig som grønlænder, der er en tendens til, at jo kortere morens uddannelse er, jo højere er andelen af pigerne, der har rapporteret om selvmordsadfærd. Blandt dem, der har rapporteret selvmordsforsøg, har flere oplevet alkoholproblemer i den nærmeste familie, flere har vanskeligere ved at tale om problemer med forældre og kæreste. Endvidere er der en sammenhæng mellem selvmordsforsøg og oplevelsen af vold og seksuelle overgreb. Analyser med flere samtidige, forklarende variable For nærmere at undersøge sammenhængen mellem selvmordsadfærd og de forklarende variable, er der efterfølgende foretaget multivariate statistiske analyser. Nedenstående tabel viser, hvilke variable, der er udvalgt til at indgå i analyserne på baggrund af signifikante sammenhænge fundet i krydstabellerne for henholdsvis drenge og piger. 14

17 Tabel 15: Variable, der medtages i den endelige model for selvmordstanker for henholdsvis drenge og piger. Drenge Piger Selvvurderet helbred Holdt op med kæreste Kæreste eller god ven har begået selvmord Depressionssymptomer Uønsket alene Selvvurderet helbred Klarer sig fagligt i skolen Seksuelle overgreb Svært at tale om problemer med forældre Depressionssymptomer Tabel 16: Variable, der medtages i den endelige model for selvmordsforsøg for henholdsvis drenge og piger. Drenge Piger Bopæl ved 10 års alder Konflikter med forældre Uønsket alene Kæreste eller god ven har begået selvmord Klarer sig fagligt i skolen Alkoholforbrug Hvor ofte sammen med venner efter skole Depressionssymptomer Bopæl ved 10 års alder Konflikter med forældre Uønsket alene Selvvurderet helbred Kæreste eller god ven har begået selvmord Klarer sig fagligt i skolen Svært at tale om problemer med forældre Seksuelle overgreb Alkoholproblemer i familien Depressionssymptomer Depression er en stærk prædiktor for selvmordstanker og selvmordsforsøg og kan betragtes som en mediator mellem sociale risikofaktorer og selvmordsadfærd. Derfor valgte vi både at gennemføre analyser med og uden depression i den statistiske model. Hvis man tager depression ind i modellerne, fjerner den noget af sammenhængen med selvmordsadfærd og de øvrige, sociale faktorer i modellen, men gennemgående ændres billedet ikke væsentligt, hvorfor depressionssymptomerne blev medtaget i de endelige modeller, der præsenteres her. Depressionssymptomerne viser en stærk sammenhæng med selvmordsadfærd for både drenge og piger, og betydningen af andres selvmord er stor for både drenge og piger i forhold til selvmordsforsøg. For drengene har desuden faktorer som at være uønsket alene og brud med kæreste stor betydning for selvmordsadfærd. For pigerne er det seksuelle overgreb, der har den største betydning for selvmordsforsøg. Desuden har det at være uønsket alene og at have problemer med at tale med forældre en betydning for pigerne. I de statistiske modeller uden depression indtræder selvvurderet helbred som indikator for den psykiske trivsel, og for dren- 15

18 ges selvmordsforsøg desuden bopæl i bygd ved 10 års alder og konflikter med forældre som statistisk signifikante, forklarende faktorer. Tabel 17: Faktorer der har betydning for selvmordstanker for drenge. OR P-værdi 95% sikkerhedsinterval Holdt op med at komme 3,6 0,016 1,27 10,19 sammen med kæreste Kæreste eller god ven har 3,1 0,033 1,10 8,63 begået selvmord Depression symptomer 1,4 <0,001 1,18 1,64 Tabel 18: Faktorer der har betydning for selvmordsforsøg for drenge. OR P-værdi 95% sikkerhedsinterval Uønsket alene 5,1 0,006 1,61 16,29 Kæreste eller god ven har 4,5 0,014 1,35 15,10 begået selvmord Depressions symptomer 1,8 <0,001 1,42 2,29 Tabel 19: Faktorer der har betydning for selvmordstanker for piger. OR P-værdi 95% sikkerhedsinterval Uønsket alene 3,6 <0,001 1,71 7,50 Svært at tale med forældre 2,4 0,028 1,10 5,35 Depressions symptomer 1,2 0,001 1,09 1,33 Tabel 20: Faktorer der har betydning for selvmordsforsøg for piger. OR P-værdi 95% sikkerhedsinterval Oplevelse af seksuelt overgreb 12,1 <0,001 3,31 44,39 Kæreste eller god ven har begået 3,6 0,014 1,31 10,16 selvmord Uønsket alene 2,9 0,031 1,11 7,85 Depressions symptomer 1,2 0,021 1,02 1,31 Resultatet af analyserne vidner om stærke sammenhænge mellem selvmordsadfærd og faktorer som ensomhed (at være alene selvom man egentlig har mere lyst til at være sammen med andre), traumatiske hændelser og for pigerne vanskeligt at tale om problemerne med forældrene. Disse resultater bekræfter tidligere fund af sammenhængen mellem selvmordsadfærd og disharmoniske opvækstbetingelser (Bjerregaard, 2006; Grove & Lynge, 1979; Thorslund, 2001). Resultaterne ligger også i forlængelse af det de unge selv gav udtryk for gennem to åbne spørgsmål i undersøgelsen. De unge efterspurgte mere omsorg, opmærksomhed og lydhørhed fra de voksne, flere henvendelses muligheder for at tale om problemer, men også at der er et generelt behov for, at blive bedre til at tale sammen og lytte til hinanden. De unge gav således selv rigtig gode bud på hvordan forholdene for børn og unge kan forbedres. 16

19 Alle fire statistiske modeller, der er præsenteret her, er i overensstemmelse med data, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der kan være andre forklarende variable, som også ville være i overensstemmelse med data. Dette betyder, at der kan være andre faktorer med betydning for drenge og pigers selvmordsadfærd. Litteratur Arctic Council Sustainable Development Working Group. Analysis of Arctic Children and Youth Health Indicators, Future of Children and Youth of the Arctic Initiative, Report of the Health Programme Bjerregaard P, Lynge I. Suicide A Challenge in Modern Greenland. Archives of Suicide Research 2006;10: Bjerregaard P. Folkesundhed i Grønland. Nuuk: Inussuk. Arktisk Forsknings journal 2004;1. Bjerregaard P, Curtis T, Borch-Johansen K, Mulvad G, Becker U, Andersen S, Backer V, Inuit health in Greenland. A population survey of life style and disease in Greenland and among Inuit living in Denmark. International Journal of Circumpolar Health 2003;62 (Supp. 1):1-79. Bjerregaard P, Petersen HC, Lynge I, Senderovitz F. Sygdom og helbred i Grønland. DIKEs Grønlandstidskrifter nr. 7. København: DIKE, Curtis T, Larsen HB, Helweg-Larsen K, Pedersen CP, Olesen I, Sørensen K, Jørgensen ME, Bjerregaard P. Unges trivsel i Grønland Nuuk: Inussuk. Arktisk Forskningsjournal 2006;1. Grove O, Lynge I. Suicide and attempted suicide in Greenland A controlled study in Nuuk. Acta Psychiatrica Scandinavica 1979;60: Kirmayer LJ, Malus M, Boothroyd LJ. Suicide attempts among Inuit youth: a community survey of prevalence and risk factors. Acta Psychiatrica Scandinavica 1996;94:8-17. Leineweber M, Bjerregaard P, Baerveldt C, Voestermans P. Suicide in a society in transition. International Journal of Circumpolar Health 2001;60: Lynge I, Bjerregaard P. Selvmord, selvmordsforsøg og selvmordstanker I Grønland. En oversigt og forslag til forebyggelse. Proceedings fra Nuna Med 2000; Pedersen JM. Sundhedsadfærd blandt grønlandske skolebørn. DIKE's Grønlandsskrifter nr. 8, København: DIKE, Thorslund J. Ungdomsselvmord og moderniseringsproblemer blandt Inuit i Grønland. København: SOCPOL, Wexler LM. Inupiat youth suicide and culture loss: Changing community conversations for prevention. Social Science & Medicine 2006;63:

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Notat om unge med god trivsel Dahl-Petersen, Inger Katrine; Pedersen, Cecilia Petrine; Bjerregaard, Peter

Notat om unge med god trivsel Dahl-Petersen, Inger Katrine; Pedersen, Cecilia Petrine; Bjerregaard, Peter Syddansk Universitet Notat om unge med god trivsel Dahl-Petersen, Inger Katrine; Pedersen, Cecilia Petrine; Bjerregaard, Peter Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard

Det svære ungdomsliv. unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever. Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard Det svære ungdomsliv unges trivsel i grønland 2011 - en undersøgelse om de ældste folkeskoleelever Cecilia Petrine Pedersen & Peter Bjerregaard SIF s Grønlandstidsskrifter nr. 24 Det svære ungdomsliv

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed

Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed Sundhedsprofil for skoleelever i Grønland 1994 - skoleelevers psykiske sundhed J. Michael Pedersen distriktslæge, Ilulissat Sygehus og Doris Nørgård, forstander, Ilulissat Sygehus Denne undersøgelse af

Læs mere

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen

Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen Nakuuserneq aaqqiissutaanngilaq Vold er ikke løsningen KALAALLIT NUNAATSINNI ANNERSAARNEQ VOLD I GRØNLAND 2 5. N O V E M B E R 2 0 0 9 B O D I L K A R L S H Ø J P O U L S E N Inuusuttut Inatsisartui Ungdomsparlamentet

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen?

Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen? Voldsudsættelse blandt 14-16-årige i Danmark Øger alkohol risikoen? Marie Louise Frederiksen Mathilde Vinther-Larsen Karin Helweg-Larsen Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 2007 1 Voldsudsættelse

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN

NAKUUSA VI VIL OG VI KAN NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ Youth Forum I ILULISSAT 2011 12:12 Else Christensen 12:12 NAKUUSA VI VIL OG VI KAN EN OPFØLGNING PÅ YOUTH FORUM I ILULISSAT 2011 ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2012

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Selvskade i den danske befolkning August 2015

Selvskade i den danske befolkning August 2015 Selvskade i den danske befolkning August 2015 ViOSS - Videnscenter om spiseforstyrrelser og selvskade Dronningens Tværgade 46 1302 København K Telefon: 3520 0446 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE I ODENSE KOMMUNE 2014 1 Indledning... 2 2 Om Sundhedsprofil for børn og unge... 3 3 Metode... 3 3.1 Datagrundlag... 3 3.2 Analyse og statistik... 4 3.3 Læsevejledning...

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten

Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Syddansk Universitet Stress blandt unge Nielsen, Line; Vinther-Larsen, Mathilde; Rod, Naja Hulvej; Grønbæk, Morten Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese SPARCLE Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese Resultater for forældre Marts 2009 Denne folder indeholder et resumé af resultaterne fra SPARCLE undersøgelsen. I 2004-05

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt

Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 63 Offentligt 14:04 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA ELSE CHRISTENSEN KØBENHAVN 2014 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 2 ÅR EFTER STARTEN PÅ NAKUUSA

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Minedrift ved Kvanefjeld

Minedrift ved Kvanefjeld HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Minedrift ved Kvanefjeld - en undersøgelse af befolkningens holdning til etablering af minen Undersøgelsen er gennemført på foranledning af

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 Forord Børn og Ungeforvaltningens fornemste opgave er at understøtte børn og unge i retning mod stærke, aktive medborgere med mod på livet. En væsentlig

Læs mere

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND

UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNGES VIDEN OM OG HOLDNING TIL SOCIALE PROBLEMER OG MULIGHEDER 13:16 ELSE CHRISTENSEN 13:16 UNG I DET GRØNLANDSKE SAMFUND UNGES VIDEN OM OG HOLDNING TIL SOCIALE PROBLEMER

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010

Livsstilsundersøgelse. 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2010 Livsstilsundersøgelse 7. 10. klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse: side Forord ------------------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens

Læs mere