DE ÆLDRES BOFORHOLD I FREMTIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE ÆLDRES BOFORHOLD I FREMTIDEN"

Transkript

1 DE ÆLDRES BOFORHOLD I FREMTIDEN Foredrag for Plejehjemskomiteen af 1965 på Plejecentret Hørgården i København d Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning Hvilke forhold har betydning for vores boligvalg? Opvækstvilkår, erfaringer og værdier, tidsånd og kollektive erfaringer. Peter G.s pointe med, at vores værdierne bliver låst som 25 årige, og TKÆs med at vi tenderer til at søge tilbage til boligformer, som vi har kendt fra vores barn- og ungdom. Eksempel: Hvad betyder dette for de fire kohorter i FSEansøgningen: fødte i 1920erne: krise- og krigsgenerationen, som er beskedne og forsigtige, og som ikke stiller store krav. Fødte i 1940erne: store årgange med modgang som børn og helt unge, der siden blev til medgang, muligheder, huse og pensioner, og vante til at få ønsker opfyldt trods alle odds. Fødte i 1960erne: velfærdsstatens forkælede børn, med masser af muligheder, men turbulente etableringsår i slutningen af 1980erne, hvor boligmarkedet gav efter (for kartoffelkuren), selvoptagne og krævende. Fødte i 1980erne: små årgange, vokset op i parcelhuse, masser af muligheder, rigere samfund kollektivt og socialt for børn, men individualistisk og konkurrencepræget for voksne, og voldsomme prisstigninger på boliger nu hvor de skal etablere sig, må opleve samfundet som hårdt og konkurrencepræget. Betydning af kohortesynsvinkel snarere end tværsnit til forståelse af hvad der vil ske i fremtiden man kan ikke forudsige fremtidens 80åriges adfærd ved at se på de nuværende 80årige, der vil blive store forandringer i de kommende år når de krævende og økonomisk velsituerede ældre fra de store årgange bliver 80 og plejekrævende. Ex. hvad vil jeg gøre som 80 årig om små tyve år, som nutidens 80 årige ikke gør? Næsten sikkert: kræve/ønske mere plads, bl.a. et værksted og en PC arbejdsplads, og formentlig tilkøbe mig serviceydelser ud over hvad jeg kan visiteres til. Boligens stigende betydning i hele perioden efter krigen, boligen som markør af vores succes, vort familielivs succes, boligen var et sted hvor man rekreerede sig til at klare morgendagens arbejde, er nu i højere grad blevet en forbrugsarena der hvor vi realiserer, bruger og viser vort (luksus)forbrug/gode smag. Boligen som præsenterbakke i endnu højere grad i fremtiden. Plads i privatøkonomien: boligen fra at udgøre 6% af realindkomsten i 1945, til næsten at være på 25% af realindkomsten 60 år senere, tidligere gjaldt det for mange om at være gældfri, når man gik på pension (og at forblive det til man dør). Nu er der stærke 1

2 kreditforenings- og bankkræfter, som forklarer, at boligopsparingen er en del af pensionsopsparingen, af ens økonomiske livsprojekt, og at man kan nedspare i alderdommen, eller tage tillægslån til særlige projekter Tidsåndens betydning for vores boligvalg aktuelle tendenser Individualisering: vi vil selv løse vort boligproblem på helt egen måde, og vi vil indrette boligen efter vort eget hoved. Mark V.s observationer fra Sest: Køkken-alrummets stigende betydning, badets stigende betydning. Men variationen i forhold til Lind og Risørs standard udbud dog reduceret til forskellige fliser i badet og forskellige bordplader i køkkenet. NCC (eller Skanska) s tilsvarende erfaringer med helt frie valg af køkkener og bad og gulve mv. i nybyggeri, faktisk valg af tre-fire typer. Dem markedsfører man så i dag. De kollektive løsningers tilbagetog: boligpolitikkens solidaritet svækkes, fravalget af almene boliger, ejerboligens sejrsgang. Og en generel tendens til, at vi mere og mere bliver os selv og vore nærmeste nok Markedstænkningen og markedsgørelsen: flere og flere tænker i salgsværdi, friværdi, boligkarriere osv. i forbindelse med deres bolig. Måske mindre ved førstegangskøb, hvor det primært gælder om overhovedet at have råd, men så kommer det i løbet af nogen år med prisstigninger (eller: prisfald, som bestemt også vil få folk til at tænke i boligmarkedet ) Afvigelser: indvandrerne har en helt anden adfærd, som jeg ved for lidt om. Væsentligt at de hovedsageligt bor i almene lejeboliger, hvor de i hvert fald ikke sparer penge op i boligen. Men de bliver jo ældre, lige som os andre, og vil på et tidspunkt også få brug for ældreegnede boliger. Om det indebærer andre boligtyper end dem der er ældreegnede for danskere, det ved jeg ikke. Hvordan bor de ældre i dag? Almindelig bolig/ældrebolig/plejehjem? I 2006 var fordelingen af de årige: 92% i almindelig bolig, 5% på plejehjem eller i plejebolig og 3% i almen ældrebolig uden service tilknyttet. Mao. næsten alle bor til deres død i en almindelig bolig ikke i en ældrebolig og slet ikke i en plejebolig! I 1981 og i 1998 var fordelingen af de 65+ som boede i almindelige boliger: Ejerlejlighed 0,8 2,2 Enfamiliehus 56,3 65,4 Andelsbolig 0,8 4,5 Almen bolig 13,1 14,8 Privat udlejn. mv. 23,6 10,2 Mao. man bliver i sin almindelige bolig, skifter måske til en anden almindelig bolig hvis økonomi eller førlighed kræver det. Men flere 2

3 og flere af de ældre bor i ejerbolig, især i enfamiliehus, som ikke altid er den ideelle bolig p.gr.a. pasnings- og vedligeholdelsesarbejdets omfang og organisering (gør det selv) når man bliver gammel. Lejeboligen har her klare fordele, andre ordner boligen og friarealerne, men trods dette har den (taget under et) tabt terræn over de seneste år. Hvornår forlader man sin egen bolig? Nogle flytter og tilpasser den almindelige bolig til økonomi og behov dog flyttefrekvenserne er i blandt de 65+ årige kun på ca. 3% om året Flytning til plejehjem er en sjældenhed: (1982) op til 80 år: under 5% Op til 90 år: under 30% Først mellem 95 og 100: over 50% GG og Eigil Bolls flytteundersøgelser viser, at man flytter når man bliver nødt til det! Dvs. når ægtefællen dør, eller når førligheden svigter (evt. blot hos den ene i et par). Undersøgelsen viser også, at over en femårig periode ( ) flyttede ca. 20% af en gruppe der i 1997 var år gamle. Det svare helt til hvor mange der havde flytteovervejelser i Men kun ½ delen af dem der havde overvejelser flyttede rent faktisk, den anden halvdel af de 20% var nogen, som blev tvunget til at flytte. Kombinationen af dette viser, at flytningerne (på grund af død, førlighed mv.) først for alvor slår igennem når man er over 80 år gammel. Hvad flytter man til? GG s og E. Boll s undersøgelse viste også: Fra ejerbolig primært til ny ejerbolig 65% af flyttede ( ) Fra ejerbolig til andel 11% Fra ejer til leje ca. 20% Fra større til (lidt) mindre boliger, hovedparten, men dem der bor i store boliger som f.eks. 150 m2 parcelhuse, de flytter lidt sjældnere end andre Til ældre- eller plejebolig: ved eget førlighedssvigt, ved ægtefælles førlighedssvigt eller ved ægtefælles død en meget lille andel Man skal her huske på, at det gennemsnitlige danske par (uanset alder) bor på ca. 108 m2 og enlige i gennemsnit på 80 m2 og få ønsker en stærk reduktion i sine boligkvadratmeter Hvorfor flytter man? Økonomi: billigere bolig, evt. realisering af kapitalgevinst Nemmere bolig: færre kræfter, mindre vedligeholdelse gælder især flytninger fra ejer- til lejebolig 3

4 Hvilke særligt ældreegnede boligformer findes? Huske at over 90% aldrig kommer i berøring med særligt ældreegnede boligformer Det gode ved dette er, at den danske ældrepolitik på boligområdet siden 1980erne har haft som sin målsætning: længst muligt i eget hjem, en politik som der har været stærk politisk opbakning om, og som altså i udpræget grad er lykkedes. Det dårlige er, at mange bliver tvunget til at blive, ikke blot længst muligt i eget hjem, men langt længere end de ønsker Og det dårlige er også, at der ikke udvikles nye, fristende boligtilbud til ældre, som ikke kræver visitation, og som er så attraktive, at de ældre frivilligt vælger at flytte ud af boliger, som ikke længere er optimale Men nogen flytter dog i ældreegnede boliger: Plejehjem, beskyttede boliger og plejeboliger 5%, almene ældreboliger 3% af de 65+ årige i 2006 Andre former: Seniorbofællesskaber o.lign. ca beboere = 0,5%, dem hører vi meget om, Ældresagen markedsfører denne boligform (intenst), efterundersøgelse viste, at kun ca. halvdelen valgte bofællesskabet for det fællesskabs skyld, de valgte boligen og ikke fællesskabet Sommerhuse = 1,2%, (det officielle antal, som opfylder 7/8 års reglen og det reelle antal er nok væsentligt større) dem høre vi mindre om men her er en tikkende bombe under en del sommerhuskommuner, som med tiden risikerer at få massivt pres på plejeboligerne Udlandet: ca = 2,7% over 65 bor i udlandet bliver de der? BoPLUS vender tilbage hertil i efterfølgende diskussion Diskussion af de særligt ældreegnede boligformer i forhold til fremtidens ældre Generelt Igen huske, at langt de fleste bliver og vil blive i deres ganske almindelige, hidtidige bolig evt. med teknisk og menneskelig hjælp og at det er dette boligpolitikken i enighed har sigtet mod i de seneste 25 år. Så som GG siger: fremtidens ældreegnede bolig er en ganske almindelig bolig I denne sammenhæng var det skandaløst, at man ikke i forbindelse med byfornyelsen fra 1980 til 2000 satsede langt mere på at få elevatorer ind i de byfornyede etageejendomme (som svenskerne gjorde med deres Hissprogram). De mange moderniserede bylejligheder kunne være blevet en ressource som ældreegnede boliger, som måske oven i købet kunne have lokket nogle ud af forstædernes parcelhuse (hvor der i dag bor mange ældre par, mens unge børnefamilier bliver hængende på 4. sal på Frederiksberg). 4

5 Og det er omvendt godt, at man i dag satser så relativt meget på at sikre tilgængelighed til nybyggede (etage)boliger. Det kan på sigt spare det offentlige for mange penge og fremtidens ældre for uønskede flytninger At forblive i egen bolig kræver ofte hjælp. To former findes: den hjælp du visiteres til, og som derfor er gratis. Den er der naturligvis rift om, og kommunerne må være omhyggelige med deres visitation, da denne kommunale ældreservice koster. Og så er der den service du køber. En ganske stor del af den er sort. Det kan fungere godt, men dybest set gør den både kunden (her den ældre), og den der yder servicen, retsløse. I denne sammenhæng var hjemmeserviceordningen genial. Den løftede den private, og som regel sorte, hjemmehjælp frem i lyset og sikrede, gennem et offentligt tilskud, at den nu hvide hjemmehjælp økonomisk stort set blev lige så tilgængelig for kunderne, som den sorte. Det var både til fordel for brugerne, som fik servicen fra et rigtigt firma, og for dem der udførte hjemmehjælpen, de havde et rigtigt job og også for statskassen, som godt nok skulle betale halvdelen af timesatsen i tilskud, men som til gengæld hentede skat hjem på indtjeningen (så ordningen stort set var udgiftsneutral for staten). Ordningen faldt i 2001 af ideologiske grunde, fordi den uheldigvis var opfundet mens vi havde socialdemokratisk regering! Boligformerne Plejehjem og plejeboliger: moderniseringen i de senere år har været et stort skridt frem. Mange af plejeboligerne er blevet tidssvarende/bedre med eget toilet og bad, og med eget køkken. Men forestillingen om, at plejeboligen skal være en selvstændig lejebolig, med eget køkken og egen lejekontrakt, er i ganske mange tilfælde illusorisk. Plejehjemspatienter er i dag så fysisk og ofte også åndeligt svækkede, at de ikke længere kan tage vare på lejekontrakten selv, ikke kan bruge køkkenet. Det går så videre til børnene eller også må personalet ordne det. Case: Henning og Lisbeth Almene ældreboliger: God ide, men de nuværende med max. 85 m2 er for små især til fremtidens ældre, og da især til par, som kommer fra boliger på m2. Fremtidssikringen kunne være større boliger, eller fleksibilitet, så tre boliger (a`85 m2) om år kan ombygges til to ældreboliger på 125 m2 hver Sommerhuse: Der er mange, der fungerer som ældreboliger. De fungerer til stor tilfredshed men hvad med hjemmesygepleje, hjemmehjælp og siden plejehjem? Og har folk mon selv tænkt over, hvordan indkøb o.lign. skal klares, når alderdomsskrøbelighederne melder sig? Har sommerhuskommunerne kapacitet til at løse disse opgaver? Seniorbofællesskaber: Dem er der ganske få af (knap 3000 bor i seniorbofællesskab) men der tales meget om dem. I en SBI efterundersøgelse viste det sig, at der var tilfredshed med boligerne, 5

6 men kun hos under halvdelen ønsker om socialt fællesskab. Velmenende arkitekt-ideologi om fællesskab, som alle ældre ikke deler. Fællesskaber fungerer bedre i aldersintegrerede bofællesskaber. Kollektivhuse (Høje Søborg): Bygget som alment byggeri i 1951, 137 lejligheder på fra 1 til 6 rum. Egentlig en fantastisk opfindelse, som sikrer kollektivitet og fællesskab omkring en række praktiske gøremål i og i forbindelse med boligen og det at bo, men som samtidigt giver beboerne mulighed for at leve helt individuelle liv uden noget pres mod et øget socialt fællesskab (hvis man ikke vil det). Bebyggelsen har en fælles reception, som kan klare mange småting for beboerne (se efter lejligheden ved fravær, vande blomster, tage imod pakker, hjælpe med at bestille service/hjælp til boligen) og der er en fælles restaurant, hvor man skal spise et vist antal gange om måneden (evt. med gæster). I tagetagen er der gæsteværelser, selskabslokaler og mødelokaler, samt en fælles tagterrasse. I kælderen motionslokale, fællesvakeri og værksteder. Men huset bærer præg af, at være bygget i 1950erne, med for (mange) små lejligheder og beliggenhed i en relativt lav-prestige bydel. I dag fungerer det med en neddroslet fællesskabsform. Dog stadig reception og pligt til at betale for et vist antal måltider om måneden i restauranten. Center for Bolig og Velfærd og BoPlus projektet Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning Ekstra centerprojekt i : Fokus på de meget ældre 75+. To arkitekter: Aase Eriksen og Karin Skousbøll, indsamlede gode eksempler fra USA og Europa, på boligformer, som opfylder behov hos gruppen, som er blevet så gammel, at det helt individuelle hus (og måske også lejligheden) er blevet for uoverkommelig, men som endnu ikke kan visiteres til ældre- endsige plejebolig. Og som måske heller ikke vil ind i disse boligformer, sådan som de er i dag. BoPlus: Består af en række ( ) selvstændige, mindre boliger forbeholdt ældre, som danner et eget lokalsamfund, hvor der også er en række fælles faciliteter: wellness-center, auditorium, restaurant, café mv. Et væsentligt element i ideen er, at en del af disse servicetilbud drives ved en blanding af professionelt (lønnet) arbejde og frivilligt arbejde. Hovedparten af beboerne er selvhjulpne når de flytter ind. Men når svækkelserne kommer, er der mulighed for hjælp efter behov og der indgår også plejeboliger med afsnit for demente i BoPlus konceptet, samt hospice. Til sammenligning med de bolitgformer vi kender, kan man sige, at der er tale om en udbygget luksusudgave af en blandingsform mellem seniorbofællesskaberne og kollektivhuset. Boligformen er tænkt som andels- eller ejerboliger, fordi disse former giver de største frihedsgrader ved opførslen og muligheder for at etablere en drift, som spænder over både teknisk, social og menneskelig service. Boligformen kunne lige så godt (ja egentlig 6

7 bedre) være almen, fordi der her findes en organisationsform, der allerede kan klare hele den bygningsmæssige drift, og som let kunne udvides til også de mere sociale og menneskelige sider hvis altså bare den almene boligform måtte påtage sig denne type opgaver. Og det må de p.t. ikke! Ideen blev diskuteres i et seminar med repræsentanter fra byggefirmaer, almene boligorganisationer, kommuner og forskellige investorer. Deres reaktioner var at behovet for boligformen findes, men at den bliver vanskelig at realisere i Danmark, fordi hele vores ældre(bolig)pleje er bygget op ud fra andre principper. Længst muligt i eget hjem og gratis service til dem der har behov men efter visitation. Og i Danmark er der på dette område ingen tradition for at blande selvbetalt service og offentligt betalt service (sådan som man i en kortere periode gjorde det i hjemmeserviceordningen). Det ville ellers i BoPlus-sammenhængen kunne betyde, at den økonomiske adgangstærskel, som i en helt ustøttet etablering af et BoPlus fællesskab, nok ville være temmelig høj, kunne sænkes betydeligt. Så konklusionen på afprøvningsseminaret var, at der er et behov for at udvikle denne type boliger+service+aktivitetstilbud, men at den i første omgang nok må tænkes helt privat finansieret og dermed forbeholdt folk med friværdi i en ejerbolig og gode pensioner. Med mindre man kunne tænke sig en mere demokratisk model, hvor private og offentlige midler blandes mere frit (især omkring service/plejedelen), og hvor boligformen kunne være den almene lejebolig. 7

LEV DRØMMEN. - skab rammerne

LEV DRØMMEN. - skab rammerne LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv

De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv De vigtigste budskaber fra seminaret set i et generationsperspektiv Præsentation ved Center for Boligforskning og Dansk Byplanlaboratoriums boligseminar Vejle d. 25.-26.11.2010 Hans Kristensen Center for

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning?

Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Hvem sørger for boligerne? De rå markedskræfter eller kommunernes planlægning? Oplæg ved ATVs konference om: Den gode bolig. Dansk Design Center d. 6.3.2006 Centerleder Hans Kristensen Igennem temagruppens

Læs mere

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger.

De tomme boliger. Dette notat vil på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kigge lidt nærmere på de tomme boliger. Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 ULØ alm. del Bilag 21 Offentligt De tomme boliger Det faldende befolkningstal giver en række problemer og udfordringer for Lolland Kommune. Et af de vigtigste

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere

Livsforløb, boligpræferencer og boligkarriere Om projektet Projektet er en tværgående, tematiseret opsamling af viden fra mange af CBV s projekter Projektet løber frem til 2011 I dagens sammenhæng: udgør en ramme om de øvrige projektpræsentationer

Læs mere

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger

Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger 14. august 2008 Stadig sund fornuft i at købe andelsboliger Det giver stadig god mening at købe en andelsbolig. Men med den seneste udvikling på boligmarkedet er der grund til at tænke sig ekstra godt

Læs mere

Fremtidens ældrepolitik

Fremtidens ældrepolitik Fremtidens ældrepolitik Social og Sundhed Juni 2008 Et godt ældreliv i Ringsted Kommune Det er med glæde, at Ringsted Kommune kan præsentere kommunens nye ældrepolitik. Ringsted Kommune har vedtaget en

Læs mere

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden.

parcelhuse, da vi ikke er i stand til at overskue opgaver som rumfordeling, lysforhold, gangveje og beliggenhed på grunden. Konklusion Parcelhuset er kommet for at blive. Folk elsker at bo i det. Det er for mange mennesker toppen af boligmarkedet, hvor kun landstedet rangere højere. Det er kun blandt udvalgte arkitekter, byplanlæggere

Læs mere

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk De nye flyttemønstre og kravene for at blive et godt bosætningsområde Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000

Læs mere

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder.

5. april 2002 GG. Mit indlæg bygger på flere forskellige undersøgelser. Nogle af dem, er lavet her i huset og nogle er lavet andre steder. 5. april 2002 GG Ældres boligforhold - indlæg ved seniorforsker Georg Gottschalk, By og Byg ved årsmødet for rekvirenter og forskere mandag. d. 8.april 2000 Indledning BY-og Byg har i mange år arbejdet

Læs mere

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune

Pleje & Sundhed Myndighed. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune Pleje & Sundhed Myndighed Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune 2 Indholdsfortegnelse BOLIGTYPER... 4 GENERELLE OPLYSNINGER... 4 NÅR EN ANSØGNING MODTAGES... 4 VENTETID... 5 PLEJEBOLIGGARANTI... 5

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

2009-Boligundersøgelsen

2009-Boligundersøgelsen Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Boliger. For ældre og handicappede

Boliger. For ældre og handicappede Boliger For ældre og handicappede Gentofte Kommune Pleje & Sundhed Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund E-mail: plejeogsundhed@gentofte.dk Se også: www.gentofte.dk tlf. 39 98 05 83 20 GENTOFTE KOMMUNE

Læs mere

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og

Læs mere

Boligudviklingen de seneste 10 år

Boligudviklingen de seneste 10 år de seneste 10 år Boligudviklingen i Odense Kommune I de seneste 10 år er der sket en befolkningsvækst i Odense kommune på ca. 6.000 indbyggere, og indbyggertallet er stagneret de senere år. Der bor ca.

Læs mere

Værd at vide om. seniorbofællesskaber

Værd at vide om. seniorbofællesskaber Værd at vide om seniorbofællesskaber Seniorbofællesskabernes historie Arkitektfirmaet MW Det første seniorbofællesskab i Danmark blev etableret i 1987 i København. Initiativet kom fra ni enlige kvinder,

Læs mere

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016

Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån

Læs mere

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne

Bilag. Indholdsfortegnelse. Side. Grundlag for boligmarkedsanalysen. Status for afdelingen. SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Indholdsfortegnelse Grundlag for boligmarkedsanalysen Status for afdelingen SWOT - vurdering af afdelingens konkurrenceevne Omdisponering af lille bolig Omdisponering af stor bolig Sammenlægning af 3 boliger

Læs mere

Forstaden tænkt og oplevet

Forstaden tænkt og oplevet Forstaden tænkt og oplevet 4. maj 2011 Claus Bech-Danielsen, SBi/AAU Forstad som et sted at bo GENERELT OM FORSTAD hvad er en forstad? ARKITEKTERNES FORSTAD visioner og idealer BEBOERNES FORSTAD oplevede

Læs mere

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Den almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49

Læs mere

Medlemmerne og boligforhold

Medlemmerne og boligforhold Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,

Læs mere

FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER

FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER FREMTI DENS F FREMTIDENS KOLLEKTIVE ÆLDREBOLIGER F F Kapitel 5 Kapitel 5. Om at bo i et fællesskab Formålet med denne del af processen og skemaet er at skabe fælles forventninger til det at bo i et fællesskab.

Læs mere

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 11. november 2013. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 11. november 2013 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011

Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Nybyggeri af almene ungdomsboliger Magasinet Ejendom 25. august 2011 Himmerland Boligforening Direktør Ole Nielsen Nybyggeri af almene ungdomsboliger Temaer: Er der plads til flere ungdomsboliger i Aalborg?

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik

- sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Det gode Seniorliv i Hedensted Kommune - sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik Tiden er kommet til at der formuleres nye sigtelinjer for fremtidens seniorpolitik. Sigtelinjer, som angiver retning, mål

Læs mere

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk

Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Förortens utmaninger Segregation.. Hans Thor Andersen dr. scient, forskningschef hta@sbi.dk Den almene sektor i Danmark Den almene sektor og forstaden Segregationen Hvad så? Fremtiden Der findes godt 500.000

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen

Fremtidsanalyse 9. marts 2015. Ved kundechef Jonas M. Cohen Fremtidsanalyse 9. marts 2015 Ved kundechef Jonas M. Cohen Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Markedsanalyse i den almene sektor

Markedsanalyse i den almene sektor Markedsanalyse i den almene sektor Himmerland Boligforening, udviklingschef Sven Buch Boligkontoret Danmark, marketingchef Karina Lauridsen, Boligselskabet Sct. Jørgen, Viborg den 13. maj 2015 Deltagere

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Kommentarer fra administrationen

Kommentarer fra administrationen vedr. eventuelt udbud på visiteret indkøb af dagligvarer Høringssvar Område Vest Vi har følgende kommentarer til model 1: Set ud fra et borgerperspektiv er vores holdning, at der ved dette udbud vil kunne

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig

INDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig 02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Midlertidig etapevis lukning af det kommunale Plejecenter Sølund med henblik på ombygning og modernisering til velfærdsteknologisk

Midlertidig etapevis lukning af det kommunale Plejecenter Sølund med henblik på ombygning og modernisering til velfærdsteknologisk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT Bilag 4 Sølund Midlertidig etapevis lukning af det kommunale Plejecenter Sølund med henblik på ombygning og modernisering til velfærdsteknologisk

Læs mere

De ældres boligforhold 2014

De ældres boligforhold 2014 ÆLDRE I TAL 2014 De ældres boligforhold 2014 Ældre Sagen Januar 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Fremtidens Sølund - principper for og funktionelle krav til plejecenter, ungdomsboliger, seniorbofællesskab og daginstitution.

Fremtidens Sølund - principper for og funktionelle krav til plejecenter, ungdomsboliger, seniorbofællesskab og daginstitution. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomisekretariatet NOTAT 18-08-2015 Fremtidens Sølund - principper for og funktionelle krav til plejecenter, ungdomsboliger, seniorbofællesskab og

Læs mere

Boligpolitik Odense. Odense Kommune

Boligpolitik Odense. Odense Kommune Boligpolitik Odense Odense Kommune 2 Indhold Indledning 4 Sammenfatning 5 Boligpolitik for Odense 2002-2012 7 Boligpolitik - overvejelser 7 De boligpolitiske mål og handlinger 9 Boligudbygningen i dag

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES?

HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? HVAD MED BYPOLITIKKEN, HVIS DEN ALMENE SEKTOR MARKEDSGØRES? Foredrag ved BL s seminar om almene boligers fremtid d. 8.12.2005 Ved centerleder Hans Kristensen Center for Bolig og Velfærd Realdania Forskning

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe

Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Fremtidssikring 11. juni 2012 Ved teknisk chef Torben Trampe Program Introduktion hvad gør et boligområde attraktivt? Udfordringer og tendenser Et eksempel på hvad en fremtidssikringsanalyse kan indeholde

Læs mere

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009

Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Furesø Kommune Byplan borgerpanelundersøgelse November 2009 Kort om undersøgelsen Metode Dataindsamlings metode Borgerpanelet Periode November 2009 Stikprøve 1.043 Svarprocent 77 % Antal svar 805 Vægtning

Læs mere

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed

> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer

Læs mere

opsplitning og social udstødelse.

opsplitning og social udstødelse. By- og Boligministeriet Må først offentliggøres den 1. oktober kl. 9.00 Tale ved det uformelle EU-boligministermøde i Bruxelles og Charleroi den 1.-2. oktober 2001, holdes af kontorchef Charlotte Bro,

Læs mere

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet'

Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' Tale ved SFI s konference 'På kanten af boligmarkedet' 17. november 2011 At have en bolig i et godt og trygt miljø vil jeg tro er en selvfølge for de fleste af os, der er her i dag. Men det er det ikke

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

Fremtidens almene bolig i Danmark

Fremtidens almene bolig i Danmark Fremtidens almene bolig i Danmark Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1853 1860 1867

Læs mere

Fremtidens ældre. DI, 31. marts 2009. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning

Fremtidens ældre. DI, 31. marts 2009. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Fremtidens ældre Niels Bøttger-Rasmussen, nbr@iff.dk DI, 31. marts 2009 Grundlagt af Thorkil Kristensen i 1970 Privat non-profit organisation Tværfaglig tænketank Dansk og svensk afdeling samt Oslo Futures

Læs mere

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010

KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK. Kolding Kommune 2010 KOV1_Kvadrat_RØD BOLIGPOLITIK Kolding Kommune 2010 INDHOLD Indledning... 3 Boligudbuddet... 4 Politik... 4 Målsætninger og virkemidler... 4 Boligområder... 7 Politik... 7 Målsætninger og virkemidler...

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Bytte Bolig. Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig.

Bytte Bolig. Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig. Bytte Bolig Hvordan kan du bytte bolig? Og hvordan får du overblik over alle reglerne og de praktiske ting, når du vil bytte? www.dabbolig.dk SIDE 1 af 6 sider Bytte bolig - hvordan er reglerne? Hvorfor

Læs mere

Medejerboliger i Seniorbofællesskabet i Druehaven

Medejerboliger i Seniorbofællesskabet i Druehaven Medejerboliger i Seniorbofællesskabet i Druehaven November 2013 Baggrund Den almene medejerbolig bygger dels på en filosofi om, at mange tiltales af tanken om et lokalt og et forpligtende fælleskab og

Læs mere

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene:

Tema: Familieliv. Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Svar på spørgsmålene: Familien Danmark Tema: Familieliv Artikel: Vi vælger samme type igen og igen Hvor er Michael Svarer professor? Hvad viser Michaels Svarers forskning? Hvornår finder vi typisk vores partner? Hvor mange

Læs mere

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET

Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Livskvalitet ER ALTID I CENTRUM FOR DEN ÆLDRE, DE PÅRØRENDE OG PERSONALET Velkommen Filskov Friplejehjem er blevet til på initiativ af lokalbefolkningen i Filskov. Efter kommunens beslutning om at lukke

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

Lindeparken 2-20. Afdeling 20. Råderet. - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen

Lindeparken 2-20. Afdeling 20. Råderet. - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen Lindeparken 2-20 Afdeling 20 Råderet - og mange andre muligheder for forbedringer af boligen Om råderet Boligindretning optager mange beboere. Idéer og muligheder for at forandre boligerne synes uendelige.

Læs mere

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger

Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger ELDREOMSORG I NORDEN: LIKE UTFORDRINGER ULIKE LØSNINGER? Oslo, 4. juni 2015 Det nye ældrebillede og behovet for differentierede løsninger Eva Pedersen Kontorchef Ministeriet for Børn, Ligestilling,Integration

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik marts 2015 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger 14 De

Læs mere

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk

Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk Introduktion til bogen v. Annette Johannesen www.able.dk En håndbog for læsere som er på vej til pensionering eller allerede er pensionerede Eller for fagfolk som skal formidle budskaber om sund aldring

Læs mere

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere

Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere Bilag 1 Baggrundsinformationer til temadrøftelse om boliger og døgnpladser til voksne med handicap, sindslidelse og udsatte borgere Indhold 1. Ventelister og ventetid: Behov for kapacitetsudvidelse...

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~

Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ Boligforbedring for ældre - vision om et bofænesskab~~ En model i 1:1 på Byggeri for Milliarder 87 Mange boliger renoveres i disse år. De.fleste på den traditionelle måde. Men hvorfor iklæ gå '!)le vt[je

Læs mere

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN

Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Velkomst Aftenens program Baggrund for mødet Hvad er et seniorbofællesskab Erfaring fra eksisterende bofællesskaber Hvordan bliver et bofællesskab til Det videre

Læs mere

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune

Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger i Fredensborg Kommune Ældre- og plejeboliger Ældre og handicappede borgere kan visiteres igennem visitationen til følgende boligtyper ældrebolig og plejebolig. Ældrebolig tilbydes

Læs mere

Det er værd at vide om lejligheden

Det er værd at vide om lejligheden Redigeret juli 2012 Det er værd at vide om lejligheden Du lejer dig ind ved et ejendomscenter. Du flytter eller er flyttet ind på et plejecenter, - ikke et plejehjem. Det betyder, at den lejlighed, du

Læs mere

Din bolig - dit hjem

Din bolig - dit hjem Din bolig - dit hjem brug råderetten Juli 2005 Du bor i en almen boligafdeling, hvor du har ret til at sætte dit eget præg på din bolig. Det har du haft længe. Men med den nye lov om råderet, der trådte

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Fjord, HavFjord udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen

Læs mere

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Solbakken II

Du Kan - Du Må. Den. Køge Boligselskab Solbakken II Du Kan - Du Må Den Attraktive råderet i Køge Boligselskab Solbakken II Hvad er råderet? Når du bor i en almen bolig, har du ret til at forbedre eller forandre den. Det kaldes for råderet. I henhold til

Læs mere

Det danske boligmarked. Kapitel 2. 2.1 Indledning. 2.2 Flere boligmarkeder

Det danske boligmarked. Kapitel 2. 2.1 Indledning. 2.2 Flere boligmarkeder Det danske boligmarked Kapitel 2 2.1 Indledning Dette kapitel omhandler det samlede danske boligmarkeds historie. De forskellige ejerformers historie beskrives, herunder de forskellige ejerformers styrker

Læs mere

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s

Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s vision 2020 2 Vision 2020 er udarbejdet i efteråret 2008. Layout og grafisk produktion: Aakjærs a/s VISION 2020 3 "Vi er lejernes første valg!"...sådan siger omverdenen om AAB, når vi kigger dybt i krystalkuglen

Læs mere

Hot at bo i provinsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker

Hot at bo i provinsen. Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Hot at bo i provinsen Jesper Bo Jensen, ph.d. fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1859 1872 1885 1898 1911

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Boligudviklingen, ejendomsmarkedet og priserne i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000

Læs mere

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000

Læs mere

Det gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1

Det gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1 Jesper Bo Jensen Det gode liv i parcelhuset segregering på solsiden 1 Resume: Beboerne i parcelhusene er glade for parcelhuset. De unge efterspørger parcelhuse og seniorerne vil blive boende. Derfor bliver

Læs mere

PLEJE & SUNDHED MYNDIGHED. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune

PLEJE & SUNDHED MYNDIGHED. Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune PLEJE & SUNDHED MYNDIGHED Ældre- og plejeboliger i Gentofte Kommune 1 2 Indholdsfortegnelse BOLIGTYPER... 4 GENERELLE OPLYSNINGER... 4 NÅR EN ANSØGNING MODTAGES... 4 VENTETID... 5 PLEJEBOLIGGARANTI...

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

EGEDAL KOMMUNE 29. JANUAR 2014 SEMINAR OM ARKITEKTUR & LINDRING // 26. NOVEMBER 2014 PER FELDTHAUS SIGNAL ARKITEKTER

EGEDAL KOMMUNE 29. JANUAR 2014 SEMINAR OM ARKITEKTUR & LINDRING // 26. NOVEMBER 2014 PER FELDTHAUS SIGNAL ARKITEKTER NÅR ATTRAKTIVE ARKITEKTUREN ARBEJDSPLADSER GIVER EN HJÆLPENDE HÅND I FOLKESKOLEN EGEDAL KOMMUNE 29. JANUAR 2014 SEMINAR OM ARKITEKTUR & LINDRING // 26. NOVEMBER 2014 PER FELDTHAUS SIGNAL ARKITEKTER RUM

Læs mere

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

Boliger. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE Information INFORMATION AKTIVITETER fra Sundhed OG FRA TRÆNING og RANDERS ældre: KOMMUNE Boliger Randers Kommune 1 SUNDHED OG ÆLDRE Boliger Om denne pjece Randers Kommune tilbyder boliger til borgere,

Læs mere

Boliganalyse 2013. Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013

Boliganalyse 2013. Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune. 15. oktober 2013 Boliganalyse 2013 Delgrundlag for boligpolitikken for det almene boligområde i Norddjurs Kommune 15. oktober 2013 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk

Læs mere

Gammelgårdsvej. - information om medejerboliger

Gammelgårdsvej. - information om medejerboliger Gammelgårdsvej - information om medejerboliger Ordet medejerboliger antyder, at der er tale om en boform, hvor man er med til at eje boligen. Men det gælder i princippet alle almene boliger. I alle nyere

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN

HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN HØJT TIL HIMLEN OG KORT TIL BYEN: NYD LIVET PÅ NORDKYSTEN BOLIGER I KULTURHAVN GILLELEJE UDVIKLES OG OPFØRES AF GILLELEJE BYEN PÅ TOPPEN Bolig A, B, C, D, E og F Gilleleje ligger på Gilberg Hoved, som

Læs mere

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer.

Medio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-08-2011 Bilag 2 Hørgården Midlertidig etapevis lukning af den selvejende institution Plejecentret Hørgården med henblik på ombygning

Læs mere