CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER"

Transkript

1 Titel Indeksering Klinisk retningslinje for anvendelse af graduerede kompressionsstrømper præ - og peroperativt hos udvalgte voksne patientgrupper*, som forebyggelse af postoperativ dyb venetrombose (DVT) i underekstremitet. * Intra-abdominalt kirurgiske -, neurokirurgiske -, gynækologiske -, eller hjertekirurgiske indgreb. Hoved søgeord: Respiration og cirkulation Indeks søgeord: Præ - og peroperativ, DVT, dyb venetrombose, dyb venøs trombose, kompressionsstrømper, graduerede kompressionsstrømper, forebyggelse i relation til operationspatienter, profylakse i relation til operationspatienter. Forfattergruppe Susanne Friis Søndergaard, klinisk sygeplejespecialist, SD, MLP. Anæstesi- og Operationsafdelingen, Hospitalsenhed Midt (HEM) Inge Lundholm, klinisk sygeplejespecialist, MKS, Kvindeafdelingen, HEM Tina Allerslev Nielsen, projektsygeplejerske, stud. MKS, Anæstesi- og Operationsafdelingen, HEM Kontaktperson: Susanne Friis Søndergaard Mail: Arb.tlf.: Konsulenter: Jes Sandermann, postgraduat klinisk lektor, ledende overlæge på Karkirurgisk Afdeling V, HEM har gennemlæst og givet konstruktiv kritik på den kliniske retningslinje. Hanne Margit Gronemann Christensen, biblioteksfaglig leder, bibliotekar DB, HEM har 1

2 assisteret ved systematisk litteratursøgning. Inge Lise Hermansen, MHS (nurse), oversygeplejerske på Kvindeafdelingen, HEM har gennemlæst og givet konstruktiv kritik på den kliniske retningslinje. Kim Wirenfeldt Jacobsen, oversygeplejerske på Anæstesi- og Operationsafdelingen, HEM har gennemlæst og givet konstruktiv kritik på den kliniske retningslinje. Karsten Fris Meng, Den Regionale Driftsenhed, HEM og Anette Pedersen, logistikmedarbejder Økonomi & Plan, Den Regionale Driftsenhed, Region Midtjylland, har været behjælpelig med dataudtræk i forbindelse med udgiftsberegningen ved en omlægning til knælange graduerede kompressionsstrømper (GCS) i Region Midtjylland. Godkendelse Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. (www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer) Dato Godkendt dato: Revisions dato: Ophørs dato: Bedømmelse Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på: Resumé Resumé Baggrund Her følger et resumé af den kliniske retningslinje. Se desuden bilag 4 for resumé. Dyb venøs trombose (DVT) er en relativ hyppig tilstand med en incidens på ca. 1/1000 personer pr. år. DVT og den deraf relaterede tilstand lungeemboli, er ansvarlig for ca. 10 % af dødsfaldene på hospital og tilmed 2

3 en dødsårsag, som kan forebygges med enkle tiltag. Derudover spiller DVT en betydelig rolle i forhold til morbiditet, gener for patienten, samt forbrug af sundhedsfaglige ydelser. Kirurgi er en af de vigtigste risikofaktorer for udvikling af DVT, men på trods af markant klinisk og økonomisk evidens for effekten af både farmakologisk og mekanisk DVT-profylakse til hospitaliserede kirurgiske patienter, modtager mindre end 40 % af patienterne den relevante DVT-profylakse (1). Graduerede kompressionsstrømper (GCS) er en almindelig og effektiv mekanisk DVT-profylakse til de kirurgiske patienter. Praksis er dog præget af variation i anbefalingerne i forhold til, om patienten skal anvende knælange -, hoftelange eller ingen GCS og der er derfor behov for evidensbaserede anbefalinger for brug af GCS præ- og peroperativt som DVT-profylakse til voksne, kirurgiske patienter. Patientgruppe: Voksne patienter ( 19 år), som skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb, i det præ- og peroperative forløb uden hensyn til evt. comorbiditet. Resumé Formål Resumé Anbefalinger Sikre en evidensbaseret anvendelse af GCS præ- og peroperativt hos voksne ( 19 år), som forebyggelse af postoperativt DVT i underekstremitet. 1. Der anbefales brug af GCS præ- og peroperativt som forebyggelse af DVT hos voksne patienter over 40 år, der skal have foretaget et Intra-abdominalt kirurgisk - Neurokirurgisk - Gynækologisk - Hjertekirurgisk indgreb (> 30 min) (1, Ia). A 1. Valg af strømpelængde kan bero på faktorer som Patient compliance Lethed ved anvendelse Økonomi (2, Ia). B* 3

4 Resumé indikatorer Struktur- og procesindikator: Andelen af elektive voksne patienter (> 40 år), der skal have foretaget et intraabdominalt kirurgisk, neurokirurgisk, gynækologisk eller hjertekirurgisk indgreb (> 30 min), der bærer GCS ved ankomsten til operationsafdelingen. Standard: 95 %. Der genneføres én gang årligt prævalensundersøgelse på operationsafdelingen med henblik på, om patienten bærer GCS samt om den er påsat korrekt. Resultatindikator: Andelen af elektive voksne patienter (> 40 år), der skal have foretaget et intraabdominalt kirurgisk -, neurokirurgisk -, gynækologisk - eller hjertekirurgisk indgreb (> 30 min) og har udviklet DVT postoperativt. Der trækkes data én gang om året fra Landspatientregisteret, på antallet af patienter med diagnosticeret postoperativt udviklet DVT. Data kan filtreres til at afdække på flere niveauer. Ex. praktiserende læger, hospital, regionalt og på landsplan. Den enkelte institution beslutter, på hvilket niveau data skal identificeres, samt på hvilket organisatorisk niveau det statistiske arbejde ligger. Målgruppe Baggrund Sundhedsfagligt personale, der indgår i forberedelse af voksne patienter (> 40 år) til elektivt kirurgisk indgreb på hospital. Forekomst Dyb venøs trombose (DVT) er en relativ hyppig tilstand med en incidens på ca. 1 tilfælde pr personer pr. år. Risikoen øges fra ca. 1/ for personer under 40 år til ca. 1/100 hos personer over 60 år. Ifølge tal fra Landspatientregisteret var der i 2010 i alt indlæggelser samt ambulante besøg med DVT på danske sygehuse (3). Kirurgi er en af de vigtigste risikofaktorer for udvikling af DVT. På grund af triaden af stase, lokal karskade og forandringer i blodet, som patienten kan udsættes for i forbindelse med operation, er den kirurgiske patient i øget risiko for udvikling af DVT i underekstremiteterne (1). Internationalt skelnes mellem 3 risikogrupper. Kirurgiske patienter med: lav-, moderat- og høj risiko for DVT (1). 4

5 Ifølge Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen er incidensen for udvikling af DVT i de 3 grupper henholdsvis < 10 %, % og % (5). Ligeledes vurderes der internationalt, at DVT og den deraf relaterede tilstand lungeemboli er ansvarlig for ca. 10 % af dødsfald på hospital (2). I Danmark er der til sammenligning i Sundhedsstyrelsens Dødsårsagsregister i 2010 registreret 179 dødsfald, der er direkte relateret til lungeemboli (6). DVT-profylakse i dag Den kliniske DVT-profylakse består i dag af dels en farmakologisk - og dels en mekanisk profylakse, samt en kombination af disse (1). På trods af markant klinisk og økonomisk evidens for effekt af både farmakologisk og mekanisk DVT-profylakse til hospitaliserede kirurgiske patienter, modtager mindre end 40 % af patienterne den relevante DVT-profylakse (2). Graduerede kompressionsstrømper (GCS) GCS er en almindelig og effektiv mekanisk DVT-profylakse til de kirurgiske patienter (2). Erfaringen fra praksis er, at der ikke findes en konsekvent politik for brug af GCS, som DVT profylakse til den kirurgiske patient præ- og peroperativt. Desuden findes variation i anbefalingerne i forhold til, om der skal anvendes knælange -, hoftelange - eller ingen GCS. Dette underbygges af et review fra 2007, som viser variation i forhold til, hvilken præ- og peroperativ DVT-profylakse, den kirurgiske patient tilbydes (7). Udover at være årsag til dødsfald, spiller postoperativ DVT en betydelig rolle i morbiditet og forbrug af sundhedsfaglige ydelser på hospital (2). Patientperspektivet Sequelae efter DVT varierer fra symptomfri opløsning af trombosen til død som følge af en lungeemboli. Morbiditet som følge af DVT inkluderer udvikling af posttrombotisk syndrom (PTS) (1). Patienter som rammes af DVT skal ofte gennemgå et længerevarende og krævende behandlingsforløb med antikoagulationsbehandling, 5

6 kompressionsbehandling samt hyppig blodprøvekontrol og opfølgning af medicinsk behandling (4,5). For de patienter, der udvikler PTS kan konsekvensen være nedsat mobilitet, og ligeledes forringet livskvalitet (4). Samfundsøkonomisk er der store udgifter forbundet med behandling af DVT og lungeemboli (2). DVT-profylakse, hvor der anvendes GCS, vil kunne opleves som en gene for patienten og ved forkert brug kan GCS medføre en række komplikationer, såsom ødem, DVT eller arteriel iskæmi (1). Samfundsøkonomisk perspektiv Cohen et al s påpeger i et prospektivt, randomiseret studie, at der er en økonomisk udgift forbundet med anskaffelse, udmåling, hjælp til på- og aftagning af strømper og til information af patienten (8). Problemstilling behovet for en klinisk retningslinje. Inden for de seneste 10 år er der sket en betydelig udvikling fra konventionelle til optimerede patientforløb. De kirurgiske operationsmetoder og anæstesiformer har udviklet sig og muliggjort, at mange kirurgiske patientforløb er omlagt fra stationære til dagkirurgiske og ambulant kirurgiske forløb, med tidlig mobilisation af patienten til følge. Disse omlægninger har medført reduceret risiko for DVT i forbindelse med kirurgiske indgreb, men samtidig har den moderne livsstil og den ændrede patientgruppe med stigende aldersprofil og comorbiditet vist sig at øge risikofaktoren for udvikling af DVT (9). Der er derfor både fra et patient- og et samfundsmæssigt perspektiv behov for evidensbaserede anbefalinger for brug af GCS præ- og peroperativt som DVT-profylakse til voksne kirurgiske patienter. Patientgruppe Voksne patienter ( 40 år), som skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb, i det præ- og peroperative forløb uden hensyn til evt. comorbiditet. Definition af anvendte begreber og termer DVT/dyb venetrombose: ændret sammensætning af 6

7 blodet, som medfører blodkoagel og tilstopning af en dyb vene i lår og bækken. DVT opdeles hyppigst ud fra lokalisation af DVT i flere former: 1. Distal DVT (Cural trombose) 2. Proksimal DVT. (Femoral trombose) 3. Central DVT(Pelvin trombose) Gradueret kompressionsstrømpe: i pågældende udenlandske studier, som denne kliniske retningslinje bygger sine anbefalinger på, anvendes begrebet gradueret kompressionsstrømpe (GCS). GCS indebærer såvel elastisk strømpe samt kompressionsstrømpe med angivne ankeltryk mellem 8 og 18 mm Hg. I Danmark anvendes begreberne kompressionsstrømpe og støttestrømpe med hver deres formål. I denne kliniske retningslinje anvendes begrebet GCS indtil anbefalingerne beskrives, hvorefter begrebet støttestrømpe anvendes. Kompressionsstrømpe: anvendes ved behandling af venøs insufficiens, herunder især venøs insufficiens pga. DVT. Kompressionsstrømper skal lægeordineres, forudsætter professionel måltagning og findes med forskellige kompressionsstyrker angivet med ankeltryk i mmhg. Støttestrømper: anvendes profylaktisk eksempelvis til at forebygge venøse blodpropper og årebetændelse ved gravide, ved operationer samt ved immobilisation. Til denne gruppe af strømper anvendes betegnelser som TED-strømper/antiembolistrømper/Thrombo-Embolic-Deterrent stømper. Strømperne har et ankeltryk mellem 13 og 18 mm Hg. Optimerede operationsforløb: et forløb, som er tilrettelagt og organiseret i et tværfagligt samarbejde, hvor der er fokus på: - Optimeret præ- og postoperativ information med inddragelse af patienten som medaktør - Reduceret kirurgisk stress/minimal invasiv kirurgisk teknik 7

8 - Forebyggelse af komplikationer i relation til det kirurgiske indgreb - Optimal smertebehandling - Tidlig mobilisering og ernæring Elektiv operationspatient: patient som møder ind til et planlagt operationsforløb i modsætning til en akut patient. Kronisk patient: patient med et komplekst sygdomsbillede, hvor han lider af en eller flere sygdomme, der ikke for nuværende kan behandles med kurativ effekt. Præ- og peroperativt forløb: perioden fra patienten påtager den GCS før operationen til operationen er udført. Postoperativt forløb: perioden fra operationens afslutning og 30 dage frem. Perioden er i denne kliniske retningslinje valgt ud fra, at DVT som postoperativ komplikation defineres ift., hvis denne indtræder inden for 30 dage efter operation jævnfør Sundhedsstyrelsens tidsmæssige afgrænsning i forhold til komplikationer forårsaget af operation. Elektiv kirurgisk indgreb: planlagt operation eller invasiv procedure, hvor indgrebet indebærer incision, excision, manipulering eller suturering af væv. Abdominale kirurgiske indgreb: Dækker bredt kirurgiske procedurer, som involverer åbning af abdomen. Formål Metode Sikre en evidensbaseret anvendelse af GCS præ- og peroperativt hos voksne ( 19 år), som forebyggelse af postoperativt DVT i underekstremitet. Fokuserede spørgsmål: 1. Hvilken evidens er der for, at anvendelse af GCS præ - og peroperativt sammenlignet med ingen GCS, forebygger DVT i underekstremitet hos voksne patienter ( 19 år), der skal have foretaget elektivt 8

9 kirurgisk indgreb? 2. Hvilken evidens er der for, at anvendelse af hoftelange GCS sammenlignet med knælange GCS forebygger DVT i underekstremitet hos voksne patienter ( 19 år), der skal have foretaget elektivt kirurgisk indgreb. Systematisk litteratursøgning Søgeord Emneord/MeSH termer/headings: Compression stockings, garments, vein thrombosis, prevension, prophylaxis, surgery, preventions, Fritekst søgeord: TED, graduated compressions stockings, perioperative, preoperative, surgery, surgical, deep vein thrombosis. Afgrænsning: , voksne (19+), NOT stroke og artikeltype. Primær søgningen er foretaget i marts 2012, og en kontrolsøgning er foretaget i september Der er søgt for perioden , med hensigt på at afdække nyeste evidens. Søgeord er afgrænset og udvalgt med relevans i forhold til de fokuserede spørgsmål. Ordene er valgt med udgangspunkt i MeSH-termer fra PubMed databasen. Søgning i øvrige databaser med anvendelse af tilsvarende thesaurus er udført for de enkelte databasers indeks søgeord/emneord svarende til MeSH-termerne. I fritekstsøgningerne er der anvendt søgeord med andre staveformer og synonymer end emneordene f.eks. er MeSH-termen Graduated compressions stockings blevet fritekst søgt med TED, idet det er vores erfaring fra praksis, at TED strømper anvendes som et synonym for graduerede kompressionsstrømper. Søgeordene er kombineret med OR, AND eller NOT og flowchart for litteratursøgning fremgår af bilag 1. 9

10 MESH-termer/emneord: Venous thrombosis/thromboembolism; Stockings, Compression/bandages, Garments, surgery/surgical, prevention and control. Søgedatabaser: Der er foretaget systematisk søgning i følgende databaser: PubMed, Cinahl, Embase, og SveMed+. Afgrænsninger: Søgningen blev afgrænset i forhold til sprog. Der er søgt på danske-, engelske-, norske-, og svenske referencer. Der er endvidere afgrænset i forhold til undersøgelsestyper. Vi har valgt clinical trial, metaanalysis, randomized controlled trial OR review. Der er afgrænset i relation til alder og udelukkende søgt på 19+. Søgningen er endvidere afgrænset i forhold til kirurgiske patienter præ - og peroperativt. Udvælgelse af litteratur: Litteratursøgningen identificerede 133 referencer. Flowchart over udvælgelse af litteratur fremgår af bilag 1. Der blev identificeret gengangere som blev sorteret fra, og tilbage var 76 umiddelbart relevante referencer. Udvælgelse af fuldtekst artikler blev foretaget på baggrund af gennemlæsning af abstrakt eller titel. Ved manglende abstrakt blev artiklen gennemlæst og udvælgelsen foretaget med afsæt i de fokuserede spørgsmål. 57 referencer blev ekskluderet pga. manglende relevans i forhold til fokuserede spørgsmål. På dette stadie blev referencer, hvor det ikke var muligt at vurdere relevans ud fra titel ved manglende abstrakt, inkluderet. De resterende 76 referencer blev fremskaffet, og ud fra de nedenfor opstillede inklusions- og eksklusionskriterier samt kritisk læsning, blev disse reduceret til 2 referencer. Ved kontrolsøgning i september 2012 fremkom et væsentligt systematisk Cochrane review, som var en forbedring af den første identificerede artikel til besvarelse af det fokuserede spørgsmål nr. 2. Artiklerne er udvalgt af alle tre medlemmer i forfattergruppen. 10

11 Kriterier for eksklusion: Studier, hvor metodeafsnittet ikke er tilstrækkeligt beskrevet Børn/unge < 19 år Casestudier Oversigtsartikler Ekspertvurderinger Guidelines Kriterier for inklusion: Metaanalyser Systematiske oversigtsartikler Randomiserede kontrollerede studier (RCT) Kontrollerede ikke randomiserede studier Kohorteundersøgelser Case-kontrol undersøgelser Vurdering af litteratur: Kvaliteten af den udvalgte litteratur er kritisk vurderet ved hjælp af Sekretariatet for referenceprogrammers (Sfr) tjeklister for systematiske oversigtsartikler og metaanalyser (10) samt vurderet ud fra tabel for evidensniveau og styrke (11). Kvalitetsvurderingen er foretaget af alle tre medlemmer i forfattergruppen uafhængigt af hinanden og efterfølgende drøftet indtil konsensus er opnået. Formulering af anbefalinger er sket ved konsensus blandt arbejdsgruppens medlemmer. Litteratur gennemgang Nyeste evidens er anvendt, om end der er tale om studier af ældre dato. Forfattergruppen er enige om, at studierne er anvendelige selvom kirurgiske operationsmetoder og anæstesiformer er udviklet, da den moderne livsstil og den ændrede patientgruppe med stigende aldersprofil og comorbiditet har vist sig at øge risikofaktoren for udvikling af DVT (9). Derudover findes der ikke nyere studier med tilsvarende evidens indenfor området. Hvilken evidens er der for at anvendelse af GCS præog peroperativt sammenlignet med ingen GCS, forebygger DVT i underekstremitet hos voksne patienter ( 19 år), der skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb? 11

12 Et systematisk review fra The Cochrane Collaboration med 18 randomiserede kontrollerede studier fra 2010 blev identificeret. Artiklen er et systematisk review, første gang publiceret i 2000 og opdateret i 2003, med seneste opdatering i 2010 (1) (Ia). I undersøgelserne blev GCS anvendt fra dagen før kirurgi eller på dagen for kirurgi. I størstedelen af de inkluderede studier blev DVT identificeret ved hjælp af isotopundersøgelse. (1) (Ia). Reviewet indeholder otte RCT, som involverer 1279 analytiske enheder (887 patienter) med interventionen GCS alene (1) (Ia). I behandlingsgruppen (GCS) med 662 enheder, udviklede 86 DVT (13 %), sammenligning med kontrolgruppen med 617 enheder, som ikke anvendte nogen DVT profylakse. Her udviklede 161 (26 %) DVT. Peto s odds ratio (OR) er 0,35 (95 % konfidensinterval (CI) 0,26-0,47) med en samlet effekt, som fremhæver effekten af behandling med GCS (P < 0,00001) (1) (Ia). 41 % af deltagerne i reviewet gennemgik abdominal kirurgiske indgreb, 11 % gennemgik ortopædkirurgiske indgreb og 48 % gennemgik andre kirurgiske indgreb (neurokirurgiske indgreb 13 %, gynækologiske indgreb 15%, samt hjertekirurgiske indgreb 20 %) (1) (Ia). I det systematiske review s metaanalyse er det tydeliggjort, at effekten af behandlingen med GCS sammenlignet med ingen brug af GCS, udelukkende er fundet signifikant i forhold til henholdsvis abdominal kirurgiske indgreb og andre kirurgiske indgreb (neurokirurgiske indgreb, gynækologiske indgreb, samt hjertekirurgiske indgreb), men ikke i forhold til ortopædkirurgiske indgreb (1) (Ia). Der blev derudover identificeret 10 RCT, hvor GCS blev kombineret med anden profylaktisk metode (Dextran 70, Subcutan heparin, Aspirin, lavmolekylær heparin eller fortløbende kompression). Denne del involverer 1248 analytiske enheder (576 patienter) (1) (Ia). I behandlingsgruppen (GCS plus en anden metode), som 12

13 indeholdt 621 enheder, udviklede 26 (4%) DVT. I kontrolgruppen (udelukkende anden metode og altså ingen GCS), med 627 enheder, udviklede 99 (16%) DVT (1) (Ia). Peto s odds ratio (OR) er 0,25 (95% CI 0,17-0,36). Det samlede resultat fremhæver effekten af behandlingen med GCS kombineret med en anden DVT profylaktisk metode (p <0,00001), frem for anden profylaktisk metode alene (1) (Ia). 68 % af deltagerne i reviewet gennemgik abdominalt kirurgiske indgreb, 19 % gennemgik ortopædkirurgiske indgreb og 13 % var kardiologiske patienter (1) (Ia). I det systematiske reviews metaanalyse er det tydeliggjort, at effekten af behandlingen med GCS + anden antitrombotisk behandling sammenlignet med anden antitrombotisk behandling alene er fundet signifikant i forhold til både abdominalt kirurgiske -, ortopædkirurgiske og hjertekirurgiske indgreb (1) (Ia). Ved gennemgang af de 18 randomiserede kontrollerede undersøgelser, har vi analyseret studierne i forhold til speciale, indgrebsvarighed, enheder og alder. De inkluderede informanters alder spænder fra > 16 til 81 år, men med en overvægt i aldersgruppen > 40 år. Kun to af studierne oplyser indgrebsvarighed, til henholdsvis > 30 min og > 60 min. Dette er konsulteret med den lægefaglige, karkirurgiske konsulent på denne kliniske retningslinje og på baggrund af dette konkluderes nedenstående: Sammenfatning: Ifølge dette systematiske review er der fundet evidens for, at: Anvendelsen af GCS alene, præ- og peroperativt, forebygger DVT i underekstremiteterne hos voksne patienter over 40 år, der skal have foretaget et abdominalt kirurgisk indgreb (> 30 min. varighed, (P < 0,00001) eller andre kirurgiske indgreb (neurokirurgiske indgreb, gynækologiske indgreb, samt hjertekirurgiske indgreb) (P = 0,00015) (1) (Ia). Hvilken evidens er der for at anvendelse af hoftelange GCS, sammenlignet med knælange GCS, 13

14 forebygger DVT i underekstremitet hos voksne patienter ( 19 år), der skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb. Der foreligger få randomiserede kontrollerede studier, som undersøger effekten af hoftelange GCS, sammenlignet med knælange GCS, som tromboseprofylakse hos postoperative patienter (2) (Ia*). Der blev identificeret et Cochrane Review inkluderende tre randomiserede kontrollerede studier, der alle sammenlignede effekten af henholdsvis knæ- og hoftelange GCS i forhold til tromboseprofylakse hos postoperative patienter (2) (Ia). Der var i alt inkluderet 496 kirurgiske patienter i studierne, som var rekrutteret uden hensyn til køn, alder, risikogruppe for udvikling af DVT eller operationstype (2) (Ia). I studiet indgik voksne abdominalt kirurgiske -, onkologiske -, øre/næse/hals-kirurgiske -, urologiske -, karkirurgiske - og neurokirurgiske patienter (2) (Ia). Patienterne var fordelt på 201 patienter i gruppen, som anvendte knælange GCS og 295 patienter i gruppen, som anvendte hoftelange GCS (2) (Ia). Patienterne i de to studier modtog samtidig anden form for tromboseprofylakse i form af lavmolekylær heparin, medens der i det tredje studie blev introduceret mobilisering og fysioterapi, så hurtigt som muligt efter operationen (2) (Ia). Statistisk konkluderes i studiet, at såvel knæ - som hoftelang GCS er lige effektive i forebyggelsen af DVT. Det konkluderes at valg af strømpelængde kan bero på patient compliance, lethed ved påtagning af strømpe og økonomi (2) (Ia). Forfatterne til det systematiske review påpeger selv, at der er tale om signifikante forskelle mellem de tre studier, få inkluderede patienter, mangelfuld blinding, utilstrækkelig randomisering og fravær af analyser i studierne, hvorfor evidensen betegnes som svag (2) (Ia). På baggrund af dette nedgradueres studiets evidensstyrke til B* i denne 14

15 kliniske retningslinje. Sammenfatning: Der er ikke tilstrækkelig evidens til at kunne anbefale enten knæ - eller hoftelang GCS i forebyggelsen af DVT hos voksne patienter, der skal have foretaget et abdominalt kirurgisk -, onkologisk -, øre/næse/halskirurgisk -, urologisk -, karkirurgisk - eller neurokirurgisk indgreb (2) (Ia). Der mangler yderligere forskning inden for området, så indtil dette forefindes, anbefales at vælge knæ - eller hoftelang GCS på baggrund af patient compliance, lethed ved påtagning af strømpe og økonomi (2) (Ia). Perspektivering: Der findes ikke evidens i forhold til at afgøre, om der er forskel på effekten af knælange GCS og hoftelange GCS i forhold til at forebygge DVT. Ligeledes skal det præciseres, at der i denne kliniske retningslinje har været fokus på det præ- og peroperative forløb og ikke det postoperative forløb, hvorfor der ikke kan gives anbefalinger herfor. Opmåling og påtagning af de knælange GCS er ifølge et multinationalt, randomiseret fase 3-studie fra 2007, mindre kompliceret, sammenlignet med de hoftelange GCS (8). Det forventes at få betydning for anvendelse af personale ressourcer på de afdelinger, som varetager behandling af elektive kirurgiske patienter. I litteraturen er det beskrevet, at patienter opfatter færre gener i forbindelse med anvendelse af de knælange GCS, sammenlignet med de hofte- og lårlange GCS (8). Der er således også et incitament af øget patientkomfort ved implementering af anbefalingerne i denne kliniske retningslinje. Set ud fra et økonomisk perspektiv har vi lavet et ex på, hvordan en økonomisk beregning kan illustrere de økonomiske forandringer, ved omlægning fra hoftelange til knælange GCS (Se bilag 3, tabel 1-3). Data, som ligger til grund for denne beregning er udtrukket for perioden september 2011 til og med august 15

16 2012 af Økonomi & Plan, Den Regionale Driftsenhed, Region Midtjylland. Anbefalingerne i denne kliniske retningslinje er, at indtil yderligere forskning foreligger, bør valg af strømpelængde bero på patient complience, lethed ved påtagning af strømpe samt økonomi. Anbefalinger 1. Der anbefales brug af GCS præ- og peroperativt som forebyggelse af DVT hos voksne patienter ( 40 år), der skal have foretaget et Intra-abdominaltkirurgisk - Neurokirurgisk - Gynækologisk - Hjertekirurgisk - indgreb (> 30 min) (1, Ia). A 2. Valg af strømpelængde kan bero på faktorer som Patient compliance Lethed ved anvendelse Økonomi (2, Ia). B* Monitorering Struktur- og procesindikator: Andelen af elektive voksne patienter (> 40 år), der skal have foretaget et intraabdominalt kirurgisk, neurokirurgisk, gynækologisk eller hjertekirurgisk indgreb (> 30 min), der bærer GCS ved ankomsten til operationsafdelingen. Standard: 95 %. Der laves én gang årligt prævalensundersøgelse på operationsafdelingen med henblik på, om patienten bærer GCS samt om den er påsat korrekt. Resultatindikator: Andelen af elektive voksne patienter (> 40 år), der skal have foretaget et intraabdominalt kirurgisk -, neurokirurgisk -, gynækologisk - eller hjertekirurgisk indgreb (> 30 min) og har udviklet DVT postoperativt. 16

17 Der trækkes data én gang om året fra Landspatientregisteret, på antallet af patienter med diagnosticeret postoperativt udviklet DVT. Data kan filtreres til at afdækkes på flere niveauer. Ex. praktiserende læger, hospital, regionalt og på landsplan. Den enkelte institution beslutter, på hvilket niveau data skal identificeres, samt på hvilket organisatorisk niveau det statistiske arbejde ligger. Referencer 1. Sachdeva, A; Dalton, M; Amaragiri, SV & Lees, T. (2010). Elastic compression stockings for prevention of deep vein thrombosis (Review). The Cochrane Library, Issue 7, pp Sajid, MS; Desai, M; Morris, RW & Hamilton, G. (2012). Knee length versus thigh length graduated compression stockings for prevention of deep vein thrombosis in postoperative surgical patients. (Review). The Cochrane Library, Issue 5, pp november Schjødt, I; Kallestrup, L; Søgaard, T. (2011). Klinisk retningslinje for brug af graduerede elastiske kompressionsstrømper til forebyggelse af posttrombotisk syndrom, PTS hos patienter med nydiagnostiseret symptomgivende dyb venetrombose i underekstremiteterne og/eller bækkenet. Center for kliniske retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, pp Husted, SE & Nielsen, HK. (2010) Profylakse mod venøs tromboemboli, Institut for Rationel Farmakoterapi. 6. Dødsårsagsregisteret (2011). Sundhedsstyrelsen, pp Walker, L & Lamont, S. (2007). The use of antiemboloc stockings, Part 1. British Journal of Nursing, Vol Cohen, AT; Skinner, JA; Warwick, D & Brenkel, I. 17

18 (2007). The use of graduated compression stockings in association with fondaparinux in surgery of the hip. The Journal of bone and joint surgery, pp Petros, J; Boscainos, PMS & Jinnah, RH. (2006). Deep vein thrombosis prophylaxis after total-knee arthroplasty. Current Opinion in Orthopaedics, 17(1), pp Sekretariatet for Referenceprogrammer: Vejledning i udarbejdelse af referenceprogrammer Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje. Skabelon og manual for udformning af kliniske retningslinje. Rev. marts BMJ, Best practice, Deep vein trombosis, basics, classification Bilag Formkrav Redaktionel uafhængighed Interessekonflikt Bilag 1: Flowchart Bilag 2: Evidenstabel Bilag 3: Oversigt over nuværende forbrug af GCS type TED fra Kendal i Region Midtjylland. Bilag 4: Resumé Skal følge opsætning og overskifter angivet i manualen. Den kliniske retningslinje er udviklet uden ekstern støtte og den bidrag ydende organisations synspunkter eller interesser har ikke haft indflydelse på de endelige anbefalinger. Ingen af gruppens medlemmer har interessekonflikter i forhold til den udarbejdede klinisk retningslinje. 18

19 Bilag 1 Flowchart 19

20 Bilag 2 Evidenstabel inkluderede studier. Hvilken evidens er der for at anvendelse af GCS præ- og peroperativt sammenlignet med ingen GCS, forebygger DVT i underekstremitet hos voksne patienter ( 19 år), der skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb? Sachde va A,Dalto n M, Amara giri SV, Lees T År Studietype 2010 Cochrane Systematic review Bestående af 18 RCT Forfatter Studiets kvalitet Befolkningstype ++ Hospitaliserede patienter af begge køn og alle aldre. Ekskluderet i studierne er patienter indlagt med slagtilfælde. Patienterne er inddelt i to grupper bestående af: Gruppe 1: 1279 enheder Gruppe 2: 1248 enheder Specialer:generel kirurgi, ortopædkirurgi, neurokirurgi, hjerte- og karkirurgi, obstetrik og gynækologi. Intervention Studier hvor anvendelse af GCS blev sammenlignet med ingen DVT profylakse samt undersøgelser, hvor anvendelse af GCS blev sammenlignet med ingen strømper og en anden metode til DVT profylakse i både behandlingsog kontrolgruppen (anden DVT profylakse kunne for eksempel være aspirin, heparin eller lignende). Resultater (outcome) Primære outcome: 1. Diagnosticering af dyb venetrombose (DVT) identificeret ved ultralyd, venogram eller isotop undersøgelser 2. Effekten af graduerede kompressionsstrømper (GCS) som en profylaktisk metode Sekundær outcome: 1. Diagnostiseret lungeemboli identificeret ved ventilation perfusion lunge scanning, pulmonal angiogram, eller obduktion. 2. Komplikationer som følge af anvendelsen af kompressionsstrømper. Kommentarer Otte RCT er inkluderet i gruppe 1, som sammenligner effekten og brugen af GCS sammenlignet med ingen profylakse. 10 RCT er medtaget i gruppe 2. Analyse og de kumulative data blev udført ved anvendelse Peto s odds ratio med 95% konfidensinterval med en fast effekt model, som tester for heterogenitet. Heterogenitet blev anset for statistisk signifikante P< 0,1. Det statistiske arbejde leveres af Cochrane Collaboration Review. Manager blev brugt til kumulative analyse af de inkluderede studier. Hvilken evidens er der for at anvendelse af hoftelange GCS, sammenlignet med knælange GCS, forebygger DVT i underekstremitet hos voksne patienter ( 19 år), der skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb? 20

21 Sajid, Muham -mad S The Cochra -ne Collaboration. John Wiley & Sons År 2012 Systematisk review 3 RCT Forfatter Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype ++ N= 496 eng. patienter 201 patienter anvendte knælange GCS og 295 patienter anvendte hoftelange GCS. Alle hospitalsindlagte postoperative patienter uanset alder og køn. Specialer: generel kir., colorectal kir., leverkir., gynækologi, urologi, ENT, neurokirurgi. Intervention Evaluering af effekt i forebyggelse af DVT postopr. med anvendelse af enten knæeller hoftelang GCS. Resultater (outcome) Tilfælde af DVT i begge grupper patienter undersøgt ved enten venøs dublex scan eller fibrinogen scannning. Kommentarer Anbefaling: Der er ikke sufficient evidens i studierne ift at beslutte om knælang eller hoftelang GCS giver bedst effekt i forebyggelse af DVT postopr. Knælange GCS viser en anelse højere incidens af DVT, men forskellen er ikke signifikant. Forfatterne foreslår yderligere studier: et stort RCT og brug af begge længder strømper ift lav, moderate og høj risiko patienter. I mellemtiden : valg af strømpelængde beror på vægtning mellem patient complience, lethed ved brug og økonomi. 21

22 Bilag 3 Oversigt over nuværende forbrug 1 af GCS, samt et eksempel på en udgiftsberegning ved en omlægning til knælange GCS Type TED fra Kendal i Region Midtjylland 2 Tallene, som danner grundlag for denne beregning, er venligst formidlet af Økonomi & Plan. Den Regionale Driftsenhed, Region Midtjylland Tabel 1. Nuværende forbrug Antal Pris pr stk. Pris i alt Hoftelange strømper 100 stk. 67,50 kr ,00 kr. Lår lange strømper stk. 59,00 kr ,00 kr. Knælange strømper 2959 stk. 29,50 kr ,50 kr. I alt stk ,50 kr. Tabel 2. Eksempel på udgiftsberegning ved omlægning fra hofte- og lårlanges GCS til Knælange GCS Nuværende udgift Udgift ved omlægning til Samlet ugift knælange 100 stk. hoftelange 6750,00 kr. 2950,00 kr. 3800,00 kr. strømper 8951 stk. lårlange strømper ,00 kr ,5 kr ,50 kr. Udgift i alt ,50 kr. Tabel 3. Eksempel på en oversigt over estimerede udgifter ved anvendelse af knælange strømper Nuværende udgifter (Hofte-, lår- og knælange strømper) Estimerede udgifter ved omlægning (Knælange strømper) Samlet udgift i alt ,50 kr. ( , ,50) ,00 kr ,50 kr. 1 Oversigten repræsenterer et års forbrug fra til Oversigten ekskluderer udgifter og forbrug fra depoter og indkøbsafdelinger, medicinske afdelinger og ambulatorier, neurologiske afdelinger og ambulatorier, Vestdanskcenter for rygmarvsskadede, lungemedicinske afdelinger og ambulatorier, fysioterapier, Hospices og simulations- og innovationscentre. 22

23 Bilag 4 LÆGMANDSRESUME Titel Klinisk retningslinje for anvendelse af graduerede kompressionsstrømper præ - og peroperativt hos udvalgte voksne patientgrupper*, som forebyggelse af postoperativ dyb venetrombose (DVT) i underekstremitet. * Intra-abdominalt kirurgiske -, neurokirurgiske -, gynækologiske -, eller hjertekirurgiske indgreb. Forfattergruppe Susanne Friis Søndergaard, klinisk sygeplejespecialist, SD, MLP. Anæstesi- og operationsafdelingen, Hospitalsenhed Midt (HEM) Inge Lundholm, klinisk sygeplejespecialist, MKS, Kvindeafdelingen, HEM Tina Allerslev Nielsen, projektsygeplejerske, stud. MKS, Anæstesi- og Operationsafdelingen, HEM Kontaktperson: Susanne Friis Søndergaard Mail: Arb.tlf.: Godkendt af Baggrund Godkendt af Center for Kliniske retningslinjer, den Dato for revision: Ophørs dato: Dyb venøs trombose (DVT) er en relativ hyppig tilstand med en incidens på ca. 1/1000 personer pr. år. DVT og den deraf relaterede tilstand lungeemboli, er ansvarlig for ca. 10 % af dødsfald på hospital og er en årsag til hospitalsdød, der kan forebygges med enkle midler. Derudover spiller DVT en betydelig rolle i morbiditet, gener for patienten, samt forbrug af sundhedsfaglige ydelser på hospitalet. Kirurgi er den vigtigste risikofaktor for udvikling af DVT, men på trods af markant klinisk og økonomisk evidens for effekten af både farmakologisk og mekanisk DVT-profylakse til hospitaliserede kirurgiske patienter, modtager mindre end 40 % af patienterne den relevante DVT-profylakse. Graduerede kompressionsstrømper (GCS) er en almindelig og effektiv mekanisk DVT-profylakse til de kirurgiske patienter. Praksis er dog 23

24 præget af variation i anbefalingerne i forhold til, om der skal anvendes knælange -, hoftelange eller ingen GCS. Formål Anbefalinger Patientgruppe: Voksne patienter ( 40 år), som skal have foretaget et elektivt kirurgisk indgreb, i det præ- og peroperative forløb uden hensyn til evt. comorbiditet. Sikre en evidensbaseret anvendelse af GCS præ- og peroperativt hos voksne ( 19 år), som forebyggelse af postoperativt DVT i underekstremitet. 1. Der anbefales brug af GCS præ- og peroperativt som forebyggelse af DVT hos voksne patienter ( 40 år), der skal have foretaget et Intra-abdominaltkirurgisk - Neurokirurgisk - Gynækologisk - Hjertekirurgisk - indgreb (> 30 min) (1, Ia). A 2. Valg af strømpelængde kan bero på faktorer som Patient compliance Lethed ved anvendelse Økonomi (2, Ia). B* Monitorering Struktur- og procesindikator: Andelen af elektive voksne patienter (> 40 år), der skal have foretaget et intraabdominalt kirurgisk -, neurokirurgisk -, gynækologisk - eller hjertekirurgisk indgreb (> 30 min), der bærer GCS ved ankomsten til operationsafdelingen. Standard: 95 %. Der laves én gang årligt prævalensundersøgelse på operationsafdelingen med henblik på, om patienten bærer GCS samt om den er påsat korrekt. Resultatindikator: Andelen af elektive voksne patienter (> 40 år), der skal have foretaget et intraabdominalt kirurgisk, neurokirurgisk, gynækologisk eller hjertekirurgisk indgreb (> 30 min) og har udviklet DVT postoperativt. Der trækkes data én gang om året fra Landspatientregisteret, på antallet af patienter med diagnosticeret postoperativt udviklet DVT. Data kan filtreres til at afdækkes på flere niveauer. Ex. praktiserende læger, hospital, regionalt og på landsplan. Den enkelte institution beslutter, på hvilket niveau data skal identificeres, samt på hvilket organisatorisk niveau det statistiske arbejde ligger. 24

25 Referencer Sachdeva, A; Dalton, M; Amaragiri, SV & Lees, T. (2010). Elastic compression stockings for prevention of deep vein thrimbos (Review). The Cochrane Library, Issue 7, pp Sajid, MS; Desai, M; Morris, RW & Hamilton, G. (2012). Knee length versus thigh length graduated compression stockings for prevention of deep vein thrombosis in postoperative surgical patients (Review). The Cochrane Library, Issue 5, pp Link Link til en mere omfattende udgave af den kliniske retningslinje 25

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Klinisk retningslinje for anvendelse af graduerede kompressionsstrømper præ - og peroperativt hos udvalgte voksne patientgrupper*, som forebyggelse af postoperativ dyb venetrombose (DVT) i underekstremitet.

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer?

Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Kliniske retningslinjer er de vigtige eller kan vi bruge vores erfaringer? Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Ejerskab og finansiering Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel

Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Kliniske retningslinje om mundpleje til thoraxkirurgiske patienter et eksemplarisk eksempel Preben Ulrich Pedersen, lektor phd, CfKR Per Hostrup, Vestdansk Hjertedatabase, overlæge Inge Madsen, VIA UC,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje

EPS. Årsrapport 2009. Accelererede operationsforløb innovation på tværs. Enhed for Perioperativ Sygepleje EPS Årsrapport 2009 Accelererede operationsforløb innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje 1 Accelererede operationsforløb - Innovation på tværs Enhed for Perioperativ Sygepleje startede i

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.

Læs mere

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark

Valgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle

Læs mere

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer

Status. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008

Læs mere

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive

Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Vejledning i udarbejdelse, godkendelse og implementering af sygeplejefaglig klinisk retningslinje på Regionshospital Viborg, Skive Lokalt Råd for Sygeplejefaglige Kliniske Retningslinjer Regionshospital

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checklister SfR Tjekliste 1: Systematiske oversigtsartikler og metaanalyser Forfatter, titel: Lee & Fan, Stimulation of the wrist acupuncture point P6 for preventing postoperrative nausea and

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa

Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit. Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning til patienter i opvågningsafsnit Regionshospitalet Randers/Grenaa Akupunktur til behandling af postoperativ kvalme og opkastning (PONV) til

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST

Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST Camilla Ryge MD PhD Fagkonsulent i SST NKR - baggrund Finanslov 2012 afsat 20 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til at udarbejde 50 nationale kliniske retningslinjer. En national klinisk retningslinje

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Andre søgeord: Dyb venetrombose, dyb venøs trombose, kompressionsstrømper, posttrombotisk syndrom, forebyggelse

Andre søgeord: Dyb venetrombose, dyb venøs trombose, kompressionsstrømper, posttrombotisk syndrom, forebyggelse Titel HØRINGS- EKSEMPLAR Søgeord Klinisk retningslinje for brug af graduerede elastiske kompressionsstrømper til forebyggelse af posttrombotisk syndrom, PTS hos patienter med nydiagnosticeret symptomgivende

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER

SKABELON TIL UDFORMNING AF BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER SKABELON TIL UDFORMNING AF BESKRIVELSE AF LITTERATURSØGTE OMRÅDER Titel Forebyggelse af dyb venetrombose (DVT) i underekstremiteterne hos voksne hospitalsindlagte patienter gennem mobilisering Hovedsøgeord:

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis

Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis Kliniske retningslinjer en bro mellem teori og praksis /Palle Larsen, Center for Kliniske Retningslinjer. Cand. Cur. Ph.d.-studerende, Institut for Folkesundhed, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus

Læs mere

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012

Lymfødembehandling af. DMCG-pal Årsmøde 2012 Lymfødembehandling af palliative patienter med kræft DMCG-pal Årsmøde 2012 Medlemmer af arbejdsgruppen Kontaktperson: Annemarie Salomonsen, fysioterapeut, Det palliative team, Aarhus Universitetshospital,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Resume Titel: Struktureret anfaldsobservation af epileptiske og non-epileptiske anfald. Arbejdsgruppe Pia Lentz Henriksen, Udviklingssygeplejerske, Center for Neurorehabilitering Kurhus, Trine

Læs mere

T.E.D. Anti-Emboli Strømper

T.E.D. Anti-Emboli Strømper T.E.D. Anti-Emboli Strømper Information til Detailhandlen www.kendan.dk T.E.D. INFORMATION Denne T.E.D. mappe vil give dig den nødvendige information du behøver, for bedre at kunne rådgive kunder om hvorfor

Læs mere

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser

Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Vejledning Elektroniske tidsskrifter og databaser via Regionslicenser Via Regionslicenser kan hver region nu tilbyde alle hospitalsansatte og praksissektoren adgang til en række elektroniske ressourcer

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 OPFØLGNING PÅ VENTRIKELRESEKTION FOR CANCER I DANMARK 2004-2007 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 19 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Monitorering og Evaluering Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Standarder og kliniske databaser

Standarder og kliniske databaser National Databasedag i Danske Regioner den 2. april 2014 Standarder og kliniske databaser - behov for begrebs- og metoderevision Cheflæge Paul D. Bartels Om standarder i de kliniske kvalitetsdatabaser

Læs mere

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015.

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015. Dato 18-06-2015 Sagsnr. 4-1013-41/2 ANWS anws@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Kliniske retningslinjer i 2014

Kliniske retningslinjer i 2014 - Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ Indsats Kære kolleger i det palliative fagfelt Kliniske i Der skal nu indmeldes nye medlemmer til de kliniske, der sættes i gang i med opstartsseminar

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke,

Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje. Evidensbaseret praksis konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Erfaringer med udvikling af en klinisk retningslinje konference Professionshøjskolen Metropol Susanne Zielke, Vision for evidensbaseret praksis på BBH Empiriske og teoretiske kundskaber Patientens præferencer

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Modul 13 Valgmodul. August 2015. Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. VIA University College. Modulbeskrivelse 13 August 2015.

Modul 13 Valgmodul. August 2015. Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro. VIA University College. Modulbeskrivelse 13 August 2015. Modul 13 Valgmodul August 2015 Side 1 af 9 Modulets tema Valgmodulet retter sig mod kritisk undersøgelse og udvikling af fysioterapifaglig viden og praksis i forhold til patienter/borgere på nationalt

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention.

Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning, operationer, komplikationer, postoperativt, præoperativ, rygestopintervention. Titel Søgeord Arbejdsgruppe Klinisk retningslinje for rygestopinterventioner i relation til et kirurgisk indgreb hos patienter der er daglige rygere. Hoved søgeord: Viden og udvikling Andre søgeord: Rygning,

Læs mere

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel

Kritisk vurdering af en oversigtsartikel Metodeartikel af Hans Lund, fysioterapeut, ph.d., Parker Instituttet, Frederiksberg Hospital Lund H. (2000) (online 2003, 4. november). Forskning i Fysioterapi (1. årg.), s. 1-6 URL: htpp:///sw1250.asp

Læs mere

Notat om sammenhæng mellem

Notat om sammenhæng mellem Bilag 6 Notat om sammenhæng mellem genindlæggelser og nosokomiel infektion ved Overlæge Johan Kjærgaard Marts 8 Bilag til Ekspertgruppens anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet www.sundhedskvalitet.dk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer

Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Seminar for arbejdsgrupperne om kliniske retningslinjer Skabelon for udarbejdelse af kliniske retningslinjer Annette de Thurah Adjunkt, MPH, ph.d. Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Program 09.00-10.00

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON OG MANUAL TIL UDFORMNING AF KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer Anbefalet af Centrets Videnskabelige Råd, den 18. juni 2009 Godkendt af Rådet

Læs mere

Teknologi og evidensvurdering

Teknologi og evidensvurdering Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI

LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere