Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2014

Transkript

1 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2014

2 Indhold Indledning Konklusioner Kendetegn og udvikling i: 1. Strukturer i branchen 2. Regnskabstal 3. Udviklingen i 2013 og forventningerne til Tema 2014: Trafiksikkerhed i virksomheden Indledning Temaet i Dansk Transport og Logistiks (DTL) årlige konjunkturundersøgelse er Trafiksikkerhed i virksomheden om virksomhedernes arbejde for at forbedre trafiksikkerheden. Trafiksikkerhed er altid et aktuelt emne for både DTL og vores medlemmer, for en effektiv forebyggelse af skader mindsker omkostningerne og forbedrer dermed bundlinjen. Samtidig opnår virksomheden et positivt omdømme blandt kunderne og i offentligheden, når virksomheden påtager sig et samfundsansvar. Både den danske og europæiske politiske debat og dagsorden er skarpt stillet ind på trafiksikkerhed og forebyggelse af højresvingsulykker. Konjunkturundersøgelsen er gennemført ved udsendelse af et spørgeskema til af DTLs medlemsvirksomheder. Der er indkommet svar fra 577 virksomheder i konjunkturundersøgelsen Det giver en meget tilfredsstillende svarprocent på 31,4 pct., og 277 har besvaret undersøgelsens temaspørgsmål om trafiksikkerhed. Virksomhederne har i alt lastbiler, 368 varebiler, en samlet beskæftigelse på inkl. selvstændigt erhvervsdrivende og en samlet omsætning på 5,2 milliarder kr. Virksomhederne er blevet spurgt om udviklingen i omsætning, beskæftigelse, økonomisk resultat, transportpriser, investeringer og kapacitetsudnyttelse og er blevet bedt om deres vurdering af udviklingen i det forløbne år (2013) i forhold til året før (2012). Desuden er de blevet bedt om at angive deres forventninger til udviklingen i det kommende år (2014) i forhold til året før (2013). Selve analysen fokuserer på tre variable: National eller international transport, transporttype og virksomhedsstørrelse målt på beskæftigelse. De tre variable belyses i forhold til de økonomiske nøgletal, herunder resultat pr. beskæftiget og overskudsgrad. Forsidefoto: Finn Bjerremand Andersen Ved spørgsmål til konjunkturundersøgelsen henvises til Ove Holm Tlf.: / oho@dtl.eu Morten Pernø Tlf.: / mpe@dtl.eu

3 Konklusioner Udeblivelsen af økonomisk fremgang og en negativ prispåvirkning fra lavtlønnede udenlandske chauffører præger fortsat den danske transportbranche, som i de senere år har måttet tilpasse sig en lavere efterspørgsel gennem en bedre udnyttelse af kapaciteten, bl.a. ved at afskedige medarbejdere og nedbringe investeringerne. Trods de hårde odds er det lykkedes branchen som helhed at skabe overskud, men den manglende økonomiske vækst og den udenlandske konkurrence sætter sine spor i resultatet pr. beskæftiget, en fortsat bekymrende lav og lidt ringere overskudsgrad og fortsat vigende transportpriser. Det er dog positivt, at forventningerne til det kommende år er præget af en mere tydelig optimisme end i sidste års undersøgelse. Samtidig påtager mange vognmandsvirksomheder sig det samfundsmæssige ansvar at arbejde med at forbedre trafiksikkerheden. Undersøgelsen viser, at det sker på en langsigtet, strategisk og proaktiv måde, hvor uddannelse af medarbejderne, investeringer i materiel udover blot det, som er krævet i loven, og et aktivt forebyggelsesarbejde er i fokus. Langt størstedelen af vognmandsvirksomhederne anser trafiksikkerhedsarbejdet som vigtigt, og undersøgelsens resultater bygger derfor også bro til temaet for Årets Transportvirksomhed 2014 i DTL, som omhandler Den sikre arbejdsplads. 1. Strukturer i branchen Transportbranchen har et stort antal virksomheder med én eller meget få beskæftigede, et forholdsvist lille antal store virksomheder med mange beskæftigede, som har ansat en meget stor andel af de beskæftigede i branchen og mange små og få store vognmandsvirksomheder målt efter antallet af lastbiler. De hyppigste transportaktiviteter er transporten af Grus, sten m.v. og Landbrugs- og gartneriprodukter sammen med Byggeelementer m.v., Affaldstransport og Blandet palleteret stykgods m.v., som samtidig udgør størstedelen af omsætningen hos flest selskaber. I de senere år er der kun sket små forskydninger i andelene for typerne af virksomheder efter deres grad af national og international transport. 2. Regnskabstal Der er en uændret til svagt forværret indtjeningsevne hos vognmandsvirksomhederne. Overskudsgraden målt efter transporttype er stadig lav og generelt forværret lidt i forhold til sidste år, og den er også i år moderat forværret målt efter antal beskæftigede. Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget har fortsat sin forbedring, men ikke i samme grad som tidligere, og er steget til kr. mod kr. i 2012, men er dog stadig mere end 3 gange så stort som i lavpunktet i 2009 og 4 pct. over niveauet i Udviklingen i resultatet pr. beskæftiget har været blandet. Flertallet har oplevet fremgang, især Grus, sten m.v., men andre har oplevet en vis nedgang. Grus, sten m.v., Byggeelementer m.v., Landbrugs- og gartneriprodukter og Specialtransporter har opnået de højeste resultater. Blandet palleteret stykgods m.v., Affaldstransport og Dagligvarer har de laveste. Ingen transporttype har dog leveret nul- eller negative resultater pr. beskæftiget. Flertallet præges af en lav overskudsgrad, og tendensen er lidt værre sammenlignet med sidste år. Flest underskud findes i Affaldstransport, Træ (kævler m.v.), Blandet palleteret stykgods m.v., Byggeelementer m.v. og Grus, sten m.v., hvor mellem 26 og 18 pct. har en negativ overskudsgrad og færrest i Specialtransporter, Landbrugs- og gartneriprodukter og Møbel- og tæppetransporter m.v. 33 pct. af virksomhederne i Møbel- og tæppetransporter m.v. har haft overskudsgrader på over 10 pct. Specialtransporter og Byggeelementer m.v. har de næsthøjeste og Dagligvarer, Blandet palleteret stykgods m.v. og Affaldstransport de laveste andele af virksomheder med høje overskudsgrader. Der er en tendens til, at de større virksomheder er overrepræsenterede, og at de mindre virksomheder tilsvarende er underrepræsenterede. Der foreligger dog besvarelser fra et fuldt tilstrækkeligt antal mindre virksomheder til, at analysens resultater giver et retvisende billede også af dette segment. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

4 3. Udviklingen i 2013 og forventningerne til 2014 Det overordnede indtryk af udviklingen i aktivitet og økonomi i vognmandserhvervet i det forløbne år er igen forsigtigt positivt, men med en underliggende svag negativ eller stagnerende tendens. For det kommende år venter mange fortsat en situation med vækst og nu i alle nøgletal, og forventningerne er mere tydelige end sidste år. Et flertal venter især vækst i kapacitetsudnyttelsen, omsætningen og det økonomiske resultat, og et stort flertal venter nu uændrede eller stigende transportpriser. Et flertal beretter om stagnation eller svag nedgang i de fleste nøgletal i 2013, bortset fra investeringerne og kapacitetsudnyttelsen. Nedgangen har været tydeligst i transportpriserne og det økonomiske resultat. Virkningen af krisen varierer fortsat mellem transporttyperne, men flertallet af brancher har nu og tydeligere end sidste år haft en generel negativ udvikling i nøgletallene. Færre transporttyper end sidste år, Kurértransport m.v. og Grus, sten m.v., har haft rent positive nettotal. Blandet palleteret stykgods m.v., Køleog frysegods, Dagligvarer og Træ (kævler m.v.) har rent negative nettotal. I forventningerne til det kommende år har de fleste transporttyper mere positive forventninger, især til udviklingen i omsætningen og transportpriserne. Træ (kævler m.v.) skiller sig ud ved at have negative og Trucking ved at have positive forventninger til udviklingen i alle tre nøgletal. Uanset andelen af internationale transporter har flertallet af virksomhederne haft en mere afdæmpet positiv udvikling i de fleste nøgletal i det forløbne år, hvor et flertal kun i investeringerne har oplevet højere positive nettotal end sidste år. Forventningerne til det kommende år er dog lidt mere positive end sidste år. Også i år er særligt virksomheder med pct. internationale transporter hårdest ramt, især på transportpriserne og det økonomiske resultat, og de har de stærkeste, meget negative forventninger til det kommende år, især til det økonomiske resultat. Virksomheder med Mindre end 10 pct. internationale transporter har generelt haft væsentligt lavere nøgletal for det forløbne år, men skiller sig ud ved at forvente entydigt positive nettotal i alle nøgletal for det kommende år, især for omsætningen. 4. Trafiksikkerhed i virksomheden Temaet i DTLs konjunkturundersøgelse 2014 fokuserer på virksomhedernes arbejde og indsats for en højere trafiksikkerhed. Trafiksikkerhedsarbejdet er vigtigt for vognmandsvirksomhedens økonomi. En aktiv forebyggelse af skader og opmærksomhed på at undgå forhold, der kan skade personer og materiel, kan reducere omkostningerne og forbedre bundlinjen samtidig med, at der opnås bedre goodwill og image hos kunderne og i offentligheden, når virksomheden aktivt påtager sig dette ansvar. Med årets tema har vi fået et billede af virksomhedernes form og varighed af og initiativer i forbindelse med trafiksikkerhedsarbejdet, i hvilken grad de benytter sig af ekstern hjælp og de investeringer, de foretager i forebyggende materiel. Hovedkonklusionerne er: Trafiksikkerhedsarbejdet er i kraftigt fokus. Mere end 4 ud af 5 (82 pct.) af virksomhederne arbejder eller overvejer at arbejde med trafiksikkerhed, mens kun 18 pct. ikke gør det. Virksomhederne arbejder især med enten mundtlige eller en kombination af mundtlige og skriftlige instruktioner for at gøre medarbejderne bevidste om trafiksikkerhed (87 pct.). Kun 2 pct. arbejder med en skriftlig politik, mens 11 pct. arbejder på andre måder. Virksomhederne arbejder strategisk og langsigtet med trafiksikkerhedsarbejdet og anser det ikke som en døgnflue, da de har arbejdet med trafiksikkerhed i mange år. 3 ud af 4 har arbejdet med emnet i mere end 3 år og 63 pct. har arbejdet med det i over 5 år. Kun 16 pct. har arbejdet med trafiksikkerhed i mindre end 2 år. Virksomhederne håndterer i vidt omfang trafiksikkerhedsarbejdet på egen hånd. 73 pct. får ikke nogen form for ekstern hjælp til det, mens 27 pct. får hjælp til det udefra. Blandt de, der får ekstern hjælp til trafiksikkerhedsarbejdet, får 40 pct. hjælp af DTL, mens 28 pct. får hjælp via virksomhedens forsikringsselskab og 22 pct. fra lastvognsproducenten i forbindelse med, at de anskaffer nyt materiel. Hele 96 pct. anser det som betydende, meget betydende eller afgørende at arbejde med trafiksikkerhed, og ingen anser det som at være betydningsløst. Virksomhederne arbejder eller overvejer især at arbejde aktivt med uddannelse af medarbejderne, især via kurser (75 pct.), løbende instruktion (68 pct.) og ved introduktion til virksomheden (69 pct.). Hhv. 76, 64 og 56 pct. arbejder eller overvejer også at arbejde aktivt med hhv. investeringer i materiel udover lovens krav, at sænke lastbilernes fart generelt og at forebygge nye, lignende ulykker ved at undersøge tæt-på -ulykker, dvs. ulykker, der blev afværget i sidste øjeblik. 36 pct. arbejder eller overvejer at arbejde aktivt med undervisning af skolebørn i deres lokalområde i trafiksikkerhed. Flest (hhv. 94, 90 og 77 pct.) investerer eller overvejer at investere i bak- eller sidekameraer, drejelige eller el-justerbare sidespejle og afskærmninger, når det gælder materiel udover lovens krav. 59 pct. kører eller overvejer at køre med vinterdæk. Af elektroniske værktøjer investerer eller overvejer flest (hhv. 54, 53 og 46 pct.) at investere i intelligent, avanceret cruisecontrol (ACC), elektroniske stabilitetsprogrammer mod vælteulykker (ESC/VSC) og regnsensorer. 4 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2014

5 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark Foto: Per Daugaard

6 1. Strukturer i branchen Denne del af konjunkturundersøgelsen fokuserer på strukturer i vognmandserhvervet, herunder størrelse af virksomhederne, selskabsform og typer af transportaktivitet. Fordelingen af de forskellige typer transportaktiviteter fremgår af følgende figur. Den enkelte virksomhed kan have flere transportaktiviteter. Virksomhedens transportaktivitet efter type Den enkelte virksomhed kan have flere transportaktiviteter Værdigods (tobak, spiritus, it-udstyr, antikviteter m.v.) Vintertjeneste Træ (kævler, forarbejdet og flis) Trucking, søcontainere og veksellad Specialtransporter (inkl. sværgods) Spørgsmålet om virksomhedens aktivitetstyper er blevet opdelt i to spørgsmål: Et om trucking og transport af søcontainere og/eller veksellad og et om varetyper. Møbel- og tæppetransporter samt flytning Maskintransport (ikke specialtransporter) Levende dyr Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Jern og metalvarer til industri (f.eks. stålplader, stålrør og jernskrot) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Farligt gods Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Bulkvarer fra industrien (ikke temperaturreguleret silo, tank og lad) Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Beton (kørsel med betonkanon) Autotransporter Autobugsering/Redningstjeneste/Vejhjælp Asfalt og tjære Andet Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Antal virksomheder, som udfører transportaktiviteten Antal virksomheder ud af i alt 577 Antal virksomheder, hvor transportaktiviteten udgør mere end 25% af omsætningen 6 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2014

7 Figuren angiver både hvor mange virksomheder, som udfører den pågældende transportaktivitet, og antallet af virksomheder, hvor transporttypen udgør mere end 25 pct. af virksomhedens omsætning. Mange virksomheder har flere forskellige transporttyper. Transport af Grus, sten m.v. er den hyppigst forekommende transportaktivitet, og efterfølges af Landbrugs- og gartneriprodukter, Byggeelementer m.v., Affaldstransport og derefter af Blandet palleteret stykgods m.v.. Det er også disse transporttyper, som udgør størstedelen af omsætningen hos flest selskaber. 61 pct. af virksomhederne med transport af Grus, sten m.v. angiver, at transporttypen udgør mere end 25 pct. af omsætningen, mens hhv. 58, 55 og 54 pct. af virksomhederne med transport af Blandet palleteret stykgods m.v., Byggeelementer m.v. og Landbrugs- og gartneriprodukter angiver det samme. Tendensen fra de seneste par års konjunkturundersøgelser til et fald i affaldstransport er nu vendt igen, idet 154 virksomheder har været aktiv i transporttypen i år mod kun 132 sidste år. Fordeling af virksomheder efter udbud af logistikydelser Antal virksomheder ud af 577 virksomheder Varedistribution Oplagring af gods Emballering, pluk og mærkning/ etikettering af gods Ordremodtagelse Lagerstyring Fakturering Dokumentbehandling i øvrigt Logistikrådgivning og -optimering Spedition Virksomheden tilbyder ikke logistikydelser Andet Figuren ovenfor viser også, at de mest almindelige logistikydelser stadig er Varedistribution og Oplagring af gods. Det fremgår af figuren, at 330 virksomheder, dvs. næsten 6 ud af 10, ikke udbyder logistikydelser. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

8 Fordeling af virksomheder efter udbud af serviceydelser Antal virksomheder ud af 577 virksomheder Kranarbejde og hejsning Udlejning af materiel Opstilling og eftermontering Færdiggørelse af produkter Landbrugsrelaterede ydelser (eks. roevaskning, kørsel m. kyllingefanger eller lign.) Virksomheden udfører ikke serviceydelser Andet Den mest udbudte serviceydelse er igen i år Kranarbejde og hejsning, efterfulgt af Udlejning af materiel. Personligt ejet virksomhed Anpartsselskab (ApS) Aktieselskab (A/S) Interessentskab (I/S) Øvrige Fordeling af virksomheder efter selskabstype 4% 0,3% 16% Vognmandsvirksomhederne er i stort omfang personligt ejede, selvom mange har valgt anparts- og aktieselskabsformen. Antallet af interessentskaber og andre selskabsformer er ganske få. Antallet af de personligt ejede vognmandsvirksomheder er tiltaget lidt til 55 pct., mens antallet af anpartsselskaber er uændret. Antallet af aktieselskaber udgør 16 pct. 25% 55% 8 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2014

9 Fordelingen af det samlede antal virksomheder efter størrelse målt på beskæftigelse 3% 2% 1% 13% Ses på virksomheders størrelse efter antal beskæftigede, fremgår det, at lidt mere end en tredjedel af virksomhederne er selvkørende vognmænd uden andre beskæftigede i virksomheden, mens fire ud af fem 81 pct. af det samlede antal virksomheder har under 10 beskæftigede. Virksomheder med og flere end 50 beskæftigede udgør hhv. 16 pct. og 3 pct. af det samlede antal virksomheder. 24% 36% 21% 1 beskæftiget 2-3 beskæftigede 4-9 beskæftigede beskæftigede beskæftigede beskæftigede 4% 5% 100+ beskæftigede 27% 14% Fordelingen af beskæftigelsen i forhold til virksomhedernes størrelse målt på beskæftigelse 16% 11% 1 beskæftiget 2-3 beskæftigede 4-9 beskæftigede 23% Ses i stedet på beskæftigelsen fordelt på størrelsen af virksomhederne fremgår det, at de tidligere omtalte 81 pct. virksomheder med under 10 beskæftigede tegner for sig 23 pct. af beskæftigelsen. Det er 4 procentpoint mindre end sidste år. Omvendt tegner de 3 pct. af virksomhederne, der har mere end 50 beskæftigede, sig for hele 43 pct. af den samlede beskæftigelse. De 16 pct. af virksomhederne, der har beskæftigede, tegner sig for 34 pct. af beskæftigelsen beskæftigede beskæftigede beskæftigede 100+ beskæftigede Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

10 11% 3% 0,4% 0,4% Fordelingen af virksomheder efter størrelse fordelt på antal lastbiler 22% 38% Figuren viser, at 86 pct. har op til 9 lastbiler, og at lidt under 4 pct. af virksomhederne har 26 eller flere lastbiler. 1 lastbil 26% Usikkerhed: ± 5 pct. 2-3 lastbiler 4-9 lastbiler lastbiler lastbiler lastbiler 100+ lastbiler 6% 2% 4% Fordelingen af virksomheder efter andelen af nationale og internationale transporter 19% 69% Figuren viser virksomhederne fordelt efter deres andel af nationale og internationale transporter. Der er i de senere år kun sket ganske små forskydninger i andelene for typerne af virksomheder efter deres grad af national og international transport, og i år er andelene for alle typer af virksomheder uændrede i forhold til sidste år. 100 pct. nationale transporter Mindre end 10 pct. internationale transporter pct. internationale transporter pct. internationale transporter Mere end 80 pct. internationale transporter 10 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2014

11 Foto: Finn Bjerremand Andersen 2. Regnskabstal De følgende figurer viser resultat pr. beskæftiget. Personligt ejede virksomheder og interessentskaber er ikke medtaget, da det opgivne resultat som hovedregel ikke er fratrukket indehaverens løn. Derfor vil denne type virksomheder ofte vise et relativt højt resultat pr. beskæftiget. Den samme problematik kan gøre sig gældende med hensyn til medhjælpende familiemedlemmer i mindre virksomheder. Bemærk også, at der ikke skelnes mellem heltids- og deltidsbeskæftigede. Resultat pr. beskæftiget Kr Gennemsnit 2 til 9 kun 3 pct. højere end i 2012, hvor det udgjorde kr., men stadig 20 pct. højere end de kr. i 2011, hele 192 pct. højere end i 2009 og 4 pct. over niveauet på kr. fra Det er dog fortsat kun hhv. 89 og 83 pct. af resultatet pr. beskæftiget fra de gode år i hhv og til til Udviklingen dækker samtidig over en betydelig variation virksomhederne imellem alt afhængig af deres størrelse målt ud fra antallet af beskæftigede. Også fra 2012 til 2013 er der sket en væsentlig forbedring for virksomheder med beskæftigede på 52 pct. til kr. fra kr. Det er hele 112 pct. højere end i 2008 og 22 pct. over de kr. fra Også virksomheder med 2-9 beskæftigede, hvis resultat pr. beskæftiget nu ligger 3 pct. over resultatet fra 2008, men fortsat kun udgør 90 pct. af det for 2007, har oplevet en forbedring med en vækst på 19 pct. til kr. i 2013 mod kr. i Derimod har resultatet pr. beskæftiget for virksomheder med og især flere end 50 beskæftigede oplevet et fald. I de sidste par år er resultatet pr. beskæftiget for sidstnævnte faldet kraftigt og er i 2013 gået i nul med et lille negativt resultat på historisk lave kr. mod kr. i 2012 et fald på hele 121 pct. mens det for førstnævnte er faldet til kr. i pct. under niveauet fra 2007 mod kr. i 2012 eller med 11 pct. Det gennemsnitlige resultat pr. beskæftiget for virksomheder, som ikke er personligt ejede, viser fortsat, men i mindre grad end tidligere, tegn på en væsentlig bedring siden det historiske lavpunkt i 2009 på blot kr., idet det i 2013 er steget til kr. Det er Udviklingen i resultatet pr. beskæftiget afhænger i sagens natur både af virksomhedernes resultat og deres beskæftigelse, og der er en klar formodning om, at forbedringen i de senere år ikke mindst skyldes en tilpasning af beskæftigelsen. Resultatet er angivet i det enkelte års priser, og der er ikke korrigeret for inflation. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

12 Resultat pr. beskæftiget fordelt på transporttype i 2013 i forhold til 2012 Kr tal er ikke tilgængelige for "Farligt gods" og "Træ (kævler, forarbejdet og flis)" pga. et for lavt antal svar Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Specialtransporter (inkl. sværgods) Farligt gods Træ (kævler, forarbejdet og flis) Møbel- og tæppetransporter samt flytning Dagligvarer (kølede og ikke kølede) Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Målt på resultatet pr. beskæftiget fordelt på transporttyper fremgår det, at udviklingen har været blandet. I flertallet af transporttyperne er resultatet pr. beskæftiget steget, men andre har oplevet et fald i Heller ikke i år har nogen transporttyper præsteret et negativt eller nulagtigt resultat pr. beskæftiget. Virksomheder beskæftiget med transport af Grus, sten m.v., der sidste år leverede den næstsvageste præstation, har mere end fordoblet sit resultat pr. beskæftiget til kr. og er i år den transporttype, der har opnået det højeste resultat pr. beskæftiget, tæt efterfulgt af Byggeelementer m.v. med kr. og Landbrugsog gartneriprodukter med kr. pr. beskæftiget. Specialtransporter har også fremgang i år til kr. pr. beskæftiget, lidt over resultatet pr. beskæftiget for Farligt gods på kr. pr. beskæftiget. pr. beskæftiget mod kr. i 2012 leverer den svageste præstation i år mod den tredjesvageste sidste år, efterfulgt af Affaldstransport med kr. pr. beskæftiget i 2013 mod kr. i 2012 og sidste års tredjebedst præsterende Dagligvarer. Med kr. pr. beskæftiget i 2013 mod kr. i 2012 har Dagligvarer oplevet den næststørste nedgang i år, mens Affaldstransport er tilbage på sin tendens fra Som følge af et for lavt antal respondenter har det ikke været muligt at analysere transporttyperne Asfalt m.v., Autobugsering m.v., Autotransporter, Beton (kørsel med betonkanon), Bulkvarer, Jern og metalvarer, Kurértransport m.v., Køle- og frysegods, Levende dyr, Maskintransport, Vintertjeneste, Værdigods, Andet og Trucking. Omvendt er resultatet pr. beskæftiget faldet i især Blandet palleteret stykgods m.v., som med en næsten halvering til blot kr. 12 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2014

13 Overskudsgradens størrelse afhængig af transporttype i 2013 i forhold til Transporttype 2012 Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Farligt gods Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Møbel- og tæppetransporter samt flytning Specialtransporter (inkl. sværgods) Træ (kævler, forarbejdet og flis) 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 0 pct. 0-5 pct pct. Over 10 pct tal er ikke tilgængelige for "Dagligvarer (kølede og ikkekølede)", "Farligt gods" og "Træ (kævler, forarbejdet og flis)" pga. et for lavt antal svar. Fordelingen af virksomhedernes overskudsgrad for de enkelte transporttyper er vist i figuren i en sammenligning med sidste år. Bemærk, at figuren kun viser de 10 (ud af 24) transporttyper, der har mindst 8 virksomheder. Det ses, at overskudsgraden i de viste brancher fortsat er lav og moderat forværret, da flere i år end sidste år i størstedelen af transporttyperne har underskud eller en lav overskudsgrad. Indtrykket er dog igen blandet. Bortset fra Affaldstransport og Byggematerialer m.v. har et flertal af transporttyperne et fald i forhold til sidste år i andelen, som beretter om et underskud. Modsat er andelen med en høj overskudsgrad faldet i flertallet af transporttyperne i forhold til sidste år. Et lille flertal har dog også en højere andel, som beretter om en meget høj overskudsgrad. Specialtransporter skiller sig ud ved at have det største fald i andelen af virksomheder med underskud fra 18 pct. til ingen i år, efterfulgt af Møbel- og tæppetransporter m.v. og Landbrugs- og gartneriprodukter med fald fra hhv. 25 og 23 til 8 og 7 pct., men også den største stigning i andelen med en lav overskudsgrad fra 45 til 67 pct., efterfulgt af Landbrugs- og gartneriprodukter og Møbel- og tæppetransporter m.v. med stigninger til hhv. 67 og 50 pct. mod 50 og 38 pct. Affaldstransport den eneste transporttype med en entydigt negativ udvikling i overskudsgraden i forhold til sidste år er den transporttype, hvor flest 26 pct. har underskud, efterfulgt af Træ (kævler m.v.), Blandet palleteret stykgods m.v., Byggeelementer m.v. og Grus, sten m.v. med hhv. 25, 19, 18 og 18 pct., og har den største stigning i denne andel, efterfulgt af Byggeelementer m.v. Møbel- og tæppetransporter m.v. præsterer de højeste overskudsgrader over 10 pct. på 33 pct. mod 25 pct. sidste år, efterfulgt af Specialtransporter (22 pct.) og Byggeelementer m.v. (21 pct.). Blandet palleteret stykgods m.v., som har det største fald i andelen med en meget høj overskudsgrad, og Affaldstransport har de laveste høje overskudsgrader. Der er kun medtaget de transporttyper, hvor mindst 8 virksomheder har angivet både resultat og omsætning. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

14 Overskudsgradens størrelse afhængigt af antal beskæftigede i 2013 i forhold til Antal beskæftigede % 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Under 0 pct. 0-5 pct pct. Over 10 pct. Figuren viser fordelingen af virksomhedernes overskudsgrad afhængigt af virksomhedens størrelse målt ved antal beskæftigede i en sammenligning med sidste år. Som sidste år ses nu overvejende en tendens til en moderat forværret overskudsgrad, idet overskudsgraderne på over 5 pct. har været faldende i 2013 i forhold til 2012 i tre af de fem virksomhedstyper virksomheder med 2-9 beskæftigede undtaget. Især blandt virksomheder med over 26 beskæftigede er der en høj andel, som beretter om en lav overskudsgrad på 5 pct. eller derunder, mens den laveste og eneste faldende findes blandt de mindste virksomheder med 2-3 beskæftigede, som igen har den største andel med en høj eller meget høj overskudsgrad og den stærkeste bedring af overskudsgraden, men også en uændret andel med underskud. Også i år skiller virksomheder med beskæftigede sig ud ved at have den laveste andel med underskud, efterfulgt af virksomheder med 2-3 beskæftigede, men også ved at have det største fald i andelen med en høj overskudsgrad. Virksomheder med beskæftigede har både den højeste andel med underskud og den laveste med en meget høj overskudsgrad på over 10 pct. De store virksomheder med over 51 beskæftigede fastholder tendensen fra de sidste to års undersøgelser til fald i den gennemsnitlige overskudsgrad og skiller sig ud ved at have den største andel med en lav overskudsgrad på under 5 pct., da de som de eneste ikke beretter om en høj overskudsgrad på over 5 pct. Tendensen fra de sidste år til, at de største overskudsgrader opnås blandt de mindre virksomheder, gælder derfor fortsat overordnet set. 14 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2014

15 Foto: Per Daugaard

16 3. Udviklingen i 2013 og forventningerne til 2014 Udvikling og for alle virksomheder Nøgletal Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Transportpriser Investeringer Kapacitetsudnyttelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Faldet kraftigt Faldet Uændret Steget Steget kraftigt I figuren er fordelingen af de fem svarmuligheder fra Faldet kraftigt til Steget kraftigt for en række forskellige parametre angivet, og resultaterne er vægtet i forhold til beskæftigelsen i den enkelte respondentvirksomhed. Der sammenlignes med sidste år. Det overordnede indtryk af udviklingen det seneste år er igen i år forsigtigt positivt, men med en underliggende svag negativ eller stagnerende tendens, da andelen af respondenter, som har svaret Faldet eller Faldet kraftigt, igen ligger under andelen af positive besvarelser for de fleste nøgletal, bortset fra det økonomiske resultat og transportpriserne. I alle seks nøgletal stærkest for beskæftigelsen og kapacitetsudnyttelsen, svagest for investeringerne og transportpriserne ligger andelen, som har svaret Steget eller Steget kraftigt, dog på et noget lavere niveau end sidste år. Samtidig er andelen, som svarer Uændret steget i alle nøgletallene, og andelen med negative besvarelser ligger også højere end sidste år i flertallet af nøgletallene, bortset fra transportpriserne og investeringerne, især hvad angår det økonomiske resultat. Især andelen af Faldet er steget blandt de negative besvarelser, især for det økonomiske resultat, mens andelen af Faldet kraftigt er steget for beskæftigelsen, men faldet for de øvrige nøgletal, især investeringerne. Andelen af Steget er især faldet for det økonomiske resultat og kapacitetsudnyttelsen, mens andelen af Steget kraftigt især er faldet for beskæftigelsen. Udviklingen i det foregående år i omsætningen har været stagnerende med en svagt negativ tendens i forhold til sidste år, idet andelen, der har svaret Steget eller Steget kraftigt er faldet til 41 pct. mod 51 pct. sidste år samtidig med, at andelen, der angiver, at omsætningen er Faldet eller Faldet kraftigt er steget lidt til 26 pct. i år mod 23 pct. sidste år, mens andelen med en Uændret omsætning er vokset til 32 pct. mod 26 pct. sidste år. Årsagen skal findes i den fortsatte manglende vækst i dansk økonomi, hvor privatforbruget fortsat ikke har vist tegn på fremgang. Udviklingen i beskæftigelsen har også været stagnerende. Et større flertal end sidste år på over halvdelen 56 mod 46 pct. har i år blot oplevet et uændret antal beskæftigede, og andelen, som har oplevet en stigende beskæftigelse, er faldet til under hver fjerde 24 pct. fra 37 pct. sidste år. Ingen har i år oplevet, at beskæftigelsen er Steget kraftigt, mens 6 pct. oplevede dette sidste år. Andelen, som har oplevet, at beskæftigelsen er Faldet eller Faldet kraftigt er næsten uændret i forhold til sidste år 19 mod 18 pct. Modsat sidste år er der nu et flertal, som har oplevet en forværring i det økonomiske resultat, idet 41 pct. i år mod 30 pct. sidste år har oplevet, at det er Faldet eller Faldet kraftigt, mens kun 35 pct. i år mod 46 pct. sidste år har oplevet, at det er Steget eller Steget kraftigt. Andelen, som har oplevet et uændret nøgletal, er næsten uændret. Det er især andelen, som har oplevet, at resultatet er Faldet, som er steget i forhold til sidste år. Transportpriserne har fortsat haft en tendens til at være svagt faldende og i større omfang end sidste år, idet næsten hver tredje uændrede 29 pct. har svaret Faldet eller Faldet kraftigt, mens nu blot 10 pct. mod 17 pct. har svaret Steget eller Steget kraftigt. Andelen, som har oplevet stabile transportpriser, er dog samtidig steget til 61 pct. mod 54 pct. sidste år. Der er igen i år en tendens til, at investeringerne har været stigende, men i mindre grad end sidste år, idet 18 pct. i år har svaret, at de er Faldet eller Faldet kraftigt mod hver femte 20 pct. sidste år. Samtidig er andelen, som har svaret, at de er Steget eller Steget kraftigt dog faldet fra 35 til 29 pct., mens andelen, der blot har oplevet et uændret niveau i investeringerne, er steget fra 45 til 53 pct. Igen i år har kapacitetsudnyttelsen overvejende været stigende, men i væsentlig mindre grad end sidste år, da et noget mindre flertal på 24 pct. af virksomhederne i år mod 37 pct. sidste år har svaret, at den er Steget eller Steget kraftigt, mens lidt flere end sidste år 17 mod 15 pct. i år har oplevet, at den er Faldet eller Faldet kraftigt. Samtidig har noget flere end sidste år, næsten seks ud af ti (59 pct.) mod 49 pct. oplevet en uændret kapacitetsudnyttelse. 16 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2014

17 Forventning og for alle virksomheder Nøgletal Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Transportpriser Investeringer Kapacitetsudnyttelse 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Falder kraftigt Falder Uændret Stiger Stiger kraftigt Det overordnede indtryk er, at forventningerne til det kommende år mere tydeligt end sidste år peger i en positiv retning, da en overvægt i år nu venter vækst i alle nøgletal og i højere grad end sidste år. I alle nøgletal er andelen, som forventer nedgang, lavere i år end sidste år, mest for transportpriserne og beskæftigelsen, mindst for det økonomiske resultat og investeringerne. Det samme er tilfældet i forhold til det forløbne år, især for det økonomiske resultat og transportpriserne. Bortset fra investeringerne er andelen, som forventer stigende nøgletal i det kommende år også højere i år end sidste år, mindst for det økonomiske resultat, mest for omsætningen og beskæftigelsen. Andelen, som blot venter en uændret situation, er samtidig lavere eller uændret i år i fire ud af seks nøgletal, bortset fra investeringerne og transportpriserne. Mindre usikkerhed i forbindelse med den europæiske gældskrise styrker tilliden til det kommende års udvikling, men er fortsat til stede. Mens kun 35 pct. af virksomhederne sidste år ventede en stigende omsætning, er der i år 46 pct., som venter, at omsætningen Stiger eller Stiger kraftigt, samtidig med, at under hver femte 18 pct. forventer, at den Falder eller Falder kraftigt mod 24 pct. sidste år. Der er derfor modsat sidste år en stærkere forventning om en omsætningsfremgang i det kommende år, idet færre også forventer, at omsætningen blot holder sig uændret. Det er dog fortsat kun få, der venter, at den Stiger kraftigt i det kommende år. En næsten ligeså stor og fortsat markant del som sidste år på hele 58 pct. venter en uændret beskæftigelse i det kommende år, men i år venter færre kun 15 pct. mod 23 pct. sidste år at antal beskæftigede Falder eller Falder kraftigt, og der er i år et flertal for, at beskæftigelsen Stiger eller Stiger kraftigt. 27 pct. venter dette i år mod blot 16 pct. sidste år. Kun meget få venter dog, at den Stiger kraftigt. I relation til det økonomiske resultat forventer 41 pct. nu mod 37 pct. sidste år, at det Stiger eller Stiger kraftigt, mens kun 19 pct. mod 21 pct. sidste år venter, at det vil Falde eller Falde kraftigt. Lidt færre end sidste år 1 mod 2 pct. venter, at det vil Stige kraftigt, men der er også lidt færre 40 mod 42 pct. der venter et blot uændret økonomisk resultat i det kommende år. Modsat sidste år venter et flertal nu, at transportpriserne vil stige. 21 pct. venter, at de Stiger i år mod blot 13 pct. sidste år og blot 11 pct., at de Falder eller Falder kraftigt mod 22 pct. sidste år. Heller ikke i år venter nogen en kraftig vækst. Et større flertal på hele 68 pct. mod 64 sidste år venter dog samtidig uændrede transportpriser i det kommende år. Lidt færre end sidste år 25 mod 26 pct. venter, at investeringerne Stiger eller Stiger kraftigt, men færre end sidste år 16 mod 19 pct. forventer også, at de Falder eller Falder kraftigt. Kun få venter dog, at de Stiger kraftigt, og flere 59 mod 54 pct. venter et uændret niveau. Lidt flere end sidste år 43 pct. mod 38 forventer, at kapacitetsudnyttelsen Stiger i det kommende år, mens færre 6 mod 10 pct. forventer en faldende kapacitetsudnyttelse. Ingen venter dog, at kapacitetsudnyttelsen Stiger kraftigt. En lige så stor andel som sidste år venter en uændret kapacitetsudnyttelse i det kommende år. I nøgletalsberegningerne og resultaterne er alene medtaget grupper, der indeholder mindst 8 svar. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

18 I de følgende figurer er de fem svarmuligheder fra Faldet kraftigt til Steget kraftigt regnet sammen til et nettotal, der desuden er vægtet efter den enkelte virksomheds beskæftigelse. Hvis nettotallet er negativt, er der en overvægt af virksomheder, der har svaret negativt eller meget negativt. Tilsvarende ved et positivt nettotal er der en overvægt af virksomheder, der har svaret positivt eller meget positivt. Da der benyttes en skala fra meget negativt til meget positivt (-2, -1, 0, 1, 2), kan nettotallet ikke være over 200 og ikke under Disse yderpunkter ville kun opstå, hvis alle samtidigt svarede enten meget positivt eller meget negativt. Nettotallene er vægtet efter beskæftigelse, hvilket vil sige, at svar fra store virksomheder vægter mere end svar fra mindre virksomheder. Det bemærkes, at der er sat en begrænsning for den enkelte virksomheds påvirkning af nettotallet, idet virksomheder med mere end 200 beskæftigede bliver indregnet i nettotallet som havende 200 beskæftigede. Bemærk, at datagrundlaget har været for lille til at analysere nærmere på elleve af transporttyperne. Det er asfalt m.v., autobugsering m.v., autotransporter, beton (kørsel med betonkanon), bulkvarer, farligt gods, jern og metalvarer, maskintransport, vintertjeneste, værdigods og andet. Bemærk også, at der kun er medtaget transporttyper, hvor virksomheden har angivet, at transporttypen udgør mindst 25 pct. af omsætningen. Udvikling og efter transporttype Nettotal vægtet efter beskæftigelse Møbel- og tæppetransporter samt flytning Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) 0 Trucking Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Specialtransporter (inkl. sværgods) Nettotal vægtet efter beskæftigelse Træ (kævler, forarbejdet og flis) Levende dyr tal er ikke tilgængelige for Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) og Træ (kævler, forarbejdet og flis) pga. et for lavt antal svar Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser 18 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2014

19 I grafen er virksomhederne inddelt efter transporttype i en sammenligning med sidste år. Den økonomiske krise påvirker fortsat i meget varierende grad hver enkelt transporttype, men i år er billedet mere tydeligt end sidste år af en generelt negativ oplevelse for hovedparten af transporttyperne af udviklingen i nøgletallene i det forgangne år i forhold til sidste år. I år er der nu et flertal i nøgletallene, især i transportpriserne og det økonomiske resultat, som har nogle endog markant negative nettotal, selvom nogle transporttyper, særligt Landbrugs- og gartneriprodukter, har oplevet en bedring i nogle eller alle nøgletal i forhold til sidste år. Kun Kurértransport m.v. og Grus, sten m.v. har entydigt haft positive nettotal i år, stærkest i omsætningen, men for begge transporttyper er nettotallene i omsætningen og det økonomiske resultat for førstnævnte markant lavere end sidste år. Byggeelementer m.v., som havde markant positive nettotal i alle nøgletal sidste år, har i år nu negative nettotal inden for både omsætningen og det økonomiske resultat og kun et meget svagt positivt, hvad angår transportpriserne. Hvad angår omsætningen har Møbel- og tæppetransporter m.v., sidste års næstmest negative, i år det mest positive nettotal, efterfulgt af Kurértransport m.v. og Landbrugs- og gartneriprodukter. Omvendt har Levende dyr, som sidste år havde det mest positive, meget markante nettotal, i år det mest negative, efterfulgt af Træ (kævler m.v.), Specialtransporter og Byggeelementer m.v.. Også Blandet palleteret stykgods m.v., som havde det næstmest positive nettotal sidste år, har i år et svagt negativt. Hvad angår det økonomiske resultat har Kurértransport m.v. et markant positivt nettotal, efterfulgt af Landbrugs- og gartneriprodukter, Specialtransporter og Grus, sten m.v.. Blandet palleteret stykgods m.v. har i år det største negative, efterfulgt af Affaldstransport, Træ (kævler m.v.), Køle- og frysegods, Byggeelementer m.v. og Møbel- og tæppetransporter m.v. Også i år er transportpriserne det nøgletal, hvor flest transporttyper har oplevet en negativ udvikling. Hvor det sidste år var Byggeelementer m.v., som havde det mest positive nettotal, er transporttypen i år blevet overgået af Grus, sten m.v., efterfulgt af Kurértransport m.v., og de positive nettotal er meget lave. Sidste år havde Blandet palleteret stykgods m.v. det største negative nettotal, men er i år overgået af Køle- og frysegods, hvis nettotal er meget markant, efterfulgt af Affaldstransport og Træ (kævler m.v.) og følges tæt af Trucking. Specialtransporter, som har forbedret nettotallet noget, og Dagligvarer har de mindst negative nettotal. Transporttyperne er sat i rækkefølge efter udvikling i omsætning. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

20 Forventning og efter transporttyper Nettotal vægtet efter beskæftigelse Møbel- og tæppetransporter samt flytning Kurér-, ekspres- og budkørsel, pakketransport Landbrugs- og gartneriprodukter (inkl. foderstoffer og blomster) Grus, sten, sand, jord, cement og lignende 20 Affaldstransport (inkl. sikkerhedsmakulering og slamsugning) Trucking Blandet palleteret stykgods inkl. fragtmandslignende kørsel Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) Dagligvarer (kølede og ikke-kølede) -100 Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Byggeelementer og byggematerialer inkl. kranarbejde Specialtransporter (inkl. sværgods) Nettotal vægtet efter beskæftigelse Træ (kævler, forarbejdet og flis) Levende dyr tal er ikke tilgængelige for Køle- og frysegods (ikke dagligvarer) og Træ (kævler, forarbejdet og flis) pga. et for lavt antal svar Omsætning Økonomisk resultat Transportpriser Forventningerne til udviklingen i nøgletallene i det kommende år i forhold til vurderingen af det foregående år er i år i højere grad end på samme tid sidste år mere positive hos flertallet af transporttyperne, idet der i år er større og flere positive flertal i nøgletallene, især hvad angår omsætningens og transportprisernes udvikling. Træ (kævler m.v.) skiller sig ud ved at have entydigt og de største, markant negative nettotal i alle nøgletal, især i omsætningen og transportpriserne. Dagligvarer, som sidste år havde et markant positivt nettotal i omsætningen, har nu det næstmest negative i både omsætningen og især det økonomiske resultat. Trucking skiller sig omvendt ud ved at have markant positive nettotal det største i omsætningen og de næststørste i det økonomiske resultat og transportpriserne. Kurértransport m.v., Landbrugs- og gartneriprodukter, Grus, sten m.v., Trucking, Blandet palleteret stykgods m.v., Byggeelementer m.v. og Specialtransporter har entydigt positive nettotal, især i omsætningen og det økonomiske resultat. Også Specialtransporter har et markant positivt nettotal, hvad angår omsætningen, efterfulgt af Kurértransport m.v., Byggeelementer m.v., Grus, sten m.v. og Landbrugs- og gartne- 20 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2014

21 riprodukter. Møbel- og tæppetransporter m.v. har de mindst positive og Levende dyr har negative nettotal. Byggeelementer m.v. har det største og markant positive nettotal, hvad angår det økonomiske resultat. Også Specialtransporter, Levende dyr og Grus, sten m.v. har markante positive nettotal. Mindst positive nettotal har Blandet palleteret stykgods m.v., mens Køle- og frysegods har de tredjemest negative. Specialtransporter har igen i år det største positive nettotal i transportpriserne. Også Byggeelementer m.v. og Grus, sten m.v., som begge havde negative nettotal sidste år, har positive i år. De mindst positive nettotal har Blandet palleteret stykgods m.v., efterfulgt af Dagligvarer og Møbel- og tæppetransporter m.v., mens både Levende dyr og Køle- og frysegods har negative. Udvikling og efter andel af internationale transporter Nettotal vægtet efter beskæftigelse procent nationale transporter Mindre end 10 pct. internationale transporter pct. internationale transporter pct. internationale transporter Mere end 80 pct. internationale transporter Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Investeringer Transportpriser Kapacitetsudnyttelse Nettotal vægtet efter beskæftigelse Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Investeringer Transportpriser Kapacitetsudnyttelse Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark

22 Overordnet set har udviklingen været mere afdæmpet positiv i de fleste nøgletal for de fleste virksomheder, uanset omfanget af internationale transporter. Bortset fra investeringerne har et flertal af virksomhedstyper i hvert nøgletal oplevet lavere positive nettotal i år end sidste år. Modsat sidste år har alle oplevet fremgang i omsætningen i det forgangne år i forhold til sidste år, men udviklingen er ellers blandet, selvom ingen heller ikke i år har entydigt negative nettotal i alle nøgletal. Virksomheder med pct. internationale transporter har oplevet næststørst fremgang i omsætningen efter virksomheder med Mere end 80 pct. internationale transporter, men nettotallet er lavere end sidste år, og de har oplevet den største tilbagegang over det sidste år i både transportpriserne og det økonomiske resultat. Omvendt har de i væsentlig mindre grad end sidste år haft negative nettotal i investeringerne og er i år svagt positive i kapacitetsudnyttelsen. Hvor de sidste år havde de største positive nettotal i beskæftigelsen, har de dog i år kun svagt positive. Virksomheder med Mindre end 10 pct. internationale transporter skiller sig ud ved at have de eneste negative nettotal i beskæftigelsen og kapacitetsudnyttelsen, og de har de næstmest negative i investeringerne. Samtidig har de det laveste positive nettotal blandt alle virksomhedstyperne i omsætningen, men omvendt, bortset fra virksomheder med Mere end 80 pct. internationale transporter, også det eneste positive i det økonomiske resultat. Virksomheder med Mere end 80 pct. internationale transporter har haft en bedre udvikling end sidste år og har som de eneste et positivt nettotal i transportpriserne og har ellers de største positive nettotal i fem ud af seks nøgletal, stærkest i investeringerne, det økonomiske resultat og kapacitetsudnyttelsen. Virksomheder med pct. internationale transporter har i år en dårligere udvikling i de fleste nøgletal, undtagen beskæftigelsen og omsætningen. De har de største negative nettotal for investeringerne og de næststørste for transportpriserne og det økonomiske resultat, men det mest positive i beskæftigelsen. Virksomheder med 100 pct. nationale transporter har haft den næstmest positive udvikling af alle i investeringerne og kapacitetsudnyttelsen, men sidstnævnte er væsentlig under sidste år sammen med udviklingen i beskæftigelsen og omsætningen. De er især blevet ramt på transportpriserne og det økonomiske resultat. Forventning og efter andel af internationale transporter Nettotal vægtet efter beskæftigelse Nettotal vægtet efter beskæftigelse Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Investeringer Transportpriser Kapacitetsudnyttelse Omsætning Antal beskæftigede Økonomisk resultat Investeringer Transportpriser Kapacitetsudnyttelse Det skal bemærkes, at virksomheder med pct. internationale transporter, pct. internationale transporter og Mere end 80 pct. internationale transporter alle har et lavt antal respondenter. Da figuren viser nettotal vægtet efter beskæftigelse, er disse kategorier påvirkelige af enkelte store virksomheders angivelser. 100 procent nationale transporter Mindre end 10 pct. internationale transporter pct. internationale transporter pct. internationale transporter Mere end 80 pct. internationale transporter 22 Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark 2014

23 Forventningerne fremadrettet til det kommende år er i år generelt lidt mere positive både i forhold til erfaringen fra det forløbne år og især de fra sidste år. Bortset fra investeringerne, hvor et flertal af virksomhedstyperne har lavere forventninger både i forhold til erfaringen fra det forløbne år og forventningerne på samme tid sidste år, er de positive forventninger højere og de negative nettotal enten vendt til positive eller højere i begge tilfælde. Især hvad angår transportpriserne samt det økonomiske resultat i forhold til erfaringen fra det forløbne år og beskæftigelsen i forhold til forventningerne sidste år. Selvom der er sket en vis bedring i forhold til sidste år i fem ud af seks nøgletal, bortset fra investeringerne, skiller virksomheder med pct. internationale transporter sig igen i år ud ved at have de stærkeste, meget negative forventninger i de fleste nøgletal, mest i det økonomiske resultat, mindst i omsætningen, og er kun positiv i kapacitetsudnyttelsen, der især er bedre end sidste år. I forhold til det forløbne år er forventningerne forværrede til omsætningen, beskæftigelsen og investeringerne og forbedrede til det økonomiske resultat, transportpriserne og kapacitetsudnyttelsen. Virksomheder med Mindre end 10 pct. internationale transporter skiller sig ud ved at have de største positive nettotal i fire ud af seks nøgletal, mest i omsætningen og investeringerne, og de næststørste i beskæftigelsen og kapacitetsudnyttelsen. Forventningerne ligger både højere i forhold til især erfaringen fra det forløbne år og, bortset fra kapacitetsudnyttelsen, de fra sidste år, især til beskæftigelsen og omsætningen og mindst til det økonomiske resultat, især i forhold til forventningerne fra sidste år. Virksomheder med Mere end 80 pct. internationale transporter er næstmest optimistisk om det økonomiske resultat og transportpriserne noget bedre i forhold til sidste år, men kun lidt for sidstnævnte og lidt værre for førstnævnte i forhold til det forløbne. De er især blevet mere pessimistiske for investeringerne, især i forhold til det forløbne år, og lidt mere i kapacitetsudnyttelsen, men noget mere optimistiske i beskæftigelsen og omsætningen i forhold til sidste år, som de dog har afdæmpede forventninger til i forhold til det forløbne år. Især i forhold til det forløbne år er virksomheder med 100 pct. nationale transporter blevet mere optimistiske og har de største forventninger til kapacitetsudnyttelsen, men har igen i år negative forventninger til beskæftigelsen og som eneste anden type positive forventninger til investeringerne, men på et lavere niveau, og kun lidt bedre forventninger til det økonomiske resultat og transportpriserne end sidste år. Virksomheder med pct. internationale transporter har de største positive nettotal til beskæftigelsen, men, som de eneste pessimister i forhold til sidste år, de næstmest negative til investeringerne og transportpriserne. De er især mere optimistiske i beskæftigelsen i forhold til sidste år og transportpriserne og det økonomiske resultat i forhold til det forløbne. Konjunkturundersøgelse af vognmandserhvervet i Danmark