Dyre folkeskoler er ikke bedst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dyre folkeskoler er ikke bedst"

Transkript

1 21. OKTOBER 2004 FOLKESKOLEN Udgifter og resultater hænger ikke sammen på landets folkeskoler, viser en ny, meget omfattende analyse fra DA. Dyre folkeskoler er ikke bedst De dyreste folkeskoler er ikke de bedste. Faktisk hænger udgifter og resultater slet ikke sammen på landets folkeskoler, når man vurderer det ud fra elevernes karaktergennemsnit. På landsplan svinger udgifterne pr. elev fra kr. om året i den billigste kommune til kr. i den dyreste - og også elevernes gennemsnitskarakterer svinger meget fra kommune til kommune. Eleverne fra de dyreste folkeskoler får imidlertid ikke højere karakterer end eleverne fra de billigste skoler. Det viser en ny analyse, DA har foretaget ud fra kommunernes regnskabstal og karaktergennemsnittet for eleverne ved 9. klasses afgangsprøve. Prøven gennemføres og vurderes ensartet i hele landet. I forhold til den verserende debat om, hvorvidt der er sket besparelser i den kommunale folkeskole, viser DA s analyse, at høje udgifter på ingen måde giver kommunens borgere nogen garanti for Elevernes karakterer i dansk og matematik ved afgangsprøven i 9. klasse svinger med 1 karakter fra den bedste til den dårligste kommune, men der er ingen sammenhæng mellem kommunernes udgifter pr. elev og elevernes karakterer. 17 F A K T A Tal for de enkelte kommuner Tallene for hver enkelt kommunes udgifter pr. elev og karaktergennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve findes på fra den elektroniske udgave af Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda under Nyheder og analyser. gode resultater. Tværtimod giver analysen mange eksempler på kommuner med høje udgifter pr. elev, hvor eleverne får relativt lave karakterer. Kommunernes karaktergennemsnit er renset for betydningen af forældrenes uddannelsesbaggrund og andelen af indvandrerelever. Ifølge Undervisningsministeriet er det stort set kun de to forhold, der har påviselig betydning for karakterniveauet ved afgangsprøven i 9. klasse. 70 kommuner er dyre og mindre gode DA s analyse viser, at 70 af landets kommuner har en kombination af høje udgifter pr. elev og karakterer under landsgennemsnittet. Høje udgifter ledsages dermed oftere af lave karakterer end af høje. Kun i 58 kommuner bliver høje udgifter også fulgt af høje karakterer. Ser man omvendt på kommuner, hvis udgifter er under landsgennemsnittet, er der 88 kommuner, der får højere karakterer end landsgennemsnittet, mens andre 58 kommuner både har lave udgifter og lave karakterer. Der er med andre ord langt fra nogen sikkerhed for, at høje udgifter pr. elev også fører høje karakterer med sig for kommunens elever. FOLKESKOLEN Se hvilke kommuner, der har dyre folkeskoler, men kun får lave karakterer. Side 3 INTEGRATION Hver tredje kvindelig indvandrer i Danmark tjener ikke på at tage et arbejde. Side 4 EFTERUDDANNELSE Kort tid efter folkeskolen må mange unge opfriske deres basale færdigheder. Side 5

2 21. OKTOBER 2004 SIDE 2 En enkelt elev kr. dyrere Når udgiften pr. elev svinger med knap kr. om året fra den billigste til den dyreste kommune, svarer det til, at én elev over et helt skoleforløb fra børnehaveklasse til 9. klasse koster kr. mere i én kommune end i en anden. Især er der - som det også kan ses af kortet på side 3 - store forskelle mellem Øst- og Vestdanmark. En elev koster i gennemsnit kr. mere på Sjælland end i Jylland - endda efter der er korrigeret for, at lærerne på grund af stedtillæg typisk får mere i løn på Sjælland. Analysen viser til gengæld, at hverken lav klassekvotient, mange indvandrerelever eller små skoler nødvendigvis giver højere udgifter pr. elev i kommunerne. Esbjerg og Frederiksberg To større bykommuner som Esbjerg og Frederiksberg kommer meget forskelligt ud af sammenligningen. De har begge indbyggere, og der er ikke langt mellem de karaktergennemsnit, eleverne bevæger sig ud i verden med efter skolen. Der er imidlertid betydelig forskel på de to kommunernes årlige udgifter pr. elev i folkeskolen. I Frederiksberg kommune koster en elev kr. om året, mens en elev i Esbjerg koster kr. om året i gennemsnit. Forskellen er altså næsten på kr. om året pr. elev, og alligevel får Esbjergs bysbørn lidt højere karakterer (7,98) end Frederiksbergs (7,78). Esbjerg og Frederiksberg adskiller sig bl.a. ved, at indbyggernes uddannelsesniveau er langt højere på Frederiksberg end i Esbjerg. Samtidig er Esbjerg mere socialt udsat med flere førtidspensionister og flere på kontanthjælp. Andelen af indvandrere er derimod stort set den samme. Hvis Frederiksbergs udgifter pr. elev blev bragt ned på Esbjergs niveau, kunne kommunen årligt frigøre 46 mill. kr. til at forbedre undervisningen eller til andre formål. - fla ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade København V Telefon Telefax Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen Redaktion: Uffe Kristensen Rasmus Reeh Pedersen Administration: Birgit Rasmussen Internet: Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis udgave, der bestilles under abonnement på: Oplag: ISSN: Skolepasning skal bruges aktivt A L E D E R Af Jørn Neergaard Larsen, Dansk Arbejdsgiverforening Det er flere år siden, danskerne første gang fik at vide, at en af nationens stoltheder, folkeskolen, ikke var så verdens bedste endda. Danske elever var langt fra så gode til at læse, stave og regne, som vi havde en forventning om. Siden er fulgt flere undersøgelser, der mere eller mindre har vist det samme. OECD s seneste undersøgelse viste, at hele 18 pct. af de unge, som afslutter folkeskolen, ikke har almene færdigheder i blandt andet læsning og regning, der sætter dem i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Et resultat, der er helt utilfredsstillende. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har taget de første skridt til at forbedre folkeskolen, men skal folkeskolen for alvor leve op til at være fundamentet for Danmark i en globaliseret verden, så må der mere til. Når man ser hvor stor forskel, der er på, hvordan de enkelte kommuner udnytter de penge, de har til rådighed for folkeskolen, så er det oplagt, at der er meget at hente ved, at de bedre kommuner bruges som model for de mindre gode. En mulighed er også at se på de store ressourcer, samfundet i dag bruger på at passe børn, både før de kommer i skole og samtidig med, at de går i skole. Ikke mindst de ressourcer, der bliver brugt på pasning af skolebørn i fritidsordninger, bør kunne bruges til at give børnene flere tilbud, fx i form af hjælp til at klare dagens lektier. Vi ved fra Danmarks Statistik, at flere og flere børn i skolens yngre aldersklasser bliver passet på skolerne eller i fritidshjem uden for den almindelige skoletid. Det gælder i dag omkring 60 pct. af de 6-10-årige børn, og 85 pct. af disse børn bliver passet på selve skolen. Samfundets udgifter til pasning af skolebørn i den alder er derfor også steget markant og har nu rundet fire mia. kr. om året. Når vi samtidig ved, at især de første skoleår har stor betydning for elevernes læse- og regnefærdigheder, er det naturligt at spørge, om ikke udgiften til pasning kan bruges bedre til også at lære børnene noget. Det er allerede til gavn for både forældrene og arbejdsmarkedet, at skolebørnene kan blive passet efter skoletid, men det kunne og burde også være til gavn for børnenes indlæring.

3 21. OKTOBER 2004 SIDE 3 FOLKESKOLEN Find din kommune på kortet og se udgifter og resultater. Folkeskolernes Danmarkskort Det er langt fra nogen selvfølge, at høje udgifter pr. elev giver sig udtryk i gode resultater, når man måler det på elevernes karaktergennemsnit. Faktisk er det undtagelsen snarere end reglen, viser DA s nye analyse. I 70 kommuner er udgifterne pr. elev højere end landsgennemsnittet, mens elevernes karakterer ved afgangsprøven i 9. klasse er lavere end landsgennemsnittet. Find nøgletal for alle kommuner på Analysen er foretaget på baggrund af tal fra UNI-C og Danmarks Statistik. Der mangler data for nogle ganske få kommuner, herunder Bornholm. - fla Udgifter under gennemsnit, karakterer over gennemsnit Udgifter over gennemsnit, karakterer over gennemsnit Udgifter under gennemsnit, karakterer under gennemsnit Udgifter over gennemsnit, karakterer under gennemsnit

4 21. OKTOBER 2004 SIDE 4 INTEGRATION Danmark halter efter Tyskland, når man ser på indvandrernes økonomiske tilskyndelse til at arbejde. For hver fjerde indvandrer i Danmark kan det slet ikke betale sig. Hver tredje kvindelig indvandrer i Danmark tjener slet ikke noget på at arbejde i forhold til at være på overførselsindkomst. Hver anden kvindelig indvandrer får mindre end 750 kr. om måneden ud af at arbejde, viser de nye beregninger fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Indvandrerkvinder taber penge på at arbejde Hver tredje indvandrerkvinde i Danmark har intet økonomisk ud af at gå på arbejde i forhold til at være på overførselsindkomst. Og selv om den økonomiske tilskyndelse er noget større for mandlige indvandrere i Danmark, så klinger det væsentligt mere i pengepungen hos de tyske indvandrere at gå på arbejde. Det viser en ny rapport fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, som sammenligner integrationen i Tyskland og Danmark. Rapporten er blevet til i samarbejde med det tyske institut for beskæftigelsesstudier, og konklusionerne peger på væsentligt stærkere økonomiske incitamenter til at arbejde i Tyskland: For hver tyvende tyske indvandrer, kan det slet ikke betale sig at arbejde, og for hver femte er fortjenesten mindre end 100 euro (ca. 750 kroner) om måneden. For de danske indvandrere er billedet, at hver fjerde i princippet tager penge med på arbejde, mens endnu flere tjener mindre end 750 kroner om måneden. Forskningschef ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Torben Tranæs, forklarer om forskellen på de to lande: Det tyske lønniveau er lavere end det danske, og det er ydelsen ved ledighed også. Men forskellen ligger først og fremmest i, at gabet mellem løn og ydelser er væsentligt større i Tyskland, end det er i Danmark. De danske dagpenge og kontanthjælpen ligger simpelthen tættere på, hvad man kan tjene ved at arbejde. Mange tjener ikke på arbejde Fortjeneste pr. måned ved job, pct Indvandrere, Tyskland Indvandrere, Danmark Mænd Kvinder Mænd Kvinder < 0 euro < 0 euro < 100 euro < 100 euro Anm: Beregningerne omfatter årige. Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed Den relativt lille forskel i Danmark gælder ikke kun indvandrere, men fordi indvandrere ofte har lavere kvalifikationer og derfor lavere betalte job end andre danskere, er effekten tydeligst her. I en sammenlignelig undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed i 2001 var det 6-10 pct. af alle danskere, der slet ikke havde økonomisk fordel af arbejde. F A K T A Sådan er opgørelsen foretaget De danske og tyske forskere har beregnet, hvad ikke-vestlige indvandrere har ud af at gå på arbejde i forhold til passiv forsørgelse. Beregningerne tager højde for de øgede udgifter til bl.a. transport og evt. børnepasning, der er ved at være i arbejde. Især indvandrerkvinderne har lavt betalte job, hvilket giver dem særligt svage økonomiske incitamenter. Negativ effekt Som forsker ønsker Torben Tranæs ikke at gå ind i en debat om, hvad man eventuelt skal gøre ved den manglende økonomiske tilskyndelse til at arbejde, men han siger: Vores forskning tyder på, at de manglende incitamenter i Danmark har en negativ effekt på indvandreres beskæftigelse. Tyskland har et velfærdssystem, som bygger på et optjeningsprincip, hvor ydelserne ved ledighed som udgangspunkt er lave, men stiger ved længere tids tilknytning til arbejdsmarkedet. Modsat har det danske velfærdssystem relativt høje, universelle ydelser, som alle får, hvis de opfylder bestemte kriterier. En anden forskel er, at det danske arbejdsmarked i mindre grad belønner erhvervsuddannelser, som indvandrerne har taget i hjemlandet. - ufk

5 21. OKTOBER 2004 SIDE 5 VOKSENUDDANNELSE Mange årige tager almen voksenuddannelse, selv om de næsten lige har forladt folkeskolen. Helt unge må tage almen voksenuddannelse Mindre end fem år efter de er gået ud af folkeskolen, sætter mange unge sig på skolebænken for at lære det samme igen. Unge bruger ligefrem de almene voksenuddannelser mere end de ældre borgere, der har undervisningen i folkeskolen væsentligt mere på afstand. Dette umiddelbart overraskende resultat fremgår af en ny opgørelse, DA har foretaget af brugerne af almen voksenuddannelse (AVU) i Danmark. Tallene understøtter OECD s såkaldte PISA-undersøgelse fra 2000, der konkluderede, at den danske folkeskole ikke formår at give alle elever de nødvendige forudsætninger for at klare sig på arbejdsmarkedet eller igennem en ungdomsuddannelse. Faktisk mangler 18 pct. af de unge disse grundlæggende færdigheder, påpegede OECD. Tallene i figuren omfatter alene personer af dansk oprindelse og efterkommere af indvandrere - altså udelukkende personer, der er født i Danmark og har gået i dansk grundskole. Førstegenerationsindvandrere, der ikke nødvendigvis har gennemgået dansk grundskole, er udeladt af tallene. Tendensen til, at årige relativt set bruger AVU meget, er dog den samme for indvandrergruppen. I amterne, som har ansvaret for AVU, modtages tallene med en vis forbavselse: Umiddelbart kommer tallene som en overraskelse for mig, siger Søren Eriksen, der er viceamtsborgmester i Vest- Mange unge bruger almen voksenuddannelse Årselever pr personer, år år år år år 60 år + Anm: Undersøgelsen omfatter personer af dansk herkomst og efterkommere født i DK af indvandrere. Gruppen årige omfatter ca personer. Kilde: Danmarks Statistik. sjællands Amt og formand for Amtsrådsforeningens Undervisnings- og Kulturudvalg. Men når jeg tænker nærmere over det, er det ikke unaturligt. Mange årige er kommet til en fase i deres liv efter skole og måske rejser og forskellige småjob, hvor de skal til at tage stilling til, hvad de skal på længere sigt. Hvilket job vil jeg have? Hvilke forudsætninger kræver den uddannelse, jeg vil tage? Og her er det naturligt, at de supplerer eller genopfrisker deres kunnen fra folkeskolen gennem almen voksen- og efteruddannelse, siger Søren Eriksen. Han peger desuden på den landsdækkende kampagne Spids pennen, som F A K T A Almen voksenuddannelse (AVU) Uddannelserne er et bredt udbud af almene fag såsom dansk, engelsk, tysk, matematik og psykologi m.fl., der niveaumæssigt svarer til folkeskolens 9. eller 10. klasse. amterne netop er i færd med at søsætte sammen med Undervisningsministeriet. Kampagnen er for såkaldt forberedende voksenundervisning (FVU), der udelukkende omfatter undervisning i dansk og matematik, så deltagerne er klar til undervisning på niveau med folkeskolens afsluttende klassetrin (f.eks. i form af AVU). Målgruppen for kampagnen er den gruppe af voksne, som OECD i 2000 anslog havde utilstrækkelige læse- og regnefærdigheder til fremtidens arbejdsmarked. Gruppen er ifølge OECD på ca. en million danskere. Også blandt brugerne af FVU er der mange unge, der har forladt folkeskolen kun få år forinden årige udgør 12 pct. af alle deltagerne på FVU. Og yderligere 14 pct. af alle deltagerne er mellem 20 og 25 år. -ufk

6 21. OKTOBER 2004 SIDE 6 NOTA BENE Ny europæisk stress-aftale Parterne på det europæiske arbejdsmarked underskrev den 8. oktober 2004 en ny rammeaftale for arbejdsrelateret stress. Stress-aftalen skal skabe øget forståelse for stress på arbejdspladsen og er bl.a. foranlediget af EU-kommissionens seneste undersøgelser, der viser, at 28 pct. af den europæiske arbejdsstyrke er påvirket af arbejdsrelateret stress. Aftalen indeholder forslag til metoder til at identificere, forebygge og løse stress-relaterede problemer på arbejdspladsen og skal være implementeret på nationalt plan inden tre år. DA har forestået forhandlingerne på vegne af den europæiske arbejdsgiverorganisation, UNICE. DK hæver mål for beskæftigelse Regeringen stiller sig ikke tilfreds med Lissabon-strategiens mål om en beskæftigelsesprocent på 70 og har sat sig for, at den danske beskæftigelsesfrekvens for de årige skal stige til 75,5 pct. i 2010 fra godt 74 pct. i dag. Det fremgår af den danske handlingsplan for beskæftigelsen den såkaldte NAP der er sendt som bidrag til EU s samlede beskæftigelsesstrategi. Blandt midlerne til at øge beskæftigelsen peger regeringen på bedre integration af indvandrere, at unge hurtigere kommer igennem uddannelsessystemet og en styrket seniorpolitik. Efteruddannelse vigtig for succes Virksomheder anser efteruddannelse for at være en vigtig faktor for succes og overlevelse. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut har foretaget af servicevirksomheder. Undersøgelsen påpeger, at der er forskelle mellem offentlige og private virksomheders måder at opkvalificere deres medarbejdere på. Store private virksomheder prioriterer mere intern efteruddannelse som sidemandsoplæring, hvor indholdet hænger sammen med de daglige arbejdsprocesser, mens offentlige servicevirksomheder lægger mere vægt på faste regler og procedurer og brug af offentlige uddannelser. - rrp

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre

Ældre får lige så ofte arbejde som yngre 13. JUNI 2002 11 ARBEJDSMARKED Ældre ledige, der bliver henvist til en jobsamtale, har nøjagtigt de samme chancer for at komme i arbejde igen som yngre ledige. Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen, 2002. Ældre

Læs mere

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet

Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet 4. juli 2014 ARTIKEL Af David Elmer & Louise Jaaks Sletting Flere end hver femte ledige indvandrer står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet Hver femte mandlig og hver fjerde kvindelig indvandrer,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

11.000 unge tager folkeskolefag om

11.000 unge tager folkeskolefag om 7. juni 2012 ARTIKEL Af David Elmer 11.000 unge tager folkeskolefag om Sidste år tog 11.000 unge, der ellers havde mindst ni års folkeskole i rimelig frisk erindring, basale folkeskolefag om igen. Det

Læs mere

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet

Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet 13. MAJ 2004 Flere af målene for de fire højtprioriterede arbejdsmiljøproblemer i regeringens og parternes Prioriteringsplan er stort set nået. Arbejdsmiljømål på vej til at blive indfriet På bare to år,

Læs mere

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen

Uddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt

Læs mere

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne

Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne 3. juli 2012 ARTIKEL Af David Elmer Unge med lave folkeskolekarakterer vælger erhvervsuddannelserne De unge deler sig i to grupper: Dem med de høje karakter vælger gymnasiet, og dem med de lave vælger

Læs mere

Stigende frafald på alle uddannelser

Stigende frafald på alle uddannelser 4. NOVEMBER 2004 FRAFALD Fra ungdomsuddannelserne til de lange forskeruddannelser går det samme vej: Flere og flere elever og studerende giver op undervejs, viser nye tal. Stigende frafald på alle uddannelser

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år

unge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år 3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Somaliere er dyre - polakker er billigere

Somaliere er dyre - polakker er billigere 25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne

Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Sprogscreeningsværktøj til erhvervsuddannelserne Fastholdelseskaravanen v/ projektleder Preben Holm Konference 16. September 2010 Præsentation af sprogscreeningsværktøj Præsentation af Fastholdelseskaravanen

Læs mere

Overgangsydelsens død skabte jobboom

Overgangsydelsens død skabte jobboom 3. JUNI 25 11 BESKÆFTIGELSE Overgangsydelsens død skabte jobboom De ældre har båret hele væksten i den danske beskæftigelse de seneste syv år. Årsagen er til dels afskaffelsen af overgangsydelsen. 1 9

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked

Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening

Tema: Uddannelse RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Dansk Arbejdsgiverforening Tema: Uddannelse ARBEJDS 20 04 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Arbejdsmarkedsrapport 2004 Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 13 arbejdsgiverorganisationer inden

Læs mere

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen

Europa-Kommissionen: Afskaf efterlønnen 15. APRIL 04 EFTERLØN EU-landene har netop givet hinanden håndslag på, at de vil efterleve henstillingerne fra den ekspertgruppe, der vil have fjernet de danske incitamenter til tidlig tilbagetrækning.

Læs mere

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016

Analyse. Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 21. december 2016 Analyse 21. december 216 Flere går på gymnasier med mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere Af Nicolai Kaarsen, Kathrine Bonde og Laurids Leo Münier Den tidligere undervisningsminister bebudede,

Læs mere

Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker

Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker 19. juli 217 ARTIKEL Af Mikkel Ballegaard Pedersen & Rasmus Brygger Jobcentrene: Tiltag på integrationsområdet virker Jobcentercheferne giver integrationstiltag medvind i en ny rundspørge. Forsker siger,

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Store kommunale forskelle på kontanthjælpsmodtageres jobparathed

Store kommunale forskelle på kontanthjælpsmodtageres jobparathed 12. oktober 2015 ARTIKEL Af Rasmus Brygger Store kommunale forskelle på kontanthjælpsmodtageres jobparathed Mens nogle kommuner vurderer, at op mod halvdelen af deres kontanthjælpsmodtagere er jobparate,

Læs mere

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208

+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208 Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

De forberedende tilbud og de udsatte

De forberedende tilbud og de udsatte April 2017 De forberedende tilbud og de udsatte unge - Region Hovedstaden i fokus I dette notat beskrives brugen af de forberedende tilbud i perioden 2008 til 2013 samt, hvordan de udsatte unge i samme

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I SOLRØD SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt siden

Læs mere

Nøgletal. Ligestilling

Nøgletal. Ligestilling Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig

Læs mere

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010

Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritetsbaggrund? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010 Er den svære ungdom særlig svær for unge med minoritets? Fastholdelseskaravanen Netværksmøde den 15. september 2010 Den skizofrene tidsånd De to poler: Individualiseringen De unge frisættes: de skal drømme

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17

KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 KV 2017 HVORDAN ER DET GÅET I VESTHIMMERLAND SIDEN SIDSTE KOMMUNALVALG? DE SEKS VIGTIGSTE RESULTATER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET #KV17 OFFENTLIGT FORSØRGEDE Beskæftigelsen i Danmark er steget næsten uafbrudt

Læs mere

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik

Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik Flere elever opnår mindst 2 i dansk og matematik 85 procent af eleverne i 9. klasse opnår mindst 2 i dansk og matematik Fra august 2015 blev der indført adgangskrav på blandt andet mindst 2 i både dansk

Læs mere

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag

Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag Kan folkeskolen favne drengene godt nok? Drengene klarer sig dårligere end pigerne i 4 ud af 5 fag I fire ud af fem fag ved afgangsprøverne i 9. klasse klarer pigerne sig bedre end drengene. En gennemgang

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Pligt til uddannelse?

Pligt til uddannelse? Pligt til uddannelse? - en analyse af unge kontanthjælpsmodtageres uddannelsesmønstre Rapporten er udarbejdet af DAMVAD A/S for DEA af seniorkonsulent Maria Lindhos, Konsulent Magnus Balslev Jensen og

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik

Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik Hver sjette elev forlader skolen uden at bestå dansk og matematik AE har set på resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve for alle 9. klasseelever sidste sommer. Godt 16 procent eller mere end hver sjette

Læs mere

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE?

VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 15. maj 2006 af Niels Glavind Resumé: VEJEN TIL GYMNASIET - HVEM GÅR VIA 10. KLASSE? 10. klassernes fremtid er et af de mange elementer, som er i spil i forbindelse med diskussionerne om velfærdsreformer.

Læs mere

Almindelig praktik afløser skolepraktik

Almindelig praktik afløser skolepraktik 20. JANUAR 2005 PRAKTIKPLADSER Skolepraktik afløses af ordinære praktikforløb ude på virksomhederne, viser nye tal. Almindelig praktik afløser skolepraktik Fire ud af fem skolepraktikpladser erstattes

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET

INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end

Læs mere

Danmark investerer mest i efteruddannelse

Danmark investerer mest i efteruddannelse 7. OKTOBER 24 EFTERUDDANNELSE Både det offentlige og de danske virksomheder bruger væsentligt flere penge på voksen- og efteruddannelse end EU-partnerne, viser en ny analyse fra DA. 16 Danmark investerer

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE

FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE 1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017

Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 Bilag 2 Statistik om tosprogede elever på folkeskolerne i Aalborg Kommune 2017 I dette bilag anvendes en række af skolevæsnets eksisterende data til at undersøge, hvilken betydning andelen af tosprogede

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 2 Indhold: Ugens temaer Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens temaer: Overrepræsentation af indvandrere på kontanthjælp og førtidspension

Læs mere

Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet

Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet 19. maj 217 ARTIKEL Af Kristian Stokholm Erhvervsskoler: Reform har løftet niveauet Dygtigere, mere motiverede elever, der møder op til undervisningen, og som ikke falder fra. Det er ifølge skolerne den

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse

Forslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse 2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau

Flere ufaglærte arbejder på højt niveau 21. januar 2014 ARTIKEL Af David Elmer Flere ufaglærte arbejder på højt niveau Der er blevet markant færre ufaglærte i Danmark, men de er til gengæld blevet opkvalificeret i sådan en grad, at langt flere

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

unge er hverken i job eller i uddannelse

unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst

Læs mere

Notat om aftenskolernes økonomiske situation

Notat om aftenskolernes økonomiske situation Notat om aftenskolernes økonomiske situation Dansk Folkeoplysnings Samråds sekretariat Senest ajourført januar 2013 Indhold: Kommunerne bliver ved med at spare på aftenskolerne Kommunerne forskelsbehandler

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg September 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland Beskæftigelsestilskuddet beregnes på baggrund af udviklingen i Aalborgs

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Markant færre overførselsmodtagere

Markant færre overførselsmodtagere Debatten om antallet af overførselsmodtagere Markant færre overførselsmodtagere de seneste 2 år Debatten om antallet af overførselsmodtagere er blusset op igen efter at Dansk Arbejdsgiverforening konkluderede,

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal.

10. JUNI 1999. end 90 pct. af tiden. I alt er der nu 129.000 marginaliserede, nye tal. 10. JUNI 1999 10 MARGINALISERING Opsvinget er ikke kommet de mest ledige til gode. På et år er der blevet knap 10.000 flere dybt marginaliserede, der i tre år har været væk fra det ordinære arbejdsmarked

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse

Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse 12. JUNI 2003 11 Arbejdsløshed får ikke indvandrere til at rejse Ja, det er en ikkehistorie, men det bliver den næsten ikke dårligere af: Indvandrere med danske uddannelser flygter slet ikke fra arbejdsløshed

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold

Orientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold 2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA

PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA PRES PÅ ARBEJDSMARKEDET I EUROPA Pres på arbejdsmarkedet i Europa ØKONOMISK ANALYSE Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Tusindvis af skjulte ledige

Tusindvis af skjulte ledige Den relativt lave arbejdsløshed har fået flere til at frygte, at vi om kort tid kommer til at mangle hænder på arbejdsmarkedet. Flere aktører har derfor kaldt på reformer, som løfter udbuddet af arbejdskraft,

Læs mere