Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---"

Transkript

1 Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af

2 Struktur Indledning og hovedresultater Medarbejderprofiler og karrierevalg Ændringer i ansættelsesforhold i forbindelse med sektorskift Fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere Motiver for karrierevalg forskelle mellem grupperne Kompetencegenanvendelse Metodiske bemærkninger Slide 2

3 1. Indledning --- om undersøgelsens udgangspunkt og fortolkningen af resultater I det følgende præsenteres resultaterne af s analyse af højtuddannedes karriereveje til og fra staten Analyserne er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2926 højtuddannede, der i perioden har foretaget et af følgende skift: Fra staten til det private Fra staten til amt eller kommune Fra det private til staten Fra amt eller kommune til stat Fra en organisation i staten til en anden (internt statsligt mobile) Samt højtuddannede, der i perioden 1998 til 2006 har været ansat i den samme statslige organisation (statsligt immobile) Undersøgelsens resultater skal læses i lyset af denne afgrænsning af undersøgelsespopulationen Slide 3

4 1. Indledning --- om undersøgelsens udgangspunkt og fortolkningen af resultater Oversigt over analysen I afsnit 1 opsummeres analysens resultater I afsnit 2 gennemføres en analyse af sammenhængene mellem karrierevalg og de højtuddannedes baggrunde I afsnit 3 undersøges hvilke ændringer i ansættelsesforhold, der følger af de forskellige jobskift I afsnit 4 analyseres motiverne for jobskifte. De mest udslagsgivende faktorer præsenteres og det identificeres hvilke faktorer, der henholdsvis tiltrækker og frastøder højtuddannede medarbejdere I afsnit 5 analyseres forskelle mellem de 6 typer karrierevalg i relation til hvilke faktorer, der har været udslagsgivende for karrierevalget I afsnit 6 analyseres kompetencegenanvendelsen og kompetenceefterspørgslen i forbindelse med de højtuddannedes sektorskift Sidst i slideshowet findes en række metodiske bemærkninger til analysen Som appendiks findes en særskilt analyse af sammenhængen mellem køn og de udslagsgivende faktorer for karrierevalg Metodenotat findes også som selvstændigt bilag Slide 4

5 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 2: Medarbejderprofiler og karriereskift Chancen for at skifte fra staten til: Privat sektor er: Højere for mænd end for kvinder Højere jo yngre man er Højere for medarbejdere med jordbrugs-og veterinæruddannelser end for de øvrige uddannelsesgrupper Lavere for officerer end for de øvrige uddannelsesgrupper Amter og kommuner er: Højere for højtuddannede med sundheds-og samfundsvidenskabelige uddannelser Højere for medarbejdere med en ph.d. grad Højere for højtuddannede med hjemmeboende børn Højere for kvinder Slide 5

6 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 2: Medarbejderprofiler og karrierevalg Chancen for at skifte til staten fra: Privat sektor er: Højere for chefer end for menige medarbejdere Højere for ingeniører, arkitekter, naturvidenskabere, økonomer og humanister end for øvrige uddannelsesgrupper Lavere for ph.d.er end for højtuddannede uden en ph.d. grad Lavere for medarbejdere med officersuddannelse end for øvrige uddannelsesgrupper Andre statslige organisationer er: Højere for ph.d.er Højere for jurister Lavere for naturvidenskabere, jordbrugs og veterinæruddannede, ingeniører og personer med sundhedsvidenskabelige uddannelser Lavere jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet Amter og kommuner er: Markant højere for medarbejdere med en sundhedsvidenskabelig uddannelse Højere for arkitekter, humanister, naturvidenskabere, bibliotekarer, samfundsvidenskabere og økonomer Højere for kvinder end mænd Lavere jo længere tid man har været på arbejdsmarkedet Lavere for ph.d.er Slide 6

7 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 3: Hvad opnår eller mister medarbejderne ved jobskifte? Løn Et jobskifte medfører generelt lønstigning* Skiftet fra staten til det private giver den højeste lønstigning på i snit kr. om måneden Skiftet fra staten til amt eller kommune eller til et andet job i staten giver en lønstigning på kr. om måneden, mens lønnen er uændret ved skift fra amt eller kommune til stat Personer, der skifter fra det private til staten oplever generelt et lønfald på ca kr. om måneden Arbejdstid Tre ud af fire oplever ikke væsentlige ændringer i arbejdstid ifm. jobskifte* Dog oplever 22 pct. af dem, der skifter fra amt eller kommune til staten en stigning i arbejdstid, mens kun 11 pct. oplever et fald De statsligt internt mobile tegner sig for den højeste andel, der arbejder > 45 timer om ugen både før og efter jobskifte Karriereudvikling 8 ud af 10 fastholder deres placering i stillingshierarkiet ved jobskifte Jobskiftere fra staten til hhv. det private eller amt og kommune tegner sig for den største andel, der rykker op i stillingshierarkiet (14 pct.) Jobskifte fra det private til staten tegner sig for den største andel, der rykker ned i stigningshierarkiet (21 pct.) * Der er kontrolleret for placering i stillingshierarkiet Slide 7

8 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 4: Fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere Forventninger til det nye job: Højtuddannede forventer generelt mere i løn samt bedre arbejdsvilkår i forhold til ferie, barsel, seniorordning mv. på tværs af jobskift Jobskiftere fra staten til det private vs. fra det private til staten har modsatrettede forventninger til forandringerne i løn, arbejdstimer, tryghed i ansættelse og øvrige ansættelsesvilkår For de tre øvrige grupper er billedet stort set ens og i tråd med de overordnede konklusioner Motiver for jobskifte: De mest betydningsfulde motiver for jobskifte er: Mulighed for faglig udvikling De personlige frihedsgrader, der ligger i jobbet Jobbets mulighed for videre karriere De mindst betydningsfulde motiver for jobskifte er: Ønsket om en hierarkisk organisering Den sociale prestige ved arbejdet Arbejdstempoet Ligheder i motiverne Det er i høj grad i samme faktorer, der er mest udslagsgivende for de højtuddannedes karrierevalg uafhængigt af hvilket valg de foretager I afsnit 5.3. analyseres forskelle mellem grupperne Slide 8

9 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 4: Fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere Tiltrækning vs. frastødning af medarbejdere Et snævert flertal skifter job primært på grund af de positive egenskaber ved deres nye arbejdsplads (vs. negative forhold ved den gamle arbejdsplads). Det positive tilvalg er mest markant for jobskiftere fra amt og kommune til staten Fravalget af den tidligere arbejdsplads er mest markant for skift fra stat til amt og kommune Hvilke egenskaber tiltrækker vs. frastøder? Tiltrækker: Muligheder for faglig udvikling, mulighed for videre karriere dog væsentlige forskelle på tværs Frastøder: Nærmeste leders lederevne, det psykiske arbejdsmiljø et generelt træk Slide 9

10 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 5: Motiver for karrierevalg forskelle mellem grupperne Sammenlignet med de øvrige karriereskift tiltrækker staten i højere grad medarbejdere fra: Privat sektor på baggrund af: Det akademiske miljø på arbejdspladsen Balance mellem arbejdsmængde og arbejdstid Formel kompetenceudvikling Øvrige arbejdsvilkår (ferie, barsel mv.) Andre statslige organisationer på baggrund af: Placering i stillingshierarkiet Den sociale prestige ved arbejdet Amter og kommuner på baggrund af: Det akademiske miljø Muligheder for formel kompetenceudvikling Muligheder for videre karriere Slide 10

11 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 5: Motiver for karrierevalg forskelle mellem grupperne Sammenlignet med de øvrige karriereskift tiltrækker den private sektor i højere grad medarbejder fra staten på baggrund af: Lønniveauet Arbejdets værdi for slutbrugerne Omfanget af plads til idérigdom Muligheder for videre karriere Ønsket om flad organisering Sammenlignet med de øvrige karriereskift tiltrækker kommuner og amter i højere grad medarbejder fra staten på baggrund af: Nærmeste leders lederevne Mulighed for videre karriere Slide 11

12 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 6: Hvilke kompetencer hhv. genbruges og opbygges i forbindelse med jobskifte? Efterspørgsel efter kompetencer De 5 mest efterspurgte kompetencer er ens på tværs af de tre sektorer. Disse er (i) specialviden inden for fagområde, (ii) analysekompetencer, (iii) evne til at arbejde tværfagligt, (iv) skriftlig og (v) mundtlig fremstilling. Kompetencegenbrug Medarbejdere rekrutteres i høj grad på baggrund af deres kompetencer inden for de 5 ovenstående områder dette gælder på tværs af sektorer. Slide 12

13 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 6: Hvilke kompetencer hhv. genbruges og opbygges i forbindelse med jobskifte? Kompetenceopbygningsbehov Jobskifte til staten Staten som kompetenceudvikler: Ved jobskifte til staten er der en række kompetencer, der er i højere grad skal opbygges end ved jobskifte fra staten. Det drejer sig særligt om: Specialviden inden for fagområde, sagsbehandling, skriftlig fremstilling, mundtlig fremstilling samt kommunikation og mediehåndtering Jobskifte fra staten Sektorspecifikke behov: Behovet for opbygning af kompetencer drejer sig primært om kompetencer rettet mod det private erhvervsliv, herunder forretningsforståelse og salg og markedsføring, men også projektledelse. Internt mobile medarbejdere har behov for at opbygge kompetencer inden for projektledelse, proceskompetence, kommunikation og mediehåndtering samt specialviden inden for fagområde. Slide 13

14 1. Undersøgelsens hovedresultater --- Afsnit 6: Hvilke kompetencer hhv. genbruges og opbygges i forbindelse med jobskifte? Overordnet ses en tendens til, at staten sammenlignet med de øvrige sektorer ikke i lige så høj grad ansætter medarbejdere ud fra de kompetencer, de besidder, men derimod giver dem muligheden for at opbygge de manglende kompetencer Slide 14

15 2. Hvilke højtuddannede foretager hvilke karrierevalg?--- En analyse af medarbejderprofiler og karrierevalg

16 2. Medarbejderprofiler og karrierevalg --- Tilgang I det følgende analyseres de højtuddannedes profil Der foretages sammenligning af gruppernes sammensætning med hensyn til: Alder Køn Uddannelse Placering i stillingshierarkiet Familiemæssig situation Antal år på arbejdsmarkedet Først præsenteres gruppernes fordeling i relation til disse baggrundsvariable i en række frekvenstabeller (slide 17 til 24) Så præsenteres resultaterne af en række spørgsmål stillet til de statsligt immobile (slide 25) Dernæst gennemføres regressionsanalyser, der med kontrol for de øvrige baggrundsvariable viser, hvilke forskelle, der er på de 6 grupper af karrierevalg (slide 26 til 36) Slide 16

17 2.1 Har køn betydning for sektorskift? Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Total Mænd 60 % 43 % 56 % 40 % 52 % 70 % 58 % Kvinder 40 % 57 % 44 % 60 % 48 % 33 % 42 % N Flere kvinder end mænd skifter mellem stat og amt eller kommune Flere mænd end kvinder skifter mellem staten og det private Den høje andel af mænd i gruppen af statsligt immobile skyldes fortrinsvist, at gruppen af officerer (326 personer) fastholder stilling indenfor forsvaret og stort set kun består af mænd Slide 17

18 2.2 Har alder betydning sektorskift? Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Total <34 år 20 % 14 % 18 % 26 % 17 % 4 % 13 % år 51 % 55 % 46 % 46 % 52 % 37 % 44 % år 24 % 23 % 24 % 18 % 24 % 48 % 34 % 55 + år 5 % 8 % 12 % 10 % 7 % 11 % 9 % N Blandt de statsligt immobile er der færre yngre medarbejdere og flere ældre sammenlignet med gruppen, der foretager et jobskifte Generelt tyder det på, at de unge er mere mobile end de ældre, mens alder ikke spiller den store rolle for hvilket karriereskift, de højtuddannede foretager Slide 18

19 2.3 Sektorskift og uddannelsesbaggrund Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Total Jura 16 % 12 % 10 % 4 % 24 % 13 % 13 % Økonomi 12 % 8 % 14 % 7 % 14 % 7 % 10 % Samfundsvidenskab 13 % 16 % 9 % 14 % 19 % 6 % 10 % Humaniora 9 % 12 % 14 % 23 % 13 % 12 % 13 % Ingeniør 16 % 8 % 21 % 5 % 6 % 11 % 12 % Naturvidenskab 13 % 14 % 15 % 13 % 11 % 12 % 13 % Sundhedsvidenskab 4 % 21 % 4 % 22 % 2 % 1 % 5 % Jordbrug og veterinærvidenskab 6 % 1 % 4 % 1 % 3 % 4 % 4 % Arkitekt 2 % 1 % 3 % 2 % 1 % 1 % 1 % Bibliotekar 0 % 2 % 1 % 2 % 1 % 2 % 1 % Etatsuddannet 1 % 1 % 0 % 0 % 1 % 3 % 2 % Officer 6 % 1 % 1 % 0 % 2 % 23 % 11 % Andet 3 % 1 % 5 % 6 % 3 % 4 % 4 % N Slide 19

20 2.3 Sektorskift og uddannelsesbaggrund De tre samfundsvidenskabelige uddannelser fylder meget i alle 5 typer karriereskift Der er dog få økonomer blandt de, der skifter mellem stat og amt/kommune Få jurister rekrutteres fra amt eller kommune til staten Ingeniørerne fylder mere i de grupper, der skifter mellem staten og det private, end i de øvrige grupper Højtuddannede med sundhedsvidenskabelig uddannelsesbaggrund fylder mest blandt de, der skifter mellem stat og amt/kommune Gruppen af immobile domineres af officerer. Ellers har gruppen en fordeling af uddannelsesbaggrunde, der svarer til den samlede gruppe Slide 20

21 2.3 Hvad betyder en ph.d. uddannelse for karriereveje til eller fra staten? Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Total Ph.d. 17 % 25 % 10 % 8 % 21 % 11 % 13 % Ikke ph.d. 83 % 75 % 90 % 92 % 89 % 89 % 87 % N Andelen af ph.d.er er højest blandt de, der skifter fra staten til amt eller kommune og internt i staten Også blandt de, der skifter fra staten til det private er andelen af ph.d.er højere end for gennemsnittet af de højtuddannede, der har staten som en del af deres karrierevej Slide 21

22 2.4 Tidligere stillingsposition og sektorskift Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Total Leder 21 % 14 % 31 % 14 % 20 % 22 % Ikke leder 79 % 86 % 69 % 86 % 80 % 78 % N Spørgsmålet om stilling er ikke stillet til de immobile, hvorfor denne gruppe ikke indgår i tabellen Andelen af chefer er højest blandt de, der skifter fra det private til staten Relativt få af de, der skifter mellem stat og amt/kommune, er chefer Slide 22

23 2.5 Familiemæssig situation og sektorskiftskift Hjemmeboende børn < 15 Ingen hjemmeboende børn < 15 Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Total 64 % 73 % 61 % 61 % 67 % 55 % 60 % 36 % 27 % 39 % 39 % 33 % 45 % 40 % N Det er ikke hjemmeboende børn, der afholder statsligt immobile fra at foretage jobskifte. Alderssammensætningen synes at spille en vigtigere rolle, jf. tidligere slide. Andelen af højtuddannede med børn er højest blandt de, der skifter fra staten til amt eller kommune senere analyser viser, at denne gruppe forventer lavere arbejdstid Slide 23

24 2.6 Har antal år på arbejdsmarkedet betydning for sektorskift og immobilitet? År for afslutning af uddannelse Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Total % 6 % 8 % 5 % 5 % 12 % 8 % % 15 % 18 % 10 % 18 % 43 % 28 % % 56 % 44 % 35 % 52 % 36 % 42 % % 23 % 30 % 50 % 26 % 9 % 21 % N De statsligt immobile har været længere på arbejdsmarkedet end de, der foretager jobskifte. En mulig fortolkning er at disse medarbejdere efter en årrække på arbejdsmarkedet har fundet det rette job og derfor ikke skifter arbejde Det er også muligt, at jo længere man har været på arbejdsmarkedet, jo mindre er man indstillet på at skifte job Kommuner og amter leverer unge højtuddannede til de statslige arbejdspladser Derudover har de fem typer jobskiftere en meget ens sammensætning med hensyn til anciennitet på arbejdsmarkedet Slide 24

25 2.7 De immobile akademikere Flertallet af de immobile akademikere oplever, at der er gode karrieremuligheder og faglige udfordringer i deres job Over 50 pct. af de immobile har haft forskellige stillinger i organisationen og er steget i graderne Cirka 80 pct. af de immobile akademikere har varetaget forskellige jobfunktioner og oplever faglige udfordringer og udvikling på deres nuværende arbejdsplads 40 pct. af de immobile har én eller flere gange søgt job i eller uden for staten 24 pct. af de immobile har søgt job i det private, 19 pct. et andet job i staten og 11 pct. et job i amt eller kommune Cirka 30 pct. oplever, at der er karakteristika ved både det private og kommunerne, der gør, at de ikke søger disse job De immobile, der ikke har søgt job i det private, fremhæver hårdt arbejdspres og fokus på bundlinien som årsager De immobile, der ikke har søgt job i amt eller kommune fremhæver manglende akademisk miljø og utilstrækkelige karrieremuligheder Slide 25

26 2.8. Karrieregruppernes samlede profil --- Sammenligning af de højtuddannedes profiler på tværs af karrierevalg I det følgende analyseres forskelle i de højtuddannedes baggrunde Hver karrierevalg sammenlignes med de karrierevalg under ét Analyserne gennemføres ved hjælp af logistiske regressionsmodeller og sammenhænge angives i odds ratio Fortolkning af odds ratio: Odds ratio er et statistisk mål for styrken af sammenhængen mellem variable og er det hyppigst anvendte sammenhængsmål i forbindelse med logistisk regressionsanalyse. En odds ratio på fx 1,57 betyder, at for hver gang værdien på den pågældende faktor stiger med 1, stiger chancen for at respondenten har foretaget det pågældende skift 1,57 gange dvs. chancen stiger med 57 pct. En odds ratio på 0,7 betyder, at for hver gang værdien på den pågældende dimension stiger med 1, stiger chancen for at respondenten har foretaget dette skifte med 0,7 gange dvs. chancen reduceres med 30 pct. Slide 26

27 2.8. Karrieregruppernes samlede profil --- Sammenligning af de højtuddannedes profiler på tværs af karrierevalg De præsenterede modeller indeholder alle signifikante baggrundsvariable Modellerne er konstrueret ved at inddrage alle baggrundsvariable i første udgave af modellen, for derefter at ekskludere insignifikante variable trinvist (én efter én) Følgende baggrundsvariable er inkluderet i den initiale model og de endelige modeller er derfor kontrolleret for betydningen af disse variable: Køn, alder, uddannelse (herunder ph.d. uddannelse), stillingsniveau, hjemmeboende børn og antal år på arbejdsmarkedet I den første af modelpræsentationerne (slide 29) uddybes fortolkningen af tabellen. Denne uddybende fortolkning kan anvendes som læsevejledning til de øvrige tabeller baseret på logistisk regression Slide 27

28 2.8. Karrieregruppernes samlede profil --- Sammenligning af de højtuddannedes profiler på tværs af karrierevalg Analysemodel Køn Alder Uddannelse Ph.d. grad Stillingsniveau Karrierevalg Hjemmeboende børn Antal år på arbejdsmarkedet Denne model gennemføres for hvert af de seks karrierevalg. Karrierevalg er kodet som en binær variable, der sondrer det enkelte karrierevalg fra de fem øvrige. I analysen af stat til privat anvendes eksempelvis en afhængig variable, hvor stat til privat er tildelt værdien 1, mens alle øvrige respondenter er tildelt værdien 0 Slide 28

29 2.8 Stat til privat --- En sammenligning med de øvrige karrierevalg Jordbrugs- og veterinærvidenskab Officersuddannelse Køn (kvinde eller ej) Alder Odds ratio 1,85 0,41 0,72 0,94 N=2926, Nagelkerke R 2 = 6 % Chancen for at foretage sektorskiftet fra staten til det private er 85 pct. højere for de jordbrugs- og veterinæruddannede end for højtuddannede med en anden uddannelsesbaggrund Chancen for skiftet er 59 pct. mindre for officerer end for de øvrige højtuddannede Alle øvrige uddannelsesgrupper følger det samme mønster i forhold til skiftet fra staten til det private Chancen for at foretage sektorskiftet fra staten til det private er 28 pct. mindre for kvinder end for mænd. Chancen for at foretage et skifte fra staten til det private falder med 6 pct. for hvert år ældre, den højtuddannede er Disse resultater er kontrolleret for alle øvrige baggrundsvariable medtaget i undersøgelsen. Forskellen mellem mænd og kvinder kan således ikke henføres til eksempelvis kønsmæssige forskelle i stillingsniveau, da der er kontrolleret for effekten af denne variable. For en oversigt over de inkluderede baggrundsvariable se slide 28. Slide 29

30 2.8 Stat til privat --- Fokus: sammenhængen mellem alder og sektorskifte for kvinder For at undersøge en hypotese om forskel på ældre og yngre kvinders karrierevalg har vi suppleret analysen af sektorskiftet stat til privat med en særskilt analyse af kvinderne i surveyen I en model, hvor der er kontrolleret for alle øvrige baggrundsvariable (se slide 27) er der 58 % større chance for at kvinder under 45 år har skiftet fra staten til det private end for kvinder over 45 år Resultatet (at yngre kvinder er mere tilbøjelige til at foretage dette sektorskifte end de ældre kvinder) gælder uanset, hvor grænsen mellem unge og ældre kvinder sættes (i intervallet 30 til 50 år) og gælder også, når den ældste del af kvinderne (fx 50+ år) udelukkes fra analysen Det viser sig også, at det ikke har nogen betydning for dette karrierevalg om kvinderne har hjemmeboende børn eller ej Analysen viser at, den generelle sammenhæng mellem alder og skiftet fra stat til privat (se slide 29) også gælder for kvinderne i undersøgelsen Slide 30

31 2.8 Stat til amt eller kommune --- En sammenligning med de øvrige karrierevalg Ph.d. (Ph.d. eller ej) Sundhedsvidenskab Samfundsvidenskab Hjemmeboende børn < 15 (børn eller ej) Køn (kvinde eller ej) Odds ratio 5,09 2,19 1,88 1,69 1,72 N=2926, Nagelkerke R 2 = 9 % Højtuddannede med en samfunds- og sundhedsvidenskabelig uddannelse er mere tilbøjelige til at have en karrierevej, der leder til skiftet fra staten til amt eller kommune sammenlignet med de højtuddannede med anden uddannelsesbaggrund Mønsteret for alle øvrige uddannelsesgrupper er ens Tilbøjeligheden til dette karrierevalg er større, hvis den højtuddannede har en ph.d. grad Derudover er chancen for, at kvinderne og de, der har børn foretager dette karrierevalg højere sammenlignet med mænd og højtuddannede uden hjemmeboende børn Slide 31

32 2.8 Stat til amt eller kommune --- Fokus: sammenhængen mellem alder og sektorskifte for kvinder For at undersøge en hypotese om forskel på ældre og yngre kvinders karrierevalg har vi suppleret analysen af sektorskiftet stat til amt eller kommune med en særskilt analyse af kvinderne i surveyen I en model, hvor der er kontrolleret for alle øvrige baggrundsvariable (se slide 27) er der 73 pct. større chance for, at kvinder under 45 år har skiftet fra staten til amt eller kommune end for kvinder over 45 år Resultatet (at yngre kvinder er mere tilbøjelige til at foretage dette sektorskifte end de ældre kvinder) gælder uanset, hvor grænsen mellem unge og ældre kvinder sættes (i intervallet 30 til 50 år) og gælder også, når den ældste del af kvinderne (fx 50+ år) udelukkes fra analysen I denne analyse opfanger det at have hjemmeboende børn og det at være ung en del af den samme variation. Hvis begge disse variable indsættes i modellen samtidigt fremkommer ingen af variablene signifikante. Når én af disse to variable indsættes sammen med de øvrige signifikante baggrundsvariable er de hver især signifikante med nogenlunde samme påvirkningskraft Analysen viser, at de unge kvinder er mere tilbøjelige til at foretage skiftet fra stat til amt eller kommune end de ældre kvinder. Alder har ikke signifikant betydning for mændenes tilbøjelighed til at foretage dette sektorskifte Slide 32

33 2.8 Privat til stat --- En sammenligning med de øvrige karrierevalg Odds ratio Ingeniør uddannelse Arkitekt uddannelse Naturvidenskab Stilling (chef eller ej) Økonom uddannelse Humaniora Ph.d. (Ph.d. eller ej) Officers uddannelse 3,54 2,97 2,20 2,12 1,84 1,67 0,49 0,21 N=2926, Nagelkerke R 2 = 11 % Ingeniører, arkitekter, naturvidenskabsuddannede, økonomer og humanister er mere tilbøjelige til at have en karrierevej, der fører til skiftet fra det private til staten sammenlignet med de højtuddannede med andre uddannelser Chancen for at træffe dette karrierevalg er også større, hvis man har en chefstilling Modsat er chancen mindre for, at højtuddannede med en officersuddannelse og en ph.d.- grad træffer dette karrierevalg Slide 33

34 2.8 Amt eller kommune til stat --- En sammenligning med de øvrige karrierevalg Sundhedsvidenskab Arkitektuddannelse Humaniora Naturvidenskab Bibliotekaruddannelse Odds ratio 30,63 8,25 5,98 5,14 4,86 Samfundsvidenskab Økonomuddannelse Køn (kvinde eller ej) Antal år på arbejdsmarkedet Ph.d. (Ph.d. eller ej) Odds ratio 4,67 2,37 1,52 0,92 0,33 N=2926, Nagelkerke R 2 = 25 % Chancen for, at en medarbejder med en sundhedsvidenskabelig uddannelse har foretaget skiftet fra amt eller kommune til staten, er 30 gange så høj sammenlignet med højtuddannede med andre uddannelser Chancen for dette karrierevalg øges også, hvis den højtuddannede har en af følgende uddannelsesbaggrunde: arkitektuddannelse, humaniora, naturvidenskab, økonomi, samfundsvidenskab, humaniora, naturvidenskab, sundhedsvidenskab, arkitekt og bibliotekar Det at være kvinde øger også chancen for at have en karrierevej, der fører til et skifte fra amt eller kommune til staten Modsat formindskes chancen for at være i denne gruppe, hvis medarbejderen har en ph.d. grad eller hvis man har været mange år på arbejdsmarkedet Slide 34

35 2.8 Internt statsligt mobile --- En sammenligning med de øvrige karrierevalg Odds ratio Ph.d. (Ph.d. eller ej) Jura Antal år på arbejdsmarkedet Naturvidenskab Jordbrug- og veterinæruddannelse Ingeniøruddannelse Sundhedsvidenskab 3,25 2,19 0,96 0,55 0,49 0,47 0,27 N=2926, Nagelkerke R 2 = 8 % For ph.d.er er chancen for at vælge en karriere internt i staten godt 3 gange så stor som for de højtuddannede uden en ph.d. grad Chancen for at foretage dette karrierevalg er cirka dobbelt så stor for juristerne som for højtuddannede med en anden uddannelse Modsat er højtuddannede med naturvidenskabelige, jordbrugs- og veterinærvidenskabelige, ingeniør uddannelser omkring 50 pct. mindre tilbøjelige til at foretage dette karrierevalg De med en sundhedsvidenskabelig uddannelse er 73 pct. mindre tilbøjelige til at gøre karriere internt i staten i forhold til et af de øvrige karrierevalg For hvert år en højtuddannet har været på arbejdsmarkedet reduceres chancen for at foretage et jobskifte internt i staten med 4 pct. Slide 35

36 2.8 Statsligt immobile --- En sammenligning med de øvrige karrierevalg Officers uddannelse Antal år på arbejdsmarkedet Alder Etatsuddannelse Samfundsvidenskab Arkitektuddannelse Sundhedsvidenskab Odds ratio 17,49 5,35 1,08 1,03 0,54 0,17 0,16 N=2926, Nagelkerke R 2 = 35 % Denne analyse svarer på, hvad der adskiller de statsligt immobile fra de øvrige højtuddannede, der har foretaget et af de 5 jobskift Officererne er 17 gange mere tilbøjelige til at forblive i den samme organisation i staten (forsvaret) som højtuddannede, der har taget en anden uddannelse Også de etatsuddannede er mere tilbøjelige til at blive i den samme organisation i staten Hver gang en højtuddannet statslig medarbejder har været ét år mere på arbejdsmarkedet, stiger chancen for immobilitet med 8 pct. Effekten forstærkes af, at også alder trækker i samme retning Chancen for immobilitet er mindre blandt de samfundsvidenskabs-, arkitekt og sundhedsvidenskabsuddannede end for de øvrige uddannelsesgrupper Slide 36

37 2.9 En sammenligning af karrierevalgene --- Opsamling af udvalgte faktorer Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Statsligt immobile Alder 0,94 1,03 0,92 0,96 1,08 Køn 0,72 1,72 1,52 Ph.d. 1,88 0,49 0,33 3,25 Antal år på arbejdsmarkedet Hjemmeboende børn 1,69 Chef 2,13 N=2926 Tabellen angiver odds ratio for multivariate sammenhænge mellem flere baggrundsvariable og hvert af de 6 karrierevalg. Analysen analyserer forskelle mellem det enkelte karreierevalg og de øvrige karrierevalg under ét (se forklaring slide 26-28). Alle signifikante sammenhænge for de udvalgte 6 uafhængige variable er angivet. Analyserne er gennemført med kontrol for uddannelsesbaggrund. For fortolkning af odds ratio se slide 26 Slide 37

38 2.9 En sammenligning af karrierevalgene --- Tværgående analyse af udvalgte faktorer Chancen for at skifte fra staten til det private er højere for de unge, mens de ældre er mere tilbøjelige til at være statsligt immobile Kvinderne er mere tilbøjelige til at skifte mellem stat og amt/kommune, mens mændene er mere tilbøjelige til at skifte fra staten til det private Ph.d.er er mere tilbøjelige til at vælge karriere internt i staten og til at skifte fra stat til amt eller kommune end højtuddannede uden en ph.d. grad. Modsat er ph.d.ere mindre tilbøjelige til at skifte fra andre sektorer til staten Højtuddannede med hjemmeboende børn er tilbøjelige til at skifte fra staten til amt eller kommune Cheferne i undersøgelsespopulationen er dobbelt så tilbøjelige som de menige medarbejdere til at skifte fra det private til staten Immobilitet stiger med alder og antal år på arbejdsmarkedet Modsat er chancen for en karriere internt i staten og for et jobskifte fra staten til det private højere jo kortere tid den højtuddannede har været på arbejdsmarkedet Slide 38

39 2.9 En sammenligning af karrierevalgene --- Opsamling: køns betydning for karrierevalg Ligheder mellem kønnene: Mænd er ikke mere mobile end kvinder: chancen for jobmobilitet er lige stor for mænd og kvinder Chancen for at foretage en karriere internt i staten er også lige stor for mænd og kvinder Chancen for at skifte fra det private til staten er lige høj for mænd og kvinder Forskelle mellem kønnene: Chancen for at foretage sektor skift mellem staten og amt eller kommune er højere for kvinder end for mænd Chancen for at skifte fra staten til det private er højere for mænd end for kvinder Slide 39

40 2.9 En sammenligning af karrierevalgene --- Opsamling: alders betydning for karrierevalg Mobiliteten falder med årene: Chancen for at foretage jobskifte falder med 8 % for hvert år ældre, medarbejderen er Sammenhængen mellem alder og chancen for jobskifte gælder specifikt for følgende: stat til privat amt eller kommune til stat internt statslig mobile For to typer karriereskift spiller alder ingen rolle Chancen for at skifte fra det private til staten og fra staten til amt eller kommune variere ikke med alder Dog er de unge kvinder mere tilbøjelige til at skifte fra staten til amt eller kommune end de ældre kvinder Slide 40

41 2.9 En sammenligning af karrierevalgene --- Opsamling: uddannelses betydning for karrierevalg Stat til privat : Stor lighed mellem uddannelsesgrupperne: Typen af uddannelse spiller en marginal rolle for, om de højtuddannede vælger at skifte fra staten til det private. Eneste to undtagelser er, at chancen for at være i denne gruppe er større, hvis man har en jordbrugs- og veterinæruddannelse og mindre, hvis man er officer Stat til amt eller kommune : Chancen for at skifte fra staten til amt eller kommune er højere for medarbejdere med en samfundseller en sundhedsvidenskabelig uddannelse end for de øvrige uddannelsesgrupper Chancen er også højere for ph.d.er Privat til stat : Denne grupper adskiller sig fra den samlede undersøgelsesgruppe ved, at chancen for dette sektorskifte er højere for ingeniører, arkitekter, naturvidenskabere og økonomer Derimod er chancen mindre for ph.d.er Amt eller kommune til stat : Chancen for at skifte fra amt eller kommune til staten er højere for højtuddannede med sundheds-, samfunds- eller naturvidenskabelig uddannelse og for humanister, bibliotekarer og økonomer end for de resterende uddannelsesgrupper Chancen for dette skift er mindre for ph.d.er Slide 41

42 2.9 En sammenligning af karrierevalgene --- Opsamling: uddannelses betydning for karrierevalg Internt statsligt mobile : Chancen for, at jurister vælger en intern karriere i staten, er højere end for de øvrige uddannelsesgrupper Chancen for at være internt mobil er højere for ph.d.er end for højtuddannede uden en ph.d. grad Chancen for at vælge en karriere internt i staten er mindre for højtuddannede med en natur- og sundhedsvidenskabelig uddannelse og for ingeniører og jordbrugs- og veterinæruddannede end for de øvrige uddannelsesgrupper Statsligt immobile : Kun to uddannelsesgrupper skiller sig ud fra det generelle mønster: Chancen for at forblive i den samme statslige organisation er højere for officerer og de etatsuddannede end for de øvrige uddannelsesgrupper OBS: Resultaterne i analyserne i afsnit 2.8. og i opsummeringerne afsnit 2.9. er kontrolleret for betydningen af undersøgelsens øvrige baggrundsvariable (jævnfør slide 27-28) Slide 42

43 3. Hvad opnår eller mister medarbejderne ved jobskifte? en analyse af løn, arbejdstid og karriereudvikling

44 3.1 Ændringer i lønniveau gennemsnitlig brutto månedsløn inkl. pension før og efter jobskifte (blandt personer med konstant stillingsniveau) Fra stat til privat Fra stat til amt eller kommune Fra privat til stat Fra amt eller kommune til stat før jobskifte efter jobskifte Internt m obile Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Fra amt eller kommune til stat Intern mobil Før jobskifte Efter jobskifte N N Standardafvigelse Standardafvigelse N varierer som følge af nogle respondenters manglende besvarelser på spørgsmålet om løn hhv. før og efter jobskifte Slide 44

45 3.1 Ændringer i lønniveau forskel i gennemsnitlig månedsløn før/efter jobskifte Forskel i gennemsnitlig brutto månedsløn inkl. pension (kr.) (blandt personer med konstant stillingsniveau) 7000 Løn stigning el. fald (kr) Lønforskel (kroner) Fra stat til privat (N=267) Fra stat til amt eller kommune (N=111) Fra privat til stat (N=319) Fra amt eller kommune til stat (N=201) Internt mobile (N=256) Slide 45

46 3.1 Ændringer i lønniveau gennemsnitlig brutto månedsløn inkl. pension før og efter jobskifte (blandt menige medarbejdere) Før jobskifte Efter jobskifte 0 Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Fra amt eller kommune til stat Intern mobil Før jobskifte N Efter jobskifte N Standardafvigelse Standardafvigelse N varierer som følge af nogle respondenters manglende besvarelser på spørgsmålet om løn hhv. før og efter jobskifte Slide 46

47 3.1 Ændringer i lønniveau forskel i gennemsnitlig månedsløn før/efter jobskifte Forskel i gennemsnitlig brutto månedsløn inkl. pension (kr.) (blandt menige medarbejdere) Lønforskel (kroner pr. måned) Stat til privat (N=228) Stat til amt eller kommune (N=101) Privat til stat (N=280) 107 Amt eller kommune til stat (N=190) Internt statsligt mobile (N=223) Slide 47

48 3.1 Ændringer i lønniveau gennemsnitlig brutto månedsløn inkl. pension før og efter jobskifte (blandt chefer) Før jobskifte Efter jobskifte 0 Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Fra amt eller kommune til stat Intern mobil Før jobskifte Efter jobskifte N N Standardafvigelse Standardafvigelse N varierer som følge af nogle respondenters manglende besvarelser på spørgsmålet om løn hhv. før og efter jobskifte Slide 48

49 3.1 Ændringer i lønniveau forskel i gennemsnitlig månedsløn før/efter jobskifte Forskel i gennemsnitlig brutto månedsløn inkl. pension (kr.) (blandt chefer) Lønforskel (kroner pr. måned) Stat til privat (N=47) Stat til amt eller kommune (N=13) Privat til stat (N=53) Amt eller kommune til stat (N=16) Internt statsligt mobile (N=46) Slide 49

50 3.1 Ændringer i lønniveau hvem oplever stigning, fald og ingen ændring i lønniveau? Andel medarbejdere, der er har oplevet hhv. stigning, ingen ændring eller et fald i den gennemsnitlige brutto månedsløn inkl. pension (blandt personer med konstant stillingsniveau) Andel medarbejdere (%) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 15% 19% 8% 21% 77% Stat til privat (n=263) 60% Stat til amt eller kommune (n=111) 56% 12% 32% Privat til stat (n=306) 24% 26% 49% Amt eller kommune til stat (n=196) 15% 28% 28% 18% 57% 54% Internt statsligt mobile (n=250) Total (n=1126) Fald i løn Uændret løn Stigning i løn Slide 50

51 3.2 Ændringer i arbejdstid - hvem oplever stigning, fald og ingen ændring i arbejdstid? Andel medarbejdere, der har oplevet hhv. fald, stigning eller ingen ændring i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid som følge af jobskifte (blandt personer med konstant stillingsniveau) Andel medarbejdere (%) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 16% 14% 17% 11% 13% 14% 70% 73% 66% 67% 14% 13% 16% 22% Stat til privat (n=286) Stat til amt eller kommune (n=120) Privat til stat (n=358) Amt eller kommune til stat (n=257) 73% 69% 15% 16% Internt statsligt mobile (n=301) Total (n=1322) Fald Uændret Stigning Slide 51

52 3.2 Ændringer i arbejdstid gennemsnitlig arbejdstid før og efter jobskifte Ugentlig arbejdstid før og efter jobskifte blandt personer med konstant stillingsniveau før jobskifte efter jobskifte Under 37 timer timer timer >55 timer Under 37 timer timer timer >55 timer Under 37 timer timer timer >55 timer Under 37 timer timer timer >55 timer Under 37 timer timer timer >55 timer Andel medarbejdere (%) Fra stat til privat Fra stat til amt eller kommune (n=286) (n=120) Fra privat til stat Fra amt eller (n=358) kommune til stat Timer pr. uge (n=257) Slide Internt mobile (n=301) 52

53 3.3 Ændringer i stillingsposition - hvem oplever stigning, fald og ingen ændring i stillingsposition i forbindelse med sektorskifte? Andel medarbejdere, der stiger, falder eller ikke oplever ændringer i stillingsposition Andel medarbejdere (%) 100% 80% 60% 40% 20% 0% 9% 5% 77% 81% 14% 14% Stat til privat (n=371) Stat til amt eller kommune (n=149) 21% 74% 87% 6% 5% Privat til stat (n= 486) 9% 7% 12% Amt eller kommune til stat (n=297) 81% 79% 12% 10% Internt stasligt mobile (n=373) Total (n=1676) Fald Uændret Stigning Slide 1

54 3.3 Ændringer i stillingsposition hvem oplever stigning i stillingsniveau i forbindelse med sektorskifte? Andel medarbejdere med hhv. under og over 11 års anciennitet, der har opnået et højere stillingsniveau 20% 19% 16% 16% 12% 10% 8% 7% 7% 7% 4% 4% 0% Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt stasligt mobile 11 års ancienitet eller mere Mindre end 11 års ancienitet Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile N (over 11 år) N (under 11 år) *) Ifølge Djøf er den gennemsnitlige anciennitet for karriereskift fra menig medarbejder til chef for medarbejdere 11 år Slide 2

55 3.3 Ændringer i stillingsposition skiftet fra mening medarbejder til chef Andel medarbejdere, der skifter fra en stilling som menig medarbejder til en stilling som chef for menige medarbejdere (n=125) Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt statsligt mobile Over 11 år* Under 11 år Total Antal % 16 % 12 % 4 % 5 % 10 % Antal % 7 % 12 % 4 % 3 % 7 % Total *) Ifølge Djøf er den gennemsnitlige anciennitet for karriereskift fra menig medarbejder til chef for medarbejdere 11 år Slide 3

56 3.3 Ændringer i stillingsposition resultater De fleste medarbejdere skifter ikke stillingsniveau i forbindelse med sektorskifte Andelen, der oplever en stigning i stillingsniveau, er højest blandt de, der skifter fra staten til både det private (14 pct.) og til amt eller kommune (14 pct.) Andelen, der oplever fald i stillingsniveau, er højest blandt de, der skifter fra det private til staten (21 pct. af disse oplever et fald) Disse forskelle gælder også, når der kontrolleres for anciennitet De højtuddannede med anciennitet over 11 år er mere tilbøjelige til at stige i graderne ved jobskifte end de med mindre end 11 års anciennitet Slide 4

57 3.4 Hvad opnår eller mister medarbejderne ved jobskifte? - jobskifte fra staten Jobskifte fra staten er generelt karakteriseret ved: Højere gennemsnitlig månedsløn Ved jobskifte fra stat til privat er lønstigningen i gennemsnit kr. Ved jobskifte fra stat til amt eller kommune er lønstigningen i gennemsnit kr. Ændring i arbejdstid for omkring 30 pct. Omtrent lige mange oplever hhv. fald og stigning dette gælder for skift til både det private og amter og kommuner. Højere grad af karriereudvikling sammenlignet med jobskifte til staten 14 pct. af de, der skifter fra en stilling i staten oplever en stigning i stillingsposition andelen er lige høj for de, der skiftere til det private, som for de, der skifter til amt eller kommune Blandt de, der skifter til staten, oplever kun omkring 5 pct. stigning i stillingsposition Slide 5

58 3.4 Hvad opnår eller mister medarbejderne ved jobskifte? - jobskifte fra privat til stat Jobskifte fra det private til staten er generelt karakteriseret ved: Lavere gennemsnitlig månedsløn. Fald i løn på gennemsnitligt kr. Omkring en tredjedel oplever ændring i den ugentlige arbejdstid For jobskifte fra det private erhvervsliv til staten er der omtrent lige store andele medarbejdere, der oplever hhv. stigning (16 pct.) og fald i arbejdstid (17 pct.). Mindre sandsynlighed for karriereudvikling sammenlignet med de øvrige jobskift 6 pct. af disse jobskiftere oplever stigning i stillingsposition og 21 pct. oplever fald. (Stillingsniveau er opdelt i tre kategorier: 1) mening medarbejder, 2) chef for menige og 3)chef for chefer) Slide 6

59 3.4 Hvad opnår eller mister medarbejderne ved jobskifte? - jobskifte fra amt eller kommune til stat Jobskifte fra amt eller kommune til staten er generelt karakteriseret ved: Marginale ændringer i lønniveau Den gennemsnitlige månedsløn er den samme før og efter jobskifte Stigning den ugentlige arbejdstid I forhold til de andre jobskift oplever en større del stigning i arbejdstid (22 pct.). Samtidig oplever færre et fald (11 pct.) Mindre tilbøjelighed til karriereudvikling i forhold til de andre jobskifte kategorier Kun 5 pct. af medarbejderne oplever stigning i stillingsposition, mens 9 pct. oplever fald Slide 7

60 3.4 Hvad opnår eller mister medarbejderne ved jobskifte? - jobskifte internt i staten Jobskifte blandt de internt mobile er generelt karakteriseret ved: Højere gennemsnitlig månedsløn (1606 kr.) En marginal stigning i arbejdstid Størstedelen oplever ingen ændring i gennemsnitlig arbejdstid (73 pct.), mens 13 pct. oplever et fald og 15 pct. en stigning i arbejdstid Større sandsynlighed for karriereudvikling i staten sammenlignet med skiftet til staten fra de øvrige sektorer 12 pct. oplever en stigning i stillingsposition i forbindelse med internt jobskifte i staten Slide 8

61 4. Hvordan fastholdes og tiltrækkes de højtuddannede?--- - en analyse af de højtuddannedes forventninger og motiver i forbindelse med karriereskift

62 4.1. Forventninger til det kommende job tendenser Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommue til stat Stat til stat 0,7 0,5 Andel der forventer mere 0,3 0,1 Andel der forventer mindre -0,1-0,3-0,5-0,7 Løn Arbejdstimer Tryghed i ansættelsen Ansættelsesvilkår Konkurrence mellem kolleger Bundlinjefokus Figuren inkluderer alene medarbejdere, der har samme placering i stillingshierarkiet før og efter jobskifte, (n=1322) Slide 10

63 4.1. Forventninger til det kommende job --- Første tendens Jobskiftere fra stat til privat og fra privat til stat har modsatrettede forventninger Stat til privat forventer mere i løn flere arbejdstimer mindre tryghed i ansættelsen ringere øvrige ansættelsesvilkår (ferie, barsel, seniorordning mv.) Privat til stat forventer mindre i løn færre arbejdstimer mere tryghed i ansættelsen bedre øvrige ansættelsesvilkår (ferie, barsel, seniorordning mv.) Alle resultater i afsnit 4.1 er kontrolleret for placering i stillingshierarkiet Slide 11

64 4.1. Forventninger til det kommende job --- Anden tendens Forventningerne til det kommende job er stort set ens blandt de tre øvrige grupper: Stat til amt/kommune, Amt/kommune til stat og Stat til stat. Dog forventes staten at være en mere konkurrencepræget arbejdsplads sammenlignet med amter og kommuner. Jobskiftere til staten fra amt eller kommune forventer også, at der skal arbejdes flere timer end før. Slide 12

65 4.1. Forventninger til det kommende job -- Tredje tendens Højtuddannede forventer generelt mere i løn (eneste undtagelse er de, der skifter fra det private til staten) Højtuddannede forventer generelt bedre arbejdsvilkår i forhold til ferie, barsel, seniorordning m.v. (eneste undtagelse er de, der skifter fra staten til det private) Slide 13

66 4.2. Motiver for karrierevalg --- De fem mest udslagsgivende motiver for højtuddannedes jobskifte Højtuddannede, der har foretaget jobskift Statsligt immobile Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt mobile der har søgt job der ikke har søgt job Mulighed for faglig udvikling (75 %) Mulighed for videre karriere (74 %) Personlige frihedsgrader (72 %) Plads til idérigdom (71 %) Arbejdets værdi for slutbruger (69 %) Mulighed for faglig udvikling (76%) Mulighed for videre karriere (72 %) Arbejdets værdi for slutbruger (65 %) Frihedsgrader (64 %) Arbejdets samfundsnytte (59 %) Mulighed for faglig udvikling (83 %) Personlige frihedsgrader (79 %) Arbejdets værdi for slutbruger (77 %) Arbejdets samfundsnytte (71 %) Det akademiske miljø (68 %) Mulighed for faglig udvikling (87 %) Personlige frihedsgrader (79 %) Mulighed for videre karriere (75 %) Det akademiske miljø (73 %) Mulighed for videreuddannelse (69 %) Mulighed for faglig udvikling (81 %) Personlige frihedsgrader (79 %) Mulighed for videre karriere (71 %) Arbejdets værdi for slutbruger (69 %) Arbejdets samfundsnytte (65 %) Mulighed for faglig udvikling (80 %) Personlige frihedsgrader (71 %) Arbejdets værdi for slutbruger (68 %) Mulighed for videre karriere (68 %) Plads til idérigdom (67 %) Personlige frihedsgrader (94 %) Arbejdets værdi for slutbruger (90 %) Arbejdets samfundsnytte (89 %) Mulighed for faglig udvikling (83 %) Arbejdspladsens værdier (75 %) Tabellen viser andelen af medarbejdere, der har anført at motivet i nogen eller i høj grad har været udslagsgivende for jobskifte. For de immobile angives andelen, der vurderer, at motivet i høj eller nogen grad Rambøll har Management været udslagsgivende for, at de er blevet i samme Slide 14 stilling

67 4.2. Motiver for karrierevalg --- Tværgående sammenligning Det akademiske miljø er vigtigt for de, der skifter til staten Omkring 70 pct. af de, der vælger job i staten, angiver dette motiv som udslagsgivende, mens dette kun gør sig gældende for godt 40 pct. af dem, der vælger job i det private, amt eller kommune Faglig udvikling og personlig frihed har stor betydning for de højtuddannedes karrierevalg på tværs af de forskellige jobskift Mulighederne for videre karriere er udslagsgivende for jobskift Motivet er blandt de fem mest udslagsgivende for alle typer karrierevalg på nær dem, der skifter fra det private til staten Slide 15

68 4.2. Motiver for karrierevalg --- De 5 mindst udslagsgivende faktorer for højtuddannedes jobskifte Højtuddannede, der har foretaget jobskift Statsligt immobile Stat til privat Stat til amt eller kommune Privat til stat Amt eller kommune til stat Internt mobile der har søgt job der ikke har søgt job 1. Tryghed i ansættelsen (75 %) Ønske om hierarkisk organisering (79 %) Ønske om hierarkisk organisering 82 %) Ønske om hierarkisk organisering (78 %) Ønske om hierarkisk organisering (78 %) Ønske om hierarkisk organisering (73 %) Lønniveauet (71 %) 2. Den sociale prestige ved arbejdet (74 %) Den sociale prestige ved arbejdet (79 %) Lønniveauet (77 %) Arbejdstempo (72 %) Transporttid (72 %) Arbejdstempo (72 %) Ønske om hierarkisk organisering (68 %) 3. Ønske om hierarkisk organisering (74 %) Lønniveauet (73 %) Den sociale prestige ved arbejdet (74 %) Placering i stillings hierarkiet (72 %) Lønniveauet (69 %) Den sociale prestige ved arbejdet (71 %) Den sociale prestige ved arbejdet (65 %) 4. Arbejdstempo (71 %) Arbejdstempo (70 %) Placering i stillings hierarkiet (73 %) Strategisk ledelsesansvar (72 %) Arbejdstempo (68 %) Tryghed i ansættelsen (68 %) Arbejdstempo (64 %) 5. Transporttid (70 %) Tryghed i ansættelsen (67 %) Arbejdstempo (66 %) Lønniveauet (71 %) Den sociale prestige ved arbejdet (68 %) Placering i stillings hierarkiet (57 %) Transporttid (57 %) Tabellen viser andelen af medarbejdere, der har anført at motivet i ringe grad eller slet ikke har været udslagsgivende for jobskifte. For de immobile angives andelen, der angiver, at motivet i ringe grad eller slet Rambøll ikke har Management været udslagsgivende for, at de er blevet i samme Slide 16 stilling

69 4.2. Motiver for karrierevalg --- Faktorer der ikke er udslagsgivende for de højtuddannedes karrierevalg Hierarkisk organisering er ikke udslagsgivende for de højtuddannedes karrierevalg Mellem 63 og 82 pct. af de højtuddannede angiver, at ønsket om klare kommandoveje i mindre grad eller slet ikke har været udslagsgivende for deres karrierevalg. I forbindelse med de fleste jobskift tillægges løn en mindre betydning dog to undtagelser Undtagelsen er de, der skifter fra staten til det private, hvor 55 pct. angiver lønniveauet som udslagsgivende Undtagelsen er også de statsligt immobile, der har søgt andet arbejde her angiver 51 pct. lønniveauet som udslagsgivende for at søge andet arbejde Resultatet skal ses i lyset af, at det fortrinsvist er de, der skifter fra staten til det private, der har udsigt til at få højere løn (se afsnit 3) Slide 17

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Struktur 1 2 3 4 5 6 7 Indledning og hovedresultater

Læs mere

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten---

Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Højtuddannedes karriereveje til og fra staten--- Bestilt af Akademikernes Centralorganisation og Personalestyrelsen Finansieret af ELU Udarbejdet af Rambøll Management Struktur for dagens præsentation

Læs mere

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten

Baggrund: Formål: Metode: Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Resultater fra Mobilitetsundersøgelsen - Højtuddannedes karriereveje til og fra staten Baggrund: Mobilitetsundersøgelsen er aftalt i AC-forliget (OK 05), hvoraf det bl.a. fremgår at parterne er enige om,

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012

Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 23. november 2012 Hovedresultater fra IDA Lønstatistik 2012 Hovedresultaterne til IDA Lønstatistik 2012 foreligger nu og offentliggøres hermed fredag den 23. november 2012. Lønudvikling De privatansatte

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2012 I 2006 blev ligelønsloven ændret, og større virksomheder blev pålagt at udarbejde en kønsopdelt lønstatistik samt drøfte denne med medarbejderne. Lovændringen trådte i kraft

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

1/7. Ledere og ledelse. En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 1/7 Ledere og ledelse En medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Oktober 2008 2/7 Hovedresultater Færre kvinder i toppen flere i bunden 21 % af mandlige ledere arbejder med overordnet virksomhedsledelse eller

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Køn, uddannelse og karriere

Køn, uddannelse og karriere Køn, og karriere Lederne Oktober 14 Indledning Undersøgelsen belyser lederkarrieren, herunder hvordan lederne fik deres første lederjob, hvad der var deres væsentligste motiver til at blive leder, og hvilke

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen

Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst

Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst 17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor

Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Trivsel og stress blandt ledere i den private sektor Lederne Oktober 2013 Indledning Undersøgelsen belyser privatansatte lederes trivsel, i hvilket omfang de føler sig stressede, årsagerne hertil, samt

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet

Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet

Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Resultater af succes-undersøgelsen via Internettet Hvem har svaret Profil af de 1801 respondenter som har svaret på succes -skemaet via internettet. Køn Alder Mand Kvinde 13-20 20-29 30-39 40-49 50-59

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Rapport - Trivselsundersøgelsen - Rådhuset, Job og Arbejdsmarked Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Værdi af lederuddannelse

Værdi af lederuddannelse Værdi af lederuddannelse En undersøgelse af brugernes udbytte af Akademi- og Ledernes Hovedorganisation December 2004 Indledning Kompetenceudvikling af ledere er afgørende for at sikre virksomheders og

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU

SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDERENDE PÅ SDU De studerendes baggrund og hvordan de klarer sig efter endt uddannelse Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder

Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET

SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET SENIORER PÅ ARBEJDSMARKEDET Marts 2012 Indledning Vedtagelsen af tilbagetrækningsreformen i december 2011 får stor betydning for fremtidens arbejdsmarked. Reformen betyder, at flere vil blive tilskyndet

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013

KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 KØNSOPDELT LØNSTATISTIK 2013 19. NOVEMBER 2014 En gang årligt er FA forpligtet til via et protokollat i overenskomsten, at udlevere lønstatistik fordelt på jobfunktioner og køn. Statistikken blev for første

Læs mere

Jobskifte. Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013

Jobskifte. Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013 Jobskifte Undersøgelse af lederes overvejelser om jobskifte anno 2013 Lederne August 2013 JOBSKIFTE 2013 Introduktion Undersøgelsen belyser, hvor mange ledere, der har konkrete planer eller overvejelser

Læs mere

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit:

Rapport - Trivselsundersøgelsen 2012 - Skole og Kultur. Sådan læses rapporten Rapporten er opdelt i flg. afsnit: Rapport - Trivselsundersøgelsen 12 - Skole og Kultur Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø, eventuelt

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.

TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. 05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen

Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen Bygningskonstruktøren og arbejdskraftudfordringen AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Jens Krarup, Konstruktørforeningen Projekter er gennemført i tæt samarbejde med Simon

Læs mere

August 2010. Løndannelse. Resume

August 2010. Løndannelse. Resume August 2010 Løndannelse Resume N der forhandles løn i den offentlige sektor, sker det med udgangspunkt i et lønsystem, som er aftalt mellem lønmodtagerorganisationer og de statslige, kommunale og regionale

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18

1 DEFINITION OG METODE 4 2 PROFIL AF DEN KOMMUNALE LEDER 6 4 DEN KOMMUNALE STRUKTURREFORM 14 5 MORGENDAGENS KOMMUNALE LEDERE 18 Summary Den typiske kommunale leder er en mand, ca. 52 år, der arbejder godt 48 timer om ugen og har et betydeligt ansvar for forvaltningens strategi og økonomi, men ikke direkte ansvar for kommunens strategi.

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Motivationsundersøgelsen 2006. vejen til en attraktiv arbejdsplads

Motivationsundersøgelsen 2006. vejen til en attraktiv arbejdsplads Motivationsundersøgelsen 2006 Motivationsundersøgelsen 2006 vejen til en attraktiv arbejdsplads Oktober 2006 Personalestyrelsen 1220 København K Tlf. 33 92 40 49 www.perst.dk Oktober 2006 Frederiksholms

Læs mere

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål

Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål Landinspektørernes besvarelse af 8.4.2015 stress-spørgsmål KIC Tabellerne skal ses i forhold til teksten i -rapporten STRESS Akademikernes psykiske arbejdsmiljø 2015 Skema udsendt til 994 erhvervsaktive

Læs mere

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik

Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik 08-1560 - poul - 27.10.2008 Kontakt: Poul Pedersen - poul@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Strukturstatistikkerne for 2007 fra Danmarks Statistik Danmarks Statistik har udsendt de årlige strukturstatistikker

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4

FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 FOKUS FEB 2015. NR. 2. I S S N 224 6-773 4 Geografisk lønspredningsanalyse 2015 Kolofon Titel: FA FOKUS Forfatter: Mette Lange Layout: Grafisk designer Maja Pode Blarke Opsætning: Grafisk designer Maja

Læs mere

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning

En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010 Sammenfatning 2010 1 Del 1 Sammenfatning En spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer i Dansk Psykolog Forening 2010. Rapporten

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Mona Larsen Anders Bruun Jonassen Lise Sand Ellerbæk LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND I KØBENHAVNS KOMMUNE - BEREGNINGER FOR 9 UDVALGTE FAGGRUPPER FORSKNINGSAFDELINGEN FOR BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt:

Survey. Akademiker projektet. Forfatter: Søs Ammentorp. Publiceret: 07-11-2008 11:04:36. Beskrivelse: DS akdemiker projekt 2008. Forventet: Påbegyndt: Survey Akademiker projektet Forfatter: Søs Ammentorp Publiceret: 07--008 :0:36 Beskrivelse: DS akdemiker projekt 008 Forventet: Påbegyndt: 66 Færdiggjort: Baggrundsoplysninger--Er du kvinde eller mand?.

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud Survey blandt forstandere, institutionsledere og mellemledere Januar 2013 Lederundersøgelsen Indledning Undersøgelsens målgruppe er ledere ansat

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere