Prostitution og tvivlsom statistik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prostitution og tvivlsom statistik"

Transkript

1 Kommentarer til rapport fra Statens Institut for Folkesundhed om klinikprostitution i Danmark. Prostitution og tvivlsom statistik Inge Henningsen. Januar 2014 Hvor utgangspunktet er galest blir tidt resultatet originalest (Peer Gynt) Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet har i december 2013 udgivet rapporten Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede (Arnfred et al). Det følgende er en række tekniske statistiske kommentarer til den spørgeskemaundersøgelse som rapporten bygger på. Dele af notatetr er bragt i spørgsmål-svar form for at gøre den lettere læselig. Indledningsvis kan man konstatere, at et område som prostitution er vanskeligt at undersøge. Netop derfor et det vigtigt at undersøgelsesdesignet er omhyggeligt planlagt, at observationsantallet er stort nok og at fejlkilder eksplicit inddrages i vurderingen af resultaterne. Særligt det sidste mangler i høj grad i SIF-rapporten. Hvis en spørgeskemaundersøgelse skal sige noget væsentligt om den population den er udtaget fra, kræver det, at undersøgelsespopulationen er repræsentativ, altså ligner hele populationen med hensyn til de faktorer som undersøges. Det er ikke altid muligt at få repræsentative undersøgelsespopulationer, men i sådanne tilfælde kræves det, at forskerne ikke bare fremlægger de rå undersøgelsesresultater, men også diskuterer hvilke afvigelser den manglende repræsentativitet kan forventes at medføre og afstår fra at bruge resultaterne, hvis de må formodes at være misvisende. Forfatterne til SIF-rapporten konstaterer at materialet er begrænset (88 respondenter) men de afstår ikke fra at gennemføre de analyser, hvor det spiller en væsentlig rolle for konklusionerne og de modificerer ikke deres konklusioner i lyset af det begrænsede antal respondenter (f.eks. om udsathed for vold og seksuelle overgreb). Forfatterne diskuterer ikke repræsentativiteten af deres materiale, og jeg vil i det følgende argumentere for, at der er så væsentlige mangler i forhold til repræsentativitet, at mange af resultaterne i rapporten kan være alvorligt misvisende, fordi der ikke er taget hensyn til at de prostituerede, der har deltaget i undersøgelsen udgør en særlig, selekteret gruppe.

2 Undersøgelsens baggrund I rapporten konstateres det at Der er et bredt ønske blandt politikere, forskere og interesseorganisationer om at få mere viden om de forskellige prostitutionsformer. Derfor er det afgørende at få beskrevet, hvordan prostituerede har det sammenlignet med den øvrige befolkning for derved at få mulighed for at målrette fremtidige forebyggelsesindsatser på relevante områder. (Arnfred et al 2013:7) Her kunne man tilføje at det er afgørende at få ikke bare en beskrivelse men en retvisende beskrivelse af de prostitueredes forhold. Men der er også andre særlige forhold der gør sig gældende. Rapporten skriver sig ind i de sidste 5-10 års omfattende samfundsmæssig diskussion om prostitutionslovgivning generelt. Her kan man på den ene side identificere holdninger, f.eks. repræsenteret ved SIO (Sexarbejdernes Interesse Organisation, en sammenslutning af overvejende klinikejere og klinikprostituerede), der ønsker at prostitution skal være et arbejde (sexarbejde) på linje med andet arbejde og på den anden side en række organisationer (f.eks. 8. Marts Initiativet), der arbejder for at sexkøb bliver forbudt og vender sig mod lempelser af de nuværende forbud mod rufferi og bordeldrift. I denne diskussion spiller prostitutionens eventuelle skadevirkninger for den enkelte prostituerede en væsentlig rolle og en undersøgelse som den foreliggende kan derfor ikke undgå at blive en stemme i denne diskussion. Dette stiller skærpede krav til metodevalg og gennemsigtighed. I det følgende gennemgås nogle af de mest citerede elementer i undersøgelsen ud fra et statistisk synspunkt. Først samarbejdsrelationer og design af undersøgelsen. Samarbejdspartnere og eksterne relationer I medicinske undersøgelser er det efterhånden blevet et ufravigeligt krav at eksterne relationer, der kan føre til interessekonflikter, skal offentliggøres. I rapporten er oplysninger om udefrakommende samarbejdspartnere imidlertid sparsomme. Det hedder blot I et samarbejde mellem Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og Anders Arnfred (AA), blev det besluttet at belyse sundhedstilstanden blandt klinikprostituerede. (Arnfred et al 2013:7) I en fodnote oplyses det, at en af forfatterne (AA) har været praktikant i SIO, men hans eventuelle institutionstilknytning på undersøgelsestidspunktet specificeres ikke. Ligeledes redegøres der ikke for eventuelle eksterne bidrag til projektet eller projektets medarbejdere. Projektet har haft tilknyttet en gate-keeper i form af en klinikejer, der har formidlet kontakt til klinikkerne og de prostituerede, men det oplyses ikke i rapporten, hvem den pågældende er, hvilke aftaler der er truffet om hendes arbejde og arten af eventuelle økonomiske arrangementer. Ligeledes oplyses det ikke, hvem der har taget initiativ til projektet og haft ansvaret for de indholdsmæssige prioriteringer.

3 Hvordan er spørgeskemaundersøgelsen tilrettelagt? Datamateriale Undersøgelsen omfatter i alt 88 (ud af 90) brugbare besvarelser opnået ved klyngeudvælgelse på klinikniveau. Ud af de skønnede 124 klinikker med danske prostituerede (Kofod et al 2011) har projektteamet udvalgt 9 blandt de største københavnske klinikker. I rapporten redegøres ikke nærmere for udvælgelseskriterier. Kan man på denne baggrund regne med, at de klinikker der er med i undersøgelsen er repræsentative? Nej. De er hverken størrelsesmæssigt eller geografisk repræsentative. Derudover er de direkte selekteret af projektteamet på baggrund af information fra kontaktpersoner i prostitutionsmiljøet, suppleret med information fra internetsøgninger på sexklinikker i København ( Arnfred et al 2013:8). De er således udtaget ud fra nogle ikke-specificerede kriterier. Hvordan er de prostituerede udtaget på de klinikker, der er med. Undersøgelsesteamet har benyttet en gatekeeper til at skaffe adgang til sexklinikkerne. I vores tilfælde har en tidligere klinikprostitueret (nuværende klinik-ejer) opfyldt denne funktion. (Arnfred et al 2013:8). Spørgeskemaerne blev udleveret sammen med en kort introduktion til undersøgelsen, men det fremgår ikke om det er gatekeeperen eller projektteamet der har stået for uddeling og introduktion. Der redegøres ikke for udvalg af respondenter på klinikniveau, men det ser ud som om respondenterne er selvselekterede (dem der var til stede/var villige til at udfylde skema) evt. selekterede af projektteamet eller dettes gatekeeper. Der fremgår ikke hvor mange spørgeskemaer der er blevet uddelt. Kan man regne med, at man får et repræsentativt udvalg på den måde? Nej. For det første må valget af en klinikejer som gatekeeper antages at signalere en tendens i undersøgelsen, da det er oplagt at klinikejerne er interesserede i, at klinikkerne fremstår i et godt lys. Det understreges i rapporten at anonymitet er vigtigt for de prostituerede, men her vælger man en fremgangsmåde hvor anonymiteten i forhold til de andre på klinikken ikke er sikret. Man må formode, at dette kan have en afskrækkende effekt på de respondenter, der ikke kan svare positivt på interviewspørgsmålene. Andre former for selektion: Uddeling på klinikken (arbejdspladsen) betyder rent teknisk, at der er større chance for at få fat i der arbejdejder mest. I forhold til aktuel og kronisk sygdom sker der på tilsvarende vis en selektion, da man ikke får fat i de syge, når man alene uddeler skemaer på klinikken (arbejdspladsen). Samtidig må man regne med, at det er de mest trygge og selvsikre prostituerede der svarer (se Kofod ) Det må således formodes at der kan være tale om både selektion og selvselektion blandt respondenterne, til fordel for de mest aktive og

4 ressourcestærke respondenter. Disse forhold åbner mulighed for bias i varierende grad, og man ville have forventet at rapporten inddrog dette i sin vurdering og anvendelse af analyseresultaterne. Imidlertid er det eneste der nævnes det begrænsede antal respondenter. Kan du give nogle eksempler på hvad der kan være galt med at skaffe data på den måde. Hvad ville man mene, hvis man ved afprøvningen af nye lægemidler anvendte en ansat/tidligere ansat i medicinalfirmaet som gatekeeper, der deltog i udvælgelse af hospitalsafdelinger og rekruttering af de patienter der skulle indgå i forsøget. En sådan fremgangsmåde ville aldrig blive godkendt. Der stilles helt anderledes krav til repræsentativitet og sikring mod partiskhed, når man udprøver lægemidler, men man må selvfølgelig stille tilsvarende kvalitetskrav, når det dreje sig om undersøgelse af prostituerede. Healthy Worker effekt I arbejdsmedicinske undersøgelser tales om en Healthy Worker effekt: I fag med meget belastende arbejdsbetingelser, er der en tendens til at kun arbejdere med et godt helbred kan blive ved med at arbejde. Hvis man derfor undersøger helbredet hos dem, der stadig er i beskæftigede i det pågældende fag, vil man ofte finde meget sunde individer, hvad der fejlagtigt kan tolkes på den måde at der ikke er noget galt med arbejdbetingelserne. Kan du give et eksempel? Hvis man vil undersøge forekomsten af alvorlige og invaliderende sportsskader kan det ikke nytte noget at gå ud og spørge alle aktive elitesportsfolk om de har eller har haft sådan nogen. For hvis de har haft sådanne, er der stor chance for at de ikke længere er aktive. Eller hvis du vil undersøge tilfredshed med et aftenskolekursus og kun spørger dem, der ikke er holdt op. Men hvad med undersøgelsen her? De prostituerede, der er med i SIF s spørgeskemaundersøgelse er udvalgt blandt dem, der på det pågældende tidspunkt stadig er aktive. Man får altså ikke får fat i dem der er holdt op med at være prostituerede. Kvinder der finder sig til rette som prostituerede og som f.eks. ikke har været udsat for vold eller seksuelle overgreb har derfor en større chance for at komme med i undersøgelsen, fordi de stadig er aktive. Hvad betyder det? Man risikerer, at de positive holdninger og erfaringer er overrepræsenterede blandt deltagerne i stikprøveundersøgelsen, hvorved man får misvisende resultater, hvis man generaliserer til alle (klinik)prostituerede. Hvor mange der har psykiske lidelser eller har været udsat for vold blandt dem der stadig arbejder som prostituerede kan næppe forventes at give et retvisende billede af, hvor ofte disse ting forekommer blandt alle (klinik)prostituerede. Man må nemlig formode, at dem der har været udsat for sådanne hændelser, har haft en større tendens til at holde op, således at de ikke længere er med i den population man undersøger.

5 Men de har vel regnet rigtigt i de statistiske analyser. Er resultaterne så alligevel ikke OK? Nej, de statistiske analyser er kun meningsfyldte, hvis forudsætningerne for analyserne er opfyldte. Her er det en væsentlig forudsætning, at de to grupper man sammenligner er repræsentative og kun adskiller sig i forhold til den eller de faktorer man er ved at undersøge. Som gennemgået ovenfor kan dette ikke antages at være tilfældet. Statistiske analyser I omtalen af rapporten er det især blevet fremhævet, at de klinikprostituerede ikke er mere udsatte for grov vold og seksuelle overgreb end andre kvinder og at de har et bedre psykisk arbejdsmiljø end danske kvinder generelt. I det følgende ses bort fra den ovenfor omtalte skævhed i udtagelsen af respondenter og fokuseres på de statistiske analyser der ligger til grund for disse udsagn. Vold og seksuelle overgreb Konklusionen på dette afsnit lyder Der er en større andel blandt klinikprostituerede end blandt danske kvinder, som har været udsat for lettere fysisk vold (at være blevet skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende). Klinikprostituerede adskiller sig dog ikke fra danske kvinder i forhold til de øvrige indikatorer for vold og seksuelle overgreb: trusler om fysisk skade, grov fysisk vold, gennemført tvunget samleje og andre seksuelle overgreb. (Arnfred et al 2013:5) Konklusionen er baseret på omstående tabel fra Arnfred et al (2013:45). Tabellen viser i kolonne 1 og 2 andelen blandt hhv. klinikprostituerede og danske kvinder der har været udsat for de forskellige former for overgreb. Kolonnen benævnt OR (odds-ratio) viser overhyppigheden hos prostituerede, når man har justeret for alder og uddannelse. Uanset opgørelsesmåde har de prostituerede i underøgelsen været 2-3 gange mere udsat for alle former for overgreb end danske kvinder. Og der er ikke større overhypppighed, når det drejer sig om lettere fysisk vold end i de andre kategorier af overgreb.

6 Vold og seksuelle overgreb blandt klinikprostituerede sammenlignet med danske kvinder, år, Andel, der har været udsat for trusler om fysisk skade Andel, der har været udsat for lettere fysisk vold Andel, der har været udsat for grov fysisk vold Andel, der har været udsat for gennemført tvunget samleje Andel, der har været udsat for andre seksu-elle overgreb Klinikprostituerede % Danske kvinder % Antal svarpersoner blandt klinikprostituerede OR % sikkerhedsgrænser 9,9 4,1 8/81 2,1 0,9-4,6 12,1 5,0 10/83 2,5 1,2-5,0 6,2 2,7 5/81 1,7 0,6-4,8 2,4 0,3 2/83 3,6 0,4-29,2 6,0 1,7 5/83 2,2 0,8-6,3 Antal svarpersoner 88 1) Justeret for alder og uddannelsesniveau Når rapporten alligevel når frem til at der kun er forskel på andelene blandt dem der er udsat for lettere fysisk vold skyldes det, at for de overgreb der ikke forekommer så ofte er det meget svært at finde sikre forskelle, når man har så få observationer. Ser man f.eks. på voldtægt, så er der i normalmaterialet 3 ud af kvinder i alderen fra 20 til 49 år, der har været udsat for voldtægt (og i det aldersjusterede materiale er det 6 ud af 1000). Bruger man de aldersjusterede rater ville man altså blandt 88 kvinder forvente godt ½ voldtægt. Spørgsmålet er nu, om en observation på 2 ud af 88 er så afstikkende at man ud fra en statistisk analyse tør påstå, at der er forskel på de to grupper. Som det fremgår af tabellen er svaret nej. 3,6 gange så stor hyppighed er ikke nok til statistisk signifikans. Det vil kræve mindst 5 gange så stor hyppighed at afvise hypotesen om, at der ikke er overhyppighed blandt de prostituerede. Når man kun har 88 respondenter, havde det været rimeligt at afstå fra at behandle spørgsmålet på grund af manglende teststyrke. At udføre det pågældende test og på det grundlag konkludere, at der ikke er forskel på voldtægtshyppigheden hos prostituerede og alle danske kvinder er ikke noget man ville forvente på et institut, der er vant til at beskæftige sig med epidemiologiske undersøgelser. Tilsvarende overvejelser gælder for de andre mindre hyppige overgreb. I modsætning hertil er andelen der har været udsat for mindre alvorlige overgreb så stor, at en overhyppighed på 2.5 bliver statistisk signifikant. Til slut kan man anføre, at den statistiske analyse af data er noget primitiv. Havde man i sin modellering udnyttet at overhyppigheden af vold og seksuelle overgreb målt ved den alders- og uddannelsesstandardiserede odds-ratio (OR) ikke varierer meget mellem de forskellige kategorier 1 af overgreb og inkluderet 1 Og ganske givet ikke ville være blevet fundet signifikant på grund af den ringe teststyrke.

7 dette i et test, så ville man formentlig have fundet at denne fælles overgrebshyppighed var signifikant forskellig fra nul. Og konklusionen ville være blevet en anden 2. Hvorfor er det så galt at sige at der ikke er nogen forskel? Hvis man igen tager et medicinsk eksempel kan man forestille sig undersøgelse af bivirkninger for en ny behandling. Hvis en bestemt bivirkning normalt optræder i et ud af 100 tilfælde, og medicinalvirksomheden gerne vil vise, at det nye præparat ikke er farligere end de gamle, sådan at man kan få lov til at markedsføre det, ja så gælder det om at lave et forsøg der er så lille som muligt. Får man lov til at nøjes med 88 patienter, så skal man op på 5-6 personer med bivirkninger før et test vil finde signifikant forskel. Bruger man endnu færre forsøgspersoner bliver det endnu sværere at påvise signifikante forskelle. I medicinske forsøg får man imidlertid ikke lov til at lave forsøg med så ringe teststyrke. Men når det drejer sig om prostitution, ser det ud til at der ikke er nogen kontrol af kvaliteten på de konklusioner, der i rapporter og i pressen fremstilles som videnskabelige kendsgerninger. Arbejdsmiljø I rapporten konkluderes at sammenlignet med danske kvinder har prostituerede et bedre psykisk arbejdsmiljø Endelig har klinik-prostituerede, sammenlignet med danske kvinder, et bedre psykisk arbejdsmiljø, (Arnfred et al 2013:6) Prostitueredes arbejdsmiljø må antages at være præget af helt specielle udfordringer. Dette må man naturligvis tage højde for, når man planlægger undersøgelser. I projektet er det psykiske arbejdsmiljø alene undersøgt ved nedenstående to spørgsmål (Arnfred et al 2013:49) der oplagt ikke adresserer de særlige forhold prostituerede arbejder under. Andel, der altid eller ofte ikke når deres arbejdsopgaver Andel, der kun sommetider, sjældent eller aldrig har indflydelse på, hvad de laver på deres arbejde Det er således fuldstændig misvisende at konkludere noget om prostitueredes psykiske arbejdsmiljø i forhold til alle danske kvinder, når man kun har stillet spørgsmål, der ikke er særlig relevante i forhold til det man vil undersøge. Igen vil et eksempel måske gøre tingene klarere. Skulle man undersøge udstationerede soldaters psykiske arbejdsmiljø og blot stillede SUSY-undersøgelsens to spørgsmål kunne man hurtigt påvise, at afghanistanveteraner der siger at de har det dårligt jævnt hen er en gang tudefjæs, der ikke har nogen særlige psykiske belastninger at klage over. Ligesom de spørgsmål der ville være relevante når det gjaldt prostitueredes psykiske arbejdsmiljø ikke ville være relevante, hvis man 2 Da der arbejdes med alders- og uddannelsesstandardiserede odd-ratioer kan resultatet ikke efterregnes uden adgang til rådata.

8 undersøgte arbejdsmiljøet hos ansatte i regnskabsafdelingen på en større virksomhed. Men de kan jo godt have det dårligt på deres måde. Det virker indlysende, at man i en epidemiologisk undersøgelse af specielle grupper må sikre sig, at de indikatorer/markører man bruger har relevans for de pågældende gruppers situation. Dette er imidlertid ikke tilfældet i projektet - heller ikke når det gælder fysisk arbejdsmiljø. At prostituerede i ringere grad end alle danske kvinder er udsat for varme/kulde/træk/tunge løft kommer næppe bag på nogen. Men er det relevant at undersøge? Næppe. Helt særlige forhold må have gjort sig gældende, da man præsenterede spørgsmålet Er du udsat for gentagne og ensidige bevægelser i arbejdet (Arnfred et al 2013:49) Mon ikke det har været svært selv for projektteamet at holde masken. Og det gælder måske også spørgsmålet Er du udsat for bøjede/forvredne arbejdsstillinger (ibid.) Dette er i øvrigt to spørgsmål om fysisk arbejdsmiljø, hvor de prostituerede har større gener end danske kvinder. Man kunne have fremhævet en række andre problematiske undersøgelser. F.eks. om det er rimeligt at sammenligne forekomst af smerter og ubehag inden for de sidste 14 dage, når man i den ene gruppe spørger alle og i den anden gruppe kun spørger folk, der er på arbejde. Man kan ydermere undre sig over, at projektteamet ikke reflekterer over, at de prostituerede øjensynlig har et bedre arbejdsmiljø og oplyser at de på mange måder er sundere end danske kvinder som helhed, men samtidig ryger og drikker betydeligt mere, og ikke mindst har et meget højt forbrug af alle typer af illegale stoffer. Eksempelvis har 46,8 % blandt klinikprostituerede røget hash og 27,2 % har brugt kokain inden for det seneste år. Dette tyder ikke umiddelbart på harmoniske arbejdsforhold og overgennemsnitligt godt psykisk og fysisk helbred. Interviewform Det er velkendt, at undersøgelsesformen påvirker de svar man får. I dette tilfælde er selve SUSYundersøgelsen gennemført via interviews i folks hjem. SIFs prostitutionsundersøgelse er derimod foretaget via et selvudfyldt spørgeskema på klinikken (arbejdspladsen). Det er overraskende, at rapporten ikke indeholder en diskussion af, hvad dette betyder for sammenligneligheden. Hvad skal læserne have at vide? Når man nu har brugt formuleringer om, at forskelle ikke er statistisk signifikante inde i analyserne og oplyst at der kun er 88 respondenter, har forfatterne så ikke lov til at gå ud fra, at læserne selv modificerer og fortolker de konklusioner man kommer med.

9 Nej. Sådanne modifikationer og fortolkninger kræver et detaljeret kendskab til området, som forfatterne må formodes at have, men som læserne ikke nødvendigvis har. Derfor forventes det også af seriøse undersøgelser, at man i konklusionerne diskuterer hvad svagheder i undersøgelsesmaterialet betyder for analyserne. Og når forskningsleder Knud Juel på SIFs hjemmeside 3 uden nogen form for forbehold skriver om klinikprostituerede, at de i forbindelse med grov vold og seksuelle overgreb er de ikke mere udsatte end andre, så er det direkte forkert. Hvis det nu er svært at få de rigtige oplysninger, er det så ikke under alle omstændigheder vigtigt at få noget at vide? Ikke hvis det er misvisende. Hvis et resultat er vigtigt nok til at man vil referere det, må det også være vigtigt at det er retvisende. Men har Knud Juel fra projektteamet ikke en pointe når han fremhæver at undersøgelsen repræsenterer et sjældent indblik i de klinikprostitueredes liv, der ellers er lukket og svært tilgængeligt Det forudsætter stadigvæk, at de resultater man når frem til er holdbare. Eller at forskerne i det mindste præciserer den usikkerhed og de faldgruber der er i materialet. Dette gælder særligt de resultater der præsenteres i det offentlige rum. Præcis som andre undersøgelser? Rapportens fremkomst har ført til en diskussion i aviserne (se f.eks. Politiken 17. og 20 januar 2014), hvor der i lighed med de indvendinger der er fremført ovenfor er sat spørgsmålstegn ved den måde data er fremkommet på. Disse indvendinger afvises fuldstændigt af Direktør for Statens Institut for Folkesundhed Morten Grønbæk, der i Politiken er citeret for at sige»metoden i rapporten er præcis, som når vi laver andre tilsvarende undersøgelser. Det er et udmærket og solidt stykke arbejde«, siger Morten Grønbæk. Han mener ikke, der er noget som helst, forskerne bag rapporten burde eller kunne have gjort anderledes. (Politiken ) Til det kan man anføre, at metoden i rapporten (heldigvis) ikke svarer til den man bruger i andre af SIFs undersøgelser. (Det kan man overbevise sig om ved at læse på Det er svært at vide, om Morten Grønbæk har læst undersøgelsen grundigt, men uanset om man vil forsvare undersøgelsen eller ej, er det uklogt at påstå at der ikke er noget som forskerne bag rapporten burde eller kunne have gjort anderledes for det er der. 3 Ugens tal for folkesundhed, uge 3.

10 Det er uforståeligt, at SIF indtager en der-er ikke-noget-at-komme-efter-holdning. Hvorfor uddyber man ikke den meget summariske beskrivelse af dataindsamlingen og forsøger at svare på nogle af de spørgsmål som den efterlader. Hvilken rolle har samarbejdet med SIO spillet? Præcis hvem har uddelt spørgeskemaerne? Hvordan har man udvalgt klinikkerne? Hvem har svaret på spørgsmålene? Hvordan har Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) i en tilsvarende undersøgelse kunnet indsamle data uden gate-keeper? Når SIF selv i Ugens tal om folkesundhed publicerer resultaterne får de overskriften Rygning, alkohol og stoffer præger klinikprostitution, der for så vidt er en fornuftig og dækkende overskrift. Men de burde måske have forudset, at det ikke var den del af deres budskab, der ville blive bragt videre. Det er jo ikke just nyheder. Derimod er konklusionerne om arbejdsmiljø og vold lidt af mand-bider-hund-typen og det giver presse. Samtidig må man regne med, at i en stærkt politiseret diskussion vil der være nogen der er interesseret i at fokusere på netop disse resultater. Så hvorfor medgiver SIF ikke, at det i bagklogskabens klare lys ville have været klogt at præcisere gyldigheden af nogle af de konklusioner der er trukket frem i pressen (f.eks. konklusionerne om vold og trusler og det psykiske arbejdsmiljø )og at måden data er indsamlet på kan have betydet noget for besvarelserne. Og det kan da heldigvis nås endnu, inden artiklens dårligst underbyggede konklusioner bliver sandheden om klinikprostituerede i Danmark. Arnfred et al (2013) Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Juel, K (2014) Rygning, alkohol og stoffer præger klinikprostitution Ugens tal for folkesundhed, uge 3. Kofod, J et al (2011) Prostitution i Danmark en kortlægning, København, SFI 1911:21. Politiken (2014) Institutdirektør forsvarer prostitutionsrapport: Vil S virkelig censurere os

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater

Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Trivselsundersøgelse Yngre Læger 2012 - nogle hovedresultater Baggrund Et af Yngre Lægers vigtigste opgaver er at arbejde for et bedre arbejdsmiljø for yngre læger. Et godt arbejdsmiljø har betydning for

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012

Forekomst af vold og trusler om vold blandt sygeplejersker i 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 Forekomst af og trusler om blandt sygeplejersker i 2012 - Hver tredje sygeplejerske (32 %) har været udsat for trusler om indenfor det seneste år, hvilket svarer til

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Trivselsmåling GS1 Denmark

Trivselsmåling GS1 Denmark Analyse og Rådgivning til det Gode Arbejdsliv Trivselsmåling GS1 Denmark November 2016 ARGA survey www.argasurvey.dk - info@argasurvey.dk - Hjortholms Allé 38, 2400 København NV 26 14 65 89 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job

Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder.

Spørgeskemaet er et samlet skema, der indeholder spørgsmål om din trivsel, det psykiske arbejdsmiljø og evaluering af din nærmeste leder. VELKOMMEN TIL KLIMAMÅLING 2013 Kære medarbejder/leder Aalborg Kommune ser gennemførelsen af Klimamålingen som et væsentligt element i realiseringen af kommunens fælles personalepolitik og som et middel

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22)

Tilfredshed 2012. Personalekantiner. Oktober 2012. Region Nordjylland. Svarprocent: 82% (18/22) Tilfredshed 12 Oktober 12 Region Nordjylland Svarprocent: 82% (18/22) Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Social kapital Information og overordnede resultater

Læs mere

Voksne med Handicap 2014

Voksne med Handicap 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Voksne med Handicap 2014 Bostøtte, Bofællesskaber og Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover

Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Funktionsniveau blandt 60-årige og derover Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter

Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Til medlemmer af HSU SAGSNOTAT 11. MARTS 2009 Vedr.: Sagsbehandler: Karen Boesen Status for APV for trivslen/det psykiske arbejdsmiljø på fire fakulteter 1. Baggrund

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Spørgeskema til tandlæger i privat praksis

Spørgeskema til tandlæger i privat praksis Spørgeskema til tandlæger i privat praksis I disse år ændres samfundets krav og patienternes forventninger til sundhedsprofessionerne. Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvordan vi som privatpraktiserende

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED.

Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED. Anne Illemann Christensen Heidi Amalie Rosendahl Jensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED Seksuel sundhed Resultater fra Sundhedsog sygelighedsundersøgelsen 2013 Seksuel

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Skriftlig deltagerinformation

Skriftlig deltagerinformation Skriftlig deltagerinformation Tak for din interesse for RunSAFE. Tilmelding: Hvis du ikke allerede har udfyldt tilmeldings spørgeskemaet på: http://www.vilober.dk/deltag-klik-her-2/runsafe/sporgeskema-2

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø

Vejledning til brugere af. AMI s korte spørgeskema om. psykisk arbejdsmiljø Vejledning til brugere af AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø 2. Udgave 2 Baggrunden for det korte skema om psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø er udviklet

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN

Årsrapport for 2014. Videncenter for Arbejdsmiljø. 3. marts 2015 EPINION SAIGON EPINION AARHUS EPINION COPENHAGEN Årsrapport for 2014 Videncenter for Arbejdsmiljø 3. marts 2015 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 70 23 14 23 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A

Læs mere

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet:

Spørgeskema. Det er vigtigt, at alle etiske regler overholdes, når man bruger skemaet: Spørgeskema Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering og kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Når medarbejderne har udfyldt spørgeskemaerne, samles skemaerne

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred

Resumé af tidsudvikling ( ) i Arbejdsmiljø og Helbred Resumé af tidsudvikling (2012-2014) i Arbejdsmiljø og Helbred Undersøgelsen Arbejdsmiljø og Helbred 2014 er baseret på en stikprøve på 50.000 beskæftigede lønmodtagere i Danmark mellem 18 og 64 år. Disse

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (222 besvarelser ud af 256 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 96% (66 besvarelser ud af mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015

Sommermåling - Indland. Danmarks Radio. 29. jun 2015 t Sommermåling - Indland Danmarks Radio 29. jun 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med alder... 6 3. Kryds med køn... 9 4. Kryds

Læs mere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere

Rapport om dbio s arbejdsmiljøundersøgelse 2013. Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere 1 Arbejdsmiljøundersøgelse 2013 Danske Bioanalytikere er udarbejdet af Næstformand Camilla Bjerre Arbejdsmiljøkonsulent Hedvig Hasselbalch Arbejdsskadekonsulent

Læs mere

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014

Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Brugertilfredshedsundersøgelse Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2014 Delrapport: Boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Socialforvaltningen, Aarhus Kommune Værkmestergade 15 8000 Aarhus C

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 94% (11 besvarelser ud af 117 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen

Konstantin Alex Ottas, Perfusionist, M.Sc, EBCP. Rigshospitalet, University of Copenhagen August 2014 Kritik af SFI rapport vedr. Døvfødte børn og deres livsbetingelser Denne kommentar til rapporten Døvfødte børn og deres livsbetingelser udgivet af SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø

Psykosocialt arbejdsmiljø Kapitel 8 Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøet er en af mange faktorer, der har betydning for befolkningens sundhedstilstand. Det vurderes, at hver tiende sygdomstilfælde kan tilskrives arbejdsmiljøet (1). Arbejdstilsynets

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Retningslinjer for ansøgning om adgang til lægemiddeldata hos Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen

Retningslinjer for ansøgning om adgang til lægemiddeldata hos Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen Retningslinjer for ansøgning om adgang til lægemiddeldata hos Danmarks Statistik og Sundhedsdatastyrelsen Indhold Definition af grupper der kan få hhv. personhenførbare oplysninger og anonyme oplysninger...2

Læs mere

DR Nyheder. Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne

DR Nyheder. Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne DR Nyheder Borgernes holdning til Muhammed-tegningerne Rapport - Epinion A/S 27. januar 2006 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Borgernes holdning...5 4 Kryds

Læs mere

1. Har du benyttet af dig af muligheden for at læse sagsakter, som ikke har været vedlagt som bilag til behandling af en given sag?

1. Har du benyttet af dig af muligheden for at læse sagsakter, som ikke har været vedlagt som bilag til behandling af en given sag? 1. Har du benyttet af dig af muligheden for at læse sagsakter, som ikke har været vedlagt som bilag til behandling af en given sag? Ja 9 60,0% Nej 6 40,0% I alt 15 100,0% 2. Hvad er årsagen til, at du

Læs mere

Det fri indland. 23. mar 2015

Det fri indland. 23. mar 2015 t Det fri indland Spørgsmål: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: De sociale medier betyder, at jeg er mindre nærværende, når jeg er sammen med andre mennesker DR 19160 23. mar 2015 AARHUS COPENHAGEN

Læs mere

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen

Simpsons Paradoks. Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser. Inge Henningsen Simpsons Paradoks Et emnearbejde om årsag og sammenhæng i kvantitative undersøgelser Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Københavns Universitet 1 Simpsons Paradoks -Et emnearbejde om årsag og sammenhæng

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere