INDIKATORER FOR SOCIAL EKSKLUSION. LITTERATUR OG METODESTUDIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDIKATORER FOR SOCIAL EKSKLUSION. LITTERATUR OG METODESTUDIE"

Transkript

1 01:2013 ARBEJDSPAPIR LARS BENJAMINSEN BENCE BOJE-KOVACS ANE GLAD THERESA DYRVIG HENRIKSEN INDIKATORER FOR SOCIAL EKSKLUSION. LITTERATUR OG METODESTUDIE FORSKNINGSAFDELINGEN FOR SOCIALPOLITIK OG VELFÆRDSYDELSER

2 INDIKATORER FOR SOCIAL EKSKLUSION. LITTERATUR OG METODESTUDIE LARS BENJAMINSEN BENCE BOJE-KOVACS ANE GLAD THERESA DYRVIG HENRIKSEN Socialpolitik og velfærdsydelser Arbejdspapir 01:2013 SFI's arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser eller forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirerne publiceres på hjemmesiden som grundlag for faglig diskussion, der indgår som led i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspapirer er ikke omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter..

3 INDIKATORER FOR SOCIAL EKSKLUSION LITTERATUR OG METODESTUDIE LARS BENJAMINSEN BENCE BOJE-KOVACS ANE GLAD THERESA DYRVIG HENRIKSEN KØBENHAVN 2013 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

4

5 INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 EN MULTIDIMENSIONEL FORSTÅELSE AF SOCIAL EKSKLUSION 7 3 SAMMENHÆNG MELLEM EKSKLUSIONSFAKTORER 11 Eksklusion fra arbejdsmarkedet 11 Uddannelsesmæssig eksklusion 15 Boligmæssig eksklusion 19 Psykosociale sårbarheder 26 4 INDIKATORER FOR SOCIAL EKSKLUSION I DANMARK 43 Dimensioner 43 Eksklusion fra arbejdsmarkedet 46 Uddannelsesmæssig eksklusion 48 Boligmæssig eksklusion 50 Psykosocial sårbarhed 54 LITTERATUR 59 3

6

7 KAPITEL 1 INDLEDNING Dette notat indeholder et litteratur- og metodestudie om måling af social eksklusion ud fra en multidimensionel tilgang. Notatet tager afsæt i en multidimensionel forståelse af social eksklusion, der gennemgås i kapitel 2. Notatet går ikke ind i den omfattende diskussion, der har været ført i den internationale litteratur mellem henholdsvis et multidimensionelt fattigdomsparadigme og paradigmet om social eksklusion. Vi anvender i notatet eksklusionsbegrebet i en bred betydning, der dækker over forståelser fra begge paradigmer. Ligeledes afgrænser vi notatet til ikke at omhandle forskellige måder at måle økonomisk fattigdom på, da dette emne generelt er velbeskrevet i både dansk og international litteratur. I kapitel 3 afdækkes viden om sammenhæng mellem forskellige eksklusionsfaktorer, baseret på en gennemgang af forskningslitteraturen. Vi ser her på sammenhænge mellem eksklusion i en række dimensioner arbejde, uddannelse, bolig og eksklusion relateret til psykosociale sårbarheder. I kapitel 4 belyser vi, hvilke dimensioner og indikatorer for social eksklusion der kan anvendes i en dansk kontekst. Vi diskuterer også, hvordan mulige indikatorer kan operationaliseres og måles, herunder hvilke mulige indikatorer der kan belyses ud fra eksisterende dataregistre, og hvilke indikatorer der kun kan opgøres ud fra surveymetoden. Vi afgrænser os til ikke at gennemgå forskellige operationaliseringer af øko- 5

8 nomisk fattigdom, da dette emne er forholdsvist velbelyst. Notatets fokus er således, hvordan man kan måle de ikke-økonomiske aspekter af social eksklusion. Notatet er bestilt og finansieret af Social- og Integrationsministeriet.

9 KAPITEL 2 EN MULTIDIMENSIONEL FORSTÅELSE AF SOCIAL EKSKLUSION Med begrebet om social eksklusion anlægges der et relationelt perspektiv på begreber som velfærd og livskvalitet. Fokus er på individets relationer med de sociale institutioner og samfundsmæssige rammer, som skaber og opretholder individets sociale og relationelle ressourcer til at opnå velfærd og livskvalitet. Det mest fundamentale argument er, at eksisterende sociale institutioner og strukturer udelukker nogle individer fra at deltage i forskellige aktiviteter, som er centrale i forhold til at generere ressourcer og få gavn af re-distributionen af samfundets goder (Wagle, 2008: 5). Som antonym til eksklusionsbegrebet anvendes ofte begrebet om social inklusion om individets inklusion i samfundsmæssige processer og aktiviteter. Heri ligger i høj grad et policy-orienteret fokus på, hvad samfundet kan gøre for at modvirke eksklusionen ved netop at styrke den sociale inklusion. Der er ikke nogen konsensus om, hvordan begrebet om social eksklusion defineres, eller hvordan det kan operationaliseres og måles. I regi af EU s tredje anti-fattigdomsprogram blev det foreslået, at social eksklusion blev defineret som eksklusion i et eller flere af følgende systemer: the democratic and legal system, which promotes civic integration, the labour market, which promotes economic integration, the welfare system, promoting what may be called social in- 7

10 tegration [and] the family and community system, which promotes interpersonal integration (Berghman, 1995:19). En anden definition, der specificerer en række dimensioner, finder vi hos British Social Exclusion Unit der definerer social eksklusion således: Social exclusion happens when people or places suffer from a series of problems such as unemployment, discrimination, poor skills, low incomes, poor housing, high crime, ill health and family breakdown 1 Der er således ikke konsensus om, hvilke dimensioner og aspekter begrebet om social eksklusion bør indeholde. I en gennemgang af studier inden for eksklusionstilgangen peger Wagle (2008) på tre centrale dimensioner af eksklusion/inklusion: Økonomisk inklusion Politisk inklusion Civil/kulturel inklusion. Wagle identificerer følgende centrale aspekter af økonomisk inklusion: arbejdsmarkedstilknytning, stilling/position, adgang til finansielle ressourcer og erhvervspositionens prestige. Centrale aspekter af politisk inklusion er: deltagelse i valg, brug af politiske rettigheder, uformel politisk aktivitet, politisk information og kommunikation med politiske repræsentanter. Den civile/kulturelle inklusion består fx af medlemskab af organisationer, sociale netværk og bånd og deltagelse i sociale aktiviteter. Burchardt m.fl. (2002) anser forbrug, produktion, politisk engagement og social integration som værende de centrale dimensioner i en analyse af social inklusion og eksklusion. Andre tilføjer beskæftigelse (Atkinson, 1998), familiære forhold (Evans, 1998) og menneskerettigheder (Rodgers, 1995). I et review af indikatorer, anvendt i studier af social inklusion og eksklusion, identificerer Silver og Miller (2003) en bred vifte af indikatorer. Det gælder indikatorer for materiel deprivation såsom relative indkomstmål, indkomstulighed mellem top og bund og fattigdommens varighed, ligesom der ofte anvendes indikatorer for manglende uddannelse, dårligt helbred og dårlige boligforhold. Endelig anvendes 1.

11 ofte indikatorer for civil/kulturel eksklusion som manglende deltagelse i familiære aktiviteter eller i sociale aktiviteter i lokalområdet samt at være bosat i områder med sociale problemer og lav social kapital. Der kan således identificeres en række dimensioner og en bred vifte af mulige indikatorer for social eksklusion, og risikoen for overidentifikation af indikatorer for social eksklusion har været påpeget (Sen, 2000). I den forbindelse foreslår Sen (ibid.), at der bruges indikatorer for aktiv eksklusion frem for passiv eksklusion. For eksempel udgør nægtelse af kreditmuligheder en aktiv form for eksklusion, mens arbejdsløshed er en passiv form for eksklusion. Andre har dog peget på, at en faktor som arbejdsløshed netop har vidtgående implikationer og er konstituerende for en række andre forhold som fx manglende indkomst, tab af relationer, evner mv., og derfor udgør en vigtig indikator på social eksklusion (Wagle, 2008). Således bruger UNDP (1997, 1999) arbejdsløshed som en indikator på social eksklusion. I EU er der vedtaget et sæt af indikatorer (Common Social Indicators) til at monitorere social inklusion og eksklusion som led i monitoreringen af The European Strategy for Social Protection and Social Inclusion. De nuværende indikatorer er en revideret udgave af de såkaldte Laeken-indikatorer, der blev vedtaget i 2001, som en del af Lissabon-strategien (Atkinson m.fl., 2001 & Atkinson m.fl., 2004). I tabel 2.2 er gengivet de såkaldte primære indikatorer. Foruden disse primære indikatorer findes også en række sekundære indikatorer. 9

12 TABEL 2.2 EU-indikatorer for social eksklusion (primære indikatorer). Indikator At-risk-of poverty rate Persistent at-risk of poverty rate Relative median poverty risk gap Long term unemployment rate Population living in jobless households Early school leavers not in education or training Employment gap of immigrants Material deprivation rate Housing Self reported unmet need for medical care Child well-being Definition Share of persons aged 0+ with an equivalised disposable income below 60% of the national equivalised median income. Equivalised median income is defined as the household's total disposable income divided by its "equivalent size", to take account of the size and composition of the household, and is attributed to each household member. Equivalization is made on the basis of the OECD modified scale. Complemented by the value of the at-risk-of-poverty threshold (60% median national equivalised income) in PPS for two illustrative households: a single person household and a household consisting of two adults and two children. Share of persons aged 0+ with an equivalised disposable income below the at-risk-of-poverty threshold in the current year and in at least two of the preceding three years. Difference between the median equivalised income of persons aged 0+ below the at-risk-of poverty threshold and the threshold itself, expressed as a percentage of the at-risk-of poverty threshold. Total long-term unemployed population ( 12 months unemployment; ILO definition) as a proportion of total active population aged 15 years or more. Proportion of people living in jobless households, expressed as a share of all people in the same age group. Students aged years who live in households composed solely of students are counted in neither numerator nor denominator. Share of persons aged 18 to 24 who have only lower secondary education (their highest level of education or training attained is 0, 1 or 2 according to the 1997 International Standard Classification of Education ISCED 97) and have not received education or training in the four weeks preceding the survey. Percentage point difference between the employment rate for nonimmigrants and that for immigrants. Immigrants are defined on the basis of the variable "born abroad12" (and it is up to each country to decide whether to include nationals born abroad or not, as appropriate) Share of population living in households lacking at least 3 items among the following 9 items: The household could not afford: i) to face unexpected expenses, ii) one week annual holiday away from home, iii) to pay for arrears (mortgage or rent, utility bills or hire purchase installments), iv) a meal with meat, chicken or fish every second day, v) to keep home adequately warm, or could not afford (even if wanted to): vi) a washing machine, vii) a color TV, viii) a telephone, ix) a personal car. To be developed. Total self-reported unmet need for medical care for the following three reasons: financial barriers + waiting times + too far to travel. To be analyzed together with care utilization defined as the number of visits to a doctor (GP or specialist) during the last 12 months. (Source: EU- SILC). To be developed. Kilde: European Commision, 2009 og Eurostat cial_inclusion_and_social_protection/social_inclusion_strand.

13 KAPITEL 3 SAMMENHÆNG MELLEM EKSKLUSIONSFAKTORER I dette kapitel belyser vi sammenhænge mellem eksklusion i forskellige dimensioner. Vi ser særligt på eksklusion fra arbejdsmarkedet, i uddannelse og boligforhold, og eksklusion relateret til psykosociale sårbarheder. Vi inddrager inden for disse dimensioner også viden om sammenhænge med økonomisk eksklusion og indkomstfattigdom. EKSKLUSION FRA ARBEJDSMARKEDET Danske undersøgelser af sammenhængen mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og risikoen for økonomisk fattigdom peger generelt på, at risikoen for fattigdom er relativt begrænset blandt lønmodtagere, mens risikoen for fattigdom er væsentlig højere blandt personer uden arbejde og navnlig i gruppen, der er helt uden for arbejdsmarkedet. Risikoen for økonomisk fattigdom er dog højere blandt ufaglærte arbejdere og blandt selvstændige end i de øvrige erhvervsgrupper (Larsen, 2005; DØR, 2006; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2008; Danmarks Statistik, 2012). En nylig analyse fra Danmarks Statistik (2012) opgør omfanget af indkomstfattigdom ud fra henholdsvis 50 pct. og 60 pct. af medianindkomsten, i forhold til arbejdsmarkedstilknytning. Anvendes 50 pct. af medianindkomsten som grænse for relativ indkomstfattigdom, er det 11

14 16,9 pct. af de arbejdsløse og 50,4 pct. af personer ude af erhverv (ekskl. pensionister og efterlønsmodtagere), der er indkomstfattige. Blandt lønmodtagere på højeste niveau er andelen kun 0,9 pct., blandt lønmodtagere på mellemniveau 1,5 pct. og blandt lønmodtagere på grundniveau 4,1 pct. Tallene viser således, at gruppen af working poor -arbejdende fattige er relativt lille i Danmark, og at det først og fremmest er i gruppen af personer uden beskæftigelse, at vi finder de, der samtidig er indkomstfattige. Det bør dog ikke overses, at andelen af indkomstfattige er relativt høj blandt de selvstændige med 15,2 pct. med en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. Det kan dog være udtryk for, at indkomsten for gruppen af selvstændige kan svinge betydeligt fra år til år. Sammenhængen mellem arbejdsmarkedsstatus og fattigdom har også været undersøgt af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2008), der ligesom Det Økonomiske Råd har benyttet 50 pct. af medianindkomsten som mål for fattigdom. Opgørelserne viser, at kun en meget lille del på 2 pct. af de beskæftigede er fattige ud fra denne definition, mens andelen er ca. 10 pct. blandt de ledige (forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere) og 26 pct. blandt øvrige kontanthjælpsmodtagere. Personer på førtidspension, efterløn og folkepension er ud fra grænsen på 50 pct. kun sjældent fattige med en andel på ca. 1 pct. i disse grupper. Betydningen af manglende arbejdsmarkedstilknytning har også været påvist i undersøgelser i andre lande. En norsk undersøgelse ser på sammenhængen mellem arbejdsmarkedstilknytning og indkomstfattigdom. For personer i den arbejdsaktive alder (25-65 år) er der en stærk sammenhæng mellem det at stå uden for arbejdsmarkedet i flere år og det at have en vedvarende lavindkomst, defineret som en indkomst under 50 pct. af medianindkomst de seneste tre år. Blandt personer, der ikke har været tilknyttet arbejdsmarkedet i en treårsperiode fra , har 12 pct. en vedvarende lavindkomst fra mod kun 1 pct. af de personer, som har været tilknyttet arbejdsmarkedet i alle tre år. Hvis vi ser på den husholdning, som den enkelte er medlem af, er mønstret det samme. Her har 18 pct. af de personer, som har tilhørt en husholdning, hvor ingen af medlemmerne har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i den pågældende periode, haft en vedvarende lavindkomst. For personer, der indgår i en husholdning, hvor mindst ét husholdningsmedlem har haft tilknytning til arbejdsmarkedet i alle tre år er andelen med vedvarig lavindkomst derimod kun på 2 pct. (Kirkeberg m.fl., 2012: 34).

15 Også en østrigsk undersøgelse viser, at beskæftigelsessituationen er afgørende for risikoen for indkomstfattigdom. Jo svagere og jo mere diskontinuert tilknytningen til arbejdsmarkedet er, jo større er risikoen for indkomstfattigdom. For fultidsarbejdsløse er andelen af indkomstfattige 40 pct. mod 4 pct. blandt de fuldtidsbeskæftigede og 18 pct. blandt de, der har været arbejdsløse en del af året. Det påpeges dog også, at gruppen af working poor udgør en betydelig del af de indkomstfattige, idet 38 pct. af de indkomstfattige i erhvervsalderen udgøres af denne gruppe, og 70 pct. af dem har haft fuldtidsbeskæftigelse i hele året (BMASK, 2011a: 45). Også en tysk undersøgelse belyser gruppen af working poor, dvs. personer i beskæftigelse, som er indkomstfattige. Målt ud fra 60 pct. af medianindkomsten var 12 pct. af befolkningen i beskæftigelse over 18 år indkomstfattige i 2005, en andel der har været konstant stigende siden 1998, hvor den udgjorde 6 pct. (BMASK, 2008: 75). Også en irsk undersøgelse ser på omfanget mellem beskæftigelse og økonomisk fattigdom (Central Statistics Office, 2011). I denne opgørelse anvendes tre forskellige mål for økonomisk fattigdom. Personer er i risiko for fattigdom, hvis de har en indkomst under 60 af medianindkomsten, mens materiel deprivation måles ud fra, hvis de må klare sig uden én eller flere goder fra en liste på 11 materielle afsavn, der blandt andet inkluderer en del indikatorer fra EU-SILC. Consistent poverty defineres ud fra både at have en indkomst, der er under 60 pct. af medianindkomsten og at måtte klare sig uden én eller flere af de pågældende goder (ibid.: 16-17). Personer, der er i arbejde eller er pensionerede, er generelt underrepræsenterede i både gruppen, der er i risiko for fattigdom, gruppen der oplever materiel deprivation og gruppen, der lever i consistent poverty. Blandt personer, der er i arbejde, er der 7,8 pct., der er i risiko for fattigdom, 12,5 pct., der er materielt depriverede og 1,8 pct., der lever i consistent poverty. Arbejdsløse er derimod overrepræsenteret blandt de tre fattigdomsgrupper. 26,1 pct. af de arbejdsløse er i risiko for fattigdom, 38 pct. er materielt depriverede, og 15,2 pct. lever i consistent poverty. Blandt personer, der ikke er i arbejde på grund af sygdom eller handikap, er der 20,9 pct., der er i risiko for fattigdom, 42,8 pct., der er materielt depriverede og 13,0 pct., der lever i consistent poverty (ibid: 7). En britisk undersøgelse ser særligt på sammenhængen mellem manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og risikoen for børnefattig- 13

16 dom. Undersøgelsen viser, at blandt børn fra familier, hvor begge forældre er i arbejde, er der 1 pct. risiko for, at børnene lever i en familie med en indkomst under 60 pct. af medianindkomsten, hvorimod der blandt børn fra familier, hvor ingen af forældrene er i arbejde, er 64 pct. der lever i en familie med under 60 pct. af medianindkomsten (HM Government, 2010:27). Gallie m.fl. (2003) undersøger de dynamiske sammenhæng mellem arbejdsløshed, økonomisk fattigdom og social isolation gennem paneldata. Undersøgelsen ser bl.a. på, hvad en overgang fra beskæftigelse til henholdsvis arbejdsløshed eller at være uden for arbejdsstyrken mellem to observationsår betyder for risikoen for økonomisk fattigdom i det andet observationsår. Undersøgelsen indeholder data for en række lande, og resultaterne viser, at der er betydelig forskel mellem landene på, om overgang fra beskæftigelse til arbejdsløshed øger risikoen for indkomstfattigdom. Danmark er det eneste land i undersøgelsen (der ikke inkluderer Norge og Sverige), hvor overgangen fra beskæftigelse til arbejdsløshed ikke medfører en stigning i risikoen for at være indkomstfattig, når der samtidig kontrolleres for en række øvrige individuelle karakteristika som fx uddannelse. I undersøgelsen relateres dette til den danske velfærdsmodel og navnlig den relativt høje arbejdsløshedsunderstøttelse i Danmark sammenlignet med de øvrige lande. Derimod er der i Danmark, ligesom i de øvrige lande, en øget risiko for indkomstfattigdom, hvis der er tale om en overgang fra beskæftigelse til at være uden for arbejdsstyrken. Gallie m.fl. undersøger også betydningen af økonomisk fattigdom for chancen for at komme ud af arbejdsløshed. Her ses på chancen for at overgå fra arbejdsløshed til beskæftigelse, og der kontrolleres for en række øvrige forhold herunder uddannelse, helbred, socialt netværk længden af arbejdsløshedsperioden mv. for at tage højde for mulige selektionsfaktorer. Undersøgelsen viser, at der i alle de 10 lande, der indgår i undersøgelsen, herunder i Danmark, er en stærk sammenhæng mellem økonomisk fattigdom og chancen for at komme ud af arbejdsløshed. For Danmark viser resultaterne, at økonomisk fattigdom halverer chancen for at komme ud af arbejdsløshed og komme i beskæftigelse, vel at mærke, når der kontrolleres for en række af potentielle selektionsfaktorer. Forfatterne konkluderer, at disse resultater baseret på teori om multidimensionel social eksklusion generelt udfordrer den fremherskende teoridannelse i forhold til fastholdelse i arbejdsløshed, nemlig den neoliberale

17 teori om betydningen af finansielle incitamenter for motivationen for at søge efter og tage imod tilbud om beskæftigelse. SAMMENFATNING Undersøgelser viser en stærk sammenhæng mellem manglende arbejdsmarkedstilknytning og andre eksklusionsfaktorer. Litteraturen belyser særligt sammenhæng mellem arbejdsmarkedstilknytning og økonomisk fattigdom. I Danmark er andelen af indkomstfattige meget lille i lønmodtagergruppen, dog generelt højere blandt de ufaglærte arbejdere og selvstændige. Derimod er andelen af indkomstfattige væsentligt højere blandt personer uden for arbejdsmarkedet og på overførselsindkomster. Eksklusion fra arbejdsmarkedet udgør således en væsentlig risikofaktor for økonomisk fattigdom. Der er endvidere tegn på, at økonomisk fattigdom samtidig kan virke fastholdende i forhold til arbejdsløshed og mindske chancen for, at arbejdsløse kommer i beskæftigelse. UDDANNELSESMÆSSIG EKSKLUSION Undersøgelser af sammenhænge mellem uddannelse og andre dimensioner af eksklusion har generelt fokuseret på betydningen af uddannelse for en række socioøkonomiske forhold som beskæftigelseschancer, arbejdsmarkedstilknytning og indkomst. Der er generelt en stærk sammenhæng mellem uddannelsesniveau og risikoen for fattigdom, der er markant mindre blandt dem med henholdsvis erhvervsfaglige og videregående uddannelser sammenlignet med gruppen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2007: 35). Også Det Økonomiske Råds analyse af fattigdom i Danmark (2006) påviste en stærk sammenhæng mellem manglende uddannelse og økonomisk fattigdom (ækvivaleret disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten). Både en erhvervsfaglig uddannelse og en videregående uddannelse mindsker risikoen for fattigdom markant, ikke blot gennem generelt højere indkomst, men særligt ved at chancen for at være i beskæftigelse øges med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Ifølge Det Økonomiske Råds analyser er der en meget lav risiko for fattigdom (under 2 pct.) blandt personer med en erhvervskompetencegivende uddannelse. I en multipel analyse, hvor der kontrolleres for en række øvrige faktorer, herunder ar- 15

18 bejdsmarkedstilknytning, er der en stærk selvstændig effekt af uddannelse på risikoen for fattigdom, der halveres med en erhvervskompetencegivende uddannelse (DØR, 2006: 189). Også udenlandske undersøgelser dokumenterer stærke sammenhæng mellem uddannelsesmæssige kvalifikationer og andre aspekter af social eksklusion. En britisk undersøgelse ser på sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelseschancer. Undersøgelsen viste, at blandt personer uden uddannelsesmæssige kvalifikationer er 18 pct. uden arbejde, mens denne andel kun er 4 pct. blandt personer med en universitetsgrad (HM Government, 2010:32). UDDANNELSE OG SOCIAL BAGGRUND Chancen for at opnå en uddannelse hænger stærkt sammen med den sociale baggrund. Den generelle sammenhæng mellem forældrebaggrund og individets egne uddannelseschancer har været påvist i en række undersøgelser (fx Hansen, 1995; Jæger m.fl., 2003; Munk, 2003; Benjaminsen, 2006; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2009). Disse undersøgelser peger alle på, at der fortsat er meget stor forskel på uddannelseschancerne afhængig af den sociale baggrund. Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009) belyser sammenhængen mellem social baggrund og uddannelsesniveau. Blandt 25 årige i 2007 er det 46 pct. af dem, hvis forældre ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, der ikke selv har påbegyndt eller fuldført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det tilsvarende tal er kun 7 pct. blandt de, hvis forældre har en lang videregående uddannelse. En undersøgelse af udviklingen i chancerne for at opnå en ungdomsuddannelse peger dog på, at flere unge fra lavtuddannede familier efterhånden får en gymnasialuddannelse, og påbegynder en videregående uddannelse (McIntosh & Munk, 2007). Dette studie viser eksempelvis, at blandt 23 årige kvinder, hvis mødre ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse, steg andelen, der påbegyndte en universitetsuddannelse, fra 3,2 pct. i 1985 til 8,6 pct. i 2005, mens andelen tilsvarende steg fra 44,2 pct. til 59,7 pct. blandt kvinder, hvis mødre havde en lang videregående uddannelse. Studiet viser dog ikke andelen, der rent faktisk fuldfører universitetsuddannelsen. Mere specifikke undersøgelser af sammenhængen mellem uddannelse og erhvervschancer peger på et komplekst samspil mellem den sociale baggrund, egen uddannelse og individets erhvervschancer.

19 En undersøgelse af udviklingen i chanceulighed i det 20. århundrede (Benjaminsen, 2006) viser, hvordan den sociale baggrund hjælper en del personer med veluddannede forældre til at opnå en gunstig erhvervsposition, også selvom de ikke selv opnår en erhvervskompetencegivende uddannelse. Denne beskyttende effekt af den sociale baggrund gælder imidlertid ikke i forhold til risikoen for at være på overførselsindkomst. Risikoen for at være på overførselsindkomst er markant højere for personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse, uafhængigt af om deres forældre er lavt- eller højtuddannede. En betydelig del uden erhvervskompetencegivende uddannelse, men med højtuddannede forældre, formår på trods af deres egen manglende uddannelse at opnå en erhvervsplacering i den såkaldte serviceklasse (professioner, funktionærer mv.), nemlig 27 pct. blandt mænd i denne gruppe. Det gælder derimod kun 5 pct. af mænd uden uddannelse, og hvis forældre heller ikke har en uddannelse. Mønstret genfindes blandt kvinderne. Når det gælder risikoen for at være på overførselsindkomst er risikoen derimod lige høj uafhængigt af, om forældrene er lavt- eller højtuddannede pct. af de årige mænd uden en erhvervskompetencegivende uddannelse er således overførselsindkomstmodtagere både blandt dem med lavtuddannede og højtuddannede forældre. Risikoen for at være på overførselsindkomst er markant mindre, ca. 3-5 pct., for personer med erhvervskompetencegivende uddannelser, uanset om der er tale om erhvervsfaglige eller videregående uddannelser igen uafhængigt af den sociale baggrund. SOCIALE, KULTURELLE OG ØKONOMISKE RESSOURCER Undersøgelser peger på, hvordan samspillet mellem uddannelse, erhvervschancer og den sociale baggrund hænger sammen med forskelle i økonomiske, sociale og kulturelle ressourcer, og forskelle i de sociale og kulturelle dispositioner individer er bærere af. I en analyse af uddannelseschancerne for børnene af respondenterne i Socialforskningsinstituttets ungdomsforløbsundersøgelse analyserer Jæger og Holm (2004) betydningen af forældrenes økonomiske, sociale, kulturelle og kognitive kapital. Undersøgelsen er særlig interessant, fordi der i den oprindelige ungdomsforløbsundersøgelse ligger en omfattende viden om forældrene, herunder også kognitive tests. 17

20 Jæger og Holms undersøgelse viser, at forældrenes økonomiske kapital ingen selvstændig rolle spiller for børnenes uddannelsesvalg, når de øvrige kapitalformer inkluderes i analysemodellen (ibid.: 78). Heller ikke forældrenes kognitive kapital ( intelligens ) spiller nogen rolle for børnenes uddannelsesvalg, når der kontrolleres for øvrige forhold i modellen. Derimod spiller forældrenes kulturelle og sociale kapital en afgørende rolle for børnenes uddannelsesvalg. Kulturel kapital er ifølge Jæger og Holm den vigtigste forklarende faktor for, om børnene opnår en akademisk uddannelse. Forældrenes kulturelle kapital øger også chancen for, at børnene får en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Der er også en stor positiv effekt af mødrenes kulturelle kapital på chancen for at have en kort eller mellemlang videregående uddannelse, hvilket kan være udtryk for en transmission af uddannelsesnormer fra mødre, der selv har denne uddannelsestype. Når det gælder chancen for at opnå en erhvervsfaglig uddannelse spiller fædrenes sociale kapital en afgørende rolle. Jæger og Holm peger her på, at det fx kan være udtryk for betydningen af sociale forbindelser i forhold til at finde en læreplads. Her skal det også tages i betragtning, at 46 pct. af fædrene i undersøgelsen selv er faglærte. Ifølge Jæger og Holm indikerer resultaterne generelt, at den universelle velfærdsmodel i Danmark spiller en væsentlig rolle i forhold til at udligne de økonomiske uligheders betydning for unges uddannelseschancer. Jæger og Holm peger her på, at undersøgelser fra andre lande viser en betydelig direkte effekt af forældreindkomst på unges uddannelse (fx Gregg & Machin, 2000 for England og Clark-Kauffman m.fl., 2003 for USA). Forfatterne konkluderer, at: de ressourceformer i opvækstmiljøet, som fremmer eller hæmmer personers uddannelseschancer i en universel velfærdsstat som den danske, mestendels ikke længere er økonomiske. Derimod er de bløde forhold i barndomshjemmet: uddannelsesnormer og knowhow, dannelsesmæssig bagage, familietype og sociale kontakter til forskel fra i mange andre lande langt de mest betydningsfulde faktorer ( ). Teoretiske forklaringsmodeller baseret på oppositionen mellem økonomiske klasser eller grupperinger er derfor utilstrækkelige i forhold til at forstå de sociale mekanismer, som genererer de sociale uligheder i uddannelse, som observeres i Danmark i dag. Vi har brug for en mere omfattende teoretisk forklaringsmodel. (Jæger & Holm, 2004: 79). Der er dog grund til at være opmærksom på, at ovennævnte resultater særligt gælder for det brede repræsentative udsnit af befolknin-

21 gen, der indgår i SFI s oprindelige ungdomsforløbsundersøgelse. Der kan således være undergrupper, som vil være små i en sådan repræsentativ undersøgelse, hvor mere specifikke forhold indvirker på uddannelseschancerne og på de videre erhvervschancer, herunder risikoen for fattigdom. I forhold til øvrige forhold, der indgår i analysen, finder Jæger og Holm, at familiesituationen er af særlig betydning for enlige mødre. Der er således en negativ effekt blandt enlige mødre på børnenes sandsynlighed for at opnå en lang videregående uddannelse. SAMMENFATNING Litteraturen omkring uddannelseschancer og fattigdom viser en stærk sammenhæng mellem manglende uddannelse og risikoen for både arbejdsløshed og økonomisk fattigdom. Når der kontrolleres for en række øvrige faktorer, herunder nuværende arbejdsmarkedstilknytning, reducerer en erhvervskompetencegivende uddannelse både i form af en erhvervsfaglig uddannelse eller en videregående uddannelse risikoen for fattigdom til det halve. En central risikofaktor er således ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. Langt hovedparten af de ufaglærte tilhører dog ikke gruppen af økonomisk fattige. Litteraturen viser endvidere en stærk sammenhæng mellem lav uddannelse og social baggrund. Her viser undersøgelser, at det navnlig er den sociale og kulturelle kapital i hjemmet, der er udslagsgivende, mens de økonomiske forskelle er af begrænset betydning for børnenes uddannelseschancer i den brede befolkning. Det viser generelt vigtigheden af en multidimensionel forståelse af begreber som ressourcer og kapital. Der er endvidere tegn på, at blandt dem, der ikke får en uddannelse, får de med veluddannede forældre i højere grad bedre jobs end de med lavtuddannede forældre, mens en lige stor andel i de to grupper ikke får et arbejde og er på overførselsindkomst. BOLIGMÆSSIG EKSKLUSION Boligmæssig eksklusion kan både komme til udtryk ved forhold, der kendetegner lokalområdet og ved den enkeltes boligsituation. Forhold, der kendetegner lokalområdet, består i, at bestemte boligområder har en høj andel af beboere, der er ramt af eksklusion på en eller flere dimensioner, mens eksklusionsfaktorer knyttet til individets boligsituation, fx 19

22 drejer sig om mangel på plads i boligen i forhold til antallet af beboere (overbefolkede boliger), boligens standard, som fx installationsmangler, eller juridiske forhold omkring boligen som mangel på en permanent lejekontrakt. Også risiko for at miste boligen og tab af boligen, navnlig ved udsættelse, udgør boligmæssig eksklusion. Endelig er fraværet af en bolig (hjemløshed) den mest ekstreme form for boligmæssig eksklusion. Generelt hænger sådanne former for boligmæssig eksklusion i høj grad sammen med andre eksklusionsfaktorer, både socioøkonomiske forhold, og psykosociale faktorer. UDSATTE BOLIGOMRÅDER Eksklusionsfaktorer knyttet til lokalområdet består i, at bestemte boligområder har en høj andel af beboere, der er kendetegnet ved social eksklusion på socioøkonomiske forhold som lav indkomst, arbejds- og uddannelsesmæssig eksklusion, samt psykosociale forhold som psykisk sygdom, misbrug, social isolation, ligesom sådanne boligområder ofte også er kendetegnet ved en overhyppighed af kriminalitet. Et centralt spørgsmål er her om koncentrationen af beboere kendetegnet ved social eksklusion på en række område alene forklares ved en selektion af beboere til området fx pga. økonomiske forhold på boligmarkedet (herunder manglende tilgængelighed af boligalternativer for beboerne), eller om der ydermere sker en påvirkning af fx uddannelses- og erhvervschancer af at bo i et udsat boligområde, dvs. om der er såkaldte områdeeffekter af at bo i et udsat boligområde. En svensk undersøgelse (Musterd & Andersson, 2006) belyser, hvorvidt forhold der kendetegner lokalområdet har betydning for chancen for at komme ud af arbejdsløshed over tid, når der kontrolleres for en række individuelle karakteristika. Studiet er baseret på alle svenskere, der var arbejdsløse i 1991, der følges over en periode på ca. 10 år. Rundt om hvert individ konstrueres der områdevariabler, baseret på karakteristika for alle individer, der bor i en radius af 250 meter omkring personen. Undersøgelsen konkluderer, at selv når der kontrolleres for en række individuelle karakteristika, har niveauet af arbejdsløshed i individets nærområde en signifikant betydning for individets risiko for stadig at være arbejdsløs henholdsvis fire og ni år senere. Jo højere arbejdsløsheden er i individets nærområde, jo større er risikoen for stadig at være arbejdsløs henholdsvis fire og ni år senere, vel at mærke når der kontrolleres for individuelle karakteristika som fx uddannelsesniveau, tidligere beskæfti-

23 gelse og etnisk baggrund. Endvidere er denne effekt størst i storbyerne. Det tyder på, at koncentrationen af beboere uden beskæftigelse i bestemte boligområder i storbyerne i sig selv øger risikoen for at beboerne i disse områder forbliver arbejdsløse. En norsk undersøgelse (Brattbakk & Wessel, 2012) ser på betydningen af lokalområdet for unges risiko for arbejdsløshed. Også i dette studie benyttes der aggregerede områdevariabler, der beskriver en række karakteristika ved individets lokalområde, samtidig med at der kontrolleres for individuelle karakteristika. Undersøgelsen viser, at også når der kontrolleres for individuelle forhold, har kendetegn ved lokalområdet en betydning for unges risiko for arbejdsløshed målt over tid. Forfatterne vurderer dog effekterne til at være forholdsvis små sammenholdt med de individuelle karakteristika som egen uddannelse. Forfatterne peger endvidere på den relative betydning af forskellige områdekarakteristika og særligt, at effekterne af omfanget af lav indkomst og lavt uddannelsesniveau i lokal området på de unges risiko for arbejdsløshed er forholdsvis små, mens de største effekter knytter sig til andelen på overførselsindkomst i lokalområdet. Forfatterne hæfter sig endvidere ved at effekterne tilsyneladende er mindre i Norge end i Sverige, og at det kan skyldes, at der i Sverige er flere udsatte boligområder, navnlig i storbyernes forstæder, og at disse områder generelt er større og har en højere arbejdsløshed end tilsvarende områder i Norge. Til sammenligning viser et fransk studie for Paris-regionen (Korsu & Wenglenski (2010) relativt stærke områdeeffekter på risikoen for langvarig arbejdsløshed, ligeledes når der kontrolleres for en række individuelle karakteristika. Særligt for beboere i de mest fattige områder er der en betydelig områdeeffekt på beboernes risiko for langtidsarbejdsløshed. LAV BOLIGSTANDARD Boligmæssig eksklusion kan komme til udtryk ved, at boligen har en lav standard, herunder fx installationsmangler som manglende WC, bad og centralvarme eller forhold som fugt, råd eller træk i boligen, ligesom boligen også kan være udsat for støjforurening fra trafik eller erhverv. Sammenhængen mellem økonomisk fattigdom og fordelingen af gode og dårlige boligforhold er belyst af Kristensen og Larsen (2007). Forfatterne anvender data fra de tre levekårsundersøgelser, der blev gennemført i 1976, 1986 og 2000 og ser på udviklingen over tid. 21

24 I analysen definerer Kristensen og Larsen økonomisk fattigdom som en kombination af årlig bruttoindkomst og familiens månedlige rådighedsbeløb, efter at de faste udgifter er betalt. Ud fra deres operationalisering af fattigdom finder Kristensen og Larsen, at andelen af økonomisk fattige er omtrent uændret i 1986 og 2000, nemlig henholdsvis 14 pct. og 13 pct. Larsen og Kristensen opgør sammenhængen mellem økonomisk fattigdom og boligstandard ved at se på andelen, der har en basal boligstandard defineret ved, at boligen skal have selvstændigt køkken, varmt vand, eget toilet, bruse- eller karbad og centralvarme. Kristensen og Larsen finder, at der skete et markant fald i andelen, der ikke har opfyldt en basal boligstandard, fra 21,7 pct. af alle lejere i 1976 til 14,9 pct. i 1986 og 2,8 pct. i Blandt boligejere er de tilsvarende tal 8,4 pct., 3,4 pct. og 1,6 pct. Kristensen og Larsen forklarer denne udvikling med, at den danske boligmasse er relativt ung og af relativt høj kvalitet, og at store dele af den ældre boligmasse gennem byfornyelse er blevet opdateret til en nutidig boligstandard. I analysen af sammenhængen mellem fattigdom og dårlige boligforhold finder Kristensen og Larsen, at andelen med dårlige boligforhold er ca. dobbelt så høj blandt fattige lejere med 6,8 pct. i år 2000 som blandt lejere generelt. Andelen er dog faldet fra 14,6 pct. i Da der er meget få fattige ejere blandt undersøgelsens respondenter, var det ikke muligt at opgøre andelen af fattige ejere med dårlige boligforhold i år Kristensen og Larsen har også undersøgt sammenhængen mellem fattigdom og mangel på moderne bekvemmeligheder, der defineres ved, at boligen mangler enten el- eller gaskomfur, køleskab, fryser eller vaskemaskine (egen eller i fælles vaskeri). Blandt fattige lejere faldt andelen, der mangler moderne bekvemmeligheder, fra 31,2 pct. i 1986 til 14,8 pct. i Andelen er ca. den samme som blandt alle lejere. Blandt alle ejere faldt andelen fra 6,3 pct. i 1986 til 2,7 pct. i 2000, mens det ikke var muligt at opgøre andelen blandt fattige ejere, da der var for få respondenter, der faldt i denne gruppe. 22 pct. af de økonomisk fattige lejere var i 2000 udsat for gener i form af træk, fugt og/eller kulde i boligen. Det tal var 33 pct. i Til sammenligning var tallet 6 pct. i befolkningen som helhed i pct. af de økonomisk fattige lejere var udsat for nabostøj i 2000, hvilket var en stigning fra 9 pct. i pct. af de økonomisk fattige lejere var

25 nervøse for vold i 2000 mod 8 pct. i befolkningen som helhed. De økonomisk fattige lejere var også den gruppe, der hyppigst var udsat for vold, med 10 pct. i 2000 mod 6 pct. i UDSÆTTELSER FRA BOLIG Antallet af udsættelser fra boligen har generelt været stigende over det seneste årti fra udsættelser i 2002 til udsættelser i De udsættelser i 2010 berørte i alt personer, herunder ca børn under 18 år (Høst m.fl., 2012: 17). Boligmæssig eksklusion i form af udsættelse fra boligen hænger i høj grad sammen med andre eksklusionsfaktorer som lav indkomst, arbejdsløshed, psykisk sygdom og misbrug. Undersøgelse af udsættelser fra boligen (Christensen & Nielsen, 2008; Høst m.fl., 2012) viser, at lejere der bliver sat ud af deres bolig, har en væsentlig lavere disponibel indkomst end lejere generelt. Der er en overrepræsentation af kontanthjælpsmodtagere blandt de udsatte lejere, da denne gruppe udgør ca. en fjerdedel af de udsatte lejere. Ca. en tredjedel af de udsatte lejere har beskæftigelse som primær indkomstkilde. I over halvdelen af de udsatte husstande har ingen af de voksne i familien en kompetencegivende uddannelse. Kun 3 pct. har en mellemlang eller lang uddannelse. Andelen af de udsatte, der angiver, at psykisk sygdom var medvirkende årsag til deres udsættelse, er vokset fra 19 pct. i 2006 til 40 pct. i Til gengæld faldt andelen, der havde misbrugsproblemer på udsættelsestidspunktet, og som angiver, at det var medvirkende årsag til udsættelsen, fra over 50 pct. i 2006 til 39 pct. i Også fysisk sygdom udgør en medvirkende årsag til udsættelser denne andel steg fra 16 pct. i 2006 til 24 pct. i (Høst m.fl., 2012: 18). I den seneste nationale kortlægning af hjemløshed angives udsættelse af boligen at være en væsentlig årsag til hjemløshed for 20 pct. af alle hjemløse i undersøgelsen og for 25 pct. blandt hjemløse, der overnatter på gaden. (Lauritzen m.fl., 2011). HJEMLØSHED Hjemløshed er generelt forbundet med en række andre eksklusionsfaktorer som manglende arbejdsmarkedstilknytning, lav uddannelse og psykosociale sårbarheder, herunder navnligt psykisk sygdom og misbrug (Dyb & Johannesen, 2008; Socialstyrelsen, 2011). 23

26 Sammenhængen mellem andre eksklusionsfaktorer og hjemløshed påvirkes imidlertid af strukturelle og institutionelle faktorer og særligt af forhold, der kendetegner velfærdsstatens karakter, herunder omfanget af social ulighed, fattigdom og karakteren af sociale foranstaltninger. Ifølge Stephens og Fitzpatrick (2007) er der en tendens til, at i velfærdsstater med en høj grad af fattigdom og social ulighed, er hjemløsheden i højere grad knyttet til netop fattigdom og boligproblemer (Housing Affordability Problems), mens hjemløsheden i velfærdsstater med en lavere grad af fattigdom og social ulighed i højere grad er koncentreret blandt grupper med komplekse problemer som psykisk sygdom og misbrug. Et problem i sammenligninger af omfanget af hjemløshed i forskellige lande er dog, at der generelt er forskelle i både definitioner og tilgængeligheden af data. I en sammenligning af omfanget af hjemløshed mellem forskellige europæiske lande baseret forholdsvis på forskellige datakilder konkluderer Stephens m.fl. (2010), at den laveste forekomst af hjemløshed er i de socialdemokratiske velfærdsstater (Sverige og Holland), der generelt har et lavt niveau af fattigdom og social ulighed, mens forekomsten er højere i de liberale velfærdsstater (Storbritannien), de sydeuropæiske velfærdsstater (Portugal) og i de såkaldte transitional regimes (Ungarn), dvs. i lande der har en højere grad af fattigdom og social ulighed og/eller svagere social beskyttelse, som fx sociale tilbud til udsatte grupper. Et studie fra USA (Kuhn & Culhane, 1998) har vist, at den største gruppe af hjemløse i USA er de såkaldte transitional homeless, som er kendetegnet ved, at de korterevarende oplever hjemløshed, og at hjemløsheden primært skyldes økonomiske problemer, snarere end psykosociale problemer, og at grupper af hjemløse med komplekse psykosociale problemer udgør en mindre andel af de hjemløse. De danske kortlægninger af hjemløshed, der har været foretaget siden 2007 viser, at omfanget af hjemløsheden har været nogenlunde konstant i perioden, med ca personer i 2007, ca personer i 2009 og personer i 2011, dog med en betydelig stigning i andelen af hjemløse mellem 18 og 24 år fra 2009 til 2011 fra ca. 600 til personer. Kortlægningerne viser, at en meget høj andel af de hjemløse i Danmark har enten psykisk sygdom, misbrugsproblemer eller begge dele. Ved den seneste kortlægning havde 70 pct. af de hjemløse i Danmark således misbrugsproblemer, 44 pct. angives at have en eller anden form

27 for psykisk sygdom, og 29 pct. angives at være psykisk syge misbrugere (Lauritzen m.fl., 2011). Det er meget få blandt de hjemløse i Danmark, kun 4 pct., der har en lønindkomst. 4 pct. modtager arbejdsløshedsdagpenge. Hovedparten, 66 pct. af de hjemløse er kontanthjælpsmodtagere, men også førtidspensionister udgør en betydelig gruppe, med 19 pct. Det er dog kun 4 pct. af de hjemløse, der angiver ikke at have nogen form for formel indkomst. Sammenlignet med den første kortlægning af hjemløshed i 2007 (Benjaminsen & Christensen, 2007) var andelen blandt de hjemløse, der har en lønindkomst, faldet fra 9 pct. til 4 pct. Faldet kan afspejle, at den økonomiske krise særligt hurtigt rammer de mest udsatte grupper, der i forvejen har den svageste tilknytning til arbejdsmarkedet. Tallene afspejler, at langt de fleste af de hjemløse befinder sig langt fra arbejdsmarkedet, hvilket også hænger sammen med den høje forekomst af psykosociale problemer i gruppen. SAMMENFATNING Boligmæssig eksklusion gør sig både gældende på områdeniveau i form af, at der i udsatte boligområder er en overrepræsentation af fx borgere med lav indkomst, lav uddannelse og manglende beskæftigelse og i form af forhold, der kendetegner den enkeltes boligsituation, som overbefolkede boliger, lav boligstandard/installationsmangler og tab af boligen ved udsættelse og hjemløshed. Undersøgelser fra udlandet peger på, at der kan være såkaldte områdeeffekter forbundet med at bo i socialt udsatte boligområder, idet fx en høj andel af personer uden for arbejdsmarkedet kan påvirke den enkeltes beskæftigelseschancer negativt, selv når der kontrolleres for en række individuelle karakteristika. Hvad angår standarden af de danske boliger er der sket en kraftig stigning i boligstandarden over de seneste årtier med et fald i andelen af boliger med installationsmangler til følge. Gennem det seneste årti har der imidlertid været et stigende antal udsættelser fra boligen, mens antallet af hjemløse har været nogenlunde konstant. 25

28 PSYKOSOCIALE SÅRBARHEDER PSYKISK SYGDOM Psykisk sygdom udgør en barriere for både uddannelse og beskæftigelse. En britisk undersøgelse viser, at personer med svær psykisk sygdom har 4,3 gange højere odds end resten af befolkningen for at være uden for arbejdsstyrken, og 3,0 gange så høje odds for at være arbejdsløse (Melzer m.fl., 2003). En anden britisk undersøgelse (Office for National Statistics, 2003) viser, at kun 24 pct. af personer med langvarig psykisk sygdom er i beskæftigelse, hvilket er den laveste andel for nogen handicapgruppe. Samtidig kan beskæftigelse være et vigtigt element for psykisk syges chance for at komme sig (recovery), da beskæftigelse påvirker forhold som selvværd, socialt netværk og oplevelsen af at have meningsfulde aktiviteter i hverdagen. Undersøgelser har vist, at beskæftigelse kan føre til reduktion af psykiske symptomer blandt individer med svær psykisk sygdom (Bell m.fl., 1993; Cook & Razzano, 2000), til færre indlæggelser (Warner, 1994) og reduceret brug af øvrige støtteforanstaltninger (Drake m.fl., 1999). Der er der også undersøgelser, der belyser, hvorvidt socioøkonomiske forhold påvirker risikoen for psykisk sygdom. Et meta-review af Lorant m.fl. (2003) har undersøgt sammenhængen mellem socioøkonomisk placering og risikoen for depression baseret på data fra 60 studier. I disse studier er der generelt ikke tale om sammenligninger mellem personer i beskæftigelse og arbejdsløse eller personer uden for arbejdsmarkedet, men snarere om sammenligninger mellem fx personer i ufaglært eller lavtlønnet arbejde og personer med høj socioøkonomisk placering som højtuddannede og højtlønnede. En generel udfordring i sådanne studier vedrører kausaliteten mellem faktorerne, hvor det særligt i tværsnitsundersøgelser kan være vanskeligt at afgøre, om det er depression, der påvirker beskæftigelses- og uddannelseschancerne, eller det omvendt er de socioøkonomiske forhold, der påvirker risikoen for depression, eller der er andre faktorer, der påvirker både risikoen for depression og de socioøkonomiske forhold. Lorant m.fl. skelner mellem studier (51 studier), der belyser forekomsten (prevalences) af depression mellem forskellige socioøkonomiske grupper, studier (5 studier), der belyser risikoen over tid for at udvikle depression (incidences) og studier (4 studier), der ligeledes over tid belyser varigheden (persistence) af depression i forhold til socioøkonomisk status. Kontrolleret for en række øvrige forhold finder Lo-

29 rant m.fl. på tværs af de 51 prevalensstudier en signifikant overhyppighed af depression i gruppen med lavest socioøkonomisk status med en oddsratio på 1,68 i forhold til gruppen med højest socioøkonomisk status. På tværs af de 4 incidensstudier, er der også en signifikant overhyppighed mellem de to grupper, men med en lavere oddsratio på 1,21. Den højeste forskel findes i forhold til persistensen af depression. På tværs af de 5 persistensstudier er der således en oddsratio på 1,91 for gruppen med lav socioøkonomisk placering i forhold til høj socioøkonomisk placering. Det tyder altså på, at socioøkonomisk placering har mindre betydning for risikoen for at udvikle depression, men større betydning for varigheden af depression. En longitudinal britisk undersøgelse (Weich & Lewis, 1998) af sammenhæng mellem socioøkonomiske forhold og selvvurderet psykisk helbred viser, at risikoen for at udvikle psykiske symptomer er højere for personer, der oplever at have en vanskelig økonomisk situation, mens hverken fattigdom (målt ved en kombination af indkomst og afsavn) eller arbejdsløshed øger risikoen for at udvikle psykiske symptomer. Der kontrolleres i undersøgelsen for en række mulige selektionsfaktorer. Derimod øger både fattigdom og arbejdsløshed varigheden af psykiske symptomer, dvs. at blandt personer, der ved det første måletidspunkt oplever psykiske symptomer er risikoen for også ved andet måletidspunkt at opleve psykiske symptomer, højere blandt både fattige og arbejdsløse, når der vel at mærke kontrolleres for en række øvrige faktorer. I Danmark har Det Økonomiske Råd (2006) har undersøgt sammenhængen mellem psykisk sygdom og økonomisk fattigdom. DØR peger på, at psykisk sygdom har store og ofte langvarige konsekvenser for personernes muligheder for at være på arbejdsmarkedet og dermed erhverve en indkomst. DØR peger også på, at betydningen for indkomst og tilknytning til arbejdsmarkedet ofte indtræffer nogle år før diagnosen stilles (jf. Westergaard-Nielsen m.fl., 2004). DØR s analyser viser, at andelen af fattige ud fra 50 pct. af medianindkomsten er 8 pct. blandt personer, der har fået stillet en diagnose for psykisk sygdom i perioden 1977 til 2004, en andel der dog ikke er højere end blandt enlige ikke-forsørgere. Blandt de psykisk syge er gruppen af fattige særligt koncentreret blandt de enlige ikke-forsørgere, der samtidig udgør langt den største gruppe blandt de psykisk syge. Der kan særlig peges på, at den økonomiske fattigdom blandt psykisk syge er størst blandt unge psykisk syge. Derimod er der få fattige blandt ældre 27

Fattigdom og velfærdssamfund. Social inklusion og eksklusion Marginaliseret 22-09-2010. Kan der være fattige i et velfærdssamfund?

Fattigdom og velfærdssamfund. Social inklusion og eksklusion Marginaliseret 22-09-2010. Kan der være fattige i et velfærdssamfund? Fattigdom vs. ulighed Fattigdom og velfærdssamfund Torben M. Andersen Aarhus Universitet Kritisk grænse/interval: markant forringede livsvilkår Marginalisering, eksklusion, irreversibilitet Socialt medborgerskab

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold

Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Jytte Kristensen og Jørgen Elm Larsen Fordelingen af gode og dårlige boligforhold Resume: Formålet med artiklen er at sammenligne boligforholdene for lejere med lave indkomster med hele befolkningen og

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 44 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny undersøgelse fra OECD om voksnes færdigheder Stort set uændret, men positiv forbrugertillid

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM

ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM ANVENDELSE AF FATTIGDOMSGRÆNSER I FORMULERINGEN AF INDSATSER MOD FATTIGDOM Professor Bent Greve 28. Januar Konference om Fattigdomsgrænser, København Hvad er fattigdom? Multifacetteret: Penge er central;

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune

Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune Bilag 2: Design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune 0. Introduktion I dette bilag bliver Socialforvaltningens design for en undersøgelse af fattigdom i Københavns Kommune, som lovet i

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen

Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Stigende social ulighed i levetiden

Stigende social ulighed i levetiden Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Hver tiende mellem og 9 år var inaktiv i Ugens tendenser Uændret lønudvikling i de to første kvartaler af Faldende produktion og ordreindgang i industrien

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen

Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge Marie Louise Schultz-Nielsen og Jan Rose Skaksen København 2016 Den økonomiske gevinst ved at

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Hf

Viborg Gymnasium og HF Hf HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research

Kan unge med dårlige læsefærdigheder. ungdomsuddannelse? Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Kan unge med dårlige læsefærdigheder gennemføre en ungdomsuddannelse? Dines Andersen Børn, integration og ligestilling Arbejdspapir 1:2005 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

Viborg Gymnasium og HF Stx

Viborg Gymnasium og HF Stx HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

FAMILIEBAGGRUND OG SOCIAL MARGINALISERING I DANMARK

FAMILIEBAGGRUND OG SOCIAL MARGINALISERING I DANMARK FAMILIEBAGGRUND OG SOCIAL MARGINALISERING I DANMARK EN REGISTERBASERET KORTLÆGNING 15:41 LARS BENJAMINSEN STEFAN BASTHOLM ANDRADE DITTE ANDERSEN MORTEN HOLM ENEMARK JESPER FELS BIRKELUND 15:41 FAMILIEBAGGRUND

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE

FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE 17. juni 2002 Af Jens Asp - Direkte telefon: 33 55 77 27 Resumé: FORSØRGERBYRDE FOR DE 25-29 ÅRIGE Dette notat viser, at der er markante forskelle i indkomst, forsørgerbyrde og boligforhold, når man sammenligner

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.

Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser

Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser 09-0504 19.05.09 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Førtidspensionister med ikke-kroniske psykiske lidelser Seks af de psykiske diagnoser, som kan danne baggrund for førtidspensionstilkendelse,

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Notat: Forlist, men ikke fortabt

Notat: Forlist, men ikke fortabt 1 Notat: Forlist, men ikke fortabt Tænketanken DEA sætter i denne analyse fokus på de unge på kanten. Det handler om de unge, som af forskellige årsager aldrig rigtig får fat i hverken uddannelse eller

Læs mere

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse

Hver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Stor forskel i danskernes medicinforbrug

Stor forskel i danskernes medicinforbrug Stor forskel i danskernes medicinforbrug En ny undersøgelse af danskernes medicinkøb viser, at der er store forskelle på, hvilke grupper i samfundet der køber medicin, og hvilken slags de køber. For langt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere