Vold, mobning og chikane

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold, mobning og chikane"

Transkript

1 NR. 6 - Oktober 2012 Vold, mobning og chikane Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv

2 Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF Oktober 2012 ISBN-nummer: Bestilling: Telefon: eller Pris medlemmer: kr. 20,- Pris ikke-medlemmer: kr. 50,- 2

3 Nu skal Kurven for vold og mobning knækkes! Fysiske angreb, trusler eller krænkelser er en del af arbejdsmiljøet for mange FTF ere. Vi kender alle de rigtigt grelle eksempler, hvor volden har haft fatale konsekvenser. De er heldigvis få, men vold og mobning kommer i mange forskellige afskygninger. Fælles er, at det ofte har alvorlige fysiske, psykiske og sociale konsekvenser for dem, der udsættes for det. Derfor er vold, mobning og chikane uacceptabelt. På trods af mange års gode hensigter og indsatser er det ikke lykkedes at knække kurven hverken for vold eller mobning. Faktisk er udviklingen gået helt i stå, og på enkelte områder går det sågar den forkerte vej. Derfor er der behov for at sætte fornyet fokus på, hvad vi kan gøre for at forebygge vold og mobning i arbejdet. rammer for et godt arbejdsliv. I denne rapport er fokus på vold, mobning og chikane i arbejdet og på de konsekvenser, det kan have for det psykiske arbejdsmiljø og for helbredet. Tak til TeamArbejdsliv for et vigtigt bidrag, som jeg håber vil danne grundlag for de diskussioner, vi skal have i FTF fremadrettet om, hvordan vi kommer videre i indsatsen mod vold og mobning. Bente Sorgenfrey Formand I den nationale arbejdsmiljøstrategi frem til 2020 er der fastsat et ambitiøst mål om at reducere antallet af lønmodtagere, der er psykisk overbelastede, med 20 pct. Hvis det mål skal nås, er det nødvendigt at knække kurven for vold og mobning. Det kræver en forstærket indsats både på arbejdspladsniveau, på partsniveau og på samfundsniveau. Arbejdet med at forebygge vold og mobning skal først og fremmest foregå på arbejdspladserne i et samarbejde mellem arbejdsgivere og medarbejdere. Det er dog også nødvendigt at skabe de samfundsmæssige rammer, der skal til for at understøtte indsatsen på arbejdspladsen og sikre, at den finder sted. Derfor er der behov for at kigge den samlede indsats efter i sømmene og se, hvor vi kan gøre det bedre. Vi har bedt TeamArbejdsliv om at gennemføre en stor undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, der sætter fokus på de særlige udfordringer for FTF-grupperne. Det har vi gjort, fordi vi i FTF er optaget af at skabe de bedste 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 6 Konklusion 8 Vold, trusler om vold og andre traumatiske hændelser 10 Delkonklusion 10 Fysisk vold 10 Trusler om vold 12 Vold og trusler om vold - samlet set 13 Anden vold, med mere 15 Vold, trusler om vold og konsekvenser for helbredet 15 Mobning, vidne til mobning og seksuel chikane 18 Delkonklusion 18 Mobning på arbejdspladsen 18 Vinde til mobning 19 Seksuel chikane 21 Mobning, seksuel chikane og konsekvenser for helbredet 22 Skænderier eller konflikter 24 Sammenhæng mellem faktorer i det psykiske arbejdsmiljø og vold, trusler om vold samt mobning 25 Delkonklusion 25 Vold, trusler om vold, mobning samt social kapital 25 Mobning og faktorer i det psykiske arbejdsmiljø 26 Vold og faktorer i det psykiske arbejdsmiljø 27 Trusler om vold og faktorer i det psykiske arbejdsmiljø 27 5

6 Vold, mobning og chikane indledning Dette er den tredje af fire temapublikationer, som FTF udgiver om resultaterne fra en omfattende kortlægning af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø ultimo oktober 2011 til primo februar Det er fjerde gang, at FTF gennemfører en sådan undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelserne er gennemført cirka hvert femte år. Undersøgelsen er udsendt til godt respondenter og med over besvarelser er svarprocenten på 65,1 efter korrektion for de respondenter, som ikke kunne kontaktes. Den aktuelle publikation sætter fokus på vold, trusler om vold, mobning og chikane. Landsdækkende undersøgelser og tidligere FTF undersøgelser har vist, at ansatte der i deres arbejde har kontakt med kunder, elever, klienter og borgere er særligt eksponerede over for vold, trusler om vold og chikane, mens mobning ligeså godt kan være et problem, som opstår i forbindelse med kontakt til kolleger og ledere. Det er derfor relevant at kortlægge udviklingen i FTF ernes oplevelse af eksponering for vold, mobning og chikane. I publikationen undersøges det om oplevelsen af vold, trusler om vold, mobning og seksuel chikane har en betydning for sygefravær, stress, energi, udbrændthed og selvvurderet helbred. Og det undersøges om de, der er udsat for vold, trusler om vold og mobning har en anderledes oplevelse af arbejdspladsens sociale kapital. Der er gennemført tre regressionsanalyser, hvor først sammenhængen mellem fysisk vold, dernæst trusler om vold og endelig mobning er undersøgt i forhold til en række faktorer i det psykiske arbejdsmiljø med kontrol for en række baggrundsvariable. Vold, trusler om vold og mobning udgør alvorlige arbejdsmiljøproblemer, som kan få betydelige følger for medarbejdernes helbred, trivsel og arbejdsevne. Der er derfor grund til at være meget opmærksom på en for høj forekomst af vold, trusler om vold og mobning. Man bør desuden være opmærksom på stigninger i forekomsten, søge at finde årsager til dem, og frem for alt forhindre, at udviklingen fortsætter i en negativ retning. Hvor mobning generelt må anses for at være uacceptabelt og som muligt at eliminere på arbejdspladserne, må vold og trusler om vold i nogen grad anses for at være et vilkår i nogle typer af arbejde. Truslen kommer primært fra borgere/klienter/elever/patienter i det sociale og pædagogiske område og i sundhedssektoren, og kan næppe fuldstændig undgås. Der er til gengæld et ganske betydeligt spillerum for, hvor niveauet ligger, og der kan gøres meget for, at det kommer til at ligge så lavt som overhovedet muligt. Resultaterne i rapporten viser, i lighed med mange forskningsresultater, at der er en tydelig sammenhæng mellem risikoen for at blive udsat for vold og kvaliteten af arbejdsmiljøet generelt. Desto bedre arbedsmiljø, desto mindre risiko for vold og trusler. Bedring af arbejdsmiljøet og og som en del heraf den sociale kapital på arbejdspladsen, kan derfor med stor sandsynlighed være med til at nedsætte risikoen for vold og trusler om vold. Herudover kan mere specifikke og målrettede indsatser, tilpasset den aktuelle kontekst, udgøre væsentlige redskaber til nedbringelse af vold og trusler om vold. Det kan fx være i form af uddannelse i konflikthåndtering, sikkerhedsprocedurer for håndtering af voldelige klienter, vidensdeling og vidensudvikling, gode fysiske rammer, god ledelsesopbakning, opfølgning og støtte efter episoder etc. 1 1 Se fx: Keld Brikner, Jørgen Møller Christiansen & Bjarne Møller: Forebyggelse af vold på arbejdspladsen - med særlig vægt på sundhedssektoren. Projekt Ny og Udsat, Dokumentation, Interview og case Inspirationsmaterialer. Danske Regioner, Sundhedskartellet, SUS og CASA,

7 I rapporten anvendes en opdeling af de 21 organisationer, som deltager i undersøgelsen, i fem brancheområder. Inddelingen er beskrevet neden for. Brancheopdeling Branche Administration, service og tjenesteydelser Organisation Dansk Socialrådgiverforening Konstruktørforeningen Cabin Union Denmark Centralforeningen for Stampersonel Dansk Told- og skatteforbund SAFU BUPL Finansforbundet Danske Forsikringsfunktionærers Landsforbund Dansk Sygeplejeråd Dansk Tandplejerforening Ergoterapeutforeningen Jordemoderforeningen Radiograf Rådet Danske Fysioterapeuter Kost- og Ernæringsforbundet Danmarks Lærerforening Frie Skolers Lærerforening Handelsskolernes Lærerforening Dansk Musiker Forbund (ansatte på musikskoler) Uddannelsesforbundet 7

8 KONKLUSION Knap halvdelen af FTF ere har oplevet skænderier eller konflikter i arbejdet inden for de seneste 12 måneder. En fjerdedel har været vidne til mobning på arbejdspladsen. Omkring hver tiende har været udsat for henholdsvis trusler om vold, mobning og fysisk vold, mens hver halvtredssindstyvende har været udsat for uønsket seksuel opnærksomhed. Tilsammen er der 15 procent, som har været udsat for fysisk vold og/eller trusler om vold. Skænderier eller konflikter Vidne til mobning Trusler om vold Mobning Fysisk vold Seksuel chikane 2% Udøverne af fysisk vold og trusler om vold er næsten udelukkende kunder, klienter, patienter, elever etc. Udøverne af mobning er primært kolleger og ledere, og udøverne af seksuel chikane er primært kunder, klienter, patienter, elever og kolleger. Fysisk vold og trusler om vold udøves således primært af dem, som man som FTF er løser opgaver for, mobning udøves af dem, man arbejder sammen med, og seksuel chikane udøves både af dem man løser opgaver for, og af dem man arbejder sammen med (kolleger). Fysisk vold og trusler om vold Den samlede gruppe af FTF ere, der udsættes for fysisk vold gennem deres arbejde, har været uændret eller svagt stigende siden 2001 (fra 7 til 8 til 9 procent). Dette dækker dog over, at man indenfor enkelte brancheområder, har oplevet en væsentlig stigning, mens man indenfor andre har oplevet mindre fald. Indenfor dag- og døgninstitutionsområdet er andelen, der har været udsat for vold indenfor de seneste 12 måneder steget fra 9 procent i 2001 til 12 procent i 2006 og til 15 procent i Inden for undervisning er der sket en stigning fra 8 procent i 2001 til 9 procent i 2006 og 12 procent i Indenfor sundhedssektoren er der i samme periode sket et mindre fald, fra 10 procent i 2001 til 8 procent i 2006 og % 24% 47% 0% 10% 20% 30% 40% 50% Udsat for vold, mobning, seksuel chikane mm. på arbejdspladsen indenfor de seneste 12 måneder Godt en tredjedel af de FTF ere, der har været udsat for fysisk vold, og over 40 procent i brancheområdet dagog døginstitution, har fået synlige mærker eller skader på kroppen i forbindelse med, at de har været udsat for fysisk vold. Det er dog positivt, at andelen af FTF ere som har fået synlige mærker og skader på kroppen er faldet fra over 50 procent i Mobning Lidt under en tiendelel af FTF erne angiver i 2011, at de har været udsat for mobning indenfor de seneste 12 måneder. Mobning fordeler sig ret jævnt over brancheområderne. Der er ikke spurgt på samme måde i 2006 som i 2011, og det kan derfor ikke afgøres om andelen for FTF er stigende eller faldende. Et landsgennemsnit fra 2010 viser at 13 procent er udsat for mobning. Seksuel chikane To procent af FTF erne har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed inden for de seneste 12 måneder. Til sammenligning var 1 procent udsat for seksuel chikane i FTF 2006 og da denne forskel er statistisk signifikant, synes der at være sket en lille stigning i seksuel chikane. FTF erne ligger dog ikke over landsgennemsnittet fra 2005, som blev målt til 3 procent. er med 5 procent langt mest eksponeret for uønsket seksuel opmærksomhed. Konsekvenser for helbredet Analyserne viser, at de, der har været udsat for fysisk vold, trusler om vold, mobning eller seksuel chikane, oplever højere arbejdsrelateret udbrændthed og lavere energi end andre. De har yderligere et klart højere sygefravær og oplever væsentligt mere stress end andre. De, der har været udsat for mobning eller seksuel chikane, oplever tillige lavere psykisk velbefindende og de, der har været udsat for mobning, tillige lavere generelt selvvurderet helbred. Der er således en meget tydelig sammenhæng mellem udsættelsen for krænkelser på arbejdet og dårligere trivsel og velbefindende og højere sygefravær. Mobning synes at have betydning for flere helbredskonsekvenser end fysisk vold og trusler om vold. Påvirkning af faktorer i det psykiske arbejdsmiljø FTF ere, som er udsat for mobning, oplever en mærkbart lavere social kapital på deres arbejdsplads end de, som ikke bliver udsat for mobning. Fysisk vold og trusler om 8

9 vold hænger i denne undersøgelse ikke sammen med social kapital. Resultatet kan skyldes, at mobning især optræder i relation til kolleger og ledelse, og dermed har mere at gøre med relationerne internt på arbejdspladsen, mens fysisk vold og trusler om fysisk vold typisk opstår i relation til kunder, klienter, patienter, elever etc. Det kan både være, at arbejdspladser med høj social kapital skaber mindre grobund for mobning, men det kan også være at medarbejdere, som har været udsat for mobning, oplever den sociale kapital på arbejdspladsen lavere end andre. Det er først og fremmest dimensionen retfærdighed som FTF ere, der er udsat for mobning, oplever lavere end andre FTF ere. Regressionsanalyser viser, at eksponering for vold, trusler om vold og mobning hænger sammen med en række faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Højere følesesmæssige krav, større utryghed i arbejdet og lavere beslutningskontrol hænger sammen med både mobning, fysisk vold og trusler om vold, efter kontrol for en række andre faktorer i det psykiske arbejdsmiljø. Eksponering for mobning hænger sammen med flere faktorer i det psykiske arbejdsmiljø end eksponering for fysisk vold og trusler om vold. Ud over de sammenhænge, der er nævnt ovenfor, findes især sammenhæng mellem mobning og større krav om at skjule følelser, lavere social støtte, lavere rolleklarhed og lavere udviklingsmuligheder. 9

10 VOLD, TRUSLER OM VOLD OG ANDRE TRAUMATISKE HÆNDELSER Delkonklusion Knap hver tiende af FTF erne har været udsat for fysisk vold på deres arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder. FTF erne ligger dermed lige over landsgennemsnittet i forhold til at have været udsat for fysisk vold inden for de seneste 12 måneder. Der har fra 2001 til 2006 og 2011 været en svag stigning i andelen, som har været udsat for fysisk vold. Ser man på de enkelte brancheområder, er det særligt indenfor dag- og døgninstitution men også indenfor undervisning, at der har været en stigning, mens sundhedsektoren er faldet svagt. De brancheområder, hvor flest medarbejdere er udsat for vold, er samtidig de brancheområder, hvor vold for den enkelte forekommer hyppigst. Det betyder, at den enkelte ikke kun har en større risiko for at blive udsat for vold, men samtidig risikerer at opleve flere voldsepisoder. Fire procent oplever fysisk vold dagligt inden for brancheområdet dag- og døgninstitution. Blandt FTF erne er der 12 procent, som har været udsat for trusler om vold inden for de seneste 12 måneder. Tallet ligger lige over NAK 2010, hvor det på landsplan er 11 procent der angiver, at de har været udsat for trusler om vold. Fysisk vold 9 procent af FTF erne rapporterer, at de har været udsat for fysisk vold på deres arbejdsplads inden for de seneste 12 måneder. Til sammenligning er der i NAK-undersøgelsen 2 fra procent, som angiver, at de har været udsat for fysisk vold inden for de seneste 12 måneder. Der er således en svag tendens til at flere på FTF-området udsættes for vold end det er tilfældet på arbejdsmarkedet som sådan. I FTF-undersøgelsen fra 2006 har 8 procent været udsat for fysisk vold, og i FTF-undersøgelsen fra 2001 er det 7 procent. Forskellen mellem 2006 og 2011 er ikke statistisk signifikant og eksponeringen for fysisk vold må på den baggrund beskrives som uændret. Der er væsentlige forskelle mellem de fem FTF-brancheområder. Inden for finans- og forsikring er der stort set ingen, der oplever fysisk vold, og inden for administration, service og tjenesteydelser, er der kun 1 procent, som har oplevet fysisk vold. ligger på gennemsnittet (8 procent) og undervisning samt dag- og døgninstitution ligger over gennemsnittet med henholdsvis 12 og 15 procent, der har været udsat for vold inden for de seneste 12 måneder. Administration, service og tjenesteydelser FTF2001 1% 0% NAK 2010/ FTF % 15% Lidt mere end hver syvende (15 procent) har været udsat for enten fysisk vold, trusler om vold eller begge dele i løbet af 12 måneder. 8% 12% Fordelt på brancheområder, er undervisning samt dag- og døgninstitution de områder, hvor flest er udsat for fysisk vold og trusler om vold, sundhedssektoren er gennemsnitlig og indenfor administration, service og tjenesteydelser og særligt finans og forsikring er færre udsatte end gennemsnitligt i FTF. Analyserne viser at de, der har været udsat for fysisk vold og trusler om vold, oplever højere arbejdsrelateret udbrændthed og lavere energi end andre. De har yderligere et klart højere sygefravær og oplever væsentligt mere stress end andre. Der er således en meget tydelig sammenhæng mellem vold og trusler om vold på den ene side og stress, dårligt psykisk velbefindende og højere sygefravær på den anden side. 0% 10% 20% 30% Udsat for fysisk vold inden for de sidste 12 måneder Det er langt hyppigst klienter, kunder, patienter eller elever, der udøver vold (se nedenfor), hvilket giver mulighed for at tolke de store forskelle mellem brancher på følgende måder: I nogle brancheområder, fx inden for finans og forsikring og inden for administration, service og tjenesteydelser sker kundekontakten i dag oftest gennem telefon, over internettet eller på hver sin side af en skranke, hvilket gør det sværere eller umuligt at udøve fysisk vold. I sundhedssektoren, inden for dag- og døgninstitution og inden for undervisning er der som regel en fysisk nærhed til klienter, kunder, patienter eller elever, hvilket muliggør fysisk vold. 2 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte

11 Ud over den fysiske nærhed, vil det have betydning for risikoen for vold, hvad det er for en type af patienter, klienter, elever eller kunder, der er tale om, hvilken rolle medarbejderen spiller i forhold til borgeren, hvordan karakteren af relationen er, og hvilken situation borgeren befinder sig i. Er der fx tale om en dement beboer eller en sindslidende patient? Skal medarbejderen hjælpe, motivere eller kontrollere? Er forholdet tillidsfuldt eller præget af mistillid? Er situationen meget truende eller skræmmende for borgeren? Klienter / kunder/ patienter/ elever etc 98% Underordnede 0% Ledere 1% Kolleger 2% 0% 50% 100% Hvem har udsat dig for fysisk vold på din arbejdsplads? Set over perioden 2001 til 2011 er rapporteringen af fysisk vold steget i brancheområderne undervisning samt dag- og døgninstitution og faldet lidt i sundhedssektoren og i administration, service og tjenesteydelser, mens den har været uforandret inden for finans- og forsikring. Især stigningen i brancheområderne dag- og døgninstitution og undervisning må beskrives som markant. VOLD OG BRANCHEGRUPPER 2001, 2006, 2011 Andel udsat for vold (procent) Administration, service og 2 1 tjenesteydelser , Når der spørges til, hvor ofte man er blevet udsat for fysisk vold (blandt de 9 procent, som har oplevet fysisk vold), er der 42 procent, som har oplevet vold én gang, 45 procent af og til, 6 procent månedligt, 6 procent ugentligt og 2 procent dagligt. For overskuelighedens skyld er dagligt, ugentligt og månedligt slået sammen til mindst månedligt i figuren over brancheområder nedenfor. Generelt viser figuren, at i de brancher, hvor kun få medarbejdere er udsat for vold, sker det også relativt sjældent for den enkelte. I de brancheområder, hvor mange medarbejdere er udsat for vold, finder vold hyppigere sted for den enkelte. Dette understreger, at vold er et alvorligt og ofte forekommende problem i de brancheområder, hvor vold forekommer mest. I branceområdet dag- og døgninstitution rapporterer 4 procent, at de er udsat for fysisk vold dagligt (ikke vist i figur). I 98 procent af de tilfælde, hvor en FTF er er blevet udsat for fysisk vold, er det klienter, kunder, patienter, elever etc., som har udøvet volden. I 2 procent af tilfældene er det kolleger og i 1 procent ledere, mens det stort set aldrig er underordnede, der udøver vold. Hvor ofte er du blevet udsat for fysisk vold på din arbejdsplads? Administration, service og tjenesteydelser 68% 32% 28% 53% 1 81% 1 48% 44% 8% 46% 41% 14% 42% 45% 14% 0% 20% 40% 60% 80% 100% En gang Af og til Mindst én gang om måneden 11

12 Trusler om vold Blandt FTF erne er der 12 procent, som har været udsat Klienter / kunder/ patienter/ elever etc. 9 for trusler om vold inden for de seneste 12 måneder. Tallet ligger på samme niveau som i NAK 2010, hvor der på landsplan var 12 procent der angav, at de havde været Underordnede Ledere 0% 0% udsat for trusler om vold. 3 Kolleger 1% Overordnet set er der den samme tendens til forskelle mellem brancher, som vi så ved fysisk vold, men forskellene er mindre, og der er langt flere inden for administration, service og tjenesteydelser, som er udsat for trusler om vold end for fysisk vold. oplever flest trusler om vold, herefter kommer dag- og døgninstitution og sundhedssektoren, alle de tre brancheområder ligger over landsgennemsnittet. Administration, service og tjenesteydelser ligger lige under lands- og FTF-gennemsnittet, og inden for finans- og forsikring er der væsentligt færre, som oplever at være udsat for trusler om vold. Administration, service og tjenesteydelser 11% 13% Som det også var tilfældet med fysisk vold, er det kun i meget begrænset omfang kolleger, ledere og underordnede, der udsætter FTF erne for trusler om vold. Klienter, kunder, patienter, elever etc. står i 99 procent af tilfældene bag truslerne om vold. 5% 12% 12% 16% NAK % 0% 10% 20% Udsat for trusler om vold inden for de sidste 12 måneder % 50% 100% Hvem har udsat dig for trusler om vold på din arbejdsplads? Når der spørges til, hvor ofte man er blevet udsat for trusler om vold (blandt de 12 procent, som har oplevet trusler om vold), er der 45 procent, som har oplevet vold én gang, 43 procent af og til, 5 procent månedligt, 6 procent ugentligt og 1 procent dagligt (ikke vist i figur). For overskulighedens skyld er dagligt, ugentligt og månedligt slået sammen til mindst månedligt i figuren over brancheområder ovenfor. udmærker sig ved at have en høj andel (72 procent), som kun har oplevet trusler om vold én gang inden for de seneste 12 måneder. Det vil sige, at ikke alene er forekomsten af trusler om vold lav i finans og forsikring, men frekensen er også lav blandt de få, som er udsatte. I dag- og døgninstitution er der omvendt færre (28 procent), der har oplevet vold én gang, og flere som har oplevet vold af og til (53 procent) eller mindst en gang om måneden (19 procent). Brancheområdet undervisning er det område, hvor flest har været udsat for trusler om vold inden for de seneste 12 måneder, men de der har været udsat, har ikke været det så ofte, som det var tilfældet for ansatte indenfor dag- og døgninstitutionsområdet. Hvor ofte er du blevet udsat for trusler om vold på din arbejdsplads? Administration, service og tjenesteydelser 56% 42% 2% 28% 53% 1 72% 27% 1% 48% 43% 44% 42% 14% 45% 43% 12% 0% 20% 40% 60% 80% 100% En gang Af og til Mindst én gang om måneden 3 Der kan ikke sammenlignes med FTF-undersøgelsen af psykisk arbejdsmiljø fra 2006, da spørgsmålet om trusler om vold her var formuleret anderledes. 12

13 Vold og trusler om vold samlet set Eksponering for vold og trusler om vold er nedenfor vist i samme figur. For det første fremgår det, at i alt 15 procent har været udsat for enten fysisk vold, trusler om vold eller begge dele i løbet af de seneste 12 måneder. 4 Fordelt på brancheområder er undervisning samt dag- og døgninstitution de mest udsatte områder, sundhedssektoren ligger gennemsnitligt og administration, service og tjenesteydelser og særligt finans og forsikring er mindre udsatte. Fysisk vold/trusler om vold inden for seneste 12 måneder Administration, service og tjenesteydelser 1% De 15 procent, som er eksponerede fordeler sig på 5 procent, som både er udsat for fysisk vold og trusler om vold, 3 procent som udelukkende er udsat for fysisk vold og 7 procent som udelukkende er udsat for trusler om vold. Administration, service og tjenesteydelser og finans og forsikring er stort set kun udsat for trusler om vold og ikke for fysisk vold. har en særlig høj andel, som er udsat for både fysisk vold og trusler om vold. Voldens form De, som enten har været udsat for fysisk vold eller trusler om vold eller begge dele, er blevet bedt om at svare på hvilken form for vold, der var tale om. Respondenterne har kunnet give flere svar, både fordi den enkelte episode kan bestå af flere former for vold, og fordi den enkelte respondent kan have oplevet mere end én episode med hver sin form for vold. 4% 6% 5% 8% 10% 7% 7% 4% 8% 3% 3% 6% 5% 0% 5% 10% 15% 20% 25% Vold og trusler om vold Trusler om vold Vold Billedet i 2011 afviger ikke væsentligt fra billedet i 2006, men der kan spores en tendens til mindre psykisk aggression og truende adfærd i 2011 og lidt flere fysiske overfald. I 2011 svarer mellem 76 og 80 procent af de, som har været udsat for vold eller trusler, at volden/truslerne bestod i psykisk eller verbal aggression, truende adfærd eller ukvems-ord/verbal tilsvining. De tre voldsformer er karakteriserede ved at være på det psykiske plan og uden fysisk kontakt, om end truende adfærd også kan indeholde et fysisk element. For 51 procent var der tale om fysiske overfald, slag, spark, krads o.l. Tyve procent angav, at de var blevet angrebet med genstande, og 20 procent, at de var blevet spyttet på. Trusler mod familien, skriftlige trusler og hærværk udgør en lille del af det samlede billede. Psykisk eller verbal aggression og truende adfærd er nogenlunde ligeligt fordelt mellem brancheområder Inden for brancheområdet undervisning er der flere, som er udsat for ukvemsord/verbal tilsvining (82 procent) Inden for dag- og døgninstitution er der markant flere, som udsættes for fysiske overfald (76 procent), brug af genstande (31 procent) og bliver spyttet på (38 procent) Inden for undervisning er der markant flere, som udsættes for hærværk (4 procent). Inden for brancheområderne administration, service og tjenesteydelser samt finans og forsikring er der markant flere, som udsættes for trusler mod familie (11 og 10 procent) og skriftlige trusler (10 og 8 procent) 4 Det er ikke muligt at sammenligne andelen, der er udsat for vold eller trusler om vold i 2011 og 2006, da spørgsmålet om trusler om vold som nævnt tidligere var formuleret anderledes i

14 Hvad bestod volden/truslerne i? Psykisk eller verbal aggression Truende adfærd Ukvemsord/verbalt tilsvinet Fysisk overfald - slag, spark, krads o.l. Brug af genstande, fx kastede ting, slagvåben, kniv eller andre redskaber Spyttet på Trusler rettet mod min nærmeste familie, børn m.v. Skriftlige trusler, fx mail, brev, hjemmeside Hærværk mod mine ejendele 21% 20% 23% 20% 7% 5% 5% 3% 4% 2% 44% 51% 90% 80% 84% 7 82% 76% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Konsekvenser af vold 42 procent af de FTF ere, som var udsat for fysisk vold eller trusler om vold, er som konsekvens blevet chokerede eller bange. Godt en tredjedel af de FTF ere, som har været udsat for vold 6 har fået synlige skader eller mærker. Den tilsvarende andel var 51 procent i 2006, hvilket tyder på at volden har udviklet sig til at være mindre grov. Tre brancheområder afviger fra gennemsnittet. Det er dag- og døgninstitution, hvor kun en tredjedel er blevet chokeret eller bange af de, der har været udsat for vold eller trusler om vold. Det kan evt. skyldes, at der inden for især døgninstitutionsområdet må forventes at være så mange episoder, at de efterhånden bliver til et vilkår i arbejdet. Når finans- og forsikring med 47 pct. omvendt ligger højere end gennemsnittet, kan det skyldes, at der i en del tilfælde er tale om trusler om vold i forbindelse med røverier, hvor situationen ofte har haft en grovere karakter. 5 Samtidig opleves trusler om vold i langt mindre udstrækning som et vilkår i arbejdet indenfor finans- og forsikring. Administration, service og tjenesteydelser har med 50 procent den højeste andel af medarbejdere, som er blevet chokeret eller bange som konsekvens af, at de er blevet udsat for trusler om vold. Dette brancheområde er primært udsat for trusler om vold og stort set ikke for fysisk vold. Inden for brancheområdet er det særligt socialrådgiverne, der scorer højt (55 procent blev chokerede eller bange). Administration, service og tjenesteydelser 33% 50% Tre brancheområder afviger markant fra gennemsnittet. Det er finans og forsikring, hvor ingen har fået synlige mærker eller skader, og administration, service og tjenesteydelser, hvor 15 procent har fået synlige mærker eller skader. Og det er dag- og døgninstitution, hvor der sammenlignet med de andre brancheområder, opleves massive konsekvenser i form af synlige mærker eller skader (44 procent fik synlige mærker eller skader på kroppen). 47% 44% 44% 42% 0% 20% 40% 60% Har den vold/trusler om vold, du har været udsat for de sidste 12 måneder været så alvorlig, at du blev chokeret eller bange? 5 Cirka hver femte af de medarbejdere indenfor finans og forsikring, der har været udsat for trusler om vold, har været udsat for røveri Spørgsmålet er stillet sådan, at både respondenter, der har været udsat for fysisk vold og eller trusler om vold, har kunnet besvare. Da man ikke kan få synlige mærker af trusler om vold, er respondenter, som kun har oplevet trusler om vold ekskluderet. Derved bliver andelene generelt højere.

15 Administration, service og tjenesteydelser 0% 15% 31% 34% 36% 44% FTF % 0% 10% 20% 30% 40% 50% Har den vold, du har været udsat for de sidste 12 måneder været så alvorlig, at du fik synlige mærker eller skader på kroppen? Det er især inden for brancheområdet undervisning, at FTF erne er vidne til voldelige episoder (28 procent), især inden for finans- og forsikring, at FTF ere bliver udsat for røveri (4 procent), især inden for sundhedssektoren, at FTF ere bliver udsat for chokerende oplevelser (22 procent), især inden for undervisning, at FTF ere bliver udsat for hærværk (14 procent), og især inden for administration, service og tjenesteydelser, at FTF ere oplever at føle sig hængt ud offentligt (6 procent, størst blandt socialrådgivere med 7 procent). Anden vold, med mere FTF erne er blevet spurgt, om de har været udsat for andre former for ubehagelige hændelser i form af hærværk, chokerende oplevelser, røveri, er blevet hængt ud offentligt, eller om de har været vidner til andre former for voldelige episoder. Har du indenfor de seneste 12 måneder i dit arbejde været udsat for... at være vidne til voldelige episoder? chokerende, traumatiske oplevelser (fx vidne til dødsfald, personskade)? hærværk (fx knuste ruder, opskårne bil-/cykeldæk, eller at andre af dine ting er blevet ødelagt)? 5% 8% 10% 1 15% 18% at blive offentligt "hængt ud" eller negativt omtalt på fx hjemmesider, facebook, debatsider, bøger m.v.? røveri? 3% 2% 2% 0% 2% 4% 6% 8% 10% 12% 14% 16% 18% 20% procent har inden for de seneste 12 måneder været vidne til voldelige episoder, 10 procent har været udsat for chokerende traumatiske oplevelser, 8 procent har oplevet hærværk mod egne ting, 3 procent at de er blevet hængt ud, og 2 procent har været udsat for røveri. Voldelige episoder og traumatiske oplevelser er mindre udbredte i 2011 end i 2006 og hærværk er mere udbredt i 2011 end i 2006, men røveri ligger på samme niveau. Der blev ikke spurgt til offentlig udhængning i Vold, trusler om vold og konsekvenser for helbredet Når man er udsat for fysisk vold, scorer man mærkbart 7 højere på skalaer over arbejdsrelateret udbrændthed og har en mærkbart lavere energi. Det psykiske velbefindende og generelle selvvurderede helbred er også en anelse lavere blandt de, der har været udsat for fysisk vold end blandt de, der ikke har. 7 I NFA s undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø fra 2005 anvendes den hovedregel, at kun forandringer på plus/minus fem point eller derover anses for at være mærkbare for individerne. I denne rapport anvendes den samme afgrænsning. Forskelle på mindre end 5 point opfattes altså som ikke mærkbare, men kan godt være statistisk signifikante. 15

16 Udsat for fysisk vold indenfor de seneste 12 måneder 33,2 Arbejdsrelateret udbrændthed 42,1 61,6 Energi 55,6 Den arbejdsrelaterede udbrændthed er mærkbart højere og energi er mærkbart lavere blandt de, der har været udsat for trusler om vold. Psykisk velbefindende og generelt selvvurderet helbred er en anelse lavere blandt de, der har været udsat for trusler om vold. Psykisk velbefindende 76,1 71,3 Udsat for trusler om vold indenfor de seneste 12 måneder 75,6 Generelt selvvurderet helbred 72, Arbejdsrelateret udbrændthed Energi 33,0 40,9 61,8 56,0 Ikke udsat Udsat Psykisk velbefindende 76,3 71,5 Sygefraværet er højere blandt de, som har været udsat for fysisk vold. De har i gennemsnit haft 10,6 sygedage inden for de seneste 12 måneder, mod 7,4 sygedage blandt de, som ikke har været udsat for fysisk vold. Der er tale om en stor forskel, hvilket peger på en klar sammenhæng mellem at være udsat for vold og sygefravær. Udsat for fysisk vold 10,6 Generelt selvvurderet helbred 75,7 72, Ikke udsat Udsat De som har oplevet trusler om vold har i gennemsnit haft 8,9 sygedage inden for de seneste 12 måneder, og de som ikke har oplevet trusler om vold har i gennemsnit haft 7,5 sygedage, hvilket er en væsentlig forskel. Ikke udsat for fysisk vold 7,4 Udsat for trusler om vold 8,9 7, Fysisk vold og antal sygedage inden for de seneste 12 måneder Ikke udsat for trusler om vold 7,5 7,7 16 procent af de, som har oplevet fysisk vold har også svaret virkelig meget/ret meget til spørgsmålet, om de oplever sig stressede for tiden, mens det kun gælder for 8 procent af de, som ikke har været udsat for fysisk vold. Der ses altså en meget markant sammenhæng mellem at være udsat for fysisk vold og stress. Ikke udsat for fysisk vold 8% Trusler om vold og antal sygedage inden for de seneste 12 måneder Blandt de, som har oplevet trusler om vold, er der 14 procent, som for tiden oplever at være stressede (virkelig meget/ret meget), hvor der er 8 procent blandt de, som ikke har været udsat for trusler om vold. Forskellen er ligesom for fysisk vold meget markant. Udsat for fysisk vold 16% Ikke udsat for trusler om vold 8% Udsat for trusler om vold 14% 0% 5% 10% 15% 20% Fysisk vold og stress (virkelig meget + ret meget) Udsat for trusler om vold Trusler om vold har nogenlunde den samme effekt på trivsel og velbefindende som eksponeringen for fysisk vold. 0% 5% 10% 15% 20% Trusler om vold og stress (virkelig meget + ret meget) 16

17 Forskning på området tyder overordnet på, at de personlige reaktioner på vold eller trusler om vold på arbejdspladsen er meget forskelligartede. Nogle medarbejdere, der har været udsat for vold eller trusler om vold, reagerer meget stærkt, mens andre ikke gør. Nogle reagerer med fysiske symptomer som voldsom hjertebanken, rysten i kroppen, træthed, søvnproblemer, psykiske symptomer som vrede og harme, skam- og skyldfølelse, angst, irritabilitet, gråd, frygt for at blive overfaldet igen og magtesløshed. Endelig kan der være adfærdsmæssige symptomer som handlingslammelse, isoleringstendens og frygt for at være alene. Som supplement til dette, finder vi i denne undersøgelse ganske store forskelle på brancheniveau på, hvor chokerede og bange de ansatte er blevet af den vold, de har været udsat for. De voldelige episoder er, som vi har været inde på, også af meget forskellig karakter i forskellige brancher. På nogle arbejdspladser og i nogle brancher, kan der blandt medarbejdere være en mere eller mindre velbegrundet antagelse om, at voldelige episoder er en del af jobbet, og noget man som ansat må kunne håndtere. Men som det fremgår af den stigning, der har fundet sted i voldelige episoder indenfor dag- og døgninstitutionsområdet og indenfor undervisning, så er der en betydelig variation i, hvor niveauet kan ligge, og dermed også et betydeligt rum for forebyggelse. Flere undersøgelser peger i lighed med resultaterne fra denne undersøgelse på, at oplevelser af vold og trusler om vold på arbejdspladsen øger risikoen for somatisk stress, lavere vitalitet, dårligere helbred og øget sygefravær. Voldelige oplevelser på arbejdspladsen kan også have en negativ virkning på jobtilfredshed, trivsel på arbejdspladsen, produktivitet og engagement (fx tilbøjelighed til at holde længere pauser, undlade at rette op på fejl og nedsat imødekommenhed overfor kolleger og klienter). Endelig kan vold på arbejdspladsen og frygten for et nyt overfald også medføre øgede overvejelser om at finde et andet arbejde. Flere studier tyder på, at især frygten for et nyt overfald er en væsentlig faktor i forhold til at forklare de negative konsekvenser af vold på arbejdspladsen. 8 8 Sønderbo Andersen, L. P. (2012). Notat: Videngrundlag om vold og trusler om vold på arbejdspladsen. Videncenter for Arbejdsmiljø, 2012, pp

18 MOBNING, VIDNE TIL MOBNING OG SEKSUEL CHIKANE Delkonklusion Ni procent af FTF erne har været udsat for mobning på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder. FTF erne ligger dermed under landsgennemsnittet fra 2010 i forhold til at være udsat for mobning. Brancheområdet finans og forsikring ligger lavt, mens de øvrige brancher ligger på niveau med hinanden. Omkring fire femtedele af de, der har været udsat for mobning, har oplevet mobning én gang inden for de seneste 12 måneder. Det er primært kolleger og ledere, som mobber, og i mindre omfang kunder, klienter, patienter og elever. Hver fjerde har været vidne til, at andre er blevet mobbet inden for de seneste 12 måneder, også her ligger finans og forsikring lavere end de andre brancheområder. Andelen som har været vidne til, at andre bliver mobbet er lidt højere end landsgennemsnittet fra To procent har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed inden for de seneste 12 måneder. Andelen er umiddelbart under et landsgennemsnit fra 2005, men tallene er små, og den sikre konklusionen er, at FTF erne ikke ligger dårligere end landsgennemsnittet. Der er med fem procent mere end dobbelt så mange inden for sundhedssektoren, som har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed. Halvfems procent af de, der har været eksponerede for uønsket seksuel opmærksomhed, var udsat én gang inden for de seneste 12 måneder og 10 procent mere end en gang. Det er især kunder, klienter, patienter, elever som udsætter ansatte for uønsket seksuel opmærksomhed, men i nogle tilfælde også kolleger. Analyserne viser at de, der har været udsat for mobning eller seksuel chikane, oplever højere arbejdsrelateret udbrændthed og lavere energi end andre. De har et klart højere sygefravær, oplever væsentligt mere stress end andre, og de oplever lavere psykisk velbefindende. De, der har været udsat for mobning, oplever tillige lavere generelt selvvurderet helbred. Der er således en meget tydelig sammenhæng mellem udsættelsen for mobning og chikane på arbejdet og dårligere trivsel og velbefindende og højere sygefravær. mobning i NAK 2010 undersøgelsen, som er repræsentativ for arbejdsmarkedet. FTF-området ligger således pænt under landsgennemsnittet. I FTF2006 undersøgelsen blev der spurgt til, om man havde været udsat for mobning inden for en periode af 6 måneder, hvilket 4 procent havde tallet kan derfor ikke direkte sammenlignes med 2006 tallet. Andelen, der har været udsat for mobning, er dog mere end dobbelt så stor for den dobbelte tidsperiode, hvilket kan indikere, at problemet ikke er blevet mindre, men at det snarere er stabilt eller let stigende. Der er ingen forskel på, hvor stor en andel af mænd og kvinder, som svarer, at de har været udsat for mobning. Der er svag tendens til, at færre under og flere over 40 år har været udsat for mobning. Der er kun små forskelle mellem brancheområder. Administration, service og tjenesteydelser For 79 procent af de, der har været udsat for mobning, er det kun sket én gang inden for de seneste 12 måneder, 8 procent svarer af og til, 9 procent månedligt, 4 procent ugentligt og 0 procent dagligt (ikke vist i figur). Når månedligt og hyppigere samles i én kategori fremgår det, at der mellem brancheområder kun er mindre forskelle i, hvor ofte man eksponeres for mobning (med fysisk vold og trusler om vold var der store forskelle). Det brancheområde, som skiller sig mest ud, er finans og forsikring, hvor der er flere, som kun har været eksponeret én gang og færre, som har været eksponeret oftere. Brancheområdet undervisning skiller sig ud ved, at der er en høj andel, som har været udsat for mobning mindst månedligt. 7% 10% 10% 10% 10% NAK % 0% 5% 10% 15% Udsat for mobning på arbejdspladsen inden for seneste 12 måneder Mobning på arbejdspladsen Ni procent af FTF erne har været udsat for mobning på arbejdspladsen inden for de seneste 12 måneder. Til sammenligning var der 13 procent, som var udsat for 18

19 Hvor ofte er du blevet udsat for mobning på din arbejdsplads? (seneste 12 mdr.) Administration, service og tjenesteydelser 80% 7 87% 10% 10% 7% 13% 5% 78% 8% 13% 76% 8% 16% 7 8% 13% 0% 20% 40% 60% 80% 100% En gang Af og til Mindst én gang om måneden Hvem mobber? To tredjedele (66 procent) af de, som har været udsat for mobning, angiver at det er kolleger, og 40 procent angiver, at det er ledere, der mobber. Da mobning kan have fundet sted flere gange og fra flere forskellige mobbere, summerer tallene til over 100 procent. Seksten procent føler sig mobbet af klienter, kunder, patienter, elever etc. og 5 procent af underordnede. Hvor ledere og kolleger stod for en meget lille andel i forhold til fysisk vold og trusler om vold, har de en stor andel i forhold til mobning. Det forholder sig omvendt med klienter, kunder, patienter, elever etc., som stort set er årsag til al fysisk vold og trusler om vold, men som kun står bag en mindre del af mobningen. Man kan sige det sådan, at fysisk vold og trusler om vold typisk kommer fra dem, FTF ere løser arbejdsopgaver for, mens mobning kommer fra dem, man arbejder sammen med. Klienter / kunder/ patienter/ elever etc Underordnede Ledere Kolleger 5% 16% Vidne til mobning At være vidne til mobning kan være en belastning i sig selv. Hvis man fx ikke har mulighed for at handle og stoppe mobningen, kan man som vidne komme til at opleve sig som en passiv deltager. Det kan være meget ubehageligt at se kolleger udsat for mobning, og man kan yderligere blive bange for, om det kan komme til at gå ud over en selv i næste omgang. 40% 66% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Hvis ja, af hvem? (udsat for mobning på din arbejdsplads) Det er tankevækkende, at så stor en andel angiver, at de har været udsat for mobning fra en leder. Undersøgelser har peget på, at bestemte ledelsesstile direkte eller indirekte kan medvirke til den type mobning, der er arbejdsrelateret. Relationen mellem leder og medarbejder kan være følelsesladet og sårbar, fx i forhold til oplevelsen af anerkendelse, frustration, krænkelse og usikkerhed. Begge parter er derfor i højere grad opmærksomme på den andens eventuelt negative adfærd. Flere studier viser også, at ledere kan have en destruktiv ledelsesadfærd/- stil overfor medarbejderne eller overfor virksomheden eller overfor begge. 9 En undersøgelse har vist, at det ikke kun er personer, der har været udsat for mobning, der oplever negative konsekvenser. Vidner til mobning oplever også negative konsekvenser fx i form af flere angst symptomer. Undersøgelsen viste tillige, at vidner til mobning oplevede mindre støtte fra ledere end ikke mobbede personer. Mobning på arbejdspladsen kan således have indflydelse på det generelle arbejdsklima, hvilket understreger vigtigheden af at sætte ind over for mobning Åse Marie Hansen and the Nordic bullying network group (2011). State of the art report on bullying at the workplace in the Nordic countries i TemaNord 2011:515, Copenhagen Hansen ÅM, Hogh A, Persson R, Karlson B, Garde AH & Ørbæk P. Bullying at work, health outcomes, and physiological stress response. Journal of Psychosomatic Research, jan. 2006; 60: p

20 Hver fjerde har været vidne til mobning inden for de seneste 12 måneder. Når der sammenlignes med NAK 2010, hvor 21 procent har været vidne til mobning, er FTF ere i lidt højere grad end ansatte på arbejdsmarkedet generelt vidne til mobning. I FTF 2006 var 16 procent vidner til mobning, men formuleret inden for en 6 måneders periode i stedet for de nuværende 12 måneder. Blandt de, som har været vidne til mobning, har 84 procent været vidne én gang, 6 procent af og til, 7 procent en gang om måneden, 3 procent ugentligt og 0 procent dagligt (ikke vist i figur). Der er ikke væsentlige forskelle mellem de fem brancher. Administration, service og tjenesteydelser 27% 22% 16% 25% 27% 24% NAK % 0% 10% 20% 30% Vidne til mobning på arbejdspladsen inden for seneste 12 måneder Hvor ofte har du været vidne til, at en person er blevet udsat for mobning på din arbejdsplads? (seneste 12 mdr.) Administration, service og tjenesteydelser 86% 7% 7% 84% 4% 12% 88% 6% 6% 84% 5% 11% 81% 7% 11% 84% 6% 10% 0% 20% 40% 60% 80% 100% En gang Af og til Mindst én gang om måneden Der er en betragtelig forskel mellem de 9 procent som rapporterer, at de selv har været udsat for mobning inden for de seneste 12 måneder, og de 24 procent, som oplever, at de har været vidne til mobning inden for 12 måneder. Forskellen kan skyldes, at der typisk er flere vidner til samme mobning. Hertil kommer, at det kan være svært at indrømme, at man selv har været udsat for mobning. Forskellene mellem brancher ligner grundlæggende de forskelle, som gør sig gældende for selvoplevet mobning, men de er mere klare og markerede. ligger lavt, dag- og døgninstitution ligger også under gennemsnittet. De tre øvrige brancher ligger over gennemsnittet. Hvem mobber? Tre fjerdedele af dem, der har været vidne til mobning svarer, at det er kolleger der mobber, 32 procent at det er ledere, 21 procent klienter, kunder, patienter, elever etc. og 5 procent, at det er underordnede. Tallene ligger for ledere og kolleger på linje med tredækker undersøgelsen fra , mens der er dobbelt så mange FTF ere som angiver, at de har været vidne til mobning fra klienter, kunder, patienter, elever etc. 11 Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø: Landsdækkende undersøgelse af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø 2005 baseret på tredækkerskemaet. 20

21 Klienter / kunder/ patienter/ elever etc. 21% Administration, service og tjenesteydelser FTF % 2% 3-dækker Underordnede 5% 1% 1% Ledere 32% 5% Seksuel chikane Kolleger To procent af FTF erne har oplevet at være udsat for uønsket seksuel opmærksomhed inden for de seneste 12 måneder. Til sammenligning var 3 procent af samtlige på arbejdsmarkedet udsat for uønsket seksuel chikane målt i tredækker undersøgelsen i 2005, og 1 procent var udsat for seksuel chikane i FTF 2006 (dog formuleret som inden for det seneste år). Forskellen mellem FTF2006 og 2011 er statistisk signifikant, hvilket peger på at der er sket en stigning i seksuel chikane, om end omfanget stadig er lavt. FTF erne ligger ikke over landsgennemsnittet fra % 0% 20% 40% 60% 80% Hvis ja, hvem mobbede? (vidne til, at en person er blevet udsat for mobning på din arbejdsplads) 0% 1% 2% 3% 4% 5% 6% Uønsket seksuel opmærksomhed på arbejdspladsen inden for seneste 12 måneder For ni ud af ti af de, der har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, er det sket én gang inden for de seneste 12 måneder, for 5 procent af og til, for 3 procent månedligt, for 2 procent ugentligt og for 0 procent dagligt (ikke vist i figur). Stort set alle (98 procent) medarbejdere indenfor finans og forsikring, der har har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed, har kun oplevet det én gang indenfor de seneste 12 måneder. I sundhedssektoren, som ligger højt på uønsket seksuel opmærksomhed, er der også flere end gennemsnitligt i FTF, som kun har været eksponeret én gang. Inden for dag- og døgninstitution har mere end hver femte på den anden side oplevet seksuel chikane mere end en gang og hver ottende (13 procent) har været eksponeret mindst en gang om måneden. 2% 2% er med 5 procent langt mest eksponeret for uønsket seksuel opmærksomhed, mens de fire andre brancher ligger tæt på gennemsnittet. Hvor ofte har du været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads? (seneste 12 mdr.) Administration, service og tjenesteydelser 84% 7% 7 8% 13% 98% 2% 94% 4% 3% 87% 7% 7% 90% 5% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% En gang Af og til Mindst én gang om måneden 21

22 Hvem chikanerer seksuelt? Uønsket seksuel opmærksomhed finder primært sted fra klienter, kunder, patienter, elever etc. (55 procent) og fra kolleger (42 procent). Ti procent er udsat for uønsket seksuel opmærksomhed fra ledere og fire procent fra underordnede. Fordelingen ligner den man finder i tredækker undersøgelsen fra 2005, men færre ledere står bag uønsket seksuel opmærksomhed hos FTF erne. Klienter / kunder/ patienter/ elever etc Underordnede Ledere Kolleger 4% 10% 42% 55% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Hvis ja, fra hvem? (udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på din arbejdsplads) 7,2 sygedage blandt de, som ikke har været udsat for mobning. Forskellen er stor og markant, og peger på at eksponering for mobning synes at have en stor betydning for sygefravær. Resultaterne er i overensstemmelse med resultater fra forskningen, der har vist, at mobbeofre kan forsøge at håndtere mobningen gennem sygefravær. Et stort svensk studie af postarbejdere viste fx, at mobbede kvinder havde 1,6 gange så stor risiko for sygefravær som ikke mobbede. Et dansk registerbaseret studie viste, at folk, der blev mobbet jævnligt, havde en dobbelt så høj risiko for langtidssygefravær end ikke-mobbede. Et andet studie blandt danske arbejdere i sundhedsvæsenet har vist, at mobbeofre havde 4 gange så høj risiko for sygefravær længere end 15 dage. Samtidig havde de en øget tendens til sygenærvær, altså til at gå på arbejde selvom de var syge. 12 Mobning, seksuel chikane og konsekvenser for helbredet Personer, der har været udsat for mobning, scorer mærkbart dårligere på fire skalaer, som måler konsekvenser af det psykiske arbejdsmiljø: De scorer højere på arbejdsrelateret udbrændthed, har mærkbart lavere energi, har et mærkbart lavere psykisk velbefindende og har et mærkbart lavere generelt selvvurderet helbred. Udover at de fire nævnte forskelle falder inden for definitionen mærkbare, så er de talmæssigt i størrelsesordenen 8-17 point, hvilket også er højt. Arbejdsrelateret udbrændthed Udsat for mobning inden for de seneste 12 måneder 32,4 49,2 Udsat for mobning Ikke udsat for mobning 7,2 Blandt de som er udsat for mobning oplever 25 procent, at de i øjeblikket er virkelig meget/ret meget ramt af stress, mens det kun gælder for 7 procent af dem, som ikke er udsat for mobning. Det er en meget stor forskel. Undersøgelsen peger dermed på en stærk sammenhæng mellem mobning og stress. 7,7 12, Mobning og antal sygedage inden for de seneste 12 måneder Energi 62,4 48,4 Ikke udsat for mobning 7% Psykisk velbefindende 77,0 63,2 Udsat for mobning 25% Generelt selvvurderet helbred 76,1 67, Ikke udsat Udsat 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Mobning og stress (virkelig meget + ret meget) Personer, der har oplevet at være udsat for mobning inden for de seneste 12 måneder, har i gennemsnit haft 12,2 sygedage inden for de seneste 12 måneder mod 12 Åse Marie Hansen and the Nordic bullying network group (2011). State of the art report on bullying at the workplace in the Nordic countries i TemaNord 2011:515, Copenhagen 2011, 22

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet

Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet NR. 8 - December 2012 Følelsesmæssige krav og positive faktorer i arbejdet Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og helbred

Psykisk arbejdsmiljø og helbred NR. 4 - Maj 2012 Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv Ansvarshavende

Læs mere

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012

Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred. Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Socialrådgivere psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø 2011/2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen samt studentermedhjælp Lisa Kludt og Christian Thornfeldt

Læs mere

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress

Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Medlemmer af Danmarks Lærerforening kæmper med udbrændthed og stress FTF har netop offentliggjort resultaterne af en stor spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø blandt

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Jobusikkerhed i en krisetid

Jobusikkerhed i en krisetid NR. 5 - September 2012 Jobusikkerhed i en krisetid Undersøgelse af FTF ernes psykiske arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og studentermedhjælp Lisa Kludt, TeamArbejdsliv

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen

Mobning på arbejdspladsen Kort og godt om Mobning på arbejdspladsen Få viden om mobning og inspiration til en handlingsplan www.arbejdsmiljoviden.dk/mobning Hvad er mobning på arbejdspladsen? Det er mobning, når en eller flere

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse

NR. 9-2009. Trivsel på FTF arbejdspladserne. FTF-panelundersøgelse NR. 9-2009 Trivsel på FTF erne FTF-panelundersøgelse Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colorbox Layout: FTF Kommunikation Tryk: FTF 1 oplag 100 eksemplarer Oktober

Læs mere

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen

Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen Arbejdslivet i medie- og kommunikationsbranchen 2014 Dansk Journalistforbund UDARBEJDET AF: FLEMMING PEDERSEN OG STUDENTERMEDHJÆLP CHRISTIAN THÖRNFELDT MAJ 2014 ARBEJDSLIVET I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012

Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø. Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Kost & Ernæringsforbundet: Psykisk arbejdsmiljø og helbred Undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø 2012 Udarbejdet af: Flemming Pedersen, Karen Albertsen og Studentermedhjælp Christian Thornfeldt December

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015

Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Center for Policy NOTAT 17-04-2015 Bilag 1: Hovedpointer om resultater fra Trivselsundersøgelsen 2015 Den overordnede udvikling i trivselsundersøgelsen er negativ. Der er et generelt

Læs mere

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø

Hver femte oplever vold på arbejdspladsen. undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø Hver femte oplever vold på arbejdspladsen undersøgelse af FtF ernes psykiske arbejdsmiljø f o r o r d Fysisk og psykisk vold er årligt en del af arbejdslivet for hver femte FTF er. Hver tredje af dem har

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Stress på FTF-arbejdspladsen

Stress på FTF-arbejdspladsen Stress på FTF-arbejdspladsen Juni 2006 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 1. Omfanget af stress... 3 2. Stressrelateret sygefravær... 4 3. Stress er arbejdsbetinget... 4 4. Stresshåndtering på arbejdspladserne...

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 8% (/) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Maj 2014 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Maj 2014 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær,

arbejdsglæde samt arbejdet med nedbringelse af sygefravær, 7. KOMPETENCE- OG UDDANNELSESBEHOV Sikkerhedsrepræsentanternes oplevelse af egne kompetencer i forhold til deres hverv som Sikkerhedsrepræsentant er et centralt emne i undersøgelsen. Det generelle billede

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer

Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum

Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Forebyggelse af vold, mobning og chikane på arbejdspladsen og i det offentlige rum Workshop AM 2012 11. november 2014 kl. 12.45-14.00. Stig Ingemann Sørensen og Helle Torsbjerg Niewald, Videncenter for

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Center For Ledelse og Personale 2012

Center For Ledelse og Personale 2012 Center For Ledelse og Personale 212 Trivsels og apv målingen 212 Denne rapport sammenfatter resultaterne af trivselsmålingen. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø,

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig

enige i, at de samarbejder godt med kollegerne, men samtidig 5. SAMARBEJDE, INDFLYDELSE OG ORGANISERING I dette afsnit beskrives, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet mellem sikkerhedsrepræsentanten på den ene side og arbejdsleder, tillidsrepræsentant og

Læs mere

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport

Antal besvarelser: 85 TRIVSEL 2015. Designskolen Kolding Svarprocent: 100% Totalrapport beelser: 85 TRIVSEL 215 Svarprocent: Trivsel 215 LÆSEVEJLEDNING 1 SÅDAN LÆSES FIGURERNE Til venstre for figuren vises de enkelte spørgsmålsformuleringer. Mellem spørgsmålsformuleringen og grafikken vises

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement

Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed. 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement Nr. Tema 1 Motivation & Tilfredshed 2 Motivation & Tilfredshed 3 Motivation & Tilfredshed 4 Engagement 5 Engagement 6 Engagement 7 Engagement 8 Omdømme 9 Omdømme 10 Rammer for arbejdet 11 Rammer for arbejdet

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler

Giv volden en skalle. forebygvold.dk INTRODUKTION. - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet. Viden og gode eksempler Giv volden en skalle - identifikation, forebyggelse og håndtering af vold og trusler på jobbet INTRODUKTION Viden og gode eksempler forebygvold.dk FOREBYG VOLD PÅ JOBBET Du har en kollega, som ofte ender

Læs mere

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015 Spørgsmålene er i videst muligt omfang hentet fra nyeste nationale undersøgelser gennemført af NFA, Det Nationale Forskningscenter

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

TRIVSELSUNDERSØGELSEN TRIVSELSUNDERSØGELSEN En måling af trivslen i Odense Kommune Trivselsrapport for Fritidsundervisning Antal inviterede: 8 Antal besvarelser: 4 Besvarelses procent: 50.00 % 01-10-2015 Den årlige trivselsundersøgelse

Læs mere

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet

Tabel 4.1. Høj deltagelse i APV-arbejdet 4. DELTAGELSE I dette afsnit beskrives sikkerhedsrepræsentanternes deltagelse og inddragelse i arbejdsmiljøarbejdet samt hvilke forhold, der har betydning for en af deltagelse. Desuden belyses deltagelsens

Læs mere

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11

2. maj 2011. Åbne fængsler '11. Kriminalforsorgen '11 2. maj Åbne fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling v/arbejds- og Organisationspsykolog, Aut. Signe Ferrer-Larsen 17-11-2015 Kontakt Signe Ferrer-Larsen Arbejds- og Organisationspsykolog, aut.

Læs mere

ASE ANALYSE November 2012

ASE ANALYSE November 2012 Indledning Nærværende analyse handler om folks opfattelse af ledighed samt opfattelsen af deres egen tilknytning til arbejdsmarkedet. Analysen sættes i relation til tidligere, sammenlignelige analyser,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave

Psykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark

Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Bilag 1: Psykisk arbejdsmiljø i Post Danmark Arbejdsliv Indhold Indledning... 2 Definition af værdiskala... 3 1. Kvantitative krav... 5 2. Emotionelle krav... 6 3. Krav om at skjule følelser... 7 4. Sensoriske

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Stress på arbejdet. 9.5.2006 Notat

Stress på arbejdet. 9.5.2006 Notat 9.5.2006 Notat MELA/kiak Stress på arbejdet FTF har undersøgt omfanget af stress på FTF-arbejdspladserne, konsekvenserne af det høje stress-niveau og baggrunden for, at så mange ansatte føler sig stresset

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Vejledning til mobbe- og chikanepolitik. Den mobbefri zone. Vedtaget på HSU 14. juni 2010 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Vejledning til mobbe- og chikanepolitik. Den mobbefri zone. Vedtaget på HSU 14. juni 2010 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vedtaget på HSU den 14.06.2010, evalueret af HSU den 11.03.2013, evalueret af HSU den 23.03.2015 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Vejledning til mobbe- og chikanepolitik Den mobbefri zone Vedtaget på HSU 14.

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE

TRIVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE 2011 TRVSELSRAPPORT BØRN OG UNGE Sct. Anna november 2011 0 NDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 2 2. Læsevejledning... 3 3. Overblik... 4 Kvantitative krav... 5 Arbejdstempo... 5 Følelsesmæssige krav... 6 ndflydelse...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer...

Indholdsfortegnelse. 1 Indledning...3. 2 Efterkommelse...3. 3 Beskrivelse af sagsforløb...3. 4 Anvendt undersøgelsesmetode...4. 5 Risikofaktorer... Redegørelse Efter påbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø, herunder forekomsten af mobning blandt de ansatte i sjakkene i MSE A/S. Arbejdstilsynets sag nr. 20110009553/3 Udarbejdet af: Mads

Læs mere

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S

Rapporten er lavet d.18-09-2012. APV 2012 - Firma A/S Rapporten er lavet d.18-09-2012 APV 2012 - Firma A/S Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingssrapport Områder: APV Kortlægning: APV 2012 Denne rapport: Firma A/S Periode for svar: Fra: 06-09-2012 Til: 14-09-2012

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ FOREBYG SEKSUEL CHIKANE UDGIVET DECEMBER 2015 2 3 FOREBYG SEKSUEL CHIKANE I denne pjece kan I læse anbefalinger til, hvordan I kan forebygge og håndtere seksuel chikane udøvet

Læs mere

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl

At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Vold som Udtryksform At arbejde med mennesker kan give sår på krop og sjæl Information til studerende inden for social- og sundhedssektoren www.vold-som-udtryksform.dk Vold er en fælles udfordring 2 Vold

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Mobning og social kapital

Mobning og social kapital Mobning og social kapital Workshop nr 212 Arbejdsmiljøkonferencen 2014, Nyborg Strand Karen Albertsen: Kal@teamarbejdsliv.dk Lotte Eriksen: loe@teamarbejdsliv.dk PROGRAM Præsentation Hvad ved vi om mobning

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser

Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser Sagsnr. 11-0115 - - 28.01.2011 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Behov for whistleblower-ordninger på danske arbejdspladser FTF viser i en ny undersøgelse, at forholdsvis mange FTF

Læs mere

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe Spørgeguide til praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, kliniske tandteknikere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer, alternative behandlere, praktiserende psykologer, jordemødre og dyrlæger

Læs mere

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne Kære arbejdsmiljøgruppe I har nu modtaget en rapport med resultaterne af jeres trivselsundersøgelse og en rapport med kommentarerne

Læs mere

Trivselsundersøgelse/APV 2013

Trivselsundersøgelse/APV 2013 Trivselsundersøgelse/APV 203 Benchmarkrapport University colleges Totalrapport Maj 203 Antal besvarelser: Svarprocent: 3687 8% INDHOLD 3 OM DENNE RAPPORT 4 DEL : OVERORDNEDE RESULTATER 4 MEDARBEJDERTRIVSELINDEKS

Læs mere

Forebyggelse og håndtering af mobning

Forebyggelse og håndtering af mobning Til medarbejdere Forebyggelse og håndtering af mobning Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Hvad er mobning? Der er tale om mobning, når en eller flere personer regelmæssigt

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Til kamp mod mobning. Næstved Kommune. 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA

Til kamp mod mobning. Næstved Kommune. 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA Til kamp mod mobning Næstved Kommune 11. november 2010 v/annette Wethje, Rejseholdet fra VFA Program Præsentation og lidt om VFA Hvad er mobning? Hvorfor arbejde med mobning? Mobning i praksis (video)

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11

Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 13. april Arresthusinspektør for Syd- og sønderjylland og Fyn '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere

Godt psykisk arbejdsmiljø. Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Godt psykisk arbejdsmiljø Inspiration og metoder til ledere og medarbejdere Inspiration og metoder til et sundt arbejdsliv På www.etsundtarbejdsliv.dk finder du en vifte af værktøjer og metoder til at

Læs mere

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Trivsel. Social Kapital & Psykisk arbejdsmiljø. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? KONCERN OG ENHEDSSPØRGSMÅL I MTU 2014 Sygehus Lillebælt Trivsel Meget tilfreds Tilfreds tilfreds utilfreds Utilfreds Meget utilfreds Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

Læs mere

Børn og Unge, Århus Kommune. Trivselsundersøgelse - Hovedrapport

Børn og Unge, Århus Kommune. Trivselsundersøgelse - Hovedrapport Capacent Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 4 2.1 Kort om undersøgelsen 5 2.2 Rapportens opbygning 6 3. Overblik over dimensioner 8 4. Jobtilfredshed 12 4.1 Hvem har størst jobtilfredshed? 14 4.2 Hvad har

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch

TEMARAPPORT. HR træfpunkt 2011. Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch TEMARAPPORT HR træfpunkt 2011 Social kapital på danske arbejdspladser Temaanalysen er gennemført af Interresearch Kort om årets temaanalyse Træfpunkt Human Ressource 2011, der afholdes den 5. og 6. oktober

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan

Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan Arbejdspladsvurdering Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø på Carolineskolen Resultater og handlingsplan jun-10 Vi har i skoleåret 2009-2010 kortlagt det psykiske arbejdsmiljø på skolen på baggrund

Læs mere