Børnefattigdom i Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børnefattigdom i Grønland"

Transkript

1 Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Børns Levestandard i Grønland del 2 Af Christina Schnohr, Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff

2 MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007 Projektansvarlig: Nina Banerjee Publikationen kan frit downloades og kopieres. Gengivelse er tilladt med korrekt kildehenvisning. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver MIPI Videnscenter om Børn og Unges publikationer, bedes sendt til centret. Rapporten er også udgivet på grønlandsk med titlen: Kalaallit Nunaanni meeqqat piitsuunerat - inoqutigiinni meerartallit isertitaat kisitsisinngorlugit paasissutissat atorlugit misissueqqissaarneq. Kalaallit Nunaanni meeqqat inuuniarnerat immikk. 2 2

3 FORORD...5 SAMMENFATNING...8 Tre mål for fattigdom...8 Resultater...9 Børn i relativ fattigdom...9 Børn i trangsvurderet hjælp fattigdom...9 Børn i implicit fattigdom...10 Forhold som medfører forøget risiko for børnefattigdom...10 Børnefattigdom fordelt på kommuner...10 Relativ børnefattigdom i andre lande...11 Metodiske forbehold...11 Anbefalinger...12 INDLEDNING...13 Rapportens opbygning...14 Data og metode...14 De tre anvendte fattigdomsmål...14 Data...19 Analysestrategi...25 HUSSTANDSINDKOMST I GRØNLAND...27 Indkomsternes fordeling og vægtning...27 Trangsvurderet hjælp...29 OMFANGET AF BØRNEFATTIGDOM I GRØNLAND...33 Fattigdom fordelt på bosted...37 Alder på børn der lever i fattigdom i Grønland...38 Klassifikation ved flere fattigdomsmål (husstande med 1-2 voksne)...39 RISIKOFAKTORER FOR BØRNEFATTIGDOM...40 Beskrivelse af regressionsanalysen...40 Afhængig variabel: Relativ fattigdom

4 Afhængig variabel: Trangsvurderet hjælp fattigdom...43 Afhængig variabel: Implicit fattigdom...44 RELATIV BØRNEFATTIGDOM I ANDRE LANDE...46 BØRNEFATTIGDOM I GRØNLAND - FUND OG KONKLUSIONER...47 Metodiske forbehold...48 AFSLUTNING OG ANBEFALINGER...50 Videre undersøgelser...51 Tiltag mod børnefattigdom...51 BILAG BILAG Oversigt over takster for trangsvurderet hjælp REFERENCER

5 Forord I den grønlandske offentlighed har der været flere debatter om børns levestandard, indkomstforskelle og fattigdom. På trods af, at disse debatter i høj grad drejer sig om børn, og forhold der berører børn, har børns egne stemmer været stort set fraværende. Der har også manglet et statistisk grundlag for at vurdere, hvor mange børn der er berørt af fattigdomsproblemer eller lever uden en tilstrækkelig levestandard. Derfor har MIPI Videnscenter om Børn og Unge besluttet at iværksætte undersøgelsen Børns Levestandard i Grønland. MIPI har til opgave at indsamle, skabe og formidle oplysninger med udgangspunkt i barnet, og denne undersøgelse er således et led i bestræbelsen på at løfte denne opgave. Mere konkret er det håbet, at der med undersøgelsen leveres et grundlag for en kvalificeret debat om børns levestandard og målrettede tiltag på området. Det er også håbet, at hele eller dele af undersøgelsen vil blive gentaget senere enten af MIPI eller andre, så det kan undersøges, om der sker en udvikling i børns levestandard. Undersøgelsen består af tre dele, som udgives i hver sin rapport: Børns levestandard i Grønland del 1 Børn med afsavn interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi Ud fra et børneperspektiv beskriver rapporten, hvordan børn fra familier med knap økonomi oplever og håndterer deres families økonomiske situation. Ud over interviews med børn og forældre fra familier med knap økonomi er rapporten baseret på stile skrevet af elever i folkeskolens klasser og tegninger af børn i alderen år. Børns levestandard i Grønland del 2 Børnefattigdom en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn Baseret på udtræk fra Grønlands Statistik om indkomster, sociale ydelser og husstandssammensætninger analyserer rapporten, hvor mange og hvilke børn der kan betegnes som værende berørt af fattigdom i Grønland ud fra nogle givne forudsætninger. Dertil analyserer rapporten, hvilke faktorer der påvirker risikoen for, at et barn kommer til at leve i fattigdom. Der er i 5

6 Grønland ikke en officiel fastlagt fattigdomsgrænse, som rapporten kan tage udgangspunkt i. Rapporten bruger derfor i stedet andre internationalt anerkendte metoder. Børns levestandard i Grønland del 3 FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard På baggrund af konklusionerne fra del 1 og del 2 vurderes der i denne rapport, om grønlandske børn nyder retten til den levestandard, der kræves for barnets fysiske, psykiske, åndelige, moralske og sociale udvikling, som børn har ret til ifølge FN s børnekonvention. Rapporten gennemgår også, hvordan bestemmelsen skal forstås. Dertil videregiver rapporten anbefalinger fra FN om, hvordan man kan overvåge og forbedre børns levestandard. Baseret på de tre delrapporter publiceres der en sammenfatning af hele undersøgelsen. Der er på det seneste i Grønland sket ændringer i blandt andet skattelovgivningen og lovgivningen om offentlig hjælp, som formodentlig påvirker familiers og børns økonomiske betingelser. Som forfatterne af rapporterne påpeger, er der ikke lavet konsekvens- og effektanalyser af disse, som kan sige noget om virkningen på børns levestandard. MIPI vil på den baggrund opfordre til, at der efter at lovændringerne har været i kraft i et passende stykke tid foretages en vurdering af, hvordan de har påvirket børns levestandard. Tak MIPI vil gerne sige tak til Grønlands Statistik for det nyttige samarbejde, og for at have stillet arbejdsplads og løbende sparring til rådighed i forbindelse med udarbejdelse af denne delrapport. Også en hjertelig tak til de børn og forældre, der med deres stile, tegninger og interviews har bidraget til Børns Levestandard i Grønland del 1. Skoler og institutioner for børn har også været behjælpelige med at arrangere stileskrivning og tegninger. Pisiffik og Malik Svømmehal har bidraget med gaver til de interviewede børn. En række privatpersoner har endvidere støttet undersøgelsen, for eksempel ved at lade forfatterne bag undersøgelsen bo hos dem. Alle disse skal også have tak. Dertil skal der også lyde en stor tak til de kommuner og kommunalt ansatte, som har støttet undersøgelsen. Det har de gjort ved at skaffe kontakt til interviewpersoner og sørge for, at alt det 6

7 praktiske omkring transport, indkvartering og tolkning har kunnet lade sig gøre. Kommunerne har også støttet økonomisk, idet de har stået for indkvartering og/eller tolkning. Det viser, at der også fra de offentlige myndigheders side er en stor interesse for at få belyst børns levestandard. Desuden har der til projektet være tilknyttet en følgegruppe. Den har bestået af repræsentanter fra KANUKOKA (De Grønlandske Kommuners Landsforening), Familiedirektoratet, Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Direktoratet for Sundhed, Grønlands Statistik, Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Sorlak (Grønlandsk Ungdoms Fællesråd). Følgegruppen har generelt bidraget til at højne undersøgelsens kvalitet med grundige kommentarer og mange forslag, for hvilke de skal have tak. Endelig har en række fonde og sponsorer muliggjort undersøgelsens gennemførelse ved at finansiere den. Det drejer sig om Augustinus Fonden, Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland, Grønlands Hjemmestyres Forskningspulje, Knud Højgaards Fond, Kalaallit Røde Korsiat samt NAPA/Nordens Institut i Grønland. Disse skal have mange tak for støtten. Laannguaq Lynge Bestyrelsesforkvinde Nina Banerjee Centerleder og projektansvarlig 7

8 Sammenfatning Denne rapport er en kvantitativ undersøgelse af børnefattigdom i Grønland. Undersøgelsens formål er at præsentere omfanget af børnefattigdom i Grønland, samt analysere hvilke forhold der er kendetegnende for husstande, hvor der er børn, der lever i fattigdom. Undersøgelsen er baseret på registeroplysninger fra Grønlands Statistik (herefter GS), og omfatter alle registrerede husstande med børn i alderen op til 18 år i Datagrundlaget er husstande, fordelt på 17 kommuner. Data inkluderer i alt voksne og børn husstande (17%) er beliggende i en bygd, husstande (58%) i Grønlands byer, mens husstande (25%) befinder sig i hovedstaden, Nuuk. Tre mål for fattigdom Der findes ikke et fastsat mål for fattigdom i Grønland, eller en officielt anvendt grænse for hvornår man lever i fattigdom. Denne rapport tager derfor udgangspunkt i tre mål for børnefattigdom, som andre forskere har udarbejdet til analyser af børnefattigdom i andre lande. Børn i fattigdom (antal og % i hele Grønland) Type fattigdom Antal børn Antal Andel børn husstande (%) Relativ fattigdom <50% Relativ fattigdom <60% Trangsvurderet hjælp Implicit fattigdom De tre mål er relativ fattigdom, trangsvurderet hjælp fattigdom og implicit fattigdom. Resultaterne fremgår af tabellen til venstre. Børn der lever i forskellige typer af fattigdom i Grønland 1 Af den OECD-vægtede medianindkomst for Grønland 2 Beregninger på husstande med 1-2 voksne, i alt børn Relativ fattigdom: Et barn klassificeres som fattigt, hvis den disponible indkomst for barnets husstand er mindre end 50% af medianindkomsten i Grønland. Relativ fattigdom betegner dem, som i et samfund har mindst sammenlignet med andre i samfundet. Den generelle anvendte fortolkning er, at børn, der lever i denne form for fattigdom, ikke har adgang til de ting, som i samfundet anses for normalt og nødvendigt. Medianindkomsten deler befolkningen i to lige store dele, hvor den ene halvdel har en indkomst under medianindkomsten, og den anden halvdel har en indkomst over medianindkomsten. Denne 8

9 rapport medtager også et mål for relativ fattigdom, hvor et barn klassificeres som fattigt, hvis den disponible indkomst for barnets husstand er mindre end 60% af medianindkomsten i Grønland. Begge disse relative fattigdomsmål er anerkendt inden for international forskning og statistik. Den disponible indkomst vægtes i beregning af relativ fattigdom efter husstandens sammensætning, dvs. efter antal voksne og antal børn i husstanden. Trangsvurderet hjælp fattigdom: Et barn klassificeres som fattigt, når et medlem af barnets husstand har modtaget trangsvurderet hjælp i løbet af året. Trangsvurderet hjælp tildeles i henhold til lovgivningen, når andre muligheder for forsørgelse er udtømt. Baggrunden for at medtage dette mål som et fattigdomsmål er antagelsen om, at en husstand, der i løbet af året har modtaget trangsvurderet hjælp, på et eller andet tidspunkt i løbet af dette år har haft økonomiske problemer. Implicit fattigdom: Et barn klassificeres som fattigt, når den disponible indkomst for den husstand, barnet tilhører, er mindre end en fiktiv årlig minimumsindkomst konstrueret på baggrund af offentlige ydelser. Som tidligere nævnt, findes der ikke i Grønland en officielt fastlagt fattigdomsgrænse. Men da den fiktive årlige minimumsindkomst er baseret på offentlige ydelser, kan dette mål tolkes som en indirekte fastsat nedre grænse for en acceptabel indkomst. Resultater Børn i relativ fattigdom 9% af alle børn i Grønland lever i relativ fattigdom (under 50% af medianindkomsten). Dette svarer til børn, der lever i 576 husstande, eller hvert 11. barn i Grønland. Hvis grænsen for relativ fattigdom sættes ved 60% af medianindkomsten, som er et andet internationalt benyttet mål, lever 18% af alle børn i Grønland i denne form for fattigdom. Det svarer til børn, der lever i husstande eller hvert 6. barn i Grønland. Børn i trangsvurderet hjælp fattigdom 39% af børnene i Grønland lever i trangsvurderet hjælp fattigdom. Dette svarer til børn, der lever i husstande, eller til 4 ud af 10 børn i Grønland. 9

10 Børn i implicit fattigdom 4% af børnene i Grønland lever i implicit fattigdom. Dette svarer til 507 børn, der lever i 174 husstande, eller hvert 25. barn i Grønland. Denne beregning er gennemført for husstande med op til to voksne, svarende til at analysen er gennemført for knapt 3/4 af alle børn. Forhold som medfører forøget risiko for børnefattigdom Regressionsanalyser har belyst nogle risikoområder for at leve i fattigdom, uanset hvilket af de tre mål for fattigdom, der blev benyttet. Børnefattigdom er således mere sandsynligt, når: husstandens voksne er under 25 år husstanden har enlige voksne der er mange børn i husstanden husstanden befinder sig i en bygd husstandens voksne alle er født i Grønland Børnefattigdom fordelt på kommuner For at kunne sammenligne kommuner, er det beregnet, hvor mange børn pr børn der lever i de tre forskellige former for fattigdom i hver kommune, og hvordan de børn, der lever i fattigdom, fordeler sig i Grønland. Hvis man vil benytte rapportens informationer til at vurdere, hvor i Grønland en indsats for at forbedre børns vilkår vil gavne mest, bør man vurdere på baggrund af begge disse forhold. 10

11 Relativ børnefattigdom i andre lande Andel børn (%) Andel børn (%) I Grønland lever 18% af børnene i Land År i relativ fattigdom i relativ fattigdom (<50%) (<60%) relativ fattigdom under 60% af Norge medianindkomsten, og 9% under Finland Danmark % af medianindkomsten. Uanset Sverige hvilke af disse fattigdomsgrænser Canada man benytter, er det billede, man får Storbritannien ved en sammenligning dog det USA samme: Grønland har en større Andele af børn i relativ fattigdom i forskellige lande. Kilde: Luxembourg Income Study andel fattige børn end de nordiske lande, og en mindre andel end Canada, USA og Storbritannien. Børnefattigdom i andre lande fremgår af ovenstående tabel. Metodiske forbehold Forfatterne tager nogle metodiske forbehold ud fra datagrundlaget i relation til definitionerne af husstand og indkomst. Det er ikke muligt ud fra eksisterende registre i GS at få oplysninger om familierelationer. Derfor er husstande, dvs. personer registreret på samme adresse, anvendt i beregningerne i stedet. Vedrørende indkomst, er en række af de tilskud, der gives som offentlig hjælp, ikke registreret på en måde, så de kan inddrages i indkomststatistikken. Det er ligeledes ikke muligt at indregne bidraget fra uformel økonomi i nærværende undersøgelse. Uformel økonomi kan ikke antages at være ligeligt fordelt, og det kan heller ikke uden videre antages, at alle har adgang til uformel økonomi. Formålet med nærværende undersøgelse er at bidrage til området med det mest optimale kvantitative skøn over omfanget af børnefattigdom i Grønland ud fra de tilgængelige statistiske informationer. 11

12 Anbefalinger Børnefattigdom kan have alvorlige konsekvenser, og forfatterne anbefaler, at udviklingen i børnefattigdom bliver fulgt. Det kan bestå i en gentagelse af denne undersøgelse, som kan laves ud fra GS registre. Udvikling af registrene i GS kunne også danne grundlag for at inddrage andre relevante faktorer i forhold til analyse af børnefattigdom. Hvor denne undersøgelse bygger på indkomstdata for et enkelt år, vil det også være relevant at lave undersøgelser baseret på indkomstdata for flere år. De risikofaktorer, som er dokumenteret i denne undersøgelse, er relativt lette at få øje på, og kan derved give mulighed for at identificere og støtte de husstande og børn, der er i øget risiko for at leve i fattigdom. 12

13 Indledning Denne rapport er del 2 i rapportserien Børns Levestandard i Grønland. Denne del er en kvantitativ undersøgelse af børnefattigdom i Grønland. Undersøgelsens formål er at præsentere omfanget af børnefattigdom i Grønland, samt analysere hvilke forhold der er kendetegnende for husstande, hvor der er børn, der lever i fattigdom. Den er baseret på registeroplysninger fra Grønlands Statistik (herefter GS), og omfatter alle registrerede husstande med børn i alderen op til 18 år i UNICEF formulerer konsekvenserne for børn, der lever i fattigdom som, at man bliver ude af stand til at nyde af sine rettigheder, at opnå sit fulde potentiale og deltage som fuldt og ligeværdigt medlem af samfundet (UNICEF 2005). I del 1 af rapportserien Børns Levestandard i Grønland er der lavet interviews med børn og forældre med knap økonomi. Undersøgelsen viser, at de interviewede børn oplever en række sociale og materielle afsavn (Nielsen og Wulff 2007). Andre undersøgelser har analyseret effekten af fattigdom på børn over længere perioder, og disse konkluderer blandt andet, at personer, der oplever fattigdom i barndommen, har svært ved at kompensere for dette skadelige forhold senere hen (Poulton 2002). Deraf kan man slutte, at børnefattigdom både har konsekvenser for børn, mens de er børn, men at det også har skadelige virkninger i voksenlivet. Ved at identificere og støtte børn og familier i fattigdom, kan man formodentlig kompensere for omfanget og varigheden af fattigdom. 1 Der findes ved offentliggørelsen af denne rapport ikke nyere anvendelige registerdata end for året Siden 2004 er der gennemført lovændringer og andre offentlige tiltag der, lige som den generelle samfundsudvikling, kan have betydning for forekomsten af børnefattigdom. Blandt andet er bundfradraget, som defineret i skattelovgivningen, hævet med virkning fra 1. januar 2005, og lovgivningen om offentlig hjælp herunder trangsvurderet hjælp er ændret med virkning fra 1. april Der findes dog, så vidt forfatterne og MIPI har kunnet konstatere, ingen konsekvens- eller effektanalyser af hverken lovændringernes eller andre tiltags betydning for børns levestandard og børnefattigdom. 13

14 Rapportens opbygning I nedenstående beskrives de anvendte mål for børnefattigdom for at gøre læseren i stand til at vurdere og perspektivere disse. Derefter følger en beskrivelse af data samt de metoder og analysestrategier, der er anvendt. Efter dette præsenteres resultaterne af de statistiske analyser i tre afsnit, 1) detaljerede beskrivelser af data, der inkluderer geografisk fordeling, familietype og fødested, 2) deskriptiv statistik med angivelse af, hvor mange børn der lever i fattigdom ud fra de tre mål for fattigdom og 3) analytisk statistik, hvor forekomsten af fattigdom analyseres ved regressionsanalyse, og resultaterne beskriver kendetegn ved husstande, hvor børn lever i fattigdom. For hvert afsnit beskrives de analysestrategier, der ligger til grund for afsnittets statistik. Til alle præsenterede resultater er knyttet fortolkninger, der skal betragtes som vejledende, idet statistiske beregninger ofte har flere mulige konklusioner. De præsenterede konklusioner er således forfatternes fortolkninger. Data og metode De tre anvendte fattigdomsmål Som nævnt i rapportens forord, findes der ikke et politisk fastsat mål for fattigdom i Grønland eller en officiel grænse for, hvornår man lever i fattigdom. Andre forskere har udarbejdet teoretisk velfunderede og sammenlignelige mål for børnefattigdom, og denne rapport har taget udgangspunkt i samme metoder (Salonen 2002, Hussain 2003, 2004). Undersøgelsen benytter sig af tre forskellige mål for fattigdom 2 : Relativ fattigdom Trangsvurderet hjælp fattigdom Implicit fattigdom 2 I Hussain 2003 kombineres de tre forskellige mål for fattigdom for at give et samlet skøn over antal børn i fattigdom. På grund af metodiske forbehold, har forfatterne valgt ikke at lave en tilsvarende samlet beregning. 14

15 Relativ fattigdom betegner dem, som i et samfund har mindst sammenlignet med andre i samfundet. Den generelle anvendte fortolkning er, at børn, der lever i denne form for fattigdom, ikke har adgang til de ting, som i samfundet anses for normalt og nødvendigt (UNICEF 2005b). Trangsvurderet hjælp fattigdom betegner dem, der bor i husstande, der i løbet af året har modtaget trangsvurderet hjælp fra det offentlige. Antagelsen er, at hvis en husstand i løbet af året har modtaget trangsvurderet hjælp, må husstandens medlemmer på et eller andet tidspunkt i løbet af dette år have haft økonomiske problemer. Implicit fattigdom betegner dem, der har mindre indkomst, end det offentlige gennem sin fastsættelse af en række takster for overførselsindkomster indirekte har angivet som en nedre grænse for acceptabel indkomst. Det er vanskeligt at bruge de to sidste fattigdomsmål til at sammenligne med andre lande, fordi de tager udgangspunkt i det enkelte lands lovgivning. Det første mål, relativ fattigdom, muliggør dog sammenligninger med andre lande 3. Samtlige mål vil blive præsenteret i detaljer i det nedenstående. Relativ fattigdom Efter dette mål defineres et barn som fattigt, når det bor i en husstand, som har under 50% af medianindkomsten i landet. Medianindkomsten er den nøjagtige indkomst, der deler befolkningen i to halvdele, hvor den ene halvdel har en indkomst under medianindkomsten, og den anden halvdel har en indkomst over medianindkomsten. Der er her tale om den disponible indkomst, dvs. summen af alle indkomster i en husstand fratrukket indkomstskat. Den disponible indkomst er nærmere defineret i bilag 1. Relativ fattigdom betegner som nævnt dem, som i et samfund har mindst sammenlignet med andre i samfundet. Den generelt anvendte fortolkning er, at børn, der lever i denne form for fattigdom, ikke har adgang til de ting, som i samfundet anses for normalt og nødvendigt (UNICEF 2005b). 3 For yderligere diskussion af fattigdomsbegreber og en sociologisk forståelse af relativ fattigdom, se rapporten Børn med afsavn interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi. Børns Levestandard i Grønland del 1 (Nielsen og Wulff 2007). 15

16 Relativ fattigdom er et internationalt benyttet mål. Der benyttes både en grænse for relativ fattigdom som under 50% og som under 60% af medianindkomsten. Beregningerne i denne undersøgelse tager udgangspunkt i under 50% af medianindkomsten, men for sammenligningens skyld vises resultatet også for under 60% af medianindkomsten. Inden for EU bruges især 60% af medianen. UNICEFs forskningscenter, Innocenti, samt OECD benytter dog 50% af medianindkomsten (UNICEF 2005b, Corak 2005). For at gøre indkomsten sammenlignelig mellem forskellige husstandstyper, for eksempel en husstand med 2 voksne og 3 børn, eller en husstand med 1 voksen og 2 børn, korrigeres der i denne undersøgelse for dette ved de såkaldte ækvivalensvægte, der bl.a. er benyttet af OECD og i andre undersøgelser om børnefattigdom (Hussain 2003, UNICEF 2005). Man vægter husstandens indkomst efter husstandstypen, dvs. antallet af børn og voksne, for at tage højde for stordriftsfordele i husstandens forbrug (flere personer benytter samme telefon, tv osv.). Princippet er, at hvert husstandsmedlem tildeles en vægt angivet i voksenforbrugsenheder. Den første voksne får vægten 1, og yderligere voksne får hver tildelt vægten 0,5, mens hvert barn tildeles vægten 0,3 (Hussain 2003). For eksempel vil en husstand bestående af 2 voksne og 3 børn med en disponibel husstandsindkomst på kr. have en ækvivalensvægtet indkomst på / (1+0,5+0,3+0,3+0,3) = kr., mens en husstand på 2 voksne og kun 1 barn med samme disponible indkomst vil have en vægtet indkomst på kr. I denne vægtning samt i de øvrige fattigdomsmål, er der en antagelse om en ligelig indkomstfordeling inden for en husstand. Det behøver ikke være gældende i virkeligheden. Det er mere sandsynligt, at husstandens indkomst bruges ujævnt. Dette kan for eksempel være, hvis de voksne vælger at leve i afsavn for at skåne børnene fra at opleve fattigdommen, så ressourcerne bliver skævt fordelt i børnenes favør. Den omvendte situation er, hvis fordelingen er skæv til fordel for de voksne, og børnene lider, fordi de voksne opbruger alle husstandens ressourcer, for eksempel på alkohol. Definition af relativ fattigdom: Et barn klassificeres som fattigt, hvis den disponible indkomst for barnets husstand er mindre end halvdelen af medianindkomsten i Grønland. Analyserne af relativ fattigdom er beregnet på grundlag af 50% af medianen af den disponible indkomst for husstande med børn. Dette tal afviger ca. 1% fra det tilsvarende tal for samtlige husstande i Grønland, svarende til en forskel på ca. 800 kr. Da datagrundlaget fra GS alene indeholdt husstande med børn, valgte forfatterne at bibeholde dette og ikke inkludere alle øvrige 16

17 husstande, da forskellen er så lille, at den skønsmæssigt ikke påvirker de fundne resultater. I det omfang forskellen påvirker resultatet, undervurderer denne rapport den relative fattigdom. Trangsvurderet hjælp fattigdom Efter dette mål defineres et barn som fattigt, hvis dets husstand i løbet af et kalenderår har modtaget trangsvurderet hjælp fra det offentlige. I Grønland tildeles trangsvurderet hjælp i henhold til sociallovgivningen, når andre muligheder for forsørgelse er udtømt, for eksempel forsørgelse fra en ægtefælle eller en samlever. Formålet er at sikre modtageren og dennes familie det fornødne til livets opretholdelse (Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om hjælp fra det offentlige) 4. Personer, som tildeles trangsvurderet hjælp, kan generelt karakteriseres ved, at de lever på et eksistensminimum uden mulighed for selv at sikre det mest nødvendige til eget eller familiens underhold, for eksempel til betaling af mad, tøj og husleje. Baggrunden for at medtage dette mål som et fattigdomsmål er antagelsen om, at en husstand, der i løbet af året har modtaget trangsvurderet hjælp, på et eller andet tidspunkt i løbet af dette år har haft økonomiske problemer. Trangsvurderet hjælp fattigdom opfanger således børn, der lever i en husstand, som i en kortere eller længere periode i løbet af et år har haft økonomiske problemer. Målet medtager alle, uanset beløbets størrelse eller udbetalingens varighed. Betydningen af den ydede trangsvurderede hjælp for husstanden illustreres nærmere ved at beregne den andel, som hjælpen udgør af husstandens samlede disponible indkomst. Definition af trangsvurderet hjælp fattigdom: Et barn klassificeres som fattigt, når et medlem af barnets husstand har modtaget trangsvurderet hjælp i løbet af året (uanset beløbets størrelse eller udbetalingens varighed). Implicit fattigdom Efter dette mål defineres et barn som fattigt, når det bor i en husstand, hvis samlede disponible indkomst er mindre end en fiktiv årlig minimumsindkomst. Denne beregnes på baggrund af kommunernes og Hjemmestyrets satser for trangsvurderet hjælp, børnetilskud og for enlige forsørgere også underholdsbidrag. 4 Landstingsforordningen om offentlig hjælp er ændret med virkning fra 1. april 2007, og trangsvurderet hjælp som begreb er dermed afskaffet. Se fodnote 1 i denne rapport. 17

18 Takst pr. Par barn 2) Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Ittoqqortoormiit Grænserne er konstrueret ved at addere disse takster. Da det er den enkelte kommune, der fastsætter takster for trangsvurderet hjælp, er der beregnet en fiktiv årlig minimumsindkomst for hver kommune. Et barn klassificeres som fattigt ud fra det implicitte fattigdomsmål, hvis husstandens disponible indkomst er lavere end den fiktive årlige minimumsindkomst, der kan konstrueres ud fra oplysningerne i tabel 1. For nærmere redegørelse, se bilag 2. Tabel 1: Grænser for den fiktive årlige minimumsindkomst (kr.) til brug for beregning af husstande i implicit fattigdom fordelt på I mangel af en officielt fastlagt kommuner fattigdomsgrænse, kan de offentlige 1) Heri tillægges underholdsbidrag (fra Finansloven 2004, kr. pr barn) takster tolkes som en indirekte fastsat 2)Takst pr. barn er udregnet på baggrund af det angivne børnetillæg (oplyst fra kommunen ved rundringning) plus nedre grænse for en acceptabel børnetilskud (fra Finansloven 2004, kr. pr. barn) indkomst. Samtidig er der dog nogle mangler i det tilgængelige beregningsgrundlag, der gør implicit fattigdom i Grønland vanskelig. I andre undersøgelser, der benytter implicit fattigdom, er tilskud til bolig, der er baseret på en vurdering af de respektive landes sociallovgivning og kendte eller beregnede udgifter til bolig, medregnet i den fiktive årlige minimumsindkomst. Efter gældende lovgivning i 2004, blev der i Grønland, udover boligsikring til personer i lejeboliger, også skønsmæssigt givet tilskud til andre boligudgifter, el, telefon, medicin mv., via forordningen om offentlig hjælp. Da det ikke er muligt at få udtræk af disse oplysninger fra Grønlands eksisterende registre, er ingen af disse tilskud medtaget i nærværende undersøgelse. Konsekvensen er, at grænsen for implicit fattigdom er fastlagt lavere, end hvis der forelå registre, der indeholdt ovenstående oplysninger. 18

19 Det er valgt at udregne grænser for implicit fattigdom alene for husstande med enlige og par, da den fiktive årlige minimumsindkomst for flere end 2 voksne i husstanden, ud fra den foretagne forespørgsel til kommunerne, ikke kan fastlægges entydigt. Dette vil gøre beregninger med flere end 2 voksne behæftet med store usikkerheder. Datagrundlaget for denne del af undersøgelsen er således reduceret til husstande med 1 og 2 voksne, hvilket omfatter i alt børn (svarende til 73% af den oprindelige gruppe). Af tabel 1 fremgår de beløb, som benyttes til at fastsætte grænserne for implicit fattigdom i de forskellige kommuner i Grønland. Definition af implicit fattigdom: Et barn klassificeres som fattigt, når den disponible indkomst, dvs. den samlede indkomst fratrukket indkomstskat mv., for den husstand barnet tilhører, er mindre end en fiktiv årlig minimumsindkomst konstrueret på baggrund af offentlige ydelser, herunder børnetilskud og eventuelt underholdsbidrag. Data De statistiske beregninger er foretaget på data udtrukket fra GS, der har leveret oplysninger på alle husstande med børn. Husstande er personer, der er registreret på samme adresse, og børn er personer i alderen op til 18 år. Dette er i henhold til artikel 1 i FN s Børnekonvention, samt aldersgrænsen der anvendes i forbindelse med offentlige ydelser. Alle husstande er registreret med antal personer, personernes køn og alder, i hvilken kommune husstanden er, samt hvorvidt husstandens voksne er født i eller udenfor Grønland. Desuden indeholder data oplysninger om de voksnes skattepligtige indkomst, hvorvidt vedkommende har modtaget sociale ydelser fra det offentlige, og i bekræftende fald hvor meget. Den skattepligtige indkomst registreres fra oplysninger på selvangivelsen. Børnetilskud er tillagt efterfølgende, da den disponible indkomst, der normalt anvendes i publikationer fra GS, ikke indbefatter dette. Fra GS har undersøgelsen fået oplysninger om de husstande i Grønland, hvor der lever børn og højst 9 voksne. Sidstnævnte er udvalgt af GS. Data inkluderer husstande, hvoraf forfatterne har valgt at sortere 6 fra, da der formodentlig er tale om børnehjem eller andre institutioner. Desuden er 46 husstande sorteret fra, fordi de havde en negativ disponibel indkomst. Negativ disponibel indkomst kan opstå af skattetekniske årsager. 19

20 Geografi Datagrundlaget er husstande, fordelt på 17 kommuner. Data inkluderede i alt voksne og børn. Hovedstad 25% Bygd 17% Det fremgår af figur 1, at husstande, svarende til 17%, er beliggende i en bygd, husstande (58%) i Grønlands byer, mens husstande (25%) befinder sig i hovedstaden. By 58% Figur1: Fordeling af husstande med børn 20

21 Husstandenes fordeling på kommuner fremgår af tabel 2. Samtlige kommuner er repræsenteret, med undtagelse af Ivittuut. Kommune Antal børn Antal husstande Andel husstande (%) Kommune Antal børn Antal husstande Andel husstande (%) Nanortalik Qasigiannguit Qaqortoq Ilulissat Narsaq Qeqertarsuaq Paamiut Uummannaq Nuuk Upernavik Maniitsoq Qaanaaq Sisimiut Ammassalik Kangaatsiaq Ittoqqortoormiit Aasiaat I alt Tabel 2: Husstandenes fordeling på kommune Husstandstype og risiko for fattigdom Husstand er defineret ud fra adressen, og betragtes som den overordnede enhed, som børnene befinder sig i. Det er vigtigt at bemærke, at husstand ikke er det samme som familie, da husstande ikke nødvendigvis er sammensat på baggrund af familiære relationer. Data kan imidlertid ikke angive detaljer om relationerne i husstanden. En husstand varierer i antal voksne og børn, hvilket er en betydende faktor for de økonomiske ressourcer og forbruget i husstanden. Hvor mange, der tjener penge samt antallet af børn, er vigtigt for, hvorvidt husstanden lever i fattigdom (Spencer 2005, Hansen 2006). 21

22 Af tabel 3 fremgår antallet og andelen af forskellige typer husstande i Grønland. Af hensyn til overskueligheden er husstande med flere end 3 voksne eller flere end 4 børn lagt sammen. Sammensætning Antal Andel (%) Sammensætning Antal Andel (%) 1 voksen (K), 1 barn voksne, 1 barn voksen (K), 2 børn voksne, 2 børn voksen (K), 3 børn voksne, 3 børn voksen (K), 4 + børn voksne, 4 + børn voksen (M), 1 barn voksne, 1 barn voksen (M), 2 børn voksne, 2 børn voksen (M), 3 børn 13 <1 3 + voksne, 3 børn voksen (M), 4 + børn 4 <1 3 + voksne, 4 + børn Tabel 3: Fordeling af husstandstyper (M = mand, K = kvinde) Det fremgår, at den hyppigst forekommende husstandstype i Grønland er 2 voksne og 1 barn, eller 2 voksne og 2 børn. 3 voksne og 1 barn afspejler formodentlig et barn, der er over 18 år, som derfor registreres som voksen, eller en bedsteforælder der også er registreret i husstanden. Det er rimeligt at formode, at en bedsteforælder eller et barn over 18 vil bidrage med sin indtægt, hvis husstandens økonomi er trængt. Forfatterne betragter dette problem om klassifikationen af børn og voksne som ubetydelig i forhold til undersøgelsens hovedresultater. >1 voksne 82% Enlig far 4% Enlig mor 14% Et andet område, der potentielt gør husstande sårbare i forhold til fattigdom, er enlige forsørgere (Hope 1999, Spencer 2005). Af figur 2 fremgår det, at der er 1 voksen i 18% af husstandene, svarende til Heraf har 4% en mandlig forsørger og 14% en kvindelig forsørger. Figur 2: Antal og andele enlige voksne 22

23 Fødested Data fra GS omfatter oplysninger om, hvorvidt husstandens voksne er født i eller udenfor Grønland. GS oplyser, at personer, der er født udenfor Grønland, som hovedregel er født i Danmark, og den betegnelse er derfor valgt i denne rapport. Figur 3 illustrerer fordelingen af de voksnes fødested for hele landet, samt fordelingen på bosted. Grønland Danmark Både Grønland og Danmark 9000 Antal husstande Grønland Hovedstad By Bygd Figur 3: Fødested for husstandens voksne I data er der ikke overraskende flest husstande (84%), hvor samtlige voksne er født i Grønland, 5% hvor samtlige er født i Danmark, og 12% hvor de voksne er født begge steder. Når man ser på fødested i en opdeling på hovedstad/by/bygd, fremgår det, at husstande med danske voksne hovedsageligt ligger i hovedstaden eller i en by. 95% af husstandene i bygderne består alene af voksne født i Grønland, og andelen af helt danske husstande her er blot ½%. 23

24 Alder Et tredje område, der potentielt gør husstande sårbare, er aldersfordelingen. Da undersøgelsens fokus ligger på formodet udsatte husstande, fremgår det af figur 4, hvor mange husstande der har voksne på henholdsvis under 25 år eller under 30 år. Under de øvrige kategorier falder de meget heterogene grupper med forskellige alderstrin på de 1-2 voksne ( øvrige ), mens husstande har flere end 2 voksne. Én/begge voksne <25 år 2% 6% 26% Én/begge voksne <30 år 1-2 voksne >29 år >2 voksne 66% Figur 4: Aldersfordeling på husstandens voksne Fordelingen af husstandene fremgår af figur 4, hvor det ses, at 2% af husstandene er forsørget af unge voksne. Denne gruppe må betragtes som yderst sårbare, blandt andet idet de sjældent har nået at få en uddannelse, og dermed har dårlige forudsætninger for at få job. I 6% af husstandene er begge voksne under 30 år, og i 66% af husstandene er 1 eller begge af de 1-2 voksne 30 år eller derover. Grunden til de relativt få unge voksne kan formodentlig findes i de lange ventelister på bolig i Grønland. Fra andre statistikker vides det, at andelen af unge forældre er relativ høj (se for eksempel MIPI 2005). 24

25 Analysestrategi Undersøgelsens formål er at præsentere omfanget af børnefattigdom i Grønland, samt analysere hvilke forhold der er kendetegnende for husstande, hvor der er børn, der lever i fattigdom. Alle analyser er foretaget på hvert af de tre fattigdomsmål. Deskriptiv statistik Den deskriptive del af resultaterne beskriver fordelingen af den disponible indkomst i Grønland udtrykt ved gennemsnit, median og kvartiler. Dernæst beskriver afsnittet det absolutte antal husstande, børn og andele børn, der lever i fattigdom i Grønland fordelt på kommuner. Afslutningsvis illustreres, hvor mange børn der klassificeres som fattig ved mere end et fattigdomsmål, og den relative fattigdom i Grønland sammenlignes med andre lande. Trangsvurderet hjælp fattigdom bliver præsenteret i detaljer for at understøtte fortolkningen. Tabeller præsenterer andele og antal, der har modtaget trangsvurderet hjælp i løbet af 2004, samt detaljer om de udbetalte beløbs størrelse på kommuneniveau. Dertil vises det, hvor stor en andel af den samlede disponible indkomst som den trangsvurderede hjælp udgør. Analytisk statistik Den analytiske del af resultaterne beskriver, hvad der er kendetegnende for de husstande, hvor der lever børn i fattigdom. Analyserne tager udgangspunkt i, hvor husstanden er geografisk placeret samt dens sammensætning, for eksempel hvor mange børn og voksne der er, hvor gamle de voksne er, og hvorvidt de er født i eller udenfor Grønland. For den analytiske del af undersøgelsen gælder det, at fattigdomsmålet benævnes den afhængige variabel, da man formoder, at den afhænger af eller kan forklares ved de andre faktorer. Med belæg fra andre videnskabelige undersøgelser er disse faktorer, kaldet uafhængige variable, defineret. Disse faktorer forventes at kunne forklare det fænomen, vi analyserer, nemlig børnefattigdom. Ved at kombinere de forskellige variable i en samlet analyse, kan man tage højde for de enkelte faktorers gensidige indflydelse på hinanden og dermed få et billede af, hvilke faktorer der vejer tungest i forhold til at komme til at leve i fattigdom. Denne type analyse er regressionsanalyse. Den benyttes til at analysere sammenhænge mellem afhængige og uafhængige variable samt sige noget om styrken af observerede sammenhænge. Figur 5 herunder illustrerer de sammenhænge, der analyseres i denne rapport. 25

26 Figur 5: Illustration af model for analytisk statistik Produktet i regressionsanalysen bliver en odds ratio (OR), der siger noget om, hvilken øget sandsynlighed der er at observere mellem to grupper. Hvis man for eksempel finder en OR på 1,4 betyder det, at der er en 40% øget forekomst for den ene gruppe i sammenligning med den anden. 26

27 Husstandsindkomst i Grønland I denne del af rapporten beskrives indkomsternes fordeling på husstande i Grønland, og der kigges særligt på fordelingen af trangsvurderet hjælp. Resultaterne i dette afsnit danner baggrund for analyserne i de efterfølgende afsnit og rapportens fortolkninger. Indkomsternes fordeling og vægtning Den gennemsnitlige disponible husstandsindkomst i Grønland er illustreret i figur 6 5. Af figuren fremgår den gennemsnitlige disponible indkomst i hele Grønland samt for hovedstaden, byer og bygder. Indkomsten er illustreret ved kvartiler, dvs. 25%, 50% (= medianen) og 75%. Det fremgår af figur 6, at den gennemsnitlige indkomst for hele landet er kr. Medianen, den linje der deler husstandene i to lige store dele efter indkomst, ligger ved kr GRØNLAND Hovedstad By Bygd % 50% (median) 75% Gennemsnit Figur 6: Disponibel indkomst, fordelt på bosted 5 De husstande, der udgør data, har en samlet bruttoindkomst på kr. og en samlet disponibel indkomst på kr. 27

28 Figur 6 viser fire parallelle kurver med forskellige niveauer. Der er ingen statistisk forskel på kurverne, dvs. der er ingen forskel mellem den laveste og den højeste del af kurven (p = 0.213). Af figuren fremgår det, at det er i hovedstaden, husstandene generelt set har størst disponibel indkomst. Samlet ligger Grønland på niveau med byerne, mens bygderne har det laveste niveau. Til højre i figuren fremgår gennemsnittet af de disponible indkomster, og her tegner det samme mønster sig. I hovedstaden findes de mest velhavende, mens landsgennemsnittet ligner byernes, og bygderne ligger ca kr. lavere end byerne. Figur 7 illustrerer den vægtede disponible indkomst, dvs. når samtlige husstandes indkomst bliver vægtet efter husstandens størrelse og sammensætning af voksne og børn, således at de kan sammenlignes. Efter denne vægtning fremkommer et landsgennemsnit på kr., samt en median på kr. Medianen af den vægtede disponible indkomst bruges til at bestemme grænsen for at leve i relativ fattigdom. Denne grænse er illustreret ved den hvide søjle i figur 7, og værdien antager kr. 6 Kroner Figur 7: Vægtet disponibel indkomst Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulisat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammasalik Illorqqortoormiut 28 Vægtet disponibel indkomst GENNEMSNIT Vægtet disponibel indkomst (VDI) MEDIAN 50% af VDI (grænsen for relativ fattigdom) 6 Da det viste sig ikke at gøre nogen forskel, hvorvidt man udregnede relativ fattigdom på kommune- eller landeniveau, blev undersøgelsens resultater lavet på medianen for hele landet.

29 Trangsvurderet hjælp Trangsvurderet hjælp udbetales i meget forskelligt omfang og størrelse, og hjælpen udmåles efter skøn med det nødvendigste til underhold samt husleje og forbrugsafgifter. Skønnet beror dels på en behovsvurdering og dels på de takster, som er fastsat af kommunerne ud fra lokale forhold. Af tabel 4 fremgår gennemsnit og median for kommunernes udbetaling af trangsvurderet hjælp i Af hensyn til anonymiteten er detaljerne om mindste og højeste beløb ikke illustreret, men det fremgår af data, at det kun gjaldt for 2 af kommunerne at mindstebeløbet, der var udbetalt i løbet af 2004, oversteg 500 kr. For 6 af de 17 kommuner var der udbetalt beløb under 100 kr., for 5 kommuner lå mindstebeløbet mellem 100 og 200 kr., og for 4 kommuner lå mindstebeløbet mellem 200 og 400 kr. Det fremgår således, at beløb under 100 kr. er almindeligt forekommende. De højeste beløb, der blev udbetalt til en husstand, varierede fra til kr. I 3 kommuner var der udbetalt under som det højeste beløb, i 7 kommuner lå tallet mellem og , og i 7 kommuner lå tallet over kr. Kommune Gennemsnit Median GRØNLAND Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq AmmassalikAmmassalik Ittoqqortoormiit Tabel 4: Oversigt over gennemsnit og median af udbetalinger af trangsvurderet hjælp i 2004 fordelt på kommuner Ved at sammenligne median og gennemsnit for trangsvurderet hjælp, kan man se, hvor store andele af de modtagende husstande der ligger henholdsvis under og over gennemsnittet i den pågældende kommune. Som det fremgår af tabel 4, er medianen lavere end gennemsnittet i alle kommuner. Det betyder, at størstedelen af modtagerne er samlet om beløb, der ligger langt under gennemsnittet. For eksempel gælder det i Ilulissat, at der i gennemsnit er udbetalt kr. til hver husstand, der har modtaget trangsvurderet hjælp. Medianen på kr. ligger et godt stykke under gennemsnittet, hvilket betyder, at langt størstedelen af modtagerne har fået mindre end gennemsnittet. 29

30 De relativt små beløb, der udbetales i flere kommuner, kan betragtes som en indikator for, at der forud for den trangsvurderede hjælp går andre tilskud til husstanden, for eksempel dækning af husleje eller øvrige betalinger. De kan dog også ses som en indikator for, at der i nogle tilfælde vurderes, at selv relativt små beløb kan gøre en forskel. Andre forhold kan også formodes at spille ind. Andel som den trangsvurderede hjælp udgør I andre sammenhænge er en fattigdomsgrænse, som baserer sig på modtagelse af socialhjælp, blevet kritiseret for ikke at tage hensyn til hjælpens varighed eller det udbetalte beløb. Kritikken er gået på, at man i henhold til dette fattigdomsmål betegnes som fattig, selv om man blot har modtaget socialhjælp i en kort periode i løbet af et kalenderår 7. I del 1 af rapporterne om Børns Levestandard (Nielsen og Wulff, 2007) ses det, at også husstande med børn, som kun i en kort periode i løbet af et år har modtaget offentlig hjælp, lider materielle og sociale afsavn. Som tidligere nævnt, gives trangsvurderet hjælp efter lovgivningen, når andre forsørgelsesmuligheder er udtømt. Dette er baggrunden for, at denne undersøgelse medtager alle husstande med børn, som har modtaget trangsvurderet hjælp i løbet af et år, uanset beløb eller varighed. Som nævnt anses det som en indikator for, at de offentlige myndigheder har vurderet, at husstanden i løbet af året har haft økonomiske problemer. For at illustrere omfanget af den ydede hjælp i husstanden, redegøres i det følgende for, hvor stor en andel hjælpen udgør af husstandens samlede disponible indkomst. Tabel 5 viser den andel, som den trangsvurderede hjælp udgør af den samlede disponible indkomst for husstande for hele Grønland og fordelt på kommuner. I den første kolonne ses det, at for alle husstande, der modtager trangsvurderet hjælp, gælder det, at hjælpen udgør gennemsnitligt 10% af husstandens samlede disponible indkomst. Denne andel varierer fra 4% i Ummannaq til 14% i Nuuk. De følgende søjler viser glimtvis, hvor store andele den trangsvurderede hjælp udgør i 10 percentiler, fra dem der får udbetalt mindst, til dem der får udbetalt mest. For den øverste tiendedel af beløbsmodtagerne (90%) gælder det, at 27% af den samlede disponible indkomst er trangsvurderet hjælp. Det vil sige, at for den tiendedel, der modtager mest, er det lidt over hver 4. krone, der kommer fra trangsvurderet hjælp. Medianen, der deler 7 Se Hussain

31 husstandene i to lige store dele, er 4%. Det vil sige, at halvdelen af husstandene, der modtager trangsvurderet hjælp, får mindre end 4%, og den anden halvdel får over 4%. Tallene for hver kommune kan sammenlignes med tallene for hele Grønland. Kommune Gennemsnit (%) Percentiler husstande (%) (median) GRØNLAND Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammassalik Ittoqqortoormiit Tabel 5: Andel som den trangsvurderede hjælp udgør i % af den samlede disponible indkomst for husstande med børn, og hvor mindst en voksen modtager trangsvurderet hjælp. Opgjort i absolutte tal er der 224 børn i de 83 husstande, hvor trangsvurderet hjælp udgør mere end 50% af den samlede disponible indkomst. For 60 børn i 21 husstande udgør trangsvurderet hjælp 75% af husstandens samlede disponible indkomst. Fordelingen af antal børn i husstande, hvor den trangsvurderede hjælp udgør mere end 50% af den samlede disponible indkomst fordelt på kommuner, fremgår af figur 8. 31

32 Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulisat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Qaanaaq Ammasalik Illorqqortoormiut Figur 8: Antal børn hvor den trangsvurderede hjælp udgør mindst 50% af husstandens samlede disponible indkomst 32

33 Omfanget af børnefattigdom i Grønland Det fremgår af tabel 6, hvor mange børn der lever i henholdsvis relativ fattigdom på både 50% og 60% niveau, trangsvurderet hjælp fattigdom og implicit fattigdom. Børn i fattigdom Tabellen illustrerer, at 576 (antal og % i hele Grønland) Antal Andel børn husstande lever under en Type fattigdom Antal børn husstande (%) internationalt fastsat grænse for Relativ fattigdom <50% Relativ fattigdom <60% fattigdom, nemlig under 50% af Trangsvurderet hjælp medianen af den disponible Implicit fattigdom indkomst for hele landet. I disse Tabel 6: Børn der lever i forskellige typer af fattigdom i Grønland 1 Af den OECD-vægtede medianindkomst for Grønland 2 Beregninger på husstande med 1-2 voksne, i alt børn 576 husstande lever der børn eller 9% af det samlede antal børn i Grønland. Hvis man benytter det relative mål skåret ved 60% af landsmedianen, kommer husstande under denne fattigdomsgrænse. Den relative fattigdom på 60% niveau rammer børn eller 18%. Ydermere ses det, at husstande med børn i Grønland har modtaget trangsvurderet hjælp. I disse husstande bor der børn eller 39% af det samlede antal. Der er 174 husstande, der lever i implicit fattigdom, dvs. under den fiktive årlige minimumsindkomst. Denne type fattigdom berører 507 børn eller 4% af børnene i husstande med 1-2 voksne i Grønland. Antal børn i fattigdom fordelt på kommune fremgår af tabel 7 i det følgende. Der er for relativ fattigdom valgt den laveste grænse, dvs. den hvor færrest børn er omfattet. 33

Børnefattigdom i Grønland

Børnefattigdom i Grønland Udvalget vedrørende Grønlandske Forhold, Socialudvalget UGF alm. del - Bilag 143,SOU alm. del - Bilag 417 Offentligt Børnefattigdom i Grønland en statistisk analyse af indkomstdata for husstande med børn

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Børns levestandard i Grønland Sammenfatning af rapportserien Børns levestandard i Grønland del 1, 2 og 3 samt anbefalinger

Børns levestandard i Grønland Sammenfatning af rapportserien Børns levestandard i Grønland del 1, 2 og 3 samt anbefalinger Børns levestandard i Grønland Sammenfatning af rapportserien Børns levestandard i Grønland del 1, 2 og 3 samt anbefalinger Sissel Lea Nielsen, Christina W. Schnohr, Steen Wulff MIPI Videnscenter om børn

Læs mere

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december

Boligsikring. Modtagere af Boligsikring i december Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007

Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010

Ledigheden i byerne i 2010. Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Arbejdsmarked 2011:1 Ledigheden i byerne i 2010 Stigning i antallet af arbejdsløse i 2010 Stigning i antallet af medio ledige og i antallet af berørte af ledighed Antallet af medio ledige i byerne var

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2003 2004:3. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Socialstatistik 2004:3 Modtagere af sociale ydelser 2003 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1998-2003 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen

Bygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Beskæftigelsen i Grønland 2003

Beskæftigelsen i Grønland 2003 Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................

Læs mere

Grønlands befolkning 1. januar 2006

Grønlands befolkning 1. januar 2006 Befolkningsstatistik 2006:1 Grønlands befolkning 1. januar 2006 Indholdsfortegnelse Del 1... 1 Forord... 4 Befolkning pr. 1. januar 2006... 5 Oversigt 1 Grønlands befolkning pr. 1. januar 1996-2006...

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010

Indkomster 2012:1. Indkomststatistik 2010 Indkomster 2012:1 Indkomststatistik 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................... 2 Kapitel 1 Metode og begreber..........................................................

Læs mere

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik

Boligstatistik 2010:2. Boligstatistik Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2013

Modtagere af sociale ydelser 2013 Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.

Læs mere

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr.

Markedsanalyse af turismen 2006-2007. - Turisterne i gennemsnit brugte ca. 2.500 kr. under deres ophold. Det svarer til et døgnforbrug på ca. 250 kr. Turisme 2008:2 Markedsanalyse af turismen 2006-2007 1. Sammenfatning Ny metode besvarelsesprocent Ny viden Hermed offentliggøres resultaterne for en ny markedsanalyse af turismen med tal for årene 2006

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

GRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004

Socialstatistik. Modtagere af sociale ydelser 2004 2006:1. 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Socialstatistik 2006:1 Modtagere af sociale ydelser 2004 1. Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser 1999-2004 Figur 1 Udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte sociale ydelser

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2009

Modtagere af sociale ydelser 2009 Socialstatistik 2011:1 Modtagere af sociale ydelser 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2005-2009 4 3. Modtagere af sociale ydelser efter køn 10 4. Modtagere

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune

Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Supplerende notat om opfølgning på antallet af borgere, der lever i fattigdom i Københavns Kommune Socialudvalget

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

Modtagere af sociale ydelser 2010

Modtagere af sociale ydelser 2010 Socialstatistik 2011:2 Modtagere af sociale ydelser 2010 Side 1 Modtagere af sociale ydelser 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2009-2010 4 3. Lovgrundlag

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15.

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Hotelovernatningsstatistikken 1998. Antal registrerede hotelovernatninger 1997 og 1998 18.411 15. Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1998:3 TURISME Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1998.

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)

Samarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale

Læs mere

Befolkningen og borgermøder om råstoffer

Befolkningen og borgermøder om råstoffer HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL 1 Befolkningen og borgermøder om råstoffer Telefonbaseret interviewundersøgelse på foranledning af WWF, Verdensnaturfonden HS Analyse,

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2003

Overnatningsstatistikken 2003 Turisme 2004:2 Overnatningsstatistikken 2003 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 3,8 pct. i 2003 Færre gæster trods flere registrerede overnatninger i 2003 Figur 1. Antallet af

Læs mere

Pensionsredegørelse 2006

Pensionsredegørelse 2006 Pensionsredegørelse 2006 FAMILIEDIREKTORATET JULI 2006 EM 2006 / 37 2 1 INDLEDNING... 4 2 RESUMÉ... 5 3 OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN I REGLERNE PÅ PENSIONSOMRÅDET 8 4 REGLERNE OM OFFENTLIG PENSION... 11 4.1

Læs mere

Børns levestandard i Grønland

Børns levestandard i Grønland Børns levestandard i Grønland af Avijâja Absalonsen AC-medarbejder MIPI Videnscenter om Børn & Unge Stockholm november 2009 Hvad skal jeg tale om i dag? MIPI Grønland facts Faktorer der spiller en rolle

Læs mere

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende:

5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende: Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Medlem af Inatsisartut

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia

Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Børn med afsavn. Interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi. Børns levestandard i Grønland del 1

Børn med afsavn. Interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi. Børns levestandard i Grønland del 1 Børn med afsavn Interviewundersøgelse med børn og forældre i familier med knap økonomi Børns levestandard i Grønland del 1 Sissel Lea Nielsen og Steen Wulff MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002

Turisme. Hotelovernatningsstatistikken 2002 2003:1. Færre overnattede på hoteller i 2002 Turisme 2003:1 Hotelovernatningsstatistikken 2002 Færre overnattede på hoteller i 2002 Denne publikation indeholder statistik for overnatninger på landets hoteller, sømandshjem, højskoler og en levnedsmiddelskole

Læs mere

Socialstatistikken skal bestå af tre hovedområder:

Socialstatistikken skal bestå af tre hovedområder: Socialstatistik 22:1 Modtagere af sociale ydelser økonomiske nøgletal 1999-2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Udgifter til sociale ydelser 1999-2 3. Modtagere af sociale ydelser 1999-2 4. Berettigelsesgrundlag

Læs mere

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse

Hjemløs i Grønland. - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Hjemløs i Grønland - et skøn over samtlige kommuners hjemløse Departementet for Familie og Sundhed november 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Baggrund for undersøgelsen af hjemløse...3 Undersøgelse

Læs mere

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.

De nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer. Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring

Overnatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt

Læs mere

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89

Vedr. Plejefamilier i relation til Familieudvalgets behandling af FM 2008/89 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Ilaqutariinnermut Peqqitssutsimullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Sundhed Landstingets Familieudvalg Vedr. Plejefamilier i relation

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Fortsat stigning i antallet af personbiler Energi Registrerede motorkøretøjer Fortsat stigning i antallet af personbiler Antallet af personbiler stiger fortsat, og rundede sidste år 4.000 registrerede. Ved årsskiftet pr. 1. januar 2015 var der

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998

Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik KRIMINALSTATISTIK. Kriminalretlige afgørelser i Grønland 1993-1998 Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik Opgørelser fra Grønlands Statistik 1999:2 KRIMINALSTATISTIK Kriminalretlige afgørelser i Grønland Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Kriminalstatistikkens indhold

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard

FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard FN s Børnekonvention og barnets ret til en tilstrækkelig levestandard Børns levestandard i Grønland - del 3 Steen Wulff og Sissel Lea Nielsen MIPI Videnscenter om Børn og Unge, Nuuk, 2007 Publikationen

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,

Læs mere

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år

Energi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50

Læs mere

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut.

Mødeleder: Isak Davidsen, 4. næstformand for Landstingets Formandskab, Siumut. 13. mødedag, onsdag den 15. oktober 2008. Dagsordenens punkt 57 Beslutningsforslag til landstinget: at landsstyret pålægges at nedsætte et råd, der hurtigst muligt skal komme med koordinerede og samlede

Læs mere

Hotelovernatningsstatistikken 1999

Hotelovernatningsstatistikken 1999 Turisme 2000:3 Endelige tal Figur 1 Denne publikation indeholder de endelige tal for hotelovernatningerne i Grønland 1999. Der skal gøres opmærksom på, at data ikke er direkte sammenlignelige med data

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling

NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling NALUNAARUTIT - Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 19 APR. 2002 Afsnit B. (Brandmænd) Regulativ om Vederlag og lønninger til medlemmer af brandkorps i Grønland. I medfør af Landstingsforordning af nr. 6 af

Læs mere

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau

Allakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en

Læs mere

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål

Emner. Velfærdsmål Fattigdomsgrænsen Målemetoder. Fattigdom og ulighed Ikke-monetære mål. Traditionelle Andre mål. Afsavn Multidimensionale mål Fattigdom og andre fordelingskriterier M. Azhar Hussain Lektor, azharh@ruc.dk Roskilde Universitet Institut for Samfund og Globalisering Seminar: Øget Ulighed hvorfor? Fredag 26/9-2014, kl. 9-15. Netværk

Læs mere

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning

Turisme. Flypassagerstatistikken 2004 2005:2. Sammenfatning Turisme 2005:2 Flypassagerstatistikken 2004 Sammenfatning Antallet af turister steg med 6,1 pct. i 2004 Figur 1. Antallet af turister steg i 2004 med 1.812 personer. Det svarer til en stigning på 6,1 pct.

Læs mere

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv.

Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. Liste med indstillingsberettigede offentlige myndigheder, offentlige og private institutioner, organisationer og foreninger mv. (jf. Selvstyrets bekendtgørelse nr. 11 af 30. juli 2012 om indstilling og

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Overnatningsstatistikken 2007

Overnatningsstatistikken 2007 Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo?

Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? 1 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo? Det fremføres ofte i den offentlige debat, at vi i Danmark har et højt skatteniveau sammenlignet med andre industrialiserede lande og det derfor er svært, at tiltrække

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov

Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Status på landets samlede kollegiemasse samt skolernes vurdering af fremtidigt behov Udarbejdet af Departementet for Finanser og Udenrigsanliggender, samt Styrelsen for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Læs mere

Børnefattigdom 2002-2006 09:10

Børnefattigdom 2002-2006 09:10 Børnefattigdom i Danmark 2002-2006 09:10 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT 09:10 BØRNEFATTIGDOM I DANMARK 2002-2006 METTE DEDING FREDRIK GERSTOFT KØBENHAVN 2009 SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

FORÆLDRENES SKOLEVALG

FORÆLDRENES SKOLEVALG 24. november 2005 FORÆLDRENES SKOLEVALG Af Niels Glavind Resumé: Det er en udbredt antagelse, at de bedste skoler er dem, hvor eleverne opnår den højeste gennemsnitskarakter. Som en service over for forældre,

Læs mere

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland

Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland Bekendtgørelse nr. 825 af 7. oktober 2003 Bekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland I medfør af 8, stk. 6, 12, stk. 1, 13, stk. 2, 16, 36, nr. 1 og 3 samt 39, stk. 2 og 3, i lov nr. 454 af 10. juni

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA

ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA ANALYSE AF KONSEKVENSER VED EVENTUELLE KOMMUNEDELINGER KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ QAASUITSUP KOMMUNIA 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR ANALYSEN Den politiske koordinationsgruppe har på mødet 11. februar 2015 besluttet

Læs mere

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER

PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER i:\november 99\prisudviklingen-grupper-mh.doc Af Martin Hornstrup 23. november 1999 RESUMÉ PRISUDVIKLINGEN FOR FORSKELLIGE GRUPPER Dette notat udregner prisudviklingen for forskellige socioøkonomiske grupper

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

z.: :mac _.zmmärxmqmä S. mo

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere