Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne 2011"

Transkript

1 Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne 2011 Nørager Kløver- og Hvedemarken Stenbjergparken Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Jørgensgård Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune med støtte fra Landsbyggefonden Udarbejdet af Analysekonsulent Ruben Lindberg, dec. 2011

2 1. Summary Indledning Metode Det anvendte datamateriale Survey-undersøgelse Metode og proces Spørgeskemaets tilblivelse Gennemførelse distribution og indsamling Svarprocent Repræsentativitet Signifikans og generalisérbarhed Analyse Sundhed KRAM-faktorerne Kroniske sygdomme og stress Selvvurderet helbred generelt i forhold til psykisk og fysisk helbred Sundhed før og nu S& T 2008 S& T Sundhed Sønder bor g Kommune gener elt og bol i gområder ne Tryghed og kriminalitet Generel, faktuel og subjektiv tryghed Kriminalitet Kriminalitet og tryghed før og nu S& T 2008 S& T Beboerdemokrati Kendskab til beboerdemokratiet Deltagelse aktivt medborgerskab Beboerdemokrati før og nu S& T 2008 S& T Trivsel Relationer, tillid og image Engagement og deltagelse Specifikke forhold i boligområdet Trivsel før og nu S& T 2008 S& T Konklusion Litteratur

3 1. Summary Sundheds- og Trivselsundersøgelsen 2011 er en spørgeskemaundersøgelse blandt de voksne beboere i de fem boligområder Jørgensgård, Kløver-Hvedemarken, Stenbjergparken, Nørager og Søstjernevej m.fl i Sønderborg. Undersøgelsen blev første gang lavet i 2008, og undersøgelsen fra 2011 er en gentagelse af de samme spørgsmål, så man kan måle udviklingen i områderne inden for sundhed, tryghed, kriminalitet, beboerdemokrati og trivsel. Status quo på sundhed I 2008 viste undersøgelsen, at sundheden i boligområderne på en række områder var dårligere end i kommunen generelt. Det gjaldt især antallet af folk med kroniske lidelser, antallet af rygere og folk, der føler sig stressede. Langt flere beboere i boligområderne end i kommunen generelt vurderede i 2008 således også, at deres fysiske og psykiske helbred er under middel. Det er stort set samme billede, der tegner sig af sundheden i boligområdet i Eneste større forskel er, at der er færre, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug i 2011 end tre år tidligere. Trygheden tager tigerspring Det er trygt at bo i de fem boligområder. Og undersøgelsen fra 2011 viser, at det tilmed er blevet endnu tryggere end i ,1 procent af de adspurgte beboere svarede således, at de føler sig trygge i deres boligområde. Det er en stigning på 34 procent i forhold til Den positive udvikling bliver understøttet af Sønderborg Politis anmeldelsesstatistik. Det samlede antal anmeldelser i områderne er faldet med 37 procent i forhold til 2008, og faktisk har både Nørager og Søstjernevej m.fl. færre anmeldelser per indbygger end Sønderborg Kommune generelt. Antallet af anmeldte indbrud er således mere end halveret siden Beboerne i boligområderne føles sig generelt også trygge ved politiet. Således er tilliden til politiet vokset fra 54,6 procent i 2008 til 73,3 procent i

4 Beboerdemokratiet vokser I alle boligområderne er der en beboervalgt afdelingsbestyrelse, som har beslutningskompetence i en lang række sager et lokalt forankret beboerdemokrati. Meget tyder på, at afdelingsbestyrelserne er blevet mere synlige siden den første undersøgelse i I hvert fald er kendskabsgraden til afdelingsbestyrelserne vokset fra 52,9 procent til 58,4 procent i Samtidig er interessen for at blive valgt ind i en afdelingsbestyrelse steget. I 2008 viste 20,6 procent af beboerne interesse for at blive valgt ind. I 2011 var det mere end hver fjerde af de adspurgte nemlig 26,8 procent. Stigningen skal især findes blandt beboere med anden etnisk baggrund. Her er procentdelen af interesserede beboerdemokarter vokset fra 24,5 til 39,8 procent. Beboerne trives Relationer, tillid, image, engagement og boligområdet som helhed er alt sammen noget, der har indflydelse på beboernes trivsel. Sundheds- og Trivselsundersøgelsen har derfor spurgt ind til en række af disse forhold. Generelt er beboerne godt tilfredse med at bo, hvor de bor. Faktisk ønsker 63,3 procent af de adspurgte også at bo i boligområdet om fem år, hvilket er en stigning på mere end 10 procentpoint i forhold til Det er især faktorer som områdets beliggenhed, de udendørs faciliteter og vedligeholdelse, lejligheden og tilliden til gårdmændene, som beboerne fremhæver i undersøgelsen. Beboerne oplever også, at der er flere i deres netværk, der har en positiv oplevelse af boligområderne. 22,6 procent af de 1858 adspurgte personer har deltaget i undersøgelsen. 4

5 2. Indledning Som et led i den boligsociale indsats har Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne et samarbejde med Sønderborg Andelsboligboligforening og Sønderborg Kommune, støttet med midler fra Landsbyggefonden i efteråret 2008 gennemført en beboerundersøgelse i 5 udvalgte boligområder i Sønderborg by (fremover S&T 2008). Formålet har været at få afdækket områdernes sociale kapital, de boligsociale udfordringer og en kortlægning af beboernes egne ønsker og behov med særlig fokus på sundhed og trivsel. De 5 konkrete boligområder i S&T 2008 er følgende: Afd. 22. Kløver- og Hvedemarken Afd. 24. Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Afd. 30. Stenbjergparken Afd. 33. Jørgensgård Afd. 35. Nørager Den boligsociale indsats blev iværksat primo 2008 og afsluttes medio Herværende undersøgelse (fremover S&T 2011) er en eftermåling i forhold til den først lancerede undersøgelse S&T Baggrunden for undersøgelsen er dels en evaluering af den foregående boligsociale indsats og dels at opnå en ny status for de fem boligområders sociale kapital herunder beboernes generelle sundhed og trivsel. 5

6 3. Metode I det følgende vil rammer, indhold og gennemførelse for S&T 2011 blive kort beskrevet. Herunder hvordan spørgeskemaet er blevet til, distribueret mv Det anvendte datamateriale Det anvendte datamateriale består af følgende elementer: Surveys: Spørgeskemaundersøgelsen S&T Spørgeskemadelen vil blive gennemgået nedenfor i kap Registerdata: KÅS-tal (Kommune Års Service) med udgangspunkt i socioøkonomiske nøgletal for boligområderne Kløver- Hvedemarken, Jørgensgård, Stenbjergparken, Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Sønderborg Politis anmeldelsesstatistik for boligområderne Stenbjergparken, Nørager, Jørgensgård, Kløver- Hvedemarken og Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej. Diverse materiale fra Danmarks Statistik Perspektiverende undersøgelser: Undervejs i analysen vil der visse steder blive perspektiveret til andre undersøgelser, hvor der er mulighed for at sammenligne direkte. Det drejer sig om tidligere undersøgelser af hhv. befolkningens sundhed, social kapital og tryghed på kommuneniveau samt nationale undersøgelser af befolkningens tillid, hvor identiske spørgsmål er anvendt. Her er det i forhold til sammenligningerne vigtigt at gøre opmærksom på undersøgelsernes indbyrdes forskellighed både mht. populationsgrundlag, stikprøvestørrelse, metode, tidspunktet for indsamling mv. Endvidere gælder for nogle af de perspektiverende undersøgelser, at de i forhold til herværende undersøgelse bygger på meget store stikprøvestørrelser netop fordi, udgangspunktet også har været at opnå generaliserbarhed på meget store populationer typisk på landsbasis. Derfor er undersøgelserne også udelukkende medtaget her i perspektiveringsøjemed. 6

7 De anvendte undersøgelser er oplistet nedenfor af noterne fremgår undersøgelsernes grundlag og relevans for inddragelse: Sundheds- og trivselsundersøgelse i boligområderne Nørager, Kløver- Hvedemarken, Stenbjergparken, Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej, Jørgensgård, dec (S&T 2008) Netværkssekretariatet. 1 Etniske Minoriteters Sundhed, Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2010 for Sønderborg Kommune. Statens Institut for Folkesundhed Tryghedsundersøgelse Perspektiv og eftermåling, Kløver- Hvedemarken, marts Netværkssekretariatet for Sundhed og trivsel i boligområderne. 4 Tryghedsundersøgelse Perspektiv og eftermåling, Stenbjergparken, august Netværkssekretariatet for Sundhed og trivsel i boligområderne. 5 Tryghedsmåling 2011, af Hede, Anders. Andersen, Jørgen Goul og Andersen, Jacob - Trygfonden. 6 1 Undersøgelsen er baseret på en lokal spørgeskemaundersøgelse i fem boligområder i Sønderborg. Stikprøven består af 448 respondenter. 2 Singhammer, John. et al. Etniske Minoriteters Sundhed Er en telefoninterviewbaseret undersøgelse for årige, både etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund (fra specifikke oprindelseslande). 3 Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse omkring befolkningssundhed, der er gennemført i hele Danmark, hvoraf det materiale, der er anvendt her udelukkende baserer sig på stikprøvedata for Sønderborg Kommune bestående af 1600 respondenter. Af relevans er direkte sammenlignelige spørgsmål vedrørende borgernes sundhed og sundhedsadfærd. 4 Undersøgelsen er en lokal spørgeskemaundersøgelse i Kløver- Hvedemarken gennemført i marts Af relevans her er direkte sammenlignelige spørgsmål i forhold til den lokale områdetryghed. 5 Undersøgelsen er en lokal spørgeskemaundersøgelse i Stenbjergparken gennemført i august Af relevans her er direkte sammenlignelige spørgsmål i forhold til den lokale områdetryghed. 6 Trygfondens undersøgelse er baseret på en telefoninterviewundersøgelse på nationalt plan med ca respondenter foretaget i Af relevans her er sammenligningen i forhold til tryghedsindikatorer på nationalt niveau. 7

8 3.2. Survey-undersøgelse Metode og proces Her følger en beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsens rammer og gennemførelse. Herunder hvordan spørgeskemaet er blevet til, stikprøvens repræsentativitet og statistiske forhold Spørgeskemaets tilblivelse De anvendte spørgsmål i S&T 2011 er bortset fra mindre justeringer identisk med spørgsmålene i S&T Dette ud fra hensigten om at de to undersøgelser skal kunne sammenlignes. Beskrivelsen af de anvendte spørgsmål er derfor allerede beskrevet indgående i S&T 2008, hvorfor nedenstående beskrivelse fremstår i kort form. Grundlæggende bygger spørgeskemaet på inspiration fra Sønderborg Kommunes KRAM-Profil, kommunens HEPRO-undersøgelse samt de nationale Sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY). Hertil kommer inspiration fra Naboskabets spørgeskemaredskab samt Trygfondens Tryghedsmåling m.fl. Det kronologiske forløb for skemaets udarbejdelse ser ud som følger: Indledende interviews med 50 beboere fordelt i boligområderne. Intern høring i Netværkssekretariatet. Rundsendt med henblik på inputs hos relevante fagpersoner i kommunens forvaltninger. Afprøvning i Helhedsplanens i koordinationsgruppe hvor inputs blev indarbejdet. Afprøvning hos udvalgt beboergruppe. Det endelige resultat af spørgeskemaets indhold er foruden baggrundsvariable fordelt på følgende fire hovedtemaer inkl. undertemaer. Tabel 1 8

9 For alle temaerne gælder, at de har skullet afdække sundheden og trivslen i boligområderne i forhold til den eksisterende Helhedsplan. Dertil har det også været hensigten, at temaerne har skullet bidrage til en kvalificering af en ny boligsocial helhedsplan Gennemførelse distribution og indsamling Spørgeskemaet blev husstandsomdelt hvor hver husstand modtog to spørgeskemaer. Samtidig med omdelingen blev der sat opslag op i samtlige opgange med kort præsentation af undersøgelsen, muligheden for at vinde et gavekort mv. Beboerne havde efterfølgende 14 dage til at besvare skemaet, hvorefter besvarelsen skulle afleveres på det lokale gårdmandskontor i en lukket svarkuvert. Én uge inde i svarperioden blev der sat yderligere huskeopslag op i samtlige opgange i de 5 områder. Efter svarperiodens udløb blev det på baggrund af en opgørelse besluttet, at give samtlige boligområder yderligere en uge til at besvare spørgeskemaet, samtidig med at gavekortbeløbet blev forhøjet. 9

10 Svarprocent Antallet af voksne personer i de fem afdelinger er jf. KÅS-tallene (pr. 1/1/2011) på i alt 2129 personer. Dette tal skal korrigeres yderligere, idet distributionen af spørgeskemaerne er foregået ved at hver husstand har modtaget to spørgeskemaer. Den korrekte grundpopulation er derfor antallet af husstande, hvori der kun bor én voksen + samtlige husstande med to eller flere voksne. Sidstnævnte svarmuligheder, selvom husstanden potentielt kunne bestå af flere end to voksne. Den personopgjorte grundpopulation er herefter = 1937 personer. Derudover er der yderligere bortfald i forhold til tomgangslejligheder grundet renovering, ufremkommelige postkasser og indflytterlejligheder på undersøgelsestidspunktet. Den korrigerede population bliver herefter 1858 personer, hvoraf i alt 419 beboere har besvaret spørgeskemaet fyldestgørende, hvilket er lig med en besvarelsesandel på 22,6 %. Det statistiske krav til stikprøvestørrelsen er dermed overholdt, idet et signifikansniveau på 5 % ved 50/50 svarfordeling minimum kræver 319 svarpersoner til en populationsstørrelse på 1858 personer. I nedenstående figur er spørgeskemaundersøgelsens vej fra bruttopopulation og til endelig svarprocent illustreret gennem fordelingen af bortfald. Figur 1 Bruttopopulation n = 2129 (Kåstal jan Bortfald Antal personer i husstande med 3 eller flere voksne n =192 Bortfald Tomgangslejligheder og genhusning vedr. renovering (personopgjort) n = 45 Nettopopulation Potentielle svarpersoner n = 1858 Hele eller delvise spørgeskemabesvarelser n = 427 Endelig svarpopulation n = 419 (22,6 %) Bortfald Ufremkommelige postkasser og indflytterlejligheder på undersøgelsestidspunktet (personopgjort) n = 34 Bortfald Ikke besvaret spørgeskemaet n = 1439 Bortfald Besvarelser for mangelfulde n = 8 10

11 Repræsentativitet Et væsentligt element for validiteten af spørgeskemaundersøgelsen er, at stikprøven i form af de indkomne besvarelser i videst muligt omfang repræsenterer den samlede beboerpopulationen i de fem boligområder. Til belysning af dette er beboersammensætningen i den samlede population sammenlignet med beboersammensætningen blandt svarpersonerne i S&T Dernæst er beboersammensætningen blandt svarpersonerne i 2011 ligeledes sammenlignet med svarpersonerne fra den første undersøgelse S&T Se nedenstående tabel. Tabel 2 Andel i de 5 boligområder (KÅS-tal pr. 1/1/2011) Andel besvarelser i S&T 2011 Afvigelse i pct. point ift. beboersammensætning Afvigelse i pct. point ift. S&T 2008 Alder 18-24: 25-34: 35-49: 50-64: 65+årige: Køn* Kvinder Mænd 16,6 % 20,5 % 30,4 % 18,8 % 13,7 % 8,9 % 14,8 % 31,3 % 25,8 % 19,1 % 58,2 % 41,8 % - 7,7-5,7 + 0, ,4-1,0 + 0,5 + 2,3-4,4 + 2,4-1,4 + 1,4 Etnicitet Anden etnisk baggrund: Dansk etnisk baggrund: 46,9 % 53,1 % 24,8 % 75,2 % - 22,1 + 22,1 + 1,1-1,1 De 5 afdelinger Nørager 17,3 % 18,4 % +1,1 + 6,3 Søstjernevej m.fl. 23,9 % 19,8 % - 4,1 + 0,2 Stenbjergparken 16,9 % 16,2 % - 0,7-2,3 Kløver- og 29,6 % 33,9 % + 4,3 + 0,2 Hvedemarken Jørgensgård 12,3 % 11,7 % - 0,6-4,4 Svarprocent S&T 2011 ift. S&T ,6 % -0,7 *Køn fremgår ikke af KÅS-tallene Som man kan se, er aldersgrupperne 18-24år og 25-34år en smule underrepræsenteret i forhold til beboersammensætningen, hvorimod aldersgrupperne 50-64år og de 65+årige omvendt er overrepræsenteret. Dette siger således at bortfaldsgruppen generelt har været højere blandt de yngste aldersgrupper. I forhold til 2008 fremgår det, at der er færre 50-64årige, hvilket omvendt opvejes i stigninger blandt hhv. de 35-49årige og de 65+årige. Den kønsmæssige fordeling fremgår ikke af KÅS-tallene, men sammenlignes der i stedet med tilsvarende undersøgelser repræsenterer trivselsundersøgelsen en ret jævn kønsfordeling, idet gruppen af mænd i lignende undersøgelser ofte er underrepræsenteret. Kønsfordelingen svarer også nogenlunde til 2008-fordelingen. 11

12 I forhold til etnicitet er undersøgelsen umiddelbart ganske godt repræsenteret, idet gruppen af danskere med anden etnisk baggrund næsten udgør knap 1/4 af den samlede svarprocent. Dog er denne gruppe alligevel underrepræsenteret i forhold til sit faktiske populationsgrundlag, idet svarprocenten for samtlige danskere med anden etnisk baggrund blot udgør 10,5 %. Omvendt ses at svarprocenten for etniske danskere i forhold til populationsgrundlag udgør 31 %. Selvom der således også implicit er tale om en større andel i bortfaldsgruppen blandt danskere med anden etnisk baggrund, kan det alligevel konkluderes, at gruppen er ganske godt repræsenteret, når der sammenlignes med lignende undersøgelser. I forhold til 2008 fremgår der en lille stigning blandt svarpersoner med anden etnisk baggrund end dansk. I forhold til boligområderne fremgår det, at området Søstjernevej m.fl. er en smule underrepræsenteret i undersøgelsen, hvorimod de 4 andre boligområder er kendetegnet ved enten at være overrepræsenteret eller være nogenlunde på linje med niveauet i KÅS-tallenes fordeling. I forhold til 2008 fremgår det, at svarandelen fra Nørager er steget i 2011, således området nu også svarer til den faktiske fordeling. På den anden side er Jørgensgård underrepræsenteret i 2011 i forhold til 2008, hvilket kan forklares med områdets nuværende høje andel af tomgangslejemål. Sammenfattende kan det siges, at undersøgelsen i forhold til køn, alder, etnicitet og områdegeografi er rimelig repræsentativ for områderne som helhed. Dog med det forbehold at det konkrete bortfald betyder, at de yngste aldersgrupper (< 35år) er en smule underrepræsenteret i forhold til gruppen af ældre beboere (>50år). De lave udsving mellem hhv. S&T 2008 og S&T 2011 synes også at pege på en høj grad af homogenitet blandt de to undersøgelsers svarpersoner. 12

13 Signifikans og generalisérbarhed Af hensyn til validitet og generalisérbarhed er der foretaget beregning af den statistiske usikkerhed ud fra en forudsætning om at stikprøven er repræsentativ for den samlede beboergruppe. Helt konkret betyder det i forhold til de skitserede resultater, at den samlede stikprøvepopulation gør det muligt at angive det sikkerhedsinterval, som måtte forekomme ved de forskellige undersøgte variable i forhold til en generalisering til den samlede population. Beregningerne for usikkerhed er foretaget med signifikansniveau 0,05, hvilket rent statistisk betyder, at resultaterne med 95 % sandsynlighed vil befinde sig inden for en estimeret margin også kaldet konfidensinterval. I nedenstående tabel er stikprøvens overordnede sikkerhedsniveauer beskrevet for både den samlede population og dernæst for en underopdeling af alle fem boligområder. Endvidere er etnicitet medtaget som en underopdeling. Som det fremgår af eksempelboksen nederst, kan tabel 3 bruges af læseren som opslag for nærmere angivelse af usikkerheden ved de præsenterede resultater undervejs i analysen. De grønne felter markerer signifikansniveau på 0,05. Tabel 3 ± 1,8 ± 4,2 ± 4,6 ± 3,1 ± 5,5 ± 4,2 ± 1,9 ± 3,9 ± 2,5 ± 5,8 ± 6,4 ± 4,3 ± 7,5 ± 5,8 ± 2,7 ± 5,4 ± 3,0 ± 7,0 ± 7,6 ± 5,0 ± 8,9 ± 6,9 ± 3,2 ± 6,4 ± 3,4 ± 7,8 ± 8,5 ± 5,7 ± 10,0 ± 7,8 ± 3,6 ± 7,2 ± 3,7 ± 8,5 ± 9,2 ± 6,2 ± 10,8 ± 8,5 ± 3,9 ± 7,8 ± 3,9 ± 9.0 ± 9,7 ± 6,5 ± 11,5 ± 8,9 ± 4,1 ± 8,3 ± 4,0 ± 9,4 ± 10,1 ± 6,8 ± 11,9 ± 9,3 ± 4,4 ± 8,6 ± 4,1 ± 9,6 ± 10,4 ± 7,0 ± 12,2 ± 9,5 ± 4,5 ± 8,8 ± 4,2 ± 9,7 ± 10,5 ± 7,1 ± 12,4 ± 9,7 ± 4,5 ± 9,0 ± 4,2 ± 9,8 ± 10,6 ± 7,1 ± 12,5 ± 9,7 ± 4,6 ± 9,0 *Boligområderne er: Nørager (Nø.), Stenbjergparken (St.), Kløver- Hvedemarken (Kl.), Jørgensgård (Jø.) og Søstjernevej (Sø.). **DA = dansk etnisk baggrund og AE = anden etnisk baggrund end dansk EKS.: Det oplyses i stikprøven, at 87,2 procent af samtlige svarpersoner angiver, at de er tilfredse med at bo i boligområdet. her er ± 3,0 (se pil). Det betyder, at vi med 95 % sikkerhed kan sige, at et sted mellem 84,2 % (=87,2 3,0) og 90,2 % (87,2 + 3,0) i hele populationen vil angive tilfredshed med at bo i boligområdet. Eller med andre ord: hvis vi gentog eksperimentet 100 gange vil udfaldet i 95 tilfælde falde inden for det oplyste interval (84,2 90,2). 13

14 Der er både i forhold til brugen af perspektiverende undersøgelser såvel som ved sammenligninger mellem enkelte enheder i den samlede stikprøve foretaget forskellige signifikanstest de steder, hvor resultaterne sidestilles fx når der sammenlignes mellem S&T 2008 og S&T Det vil sige, at gældende for den populationsenhed der generaliseres til (hele beboergruppen), eller om der blot er tale om tilfældige udsving i de observerede svar. Signifikansen er beregnet på baggrund af almindelig statistisk metode, hvor sandsynligheden for at en forskel mellem stikprøverne er tilfældig skal være mindre end 5 %. Når forskellen er statistisk signifikant og altså reel, vil det fremgå under den pågældende tabel udtrykt som p<0,05 (p = probability). Visse steder i analysen er antallet af observationer så få, at det ikke er muligt at påvise at selv meget store forskelle er statistisk signifikante det kan bl.a. forekomme når stikprøven opdeles i mindre populationsenheder, hvor enkelte variable krydses med fx aldersopdeling og sammenlignes på tværs mellem hhv. S&T 2008 og S&T I sådanne tilfælde vil antagelsen om en forskel i analysen blive udtrykt som en tendens, hvis der er god grund kan antage at forskellen er reel, men blot er baseret på for få observationer. 14

15 4. Analyse Den følgende analyse tager udgangspunkt i de 4 hovedtemaer: Sundhed, Tryghed og kriminalitet, Beboerdemokrati og Trivsel. Hvert tema vil blive analyseret i et særskilt kapitel, hvori de vigtigste resultater vil blive sammenfattet og sammenholdt med tidligere nævnte perspektiveringsundersøgelser. Hvert tema afsluttes med et afsnit bestående af en før- og eftermåling, hvor resultaterne fra hhv. S&T 2008 og S&T 2011 sammenholdes med en fremhævning af signifikante forskelle 4.1. Sundhed Spørgsmålene i denne kategori er funderet i følgende undertemaer: KRAM-faktorerne: kost, rygning, alkohol og motion Kroniske sygdomme: diabetes, astma/bronkitis, hjertekarsygdomme, KOL, knogleskørhed, slidgigt, angst eller depression samt andre psykiske lidelser. Stressindikatorer Selvvurderet helbred generelt i forhold til psykisk og fysisk helbred samt uønsket ensomhed KRAM-faktorerne I forhold til alkoholvaner, er der med inspiration fra KRAM-undersøgelsen blevet spurgt ind til koblingen mellem hyppighed og kvantum af det alkoholforbrug (såkaldt binge-drikning) 7, som svarpersonen muligvis måtte have indtaget inden for den sidste måned. Tabel 4 Sp. 37. Hvis du drikker alkohol (øl, vin, spiritus), hvor ofte inden for den sidste måned har du ved en enkelt lejlighed drukket 5 genstande eller derover? - Sæt kun ét kryds Ingen 58,8% En enkelt gang 20,6% Cirka 2-3 gange 10,6% Cirka 4 gange 1,8% Cirka 5 gange eller mere 3,3% Ved ikke 5,0% 7 Binge-drikning er identisk med Sundhedsstyrelsens definition, som betyder, at man ved en enkelt lejlighed eller flere drikker 5 genstande eller derover. 15

16 Ser man ud fra ovenstående tabel kun på binge-drikning, så har i alt 36,3 % ved én enkelt lejlighed eller flere drukket 5 genstande eller derover. Yderligere kan konstateres det næppe overraskende, at mændene er overrepræsenteret, idet 45,6 % af samtlige mænd mod 29,4 % af samtlige kvinder er repræsenteret i binge-kategorien. Den samlede forekomst af binge-drikning er markant større end hvad resultatet fra Sønderborg Kommunes Sundhedsprofil 2010 viser, idet andelen af bingedrikning her er på 23,2 %. Omvendt fremgår der en lille stigning i andelen af binge-drikkere i både boligområderne og kommunen som helhed siden På det efterfølgende spørgsmål vedrørende motivationen for at nedsætte sit alkoholforbrug, så har i alt 5,9 % et direkte ønske om at nedsætte sit forbrug, mens 14,9 % er i tvivl. Motivationen for nedsættelse af alkoholforbrug er derfor markant lavere end 2008, hvor andelen inkl. tvivlerne udgjorde i alt 42,1 % På spørgsmålet vedrørende rygning viser undersøgelsen, at 34 % af svarpersonerne ryger dagligt. Tabel 5 Sp. 35. Ryger du? - Sæt kun ét kryds Ja, dagligt 33,3% Ja, mindst én gang om ugen 1,9% Ja, men sjældent 2,2% Nej, jeg er holdt op 24,2% Nej, jeg har aldrig røget 38,4% Af karakteristika fremgår det, at der er en overvægt blandt mænd, som ryger dagligt og dernæst er der i forhold til alder en lignende overrepræsentation af hverdagsrygere inden for gruppen af 25-49årige. Endvidere omkring motivationen for at blive røgfri har i alt 33,7 % tilkendegivet et direkte ønske om at stoppe med at ryge, mens 23 % svarer de er i tvivl. Sammenlignes antallet af personer der ryger dagligt med de lokale, regionale og nationale tal, fremgår det af nedenstående tabel, at antallet af rygere er markant højere i boligområderne. Tabel 6 Daglige rygere S&T 2011 Sønderborg Kommune 2010 Region Syddanmark 2010 Landsplansgennemsnit ,1 % 22,4 % 22,2 % 20,9 % Antal respondenter % konfidensinterval +/- 0,045 16

17 Ser man nærmere på etnicitet og rygning og sammenligner med den nationale sundhedsprofil, ses det af nedenstående tabel, at S&T 2011 har en lidt højere forekomst af daglige rygere med anden etnisk baggrund end dansk, hvorimod gruppen af daglige rygere blandt etnisk danske er markant større i boligområderne end det nationale gennemsnit. Dette kunne sige noget om at spredningen af de to etniske populationer er ujævn, og at den sociale ulighed i sundhed med henhold til rygning slår markant igennem i boligområderne blandt de etnisk danske. Tabel 7 Ryger dagligt Antal respondenter 95 % konfidensinterval S&T 2011 Sundhedsprofil 2010 Danskere med anden Etniske Danskere med anden Etniske etnisk baggrund danskere etnisk baggrund danskere 24,3 % 36,4 % 21,7 % 20,9 % /- 0,082 +/- 0,053 Temaet motion har i spørgeskemaet kun bestået af et enkelt spørgsmål, hvortil de samlede svar ser ud som følger: 8 Tabel 8 Sp. 40. Dyrker du motion? - Sæt kun ét kryds Ja, dagligt 18,2% Ja 3-4 gange om ugen 15,3% Cirka 1-2 gange om ugen 20,9% Sjældnere 23,7% Stort set aldrig 21,8% Det mest iøjnefaldende ved ovenstående er, at 45,5, hvilket er identisk med tallet fra S&T Ved en nærmere karakteristik af de 45,5 %, fremgår det, at gruppen er kendetegnet ved en overvægt af mænd, idet 51,4 % af samtlige mænd bekræfter at de eller dyrker motion, hvor tallet for kvinder er 41,3 %. Der ses ikke umiddelbart noget markant udslag i forhold til de forskellige aldersgrupper, dog er aldersgrupperne 50-64år og de 65+årige de mindst repræsenterede i motionskategorierne eller. Kigger man derimod på etnicitet, fremgår følgende: 8 Det skal her indskydes at der i spørgeskemaet ikke er medfulgt en nærmere beskrivelse/definition af hvad der menes 17

18 Tabel 9 Sp. 40. Dyrker du motion? - Sæt kun ét kryds Krydset med: Sp. 6. Hvad er din etniske oprindelse? Dansk Anden etnisk baggrund end dansk Ja, dagligt 19,8% 12,6% Ja 3-4 gange om ugen 15,7% 14,6% Cirka 1-2 gange om ugen 20,8% 21,4% Sjældnere 22,4% 28,2% Stort set aldrig 21,4% 23,3% I alt 100 % 100 % Som tabellen viser, bekræfter 51,5 % af gruppen bestående af personer med anden etnisk baggrund end dansk at tilhøre motionskategorierne eller, hvorimod de samme tal for etniske danskere er 43,8 %. Interessant her er at der er sket et fald i andelen med anden etnisk baggrund end dansk der motionerer eller i forhold til S&T 2008, hvor andelen i de to kategorier i alt var 5,3 pct. point højere. uligt at sammenligne med Sundhedsprofil Spørgsmålene vedrørende kost er i spørgeskemaet koncentreret til at omhandle hyppigheden af indtag i forhold til de 3 spisevarianter grøntsager, frugt og fisk. Den samlede oversigt for frugtindtaget er skitseret i tabellen nedenfor: Tabel 10 Sp. 41. Hvor ofte spiser du følgende? - Frugt - Sæt kun ét kryds i hver linie Dagligt 48,8% 3-4 gange om ugen 26,3% Cirka 1 gang om ugen 16,5% Sjældnere 7,5% Stort set aldrig 1,0% Som det fremgår udgør antallet af personer, der spiser frugt dagligt knap 49 %, hvilket er næsten 10 pct. point lavere end tallet i Til sammenligning hermed kan man i nedenstående figur se, at antallet af personer, der spiser frugt dagligt er steget i kommunen som helhed, således at andelen af daglige frugtspisere nu har en højere frekvens i kommunen end i boligområderne, hvilket forholdt sig omvendt i Baggrunden for denne tendens er uvist, dog kunne det tyde på, at diverse sundhedskampagner, der har været lanceret i perioden - haft en højere gennemslagskraft blandt befolkningen bosat uden for boligområderne. 18

19 Figur 2 Som det fremgik af S&T 2008 er der ligeledes i 2011 et markant højere frugtindtag blandt beboere med anden etnisk baggrund end dansk, idet 60,2 % heriblandt spiser frugt dagligt i modsætning til etnisk danske, hvor blot 44,8 % spiser frugt dagligt. På samme måder ses det, at mænd spiser langt mindre frugt end kvinder samt at den yngste aldersgruppe på år også er underrepræsenteret blandt daglige frugtspisere. Omkring indtag af grøntsager fremgår der ligeledes et mindre fald (2,9 pct. point) i gruppen, som dagligt spiser grøntsager i forhold til Omvendt ses der en mindre stigning (2,6 pct. point), hvis man sammenlægger kategorierne med -. Som det fremgår af nedenstående tabel er det 46 % af de adspurgte, som spiser grøntsager dagligt. Tabel 11 Sp. 41. Hvor ofte spiser du følgende? - Grøntsager - Sæt kun ét kryds i hver linie Dagligt 46,0% 3-4 gange om ugen 35,1% Cirka 1 gang om ugen 14,1% Sjældnere 3,7% Stort set aldrig 1,0% Ved grøntsager fremgår også et markant højere indtag blandt beboere med anden etnisk baggrund end dansk, idet 53 % heriblandt spiser grøntsager dagligt i modsætning til etnisk danske, hvor andelen er 43 %. Og igen ses det, at mænd spiser langt mindre grøntsager end kvinder samt at den yngste aldersgruppe på år ligeledes er underrepræsenteret i forhold til daglig indtag af grøntsager. 19

20 Den sidste kostvariant som er fisk, betegner også den mindst spiselige kategori blandt de adspurgte, som det ses af nedenstående tabel. Tabel 12 Sp. 41. Hvor ofte spiser du følgende? - Fisk - Sæt kun ét kryds i hver linie Dagligt 8,1% 3-4 gange om ugen 13,2% Cirka 1 gang om ugen 41,2% Sjældnere 29,4% Stort set aldrig 8,1% Som det fremgår, er andelen af personer, der spiser et mindre kvantum af fisk end det anbefalede (=1-2gange ugentligt) på 37,5 %. Dernæst er det en relativ stor andel, her 8,1 %, der stort set aldrig spiser fisk. Der ses en klar sammenhæng i forhold til fiskeindtag og alder, hvor hyppigheden af fiskeindtag synes at stige med alderen. Værst ser det ud for aldersgruppen år, hvor knap 46 % har et fiskeindtag inden for kategorierne: og. I 2008 var dette tal på 70 %. I forhold til etnicitet betegner gruppen af danskere med anden etnisk baggrund den mest positive tendens, idet 76,7 % spiser den anbefalede mængde, hvorimod kun godt 57,8 % af de etniske danskere spiser det anbefalede Kroniske sygdomme og stress Under følgende kategori skulle beboerne udelukkende svare på ét spørgsmål, hvortil den samlede fordeling af svar fremgår af nedenstående tabel. Tabel 13 Sp. 39. Lider du af én eller flere af følgende kroniske sygdomme? - Du må gerne sætte flere kryds Diabetes/sukkersyge 9,1% Astma/bronkitis 11,7% Hjertekarsygdomme 7,7% Kol/ rygerlunger 5,7% Knogleskørhed 6,9% Slidgigt 21,5% Angst eller depression 16,5% Anden psykisk lidelse 10,9% Nej, lider ikke af nogen af de nævnte sygdomme 46,7% Som det fremgår af tabellen svarer 46,7 % at de ikke lider af nogle af de nævnte sygdomme. Heraf er de to yngste aldersgrupper 18-24årige og 25-34årige klart overrepræsenteret, hvorimod andelen med kroniske lidelser er stigende i takt med alder for de sidste tre aldersgrupper. Af de oplistede 20

21 kroniske sygdomme er den klart hyppigste aldersrelaterede sygdom blandt svarpersonerne. Den modsatte tendens afspejler sig i forhold til personer, som lider af angst eller depression og, idet hyppigheden her er faldende i takt med stigende alder. Den største forekomst af angst eller depression findes hos aldersgruppen bestående af 25-34årige, hvor 25 % angiver at lide heraf. Omkring ses den største forekomst blandt de 25-34årige med godt 16 %. I tabel 14 nedenfor er forekomsten af slidgigt, astma, diabetes og vedvarende psykisk lidelser sammenlignet med resultaterne på hhv. kommune- og landsplansniveau fra Sundhedsprofil Som det fremgår, er der på nær ved slidgigt en markant højere forekomst af de skitserede lidelser i boligområderne end tilfældet på hhv. kommune- og landsplansniveau. Særligt i kategorien vedvarende psykiske lidelser, hvor andelen i herværende undersøgelse er fire gange højere end det kommunale gennemsnit. Og korrigeres der yderligere for usikkerhed vil det procentvise antal i boligområderne i kategorien vedvarende psykiske lidelser stadig være minimum tre gange større end det kommunale gennemsnit. Tabel 14 Kroniske sygdomme Slidgigt Antal respondenter 95 % konfidensinterval Diabetes Antal respondenter 95 % konfidensinterval Astma Antal respondenter 95 % konfidensinterval Vedvarende psykiske lidelser Antal respondenter 95 % konfidensinterval S&T 2011 Sønderborg Kommune Sundhedsprofil 2010 Landsplans- Gennemsnit ,5 % 21,1 % 19,7 % /-0,039 9,1 % 5,7 % 4,9 % /- 0,027 11,9 % 6,6 % 7,6 % /- 0,031 21,9 % 5,3 % 3,7 % /- 0,039 +/- 0,011 Ser man yderligere på forekomsten af hhv. slidgigt, astma, diabetes og vedvarende psykisk lidelser skitseret i forhold til etnicitet, ser det ud som følger: 21

22 Tabel 15 Kroniske sygdomme Astma/bronkit Antal respondenter 95 % konfidensinterval Diabetes Antal respondenter 95 % konfidensinterval Slidgigt Antal respondenter 95 % konfidensinterval Vedvarende psykiske lidelser Antal respondenter 95 % konfidensinterval S&T 2011 Landsplansniveau Sundhedsprofil 2010 Danskere med anden Etniske Danskere med anden Etniske etnisk baggrund Danskere etnisk baggrund danskere 9,0 % 12,8 % 10,0 % 7,5 % /- 0,055 +/- 0,036 11,0 % 8,6 % 7,2 % 4,8 % /- 0,060 +/- 0,031 20,0 % 22,0 % 14,0 % 20,1 % /- 0,076 +/- 0,045 25,9% 22,8 % 7,8 % 3,5 % /- 0,084 +/- 0,046 Et nyt parameter som indgår i herværende undersøgelse og som ikke indgik i S&T 2008 er oplevelsen af stress. Af nedenstående tabel fremgår det, at 21,2 % af beboerne har angivet at de enten ofte eller meget ofte har følt sig nervøs eller stresset inden for den seneste måned. Tabel Hvor ofte har du inden for den seneste måned følt dig nervøs eller stresset? (Sæt kun ét kryds) Meget ofte 9,4% Ofte 11,8% En gang imellem 37,6% Næsten aldrig 20,0% Aldrig 21,2% Umiddelbart fremgår der ikke de store forskelle i baggrundskarakteristika i forhold til alder, etnicitet og køn ved gruppen som oplever stress. Dog ses der en klar overvægt blandt gruppen af ledige/ aktivering, hvor 32,7 % angiver at de inden for seneste måned har følt sig nervøs eller stresset. Sammenlignes der yderligere med kommune- og landsplansniveau fremstår der jf. tabel 18 en klar overrepræsentation af personer, der angiver at opleve stress eller nervøsitet i herværende undersøgelse. Tabel 17 Nervøs eller stresset ofte + meget ofte S&T 2011 Sønderborg Kommune 2010 Region Syddanmark 2010 Landsplansgennemsnit ,2 % 13,6 % 12,8 % 12,6 % Antal respondenter % konfidensinterval +/- 0,039 22

23 Selvvurderet helbred generelt i forhold til psykisk og fysisk helbred. I den sidste kategori inden for de specifikke sundhedsspørgsmål, har beboerne på en skala fra 1 til 5 velbefindende. Skalaen er efterfølgende tolket således, at 1 og 2 er positive værdier, 3 er værdineutral (=hverken eller), og 4 og 5 er negative værdier. I nedenstående tabel fremgår den samlede oversigt over det selvvurderede fysiske helbred. Tabel 18 Sp. 42. Hvordan har du det generelt? (vurdér på en skala fra 1 til 5, hvor "1" er bedst og "5" er dårligst) - Fysisk - Sæt kun ét kryds i hver linie 1 24,6% 2 26,8% 3 29,2% 4 12,7% 5 6,8% Som det fremgår, vurderer størstedelen (51,4 %) deres fysiske helbred, som værende godt. Knap 30 % synes hverken eller og 19,5 % definerer sit fysiske helbred, som værende under middel. Den mest markante forskel her ses i forhold til køn, idet mændene er overrepræsenteret blandt gruppen med dårligt selvvurderet fysisk helbred. En mindre forskel ses også blandt danskere med anden etnisk baggrund, idet der her er 5,4 pct. point flere, som definerer sit fysiske helbred som værende under middel end tilfældet hos etniske danskere. I nedenstående tabel ses den samlede oversigt over det selvvurderede psykiske helbred. Tabel 19 Sp. 42. Hvordan har du det generelt? (vurdér på en skala fra 1 til 5, hvor "1" er bedst og "5" er dårligst) - Psykisk - Sæt kun ét kryds i hver linie 1 32,7% 2 26,7% 3 20,9% 4 10,6% 5 9,1% Her fremgår det, at størstedelen 59,4 % vurderer sit psykiske helbred, som værende godt. Dertil kommer, at knap 21 % synes hverken eller og 19,7 % definerer sit psykiske helbred, som værende under middel. Ved de sidstnævnte ses ingen mærkbare forskelle i forhold til køn. Derimod fremgår der en klar forskel de etniske grupper imellem, idet der blandt danskere af anden etnisk baggrund er 23

24 12,2 % flere, som vurderer sit psykiske helbred, som værende under middel. Ligeledes er der blandt gruppen af ledige/aktivering ikke mindre end 27,3 %, som definerer det psykiske helbred som værende under middel. Generelt fremgår det, at gruppen med selvvurderet helbred liggende under middel bliver mindre i takt med stigende alder. Selvom der således generelt set er langt flere med et godt selvvurderet helbred i forhold til gruppen med helbred under middel, er der i forhold til 2008 sket en lille tilbagegang i de samlede skalagennemsnit, som skitseret i nedenstående figur. Figur 3 Selvvurderet helbred - gennemsnitsanalyse 2008 og 2011 Psykisk helbred Fysisk helbred 2,37 2,21 2,5 2, I forhold til oplevelsen af uønsket ensomhed har i alt 7,4 % svaret, at de ofte oplever at være alene, hvor de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Derudover har 17 % svaret at de en gang imellem oplever at være alene, hvor de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Der ses ikke mærkbare forskelle i forhold til køn eller etnicitet, dog fremgår det, at hhv. den yngste aldersgruppe af 18-24årige og den ældste aldersgruppe af 65+årige har flest, der svarer at de ofte er uønsket alene. Sammenlignes forekomsten af uønsket ensomhed i S&T med niveauet for Sønderborg Kommune, ses det af nedenstående tabel, at forskellen ikke er så markant, som tilfældet var i På den ene side er andelen af uønsket ensomme blevet mindre i boligområderne, samtidig med at den omvendt er steget i kommunen som helhed. Tabel 20 Ofte uønsket ensomhed S&T 2011 Sønderborg Kommune 2010 Region Syddanmark 2010 Landsplansgennemsnit ,4 % 6,7 % 6,0 % 5,6 % Antal respondenter % konfidensinterval +/- 0,025 24

25 Sundhed før og nu S&T 2008 S&T 2011 Tabel 20. Før- og eftermåling Sundhedsindikatorer, Sundheds- og trivselsundersøgelse - S&T 2008 og 2011 Kroniske sygdomme S&T 2008 S&T 2011 Forskel pct. point Odds ratio** Lider af diabetes/ sukkersyge 8,7 % 9,1 % +0,4 1 - Astma/ bronkit 10,8 % 11,9 % +1,1 1,1 - Hjertekarsygdom 6,6 % 7,7 % +1,1 1,2 - KOL/ rygerlunger 3,5 % 5,7 % +2,2 1,6 - Knogleskørhed 4 % 6,9 % +2,9 1,8 - Slidgigt 19,7 % 21,5 % +1,8 1,1 - Angst eller depression 15 % 16,5 % +1,5 1,1 - Anden psykisk lidelse 8,4 % 10,9 % +2,5 1,3 Lider ikke af nogen af de nævnte sygdomme 49,9 46,7 % - 3,2 0,9 Sundhedsadfærd S&T 2008 S&T 2011 Forskel i pct. point Odds ratio*** Ryger dagligt 33,1 % 33,3 % +0,2 1 Daglige rygere som er motiveret for et rygestop 34,8 % 33,7 % - 1,1 0,9 Er holdt op med at ryge 20,5 % 24,2 % +3,7 1,2 Dyrker motion 1-2 gange om ugen eller mere 54,6 % 54,4 % - 0,2 1 Andel der ved en enkelt lejlighed eller flere har drukket 5 genstande eller derover*** 34,8 % 36,3 % +1,5 1,1 Andel som gerne vil nedsætte sit alkoholforbrug 13,8 % 5,9 % - 7,9* 0,4 Spiser frugt minimum 3-4 gange om ugen 77,6 % 75,1 % - 2,5 0,9 Spiser grøntsager minimum 3-4 gange om ugen 78,5 % 81,1 % +2,6 1,2 Spiser fisk minimum 1 gang om ugen 60,3 % 62,5 % +2,2 1,1 Forskel i pct. Selvvurderet helbred og ensomhed S&T 2008 S&T 2011 point Odds ratio*** Vurderer fysisk helbred som værende under middel 16,9 % 19,5 % +2,6 1,2 Vurderer psykisk helbred som værende under middel 16,6 % 19,7 % +3,1 1,2 uønsket alene 9,5 % 7,4 % - 2,1 0,8 *Forskellen er signifikant (p < 0,05) ** Odds- ratio med baselineår som referencegruppe (2008 = 1) - drikkere må antages at være højere Eks. odds-ratio: For hver gang 1 person i 2008 angav at have rygerlunger er der tilsvarende1,6 person, som vil angive det samme i

26 Som det fremgår ovenfor ses der ikke markante udsving fra og med førmålingen i 2008 og til og med eftermålingen i Den eneste signifikante forskel er, at der er færre i 2011, som ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug i forhold til

27 Sundhed Sønderborg Kommune generelt og boligområderne Tabel 21. Perspektiv Sundhedsindikatorer, Sundheds- og trivselsundersøgelse - S&T 2011 og Sundhedsprofil 2010, Sønderborg Kommune Kroniske sygdomme Sønderborg Kommune 2010 S&T 2011 Forskel pct. point Lider af diabetes/ sukkersyge 5,7 % 9,1 % +3,4* - Astma/ bronkit 6,6 % 11,9 % +5,3* - Hjertekarsygdom 3,5 % 7,7 % +4,2* - KOL/ rygerlunger 4,6 % 5,7 % +1,1 - Knogleskørhed 2,8 % 6,9 % +4,1* - Slidgigt 21,1 % 21,5 % +0,4 - Vedvarende psykisk lidelse*** 5,3 % 21,9 % +16,6* Sønderborg Forskel i pct. Sundhedsadfærd Kommune 2010 S&T 2011 point Ryger dagligt 22,4 % 33,3 % +10,9* Daglige rygere som er motiveret for et rygestop 17,9 % 33,7 % +15,8* Dyrker motion 1-2 gange om ugen eller mere - 54,4 % - Andel der ved en enkelt lejlighed eller flere har drukket 5 genstande eller derover 23,2 % 36,3 % +13,1* Andel som gerne vil nedsætte sit alkoholforbrug 4,7 % 5,9 % +1,2 65,6 % 48,8 % - 16,8* Spiser grøntsager minimum 3-4 gange om ugen - 81,1 % - Spiser fisk minimum 1 gang om ugen 62,8 % 62,5 % - 0,3 Sønderborg Selvvurderet helbred og ensomhed Kommune 2010 S&T 2011 Forskel i pct. point Vurderer fysisk helbred som værende under middel 12,4 % 19,5 % +7,1* Vurderer psykisk helbred som værende under middel 13,7 % 19,7 % +6* 6,7 % 7,4 % +0,7 Sønderborg Stressindikator Kommune 2010 S&T 2011 Forskel i pct. point Andel der har svaret at de indenfor den sidste har følt sig nervøs eller stresset 13,6 % 21,2 % +7,6* *Forskellen er signifikant (p < 0,05) ** Odds- ratio med Sundhedsprofil 2010, Sønderborg Kommune som referencegruppe (Sønderborg Kommune = 1). Andelen er renset for personer, der måtte gå igen i flere kategorier. 27

28 Som det fremgår af sammenligningen ovenfor, er der i forhold til de adspurgte sundhedsindikatorer en række markante forskelle mellem de fem boligområder og kommunen generelt. I forhold til kroniske sygdomme er der signifikant flere i boligområderne, der angiver at lide af hhv. diabetes, astma, hjertekarsygdom, knogleskørhed og psykiske lidelser. I forhold til sundhedsadfærd er der i boligområderne signifikant flere der ryger dagligt og binge-drikker samt langt færre, der spiser frugt dagligt. Omvendt er der signifikant flere i boligområderne, som er motiveret for et rygestop i forhold til kommunen generelt. Omkring selvvurderet helbred er der i boligområderne signifikant flere, som vurderer sit helbred både fysisk og psykisk, som værende under middel. I forhold til stress er der signifikant flere i boligområderne, som inden for den seneste måned ofte og meget ofte har følt sig nervøs eller stresset. 28

29 4.2. Tryghed og kriminalitet Spørgsmålene i denne kategori tager udgangspunkt i 5 spørgsmål fordelt på de 3 undertemaer: Generel, faktuel og subjektiv tryghed Kriminalitet Generel, faktuel og subjektiv tryghed Det første spørgsmål beboerne her har svaret på, er et kort formuleret spørgsmål møntet på de enkelte beboeres oplevelse af den generelle tryghed i boligområdet. I svarkategorien har der kun kunnet svares i form af Tabel 22 Sp. 27. Føler du dig tryg i boligområdet? - Sæt kun ét kryds Ja 81,1% Nej 18,9% Størstedelen af beboerne, 81,1 % svarer således, at de er trygge i boligområdet, hvorimod de resterende 18,9 % ikke føler sig trygge i området. Af yderligere karakteristika kan nævnes, at kvinderne er lidt mindre trygge end mændene. Ser man nærmere på de fem boligområder, fremgår det af nedenstående tabel, at den generelle tryghed er højest i Kløver- Hvedemarken med hele 91,3 % af beboergruppen. Laveste grad af generel tryghed ses i Nørager med 69,3 %. Tabel 23 Sp. 27. Føler du dig tryg i boligområdet? - Sæt kun ét kryds Krydset med: Boligområde? Søstjernevej Nørager Stenbjergparken Jørgensgård Kløver/Hvedemarken I alt m.fl. Ja 80,7% 69,3% 72,1% 83,7% 91,3% 81,1% Nej 19,3% 30,7% 27,9% 16,3% 8,7% 18,9% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Sammenlignes niveauet med S&T 2008 fremgår der en generel stigning i den generelle tryghed for alle boligområder på 20,6 pct. point, hvilket svarer til en stigning på 34 %. Som det fremgår af 29

30 nedenstående figur har samtlige boligområder på nær Nørager opnået en stigning i den generelle tryghed fra 2008 og til Figur 4 Pct. Boligområdernes generelle tryghed Søstjernevej m.fl. Nørager Stenbjergparken Jørgensgård Kløver- Hvedemarken De største stigninger i den generelle tryghed ses i hhv. Kløver- Hvedemarken med 38,6 pct. point og Stenbjergparken med 29,1 pct. point. Herefter følger Jørgensgård med 13,7 pct. point og til sidst Søstjernevej m.fl. med 6,8 pct. point. Det er et kendetegn at områderne med mindst stigning i generel tryghed i forvejen lå på et forholdsvist højt tryghedsniveau i Et andet spørgsmål vedrører den subjektive tryghed, som beskriver en række utryghedsfaktorer, som ikke er direkte erfaret af beboeren, men som alligevel berører oplevelsen af den generelle områdetryghed. Som det fremgår af nedenstående tabel, fordeler beboernes oplevelse af den subjektive tryghed således: Tabel 24 Sp. 28. Er der noget i dit boligområde, der gør dig mindre tryg? - Du må gerne sætte flere kryds Bestemte grupper af mennesker 31,8% Bestemte personer, som du kender 7,2% Indbrud 37,3% Vold 18,7% Hærværk 38,8% Andet 9,2% Nej, føler mig altid tryg i boligområdet 38,1% 30

31 Svarpersonerne har her haft mulighed for at sætte flere kryds medmindre man har sat kryds i den nederste svarkategori, hvori 38,1 % har svaret, at de altid føler sig tryg i boligområdet. Blandt denne gruppe ses en overvægt af hhv. mænd og danskere af anden etnisk baggrund. Som det fremgår, er den største faktor for utryghed hærværk med 38,8 % af samtlige stemmer. Her fremgår de største udslag i hhv. Søstjernevej m.fl. med 46,9 % og Nørager med 38,4 %. Dernæst følger indbrud med 37,3 % i gennemsnit, og igen med størst udslag i hhv. Søstjernevej m.fl. med 43,2 % og Nørager med 37 %. Den tredje utryghedsfaktor findes i kategorien som udgøres af hele 31,8 % og denne gang ses det største udslag i hhv. Kløver- Hvedemarken med 42,2 % og Stenbjergparken med 34,3 %. For alle tre faktorer fremgår der en overvægt af etniske danskere. I forhold til 2008 er der sket et markant fald i den samlede subjektive utryghed, såvel som at andelen, der altid føler sig trygge i området er steget med 63 %. Figur 5 70 Boligområdernes subjektive utryghed Pct Bestemte grupper af mennesker Bestemte personer, som du kender Indbrud Vold Hærværk Andet Nej, føler mig altid tryg i boligområdet

32 For kategorierne utryghed for indbrud og utryghed for vold er det muligt at sammenligne den subjektive utryghed med nationale tal. 9 Som det fremgår af nedenstående figur er utrygheden i de fem boligområder på trods af positive tendenser stadig markant højere sammenlignet med det nationale niveau. Figur 6 Pct Utryghed ved hhv. indbrud og vold i de fem boligområder og Danmark generelt DK - generelt S&T Indbrud Vold På spørgsmålet om hvorvidt beboerne selv inden for et afgrænset tidsrum har været udsat for enten indbrud, vold, hærværk mv. den såkaldte faktuelle tryghed, ses det af følgende tabel, at 11,7 % personligt har været udsat for enten tyveri eller indbrud inden for en periode af 6 måneder. Dernæst fremgår det, at knap 11,2 % har været udsat for hærværk inden for de sidste 6 måneder. Modsat angiver 75,1 % af de adspurgte, at de ikke har været udsat for nogle af delene. Tabel 25 Sp. 29. Har du indenfor de sidste 6 måneder selv været udsat for nogle af følgende ting? - Du må gerne sætte flere kryds Tyveri/ indbrud 11,7% Trusler 5,9% Vold 1,7% Hærværk 11,2% Har ikke været udsat for nogen af delene 75,1% Kigger man nærmere på områderne, fremgår det at forekomsten af faktuel utryghed er geografisk afhængig af boligområde, hvor hhv. Nørager og Jørgensgård, som det ses af nedenstående tabel, har de højeste forekomster samlet set. 9 Trygfonden, Danskernes tryghed i krisens år - Tryghedsmåling 2011 s

33 Tabel 26 Sp. 29. Har du indenfor de sidste 6 måneder selv været udsat for nogle af følgende ting? - Du må gerne sætte flere kryds Krydset med: Boligområde? Søstjernevej Nørager Stenbjergparken Jørgensgård Kløver/- I alt m.fl. Hvedemarken Tyveri/ indbrud 16,0% 13,0% 4,5% 14,9% 10,9% 11,7% Trusler 2,5% 10,4% 6,0% 6,4% 5,1% 5,9% Vold 1,2% 2,6% 1,5% 2,1% 1,4% 1,7% Hærværk 7,4% 14,3% 10,4% 12,8% 11,6% 11,2% Har ikke været udsat for nogen af delene 79,0% 64,9% 82,1% 70,2% 76,8% 75,1% Som det fremgik ved den subjektive tryghed, ses der i forhold til 2008 ligeledes et markant fald ved den samlede faktuelle utryghed. Som det fremgår af nedenstående figur er andelen af beboere som har oplevet indbrud/tyveri i 2011 faldet med 20 pct. point, således at andelen nu blot udgør 1/3 af forekomsten i forhold til Ligeledes er oplevelsen af hærværk i 2011 næsten halveret i forhold til 2008, såvel som andelen af beboere, der ikke har været udsat for faktuel utryghed i 2011 er steget med 26 % sammenlignet med andelen af udsatte i Figur 7 Pct Boligområdernes faktuelle utryghed Tyveri/ indbrud Trusler Vold Hærværk Har ikke været udsat for nogen af delene Faldet i den faktuelle utryghed synes også at afspejle sig i tilliden til politiet. Som det fremgår af nedenstående figur er tilliden til politiet i 2011 steget med ikke mindre end 18,7 pct. point i forhold til 2008, hvilket svarer til en stigning på 34 %. Som figuren også viser, har andelen med tillid til 33

Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne

Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne Nørager Kløver- og Hvedemarken Stenbjergparken Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Jørgensgård Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel

Læs mere

Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September 2011 2

Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September 2011 2 TRYGHEDSUNDERSØGELSE EFTERMÅLING OG PERSPEKTIV 2008 2011 POA Stenbjergparken Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune Udarbejdet

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013

Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013 Opfølgende undersøgelse i Fredericia Kommune Rapport Marts 2014 AARHUS COPENHAGEN NUUK OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLD 1. INDLEDNING 3 1.1 Læsevejledning 4 2. HOVEDRESULTATER 6 3. DATAINDSAMLING OG

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Nordstadt. Humlehøj. Engelsby

Nordstadt. Humlehøj. Engelsby OFFENTLIG TILLID OG LOKALDEMOKRATISK ENGAGEMENT PERSPEKTIVER FRA EN STIKPRØVEUNDERSØGELSE I FIRE BOLIGOMRÅDER I SØNDERBORG OG FLENSBORG 21 Nordstadt Humlehøj Engelsby Netværkssekretariat for Sundhed og

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej

Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej RAPPORT 2012 Beboerundersøgelse i to boligområder Gl. Jennumparken og boligområdet omkring Glarbjergvej RAPPORT FRA BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 AB GUDENAA

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark

Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark [0] Dansk KundeIndex 2003 skadesforsikring Kundernes tilfredshed med skadesforsikringsselskaberne i Danmark Hovedresultater Indledning og metode For tredje år i træk gennemføres en samlet kundetilfredshedsundersøgelse

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012

Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Bilag 3: Naboskabsundersøgelser i ABC 2009 2012 Generelt I foråret 2009 og igen i foråret 2012 gennemførte ABC-medarbejderne sammen med afdelingsbestyrelserne Naboskabsundersøgelsen i de boligområder,

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014

SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 SUNDHEDSPROFIL FOR BØRN OG UNGE ODENSE KOMMUNE 2014 Forord Børn og Ungeforvaltningens fornemste opgave er at understøtte børn og unge i retning mod stærke, aktive medborgere med mod på livet. En væsentlig

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere