Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne 2011"

Transkript

1 Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne 2011 Nørager Kløver- og Hvedemarken Stenbjergparken Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Jørgensgård Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune med støtte fra Landsbyggefonden Udarbejdet af Analysekonsulent Ruben Lindberg, dec. 2011

2 1. Summary Indledning Metode Det anvendte datamateriale Survey-undersøgelse Metode og proces Spørgeskemaets tilblivelse Gennemførelse distribution og indsamling Svarprocent Repræsentativitet Signifikans og generalisérbarhed Analyse Sundhed KRAM-faktorerne Kroniske sygdomme og stress Selvvurderet helbred generelt i forhold til psykisk og fysisk helbred Sundhed før og nu S& T 2008 S& T Sundhed Sønder bor g Kommune gener elt og bol i gområder ne Tryghed og kriminalitet Generel, faktuel og subjektiv tryghed Kriminalitet Kriminalitet og tryghed før og nu S& T 2008 S& T Beboerdemokrati Kendskab til beboerdemokratiet Deltagelse aktivt medborgerskab Beboerdemokrati før og nu S& T 2008 S& T Trivsel Relationer, tillid og image Engagement og deltagelse Specifikke forhold i boligområdet Trivsel før og nu S& T 2008 S& T Konklusion Litteratur

3 1. Summary Sundheds- og Trivselsundersøgelsen 2011 er en spørgeskemaundersøgelse blandt de voksne beboere i de fem boligområder Jørgensgård, Kløver-Hvedemarken, Stenbjergparken, Nørager og Søstjernevej m.fl i Sønderborg. Undersøgelsen blev første gang lavet i 2008, og undersøgelsen fra 2011 er en gentagelse af de samme spørgsmål, så man kan måle udviklingen i områderne inden for sundhed, tryghed, kriminalitet, beboerdemokrati og trivsel. Status quo på sundhed I 2008 viste undersøgelsen, at sundheden i boligområderne på en række områder var dårligere end i kommunen generelt. Det gjaldt især antallet af folk med kroniske lidelser, antallet af rygere og folk, der føler sig stressede. Langt flere beboere i boligområderne end i kommunen generelt vurderede i 2008 således også, at deres fysiske og psykiske helbred er under middel. Det er stort set samme billede, der tegner sig af sundheden i boligområdet i Eneste større forskel er, at der er færre, der ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug i 2011 end tre år tidligere. Trygheden tager tigerspring Det er trygt at bo i de fem boligområder. Og undersøgelsen fra 2011 viser, at det tilmed er blevet endnu tryggere end i ,1 procent af de adspurgte beboere svarede således, at de føler sig trygge i deres boligområde. Det er en stigning på 34 procent i forhold til Den positive udvikling bliver understøttet af Sønderborg Politis anmeldelsesstatistik. Det samlede antal anmeldelser i områderne er faldet med 37 procent i forhold til 2008, og faktisk har både Nørager og Søstjernevej m.fl. færre anmeldelser per indbygger end Sønderborg Kommune generelt. Antallet af anmeldte indbrud er således mere end halveret siden Beboerne i boligområderne føles sig generelt også trygge ved politiet. Således er tilliden til politiet vokset fra 54,6 procent i 2008 til 73,3 procent i

4 Beboerdemokratiet vokser I alle boligområderne er der en beboervalgt afdelingsbestyrelse, som har beslutningskompetence i en lang række sager et lokalt forankret beboerdemokrati. Meget tyder på, at afdelingsbestyrelserne er blevet mere synlige siden den første undersøgelse i I hvert fald er kendskabsgraden til afdelingsbestyrelserne vokset fra 52,9 procent til 58,4 procent i Samtidig er interessen for at blive valgt ind i en afdelingsbestyrelse steget. I 2008 viste 20,6 procent af beboerne interesse for at blive valgt ind. I 2011 var det mere end hver fjerde af de adspurgte nemlig 26,8 procent. Stigningen skal især findes blandt beboere med anden etnisk baggrund. Her er procentdelen af interesserede beboerdemokarter vokset fra 24,5 til 39,8 procent. Beboerne trives Relationer, tillid, image, engagement og boligområdet som helhed er alt sammen noget, der har indflydelse på beboernes trivsel. Sundheds- og Trivselsundersøgelsen har derfor spurgt ind til en række af disse forhold. Generelt er beboerne godt tilfredse med at bo, hvor de bor. Faktisk ønsker 63,3 procent af de adspurgte også at bo i boligområdet om fem år, hvilket er en stigning på mere end 10 procentpoint i forhold til Det er især faktorer som områdets beliggenhed, de udendørs faciliteter og vedligeholdelse, lejligheden og tilliden til gårdmændene, som beboerne fremhæver i undersøgelsen. Beboerne oplever også, at der er flere i deres netværk, der har en positiv oplevelse af boligområderne. 22,6 procent af de 1858 adspurgte personer har deltaget i undersøgelsen. 4

5 2. Indledning Som et led i den boligsociale indsats har Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne et samarbejde med Sønderborg Andelsboligboligforening og Sønderborg Kommune, støttet med midler fra Landsbyggefonden i efteråret 2008 gennemført en beboerundersøgelse i 5 udvalgte boligområder i Sønderborg by (fremover S&T 2008). Formålet har været at få afdækket områdernes sociale kapital, de boligsociale udfordringer og en kortlægning af beboernes egne ønsker og behov med særlig fokus på sundhed og trivsel. De 5 konkrete boligområder i S&T 2008 er følgende: Afd. 22. Kløver- og Hvedemarken Afd. 24. Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Afd. 30. Stenbjergparken Afd. 33. Jørgensgård Afd. 35. Nørager Den boligsociale indsats blev iværksat primo 2008 og afsluttes medio Herværende undersøgelse (fremover S&T 2011) er en eftermåling i forhold til den først lancerede undersøgelse S&T Baggrunden for undersøgelsen er dels en evaluering af den foregående boligsociale indsats og dels at opnå en ny status for de fem boligområders sociale kapital herunder beboernes generelle sundhed og trivsel. 5

6 3. Metode I det følgende vil rammer, indhold og gennemførelse for S&T 2011 blive kort beskrevet. Herunder hvordan spørgeskemaet er blevet til, distribueret mv Det anvendte datamateriale Det anvendte datamateriale består af følgende elementer: Surveys: Spørgeskemaundersøgelsen S&T Spørgeskemadelen vil blive gennemgået nedenfor i kap Registerdata: KÅS-tal (Kommune Års Service) med udgangspunkt i socioøkonomiske nøgletal for boligområderne Kløver- Hvedemarken, Jørgensgård, Stenbjergparken, Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Sønderborg Politis anmeldelsesstatistik for boligområderne Stenbjergparken, Nørager, Jørgensgård, Kløver- Hvedemarken og Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej. Diverse materiale fra Danmarks Statistik Perspektiverende undersøgelser: Undervejs i analysen vil der visse steder blive perspektiveret til andre undersøgelser, hvor der er mulighed for at sammenligne direkte. Det drejer sig om tidligere undersøgelser af hhv. befolkningens sundhed, social kapital og tryghed på kommuneniveau samt nationale undersøgelser af befolkningens tillid, hvor identiske spørgsmål er anvendt. Her er det i forhold til sammenligningerne vigtigt at gøre opmærksom på undersøgelsernes indbyrdes forskellighed både mht. populationsgrundlag, stikprøvestørrelse, metode, tidspunktet for indsamling mv. Endvidere gælder for nogle af de perspektiverende undersøgelser, at de i forhold til herværende undersøgelse bygger på meget store stikprøvestørrelser netop fordi, udgangspunktet også har været at opnå generaliserbarhed på meget store populationer typisk på landsbasis. Derfor er undersøgelserne også udelukkende medtaget her i perspektiveringsøjemed. 6

7 De anvendte undersøgelser er oplistet nedenfor af noterne fremgår undersøgelsernes grundlag og relevans for inddragelse: Sundheds- og trivselsundersøgelse i boligområderne Nørager, Kløver- Hvedemarken, Stenbjergparken, Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej, Jørgensgård, dec (S&T 2008) Netværkssekretariatet. 1 Etniske Minoriteters Sundhed, Hvordan har du det? Sundhedsprofil 2010 for Sønderborg Kommune. Statens Institut for Folkesundhed Tryghedsundersøgelse Perspektiv og eftermåling, Kløver- Hvedemarken, marts Netværkssekretariatet for Sundhed og trivsel i boligområderne. 4 Tryghedsundersøgelse Perspektiv og eftermåling, Stenbjergparken, august Netværkssekretariatet for Sundhed og trivsel i boligområderne. 5 Tryghedsmåling 2011, af Hede, Anders. Andersen, Jørgen Goul og Andersen, Jacob - Trygfonden. 6 1 Undersøgelsen er baseret på en lokal spørgeskemaundersøgelse i fem boligområder i Sønderborg. Stikprøven består af 448 respondenter. 2 Singhammer, John. et al. Etniske Minoriteters Sundhed Er en telefoninterviewbaseret undersøgelse for årige, både etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund (fra specifikke oprindelseslande). 3 Undersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse omkring befolkningssundhed, der er gennemført i hele Danmark, hvoraf det materiale, der er anvendt her udelukkende baserer sig på stikprøvedata for Sønderborg Kommune bestående af 1600 respondenter. Af relevans er direkte sammenlignelige spørgsmål vedrørende borgernes sundhed og sundhedsadfærd. 4 Undersøgelsen er en lokal spørgeskemaundersøgelse i Kløver- Hvedemarken gennemført i marts Af relevans her er direkte sammenlignelige spørgsmål i forhold til den lokale områdetryghed. 5 Undersøgelsen er en lokal spørgeskemaundersøgelse i Stenbjergparken gennemført i august Af relevans her er direkte sammenlignelige spørgsmål i forhold til den lokale områdetryghed. 6 Trygfondens undersøgelse er baseret på en telefoninterviewundersøgelse på nationalt plan med ca respondenter foretaget i Af relevans her er sammenligningen i forhold til tryghedsindikatorer på nationalt niveau. 7

8 3.2. Survey-undersøgelse Metode og proces Her følger en beskrivelse af spørgeskemaundersøgelsens rammer og gennemførelse. Herunder hvordan spørgeskemaet er blevet til, stikprøvens repræsentativitet og statistiske forhold Spørgeskemaets tilblivelse De anvendte spørgsmål i S&T 2011 er bortset fra mindre justeringer identisk med spørgsmålene i S&T Dette ud fra hensigten om at de to undersøgelser skal kunne sammenlignes. Beskrivelsen af de anvendte spørgsmål er derfor allerede beskrevet indgående i S&T 2008, hvorfor nedenstående beskrivelse fremstår i kort form. Grundlæggende bygger spørgeskemaet på inspiration fra Sønderborg Kommunes KRAM-Profil, kommunens HEPRO-undersøgelse samt de nationale Sundheds- og sygelighedsundersøgelser (SUSY). Hertil kommer inspiration fra Naboskabets spørgeskemaredskab samt Trygfondens Tryghedsmåling m.fl. Det kronologiske forløb for skemaets udarbejdelse ser ud som følger: Indledende interviews med 50 beboere fordelt i boligområderne. Intern høring i Netværkssekretariatet. Rundsendt med henblik på inputs hos relevante fagpersoner i kommunens forvaltninger. Afprøvning i Helhedsplanens i koordinationsgruppe hvor inputs blev indarbejdet. Afprøvning hos udvalgt beboergruppe. Det endelige resultat af spørgeskemaets indhold er foruden baggrundsvariable fordelt på følgende fire hovedtemaer inkl. undertemaer. Tabel 1 8

9 For alle temaerne gælder, at de har skullet afdække sundheden og trivslen i boligområderne i forhold til den eksisterende Helhedsplan. Dertil har det også været hensigten, at temaerne har skullet bidrage til en kvalificering af en ny boligsocial helhedsplan Gennemførelse distribution og indsamling Spørgeskemaet blev husstandsomdelt hvor hver husstand modtog to spørgeskemaer. Samtidig med omdelingen blev der sat opslag op i samtlige opgange med kort præsentation af undersøgelsen, muligheden for at vinde et gavekort mv. Beboerne havde efterfølgende 14 dage til at besvare skemaet, hvorefter besvarelsen skulle afleveres på det lokale gårdmandskontor i en lukket svarkuvert. Én uge inde i svarperioden blev der sat yderligere huskeopslag op i samtlige opgange i de 5 områder. Efter svarperiodens udløb blev det på baggrund af en opgørelse besluttet, at give samtlige boligområder yderligere en uge til at besvare spørgeskemaet, samtidig med at gavekortbeløbet blev forhøjet. 9

10 Svarprocent Antallet af voksne personer i de fem afdelinger er jf. KÅS-tallene (pr. 1/1/2011) på i alt 2129 personer. Dette tal skal korrigeres yderligere, idet distributionen af spørgeskemaerne er foregået ved at hver husstand har modtaget to spørgeskemaer. Den korrekte grundpopulation er derfor antallet af husstande, hvori der kun bor én voksen + samtlige husstande med to eller flere voksne. Sidstnævnte svarmuligheder, selvom husstanden potentielt kunne bestå af flere end to voksne. Den personopgjorte grundpopulation er herefter = 1937 personer. Derudover er der yderligere bortfald i forhold til tomgangslejligheder grundet renovering, ufremkommelige postkasser og indflytterlejligheder på undersøgelsestidspunktet. Den korrigerede population bliver herefter 1858 personer, hvoraf i alt 419 beboere har besvaret spørgeskemaet fyldestgørende, hvilket er lig med en besvarelsesandel på 22,6 %. Det statistiske krav til stikprøvestørrelsen er dermed overholdt, idet et signifikansniveau på 5 % ved 50/50 svarfordeling minimum kræver 319 svarpersoner til en populationsstørrelse på 1858 personer. I nedenstående figur er spørgeskemaundersøgelsens vej fra bruttopopulation og til endelig svarprocent illustreret gennem fordelingen af bortfald. Figur 1 Bruttopopulation n = 2129 (Kåstal jan Bortfald Antal personer i husstande med 3 eller flere voksne n =192 Bortfald Tomgangslejligheder og genhusning vedr. renovering (personopgjort) n = 45 Nettopopulation Potentielle svarpersoner n = 1858 Hele eller delvise spørgeskemabesvarelser n = 427 Endelig svarpopulation n = 419 (22,6 %) Bortfald Ufremkommelige postkasser og indflytterlejligheder på undersøgelsestidspunktet (personopgjort) n = 34 Bortfald Ikke besvaret spørgeskemaet n = 1439 Bortfald Besvarelser for mangelfulde n = 8 10

11 Repræsentativitet Et væsentligt element for validiteten af spørgeskemaundersøgelsen er, at stikprøven i form af de indkomne besvarelser i videst muligt omfang repræsenterer den samlede beboerpopulationen i de fem boligområder. Til belysning af dette er beboersammensætningen i den samlede population sammenlignet med beboersammensætningen blandt svarpersonerne i S&T Dernæst er beboersammensætningen blandt svarpersonerne i 2011 ligeledes sammenlignet med svarpersonerne fra den første undersøgelse S&T Se nedenstående tabel. Tabel 2 Andel i de 5 boligområder (KÅS-tal pr. 1/1/2011) Andel besvarelser i S&T 2011 Afvigelse i pct. point ift. beboersammensætning Afvigelse i pct. point ift. S&T 2008 Alder 18-24: 25-34: 35-49: 50-64: 65+årige: Køn* Kvinder Mænd 16,6 % 20,5 % 30,4 % 18,8 % 13,7 % 8,9 % 14,8 % 31,3 % 25,8 % 19,1 % 58,2 % 41,8 % - 7,7-5,7 + 0, ,4-1,0 + 0,5 + 2,3-4,4 + 2,4-1,4 + 1,4 Etnicitet Anden etnisk baggrund: Dansk etnisk baggrund: 46,9 % 53,1 % 24,8 % 75,2 % - 22,1 + 22,1 + 1,1-1,1 De 5 afdelinger Nørager 17,3 % 18,4 % +1,1 + 6,3 Søstjernevej m.fl. 23,9 % 19,8 % - 4,1 + 0,2 Stenbjergparken 16,9 % 16,2 % - 0,7-2,3 Kløver- og 29,6 % 33,9 % + 4,3 + 0,2 Hvedemarken Jørgensgård 12,3 % 11,7 % - 0,6-4,4 Svarprocent S&T 2011 ift. S&T ,6 % -0,7 *Køn fremgår ikke af KÅS-tallene Som man kan se, er aldersgrupperne 18-24år og 25-34år en smule underrepræsenteret i forhold til beboersammensætningen, hvorimod aldersgrupperne 50-64år og de 65+årige omvendt er overrepræsenteret. Dette siger således at bortfaldsgruppen generelt har været højere blandt de yngste aldersgrupper. I forhold til 2008 fremgår det, at der er færre 50-64årige, hvilket omvendt opvejes i stigninger blandt hhv. de 35-49årige og de 65+årige. Den kønsmæssige fordeling fremgår ikke af KÅS-tallene, men sammenlignes der i stedet med tilsvarende undersøgelser repræsenterer trivselsundersøgelsen en ret jævn kønsfordeling, idet gruppen af mænd i lignende undersøgelser ofte er underrepræsenteret. Kønsfordelingen svarer også nogenlunde til 2008-fordelingen. 11

12 I forhold til etnicitet er undersøgelsen umiddelbart ganske godt repræsenteret, idet gruppen af danskere med anden etnisk baggrund næsten udgør knap 1/4 af den samlede svarprocent. Dog er denne gruppe alligevel underrepræsenteret i forhold til sit faktiske populationsgrundlag, idet svarprocenten for samtlige danskere med anden etnisk baggrund blot udgør 10,5 %. Omvendt ses at svarprocenten for etniske danskere i forhold til populationsgrundlag udgør 31 %. Selvom der således også implicit er tale om en større andel i bortfaldsgruppen blandt danskere med anden etnisk baggrund, kan det alligevel konkluderes, at gruppen er ganske godt repræsenteret, når der sammenlignes med lignende undersøgelser. I forhold til 2008 fremgår der en lille stigning blandt svarpersoner med anden etnisk baggrund end dansk. I forhold til boligområderne fremgår det, at området Søstjernevej m.fl. er en smule underrepræsenteret i undersøgelsen, hvorimod de 4 andre boligområder er kendetegnet ved enten at være overrepræsenteret eller være nogenlunde på linje med niveauet i KÅS-tallenes fordeling. I forhold til 2008 fremgår det, at svarandelen fra Nørager er steget i 2011, således området nu også svarer til den faktiske fordeling. På den anden side er Jørgensgård underrepræsenteret i 2011 i forhold til 2008, hvilket kan forklares med områdets nuværende høje andel af tomgangslejemål. Sammenfattende kan det siges, at undersøgelsen i forhold til køn, alder, etnicitet og områdegeografi er rimelig repræsentativ for områderne som helhed. Dog med det forbehold at det konkrete bortfald betyder, at de yngste aldersgrupper (< 35år) er en smule underrepræsenteret i forhold til gruppen af ældre beboere (>50år). De lave udsving mellem hhv. S&T 2008 og S&T 2011 synes også at pege på en høj grad af homogenitet blandt de to undersøgelsers svarpersoner. 12

13 Signifikans og generalisérbarhed Af hensyn til validitet og generalisérbarhed er der foretaget beregning af den statistiske usikkerhed ud fra en forudsætning om at stikprøven er repræsentativ for den samlede beboergruppe. Helt konkret betyder det i forhold til de skitserede resultater, at den samlede stikprøvepopulation gør det muligt at angive det sikkerhedsinterval, som måtte forekomme ved de forskellige undersøgte variable i forhold til en generalisering til den samlede population. Beregningerne for usikkerhed er foretaget med signifikansniveau 0,05, hvilket rent statistisk betyder, at resultaterne med 95 % sandsynlighed vil befinde sig inden for en estimeret margin også kaldet konfidensinterval. I nedenstående tabel er stikprøvens overordnede sikkerhedsniveauer beskrevet for både den samlede population og dernæst for en underopdeling af alle fem boligområder. Endvidere er etnicitet medtaget som en underopdeling. Som det fremgår af eksempelboksen nederst, kan tabel 3 bruges af læseren som opslag for nærmere angivelse af usikkerheden ved de præsenterede resultater undervejs i analysen. De grønne felter markerer signifikansniveau på 0,05. Tabel 3 ± 1,8 ± 4,2 ± 4,6 ± 3,1 ± 5,5 ± 4,2 ± 1,9 ± 3,9 ± 2,5 ± 5,8 ± 6,4 ± 4,3 ± 7,5 ± 5,8 ± 2,7 ± 5,4 ± 3,0 ± 7,0 ± 7,6 ± 5,0 ± 8,9 ± 6,9 ± 3,2 ± 6,4 ± 3,4 ± 7,8 ± 8,5 ± 5,7 ± 10,0 ± 7,8 ± 3,6 ± 7,2 ± 3,7 ± 8,5 ± 9,2 ± 6,2 ± 10,8 ± 8,5 ± 3,9 ± 7,8 ± 3,9 ± 9.0 ± 9,7 ± 6,5 ± 11,5 ± 8,9 ± 4,1 ± 8,3 ± 4,0 ± 9,4 ± 10,1 ± 6,8 ± 11,9 ± 9,3 ± 4,4 ± 8,6 ± 4,1 ± 9,6 ± 10,4 ± 7,0 ± 12,2 ± 9,5 ± 4,5 ± 8,8 ± 4,2 ± 9,7 ± 10,5 ± 7,1 ± 12,4 ± 9,7 ± 4,5 ± 9,0 ± 4,2 ± 9,8 ± 10,6 ± 7,1 ± 12,5 ± 9,7 ± 4,6 ± 9,0 *Boligområderne er: Nørager (Nø.), Stenbjergparken (St.), Kløver- Hvedemarken (Kl.), Jørgensgård (Jø.) og Søstjernevej (Sø.). **DA = dansk etnisk baggrund og AE = anden etnisk baggrund end dansk EKS.: Det oplyses i stikprøven, at 87,2 procent af samtlige svarpersoner angiver, at de er tilfredse med at bo i boligområdet. her er ± 3,0 (se pil). Det betyder, at vi med 95 % sikkerhed kan sige, at et sted mellem 84,2 % (=87,2 3,0) og 90,2 % (87,2 + 3,0) i hele populationen vil angive tilfredshed med at bo i boligområdet. Eller med andre ord: hvis vi gentog eksperimentet 100 gange vil udfaldet i 95 tilfælde falde inden for det oplyste interval (84,2 90,2). 13

14 Der er både i forhold til brugen af perspektiverende undersøgelser såvel som ved sammenligninger mellem enkelte enheder i den samlede stikprøve foretaget forskellige signifikanstest de steder, hvor resultaterne sidestilles fx når der sammenlignes mellem S&T 2008 og S&T Det vil sige, at gældende for den populationsenhed der generaliseres til (hele beboergruppen), eller om der blot er tale om tilfældige udsving i de observerede svar. Signifikansen er beregnet på baggrund af almindelig statistisk metode, hvor sandsynligheden for at en forskel mellem stikprøverne er tilfældig skal være mindre end 5 %. Når forskellen er statistisk signifikant og altså reel, vil det fremgå under den pågældende tabel udtrykt som p<0,05 (p = probability). Visse steder i analysen er antallet af observationer så få, at det ikke er muligt at påvise at selv meget store forskelle er statistisk signifikante det kan bl.a. forekomme når stikprøven opdeles i mindre populationsenheder, hvor enkelte variable krydses med fx aldersopdeling og sammenlignes på tværs mellem hhv. S&T 2008 og S&T I sådanne tilfælde vil antagelsen om en forskel i analysen blive udtrykt som en tendens, hvis der er god grund kan antage at forskellen er reel, men blot er baseret på for få observationer. 14

15 4. Analyse Den følgende analyse tager udgangspunkt i de 4 hovedtemaer: Sundhed, Tryghed og kriminalitet, Beboerdemokrati og Trivsel. Hvert tema vil blive analyseret i et særskilt kapitel, hvori de vigtigste resultater vil blive sammenfattet og sammenholdt med tidligere nævnte perspektiveringsundersøgelser. Hvert tema afsluttes med et afsnit bestående af en før- og eftermåling, hvor resultaterne fra hhv. S&T 2008 og S&T 2011 sammenholdes med en fremhævning af signifikante forskelle 4.1. Sundhed Spørgsmålene i denne kategori er funderet i følgende undertemaer: KRAM-faktorerne: kost, rygning, alkohol og motion Kroniske sygdomme: diabetes, astma/bronkitis, hjertekarsygdomme, KOL, knogleskørhed, slidgigt, angst eller depression samt andre psykiske lidelser. Stressindikatorer Selvvurderet helbred generelt i forhold til psykisk og fysisk helbred samt uønsket ensomhed KRAM-faktorerne I forhold til alkoholvaner, er der med inspiration fra KRAM-undersøgelsen blevet spurgt ind til koblingen mellem hyppighed og kvantum af det alkoholforbrug (såkaldt binge-drikning) 7, som svarpersonen muligvis måtte have indtaget inden for den sidste måned. Tabel 4 Sp. 37. Hvis du drikker alkohol (øl, vin, spiritus), hvor ofte inden for den sidste måned har du ved en enkelt lejlighed drukket 5 genstande eller derover? - Sæt kun ét kryds Ingen 58,8% En enkelt gang 20,6% Cirka 2-3 gange 10,6% Cirka 4 gange 1,8% Cirka 5 gange eller mere 3,3% Ved ikke 5,0% 7 Binge-drikning er identisk med Sundhedsstyrelsens definition, som betyder, at man ved en enkelt lejlighed eller flere drikker 5 genstande eller derover. 15

16 Ser man ud fra ovenstående tabel kun på binge-drikning, så har i alt 36,3 % ved én enkelt lejlighed eller flere drukket 5 genstande eller derover. Yderligere kan konstateres det næppe overraskende, at mændene er overrepræsenteret, idet 45,6 % af samtlige mænd mod 29,4 % af samtlige kvinder er repræsenteret i binge-kategorien. Den samlede forekomst af binge-drikning er markant større end hvad resultatet fra Sønderborg Kommunes Sundhedsprofil 2010 viser, idet andelen af bingedrikning her er på 23,2 %. Omvendt fremgår der en lille stigning i andelen af binge-drikkere i både boligområderne og kommunen som helhed siden På det efterfølgende spørgsmål vedrørende motivationen for at nedsætte sit alkoholforbrug, så har i alt 5,9 % et direkte ønske om at nedsætte sit forbrug, mens 14,9 % er i tvivl. Motivationen for nedsættelse af alkoholforbrug er derfor markant lavere end 2008, hvor andelen inkl. tvivlerne udgjorde i alt 42,1 % På spørgsmålet vedrørende rygning viser undersøgelsen, at 34 % af svarpersonerne ryger dagligt. Tabel 5 Sp. 35. Ryger du? - Sæt kun ét kryds Ja, dagligt 33,3% Ja, mindst én gang om ugen 1,9% Ja, men sjældent 2,2% Nej, jeg er holdt op 24,2% Nej, jeg har aldrig røget 38,4% Af karakteristika fremgår det, at der er en overvægt blandt mænd, som ryger dagligt og dernæst er der i forhold til alder en lignende overrepræsentation af hverdagsrygere inden for gruppen af 25-49årige. Endvidere omkring motivationen for at blive røgfri har i alt 33,7 % tilkendegivet et direkte ønske om at stoppe med at ryge, mens 23 % svarer de er i tvivl. Sammenlignes antallet af personer der ryger dagligt med de lokale, regionale og nationale tal, fremgår det af nedenstående tabel, at antallet af rygere er markant højere i boligområderne. Tabel 6 Daglige rygere S&T 2011 Sønderborg Kommune 2010 Region Syddanmark 2010 Landsplansgennemsnit ,1 % 22,4 % 22,2 % 20,9 % Antal respondenter % konfidensinterval +/- 0,045 16

17 Ser man nærmere på etnicitet og rygning og sammenligner med den nationale sundhedsprofil, ses det af nedenstående tabel, at S&T 2011 har en lidt højere forekomst af daglige rygere med anden etnisk baggrund end dansk, hvorimod gruppen af daglige rygere blandt etnisk danske er markant større i boligområderne end det nationale gennemsnit. Dette kunne sige noget om at spredningen af de to etniske populationer er ujævn, og at den sociale ulighed i sundhed med henhold til rygning slår markant igennem i boligområderne blandt de etnisk danske. Tabel 7 Ryger dagligt Antal respondenter 95 % konfidensinterval S&T 2011 Sundhedsprofil 2010 Danskere med anden Etniske Danskere med anden Etniske etnisk baggrund danskere etnisk baggrund danskere 24,3 % 36,4 % 21,7 % 20,9 % /- 0,082 +/- 0,053 Temaet motion har i spørgeskemaet kun bestået af et enkelt spørgsmål, hvortil de samlede svar ser ud som følger: 8 Tabel 8 Sp. 40. Dyrker du motion? - Sæt kun ét kryds Ja, dagligt 18,2% Ja 3-4 gange om ugen 15,3% Cirka 1-2 gange om ugen 20,9% Sjældnere 23,7% Stort set aldrig 21,8% Det mest iøjnefaldende ved ovenstående er, at 45,5, hvilket er identisk med tallet fra S&T Ved en nærmere karakteristik af de 45,5 %, fremgår det, at gruppen er kendetegnet ved en overvægt af mænd, idet 51,4 % af samtlige mænd bekræfter at de eller dyrker motion, hvor tallet for kvinder er 41,3 %. Der ses ikke umiddelbart noget markant udslag i forhold til de forskellige aldersgrupper, dog er aldersgrupperne 50-64år og de 65+årige de mindst repræsenterede i motionskategorierne eller. Kigger man derimod på etnicitet, fremgår følgende: 8 Det skal her indskydes at der i spørgeskemaet ikke er medfulgt en nærmere beskrivelse/definition af hvad der menes 17

18 Tabel 9 Sp. 40. Dyrker du motion? - Sæt kun ét kryds Krydset med: Sp. 6. Hvad er din etniske oprindelse? Dansk Anden etnisk baggrund end dansk Ja, dagligt 19,8% 12,6% Ja 3-4 gange om ugen 15,7% 14,6% Cirka 1-2 gange om ugen 20,8% 21,4% Sjældnere 22,4% 28,2% Stort set aldrig 21,4% 23,3% I alt 100 % 100 % Som tabellen viser, bekræfter 51,5 % af gruppen bestående af personer med anden etnisk baggrund end dansk at tilhøre motionskategorierne eller, hvorimod de samme tal for etniske danskere er 43,8 %. Interessant her er at der er sket et fald i andelen med anden etnisk baggrund end dansk der motionerer eller i forhold til S&T 2008, hvor andelen i de to kategorier i alt var 5,3 pct. point højere. uligt at sammenligne med Sundhedsprofil Spørgsmålene vedrørende kost er i spørgeskemaet koncentreret til at omhandle hyppigheden af indtag i forhold til de 3 spisevarianter grøntsager, frugt og fisk. Den samlede oversigt for frugtindtaget er skitseret i tabellen nedenfor: Tabel 10 Sp. 41. Hvor ofte spiser du følgende? - Frugt - Sæt kun ét kryds i hver linie Dagligt 48,8% 3-4 gange om ugen 26,3% Cirka 1 gang om ugen 16,5% Sjældnere 7,5% Stort set aldrig 1,0% Som det fremgår udgør antallet af personer, der spiser frugt dagligt knap 49 %, hvilket er næsten 10 pct. point lavere end tallet i Til sammenligning hermed kan man i nedenstående figur se, at antallet af personer, der spiser frugt dagligt er steget i kommunen som helhed, således at andelen af daglige frugtspisere nu har en højere frekvens i kommunen end i boligområderne, hvilket forholdt sig omvendt i Baggrunden for denne tendens er uvist, dog kunne det tyde på, at diverse sundhedskampagner, der har været lanceret i perioden - haft en højere gennemslagskraft blandt befolkningen bosat uden for boligområderne. 18

19 Figur 2 Som det fremgik af S&T 2008 er der ligeledes i 2011 et markant højere frugtindtag blandt beboere med anden etnisk baggrund end dansk, idet 60,2 % heriblandt spiser frugt dagligt i modsætning til etnisk danske, hvor blot 44,8 % spiser frugt dagligt. På samme måder ses det, at mænd spiser langt mindre frugt end kvinder samt at den yngste aldersgruppe på år også er underrepræsenteret blandt daglige frugtspisere. Omkring indtag af grøntsager fremgår der ligeledes et mindre fald (2,9 pct. point) i gruppen, som dagligt spiser grøntsager i forhold til Omvendt ses der en mindre stigning (2,6 pct. point), hvis man sammenlægger kategorierne med -. Som det fremgår af nedenstående tabel er det 46 % af de adspurgte, som spiser grøntsager dagligt. Tabel 11 Sp. 41. Hvor ofte spiser du følgende? - Grøntsager - Sæt kun ét kryds i hver linie Dagligt 46,0% 3-4 gange om ugen 35,1% Cirka 1 gang om ugen 14,1% Sjældnere 3,7% Stort set aldrig 1,0% Ved grøntsager fremgår også et markant højere indtag blandt beboere med anden etnisk baggrund end dansk, idet 53 % heriblandt spiser grøntsager dagligt i modsætning til etnisk danske, hvor andelen er 43 %. Og igen ses det, at mænd spiser langt mindre grøntsager end kvinder samt at den yngste aldersgruppe på år ligeledes er underrepræsenteret i forhold til daglig indtag af grøntsager. 19

20 Den sidste kostvariant som er fisk, betegner også den mindst spiselige kategori blandt de adspurgte, som det ses af nedenstående tabel. Tabel 12 Sp. 41. Hvor ofte spiser du følgende? - Fisk - Sæt kun ét kryds i hver linie Dagligt 8,1% 3-4 gange om ugen 13,2% Cirka 1 gang om ugen 41,2% Sjældnere 29,4% Stort set aldrig 8,1% Som det fremgår, er andelen af personer, der spiser et mindre kvantum af fisk end det anbefalede (=1-2gange ugentligt) på 37,5 %. Dernæst er det en relativ stor andel, her 8,1 %, der stort set aldrig spiser fisk. Der ses en klar sammenhæng i forhold til fiskeindtag og alder, hvor hyppigheden af fiskeindtag synes at stige med alderen. Værst ser det ud for aldersgruppen år, hvor knap 46 % har et fiskeindtag inden for kategorierne: og. I 2008 var dette tal på 70 %. I forhold til etnicitet betegner gruppen af danskere med anden etnisk baggrund den mest positive tendens, idet 76,7 % spiser den anbefalede mængde, hvorimod kun godt 57,8 % af de etniske danskere spiser det anbefalede Kroniske sygdomme og stress Under følgende kategori skulle beboerne udelukkende svare på ét spørgsmål, hvortil den samlede fordeling af svar fremgår af nedenstående tabel. Tabel 13 Sp. 39. Lider du af én eller flere af følgende kroniske sygdomme? - Du må gerne sætte flere kryds Diabetes/sukkersyge 9,1% Astma/bronkitis 11,7% Hjertekarsygdomme 7,7% Kol/ rygerlunger 5,7% Knogleskørhed 6,9% Slidgigt 21,5% Angst eller depression 16,5% Anden psykisk lidelse 10,9% Nej, lider ikke af nogen af de nævnte sygdomme 46,7% Som det fremgår af tabellen svarer 46,7 % at de ikke lider af nogle af de nævnte sygdomme. Heraf er de to yngste aldersgrupper 18-24årige og 25-34årige klart overrepræsenteret, hvorimod andelen med kroniske lidelser er stigende i takt med alder for de sidste tre aldersgrupper. Af de oplistede 20

21 kroniske sygdomme er den klart hyppigste aldersrelaterede sygdom blandt svarpersonerne. Den modsatte tendens afspejler sig i forhold til personer, som lider af angst eller depression og, idet hyppigheden her er faldende i takt med stigende alder. Den største forekomst af angst eller depression findes hos aldersgruppen bestående af 25-34årige, hvor 25 % angiver at lide heraf. Omkring ses den største forekomst blandt de 25-34årige med godt 16 %. I tabel 14 nedenfor er forekomsten af slidgigt, astma, diabetes og vedvarende psykisk lidelser sammenlignet med resultaterne på hhv. kommune- og landsplansniveau fra Sundhedsprofil Som det fremgår, er der på nær ved slidgigt en markant højere forekomst af de skitserede lidelser i boligområderne end tilfældet på hhv. kommune- og landsplansniveau. Særligt i kategorien vedvarende psykiske lidelser, hvor andelen i herværende undersøgelse er fire gange højere end det kommunale gennemsnit. Og korrigeres der yderligere for usikkerhed vil det procentvise antal i boligområderne i kategorien vedvarende psykiske lidelser stadig være minimum tre gange større end det kommunale gennemsnit. Tabel 14 Kroniske sygdomme Slidgigt Antal respondenter 95 % konfidensinterval Diabetes Antal respondenter 95 % konfidensinterval Astma Antal respondenter 95 % konfidensinterval Vedvarende psykiske lidelser Antal respondenter 95 % konfidensinterval S&T 2011 Sønderborg Kommune Sundhedsprofil 2010 Landsplans- Gennemsnit ,5 % 21,1 % 19,7 % /-0,039 9,1 % 5,7 % 4,9 % /- 0,027 11,9 % 6,6 % 7,6 % /- 0,031 21,9 % 5,3 % 3,7 % /- 0,039 +/- 0,011 Ser man yderligere på forekomsten af hhv. slidgigt, astma, diabetes og vedvarende psykisk lidelser skitseret i forhold til etnicitet, ser det ud som følger: 21

22 Tabel 15 Kroniske sygdomme Astma/bronkit Antal respondenter 95 % konfidensinterval Diabetes Antal respondenter 95 % konfidensinterval Slidgigt Antal respondenter 95 % konfidensinterval Vedvarende psykiske lidelser Antal respondenter 95 % konfidensinterval S&T 2011 Landsplansniveau Sundhedsprofil 2010 Danskere med anden Etniske Danskere med anden Etniske etnisk baggrund Danskere etnisk baggrund danskere 9,0 % 12,8 % 10,0 % 7,5 % /- 0,055 +/- 0,036 11,0 % 8,6 % 7,2 % 4,8 % /- 0,060 +/- 0,031 20,0 % 22,0 % 14,0 % 20,1 % /- 0,076 +/- 0,045 25,9% 22,8 % 7,8 % 3,5 % /- 0,084 +/- 0,046 Et nyt parameter som indgår i herværende undersøgelse og som ikke indgik i S&T 2008 er oplevelsen af stress. Af nedenstående tabel fremgår det, at 21,2 % af beboerne har angivet at de enten ofte eller meget ofte har følt sig nervøs eller stresset inden for den seneste måned. Tabel Hvor ofte har du inden for den seneste måned følt dig nervøs eller stresset? (Sæt kun ét kryds) Meget ofte 9,4% Ofte 11,8% En gang imellem 37,6% Næsten aldrig 20,0% Aldrig 21,2% Umiddelbart fremgår der ikke de store forskelle i baggrundskarakteristika i forhold til alder, etnicitet og køn ved gruppen som oplever stress. Dog ses der en klar overvægt blandt gruppen af ledige/ aktivering, hvor 32,7 % angiver at de inden for seneste måned har følt sig nervøs eller stresset. Sammenlignes der yderligere med kommune- og landsplansniveau fremstår der jf. tabel 18 en klar overrepræsentation af personer, der angiver at opleve stress eller nervøsitet i herværende undersøgelse. Tabel 17 Nervøs eller stresset ofte + meget ofte S&T 2011 Sønderborg Kommune 2010 Region Syddanmark 2010 Landsplansgennemsnit ,2 % 13,6 % 12,8 % 12,6 % Antal respondenter % konfidensinterval +/- 0,039 22

23 Selvvurderet helbred generelt i forhold til psykisk og fysisk helbred. I den sidste kategori inden for de specifikke sundhedsspørgsmål, har beboerne på en skala fra 1 til 5 velbefindende. Skalaen er efterfølgende tolket således, at 1 og 2 er positive værdier, 3 er værdineutral (=hverken eller), og 4 og 5 er negative værdier. I nedenstående tabel fremgår den samlede oversigt over det selvvurderede fysiske helbred. Tabel 18 Sp. 42. Hvordan har du det generelt? (vurdér på en skala fra 1 til 5, hvor "1" er bedst og "5" er dårligst) - Fysisk - Sæt kun ét kryds i hver linie 1 24,6% 2 26,8% 3 29,2% 4 12,7% 5 6,8% Som det fremgår, vurderer størstedelen (51,4 %) deres fysiske helbred, som værende godt. Knap 30 % synes hverken eller og 19,5 % definerer sit fysiske helbred, som værende under middel. Den mest markante forskel her ses i forhold til køn, idet mændene er overrepræsenteret blandt gruppen med dårligt selvvurderet fysisk helbred. En mindre forskel ses også blandt danskere med anden etnisk baggrund, idet der her er 5,4 pct. point flere, som definerer sit fysiske helbred som værende under middel end tilfældet hos etniske danskere. I nedenstående tabel ses den samlede oversigt over det selvvurderede psykiske helbred. Tabel 19 Sp. 42. Hvordan har du det generelt? (vurdér på en skala fra 1 til 5, hvor "1" er bedst og "5" er dårligst) - Psykisk - Sæt kun ét kryds i hver linie 1 32,7% 2 26,7% 3 20,9% 4 10,6% 5 9,1% Her fremgår det, at størstedelen 59,4 % vurderer sit psykiske helbred, som værende godt. Dertil kommer, at knap 21 % synes hverken eller og 19,7 % definerer sit psykiske helbred, som værende under middel. Ved de sidstnævnte ses ingen mærkbare forskelle i forhold til køn. Derimod fremgår der en klar forskel de etniske grupper imellem, idet der blandt danskere af anden etnisk baggrund er 23

24 12,2 % flere, som vurderer sit psykiske helbred, som værende under middel. Ligeledes er der blandt gruppen af ledige/aktivering ikke mindre end 27,3 %, som definerer det psykiske helbred som værende under middel. Generelt fremgår det, at gruppen med selvvurderet helbred liggende under middel bliver mindre i takt med stigende alder. Selvom der således generelt set er langt flere med et godt selvvurderet helbred i forhold til gruppen med helbred under middel, er der i forhold til 2008 sket en lille tilbagegang i de samlede skalagennemsnit, som skitseret i nedenstående figur. Figur 3 Selvvurderet helbred - gennemsnitsanalyse 2008 og 2011 Psykisk helbred Fysisk helbred 2,37 2,21 2,5 2, I forhold til oplevelsen af uønsket ensomhed har i alt 7,4 % svaret, at de ofte oplever at være alene, hvor de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Derudover har 17 % svaret at de en gang imellem oplever at være alene, hvor de egentlig havde mest lyst til at være sammen med andre. Der ses ikke mærkbare forskelle i forhold til køn eller etnicitet, dog fremgår det, at hhv. den yngste aldersgruppe af 18-24årige og den ældste aldersgruppe af 65+årige har flest, der svarer at de ofte er uønsket alene. Sammenlignes forekomsten af uønsket ensomhed i S&T med niveauet for Sønderborg Kommune, ses det af nedenstående tabel, at forskellen ikke er så markant, som tilfældet var i På den ene side er andelen af uønsket ensomme blevet mindre i boligområderne, samtidig med at den omvendt er steget i kommunen som helhed. Tabel 20 Ofte uønsket ensomhed S&T 2011 Sønderborg Kommune 2010 Region Syddanmark 2010 Landsplansgennemsnit ,4 % 6,7 % 6,0 % 5,6 % Antal respondenter % konfidensinterval +/- 0,025 24

25 Sundhed før og nu S&T 2008 S&T 2011 Tabel 20. Før- og eftermåling Sundhedsindikatorer, Sundheds- og trivselsundersøgelse - S&T 2008 og 2011 Kroniske sygdomme S&T 2008 S&T 2011 Forskel pct. point Odds ratio** Lider af diabetes/ sukkersyge 8,7 % 9,1 % +0,4 1 - Astma/ bronkit 10,8 % 11,9 % +1,1 1,1 - Hjertekarsygdom 6,6 % 7,7 % +1,1 1,2 - KOL/ rygerlunger 3,5 % 5,7 % +2,2 1,6 - Knogleskørhed 4 % 6,9 % +2,9 1,8 - Slidgigt 19,7 % 21,5 % +1,8 1,1 - Angst eller depression 15 % 16,5 % +1,5 1,1 - Anden psykisk lidelse 8,4 % 10,9 % +2,5 1,3 Lider ikke af nogen af de nævnte sygdomme 49,9 46,7 % - 3,2 0,9 Sundhedsadfærd S&T 2008 S&T 2011 Forskel i pct. point Odds ratio*** Ryger dagligt 33,1 % 33,3 % +0,2 1 Daglige rygere som er motiveret for et rygestop 34,8 % 33,7 % - 1,1 0,9 Er holdt op med at ryge 20,5 % 24,2 % +3,7 1,2 Dyrker motion 1-2 gange om ugen eller mere 54,6 % 54,4 % - 0,2 1 Andel der ved en enkelt lejlighed eller flere har drukket 5 genstande eller derover*** 34,8 % 36,3 % +1,5 1,1 Andel som gerne vil nedsætte sit alkoholforbrug 13,8 % 5,9 % - 7,9* 0,4 Spiser frugt minimum 3-4 gange om ugen 77,6 % 75,1 % - 2,5 0,9 Spiser grøntsager minimum 3-4 gange om ugen 78,5 % 81,1 % +2,6 1,2 Spiser fisk minimum 1 gang om ugen 60,3 % 62,5 % +2,2 1,1 Forskel i pct. Selvvurderet helbred og ensomhed S&T 2008 S&T 2011 point Odds ratio*** Vurderer fysisk helbred som værende under middel 16,9 % 19,5 % +2,6 1,2 Vurderer psykisk helbred som værende under middel 16,6 % 19,7 % +3,1 1,2 uønsket alene 9,5 % 7,4 % - 2,1 0,8 *Forskellen er signifikant (p < 0,05) ** Odds- ratio med baselineår som referencegruppe (2008 = 1) - drikkere må antages at være højere Eks. odds-ratio: For hver gang 1 person i 2008 angav at have rygerlunger er der tilsvarende1,6 person, som vil angive det samme i

26 Som det fremgår ovenfor ses der ikke markante udsving fra og med førmålingen i 2008 og til og med eftermålingen i Den eneste signifikante forskel er, at der er færre i 2011, som ønsker at nedsætte sit alkoholforbrug i forhold til

27 Sundhed Sønderborg Kommune generelt og boligområderne Tabel 21. Perspektiv Sundhedsindikatorer, Sundheds- og trivselsundersøgelse - S&T 2011 og Sundhedsprofil 2010, Sønderborg Kommune Kroniske sygdomme Sønderborg Kommune 2010 S&T 2011 Forskel pct. point Lider af diabetes/ sukkersyge 5,7 % 9,1 % +3,4* - Astma/ bronkit 6,6 % 11,9 % +5,3* - Hjertekarsygdom 3,5 % 7,7 % +4,2* - KOL/ rygerlunger 4,6 % 5,7 % +1,1 - Knogleskørhed 2,8 % 6,9 % +4,1* - Slidgigt 21,1 % 21,5 % +0,4 - Vedvarende psykisk lidelse*** 5,3 % 21,9 % +16,6* Sønderborg Forskel i pct. Sundhedsadfærd Kommune 2010 S&T 2011 point Ryger dagligt 22,4 % 33,3 % +10,9* Daglige rygere som er motiveret for et rygestop 17,9 % 33,7 % +15,8* Dyrker motion 1-2 gange om ugen eller mere - 54,4 % - Andel der ved en enkelt lejlighed eller flere har drukket 5 genstande eller derover 23,2 % 36,3 % +13,1* Andel som gerne vil nedsætte sit alkoholforbrug 4,7 % 5,9 % +1,2 65,6 % 48,8 % - 16,8* Spiser grøntsager minimum 3-4 gange om ugen - 81,1 % - Spiser fisk minimum 1 gang om ugen 62,8 % 62,5 % - 0,3 Sønderborg Selvvurderet helbred og ensomhed Kommune 2010 S&T 2011 Forskel i pct. point Vurderer fysisk helbred som værende under middel 12,4 % 19,5 % +7,1* Vurderer psykisk helbred som værende under middel 13,7 % 19,7 % +6* 6,7 % 7,4 % +0,7 Sønderborg Stressindikator Kommune 2010 S&T 2011 Forskel i pct. point Andel der har svaret at de indenfor den sidste har følt sig nervøs eller stresset 13,6 % 21,2 % +7,6* *Forskellen er signifikant (p < 0,05) ** Odds- ratio med Sundhedsprofil 2010, Sønderborg Kommune som referencegruppe (Sønderborg Kommune = 1). Andelen er renset for personer, der måtte gå igen i flere kategorier. 27

28 Som det fremgår af sammenligningen ovenfor, er der i forhold til de adspurgte sundhedsindikatorer en række markante forskelle mellem de fem boligområder og kommunen generelt. I forhold til kroniske sygdomme er der signifikant flere i boligområderne, der angiver at lide af hhv. diabetes, astma, hjertekarsygdom, knogleskørhed og psykiske lidelser. I forhold til sundhedsadfærd er der i boligområderne signifikant flere der ryger dagligt og binge-drikker samt langt færre, der spiser frugt dagligt. Omvendt er der signifikant flere i boligområderne, som er motiveret for et rygestop i forhold til kommunen generelt. Omkring selvvurderet helbred er der i boligområderne signifikant flere, som vurderer sit helbred både fysisk og psykisk, som værende under middel. I forhold til stress er der signifikant flere i boligområderne, som inden for den seneste måned ofte og meget ofte har følt sig nervøs eller stresset. 28

29 4.2. Tryghed og kriminalitet Spørgsmålene i denne kategori tager udgangspunkt i 5 spørgsmål fordelt på de 3 undertemaer: Generel, faktuel og subjektiv tryghed Kriminalitet Generel, faktuel og subjektiv tryghed Det første spørgsmål beboerne her har svaret på, er et kort formuleret spørgsmål møntet på de enkelte beboeres oplevelse af den generelle tryghed i boligområdet. I svarkategorien har der kun kunnet svares i form af Tabel 22 Sp. 27. Føler du dig tryg i boligområdet? - Sæt kun ét kryds Ja 81,1% Nej 18,9% Størstedelen af beboerne, 81,1 % svarer således, at de er trygge i boligområdet, hvorimod de resterende 18,9 % ikke føler sig trygge i området. Af yderligere karakteristika kan nævnes, at kvinderne er lidt mindre trygge end mændene. Ser man nærmere på de fem boligområder, fremgår det af nedenstående tabel, at den generelle tryghed er højest i Kløver- Hvedemarken med hele 91,3 % af beboergruppen. Laveste grad af generel tryghed ses i Nørager med 69,3 %. Tabel 23 Sp. 27. Føler du dig tryg i boligområdet? - Sæt kun ét kryds Krydset med: Boligområde? Søstjernevej Nørager Stenbjergparken Jørgensgård Kløver/Hvedemarken I alt m.fl. Ja 80,7% 69,3% 72,1% 83,7% 91,3% 81,1% Nej 19,3% 30,7% 27,9% 16,3% 8,7% 18,9% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Sammenlignes niveauet med S&T 2008 fremgår der en generel stigning i den generelle tryghed for alle boligområder på 20,6 pct. point, hvilket svarer til en stigning på 34 %. Som det fremgår af 29

30 nedenstående figur har samtlige boligområder på nær Nørager opnået en stigning i den generelle tryghed fra 2008 og til Figur 4 Pct. Boligområdernes generelle tryghed Søstjernevej m.fl. Nørager Stenbjergparken Jørgensgård Kløver- Hvedemarken De største stigninger i den generelle tryghed ses i hhv. Kløver- Hvedemarken med 38,6 pct. point og Stenbjergparken med 29,1 pct. point. Herefter følger Jørgensgård med 13,7 pct. point og til sidst Søstjernevej m.fl. med 6,8 pct. point. Det er et kendetegn at områderne med mindst stigning i generel tryghed i forvejen lå på et forholdsvist højt tryghedsniveau i Et andet spørgsmål vedrører den subjektive tryghed, som beskriver en række utryghedsfaktorer, som ikke er direkte erfaret af beboeren, men som alligevel berører oplevelsen af den generelle områdetryghed. Som det fremgår af nedenstående tabel, fordeler beboernes oplevelse af den subjektive tryghed således: Tabel 24 Sp. 28. Er der noget i dit boligområde, der gør dig mindre tryg? - Du må gerne sætte flere kryds Bestemte grupper af mennesker 31,8% Bestemte personer, som du kender 7,2% Indbrud 37,3% Vold 18,7% Hærværk 38,8% Andet 9,2% Nej, føler mig altid tryg i boligområdet 38,1% 30

31 Svarpersonerne har her haft mulighed for at sætte flere kryds medmindre man har sat kryds i den nederste svarkategori, hvori 38,1 % har svaret, at de altid føler sig tryg i boligområdet. Blandt denne gruppe ses en overvægt af hhv. mænd og danskere af anden etnisk baggrund. Som det fremgår, er den største faktor for utryghed hærværk med 38,8 % af samtlige stemmer. Her fremgår de største udslag i hhv. Søstjernevej m.fl. med 46,9 % og Nørager med 38,4 %. Dernæst følger indbrud med 37,3 % i gennemsnit, og igen med størst udslag i hhv. Søstjernevej m.fl. med 43,2 % og Nørager med 37 %. Den tredje utryghedsfaktor findes i kategorien som udgøres af hele 31,8 % og denne gang ses det største udslag i hhv. Kløver- Hvedemarken med 42,2 % og Stenbjergparken med 34,3 %. For alle tre faktorer fremgår der en overvægt af etniske danskere. I forhold til 2008 er der sket et markant fald i den samlede subjektive utryghed, såvel som at andelen, der altid føler sig trygge i området er steget med 63 %. Figur 5 70 Boligområdernes subjektive utryghed Pct Bestemte grupper af mennesker Bestemte personer, som du kender Indbrud Vold Hærværk Andet Nej, føler mig altid tryg i boligområdet

32 For kategorierne utryghed for indbrud og utryghed for vold er det muligt at sammenligne den subjektive utryghed med nationale tal. 9 Som det fremgår af nedenstående figur er utrygheden i de fem boligområder på trods af positive tendenser stadig markant højere sammenlignet med det nationale niveau. Figur 6 Pct Utryghed ved hhv. indbrud og vold i de fem boligområder og Danmark generelt DK - generelt S&T Indbrud Vold På spørgsmålet om hvorvidt beboerne selv inden for et afgrænset tidsrum har været udsat for enten indbrud, vold, hærværk mv. den såkaldte faktuelle tryghed, ses det af følgende tabel, at 11,7 % personligt har været udsat for enten tyveri eller indbrud inden for en periode af 6 måneder. Dernæst fremgår det, at knap 11,2 % har været udsat for hærværk inden for de sidste 6 måneder. Modsat angiver 75,1 % af de adspurgte, at de ikke har været udsat for nogle af delene. Tabel 25 Sp. 29. Har du indenfor de sidste 6 måneder selv været udsat for nogle af følgende ting? - Du må gerne sætte flere kryds Tyveri/ indbrud 11,7% Trusler 5,9% Vold 1,7% Hærværk 11,2% Har ikke været udsat for nogen af delene 75,1% Kigger man nærmere på områderne, fremgår det at forekomsten af faktuel utryghed er geografisk afhængig af boligområde, hvor hhv. Nørager og Jørgensgård, som det ses af nedenstående tabel, har de højeste forekomster samlet set. 9 Trygfonden, Danskernes tryghed i krisens år - Tryghedsmåling 2011 s

33 Tabel 26 Sp. 29. Har du indenfor de sidste 6 måneder selv været udsat for nogle af følgende ting? - Du må gerne sætte flere kryds Krydset med: Boligområde? Søstjernevej Nørager Stenbjergparken Jørgensgård Kløver/- I alt m.fl. Hvedemarken Tyveri/ indbrud 16,0% 13,0% 4,5% 14,9% 10,9% 11,7% Trusler 2,5% 10,4% 6,0% 6,4% 5,1% 5,9% Vold 1,2% 2,6% 1,5% 2,1% 1,4% 1,7% Hærværk 7,4% 14,3% 10,4% 12,8% 11,6% 11,2% Har ikke været udsat for nogen af delene 79,0% 64,9% 82,1% 70,2% 76,8% 75,1% Som det fremgik ved den subjektive tryghed, ses der i forhold til 2008 ligeledes et markant fald ved den samlede faktuelle utryghed. Som det fremgår af nedenstående figur er andelen af beboere som har oplevet indbrud/tyveri i 2011 faldet med 20 pct. point, således at andelen nu blot udgør 1/3 af forekomsten i forhold til Ligeledes er oplevelsen af hærværk i 2011 næsten halveret i forhold til 2008, såvel som andelen af beboere, der ikke har været udsat for faktuel utryghed i 2011 er steget med 26 % sammenlignet med andelen af udsatte i Figur 7 Pct Boligområdernes faktuelle utryghed Tyveri/ indbrud Trusler Vold Hærværk Har ikke været udsat for nogen af delene Faldet i den faktuelle utryghed synes også at afspejle sig i tilliden til politiet. Som det fremgår af nedenstående figur er tilliden til politiet i 2011 steget med ikke mindre end 18,7 pct. point i forhold til 2008, hvilket svarer til en stigning på 34 %. Som figuren også viser, har andelen med tillid til 33

Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne

Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne Sundheds og trivselsundersøgelse i boligområderne Nørager Kløver- og Hvedemarken Stenbjergparken Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Jørgensgård Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel

Læs mere

Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September 2011 2

Tryghedsundersøgelse Stenbjergparken September 2011 2 TRYGHEDSUNDERSØGELSE EFTERMÅLING OG PERSPEKTIV 2008 2011 POA Stenbjergparken Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne Sønderborg Andelsboligforening og Sønderborg Kommune Udarbejdet

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, 2017 SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE I GRØNLAND, EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE GRØNLAND NUUK BEBYGGELSE MED POLITISTATION BEBYGGELSE UDEN POLITISTATION MARTS 2018 1 INDHOLD

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte

Seksuel chikane på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Seksuel chikane på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med seksuel chikane i arbejdslivet blandt STEM-ansatte Juni 2018 Seksuel chikane på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology,

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte

Mobning på arbejdspladsen. En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte Mobning på arbejdspladsen En undersøgelse af oplevelser med mobning blandt STEM-ansatte September 2018 Mobning på arbejdspladsen Resumé Inden for STEM (Science, Technology, Engineering & Math) var der

Læs mere

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Ensomhed blandt ældre

Ensomhed blandt ældre Ensomhed blandt ældre Af Nadja Hedegaard Andersen, k Dato: E-mail: 336 Side af 8 Formålet med dette analysenotat er at belyse ensomhed blandt gruppen af ældre (6+ år) i Danmark. Analysen bygger på data

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Arbejdstempo, bemanding og stress

Arbejdstempo, bemanding og stress 19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig

Læs mere

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018

Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 2018 INDLEDNING RIGSPOLITIET Politiets Tryghedsundersøgelse i Grønland i 18 En måling af trygheden og tilliden til politiet i: Hele Grønland Nuuk Bebyggelse med politistation Bebyggelse uden politistation Marts

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING HELBRED OG TRIVSEL TALPRÆSENTATION MED AFSÆT I UDVIKLINGEN Udviklingen 2010-2013-2017 indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed UDVIKLING I HELBRED OG TRIVSEL Udfordringsbilledet

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild

Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild Fase to af Borgerstilfredshedsundersøgelsen på Jobcenter Rebild 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Undersøgelsens resultater. 4 3. Vurdering af den telefoniske kommunikation..5 4. Vurdering

Læs mere

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm

Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm 18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE

POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE SYDSJÆLLAND POLITIETS TRYGHEDSUNDERSØGELSE EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER FEBRUAR 2018

Læs mere

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Sundheds- og Ældreudvalget 16-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 353 Offentligt Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande Udvikling blandt børn Der er få data på danske børn, som giver mulighed

Læs mere

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen Afrapportering Kommuneresultater: Spørgeskema med svarfordelinger Standardtabeller for et antal indikatorer

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Tryghedsundersøgelse P O A. Eftermåling og perspektiv Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej

Tryghedsundersøgelse P O A. Eftermåling og perspektiv Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Tryghedsundersøgelse Eftermåling og perspektiv 2008 2012 P O A Nørager og Søstjernevej, Søgræsvej, Koralvej og Konkylievej Netværkssekretariat for Sundhed og trivsel i boligområderne Sønderborg Andelsboligforening

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

UNDERSØGELSE AF. Naboskab og tryghed. i Vollsmose 2017

UNDERSØGELSE AF. Naboskab og tryghed. i Vollsmose 2017 UNDERSØGELSE AF Naboskab og tryghed i Vollsmose 2017 Indhold 1. Indledning...3 2. Opsummering af resultater... 7 3. Baggrundsspørgsmål...8 3.1 Aldersfordeling...8 3.2 Kønsfordeling...8 3.3 Samlivsforhold...9

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4.

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? Data for Skanderborg Kommune. Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 - Data for Kultur-, Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget Den 4. april 2018 Kort om undersøgelsen Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 : Indeholder oplysninger

Læs mere

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune

Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver anch@sdu.dk Region Syddanmark Lidt om undersøgelsen Hvordan har du det, 2017 Deltagere Alder: 16 år eller derover 58.800 inviteret i Region Syddanmark (312.349

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010

Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil 2010 GLADSAXE KOMMUNE Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 16.03.2011 Bilag 3. Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010 NOTAT Dato: 17.02.2011 Af: Annemette Bundgaard Gladsaxe Kommunes Sundhedsprofil

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018

Evaluering af arrangementet Åbne Seniormøder 2018 BBBBBBBBhghghgfhghgfhghg Evaluering af arrangementet Viden & Strategi 2018 1 Indledning og formål Ringkøbing-Skjern Kommune har for femte år i træk afholdt åbent seniormøde for alle borgere som er 65 år

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017

Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august

Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013

Opfølgende undersøgelse i Korskærparken 2013 Opfølgende undersøgelse i Fredericia Kommune Rapport Marts 2014 AARHUS COPENHAGEN NUUK OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLD 1. INDLEDNING 3 1.1 Læsevejledning 4 2. HOVEDRESULTATER 6 3. DATAINDSAMLING OG

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR Tryghed og holdning til politi og retssystem Danmark i forhold til andre europæiske lande. UNDERSØGELSENS MATERIALE I etableredes European Social Survey (ESS),

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland

Dårlig mental sundhed i Region Sjælland Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i

Læs mere

Nordstadt. Humlehøj. Engelsby

Nordstadt. Humlehøj. Engelsby OFFENTLIG TILLID OG LOKALDEMOKRATISK ENGAGEMENT PERSPEKTIVER FRA EN STIKPRØVEUNDERSØGELSE I FIRE BOLIGOMRÅDER I SØNDERBORG OG FLENSBORG 21 Nordstadt Humlehøj Engelsby Netværkssekretariat for Sundhed og

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017

Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen. Analyse, Viden & Strategi Efteråret 2017 Det gode liv Et uddrag af resultaterne fra borgerpanelsundersøgelsen Analyse, Viden & Strategi Efteråret 207 Baggrund og formål Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune vedtog i 204 politikken om det gode liv.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018 Markedsanalyse 10. januar 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse En stor del af danskerne

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Justitsministeriets Forskningskontor Rigspolitiet Københavns Universitet Det Kriminalpræventive Råd Udsathed for vold og andre former for kriminalitet Offerundersøgelserne 2005-2018. Hovedtal. 1 Indledning

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere