VINGESUSET ET BRAG AF EN FØDSELSDAGSFEST!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VINGESUSET ET BRAG AF EN FØDSELSDAGSFEST!"

Transkript

1 Tranegårdskolen Oktober 2013 VINGESUSET ET BRAG AF EN FØDSELSDAGSFEST!

2 INDHOLD Afgangsprøverne gik godt. Når man tænker efter, er der mange bidragsydere til det gode resultat, så jeg vil ikke begynde at remse op, men blot konstatere, at hvis vi vil, så er det en mulighed. Resurseallokeringsmodel 3 Skolebestyrelsen 3 Opstart i GFO en 4 Med GFO en på koloni 5 Folkeskolereformen 6 TEMA - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? 8 Fødselsdagsfest 11 Filmprojekt i 7.a 19 Bevægelse 20 Karakterer og mulighed for ungdomsuddannelse 22 Sponsorer 24 VINGESUSET Ansvarshavende redaktør: Torben Lind Opsætning: Jacob Rützou Vingesus logo: Pernille Jakobsen Forsidefoto: Øverst: Jacob Rützou Nederst: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund LINDS LEDER Vi er godt i gang igen. Efter en skøn sommer har det været dejligt at mødes med alle de mange mennesker, der er i og omkring Tranegård. Vi gik ind i sommerferien med bevidstheden om, at den nye folkeskolereform og arbejdstidsaftale skal implementeres i løbet af skoleåret. Mange af tingene gør vi allerede, så det vil ikke være den store omvæltning set som Tranegård, men nyt er der. Blot skal vi huske os selv og hinanden på, at vi allerede har en god skole, som vi er glade for, så vi ikke smider barnet ud med badevandet. Centralt i aftalen står, at aftalegrundlaget flyttes fra centrale aftaler til aftaler truffet mellem leder og medarbejder direkte. Det er nyt og kræver omtanke. Fødselsdagsfesten er netop overstået. Den gik godt takket være mange menneskers gode bidrag. Tak! Vi har ønsket os et samlende arrangement i årevis. Nu skete det og på bedste vis. Vi rykker også på udearealer. Det ser i skrivende stund ud til, at vi har fået bevilget penge til vores Lillegård af kommunalbestyrelsen. Det er vi meget glade for. Vi trænger også. Jeg glæder mig til fortsat at lave god skole sammen med jer. Sarah og Amaryllis byder velkommen til fest. 2

3 RESURSEALLOKERINGSMODEL Resurseallokeringsmodellen bestemmer, hvor mange penge skolen tildeles. Af Eliane Wexøe-Mikkelsen, næstformand i skolebestyrelsen I den gamle klassetildelingsmodel tabte Tranegård penge, fordi vi havde færre klasser og mange elever i klasserne. I den nye elevtildelingsmodel, 25/75, hvor de 25% udgør en fast del, og de 75% udgør en elevtalsvarialbel del, har Tranegård et mindre overskud, hvad vi også bør have, da vores klasser er helt fyldt op, vi har det yngste lærerværelse, og en resursetildelingsmodel bør være incitamentsbaseret. Modellen er ikke fuldt implementeret førend om 1-2 år, men allerede nu er der røster fremme om at ændre på modellen. Som skolebestyrelse er vi meget opmærksomme på, at der skal være en vis rimelighed i den økonomiske tildeling. Hvis en skole er oppe i fulde omdrejninger, bør den også have et overskud. BOS, vores politiske udvalg, har da også lovet os, at man politisk fastholder modellen, hvilket vi er glade for. UDEAREALER Kommunalbestyrelsen har besluttet at afsætte penge til Lillegård. Af Torben Lind Kvaliteten af vores udearealer er til at overse. Vi havde regnet med, at udearealerne var blevet bragt i orden, da skolen blev ombygget i Det skete som bekendt ikke. Skolebestyrelsen har derfor i en længere periode arbejdet hårdt på at afdække ønsker, beskrive projektet og søge penge. Nu ser det ud til, at der sker noget. Vi har fået afdækket ønskerne, projektet er beskrevet, tegningerne er tegnet og pengene er på vej. Vi har måttet ændre i vores projekt undervejs, så det nu er opdelt i moduler for på den måde at gøre det lettere at finansiere. Skolebestyrelsen har både forhandlet med diverse fonde og kommunalbestyrelsen, og kommunalbestyrelsen har besluttet at afsætte penge til vores Lillegård. Nu skal vi have byggetilladelserne på plads og ellers i gang. NY ØKONOMISK ADMINISTRATIV LEDER Vi har fået en ny økonomisk administrativ leder på kontoret. Hendes navn er Karin Strandbygaard. Vi er tre skoler, som deles om Karin, så Karin er her om onsdagen. Konklusionen må altså være, at hvis man politisk ønsker sig 2-sporede skoler, er det nødvendigt at fastholde 25/75 modellen. SKOLE- BESTYRELSEN PÅ TRANEGÅRD Formand Carsten Hornecker Næstformand Eliane Wexøe-Mikkelsen Jonas Herman Melchior Ann Irene Juel Jarlgaard Pia Samuelsen Schütze Anne Sophie Gottlieb Michael Christian Jørgensen 3

4 0. KLASSES OPSTART I GFO EN Nu er hverdagen så småt i gang med skolen om formiddagen og GFO en om eftermiddagen. Af Kim Bergquist Pedersen og Tina Isaksen, pædagoger i GFO en. Vi havde haft en rigtig god start inden første skoledag, og det var hurtigt børnene blev trygge ved at gå i GFO, og de var glade, når de gik hjem om eftermiddagen. Vi er startet op med de motoriske aktiviteter, så alle børnene kommer igennem det motoriske værksted én gang om ugen. I værkstedet vil børnene blive udfordret i motoriske lege, og vi vil lave øvelser, som styrker det enkelte barns selvtillid og samtidig øger barnets selvopfattelse og kropslige kompetencer. Der er bl.a. blevet arbejdet i GFO ens træværksted. Forreste række fra venstre: Filippa, Niklas, Julie, Julius og Frederik det, og om de har fået en ny kammerat at lege med. Som pædagogisk redskab bruger vi Fri for mobberi -kufferten, som flere sikkert kender fra Øvelse i det motoriske værksted. Fra venstre er det Filippa, Rosa, Laura og Sophia Johan, Tobias og Romeo klatrer i træer. Vi lægger vægt på at skabe fælles forståelse hos børn og voksne omkring regler og normer, når man færdes i motorik rummet med sine kammerater. Vi mener, det er vigtigt at sprede en positiv stemning, da det skal være en sjov og god oplevelse, når man er i motorikrummet. Vi holder også Trivselstime. I trivselstimen vil taler vi med børnene om, hvordan de har børnehaven. Denne er udviklet til klasse, hvor vi tager udgangspunkt i nogle billedplancher, og børnene vil høre historier og give hinanden massage, hvor vi vejleder dem 2 og 2 sammen. Børnene vil også få besøg af Bamse ven, som kan hjælpe hvis man er ked af det, føler sig alene eller ikke har nogen at lege med. 4

5 MED GFO EN PÅ KOLONI I sommerferien er der tradition for, at GFO en tager en uge på koloni, med de børn der har lyst. Af Ingrid og Camille, 4.B Kolonien var meget sjov! Vi lavede mange forskellige ting på kolonien. Vi var ret tit udenfor, men vores pigegruppe var også meget inde på værelset. Vi var i vandland og det var meget sjovt. Vi var også ude og finde rav. Vi var på ravmuseum. Vi hyggede os også meget. Hver morgen blev vi vækket ved ni-tiden. Så skulle vi tage tøj på og komme ud og spise morgenmad. Nogle gange kom man ud og løbe en lille tur. Det var ikke alle der ville løbe. Vi var meget i Fakta og købe det vi havde brug for. Vi så film om aftenen, indtil kl. ni. Der var mange der købte gaver til forældre og søskende. Huset vi sov i var rigtig stort og dejligt. Det var i en stor have, i haven var der en sandkasse, gynge og fodbold mål. Det var en rigtig god tur, og vi er sikre på at vi vil der hen igen. 5

6 FOLKESKOLEREFORMEN OG BETYDNINGEN FOR TRANEGÅRD Folkeskolereformen indeholder en række elementer, hvoraf nogle af dem allerede er kendte på Tranegård igennem en årrække. Af Torben Lind Tranegårdskolen har allerede mange af de elementer, der nævnes i folkeskolereformen. Vores timetal ligger allerede højt og vil ikke påvirkes væsentligt af den nye lovgivning. Især ligger vi højt fra klasse. Så når man fra politisk hold ønsker sig en længere, sammenhængende, afvekslende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter, så er vi allerede godt på vej. Fx har vi de sidste 4 år haft bevægelsestimer fra 5. klasse. De dækker klasse i skoleåret Vi har på lignende vis meget bevægelse via GFO-tiden. Dette er udviklet på organisk vis år for år siden 2008 og vil snart være implementeret på alle årgange. Vi har tilbud om lektiecafé. Alle børn på Tranegård har i en årrække kunne benytte sig af tilbuddet. Nu mangler vi bare, at det bliver udnyttet. Vi har eksperimenteret med formen ved at veksle mellem lærere og 3. G er fra Øregård Gymnasium. Vi har indført skak i matematik med en ekstra lektion fra klasse, kaldet skak-mat. Vi har fra skoleåret indført engelsk fra 1. klasse. Vi har et øget antal dansk og matematiktimer lagt parallelt fra i dansk og fra i matematik. Vi har øget indsatsen omkring naturfagene, hvilket rent teknisk ses ved, at vi har flyttet natur og tekniktimerne i skoledelen fra klasse til naturfagstimer i klasse. Vi har øget antallet af timer i biologi, geografi og fysik i klasse. Vi har ansat en naturvejleder i GFO en, så begejstringen og muligheden for at opleve hos de små fastholdes. Men der er selvfølgelig også masser af steder, hvor vi vil kunne udvikle os via den nye folkeskolereform. Timetallet især i indskolingen vil stige som følge af, at der lægges flere timer ind, men det vil nok ikke mærkes som den store forskel, da tiden før lå som GFO tid. På mellemtrinnet vil vi fx få tysk/ fransk fra 5. klasse, mens tilbuddet om lektiecafé på alle klassetrin vil blive yderligere udviklet. Ledelsen vil blive styrket. Vi vil få større fleksibilitet og mere frihed, og vi vil få mulighed for en mere fleksibel anvendelse af lærernes tid. Der vil komme klarere mål, mere efteruddannelse af lærerne, øget brug og integrering af it og vi vil få en uddannelsesparathedsvurdering i 8. kl. Desuden tales der om regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler. Alt sammen noget, vi vil glæde os til. FOKUSPUNKTER Folkeskolereformen har tre fokuspunkter til et fagligt løft af folkeskolen: En sammenhængende og aktiv skoledag med flere og bedre timer til undervisning og aktiviteter Understøttende timer med lærere og pædagoger skal give en mere afvekslende og spændende skoledag. Timerne skal bruges til at understøtte de faglige undervisningstimer bedst muligt og til bl.a. leg, bevægelse og lektiehjælp. Styrket efteruddannelse og anvendelse af viden om god undervisning Vi skal have efteruddannet vores personale og udvikle vores viden om god undervisning. Vi ved allerede meget om, hvad der virker i undervisningen. Nu skal vi have det implementeret. Klare mål for folkeskolens udvikling og mere lokal frihed Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis 6

7 PÆDAGOGER I SKOLEN - DERFOR! På Tranegård gør vi god brug af pædagoger, da pædagoger har en række kompetencer, som alene og sammen med lærerne understøtter god skole. 1. Pædagoger er relationseksperter 2. Pædagoger er brobyggere 3. Pædagoger understøtter social læring 4. Pædagoger udvikler dannelsen 5. Pædagoger har fokus på livsduelighed 6. Pædagoger står vagt om kreativiteten 7. Pædagoger forebygger og inkluderer Pædagoger bidrager til at skabe forudsætninger for elevernes læring og de legende og praktiske læringsaktiviteter i undervisningen. REFORMENS HOVEDTRÆK Et flertal i Folketinget har besluttet sig for at vedtage en reform af folkeskolen, men da der ikke er fuldstændig enighed om hele aftalen, gennemføres reformen i to trin, så en række af folkeskolereformens hovedelementer allerede kan træde i kraft i 2014, men først er fuldt implementeret 1. august 2016 efter næste folketingsvalg. Trin 1 Timestyringsmodellen med et minimumstimetal på timer for de fagopdelte timer herunder i fagene dansk, matematik og historie opretholdes, dog således at det obligatoriske minimumstimetal for eleverne bliver 28 timer for klassetrin, 30 timer for klassetrin og 33 timer for klassetrin, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Engelsk fra 1. klasse og tysk/fransk fra 5. klasse. Ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen til blandt andet idræt, motion og bevægelse svarende til 45 min. i gennemsnit om dagen. Pædagogernes ændrede rolle i skolen, herunder at pædagoger og andre medarbejdere kan varetage understøttende undervisningsopgaver alene med eleverne. I indskolingen kan pædagoguddannede varetage afgrænsede undervisningsopgaver inden for deres kompetence og de pågældendes kvalifikationer i øvrigt. Afbureaukratiseringsinitiativer, herunder ex lempelse af holddannelsesreglerne, timestyringsmodellen, præcisering af Fælles Mål. Mål om fuld kompetencedækning i Tid til faglig fordybelse og lektiehjælp bliver frem til næste folketingsvalg obligatorisk for skolerne at tilbyde, men et frivilligt tilbud for eleverne. Tiden til faglig fordybelse og lektiehjælp placeres om eftermiddagen i ydertimerne, således at det obligatoriske timetal for eleverne reduceres med to, tre og to timer om ugen i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen, hvis tilbuddet om faglig fordybelse og lektiehjælp fravælges. Tilbuddet om lektiehjælp kan til- og fravælges på daglig basis uden forudgående advisering. Trin 2 En skoleuge på timer hvor skolerne, bortset fra aftalen om motion/idræt hver dag, har frihed til at tilrettelægge skoledagen, så den både rummer fagopdelte timer, understøttende undervisning samt tid til faglig fordybelse og lektiehjælp. Obligatorisk tilbud om faglig fordybelse og lektiehjælp inden for skoletiden. Økonomi Der afsættes ressourcer til kommunerne og de øvrige initiativer som forudsat i aftalen fra Regeringen vil drøfte implementering og økonomi med KL. 7

8 Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? TEMA - HVAD KAN VI LÆRE AF KINA OG FINLAND? I dette nummer af Vingesuset ser jeg lidt på to af de lande, som lykkes bedre i Pisa-test, end vi gør, nemlig Finland og Kina. Jeg vil give nogle bud på, hvorfor de lykkes bedre, diskutere, hvad der kendetegner god undervisning og sammenligne med Danmark. Da jeg kender Kina bedst, vil hovedvægten ligge på Kina. Jeg lægger ud med Finland. Af Torben Lind Vi bliver ofte sammenlignet med Kina og Finland. De klarer sig godt i diverse prøver. Når så fjernsynet går på, og 9.z fra Århus er kørt agterud af Kina, I programmet 9z mod Kina, blev resultaterne i en dansk 9. klasse sammenlignet med tilsvarende resultater fra en kinesisk klasse. (tvtid.tv2.dk) kan vi forstå, at der er noget at arbejde med. Men det er ikke ligegyldigt, hvem man tager eksempel efter. Skal vi fx træne vores børn til test, vel vidende at kineserne formentlig er bedre til at være kinesere, end vi er? Nok ikke. Men vi kan godt finde eksempler på noget, vi kan tage ved lære af. Fra både Finland og Kina kan vi lære disciplin, respekt for lærerens autoritet og for læring, og at arbejde hårdt og målrettet. FINLAND KAN MEN DET KAN VI OGSÅ Den finske folkeskole har i de sidste mange år ligget i toppen i internationale tests både i læsning, matematik og naturfag. Det er en position vi andre med misundelse har kunnet se på, mens vi tænkte over, hvad der mon skulle til for at løfte vores faglighed. Oven i købet er finnernes skoledage mærkbart kortere end danskernes, udgifterne ca. 25 procent lavere, og de er bedre til at bryde den negative sociale arv. Hvad er det, den finske skole gør anderledes og rigtigt? Danmark bruger meget energi på at være et pædagogisk foregangsland med mange nye tiltag, nytænkning, forandringer, modige eksperimenter, som jo må føre til forbedringer? I modsætning til finsk tilbageholdende eftertænksomhed, som blokerer for det nye og det spændende. Desværre, set med danske øjne, er det finnerne, der leverer resultaterne. Den finske model er såre enkel, men enkel er ofte meget effektivt. Mens et kompliceret system med tiltag på tiltag ofte dækker over, at man grundlæggende har grebet det forkert an og avler komplikation på komplikation. 8

9 Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? Hvad er da»kernen«i den finske folkeskole? Nogle bud kunne være: Veluddannede lærere Gennemført undervisningsmateriale Korte, men effektive dage (og lang sommerferie!) God gratis skolemad Respekt for læreren, lærerens autoritet og læringen Struktur Fokus på kerneydelsen Opdragede børn I Danmark oplever lærerne mange steder ringe status og arbejdsforhold med dårlig disciplin, manglende tillid og opbakning fra elever, forældre og samfund. Det skal der ændres på. Den danske folkeskole skal have modet til at forstå, hvad folkeskolen egentlig skal handle om, og gøre det, der skal til, uden at lade som om vigtige ting ikke betyder noget. Det handler om at etablere den grundlæggende viden og færdigheder og evne til erkendelsesprocesser, hvorfra al videre specialisering diversitet er mulig. PISA PISA (Program for International Student Assessment) er et elevvurderingsprogram til måling af 15-åriges skolemæssige præstationer, som gør det muligt at sammenligne skolebørns præstationer og kundskaber over hele verden, med henblik på at forbedre og standardisere nuværende undervisningsmetoder. HVAD KAN VI LÆRE AF KINA? I artiklen om Kina vil jeg komme ind på en typisk skoledag i 3. klasse, læreren og lærerens situation herunder curriculum og lærercentreret undervisning. Så vil jeg fortælle lidt om eleverne og forældrene, vende inklusionen, klasseværelset og mulighederne efter skoletid. I forlængelse af indlægget om Kina, vil jeg diskutere nogle bud på årsagen til, at Danmark ligger efter Finland og Kina og referere til nyere undersøgelser gennemført i Danmark, Norge og Sverige. Vi kommer ikke uden om John Hatties anbefalinger. Det hele bliver afrundet i en konklusion. En skoledag Jeg kommer regelmæssigt i Kina, især i Shanghai, og når jeg har muligheden, besøger jeg skoler, fordi jeg er professionelt nysgerrig efter at forstå, hvad det er, kineserne kan, som vi måske kunne lære af, men med forståelse for at vi har et andet menneskesyn og tradition. Det er ikke mindst interessant set i lyset af, at Shanghai konstant klarer sig suverænt i PISA test, hvor Danmarks placeringer har været til at overse. Et af mine besøg gjaldt Shanghai Huangpu Luwan No. 1 Central Primary School, hvor jeg havde lejlighed til at observere undervisningen gennem flere hele dage i en 3. klasse. Dagen startede kl i skolegården, hvor alle klasserne stod klar til kinesisk morgengymnastik. Ingen kom for sent. Alle deltog. Friske efter morgengymnastikken fulgtes klassen med deres lærer ind i klasselokalet, hvor undervisningen startede præcist kl Det er altid læreren, der kommer først ind i klasselokalet. Eleverne fandt hurtigt og stille på plads. Klar til undervisning. De ca. 30 elever i klassen sad ved en- eller tomandsborde, alle med næsen mod læreren. Eleverne lyttede, læste og skrev. De talte kun, når de blev spurgt, og når de skulle arbejde sammen to og to eller fire og fire, og under sådanne gruppeorienterede arbejder var stemmelejet lavt. 9

10 Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? Lektionerne var på 45 minutter. Alle arbejdede intenst, og der var ingen uro eller elever, som var bagud. Var der noget, en elev ikke lige kunne finde ud af, hjalp en af kammeraterne ved siden af, eller man ventede tålmodigt til læreren kom forbi for at se elevernes arbejde. Af og til blev der lavet konkurrencer mellem to eller fire grupperinger af elever, og eleverne gik voldsomt op i dette, og de bedste blev belønnet med en stjerne på tavlen. Elevernes arbejder blev indsamlet til slut og de rettede arbejder blev uddelt i starten af næste lektion og hver lektion blev til sidst afsluttet med en hilsen, hvorefter eleverne ryddede op på bordene og gik stille ud. Efter timen var der frikvarter, og alle elever gik ud. Når det ringede ind, blev der stillet op i gården i rækker, der sammen med læreren gik op ad trapperne og ind i klasselokalerne. Morgengymnastik på kinesisk skole (chinadtr.wordpress.com) Læreren Læreren har en arbejdsuge på 45 timer, men alle underviser ikke lige meget. Der differentieres i både undervisningstid og forberedelsestid. Det afhænger ikke mindst af klassens alderstrin og faget. Lærere i de første seks skoleår underviser i maksimalt to fag, mens lærere i overbygningen og gymnasiet kun underviser i et fag. gaver og derfor underviser 18 lektioner om ugen ud af den 45 timers ugentlig arbejdstid. Jeg har ikke set en kinesisk lærer skælde ud. Tværtimod synes de at arbejde meget bevidst med et anerkendende sprog inkl. kropssprog, ligesom de docerer ros til eleverne, når de viser forståelse og fremgang. Hvis elever ikke kan svare på et I klassen satte eleverne sig hurtigt og stille ved deres pladser og var klar med det samme. Måske var der lidt lavmælt snak, men den stoppede med det samme, læreren gav signal til ro, hvor efter der blev undervist i fag fx kinesisk, matematik, engelsk, billedkunst, idræt osv. Midt på dagen var der en lang spisepause, hvor alle eleverne blev tilbudt et sundt måltid mad. Nogle af de elever, som boede tættest på, gik måske hjem og spiste. Stemningen i klassen var nærværende, positiv og venlig. Børnene var synligt glade og arbejdede gerne. Hver dag var der 8 lektioner incl. de sidste timer, som gerne var idræt og lektielæsning. Skoledagen sluttede kl En lærer i en kinesisk skole (cps299.wordpress.com) Lærere i kinesisk, matematik og engelsk (der undervises i engelsk fra 1. klasse) underviser 15 lektioner om ugen af de i alt 45 timer, de er på skolen om ugen. Resten af tiden sidder de i deres forberedelseslokaler og retter opgaver, opgør tests og vejleder elever individuelt eller i små grupper, samt forbereder den kommende lektion. Mens lærere i fx idræt og billedkunst har færre vurderings- og testopspørgsmål, opfordres sidekammeraterne til at hjælpe, og når svaret foreligger får alle involverede anerkendelse. Lærerne gør også et stort nummer ud af at vise elevernes opgaveløsninger frem. Det sker ved, at de lægges under et kamera på lærerens bord, og så projiceres opgaven op på Fortsættes på side 15 10

11 ET BRAG AF EN FØDSELSDAGSFEST! Fredag den 6. september 2013 holdt vi et brag af en fødselsdagsfest, hvor vi i fællesskabets tegn fejrede os selv og hinanden. Af Torben Lind Når det var en mulighed med så stort et arrangement, skyldes det kun, at mange gode mennesker havde budt sig til og arbejdet frivilligt over en lang periode. Som skole og som fæl- lesskab kan det ikke gøres op i penge, men det skal ikke afholde os fra at takke de mange, som gjorde det muligt. Vi har taget tilløb til arrangementet i et par år, men er hver gang veget tilbage ved udsigten til det store arbejde, der skulle lægges i det. Men i år skulle det være. Der blev nedsat et hårdtarbejdende festudvalg i Trane- fonden, som påtog sig denne kæmpe opgave. Med Tranefondens festudvalg og Eva-Marie Rosenlund Holst, Kim Andersen og undertegnede fra skolen var der blevet arbejdet med fødselsdagsfesten siden april. Der var blevet arbejdet med ideer, planlæg-ning, organisering, kommunikation, tilladelser, mad, oprydning, sponsorer og meget, meget mere. Fortsættes på de næste sider. Tranefondens festudvalg Steen Madsen Christine Benn Peter Hedberg Thomas Dam Michael Jørgensen Daniela Sonne Mikala Betak Faber Thomas Tranberg 11

12 Sponsorer Vi blev beriget med mange flotte sponsorater i form af både penge, gaver og sceneoptræden. Samlet set blev der doneret gaver til lotteriet for ca. Kr ,-. Dertil kommer hoppeborge, diverse maskiner til candy floss, slush ice & popcorn, musikken osv. Så der skal lyde en stor tak til vores sponsorer og dem, som fandt dem! Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund Fortsættes på de næste sider. Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund 12 Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund

13 Hvem fandt sponsorerne? En række personer havde arbejdet intenst på at indhente de pågældende sponsorkroner & sponsorgaver. Tak til forældrene på skolen: Kent Segerlund Thomas Dam Mikkel Bülow-Lehnsby Peter Møller Hansen Steen Madsen Mette Thorup Sørensen Pernille Wandel-Petersen Henriette Dybkær Rikke Gulstad Peter Hedberg Michael Jørgensen Daniela Sonne Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund 13 Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund

14 Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund Dagen derpå Tak til alle for en fantastisk fest og for bidrag, store som små! Jeg synes, det forløb over al forventning og blev til en festlig dag for alle. Børn og voksne hyggede sig på kryds og tværs, og alle tog fat, hvor der var brug for det. Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund Det kunne kun lade sig gøre, fordi I påtog Jer opgaven med at lave de mange skønne aktivitetsboder, som børnene med stor glæde og alvor deltog i. Allerede fra morgenstunden blev jeg mødt med forventningsfulde børn, som flød over i bemærkninger som: Jeg glæder mig sådan og Hvor bliver det sjovt. Også en stor tak for indsatsen til forældrene for at hjælpe til i aktivitets- og madboderne. Lidt glad har man da lov til at være, når man er på en skole, hvor det er muligt at lave sådan en fest, når så mange byder sig til. Og så blev det mandag Mange blev tilbage og hjalp med at rydde op efter festen. Vel nok den kedeligste tjans. Det meste var derfor på plads mandag, hvor vi klarede den sidste oprydning. Klasserne brugte den første lektion på oprydning, fejning og aftørring af borde. Foto: Fotodanmark.dk / Mikkel Grønlund 14 VI GØR DET IGEN TIL NÆSTE ÅR!

15 Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? Fortsat fra side 10 et lærred ved siden af tavlen, i billedkunst hænges arbejder op på væggene eller tavlen eller stilles på et bord. Læreren har ansvaret for undervisningen. Styringen af klassen falder naturligt og skal ikke diskuteres med eleverne, der retter sig efter lærerens anvisninger uden protest. Relationen til eleverne er positiv, ligefrem og anerkendende, men med en tydelig rollefordeling. Man er aldrig i tvivl om lærerens position eller mening. Altid tydelig, direkte og klar. Læreren har styringen og viser det, men på en lavmælt og naturlig måde. Timen er tydeligt struktureret. Målene er klare for eleverne, der allerede fra starten af oplyses om, hvad der skal foregå. Fagdidaktisk er de dygtige og veluddannede. Tydeligvis meget velforberedte. Lærerne samarbejde især med deres kollegaer i deres fagteam. Forældre ses i klassen, men forældrene holder sig i baggrunden, og de sætter aldrig spørgsmålstegn ved lærerens autoritet. Lærerne har i modsætning til de danske lærere en national læseplan (curriculum) og ét autoriseret lærebogssystem med dertil hørende powerpoints, opgaver og test at tilrettelægge undervisningen efter. I Danmark er der tradition for, at læreren selv sammenstykker sit undervisningsmateriale. Klassecentreret undervisning I Kina er undervisningen klassecentreret i modsætning til i Danmark, hvor undervisningen ofte er børnecentret, problembaseret og med tematisk tværfaglige tilgang siden 1960 erne. Den er præget af klare mål, struktur og en tydelig lærerstyring og forløber med en ro og lethed, som gør, at udnyttelsesgraden af undervisningen er meget effektiv. Eleverne En typisk dansk forestilling ville være at tro, at de kinesiske elever er bange for deres lærere og kede af at gå i skole. Men sådan er det ikke. De elever, jeg har mødt inkl. vores venners børn, møder gerne og glade i skole, men de møder også skolen, lærerne og undervisningen med stor respekt, for alle i Kina ved, at uddannelse er vejen til et godt liv. Alle familier i Kina kan huske, hvordan det var før og specielt under kulturrevolutionen, hvilket er en kolossal drivkraft, som nærmest kan beskrives som en sult. Det kunne være den samme respekt, som børn og forældre viser i Finland, der også for to mennneskealdre siden var et fattigt land. I kulturen ligger der derfor en høj indre motivation for at lære, og den støttes af lærerne. Eleverne er glade og frimodige, med mod på livet og fremtiden. Selvfølgelig kommer de til tiden, er velforberedte, deltager aktivt og engageret i timerne, hjælper hinanden, hører efter hvad læreren siger og retter sig efter lærerens anvisninger. Omgangstonen er respektfuld, anerkendende og ligefrem. I frikvartererne bliver der leget og grinet. Forældrene Forældrene opfatter skolen respektfuldt og positivt og bakker aktivt op om skolen både i og uden for skolen. Forældrene sørger for, at børnene er velforberedte, velbespiste, udhvilede og klar til undervisning, når de kommer. Der er heller ikke nogen tvivl om opbakningen i barnets møde med læreren og skolen. Forældrene overværer fra tid til anden undervisningen fra bageste række. Der er en stor opmærksomhed på at lykkes. Inklusion Den stramme lærerstyring, kombineret med respekten for lærerens autoritet og sikkert også fordi kinesiske forældre har bevaret evnen til at sætte grænser og sige nej, uden endeløse diskussioner med deres børn gør, at skolen lettere inkluderer mange af de børn, der bliver ekskluderet i Danmark. Faktisk ligner de faste rammer og den forudsigelighed, den kinesiske undervisning rummer, i meget høj grad den undervisning, der gives til børn med indlæringsvanskeligheder, samt normalbegavede børn med ADHD og autismespektrumforstyrrelser. Klasselokalet I klassen så der ordentligt ud. Klasseværelset var velholdt. Borde og stole stod på rækker. De var hverken ridsede, overmalede eller ødelagte. Papir og andet affald lå i skraldespanden. Materialer og bøger lå i reolen. Efter hver time blev der ryddet op. Alle eleverne var udstyret med en personlig ipad, som dog En undervisningslektion i dokumentaren 9z mod Kina. Bemærk tavlen bagerst i klassen, hvor elevernes resultater dokumenteres. (news.dk) 15

16 Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? skulle efterlades på skolen efter skoletid. Tingene blev behandlet med respekt. Forberedelse og feedback Hver lærer har en individuel arbejdsplads, hvor de dels forbereder sig, dels giver alle deres elever feedback. deltager i en mængde forskellige aktiviteter fx musik, sang, dans, arbejde med ler, tegning, maleri, videnskab, teknik, computerprogrammering med Lego osv. Efter skoletid Der findes ikke frivillige klubaktiviteter i Shanghai på samme måde som i Danmark. Men der er mange frivillige efter skole initiativer (extracurricular activities), som er meget populære. Der ligger en mængde Børnepaladser ud over hele byen, hvor tusindvis af børn hver dag, men især i weekenderne, Hverdagen i undervisningen Alle mødte til tiden, velforberedte og klar Opgaver blev afleveret til tiden og rettet med det samme Læreren havde en tydelig styring af klassen, var fagligt meget dygtig og relationen mellem lærer og elev var positiv Timerne var strukturerede, præget af stor aktivitet og tiden blev udnyttet 100 % effektivt Roligt og velorganiseret Målene var tydelige for eleverne Stemningen var positiv og anerkendende Omgangstonen var venlig, imødekommende og positiv Eleverne udviste respekt for læreren og læringen Forældrene påtager sig at opdrage, motivere og bakke skolen op Pædagogisk didaktisk Læseplansstyret (curriculum) Autoriseret lærebogssystem Klasseundervisning med hele klassen som centrum Fælles gennemgang Tegninger dekorerede væggen i det Børnepalads jeg besøgte. HVORFOR LIGGER DANMARK EFTER FINLAND OG KINA? Når danske lærere eller pressen taler om Kina, handler det primært om disciplin, konkurrencementalitet, terperi, udenadslære, lange arbejdsdage og styret undervisning og ikke om, hvad der måske virker eller kunne virke i Danmark. Man bruger mange kræfter på at forklare, hvorfor vi intet kan lære af Kina. Vi hører, at danske børn er mere forvente og forkælede, de diskuterer og kræver alt til forhandling. Og ikke at forglemme så er der en stor spredning i evner og 2-4 elever i hver klasse har enten specialundervisningsbehov, ADHD eller begge dele. Men ser man på de forskningsmæssige resultater, der er fremkommet gennem de sidste fem år, bliver vi måske nødt til at revidere vores opfattelse. Siden 1960 erne og til i dag er der sket nogle dramatiske ændringer i undervisningen i Danmark. Man er gået væk fra de aktiviteter, der havde hele klassen som centrum, og over til aktiviteter, der har de individuelle elever i centrum. De fælles gennemgange er blevet reduceret, og elevernes individuelle arbejde er blevet øget, og elever arbejder i dele af undervisningstiden med forskellige opgaver, tilpasset deres niveau og interesser. Resultatet er en større mobilitet i klasserne og en større uro, og en væsentlig del af eleverne sidder i perioder inaktive hen, mens de venter på, at læreren kommer forbi og fortæller dem, hvad de skal gøre. Mine nedslag Undersøgelser gennemført i Danmark, Norge og Sverige viser generelt: at en del lærere har svært ved at tage ledelsesopgaven på sig, hvorfor det i høj grad er klassens urolige elementer, der dominerer lektionerne at undervisningen i gennemsnit starter godt fem min. efter lektionen skulle begynde at andelen af undervisningstiden, hvor der foregår læring, højest er på 70 pct. og mange steder lavere at lærerne på grund af elevernes indbyrdes forstyrrelser eller manglende kon- 16

17 Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? centration af andre grunde skal forklare samme ting mange gange at mange elever hyggesnakker, når de skal arbejde sammen to og to, fordi mange elever har svært ved at koncentrere sig om opgaven at den børnecentrerede, individualiserede, problembaserede og tematisk orienterede undervisning har skabt nye problemer at fleksibel undervisning i stærkt varierede grupperinger på tværs af klasser viser, at andelen af svage elever stik mod intentionerne øges at den svage elevgruppe er blevet øget, mens andelen af stærke elever ikke er øget at den negative sociale arv er blevet øget at mange forveksler aktivitet med læring at den meget individualiserede undervisningsform betyder, at eleverne ofte ikke løftes ud af deres egen oplevelseshorisont de mangler lærerens bevidste problemsætning og problemløsning I den samme periode som man i Danmark gør op med enhedsskolen falder vores Pisa-resultater. Baggrunden ligger med helt overvældende sandsynlighed i den måde, hvorpå den børnecentrerede, individualiserede og tematisk orienterede undervisning gribes an på. Beviserne for dette finder man dels i det banebrydende arbejde, professor John Hattie fra New Zealand har lavet, hvor han har samlet stort set alle de undersøgelser, der er gennemført i verden, dels i den samlende litteraturanalyse, som Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning for nyligt har gennemført over emnet effektive skoler. John Hattie John Hattie finder, at det mest betydningsfulde i undervisningen er, at der ikke er forstyrrende adfærd, og at læreren formår et lede eleverne og aktiviteterne i klasserne. Herefter kommer den faglige kvalitet af lærernes undervisning fulgt af relationerne mellem lærer og elev, lærerens feedback til eleverne og de midler, læreren har til at opnå viden om elevernes individuelle præstationer. Ser man på undervisningsmetoder, er det vigtigste, at lærerne lærer eleverne at verbalisere deres læring (at de kan sætte ord på deres læringsproces), at de lærer meta-kognition (at de får en overordnet forståelse for emnefelter), at eleverne lærer at løse problemer, at de lærer studieteknikker, at man maksimerer den tid, der bruges på læring, og at læreren anvender direkte undervisning (en metode, hvor læreren starter med at sætte klare mål for lektionen, gennemfører en grundig gennemgang, giver eleverne opgaver, giver feedback på opgaveløsningen og runder det hele af med henblik på, hvad der skal ske i næste lektion). For lærerne gælder, at de udvikles ved Collaborative Learning, hvor lærerne coacher hinanden. Dansk Clearinghouse finder, at de effektive skolers undervisning er kendetegnet ved, at lærere og elever bruger megen tid på forberedelse og undervisning, at der er et godt disciplinært klima, at der er en klar målorientering, at der er gode relationer mellem elever og lærere samt mellem lærerne indbyrdes og eleverne indbyrdes, at der er sociale normer og værdier, der bidrager til et højt lærer- og elevengagement, og at lærerne har en god tilrettelæggelse af undervisningen og brug af undervisningsmetoder. Hertil kommer en god ledelsesmæssig anvendelse af lærernes ressourcer og en god pædagogisk ledelse. Sammenligner man undervisningen i Kina og de danske forskningsresultater med John Hatties og Dansk Clearingshouse s helt overordnede fund, bliver det klart, at kineserne pudsigt nok ligger tættere på anbefalingerne for god praksis, end vi gør i Danmark. Ligesom Finland med deres lidt gammeldags undervisning gør. Er løsningen at blive som Finland eller Kina? Nej, selvfølgelig ikke. Vi har vores egen historie, tradition og menneskesyn samt pædagogiske læringssyn. Men det ændrer ikke ved, at vi sagtens kan lære af andre og blive bedre. Af finnerne og kineserne kan vi lære nogle grundlæggende ting: Respekt for uddannelse og viden. Her må vi have forældrene med. Respekt for autoriteten. Læreren kan noget, eleven ikke kan. Respekt for arbejde. Den, der gør, lærer. Skolen udgør et fælles dannelsesprojekt for vore børn og unge, og den udgør grundlaget for al senere uddannelse. Skolen og dens arbejde skal 17

18 Tema - Hvad kan vi lære af Kina og Finland? derfor prioriteres højt: Alle skal møde udhvilede, forberedte og til tiden Dårligt sprog og adfærd skal stoppes Tiden skal anvendes effektivt Opmærksomhed på elevernes læringsfremskridt Undervisningen bygger på klassens fællesskab, og fællesskabet markeres klart, især i begyndelsen og i slutningen af en lektion, og eleverne støttes i at være ansvarlige over for hinanden Løbende test, som kan vise læreren, om eleverne faktisk har lært det, de har beskæftiget sig med i en periode Godt undervisningsmateriale Lærerne skal have de fornødne kompetencer: Ledelse, fagdidaktisk og relationelt Forældrene skal opdrage deres børn Elever under en opvisning på en kinesisk skole (hupfeld.dk) Konklusionen må være den, at vi kan blive klogere, hvis vi altså vil, og hvis vi arbejder sammen med forældrene om det. Jeg er helt sikker på, at vi vil opleve, at såvel elever som lærere bliver gladere og mere tilfredse i deres dagligdag og at vi faktisk kan nærme os den skole i verdensklasse, som vi fortjener Sværhedsgrad: Let Sværhedsgrad: Svær 18

19 SPÆNDENDE FILMPROJEKT I 7.A I 7.a havde de i august et filmprojekt, som havde kommunikation som fokusområde. Af Jonathan Dahl, Louise Døcker og Oliver Dyrby, 7.a Torsdag den 22/ havde vi et filmprojekt i vores klasse, der gik ud på at lave en reklamefilm til Call Me, som gik på at tale ordenligt. Det var et heldagsprojekt, som varede fra klokken Vi havde brugt op til 4 lektioner på at forberede projektet. Om morgenen kom Randolf Carlos Aabye for at introducere det professionelle udstyr, som vi skulle bruge resten af dagen. Vi var inddelt i 4 hold, og vi skulle hver lave en lille reklamefilm for Call Me på max sek. Det tager 3-4 timer til at få 40 gode sekunder i kassen. Det var Randolf Carlos Aabye, som underviste i at bruge professionelt filmudstyr Alle 4 hold havde en kameramand, lydmand, instruktør, runner, instruktørassistent og skuespillere. Vi var 5-7 på holdene, og derfor skulle vi hente skuespillere fra parallelklassen, Filmene både bliver lagt på Facebook, Youtube og på så vi skulle have tilladelse fra vores forældre til at medvirke. Det hele er en konkurrence, hvor man kan vinde op til kroner til klassekassen. Efter vi havde redigeret filmene, blev vores forældre inviteret til premieren samme dag. Det havde været en sjov, spændende og anderledes skoledag, selvom den var lang. PLUDSELIG VAR DER BALLONER OVER DET HELE... Det var lidt af en syn der mødte fotografen en eftermiddag i august. GFO en havde besøg af en ballonmand, og det var bestemt ikke små balloner han havde med. Der var balloner til alle, og instruktørerne hjalp villigt med at lave dem om til sjove dyr. 19

20 BEVÆGELSE PÅ TRANEGÅRD Vi har opereret med vores bevægelseskoncept de sidste 5 år. Nu har man på nationalt plan fået øjnene op for bevægelse. At Torben Lind Dermed er Tranegård gået hen og er blevet moderne. Ikke at tanken er ny. De sidste år har der været en viden om, at bevægelse er godt. Ikke bare for kroppen, men også for sindet. Hvem har ikke hørt om en sund sjæl i et sundt legeme. Projektets formål Når vi ser på bevægelse som projekt, handler det om mindst to bevægelsesaspekter, der skal indarbejdes i hele skoledagen. Det handler dels om mere bevægelse i alt, hvad vi foretager os, dels om at få pulsen op, hvilket hos os betyder høj puls i 20 minutter af en bevægelsestime på 45 minutter. Ifølge breddeudvalget, under kulturministeriet, bør børn og unge være fysisk aktive i minimum en time pr dag, alle ugens syv dage. Forebyggelseskommissionen foreslår 1 times fysisk aktivitet hver dag i skolen. For at øge motivationen hos børn og unge til at være fysisk aktive, er det vigtigt, at de allerede i en tidlig alder oplever glæden ved daglig motion. Der skal arbejdes med både holdninger og praktiske tiltag. Projektet understøtter alle Børne- og Ungepolitikens værdier Oplagt selvfølgelig, at Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre, men projektet vil også understøtte deres alsidige udvikling ved at inddrage kroppen i højere grad i deres hverdag. Mangfoldighed i børn og unges liv understøttes ved en oplevelse af forskellighed i oplevelser og tilgang til læring, og da projektet også vil kræve voksenengagement og voksen- Begrundelse for projektet Vi ønsker at bidrage til det gode liv og en bedre indlæring. Skolen er ikke bare et sted, hvor vi uddanner, vi danner også. Vi har et stort ansvar for elevernes alsidige udvikling. Skolen er kulturbærer, værdi- og holdningsskaber. Projektet er en mulighed for Tranegårdskolens elever for at opleve glæden ved bevægelse, forstå deres krop og blive klogere og sundere. Talrige undersøgelser viser, at sport og motion påvirker hjernen og intellektet og gør det nemmere at lære og forstå. Der er en klar sammenhæng mellem kondition og intelligens. Jo bedre kondition desto højere intelligens fx logisk intelligens, verbal intelligens, teknisk intelligens og hukommelseskapacitet. Jo mere veltrænet, man er, jo større er sandsynligheden for at ville tage en videregående uddannelse. En gang om året er der fælles bevægelse for hele skolen, nemlig til motionsdagen Samtidig har vi en forestilling om, at projektet har nogle sidegevinster. Påstand: Øget bevægelse og bedre kost vil på længere sigt give forbedringer ved indlæring i størrelsesorden %. Ved at flytte fokus fra noget det behandlende og helbredende til det aktivt medvirkende og forebyggende frigør vi resurser, energi og glæde. Det bliver mere livsbekræftende og glæden får en større plads for alle. Hvad kunne vi ellers sætte ind med, som vil kunne give den slags gevinster? deltagelse, uanset om det er ansatte eller børnenes forældre, vil de også få synlige og tydelige voksne. Holdningsdelen handler ikke mindst om at ville det gode liv og tage ansvar for det. Som sagt handler bevægelse både om bevægelse i alle aktiviteter og pulsen op. Vi har i dette projekt især haft fokus på pulsen op. Rent praktisk har vi valgt at starte med 5. klasserne det første år og lade det vokse organisk derfra (da vi startede, havde 4. klasserne svømning), da der er meget opdragelse, kultur og tradition forbundet med bevægelse. 20

21 Vores ambition er, at have bevægelse i 4 lektioner per uge 1 lektion per dag fra klasse i skoledelen. Den 5. dag har eleverne idræt i 2 lektioner. Mens GFO-en står for Vi er nået til at have implementeret bevægelse fra klasse. Hvordan lykkes vi så? Der er meget logistik forbundet med, at så mange børn skal have bevægelse hver dag. Det siger sig selv, at vi ikke kan lade alle børn starte i 1. lektion. Vi er derfor nødt til at sprede timerne ud over skemaet. Imidlertid er der ikke plads nok hos os selv. Derfor har vi i år forsøgt at finde løsninger uden for skolen. Bevægelse behøver jo ikke være i Gersonhallen, men kan være dans, roning, terrænløb osv. alle mulige andre steder. Vores erfaring viser, at det har været en stor omvæltning at indføre bevægelse, især logistik og indhold er en udfordring, men vi får bedre og bedre styr på det, så vi er fulde af tiltro til, at vi nok skal lykkes med det sidste også. Vi mener bevægelsestanken er god, men er opmærksomme på, at der er plads til forbedring, så derfor har vi stadig meget brug Fra motionsdagen 2012 for jer forældres opbakning. Selvom der er pletter i konstruktionen, behøver I ikke nødvendigvis bekræfte jeres børn i det. Jeres opbakning er som altid afgørende. IDRÆTSDAG PÅ ØREGÅRD FOR 8. KLASSE Før sommerferien deltog vores nuværende 9. klasser i en fælles idrætsdag på Øregård Gymnasum, med tilsvarende årgang fra Maglegårdskolen. Det var en festlig dag, hvor der blev prøvet kræfter med flere atletik- og bolddiscipliner, på et højere niveau end mange er vant til. Særligt udforende var den mere end 20 meter lange airtrack, men som billedet nederst til højre viser, så blev der også her vist eksempler på højt niveau. 21

22 KARAKTERER OG MULIGHED FOR UNGDOMSUDDANNELSE Årets resultatrapport er på vej, og dermed er vi i gang med at samle op på årets resultater, hvilket ikke mindst handler om afgangsprøverne og de karakterer, eleverne har opnået. Af Torben Lind, samt Orla Borg, Jyllandsposten, På Tranegård er vi ikke bange for at sige, at karakterer betyder noget, og at årets resultater altid er en anledning til opmærksomhed. Hvad gik godt, og hvad gik dårligt? Det er der ikke noget nyt i. I den forståelse har vi også via frikommuneforsøget søgt og fået lov til at give karakterer fra 6. klasse. Interessant er det imidlertid, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har undersøgt en række faktorers betydning for elevernes valg af ungdomsuddannelse. Analysen viser, at gode karakterer er en helt afgørende faktor, når det gælder elevernes chance for at få en ungdomsuddannelse uanset hvilke sociale forhold børnene kommer fra. Følgende er uddrag af en artikel, bragt i Jyllandsposten den 12. august 2013: Når forældre i dag sender deres børn af sted til første skoledag efter ferien, skal de puffe godt på, for at deres børn kommer ud af skolen med gode karakterer. For en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at gode karakterer er en helt afgørende faktor, når det gælder elevernes chance for at få en ungdomsuddannelse uanset hvilke sociale forhold børnene kommer fra. Analysen viser, at hvis en pige i 9. klasse kan arbejde sig op på et karaktergennemsnit på mellem 9 og 10 efter den gamle karakterskala ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, så øger hun sine muligheder for at gå videre på en ungdomsuddannelse med næsten 13 procentpoint. Til sammenligning øger det kun hendes muligheder med knap tre procentpoint, at hendes forældre har en høj indkomst, eller med godt et procentpoint, at hun går i en privatskole frem for en kommuneskole. Tilsvarende vil en dreng, der i 9. klasse opnår et karaktergennemsnit på mellem 9 og 10, øge sine chancer for at få en ungdomsuddannelse med knap 16 procentpoint, hvilket også ligger langt over betydningen af faktorer som forældrenes indkomst og uddannelse. Kilde: Jyllands-posten.dk 40 faktorer undersøgt Tallene fremkommer ved, at AE har undersøgt uddannelsesforholdene for alle de ca unge, der var 25 år ved årsskiftet mellem 2011 og Ud af dem havde 23 pct. ikke fået en ungdomsuddannelse. AE har målt i alt 40 forskellige faktorer hos de unge fra forældrenes indkomst, uddannelse, boligform og civilstand til børnenes opvækst, skolegang og eventuelle sociale problemer. Målet var at udpege de faktorer, der henholdsvis støtter eller svækker muligheden for at få en ungdomsuddannelse. Analysen konkluderer overordnet, at unge fra vanskelige sociale forhold har tre gange så dårlige odds for at få en ungdomsuddannelse sammenlignet med unge med en stærk baggrund. De konkrete tal skærer den 22

23 sociale slagside ud i pap. Imidlertid går analysen i sin konkrete gennemgang af en hel årgang 25-årige ud fra 40 målbare faktorer et skridt videre og fastslår, hvilke konkrete faktorer, der isoleret set er med til at forbedre unges muligheder for at få en ungdomsuddannelse. Og her viser det sig, at de gode karakterer i skolen skiller sig tydeligt ud. Senioranalytiker Mie Dalskov Pihl fra AE siger:»det er påfaldende at se, hvor stor effekt gode resultater i folkeskolen i dansk og matematik har. Alene ved at styrke de unges faglighed kan man forbedre deres mulighed for at få en ungdomsuddannelse, uanset den unges baggrund. Sagt på en anden måde kan man ved at hjælpe de unge til gode resultater i dansk og matematik til en vis grad kompensere for eksempelvis sociale forhold.«hun opfordrer skolerne til at tage analysens konklusioner til sig og fokusere på at forbedre elevernes faglighed i folkeskolen, især i dansk og matematik.»hvis forældre og lærere skulle stå på den første skoledag og spørge sig selv, hvordan de bedst forøger børnenes muligheder for at klare sig så godt, at de kan få en ungdomsuddannelse, er svaret, at det mest effektive redskab er at klare sig så godt i skolen, at de får høje karakterer,«siger Mie Dalskov Pihl. Hendes vurdering støttes af professor Anders Holm fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, som har forsket i forhold vedrørende den sociale arv.»karaktererne er den enkeltfaktor, som betyder mest for, om en elev fra folkeskolen kommer videre i uddannelsessystemet. Kilde: Jyllands-posten.dk Hvis man skal øge et barns chancer for at få en ungdomsuddannelse, så er det mest enkle og effektive redskab at forbedre elevens kognitive færdigheder. Det er også enklere at skrue på den knap, end det er at skrue på de knapper, der har at gøre med elevens socioøkonomiske forhold.«23

24 IT STRATEGY AND SOLUTIONS HELLERUP ACADEMY TAK TIL ALLE SPONSORERNE - I GØR EN FORSKEL!

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE

NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet!

Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Grønvangskolen den 24.06.14 Kære elever og forældre i fase 2/mellemtrinnet! Sommerferien nærmer sig med hastige skridt. I år er det ikke blot et nyt skoleår, som afsluttes. Med den nye folkeskolereform

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014

Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus

Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Folkeskolereformen implementering i Thorsager Skole og Børnehus Til august tager vi hul på en ny skoledag. Vi har gennem det sidste lille års tid drøftet, hvordan vi vil omsætte de mange elementer i reformen

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj 1 Indskoling aug. 2014 Dagsorden & velkomst kl.17.00 Fællessang (5 min.) Præsentation en tak, lidt historik og forventninger til i dag (15 min.) Folkeskolereformen, det kommunale grundlag (5 min.) Den

Læs mere

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:

Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen: Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox.

Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid. Skole- og dagtilbudsafdelingen Juni 2014 Billeder:Colourbox. Arbejdsgruppe 8: - Fleksibel anvendelse af medarbejdernes arbejdstid Juni 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune

Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning

HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Nyhedsbrev om Folkeskolereformen hvad sker der på Dragør Skole Den nationale Folkeskolereform Dragør kommunes sigtelinjer for Dragør kommunes skolevæsen indgår fint i den nye nationale skolereform, der

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark

Skolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye

Læs mere

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014

Fyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Information omkring næste skoleår

Information omkring næste skoleår Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Nyhedsbrev. Juni 2011

Nyhedsbrev. Juni 2011 Kære elever, forældre og medarbejdere. Endnu et skoleår er ved at være slut, og eleverne kan i år se frem til hele 7 ugers sommerferie. I Horsens Kommune har politikerne taget vidtrækkende beslutninger

Læs mere