Den blokskiftende vælger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den blokskiftende vælger"

Transkript

1 Den blokskiftende vælger - En ny tilgang til studiet af ustabil vælgeradfærd Dea Cecilie Forchhammer & Lin Krarup Vejleder: Carina Saxlund Bischoff Marts 2010 Institut for Statskundskab Københavns Universitet

2 Abstract( Sincetheunstable1970svolatilevotershavebeeninfocusbothinaDanishand inaninternationalcontext.indenmarkthelandslideelectionof1973marked thebeginningofaperiodwithgreatvolatility.thetendencyhaspersisted,and todaythedanishparliamentaryelectionsarestillcharacterisedbythegroupof unstablevoterscausingtensiononelectionnights. Intheliteratureonelectoralbehaviourtheunstablevotershave mostoftenbeenviewedasasingulargroup.yet,bydoingsoitisourbeliefthat ithasbeenignoredthatthegroupofunstablevotersareinfacttwogroups:one groupconsistingofpeoplechangingpartyandonegroupconsistingofpeople notonlychangingparty,butalsochangingpoliticalbloc.thispuzzlesusbecause eventhoughitisoflimitedsizethegroupofblocchangersplaysanimportant partindeterminingtheoutcomeoftheelection.furthermore,fromour perspectivethereisadifferencebetweenchangingpartieswithinthesame coalitionandchangingtoapartyinoppositiontothepreviousparty.withthree parliamentaryelectionsasastartingpoint,wehavesoughttouncoverthe factorsinfluencingthegroupofdanishvoterschangingpoliticalblocs,andhow thisgroupdiffersfromotherunstablevoters. Fromthethreemainperspectivesintheoriesonelectoral behaviour;thesociological,thesocialpsychological,andthetheoryofrational votingincombinationwithearlierempiricalstudies,weextractanumberof hypothesesaboutpossibleinfluencingfactors.startingofffromthese hypotheses,andbyusingamultivariatebinarylogisticalregression,weareable tofindanumberoffactorsinfluencingvoterschangingpoliticalblocs.the analysesshowthatage,thelevelofenthusiasmaboutvotingontheparty, identificationwiththeparty,understandingoftheideologicaldifferences betweentheparties,andwhethervotersthinkitmakesadifferencewhich governmentalalternativewins,areconsistentlyinfluencingfactorsforallthe elections.thelevelofpoliticalknowledge,partymembership,educationallevel, evaluationofthecompetenceofthegovernment,politicalselfjesteem,party leadereffectandtrustinpoliticiansontheotherhand,areonlyinfluential factorsatspecificelections.itthusseemsthatthelatterfactorsareimportantat specificelections,butarenotimportantforthevoterschangingblocingeneral. Theanalysesalsosupportourtheoryabouttheblocchangersbeing differentfromotherunstablevoters.ananalysisoftheblocchangersversusthe partychangersshows,thatdespitesomecommontraits,thetwogroupsdiffer onanumberoffactors.especiallytheunderstandingoftheideological differencesbetweentheparties,thelevelofenthusiasmaboutvotingonthe partyandtheeducationallevelinfluencethetwogroupsdifferently.thisfinding hasimplicationsforthestudiesonelectoralbehaviour.ourfinalanalysisshows thatfactorsinfluencingblocchangersandpartychangersdifferentlycan disappearorbecomemisleadingwhenallunstablevotersaretreatedasone homogeneousgroup.forinstance,ourresultsshowthatatoneelectionalower

3 levelofeducationincreasestheprobabilityofachangeofbloc,whereasthishas theoppositeeffectforchangersofparty.theprobabilityofachangeofpartyis thusincreasedwithahigherlevelofeducation.whentreatedasonegroup,the effectofeducationdisappearsastheopposingeffectsarebalancedout.this meansthatifyoucontinuechoosingtostudytheunstablevotersasone homogeneousgroup,youriskmissingimportantfactorsandthereforeendup withmisleadingresults.futurestudiesshouldthereforeconsiderthatifthetwo groupsofvolatilevotersarenotstudiedseparately,ithasconsequencesforthe conclusionsthatcanbedrawn.thisisespeciallyrelevantiftheincreasing depolarisationofthepartysystemresultsinahighernumberofblocchangers.

4 1.(Indledning( ( ( ( ( 1( 1.1(Problemformulering( ( ( ( 4( 1.2(Begrebsafklaring( ( ( ( 5( 1.3(Ustabilitetens(teoretiske(afsæt( ( ( 6( 1.4(Konsekvenser(ved(ustabiliteten(( ( ( 8( 1.5(Specialet(opbygning( ( ( ( 10( ( 2.(Teori(og(tidligere(forskning( ( ( 12( ( 2.1(Sociologiske(vælgeradfærdsteorier( ( ( 14( 2.2(Socialpsykologiske(vælgeradfærdsteorier( ( 21( 2.3(Rationelle(vælgeradfærdsteorier( ( ( 29( 2.4(Opsummering( ( ( ( 40( ( 3.(Data(og(Metode( ( ( ( 42( 3.1(Data( ( ( ( ( 43( 3.1.2(Dataindsamling( ( ( ( 43( 3.1.3(Repræsentativitet( ( ( ( 44( 3.1.4(Erindringsoplysninger( ( ( ( 45( 3.1.5(Opsummerende(om(datamaterialet( ( 46( 3.2(Metode( ( ( ( ( 47( 3.2.1(Logistisk(regressionsanalyse( ( ( 47( ( 3.2.2(Forudsætninger(for(logistisk(regressionsanalyse( 47( ( 3.2.3(Anvendte(statistiske(mål( ( ( 49( 3.2.4(Clusteranalyse( ( ( ( 50( ( 4.(Operationalisering(og(analysedesign( ( ( 51( 4.1(Udvidet(begrebsdefinition( ( ( 51( 4.2(Analysedesign( ( ( ( 55( 4.3(Behandling(af(nonkategoriske(svar( ( ( 57( 4.4(Brug(af(sammensatte(mål( ( ( 58( 4.5(Hypoteseoperationalisering( ( ( 59(

5 4.5.1(Socioøkonomiske(baggrundsvariable( ( 60( 4.5.2(Politisk(involvering(og(politiske(budskaber( ( 60( 4.5.3(Politisk(lederskab( ( ( ( 63( 4.5.4(Ideologisk(bredde( ( ( ( 63( 4.5.5(Kompetencevurdering((( ( ( 64( 4.5.6(Nypolitiske(emner( ( ( ( 65( 4.5.7(Tillid(til(politikerne( ( ( ( 65( ( 5.(Analyse( ( ( ( ( 67( 5.1(Socioøkonomiske(baggrundsvariable( ( 73( 5.2(Politisk(involvering(og(politiske(budskaber( ( 81( 4.3(Politisk(lederskab( ( ( ( 88( 4.4(Ideologisk(bredde( ( ( ( 91( 4.5(Kompetencevurdering(( ( ( ( 95( 4.6(Nypolitiske(emner( ( ( ( 98( 4.7(Tillid(til(politikerne( ( ( ( 101( ( 6.(Opsummering(og(diskussion(af(analyse( ( 104( 6.1(Hvad(påvirker(blokskifterne( ( ( 104( 6.2(Hvad(adskiller(blokskiftere(og(partiskiftere( ( 106( 6.3(De(vigtigste(faktorers(betydning(( ( ( 106( 6.4(Studier(af(vælgeradfærd( ( ( ( 108( 6.5(Teoriernes(forklaringskraft( ( ( 111( 6.6(Typer(af(blokskiftere( ( ( ( 113( ( 7.(Konklusion( ( ( ( ( 116( ( ( 8.(Litteratur( ( ( ( ( 121( ( 9.(Bilag(( ( ( ( ( 137( (

6

7 1.(Indledning I et land som Danmark, hvor regeringsmagten typisk baserer sig på spinkle flertal,afgøresvalgeneofteved,atnoglefåprocentafvælgerneflyttersigfraen politisk blok til en anden 1. Når valgresultaterne opgøres, og regeringsmagten tildeles,kandevælgeresomharskiftetfradenenetildenandenpolitiskeblok dermed have haft afgørende betydning herfor. Dette var tilfældet ved valget i 2001,hvor8,5pct.afvælgernebevægedesigfrarødtilblåblok,hvilketførtetil etstemmemæssigthøjreskredogennyregering.veddetforegåendevalgi1998 vistevalgresultaterneumiddelbart,atkungodt1pct.afvælgerneskiftedeblok, og samme tendens gjorde sig gældende ved valget i Under denne tilsyneladendestilleståendeoverfladeerderdogenundergrundmedstørreuro. Dererikkeergrundtilatbagatellisereantalletafblokskiftere,barefordidetikke er synligt i de officielle statistikker. Langt flere vælgere skifter nemlig blok end resultatetviser,idetkundesamledevandringerkanregistreresher. Når man ser nærmere på valgene, kan det konstateres, at blokskiftende vælgereudgørenrelativstorandelafdetsamledevælgerkorps.sermanpåde senestedanskevalg 2,kandetkonstateres,at9pct.afvælgerneskiftedebloki 1998(Nielsen1999:54).Ved2001Jvalgetskiftede14pct.overmidten(Nielsen& RisbjergThomsen2003:63),mensniveauetved2005Jvalgetigenvarlidtlavere, 1Denspecifikkedefinitionafblok,somvilblivebenyttetispecialetvilblivegennemgåeti nedenforunderbegrebsafklaring,samtmereindgåendeioperationaliseringsafsnittet. 2Herhenvisestil1998,2001og2005,dadatafra2007Cvalgetendnuikkeeroffentliggjort. 1

8 idet blokskifterne her udgjorde 9 pct. af vælgerne (Møller Hansen et al. 2007: 68).Herafkandetudledes,atdeblokskiftendevælgereudgørenikkeuvæsentlig delafdetdanskevælgerkorps,ogatdepotentieltkanafgørededanskevalg. Alligevel er det en gruppe, som vælgeradfærdsforskningen indtil nu ikke harbeskæftigetsiggrundigtmed.mensforskningenimangeårintenstharfulgt denustabilevælger,somskifterpartifravalgtilvalg,hardetspecifikkefokuspå vælgeren, der skifter imellem de politiske blokke, endnu ikke opnået samme plads i litteraturen. I stedet er blokskifterjgruppen, både i international og national forskning, blevet opfattet som en del af partiskifterjgruppen, som samletergåetunderbetegnelsenustabileellervolatilevælgere 3.Dettekanien danskkonteksthistoriskforklaresved,atblokpolitik,somviserdetidag,eret relativt nyt fænomen, hvorfor de klare skillelinjer mellem blokkene ikke eksisterede,somdegøridag.menmeddennyligepolitiskeudviklingmenervi, manbørgenovervejedennetilgang. Det stigende fokus på vælgervandringer og ustabilitet tog i Danmark sit udgangspunktidetsåkaldtejordskredsvalg.dadanskerneidecember1973giktil valgurnerneforatsættedereskryds,vardeformentligtikkeklarover,atdevari gangmedatskrivedanmarkshistorie.menvalgetvistesigatværeetusædvanligt valg, hvor vælgerne skiftede parti som aldrig før. 44 pct. af vælgerne skiftede parti mod kun 17 pct. ved det forrige valg. Dermed symboliserer valget i 1973 startenpåenperiode,hvorvælgervandringerogpartiskiftblevmerereglenend undtagelsen. 3Voresomfattendelitteraturgennemgangharikkegivetosvidenomnogentilbundsgående undersøgelser,deralenefokusererpåblokskifterneidendanskelitteratur.ligeledestyder dethellerikkepå,atdeninternationalelitteraturbyderpåensådan,menviafviserdogikke, at det kan være tilfældet. Bartolini & Mair (1990) berører den specifikke gruppe af blokskiftere qua deres omtale af block volatility, men behandler kun gruppen på et systemiskplan. 2

9 Figur1.1:illustrationafbruttovolatiliteteniDanmark(Nielsen&RisbjergThomsen2003b;Møller Hansenetal.2005) Tendensenharvistsigatfortsætte,idetundersøgelserafdesenestedanskevalg viser, at andelen af volatile vælgere ligger på højde med niveauet i de urolige 1970 ere(nielsen&risbjergthomsen:2003:67).dendanskesituationvarikke unik,idetstoredeleafdenvestligeverdenoplevedesammetendens(daltonet al. 1984: 10; Pedersen 1979: 9). Denne udvikling har ført til, at både det nationaleoginternationaleforskningsfeltsiden1970 erneharhaftøgetfokuspå ustabil vælgeradfærd under betegnelser som electoral instability, electoral volatility, electoral mobility, floating voters og electoral swing (Bartolini & Mair,1990:19). Udviklingen har naturligt medført et øget fokus på ustabil vælgeradfærd bådeidetnationaleoginternationaleforskningsfelt(bartolini&mair,1990:19). Ivalglitteraturenharmanbeskæftigetsigmedenrækkeafdekonsekvenser,der følgerikølvandetpådenustabilevælgeradfærd.herunderdekonsekvenserdet har for partisystemet og for partiorganisationen (fx Mair, 1997), for den demokratiske proces, partiernes rolle (fx Dalton & Wattenberg 2000), for den politiskekommunikation(andersen2008)ogmereoverordnetfor,hvordanman bedstkanforklareogforudsigevælgernesustabileadfærd(fxthomassen2005). StudietafvælgervandringerharbådehaftfokuspåstrukturJogindividniveauet, ligesom fænomenet er blevet undersøgt transnationalt og longitudinelt. Det er dermed ikke mange hjørner af dette specifikke område af vælgerforskningen, somendnuliggeruberørthenidenomfattendelitteratur. Alligevelmenervi,derergrundtilyderligereforskningpåområdet,idetvi ikke ser emnet som udtømt. Tidligere litteratur har forbigået at beskæftige sig specifikt med den gruppe af volatile vælgere, som ikke blot skifter parti, men ogsåskifterpolitiskblok.dettemenervi,derbørgøresopmed.udgangspunktet herfor er en antagelse om, at man bør skelne mellem de to vælgergrupper, da 3

10 der i vores optik er en substantiel forskel på at skifte parti og skifte blok. Undersøgelser af de danske vælgeres adfærd viser da også, at mange vælgere ikke føler sig knyttet til et bestemt parti og dermed ser sig som mulige partiskiftere,menderimodsersigknyttettilenpolitiskblokogderforikkeseret blokskiftsomensandsynlighandling(nielsen2002:78).såledeserderligeledesi mangevælgeresoptikenforskelmellemetpartijogetblokskift. Det kan da også forekomme kontraintuitivt at krydse den politiske midte ogskiftetiletpartiioppositiontiltidligereparti,fremforatflyttekrydsettilet parti i koalition med tidligere parti, hvis man antager, at individets politiske holdningerikkeændrersigdrastiskfravalgtilvalg.detharogsåpotentieltstørre politiskekonsekvenseratskifteblokendatskifteparti,idetetskiftovermidteni dennuværendepolitiskekontekstsvarertilatstøtteenandenregering.hvoret skift fra eksempelvis Socialdemokraterne til støttepartiet Socialistisk Folkeparti ikke medføre støtte til anden regering, vil en flyttet stemme fra SocialJ demokraterne til Dansk Folkeparti under de nuværende politiske omstændigj heder uomtvisteligt være støtte til anden regering, ligesom et skift mellem VenstreogdetRadikaleVenstrevilvære. Med disse aspekter in mente er det ikke usandsynligt, at partij og blokskiftere på visse områder adskiller sig fra hinanden. Hvis denne antagelse kan bekræftes, kan det have betydning for de konklusioner, man tidligere har dragetpåbaggrundafanalyserafdevolatilevælgere,idetmanikkeharadskilt kategorierne. Bygger resultaterne i virkeligheden på to forskellige grupper, henholdsvisblokjogpartiskiftere,derkunhardettilfældes,atdeagerervolatilt? Er det i virkeligheden forskellige faktorer, der påvirker henholdsvis partijog blokskiftere, og har sidstnævntes karakteristika dermed forplumret de konklusioner,manhardragetomustabilevælgereindtilnu?såledesfindervidet interessant at udforske hvilke bagvedliggende mekanismer, der påvirker vælgernes skift over den politiske midte, og om de blokskiftende vælgere på disseområderskillersigudfraandreustabilevælgere. 1.1(Problemformulering( Medudgangspunktioverståendesigterdettespecialesåledesefteratgivesvar påfølgende: Hvadpåvirkerdedanskevælgeresomskifterpolitiskblok vedfolketingsvalg,oghvordanadskillerdennegruppesig fraandreustabilevælgere? 4

11 ( 1.2(Begrebsafklaring( Indenvisøgeratbesvareproblemformuleringen,erdetnødvendigtatdefinere enrækkebegrebersamtgørenogleteoretiskebetragtninger,dervilværemedtil at opstille den ramme, hvori specialet vil befinde sig. Den præcise begrebsafklaringogoperationaliseringvilskesomoptakttilanalysen,menetpar indledendekommentarervilalligevelblivepræsenterether,idetenafklaringer nødvendigforatfådenfuldeforståelseafdetempiriskeogteoretiskeafsæt,der følger. Problemformuleringen afføder nødvendigheden af at definere to begreber, henholdsvis ustabile vælgere og politisk blok, samt mere indirekte ustabilitet,ilitteraturenoftestomtaltsomvolatilitet. Tidligereforskningomustabilevælgereharsomoftestikkeskelnetimellem partiskiftere og blokskiftere, men i kraft af specialets fokus vil dette speciale skelnemellemdetokategorier.blokskifteredefinerervisomdevælgere,derpå tohinandenfølgendevalgskifterfraetpartiidenenepolitiskebloktiletpartii den anden blok. Partiskiftere defineres som de vælgere, der på to hinanden følgendevalgskifterpartiindenforsammepolitiskeblok. I forlængelse heraf er det tillige væsentligt at definere politisk blok. En politiskblokdefineressomensamlingafpartier,derbefindersigpåsammeside afdenpolitiskemidte,ogsomentenarbejderforatkommeiregeringsammen, ellersomdefinerersigsomstøttepartitilhinanden. Når man beskæftiger sig med volatilitet, som er et primært fokusområde forspecialet,erdetnødvendigtatværebevidsteom,atdettekandefinerespå flereniveauer.nårderundersøgesforvolatiliteten,skelnesdermellemårsager til volatilitet på individniveau og årsager på strukturniveau. I forlængelse heraf omtaler vælgeradfærdsforskningen både bruttoj og nettovolatilitet. BruttoJ volatilitet aflæses på mikroniveau, og er defineret som alle vælgervandringer, mensnettovolatilitetaflæsespåmakroniveauogerdeabsolutteændringer,det vilsigedeforskydningeripartiernesmagt,somdesamledevælgervandringerhar forårsaget. Således er det nettovolatiliteten, der har betydning for ændringer i partisystemet(pedersen1979:3) 4.ForskellenmellembruttoJognettovolatilitet omtales ligeledes som henholdsvis strukturel stabilitet og overfladestabilitet (Lane & Ersson 1997: 179J 180). Traditionelt set har forskningen på området væretmålrettetbådeetmikrojogetmakroniveau.mensførstnævnterelaterer sig til de individuelle processer, beskæftiger makroniveauet sig med de aggrej gerededata(evans2004:11). Med den præsente problemstilling som udgangspunkt vil specialets fokus være på mikroniveauet. Dermed ikke sagt, at undersøgelse af makroniveauet ikke kan give relevant indsigt i volatilitet. Litteraturen viser, at der på flere punkter kan udledes forventninger til vælgeradfærden med udgangspunkt i partierne og partisystemets udformning, idet antallet af partier antages at 4Pedersen(1979:3)definererpartisystem,somantalletafkonkurrerendepartierogdet indbyrdesstyrkeforholdmellemdissepartier. 5

12 indvirkepåvolatiliteten.pedersenargumentererfor,atvolatilitetenstigermed antalletafpartier,idetjoflerepartierisystemet, thelesstheaverageperceived distance between parties, and, and the higher the probability that the average voterwilltransferhisvotefromonepartytoanotherparty. (Pedersen1979:15). Med udgangspunkt heri er eksempelvis opstilling af nye partier en faktor, der påvirker volatiliteten positivt. Ligeledes er økonomiske kriser, store sociale forandringer og nye politiske mærkesager årsager, der på systemniveau kan påvirkevolatilitetsniveauet. Andre forskere argumenterer derimod for et kausalitetsforhold mellem individniveau og strukturniveau således, at ændringer i partisystemet er en indikatorpåændringeridenindividuellevælgeradfærd,dapartisystemeralene skulleværeetresultatafvalghandlingen(bartolini&mair1990:27).påsamme mådemenerlane&ersson(1997),atændringeripartisystemetbevirketafde relativevælgervandringereretudtrykforvolatilitetenpåindividniveau,idetde mener at have bevist en sammenhæng i mellem disse to ved en række europæiske valg. Ifølge dem kan det dokumenteres, at den volatilitet, vi kan aflæse på makroniveau på individniveau er dobbelt så stor. Det vil sige, at kan der eksempelvis observeres 10 pct. nettovolatilitet, dækker dette sædvanligvis over20pct.bruttovolatilitet. Dererdogogsåeksemplerpå,atdetosystemererupåvirketafhinanden, idet der ved valg er observeret stor volatilitet, men til trods herfor et fortsat uændretpartisystemogomvendt(bartolini&mair1990:28). Med udgangspunkt i problemformuleringen vil dette speciale fokusere på bruttovolatiliteten,idetviønskeratafdækkevolatilitetsmønstrepåindividniveau fremforpåsystemniveau. 1.3(Ustabilitetens(teoretiske(afsæt( Da ustabiliteten viste sig i vælgeradfærden ved 1960 ernes og 1970 ernes ustabilevælg,oplevedemansamtidigetvendepunktieuropæiskvalgforskning: Withinadecadethedominantquestionchangedfromexplainingthepersistence ofelectoralpoliticstoexplainingelectoralchange. (Dalton&Klingemann2007: 10). Hvor de klassiske teorier hidtil havde koncentreret sig om vælgernes stabilitet og systemets uforanderlighed, viste de nye empiriske tendenser et behov for en ny tilgang til forståelse af vælgeradfærden. Dette initierede en række nye bud på, hvad der påvirker vælgeren, og hvordan vælgernes ageren bedstforklares. Mangeafdenyeteoretiskevinklertogudgangspunktibetydningenafden sociale og økonomiske udvikling, som de vestlige samfund havde undergået i efterkrigstiden. Denne proces medførte ændrede forhold på en lang række områder, hvilket influerede vælgerne og dermed deres handlingsmønstre. Den bagvedliggende tese er, at vælgerne som følge af ændringer i det omkringliggendesamfundindividualiseresiforholdtiltidligere,hvilketmedfører en såkaldt Individualization of politics : What is developing is an eclectiv and 6

13 egocentricpatternofcitizendecisionumaking.ratherthansociallystructuredand relativelyhomogeneouspersonalnetworks,contemporarypublicsaremorelikely to base their decisions on policy preferences, performance judgement, or candidate images (Dalton 1996: 346). Økonomisk udvikling, ændrede og voksendemassemedier,uddannelsesløft,udviklingafvelfærdsstatenogservicej sektoren samt øget geografisk og social mobilitet har alle været med til at udviklevælgerenogdetsamfund,hanomkredsesaf(thomasson2005:6). Ifølge disse teoretiske betragtninger er vælgerens partivalg ikke længere prædisponeret. Frem for at lade stemmeafgivningen udelukkende bero på stabiliserendelangtidsfaktorersomsocialbaggrundellerenlivslangtilknytningtil et parti, tager vælgerne i højere grad end tidligere stilling fra valg til valg og påvirkes af eksempelvis valgkampens emner og opfattelsen af de politiske ledere. Ifølge moderniseringsteorien har korttidsfaktorer altså fået en øget indflydelse på partivalget. Illustrativt kan dette forklares ved nedenstående model.hypotesenudledtafmoderniseringsteorienfremsiger,atbetydningenaf faktorernes forklaringskraft har forskubbet sig fra venstre mod højre, hvilket førertilenhøjeregradafustabilitet(thomassen2005:8j9). Figur1.2 5 :IllustrationafhenholdsviskortUoglangtidsfaktorer Modellenfortælleromdefaktorer,deropfattessomdeterminerendeforvælgerJ adfærd.nårvælgerneerløstfratidligeretidersbånd,vildetihøjeregradvære korttidsfaktorerne, der påvirker partivalget. Og da disse faktorer af natur er omskiftelige,kanpartivalgetværedetligeså. Betragtningen af denne udvikling med fundamentale ændringer og ustabil vælgeadfærd står dog ikke uanfægtet. Mair (2005: 31) argumenterer for at, partysystemsenjoyaninherentbiastowardsstability,mensbartolini&mair (1990)hævder,atforholdetmellempartiogklasseharbevaretsinbetydning,og atvælgernesadfærdforsattenderermodstabilitet 6.Vivilidettespecialedog ikke gå ind i denne omfattende diskussion af, hvorvidt vælgeradfærden har 5UdarbejdetmedudgangspunktidensåkaldteMichiganCmodel,somgennemgåsyderligerei detteoretiskekapitel. 6Deresundersøgelsergårdogkunfremtil1985,hvorformanmuligviskananfægtederes konklusionfornuværende,idetdeustabileperioder1970 erneog1980 erne,somomtales somundtagelsen,sidenhenerblevetefterfulgtafflereustabilevalgopigennem1990 erneog 2000 erne. 7

14 undergået fundamentale ændringer, eller om der stadig er tale om få undj tagelser. Vi koncentrerer os i stedet om de vælgere, få eller ej, som empirien viser os, er ustabile i deres stemmeadfærd ved de udvalgte folketingvalg og udforsker dermed ikke den store gruppe af vælgere, der til stadighed stemmer efter et stabilt mønster. Med specialets fokus på disse vælgere, ønsker vi at læggevægtpådeteorier,derudspringerafogliggerpålinjemeddenlitteratur, der beskæftiger sig med denne del af vælgergruppen. Mens tidligere forskning ofteharbeskæftigetsigmed whatvotersarenot(aligned)ratherthanbywhat voters are (Norris: 1998: xix), har dette speciale dog fokus på vælgernes ustabilitet, og derfor vil teorier, der centrerer sig om herom, være i centrum. Således ønsker vi et speciale, der handler om, hvordan de ustabile vælgere er, fremfor,hvordandeikkeer. 1.4(Konsekvenser(ved(ustabiliteten(( Meddetanlagtefokuspådeustabiletendenser,menervi,atdeterpåsinplads afsluttende at knytte et par kommentarer til de politiske konsekvenser, dette medfører. Hvad betyder ustabiliteten i vælgernes adfærd for samfundet, demokratiet,vælgerneogpartiernesamtfremadrettetforudviklingenivælgerj adfærden? Man har som nævnt anlagt adskillige vinkler i litteraturen om ustabilitet, eftersom de ustabile tendenser formodes at berøre flere dele af den politiske proces.isærharderværetfokuspådemokratietsfortsattefunktionsdygtighed, idet flygtige vælgere siges at give demokratisk ustabilitet. Partierne har traditioneltsetfungeretsomkernenidendemokratiskeprocesogsombindeled mellem borgerne og staten. Når partierne svækkes på grund af eksempelvis faldende medlemstal og et svindende antal kernevælgere, varsler det om konsekvenserfordemokratiet(dalton&wattenberg2000:4j5).dettemedfører en ændret rolle for partierne, der nu i højere grad skal have fat i den troløse medianvælger, der ved en normalfordeling bevæger sig på midten (Loftager 1990: 215). Når partierne ikke længere er sikre på deres vælgere, ændres partiernesfokus,dadetikkealenegælderomatløsedepolitiskeudfordringer, men også om at profilere sig på kort sigt, og det er dermed en fordel for partierne at bevæge sig mod medianvælgeren (Klingemann 2005: 33). Dette betyder samtidig en potentiel stigning i blokvolatiliteten, idet vælgerne får sværerevedatskelnemellemdepolitiskeblokke. Samtidig har partierne ikke længere monopolstatus på artikulering og mobilisering af interesser, idet både interesseorganisationer og især medierne spillerenrollepådennearena(mair1997:9)dettebetyder,atpartiernesrolle harændretsig,nårdeskalbegåsigidetoffentligerum,hvordeikkelængereer ene om at sætte dagsordenen. Her spiller medierne en afgørende rolle, og partierneforsøgeratmanifesteresigher,eftersommedierneerdetdirektelink til vælgerne. Dette fører i kritikeres optik til, at partierne tænker mere i 8

15 overskrifterendiløsninger,hvilketkanmedføre,atreelpolitikogsubstansbliver afløst af kortsigtede forslag. Denne udvikling giver samtidig en risiko for at afstødevælgernefradetpolitiskesystem,idetvælgerneopfatterpolitikernesom utroværdige, når de ikke kan leve op til de løfter, de har udstedt. Omvendt vil nogleplæderefor,atdenyetendenserikkeerentydigtnegative,idetpolitikerne vedatfokuserepå,hvadderrørersigibefolkningen,netopleveroptilderesjob sompolitikere.udfraensådantankegangskerderenøgetdemokratisering,når partierneihøjeregradfølgeropinionen,mendertagesidenneoptikikkehøjde for,atdetpopulærestandpunktikkenødvendigviserdetmestlangsigtedeeller gennemtænkte. En normativ diskussion heraf vil ikke være inden for nærværendespecialesramme. De ændrede forhold og vælgernes ustabilitet har altså ændret de politiske partier. I teoretiske termer er de i høj grad gået fra at være massepartier til at værecatchalljpartierogkartelpartier(mair1997:93j95;bild&winthernielsen 2008: 6J7). Massepartiet udsprang af en tid, hvor vælgerne var tæt knyttet til bestemtepartier,hvorfordetsfokusvarvaretagelseafkernevælgernesinteresj ser.dadetraditionellebåndblevløsnet,begyndtemani1960 erneinspireretaf Kirchheimer (1966) at tale om catch alljpartiet. Denne partitype bekymrer sig mindre om sine kernevælgere og retter i stedet opmærksomheden mod marginalvælgerne.etsådantpartisamlersinkampagneomenkeltsageristedet foromdenlangsigtedepolitik,ogdettilpassersigmulighederneforatkommetil ordeimassemedierne.partiethenvendersigsåledesikkelængeretilenbestemt befolkningsgruppe, men til hele det sociale spektrum. De politiske forskelle mellempartierneudviskes,ogderskerenafideologiseringafpartisystemet. Samme tendenser er til stede, når der tales om kartelpartiet, som blev præsenteret af Katz og Mair i 90 erne (Katz & Mair 1997). Kartelpartiet er en halvofficielorganisation,professioneltledetogkarakteriseretvedetstørrefokus påvælgerefremforpåmedlemmer.forskellenmellemkartelpartierneansesfor atværebegrænset,idetpartierneappellerertilhelevælgerkorpsetogikkekun til bestemte afgrænsede vælgergrupper, hvorfor en klar og entydig ideologisk profilneddrosles.dettemedfører,atvælgerneharsværtvedatgennemskuede reelle forskelle partierne i mellem, hvorfor de siges i stedet at afgøre deres stemme ud fra partiets lederes evner og personlighed. Dette er ligeledes en udviklingstendens, som antagelig vil påvirke volatilitetsniveauet.der er da også observeretetstigendevolatilitetsniveauparalleltmedudviklingenafcatchalljog kartelpartiet. De samfundsmæssige udviklingstendenser har også haft betydning for selve partisystemet. I en dansk kontekst kom dette første gang til udtryk ved jordskredsvalgeti1973,hvordetklassiskefirejpartisystemmedfireklassepartier brød sammen (Bild & Winther Nielsen 2008: 4). Denne udvikling har gjort det danskesystemtiletmoderatpluralistisksystemmedrelativtfåpartiermeden kort ideologisk afstand (Mair 1997: 203). Man har kunnet observere en 9

16 depolarisering 7 med kortere afstande mellem partierne samt et større antal partier.dissetoaspekterantagesathavebetydningforvælgernesvolatilitet,da flere teorier antager, at jo mindre afstand, der er mellem partier, des større sandsynlighederderforvolatilvælgeradfærd.såledesvilpolariseredesystemer reducere volatilitet, mens en depolarisering omvendt vil skabe et mere volatilt vælgerkorps(bartolini&mair1990:196). I Danmark har partierne konvergeret mod midten på afgørende politikområder som velfærd, økonomisk politik, miljø og delvis også på udlændingepolitikken. Venstres valgsejr i 2001, som var præget af mange vælgerskiftfravenstrejtilhøjrefløjen,varimangesøjnenetopetresultatafen midtersøgende politik, hvor Anders Fogh Rasmussen lod sine hidtidige minimalstatstanker blive afløst af en målsætning om en velfærdsstat, hvorfor mange vælgere ikke længere så en afgørende forskel mellem Venstre og Socialdemokratiet(GoulAndersen2003b:151J152).Pådetøkonomiskeområde hardanskfolkepartiefterudskillelsenfrafremskridtspartietlagtdeneoliberale synspunkter til side til fordel for en mere midtersøgende økonomisk politik. På udlændingeområdet er både Socialdemokratiet og SF rykket mod midten, ved blandt andet at støtte begrænset indvandring og accept af 24Jårsreglen. Som følgeheraf er det oplagt at tænke, at blandt den store andel af vælgere, der anser de nævnte politikområder som vigtige for placeringen af deres stemme, bliverdetstadigmindreutænkeligtatskiftemellemdetoblokke.pådenmåde påvirkerpartiernesagerenvælgerneiretningmodstadigstørreblokvolatilitet. Udviklingen i vælgeradfærden og ændringer i det politiske system har således implikationer for en række områder, og konsekvenserne heraf rækker ind i hinandenogharenselvforstærkendeeffekt.dekappedebåndmellemvælgerog parti,ogdenøgedeustabilitet,harførttilmindreideologiskkonfliktogetønske om at tilfredsstille midtervælgeren, hvilket gør det svært for vælgerne at se de reelleforskellepartierneogblokkeneimellem.detteførerforventeligttiløget ustabilitetbådepåpartijogblokniveau,hvilketpotentieltvilførenyeændringer med sig. Det er derfor ikke uden politiske konsekvenser, når vælgerne udviser volatiladfærd. 1.5(Specialets(opbygning( Med specialets fokus på ustabile vælgere ønsker vi at lægge vægt på de teorier, der udspringer af og ligger på linje med den del af litteraturen, der beskæftiger sig hermed. Specialet fokus vil ydermere være individniveauet og dermedpådefaktorer,sompåvirkerdetenkelteindividsvælgeradfærd. Omtalenafrelevanteteoriervilikapitel2følgedenneindledningogtage udgangspunkt i de overordnede teoretiske tilgange inden for vælgeradfærd, 7Klingemann(2005:38)definererpolariseringsomrefleksionenafforskelleoglighederi partiernespolitik hvispartiernetilbyderenslydendepolitik,ergradenafpolariseringlav, oghvispartiernerepræsentererforskelligepolitikker,erpolariseringsgradenhøj. 10

17 henholdsvissociologiske,socialpsykologiskeogrationellevælgeradfærdsteorier. Disse retninger repræsenterer hver især sin opfattelse af, hvad der påvirker vælgeren, og hvordan denne agerer. Antageligt vil den sociologiske teori have størst forklaringskraft over for stabil vælgeradfærd, men kan alligevel bidrage med aspekter, der øger forståelsen af de ustabile vælgere, heriblandt den samfundsmæssige udviklings betydning. Ligeledes har den socialpsykologiske teoritraditioneltsetbedstforklaretstabilevælgere,mennyereretningerinden for teorien har større fokus på ustabilitet. Den rationelle teori antages at være bedst til at forklare volatil vælgeradfærd, idet den alene fokuserer på individet ogikkemener,atadfærdendetermineresafandetendegennyttemaksimering.i gennemgangenafteoriernevilvisuppleremedtidligereempiriskeresultater,og vi vil på baggrund af teori og empiri udlede en række hypoteser om, hvilke faktorer,somkanforventesatpåvirkevælgeretiletblokskift. Testningen af disse hypoteser vil foregå statistisk med udgangspunkt i valgdata fra Det danske Valgprojekt. Kapitel 3 vil derfor gennemgå vores metodiske setjup samt data og relevant information herom, ligesom vi vil redegøreforvoresanalysedesign. For at kunne analysere vores data statistisk, har det været nødvendigt at underkaste disse data en operationalisering, hvilket der vil blive redegjort for i kapitel4.hervilviredegøreforhvordanhypotesernegørestestbare,oghvilke variablefravoresdataark,dervilblivebenyttetianalysemodellerne. Ikapitel5følgeranalysen.Dennevilblivestruktureretudfradefremsatte hypoteserogvilblivetestetvedhjælpafstatistiskemodeller.vivilbenytteosaf en multivariat binær logistisk regressionsanalyse, der vil søge at afdække den todelte problemformulering. Således vil vi både undersøge, hvad der påvirker blokskifterne,oghvordandeadskillersigfrapartiskiftere.analysensresultatervil løbende blive diskuteret i forhold til problemformuleringen. Analysen vil blive afsluttetmedetdiskussionsafsnit,hvorvivildiskuterevoresresultater,oghvilke implikationer,derharforeksempelvisteorivalgogfremtidigforskning. Endeligt vil kapitel 6 opsamle og konkludere på specialet og opsummere analysensresultatersamtdiskussionensvigtigstepointer. 11

18 ( ( ( ( 2.(Teori(og(tidligere(forskning( I følgende kapitel vil specialet introducere de væsentligste teoretiske perspektiverpåvælgeradfærd,genereltogustabilvælgeradfærdspecifikt.vivil præsenteredemestdominerendebetragtningerafvælgeradfærdibredforstand hvorforstemmervælgere,ogikkemindsthvorforstemmerde,somdegør?for atforståblokskifteremenervi,atdeternødvendigtmeddennebaggrundsviden, der vil fungere som en ramme, hvorudfra ustabil vælgeradfærd skal tolkes. Ud overdisseoverordnedebetragtningervilspecialetfokuserepådedeleafteorien, der beskæftiger sig direkte med og bedst forklarer ustabil vælgeradfærd. Ligeledesvilvisepå,hvordandissefaktorerempiriskharvistsigbetydningsfulde idanskvælgeradfærdmedfokuspåustabilevælgereisærdeleshed.vedatsætte de teoretiske betragtninger ind i en empirisk ramme ønsker vi at introducere, hvordandekonkreteteorieritidligereforskningharvistsigathavebetydningfor den ustabile vælgeradfærd. På den måde vil de empiriske erfaringer, i samspil med teorien, være med til at lægge an til de hypoteser, der vil blive testet i analysen. Litteraturenomvælgeradfærdharadskilligeteoretiskebudpå,hvordanmanskal forklareogfortolkevælgeradfærd,menoverordnettageralleafsætienafdetre klassiske hovedstrømninger, de sociologiske, de socialpsykologiske og de rationellevælgeradfærdsteorier.hverisærfremhæverdeforskelligeforklaringer på vælgerens adfærd, henholdsvis betydningen af social struktur, psykologisk 12

19 identifikationmedpartierogpartilederesamtdetrationellenyttemaksimerende valg(harrop& Miller 1987, Evans 2004, Listhaug 1989, Aardal& Wijnen 2005, Carmines&Huckfeldt1996). Ligesom andre politiske teoretiske discipliner er også vælgerforskningen delt i sit aktørsyn. Det er derfor vigtigt at holde sig for øje, at den teoretiske forståelse af vælgeradfærden udspringer af antagelsen om vælgerne. Opfattes vælgernesomforbrugereietpolitisksupermarked,vilnogleteoriretningeranse vælgeren som loyale købere, der altid vælger samme mærke, mens andre vil opfattedemsombevidsteforbrugere,somdermedvælgerrationeltfragangtil gang.såledesvilforståelsenafvælgerensadfærdværeinflueretafopfattelsenaf vælgeren(elklit&tonsgaard1984:89). Når de tre retninger nedenfor bliver gennemgået, vil det stå klart, at de qua deres divergerende teoretiske udgangspunkt har forskellige betragtninger af vælgeren,hvadderdeterminerervælgerenogdermedvælgerensadfærd,samt hvordan det relaterer sig til volatilitet. Inden for hver teori vil vi fremhæve forskellige relevante retninger, samt de aspekter, der berører ustabil vælgerj adfærd. Forskningen af vælgeradfærd har historisk set befundet sig både på et makrojogetmikroniveau.demakroteoretisketilgangeharikkedirekterelevans for specialets egentlige analyse, idet denne befinder sig på et mikroniveau. Vi finderdetalligevelhensigtsmæssigtatberøremakroniveauet,dadetteermedtil atsætterammen,hvoriogsåvælgeradfærdenpåmikroniveauetskalforstås.det skal dog understreges, at den teori, der benyttes direkte i analysen, alene vil befindesigpåindividniveau. Den følgende teorigennemgang vil være struktureret omkring de tre overordnedeteoriretninger,hvorvivilgennemgådeoverordnedekarakteristika samt elementer med relevans for specialets problemstilling. Da man i tidligere teoriogforskningoftestikkeharbetragtetblokskiftendevælgeresomværende anderledesendandrevolatilevælgere,harlitteratureningenforkromedebudpå netop denne gruppes adfærd, ligesom der heller ikke er mange undersøgelser herom.vivilderformedudgangspunktivælgeradfærdsteoriialmindelighedog volatilitetsteori i særdeleshed, samt tidligere empiriske erfaringer, udlede en rækkeforventningerspecifikttildeblokskiftedevælgeresadfærd.såledesvilvi medudgangspunktidenteoretiskeogempiriskegennemgangopstilleenrække hypoteser for, hvordan vi mener, man kan forvente, at blokskiftergruppen påvirkes. Det er med udgangspunkt i disse forventninger, at den efterfølgende analysevilblivestruktureret.idetdenbenyttedeteoriikkeerkonstrueretmed udgangspunkt i blokskiftende vælgere specifikt, vil der ikke være tale om teoriafprøvning,hvadderdoghellerikkeerspecialetsfokus,menihøjeregrad skalteoriensessometstrukturerendeudgangspunktforempiriskforventningsj dannelse. Idet de overordnede teoretiske gennemgang ikke i sig selv er specialetshovedfokus,erdetvigtigtatpåpege,atdennetiltidervilforegåpået overfladiskplanprimærtmedfokuspådemestcentralekarakteristika. 13

20 2.1(SOCIOLOGISKE(VÆLGERADFÆRDSTEORIER( De sociologiske vælgeradfærdsteorier er kendetegnet ved, at de har langt stærkereforklaringskraftoverforstabilitetendustabilitet.nårdensociologiske vælgeradfærdsteori alligevel medtages, er det for at illustrere den udvikling, vælgeradfærdenhargennemgåetfradengangvælgerogpartivartætforbundet til nu, hvor dette bånd er løsnet, og nye faktorer dermed påvirker vælgernes adfærd. Det grundlæggende udgangspunkt i den klassiske politiske sociologiske tilganger,atvælgeradfærddetermineresafplaceringidensocialestruktur,fordi sociale tilhørsforhold fremmer bestemte holdninger og normer. Dermed afskrives betydningen af individuelle faktorer til fordel for gruppebaseret vælgeradfærd, idet man antager, at forskellige sociale grupper har forskellige partipræferencer(harrop&miller1987:157)sålængedesocialestrukturerer intakte,vilvælgerneikkeværevolatile.vælgerenansesitrådhermedikkesom et rationelt individ, der handler ud fra en instrumental kalkule, men derimod som et socialiseret væsen, der handler ud fra gældende normer i den sociale kontekst. Idefølgendeafsnitvilviførstgennemgådesociologiskevælgeradfærdsteoriers ophav i amerikansk valgforskning under navnet Columbiaskolen. Herefter vil vi gennemgå Lipset og Rokkans berømte cleavagejteori der gennem tiden har været en af de mest dominerende vælgeradfærdsteorier, samt se på de moderniseringsprocesser, som har ført til dealignment og dermed øget ustabilitet Columbiaskolen( Blandt de første til at fremføre betydningen af sociale faktorer er den såkaldte Columbiaskole. Med undersøgelsen af det amerikanske præsidentvalg i 1940 blev tilgangen paradigmesættende inden for sociologisk vælgeradfærd. ColumbiaskolensværkThePeople schoice(larzarsfeldetal.:1948)fremførte,at vælgerne havde stabile politiske præferencer som følge af de stærke sociale normer, de var underlagt: a person thinks, politically, as he is, socially. Social characteristics determine political preference (Larzarsfeld et al. 1948: 27). Studietfandtfremtil,atvælgerneihøjgradvardetermineretaflangtidsfaktorer, og især socioøkonomisk status, religion og bopæl var vigtige faktorer for den politiske socialisering og dermed partivalget (Larzarsfeld et al. 1948: 25J26). Socialiseringen skete blandt andet via påvirkning fra forældre og gennem interaktionilukkedehomogenenetværk(berelsonetal.1954:73j75).lignende studier i andre lande fandt samme tendenser, men forskningen viste, at hvilke skillelinjer, der var afgørende, var forskelligt fra land til land. Hvorfor politiske præferencer var bundet til visse sociale karakteristika ét sted, og til andre et 14

21 andet sted kunne teorien dermed ikke forklare (Evans 2004: 47; Carmines & Huckfeldt1996:228). 15

22 CleavageZteori( Denne implikation overkommer Lipset og Rokkan (1967), som med deres indflydelsesrige skillelinjeteori forklarer, hvorfor forskellige cleavages opstår i forskelligelande.skillelinjerneafspejlerifølgedemhistoriskfunderedesocialeog økonomiske konfliktlinjer i de forskellige samfund, hvorfor skillelinjerne må forventesathaveforskelliggennemslagskraftfralandtilland(lipset&rokkan, 1967:13). Lipset&Rokkanidentificeredefirecleavages,somharhaftbetydningide vesteuropæiske lande, centreret omkring henholdsvis den nationale og den industriellerevolution.dennationalerevolutionskalforståssomkonstruktionen afnationalstaternemedencentralmagtogmedførteifølgelipset&rokkanto kulturelleogværdimæssigeskillelinjermellem1)centerogperiferisamt2)stat ogkirke.denindustriellerevolutionførtetilensocialopdelingafsamfundetog medførtetoøkonomiskeskillelinjermellem3)landogbysamt4)arbejdsgiverog arbejdstager. Kun sidstnævnte cleavage har vist sig gældende i et større antal lande,ogkanansessomhavendeuniverselkarakter.hvilkeskillelinjer,derblev afgørende i et givent land afgjordes af landets sociale og politiske kontekst. I Danmark skabte klassekonflikten den altdominerende skillelinje, hvor spændinger mellem arbejdsgiver og arbejdstager resulterede i dannelsen af blandtandetsocialdemokratiet(borre&goulandersen1999:274).skillelinjen mellem land og by viste sig ligeledes betydningsfuld og førte til oprettelsen af partietvenstreogdetkonservativefolkeparti. Lipset & Rokkans hovedargument var, at vælgerne er prædisponeret af deres placering i den sociale struktur, og at samfundets struktur og cleavages er afspejlet i partisystemet. Deres undersøgelser i 1960 erne viste samtidig, at partiernemedfåundtagelserstadigvarstruktureretomkringdesammesociale skel som i 1920 erne: the party systems of the 1960s reflect, with few but significantexpectations,thecleavagestructureofthe1920s. (Lipset&Rokkan, 1967:50).Denneberømtefastfrysningsteseslogfast,atnårpolitiskeskillelinjer engangvaretableret,fastholdtesstrukturen,påtrodsaf,atdeobjektiveforhold, derførtetilskillelinjenstilblivelse,varforandret.skillelinjernevedblevsåledesat virke strukturerende for vælgeradfærden, hvormed den stabile vælgeradfærd blevfastholdt.atderikkeopstodnyeskillelinjer,skyldesifølgelipset&rokkan, atderikkevarflerekonfliktlinjeratmobilisere. I en dansk kontekst har det også vist sig, at de stærke bånd mellem vælger og parti længe var fastfrosne. Men med jordskredsvalget i 1973 opløstes denne stabilitet. Danmark havde indtil da haft et meget højt niveau af klassebestemt vælgeradfærd, men ved valget i 1973 sås tydelige tegn på opbrud, og den klassebestemte stemmeadfærd har siden været faldende. I slutningen af 1990 erne gik man endda så langt som at sige helt farvel til klassepartiet (Andersen 1999: 88). Ved valget i 2005 blev dette understreget, da et af de gamle klassepartier, Det Konservative Folkeparti, i størrelse blev overhalet indenom af et af de nyere partier, Dansk Folkeparti, ligesom man i

23 observerede, at flere arbejdere stemte på den borgerlige blok end på den socialistiske blok(goul Andersen& Andersen 2003a: 208). Ligeledes kunne det borgerligeregeringsstøtteparti,danskfolkeparti,efterdettevalgbetegnessom detstørstearbejderpartimedenmarkantstørreandelafarbejderstemmerend Socialdemokraterne(Ibid.:209). Men ifølge Bartolini & Mair behøver denne udvikling ikke være et tegn på en optøning. Bartolini & Mair fortolker cleavages og fastfrysningstesen på en måde, som åbner op for, at disse stadig kan være gældende i tider med større ustabilitet. Ifølge disse forfattere udgøres en skillelinje af tre elementer, et empirisk,etnormativtogetorganisatoriskelement(bartolini&mair1990:215). Det empiriske element kan defineres som en sociostrukturel forankring; dvs. at skillelinjer skal kunne føres tilbage til en kvalitativ forskel mellem sociale grupper. Det normative element indebærer, at den sociostrukturelle forankring skal være fulgt op af fælles værdier og social identitet i de pågældende sociale grupper. Det organisatoriske element indebærer, at skillelinjerne kun konstituerer sig, hvis de pågældende grupper organiserer sig eller bliver repræsenteret af organisationer, fx et politisk parti(bartolini& Mair 1990: 63J 64).Medudgangspunktidennedefinitionfremførerde,atustabilvælgeradfærd, der foregår inden for rammerne af skillelinjen, fx mellem to borgerlige partier, ikke fører til grundlæggende ustabilitet. Dette sker med udgangspunkt i en bredere fortolkning af teorien: The main question addressed by Lipset and Rokkan did not concern parties per se, but rather the conditions for the development of a stable system of cleavages and oppositions in national politicallife (Bartolini&Mair1990:63).Ifølgedisseerdetderforvigtigtatholde sigforøje,atskillelinjerneikkekunskalforståssomhavendeétpartipåhversin side, men at vælgerne i højere grad identificerer sig med én hel side af konfliktlinjen.manbørderforskelnemellem withinjareachanges og interjarea change (Mair1983:411).Dettekaniendanskkonteksteksemplificeresmedet skift fra henholdsvis Socialdemokraterne til SF eller et skift fra SocialdemokraternetilVenstre.Nårændringerivælgeradfærdenalenevedrører withinjareachange,vildetteikkeføretilustabilitetiselvepartisystemet,ogde grundlæggendekonfliktlinjervilfortsatværeintakte.kunstørrevælgerskiftover midtenførerdermedtilessentielustabilitet. Bartolini&MairsdefinitionafcleavageJbegrebeterderilitteraturenopståeten vis konsensus om (Stubager 2003: 377), men deres fortolkning af dette og dermed vælgeradfærdens udvikling står dog bestemt ikke uanfægtet. Der er i dag en bred konsensus i vælgerforskningen om, at vi i nyere tid har oplevet optøning, hvorfor Lipset og Rokkans fastfrysningstese har tabt forklaringskraft. Siden 1970 erne har nye udviklingstendenser vist sig og påvirket antallet af partier, partiernes styrkeforhold, stemmeprocent, deltagelsesformer og forholdet mellem vælger og parti, hvor vælgernes partivalg ikke længere kan forudsiges (Frankie, Mackie & Valen 1992: 3). Samlet set pegede udviklingen såledesiretningafopbrud: thesignificantexceptionsthatrokkanandlipset 17

24 weretalkingaboutarenolongerfew,butconstitutealargerandgrowingpartof allpartysystems. (Pedersen1979:2).Dennyeudviklingførtenaturligttil,atdet hidtidige fokus på cleavagejstrukturernes determinerende effekt mindskedes, hvilketgavpladstilnyeteoretiskevinklerpåvælgernesstemmeadfærd,oghvad derimodernetiddeterminerdenne. Dealignment(og(moderniseringsprocesser((( Opgennem1970 ernestoddetsåledesklart,atvælgeradfærdenvarændret,og atdetellerssåfastebåndmellemvælgereogpartiervarkappet.detmedførte, atplaceringidensocialestrukturikkelængereansåsforatværedeterminerende for vælgeradfærden. Denne proces betegnes i teorien som dealignment og defineres af Dalton et al. (1984: 14) som a period during which the partyu affiliated portion of the electorate shrinks as the traditional party coalitions dissolve. Ifølge tesen om dealignment skal denne udvikling ses som en konsekvens af de moderniseringsprocesser, som samfund i vesten oplevede i efterkrigstiden.dennyetypesamfundrefereresoftetilsom advancedindustrial society eller postindustrial society (Dalton 2006: 6) og har undergået en lang række fundamentale ændringer, der kan opsummeres under betegnelsen the process of societal modernization (Thomassen 2005: 6) på dansk moderniseringsprocessen. Denne proces indebærer en række ændringer på de socioøkonomiske områder. De vestlige samfund oplevede blandt andet økonomisk vækst, øget velstand, højere uddannelsesniveau, urbanisering, ændrede roller for regeringen og den politiske forvaltning i samfundet, nye sociale interaktionsmønstre, ændret erhvervsstruktur, øget social og geografisk mobilitet og udbredelse af massemedier (Dalton, Flanagan & Beck 1984: 6J7, Dalton2006:7,Thomassen2005:6). Inglehart (1977) tager udgangspunkt i denne modernisering, når han argumentererforetskiftframaterielletilpostmaterialismejværdierisamfundet. Han fremhæver, hvordan samfundets grundlæggende ændringer har medført nye prioriteringer hos vælgerne. Drivkraften bag de nye prioriteringer er ændredesamfundsforhold,hvordengenerellevelstandsstigningiefterkrigstiden har skabt generationer opvokset i en tid uden væsentlige materielle afsavn. Mensældregenerationeropvoksetientidmedøkonomiskogsocialusikkerhed fokuserer på materielle økonomiske værdier som høj beskæftigelse og social tryghed, gælder det omvendt for de generationer, der er vokset op uden materielle afsavn og hvor people are safe and they have enough to eat (Inglehart 1977: 21). Disse generationer vil derfor i højere grad rette opmærksomhedenmodimmaterielleværdiersomselvbestemmelse,livskvalitet og æstetik (Inglehart 2007: 223J224). I teoretiske termer taler Inglehart om henholdsvis knaphedshypotesen, der anfører, at de knappeste ressourcer vægtes højest, og socialiseringshypotesen, der siger at individer fremadrettet præges af de omstændigheder, de er opvokset under. Således vil der ske et naturligtskifttilennyværdiakseitaktmed,atyngregenerationererstatterde ældre (Inglehart 2007: 224). Inglehart ser dermed nutidens politik som 18

25 struktureret omkring et endimensionelt værdikontinuum med materialisme i aksenseneyderpunktogpostmaterialismeidetandetyderpunkt. Inglehart er siden blevet kritiseret for denne forståelse af, at materielle versus immaterielle værdier anses for den afgørende konflikt, hvilket medfører atflanagan(1982)præsentererenandenkonceptualiseringafværdiudviklingen. Flanagan argumenterer for, at vælgernes udvikling mod postmaterialistiske værdier kun er ét ud af to overordnende værdiskift, der er sket i det moderne samfund. Han fremhæver, at overgangen fra industrisamfund til informationsj samfundharmedførtetværdiskiftpåyderligereendimension,fraautoritæretil libertære værdier. Flanagans opererer derfor med to akser, som går fra hhv. autoritæretillibertæreværdierogfraøkonomisketilikkejøkonomiskeværdier, hvor sidstnævnte ligger i tråd med Ingleharts, dog med væsentlige ændringer. Hvor Inglehart benævner værdier som stærkt forsvar og kriminalitetsj bekæmpelsesommaterielleværdier,erflanagansdefinitionmeresnæver,idet den kun indbefatter økonomiske aspekter. I stedet betegner han førnævnte værdier som autoritære, mens de libertære værdier stemmer overens med Inglehartspostmaterielleværdier.(Flanagan&Inglehart1987:1304J05). I samme spor fremhæver Borre (1995) behovet for en todimensionel tilgang,hvordennypolitiskeaksesupplererdengammelpolitiskeakse.indholdet pådengammelpolitiskeaksedefineressomklassiskeøkonomiskespørgsmålsom størrelsen af den offentlige sektor og omfordeling, mens nypolitikken vedrører værdiprægede spørgsmål om eksempelvis tolerance, miljøbeskyttelse, mindretalsbeskyttelseogandreetiskespørgsmål,menogsåandreuøkonomiske aspekter som retsj og sikkerhedspolitik. Begge akser løber fra højre til venstre, og Borre benytter således både begreberne som gammelt højre og gammelt venstreogsomnythøjreognytvenstre(borre1995:189).detteernytiforhold tilinglehartsteori,hvisbegrebsapparatnetopikkegiverpladstiletnythøjre,der påmangepunkterstårimodsætningtildepostmaterielleværdier.modsatbåde Inglehart og Flanagan, som især har opmærksomhed på ændringer i de socioøkonomiske forhold i de enkelte lande, inddrager Borre også andre væsentligesamfundsmæssigeudviklingstræk,nårdenyeværdiprioriteringerskal forklares. Borre fremhæver især globaliseringen og udviklingen af det multikulturelle samfund som katalysatorer for prioriteringen af den nypolitiske værdiakse(borre2003b:183). Ved at indføre et todimensionelt begrebsapparat er både Flanagan og Borreistandtilatforklaremoderneogustabilvælgeradfærd,hvorvælgernepå engangkanorienteresigmodbådehøjreogvenstreogeksempelvisstemmepå den værdipolitiske højrefløj uden nødvendigvis at være højreorienterede, hvad angår den økonomiske politik (Nielsen 2009: 1193J94). Ifølge Borre vil man teoretisk kunne forvente, at der vil opstå nye partier som følge af det nye todimensionelle partisystem, idet der er plads til nye nicher i det politiske rum (Borre2009:6J7). Med udgangspunkt i disse samfundsændringer har man i litteraturen om vælgeradfærd debatteret, hvad der bedst forklarer vælgernes ustabile 19

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg.

1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Side 1 af 8 1.0 På baggrund af bilag 1 ønskes en redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg. Bilag 1 er en tekst af Russel Dalton, der omhandler ændringer i baggrunden for

Læs mere

1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg

1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Side 1 af 7 1. Redegørelse for Daltons opfattelse af, hvad der forklarer folks partivalg Uddraget fra Daltons bog indskriver sig i en debat om ændrede værdier i de industrialiserede lande, som har hersket

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

Holdnings- og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata Shamshiri-Petersen, Ditte

Holdnings- og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata Shamshiri-Petersen, Ditte Aalborg Universitet Holdnings- og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata Shamshiri-Petersen, Ditte Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Køn, partivalg og politiske holdninger

Køn, partivalg og politiske holdninger Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt Køn, partivalg og politiske holdninger Jørgen Goul Andersen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

Partiernes krise er aflyst!

Partiernes krise er aflyst! De politiske partiers rolle i politisk dagsordensfastsættelse Christoffer Green-Pedersen Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.agendasetting.dk Dagsorden 1) Partiernes krise hvad består den

Læs mere

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 24 Politik Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier Nypolitik. Nye politiske værdikonflikter om indvandring, retspolitik og miljø er afgørende som aldrig før

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK KASPER MØLLER HANSEN KARINA KOSIARA-PEDERSEN FOLKETINGS- VALGKAMPEN 2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Folketingsvalgkampen 2011 i perspektiv Studier i dansk politik

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget

Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Fra protest til indflydelse: partiernes organisering og adfærd i Folketinget Århus Seminar 2010: Spor 1, Workshop 3 Helene Helboe Pedersen DAGSORDEN 1. Hvorfor er emnet spændende? 2. Hvorfor kan partiinterne

Læs mere

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed

Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed Miljøøkonomiske ideer i en politisk virkelighed af Lene Holm Pedersen Ph.d.-afhandling Institut for Statskundskab Københavns Universitet Maj 2003 Vejleder: Hanne Foss Hansen Indhold 1 Indledning og problemstillinger

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier Internationale udviklingsstudier Global Studies Erasmus Mundus,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner

Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner Valgundersøgelsen 2005 Det nye politiske landskab. Folketingsvalget 2005 i perspektiv Resumé af undersøgelsens vigtigste konklusioner red. Jørgen Goul Andersen www.valg.aau.dk maj 2007 1 Kapitel 1. Samfundskonflikter,

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Politiske holdninger i et socialt rum

Politiske holdninger i et socialt rum Politiske holdninger i et socialt rum En rekonceptualisering af social struktur i valgforskningen Speciale af: Esben Bock Michelsen Årskortnummer: 20040986 Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010

AKTUEL GRAF. Partiernes medlemstal 2010. CVAP Aktuel Graf Serien www.cvap.polsci.ku.dk. Partiernes medlemstal 2010 C E N T E R F O R V A L G O G P A R T I E R I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Partiernes medlemstal 2010 AKTUEL GRAF Partiernes medlemstal 2010 Karina

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3

A B C D F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/- 0,8 +/- 1 +/- 1,2 +/- 1,8 +/- 1,8 +/- 1,3 +/- 1,1. Valgresultat ,0 26,3 3 2, 26,3 26, 2 2 1 21,1 16,6 17,1 19, 1,4 1,2 4,6,1, 3,4 4,1 2, 3,2 2,9 4,2 4,4, 7, 7,2 6,9 7, 7,9,1 4, 6,4, +/- 2,1 +/- 1,1 +/- 1 +/-, +/- 1 +/- 1,2 +/- 1, +/- 1, +/- 1,3 +/- 1,1 Valgresultat 21 23--216

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Skriftligt samfundsfag

Skriftligt samfundsfag Skriftligt samfundsfag Taksonomiske niveauer og begreber Her kan du læse om de forskellige spørgeord, du kan møde i samfundsfag i skriftlige afleveringer, SRO, SRP osv. Redegørelse En redegørelse er en

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9

A B C F l O V Ø Å +/- 2,1 +/- 0,9 +/- 0,8 +/- 0,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1. Valgresultat ,5 26,3 21,1 21,0 19,5 19,9 3 26,3 26, 2 2 21,1 21, 19, 19,9 7, 8,1 7,8 8, 4,6 4, 3,4 3,2 4,2 4,3 4,8 4,9 +/- 2,1 +/-,9 +/-,8 +/-,9 +/- 1,3 +/- 1,9 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 1 Valgresultat 2 19-8-2 47 47 4 4 3 37 36 34 3 3 2 2 13 14 14

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Institution Vinter 2015 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. Er politisk selvværd bestemt af geografisk. 1 februar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 1 februar 2017 Er politisk selvværd bestemt af geografisk placering? Af Julie Hassing Nielsen Danskernes geografiske placering og deres relation til centraladministrationen og det politisk system

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK

KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN STUDIER I DANSK POLITIK STUDIER I DANSK POLITIK RUNE STUBAGER KASPER MØLLER HANSEN JØRGEN GOUL ANDERSEN KRISEVALG ØKONOMIEN OG FOLKETINGSVALGET 2011 JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Krisevalg Økonomien og folketingsvalget 2011

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi.

Det centrale i notatgenren er den faglige begrundelse, dvs. at du skal give et fagligt svar på, hvorfor du anbefaler en bestemt strategi. Skriv et notat Notatgenren vil du støde på i den skriftlige eksamens 2. del som det sidste af de to spørgsmål i delopgaven. Dermed har du forinden besvaret en undersøgelses- eller sammenligningsopgave

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Sammenhængen mellem class voting og partiafstand i Danmark

Sammenhængen mellem class voting og partiafstand i Danmark Sammenhængen mellem class voting og partiafstand i Danmark 1.0 Indledning 2 2.0 Teoretiske forklaringer 2 2.1 Nedgang i graden class voting 2 2.2 Partiernes placering 3 2.3 Sammenhængen mellem faldet i

Læs mere

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle.

SAMFB-pensum. SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012. Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle. SAMFB-pensum SAMFUNDSFAG B valghold: Undervisningsbeskrivelse. Termin: Juni 2012 Institution: Vejle Handelsskole / Campusvejle Uddannelse: HHX Fag og niveau: Samfundsfag B Lærer: Hanne Riisager Hold: hh12sam11123

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Sektioner Søg Menu GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Del: Budskabet i Socialdemokraternes integrationskampagne er et

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8

A B C F l K O V Ø Å +/- 2 +/- 1 +/- 0,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/- 0,4 +/- 1,8 +/- 1,9 +/- 1,3 +/- 0,8. Valgresultat ,7 24,8 3 2 2 2, 2,1 24, 1,9 17,9 2,7 21, 2, 1 1 12,3 9, 9,2 9, 9,1 7,4,,7 4, 4,9,, 4,, 3,7 3, 4, 3,1,,4,, +/- 2 +/- 1 +/-,9 +/- 1,1 +/- 1,2 +/-,4 +/- 1, +/- 1,9 +/- 1,3 +/-, Valgresultat 211 1--21 2--21 4 44

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

Her er Europas politiske landkort

Her er Europas politiske landkort Her er Europas politiske landkort Se, hvor befolkningerne i Europa sætter deres kryds, og se sammenhængen mellem vælgernes opbakning til regeringen og den økonomiske situation. *** 1 Krise - ikke ideologi

Læs mere

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen

Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Evaluering af familierådslagning i Børne- og Ungerådgivningen Udarbejdet af: EPO Dato: --9 Sagsid.:..-A-- Version nr.:. Indholdsfortegnelse Indledning Brugerundersøgelsens resultater Resultater af de indledende

Læs mere

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser

Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Tidligere undersøgelser Projektbeskrivelse De etniske minoriteters valgdeltagelsen ved kommunalvalget 2009 Kasper Møller Hansen og Yosef Bhatti Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 10. august 2009 En vigtig parameter

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU NOTAT BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME De danske vælgere positionerer sig ud fra samme højre- venstre akse

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked

Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske

Læs mere

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET

MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET 1 MARKEDSFØRING I POLITIK: MEGET MERE END SPINDOCTORS LEKTOR ROBERT P. ORMROD, INSTITUT FOR ØKONOMI, AARHUS UNIVERSITET AGENDA Hvem er jeg? Markedsføring og politisk markedsføring Politisk markedsorientering

Læs mere

Årsplan Samfundsfag 8

Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplan Samfundsfag 8 Årsplanen for samfundsfag angiver de overordnede emner, som klassen skal arbejde med i løbet af 8. klasse. KOMPETENCEOMRÅDER FOR SAMFUNDSFAG > Politik > Økonomi

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Klimabarometeret. Juni 2010

Klimabarometeret. Juni 2010 Klimabarometeret Juni 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUF

Læs mere

Er klasserne blevet usynlige i politikken? Så tag nogle bedre briller på! Prieur, Annick Ingrid; Skjøtt-Larsen, Jakob

Er klasserne blevet usynlige i politikken? Så tag nogle bedre briller på! Prieur, Annick Ingrid; Skjøtt-Larsen, Jakob Aalborg Universitet Er klasserne blevet usynlige i politikken? Så tag nogle bedre briller på! Prieur, Annick Ingrid; Skjøtt-Larsen, Jakob Publication date: 2012 Document Version Tidlig version også kaldet

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag

Vejledning til ligestillingsvurdering af lovforslag Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU Alm.del Bilag 85 Offentligt Bilag 1 Nedenstående tekst er en gennemskrivning og revision af den eksisterende vejledning foretaget af Mainstreamingnetværket af 2005. Revisionen

Læs mere

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov

Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.

Læs mere

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser

Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser Meningsmåling vedr. offentlig produktion i forbindelse med erhvervsuddannelser LO har bedt om at få målt befolkningens holdning til reel produktion i det offentlige i form af praktikpladscentre som alternativ

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen

Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen David Tønners Uddybende beregninger til Produktivitetskommissionen I forlængelse af mødet i Produktivitetskommissionen og i anledning af e-mail fra Produktivitetskommissionen med ønske om ekstra analyser

Læs mere

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet

Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Krisen, de unge og arbejdsmarkedet Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 17. november 2009 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsarbejdsløshed er igen i stærk stigning

Læs mere

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law.

Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Causal Factors of Radicalisation. Af forskningsenheden Transnational Terrorism, Security & the Rule of Law. Med udgangspunkt i kritikken af eksisterende radikaliseringsmodeller præsenterer rapporten en

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret

Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til Magten. Historie - Materialesamling til. Ungdoms- oprøret Historie - Materialesamling til Ungdoms- oprøret Tekst: Hanne Guldberg Mikkelsen : Fantasien til magten (2002) Kapitel 1: Oprør og bevægelse hvem, hvad, hvor? s.10-17 1. Hvilke betegnelse bruges i england

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser

Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Danskerne vil have velfærd - men også skattelettelser Befolkningen har en meget mere nuanceret holdning til skattelettelser og velfærd, end de hidtidige undersøgelser har givet udtryk for. Faktisk mener

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere