Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Rambøll Management Consulting.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Rambøll Management Consulting."

Transkript

1 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender januar 2014

2 Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Rambøll Management Consulting. Henvendelser om publikationen kan ske til: Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Imaneq 4 Postboks Nuuk Telefon: (+299) Telefax: (+299) Publikationen kan hentes på Departementet for Finanser og Indenrigsanliggenders hjemmeside: Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender, webudgave, januar 2014

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Den gode samfundsøkonomiske konsekvensvurdering... 7 Formål... 7 Investering og drift (input)... 7 Nye fysiske rammer (output)... 8 Forandring... 8 Effekt Hvornår skal analyserne gennemføres? Den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering i praksis Formål (trin 1) Indsatser og opstilling af alternativer (trin 2) Basisscenariet Alternative scenarier Velfærdsøkonomisk analyse (trin 3) Identificere fordele og ulemper Kvantificere fordele og ulemper Værdisætte fordele og ulemper Diskontere fordele og ulemper Budgetøkonomiske analyser (trin 4) Finanspolitisk holdbarhed Bæredygtig udvikling (trin 5) Social og miljømæssig bæredygtighed Regionale og nationale konsekvenser Gældsudviklingen (trin 6) Risikoanalyse (trin 7) Følsomhedsanalyse (trin 8) Præsentation af resultater (trin 9) Referencer Bilag Bilag 6.1. Kvantificere og værdisætte fordele og ulemper Bilag 6.2. Nøgletalskatalog... 33

4 Forord Naalakkersuisut har, både i koalitionsaftalen og siden i den klart formulerede politik, som ambition at styre landets økonomi ansvarligt og stabilt. Denne vejledning er et redskab til at styre landets økonomi ansvarligt og stabilt. Gode redskaber til styring af den offentlige økonomi er et vigtigt redskab i målsætningen om at reducere den økonomiske afhængighed af bloktilskud. De gennemgående principper i nærværende vejledning udspringer af de samme principper, som et enigt Inatsisartut diskuterede på FM2012 i forbindelse med det daværende Naalakkersuisuts fremlæggelse af Gælds- og Investeringsstrategien oplæg til national anlægsplan. Det er glædeligt, at der kunne opnås enighed på et for landets økonomi så vigtigt område. Derfor er det også glædeligt, at der med denne vejledning er udsigt til en øget anvendelse af disse principper i de årlige finanslovsprioriteringer. Denne vejledning er primært fokuseret mod anvendelse i Selvstyret. Det er dog også vigtigt at fremhæve, at landets økonomi er kendetegnet ved sammenhænge mellem Selvstyret og kommunerne og på nogle områder også en sammenhæng til de selvstyreejede aktieselskaber. Det fordrer, at vi gør en stor indsats for at sikre koordinering af investeringer og indsatser på tværs af disse skel. Det vil øge sammenligneligheden, hvis nærværende principper blev udbredt i flere sammenhænge. I det omfang der planlægges større investeringer i kommuner eller aktieselskaber, som påvirker landskassens kreditværdighed eller kræver direkte tilskud på finansloven, så er det Naalakkersuisuts politik, at disse investeringer skal vurderes efter nærværende principper og indgå i den samlede finanslovsprioritering.

5 1 Indledning Det er grundlæggende vanskelligt at træffe beslutning om, hvilke investeringer der i fremtiden giver det bedste afkast til samfundet. Investeringer i f.eks. infrastruktur giver nye muligheder allerede fra projektet er færdigt og effekterne kan i høj grad omsættes til økonomisk værdi. Investeringer i f.eks. at højne uddannelsesniveauet giver fordele på langt sigt og giver bedre muligheder for den enkelte; bedre muligheder for at komme i beskæftigelse, at opnå højere lønindkomst og generelt at opnå større overblik over vanskellige beslutninger i livet. En væsentlig del af effekterne, særligt fordelene, er svære at kvantificere og værdisætte, men kan være essentielle for investeringsbeslutningen. Investeringer indebærer generelt, at der afholdes omkostninger i dag, og at de forventede fordele høstes i fremtiden. Denne egenskab indeholder en række problemstillinger omkring håndtering af tidspræferencer. Denne vejledning sætter en standard for, hvordan dette generelle problem skal løses. Der fastsættes således en diskonteringsrente og angives nøgletal, som projekterne skal evalueres efter, f.eks. nettonutidsværdi. De valgte standarder lægger sig tæt op ad lignende internationale vejledninger, men der findes ikke en entydig standard, som kan implementeres. Det væsentligste er, at forskellige projekter måles efter samme standarder, så de kan sammenlignes og prioriteres. Der er behov for en struktureret tilgang til dels at vurdere konsekvenserne af det enkelte projekt og dels at sammenligne forskellige investeringsmuligheder. Denne vejledning har til formål at give en konkret beskrivelse af kravene til udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger ved anlægsinvesteringer. På baggrund af erfaringer med vejledningen ved anlægsinvesteringer kan anvendelse af vejledningen evt. senere udvides til at omfatte mere driftsorienterede investeringer. Ved store driftsinvesteringer lægges der på nuværende tidspunkt op til, at man så vidt muligt anvender businesscases. En god samfundsøkonomisk konsekvensvurdering giver et tydeligt billede af effekterne ved et projekt både fordele og ulemper. Resultatet kan først og fremmest bidrage til det samlede beslutningsgrundlag i den politiske prioritering, men kan også anvendes både internt i departementerne. En konsistent brug af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger vil gøre det lettere for politiske beslutningstagere at vurdere, om projektet er i overensstemmelse med de politiske visioner. Denne vejledning er bygget op om fire centrale analyser: en velfærdsøkonomisk analyse en budgetøkonomisk analyse en analyse af den sociale og miljømæssige bæredygtighed en analyse af den regionale og nationale udvikling De to første analyser kvantificerer og værdisætter effekterne, som det gøres i klassiske samfundsøkonomiske analyser. Den velfærdsøkonomiske analyse sammenholder alle fordele og ulemper for samfundet som helhed, mens den budgetøkonomiske analyse fordeler ulemper og fordele på alle 5

6 relevante aktører i forbindelse med en investering. Selvom samfundet som helhed har en fordel ved at gennemføre en investering, så kan nogle aktører blive dårligere stillet ved investeringen. Det vil den budgetøkonomiske analyse illustrere. Resultaterne af de to sidste analyser giver en kvalitativ beskrivelse af de konsekvenser, der ikke kan værdisættes, men som kan have betydning i den samlede beslutningsproces. Denne vejledning er bygget op med en anvendelsesorienteret tilgang. Det betyder, at der er lagt vægt på både, at administrationen skal være i stand til at gennemføre analyserne, og at resultaterne er tydelige og nemme at formidle. I høringsprocessen hos departementerne blev der udtrykt behov for assistance til at udarbejde analyserne. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender vil derfor stå til rådighed med sparring ved benyttelse af vejledningen. Hertil skal tilføjes, at et samarbejde på tværs af departementerne er vigtigt ved udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, da investeringer i et departement kan have effekter på andre departementers ressortområder. For de læsere, der er interesseret i at vide mere om de bagvedliggende principper i vejledningen, henvises til de publikationer, der fremgår af litteraturlisten, som er udvalgt fra en omfattende litteratur på området. Kapitel 2 giver en beskrivelse af den nødvendige proces i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Kapitel 3 beskriver, hvilke projekter der bør omfattes af nærværnede krav. Kapitel 4 giver en konkret beskrivelse af de enkelte trin, som man bør følge i udarbejdelse af analyserne og i præsentationen af resultaterne. Bilagene indeholder uddybende overvejelser om særligt kvantificering og værdisætning samt et nøgletalskatalog, hvor de væsentligste nøgletal er fastsat. Det er hensigten, at nøgletalskataloget kan opdateres uden, at principperne og analyserne i vejledningen i øvrigt skal revideres. Sideløbende med færdiggørelse af denne vejledning er der udarbejdet to konkrete cases. Det drejer sig om udvidelse af containerhavnen ved Nuuk og investeringer der øger kapaciteten på erhvervsuddannelserne. Der er i vejledningen givet eksempler fra de to cases. Det bemærkes, at de to cases er færdiggjort på baggrund af et først udkast til vejledningen, som efterfølgende gav anledning til mindre rettelser, men som rent metodisk ikke afviger fra nærværende vejledning. 6

7 2 Den gode samfundsøkonomiske konsekvensvurdering En samfundsøkonomisk konsekvensvurdering opstiller effekterne af en mulig investering systematisk og tydeligt. Formålet med investeringen skal være klart formuleret, så det er muligt at måle og evaluere både den forventede og realiserede effekt. Denne vejledning tager udgangspunkt i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger af anlægsinvesteringer. Det er klart, at succeskriterierne ikke er anlæggelse af et nyt byggeri, men effekterne ved brugen af dette byggeri. Evalueringen skal således ske på baggrund af den forventede og realiserede effekt i forhold til de sektorpolitiske målsætninger på området. Figuren nedenfor viser den procestankegang, der ligger bag gode samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Figur 1 Procestankegang Formål Investering og drift (input) Nye fysiske rammer (output) Forandring Effekt Kilde: Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Formål Overordnet set vil formålet med en anlægsinvestering ofte være begrundet i et identificeret behov, en strategisk målsætning om bedre velfærd eller en kombination af de to. Et eksempel på et identificeret behov er illustreret ved case med Nuuk havn, hvor udviklingen i godsmængderne forventes at overstige den eksisterende havns kapacitetsmaksimum. Dermed er der identificeret et problem, som skal løses under hensyntagen til omkostningerne. Et eksempel på en strategisk målsætning er illustreret ved casen om investering i erhvervsuddannelserne. Her er det en målsætning på kort sigt at forøge optaget af studerende på erhvervsuddannelserne og på længere sigt at øge arbejdsstyrkens samlede uddannelsesniveau. Det er væsentligt for opstilling af succeskriterier, at formålet er klart defineret. Investering og drift (input) Der skal opstilles relevante alternative investeringer til opnåelse af formålet. Disse investeringer er karakteriseret ved forskellige tekniske, organisatoriske og finansielle karakteristika. Det er vigtigt at pointere, at det samlede input også inkluderer efterfølgende drift og vedligehold af anlæggene. 7

8 I den gode samfundsøkonomiske konsekvensvurdering fremlægges flere alternative investeringer, som kan bidrage til at opnå det opstillede formål. Det er relevant at vurdere disse alternative indsatser i forhold til et basisscenarie; et scenarie, hvor der ikke gennemføres en investering. Se case med samfundsøkonomisk konsekvensvurdering af en investering i en ny havn i Nuuk for et eksempel, hvor der bliver opstillet forskellige alternative scenarier i form af forskellige ejerskabs- og finansieringsmodeller. Nye fysiske rammer (output) En god samfundsøkonomisk konsekvensvurdering beskriver det direkte output af investeringen i form af nye/forbedrede fysiske rammer,. I forbindelse med projektplanlægningen skal der gøres overvejelser om bl.a. de samlede forventede anlægsomkostninger og tidshorisonten for projektet. Projektplanlægning og anlægsestimater er naturligt forbundet med usikkerhed som bør indgå i den samlede beslutningsproces som en del af en samlet risikoanalyse og følsomhedsanalyse for projektet. Men det er vigtigt at fokus for en evaluering af en given investering måles ved det afkast, som er en konsekvens af forandringer i brugernes adfærd. For eksempel giver ny infrastruktur nye og bedre erhvervsmuligheder for virksomheder og sparet transporttid for borgerne. Effekten af investeringen er således ikke alene anlægsinvesteringens størrelse, men i høj grad de adfærdsmæssige ændringer, som investeringen muliggør. Det er derfor nødvendigt at overveje, hvordan man kan forvente at borgere, virksomheder og andre påvirkede parter agerer når der kommer ny infrastruktur. Forandring Når en investering overvejes, skal det vurderes, hvordan den vil påvirke de potentielle brugeres adfærd. Der kan med fordel opstilles en konkret beskrivelse af dette. I eksemplet med udvidelse af Nuuk havn får Royal Arctic Line A/S nye muligheder for at optimere deres sejllogistik. Det har afledte konsekvenser for fragtraterne, som er et centralt element i den samlede omkostningsstruktur for varer i landet. Tilsvarende i eksemplet med udvidelse af erhvervsuddannelserne - giver flere kollegier og flere uddannelsesinstitutioner mulighed for at optage og uddanne flere studerende. I de konkrete analyser, der anbefales i kapitel 4, indgår forandringsprocessen i forbindelse med identifikation og kvantificering af effekterne. Effekt På baggrund af de nye fysiske rammer og den efterfølgende ændring i brugernes adfærd er det muligt at beskrive de samlede effekter både fordele og ulemper af en given investering. Det bør som udgangspunkt være muligt at måle effekterne og sammenholde disse med investeringens formål. Der bør så vidt muligt opstilles målbare succeskriterier med udgangspunkt i de forventede effekter, som kan bruges i forbindelse med en efterfølgende evaluering af investeringen. Det kan f.eks. være at flere gennemfører en erhvervsuddannelse eller at fragtraterne ikke stiger over et bestemt niveau. 8

9 I de konkrete økonomiske analyser, der er beskrevet i kapitel 4, indgår effektmålingen ved at værdisætte (og diskontere) de effekter, der er identificeret og kvantificeret. Resultatet af de kvantitative økonomiske analyser vil blive gengivet som en sammenvejning af fordele og ulemper i kroner og ører. En del effekter kan ikke umiddelbart opgøres i økonomiske enheder men skal også beskrives, jf. de kvalitative analyser i kapitel 4. 9

10 3 Hvornår skal analyserne gennemføres? Denne vejledning er målrettet beslutninger, der har betydning for landskassens økonomi. Kombineret med budgetlovens principper om en samlet prioritering på finansloven er det centralt, at større anlægsinvesteringer i forbindelse med finanslovsprioriteringerne anvender nærværende principper. Det gælder både store enkeltstående projekter og store sammenhængende sektorplaner. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender anbefaler, at analyser af investeringer, der har konsekvenser i f.eks. finansår 2015, er færdiggjort senest 1. maj 2014, så de kan indgå i de samlede prioriteringer til Forslag til Finanslov Der har i de seneste år været eksempler på akutte anlægsbehov særligt pga. skimmelsvamp, hvorfor det ikke i alle tilfælde er muligt at færdiggøre analyserne i forbindelse med finanslovsprioriteringerne. Det bør dog efterstræbes i planlægningen. Gældssætning i kommuner og selvstyreejede aktieselskaber påvirker både direkte og indirekte landskassens samlede kreditværdighed og muligheder for at optage lån til andre formål. I finanslovsprioriteringen kan det derfor være nødvendigt at sammenligne investeringer, som har forskelligt udspring og formål, men som har effekt på landskassens muligheder for finansiering af politiske initiativer. Derfor skal investeringer i Selvstyret, kommuner og helt selvstyreejede aktieselskaber, der finansieres helt eller delvist gennem låneoptagelse, koordineres. For at sikre en koordinering og sammenligneligt grundlag for prioriteringer anbefales det derfor, at der gennemføres analyser efter nærværende vejlednings principper. Kommunerne Nærværende vejledning er udarbejdet med henblik på at optimere prioriteringsprocesser internt i Selvstyret. Kommunerne må derfor forvente at blive anmodet om analyser, der følger nærværende vejledning, når der ansøges om tilskud fra Selvstyret. Ligeledes skal vejledningen bruges, når kommunen i henhold Inatsisartutlov om den kommunale styrelse søger Naalakkersuisut om adgang til at: 1) optage lån og at påtage sig andre gældsforpligtelser, 2) påtage sig garanti- og andre eventualforpligtelser, 3) indgå leje- og leasingaftaler og/eller 4) give tilsagn om regelmæssige ydelser eller lignende, som kommunerne ikke efter denne lov er forpligtet til at præstere Selvstyreejede aktieselskaber Det er ikke et krav, at 100 pct. selvstyreejede aktieselskaber udarbejder samfundsøkonomiske vurderinger, der følger denne vejlednings principper. Selskaberne bør dog være opmærksomme på, at projekter, som 10

11 påvirker Selvstyret mærkbart eller kræver Selvstyrets deltagelse, skal vurderes i overensstemmelse med denne vejledning, således at Naalakkersuisut kan træffe beslutning på et ensartet og oplyst grundlag. Dette kunne eksempelvis være investeringer, som kræver Selvstyrets garanti til kreditorer, væsentlige ændringer af servicekontrakter eller investeringer, som påvirker landskassens konsoliderede gæld væsentligt. 11

12 4 Den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering i praksis Denne vejledning bygger på fire grundlæggende kriterier, som større offentlige anlægsinvesteringer bør måles på. Disse kriterier indgår alle i grundlaget for vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved offentlige investeringer. Tabellen nedenfor præsenterer de fire kriterier.. Tabel 1 vurdering af kriterier Kriterium Samfundsøkonomisk rentabelt Ja/nej Projektets nettonutidsværdi er positiv i den velfærdsøkonomiske analyse Finanspolitisk holdbarhed Ja/nej Summen af Selvstyrets og kommunernes nettonutidsværdi er positiv i den budgetøkonomiske analyse Social og miljømæssigt bæredygtig Ja/nej Ud fa de kvalitative analyser vurderes den sociale og miljømæssige udvikling at være bæredygtig National og regional udvikling Ja/nej Ud fa de kvalitative analyser vurderes den nationale og regionale udvikling at være bæredygtig For hvert af de fire kriterier skal der tages stilling til om et projekt er rentabelt eller ej ved at svare på det underliggende udsagn med et ja eller et nej. Tabellen skal indgå i det konkluderende afsnit.. De valgte kriterier er en blanding af en traditionel samfundsøkonomisk analyse i form af de økonomiske analyser tillagt en beskrivelse af de mere kvalitative aspekter. Hermed er det forsøgt at gøre beslutningsgrundlaget mere nuanceret end en klassisk samfundsøkonomisk analyse. Det er ikke nødvendigt, at alle fire kriterier er opfyldt for at igangsætte et projekt. Der kan være relevante politiske forhold, som ikke afdækkes i analyserne. Herudover kan fordele ved et kriterium potentielt opveje tab på et andet kriterium. Det skal bemærkes, at i forbindelse med låneoptagelse til finansiering af en investering er det nødvendigt, at projektet er økonomisk rentabelt. Overordnet set indgår følgende ni trin i en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering: 1. Formål 2. Indsatser og opstilling af alternativer 3. Velfærdsøkonomisk analyse [kriterium om samfundsøkonomisk rentabilitet] 4. Budgetøkonomisk analyse [kriterium om finanspolitisk holdbarhed] 5. Kvalitativ analyse af den bæredygtige udvikling [kriterier om bæredygtighed] 6. Gældsudviklingsanalyse 7. Risikoanalyse 8. Følsomhedsanalyse 9. Præsentation og sammenligning af resultater 12

13 Gennemføres disse trin sikres det, at de fire prioriteringskriterier alle behandles, samt at den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering gennemføres på en struktureret og gennemsigtig måde. I de følgende afsnit er hvert trin gennemgået i detaljer. En række metodiske spørgsmål er henlagt til bilag. Trin 1 og 2 opstiller rammerne for de analyser, der skal laves i trin 3 8 og resultaterne opsummeres i trin Formål (trin 1) I det første trin er det nødvendigt at definere og afgrænse formålet med den offentlige investering. En præcis beskrivelse af formålet gør det muligt at afgrænse analysen og efterfølgende evaluere, hvorvidt formålet er opnået. Det er afgørende for analysernes troværdighed og relevans, at formålet er formuleret præcist. En upræcis formulering medfører risiko for, at de efterfølgende analyser også bliver upræcise, og dermed ikke bidrager til et bedre beslutningsgrundlag. Som gennemgående eksempel for hvordan de forskellige trin kan løses, er der taget udgangspunkt i en konkret case om udvidelse af containerhavnen ved Nuuk, som er udarbejdet efter nærværende vejlednings principper. Boks 1: Beskrivelse af formål, Nuuk havn-case. Nuuk havn oplever allerede i dag kapacitetsproblemer på containerterminalen, som betyder, at havnedriften ikke er effektiv. Endvidere er der pladsmangel på havneområdet, hvorfor forskellige aktører i dag lejer ekstra depotplads andre steder uden for havnen. Dette medfører stigende ineffektivitet og relaterede omkostninger, der fremadrettet vil påvirke fragtrateniveauet negativt. Fragtmængderne til og fra Nuuk havn forventes at stige de kommende år, hvilket medfører, at fragtraterne i fremtiden kan forventes at stige yderligere. Denne fragtprisstigning vil have en direkte betydning for de priser, forbrugerne skal betale for varer i Grønland, og vil således have en økonomisk negativ konsekvens for det grønlandske samfund. Formålet med udvidelsen af Nuuk havn er at reducere behovet for fremtidige fragtratestigninger, og tilvejebringe en fremtidssikret infrastruktur, der kan imødekomme fremtidig vækst. 4.2 Indsatser og opstilling af alternativer (trin 2) Der bør opstilles flere alternativer, hvor hvert alternativ repræsenterer en mulig måde til at opnå det ønskede formål. I en god samfundsøkonomisk konsekvensvurdering er det centralt, at der opstilles flere scenarier til opnåelse af samme målsætning Basisscenariet Basisscenariet er analysens fundament, som de opstillede alternativer sammenlignes med. Det er vigtigt, at understrege, at basisscenariet ikke beskriver situationen i dag, men den forventede udvikling uden den konkrete investering. I basisscenariet skal der medregnes en evt. underliggende udvikling, som ikke skyldes den konkrete investering men en række andre forhold i samfundet (f. eks. generel teknologisk eller 13

14 2013 =100 samfundsmæssig udvikling). I opstillingen af basisscenariet kan der kun medtages politiske initiativer, som allerede er vedtaget i de relevante politiske beslutningsorganer. Nedenfor er en stiliseret figur, der viser, at der er forskel på fremskrivning af udviklingen i dag (status quo) og den forventede udvikling inklusive den underliggende udvikling (basisscenariet). Figur 2 Stiliseret illustration af forskel i status quo og basisscenarier Status quo Basisscenarie Figuren illustrerer yderligere, at usikkerhed i basisscenariet har betydning for den fremtidige forventede udvikling uden en investering. Denne usikkerhed afhænger af en konkret vurdering af det pågældende anlægsprojekt. Er der stor usikkerhed om et eller flere grundlæggende parametre, kan det være relevant at gennemføre følsomhedsanalyser af basisscenariet og ikke kun af alternativscenarierne. Mobilitet og demografisk udvikling Der er en underliggende trend i befolkningens vandringsmønster og en generel demografisk udvikling i Grønland, som er vigtig at inddrage både i forbindelse med opstillingen af basisscenariet og alternativscenariet. Inden for f. eks. uddannelsesområdet vil det være mest hensigtsmæssigt at etablere nye skoler, hvor der er en forventning om, at der også på længere sigt vil være tilstrækkelig efterspørgsel. Tilsvarende viser demografiske fremskrivninger, at antallet af ældre bliver større, og dermed øges efterspørgslen efter ældreinstitutioner generelt. Det er derfor vigtigt, at der inddrages viden om den demografiske udvikling for den eller de dele af befolkningen, som den offentlige investering forventes at påvirke. I eksemplet med udvidelsen af Nuuk havn forventes ændringer i befolkningens mobilitet og den demografiske udvikling ikke at påvirke fragtpriserne, hvorfor dette ikke indgår i basisscenariet. 14

15 4.2.2 Alternative scenarier Der er altid mindst ét alternativ scenarie til basisscenariet ellers ville det ikke være muligt at foretage en politisk prioritering. Men der er ofte flere alternative muligheder for at opnå det ønskede mål. Det anbefales at starte med en bred vifte af alternativer, og herefter udvælge ét eller flere alternativer til en nærmere analyse. Det er en vurdering fra projekt til projekt, hvor mange alternative scenarier der opstilles. Ved opstilling af alternativscenarier anbefales det, at så mange muligheder som muligt tages med i den indledende fase. Ud fra de opstillede alternativer kan der efterfølgende inkluderes 2-4 alternative scenarier i analyserne. Disse alternativer skal udvælges ud fra principperne om i) at alternativerne er relevante og realistiske, ii) at der skal være forskel på alternativerne iii) de valgte alternativer tilsammen er repræsentative for de faktiske valgmuligheder Det skal understreges, at opstilling af relevante alternativer er essentielt for at få brugbare resultater af nedenstående analyser og for at sikre, at den mest optimale investering er medtaget i analyserne. Formålet med analyserne er at sikre et beslutningsgrundlag, og det er derfor nødvendigt, at analyserne bygger på realistiske og relevante alternative scenarier. Beskrivelse af formål og opstilling af alternativer skal derfor overvejes grundigt inden nedenstående analysearbejde igangsættes. I eksemplet med udvidelsen af Nuuk havn er effekterne af en udvidelse af det eksisterende havneareal sammenlignet med effekterne ved at anlægge en ny containerhavn ved Qeqertat tidligere blevet analyseret (Nuup Kommunea og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, 2006). Rapporten konkluderer, at anlæggelse af en ny havn vil være at foretrække, hvorfor der kun arbejdes videre med dette ene fysiske alternativ. I analyserne er der dog opstillet forskellige alternative scenarier for hhv. ejerskab og finansiering (se boks 2 nedenfor). 15

16 Boks 2: Opstilling af scenarier, Nuuk havn-case. Basisscenariet: I basisscenariet bliver der ikke investeret i en ny havn. Der antages stigende godsmængder med 1,5 pct. for den nordgående trafik, og 1,0 pct. for hele Grønland om året og havnen ejes som i dag af selvstyret og den daglige drift varetages gennem kontrakter med RAL. De stigende godsmængder betyder øgede omkostninger for RAL, som medfører øgede fragtrater. Scenarie 1: I scenarie 1 antages det, at Nuuk Havn A/S er 100 pct. ejet af selvstyret. Udvidelsen af havnen finansieres ved et kapitalindskud på 80 mio. kr. (50 mio. kr. fra reduceret udlån til Nukissiorfiit og 30 mio. kr. fra øvrige drift). Den resterende del af investeringen (390 mio. kr.) finansieres via et serielån i landskassen med en årlig realrente på 3,5 pct. og en løbetid på 25 år. De initiale kapitalomkostninger, som ikke kan dækkes af øgede effektiviseringsgevinster i bl.a. RAL medfører et finansieringsbehov, i denne rapport også kaldet investeringsbidraget. I dette scenarie finansieres dette gennem øgede fragtrater. Scenarie 2: I scenarie 2 er ejerskabsmodellen den samme som i scenarie 1. Infrastrukturbidraget skattefinansieres derimod via landskassen. Scenarie 3: I scenarie 3 antages det, at ejerskabet af Nuuk Havn A/S deles mellem selvstyret (1/3), RAL (1/6), Kommuneqarfik Sermersooq (1/3) og Aalborg Havn A/S (1/6). Selvstyret indskyder et apportindskud bestående af den eksisterende havn. De øvrige tre parter indskyder i alt 80 mio. kr. Den resterende del af investeringen (390 mio. kr.) finansieres på markedsvilkår ved et serielån til 5,5 pct. i realrente over en 20-årig periode. Infrastrukturbidraget finansieres som i scenarie 1 via en stigning i fragtraterne. Scenarie 4: I scenarie 4 er ejerskabsmodellen den samme som i scenarie 3, mens infrastrukturbidraget finansieres via tilskud fra landskassen som i scenarie 2. 16

17 4.3 Velfærdsøkonomisk analyse (trin 3) I det samlede beslutningsgrundlag skal det vurderes om en given investering har en positiv eller negativ effekt på samfundsøkonomien. En konsekvent tilgang til analysen indebærer, at Identificere fordele og ulemper Kvantificere fordele og ulemper Værdisætte fordele og ulemper Diskontere fordele og ulemper I det efterfølgende vil de fire skridt blive beskrevet med et anvendelsesorienteret fokus. Tekniske beskrivelser er henlagt til bilag Identificere fordele og ulemper Det anbefales, at der anlægges en bred fortolkning af en given investerings konsekvenser. Det betyder, at alle relevante konsekvenser om muligt skal medtages i analysen, herunder de langsigtede og afledte konsekvenser af investeringen. Afledte konsekvenser kan f. eks. være miljøeffekter eller sparede omkostninger hos andre parter som konsekvens af investeringen. For at lette overskueligheden kan de identificerede konsekvenser opstilles i et effektskema. Et eksempel på et effektskema i forbindelse med casen om udbygningen af Nuuk havn fremgår nedenfor. Tabel 2 - Effektskema Enhed Berørt part Input Anlægsomkostninger Kr. Nuuk havn A/S Finansieringsomkostninger Kr. Nuuk havn A/S Driftsomkostninger Kr. Nuuk havn A/S Vedligeholdelsesomkostninger Kr. Nuuk havn A/S Konsekvenser Effektiv håndtering f. eks. tidsforbrug. pr. tons RAL A/S gods Effektiv Atlantsejlads f. eks. tons fragt pr. skib RAL A/S Sparet ventetid for vognmænd f. eks. antal min. pr. læs Vognmænd CO2-udledning f. eks. tons CO2 - Øget lastbiltrafik f. eks. antal lastbiler pr. dag - Konsekvenserne i forbindelse med etableringen af en ny containerhavn kunne, som beskrevet i skemaet ovenfor, f. eks. være mere effektiv håndtering af gods på havnen, mere effektiv atlantsejlads, sparet ventetid for vognmænd, mindre CO 2 -udledning da udbygningen af havnen medfører, at der kan bruges større og mere miljøvenlige skibe til transporten. Endelig kan den nye havn medføre mere lastbildrift, hvilket kan føre til gener for de omkringliggende beboere. Inputtene er i dette tilfælde f. eks. investeringsomkostningerne, omkostninger i forbindelse med driften samt vedligeholdelsesomkostninger 17

18 4.3.2 Kvantificere fordele og ulemper Når samtlige konsekvenser er identificeret, skal deres størrelser kvantificeres. I eksemplet med Nuuk havn kan det f. eks. være en kvantificering af, hvor meget mere effektiv håndteringen af godset på havnen forventes at blive, eller hvor meget tid vognmændene forventes at kunne spare. Disse opgørelser kræver ofte, at det er nødvendigt at indhente specialiseret viden fra de deltagende aktører. Valg af metode til kvantificering af konsekvenser afhænger af det konkrete projekt. F. eks. kan det på trafikområdet være relevant at anvende trafikmodeller, mens det på uddannelsesområdet kan være relevant med modeller for sammenhængen mellem uddannelsesniveau og indkomst. Fælles for disse modeller er, at de består af en struktureret tilgang til den forventede adfærdsændring, som forventes affødt af en given investering. I forhold til den underliggende procestankegang, som er illustreret i kapitel 2, så handler kvantificering om at beskrive den forventede forandring på en måde, som gør det muligt at anvende resultaterne i de videre analyser. En nærmere beskrivelse af metoder til kvantificering af fordele og ulemper fremgår af bilag Værdisætte fordele og ulemper En del af effekterne ved en investering opgøres i kroner og øre og kan indgå direkte i de økonomiske analyser. Ofte er der også andre væsentlige effekter, der ikke opgøres i en økonomisk enhed, men som skal inkluderes i analyserne. Derfor er det nødvendigt, at disse ikke-markedsomsatte effekter værdisættes, så de kan indgå i de samlede økonomiske analyser. En del af de ikke-markedsomsatte effekter kan værdisættes efter standarder, der er angivet i bilag 6.2 (nøgletalskatalog),.i bilag 6.1 er der endvidere en kort generel gennemgang af overvejelser omkring værdisætning af ikke-markedsomsatte goder. I forhold til den underliggende procestankegang, som er illustreret i kapitel 2, så indgår værdisætning som et nødvendigt led i at sammenfatte konsekvenserne i en og samme økonomiske enhed. Der findes også effekter, som ikke kan værdisættes entydigt i kroner og øre, eller hvor en værdiansættelse er kompliceret og ressourcekrævede uden samtidig at have stor betydning i det samlede billede. Disse ikkemarkedsomsatte effekter, som ikke meningsfyldt kan værdisættes, skal indgå i de kvalitative analyser, jf. afsnit 4.5 og 4.6. Hvis en offentlig investering medfører en nettobelastning for de offentlige kasser, vil dette uafhængig af den aktuelle finansieringsform i sidste ende altid blive finansieret gennem beskatning af andre aktiviteter i samfundet. Det medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien. Som eksempel formodes beskatning af arbejdskraft at medføre et lavere arbejdsudbud end i en situation uden arbejdskraftsbeskatning. Dette forvridningstab ved skattefinansieringen kaldes skatteforvridningstabet og er fastsat i nøgletalskataloget. 18

19 Boks 3: Skatteforvridningstabet Antag, at der skal gennemføres en offentlig investering med en samlet anlægssum på 100 mio. kr. Denne belastning af de offentlige kasser skal finansiere gennem en øget skatteopkrævning. For at tage højde for skatteforvridningstabet ved at opkræve skatter skal der lægges 15 mio. kr. oveni, svarende til et skatteforvridningstab på 15 pct. Antag, at investeringen samtidig forventes at generere et overskud til de offentlige kasser på 50 mio. kr. i form af øgede skatteindtægter. For at tage højde for skatteforvridningen skal fordelene således også tillægges 15 pct., så den samlede fordel i analysen opgøres til 57,5 mio. kr. Argumentet er, at hvis skatterne blev sat ned med 50 mio. kr. reduceres skatteforvridningstabet, så den samlede samfundsøkonomiske effekt er 57,5 mio. kr. Det samlede rengestykke ville i dette stiliserede eksempel se således ud: Anlægsomkostninger: 100 mio. kr. + Skatteforvridningstab: 15 mio. kr. = 115 mio. kr. Øgede skatteindtægter: 50 mio. kr. + Skatteforvridningstab: 7,5 mio. kr. = 57,5 mio. kr. Samlet nettoeffekt: øgede skatteindtægter: 57,5 mio. kr. anlægsomkostninger: 115 mio. kr. = -57,5 mio. kr. En nærmere bekskrivelse af værdisætning af ikke-markedsgoder samt en række standardværdisætninger kan findes i nøgletalskataloget i bilag Diskontere fordele og ulemper Offentlige investeringer kan have væsentlige konsekvenser, der strækker sig over flere år. Oftest vil det gælde, at mens hoveddelen af anlægsomkostningerne falder i starten af tidsperioden, vil fordelene falde i over flere år i fremtiden. For at kunne foretage en konsistent sammenligning af beløb i forskellige tidsperioder, er det nødvendigt, at alle fremtidige fordele og ulemper tilbagediskonteres, så de udtrykkes i samme enhed - kaldet nettonutidsværdien. Fremgangsmåden til diskontering af fremtidige indtægter og omkostninger er beskrevet matematisk i nedenstående boks. Boks 4: Den matematiske formel for diskontering Den matematiske formel for diskontering fremgår af nedenstående formel. Nettonutidsværdien af en pengestrøm NNV, beregnes ved hjælp af summen af værdien af pengestrømmene på tidspunkt t ( ) divideret med 1 + diskonteringsrenten (r) opløftet i tidspunktet for, hvornår pengestrømmen falder (t). 19

20 Nedenstående tabel viser, hvordan diskontering anvendes i praksis. Nedenstående tal stammer fra eksemplet med en udvidelse af Nuuk havn, hvor anlægsomkostningerne tilbagediskonteres til år 2013 ved en tilbagediskonteringsrente på 4 pct. Mio. kr (år 0) 2014 (år 1) 2015 (år 2) Anlægsomkostninger (2013-priser) 117,4 117,4 117,4 Formel for tilbagediskontering Anlægsomkostninger (nettonutidsværdi) 117,4 112,9 108,5 Diskonteringsrenten afspejler samfundets forventninger til offentlige investeringer. Diskonteringsrenten indeholder bl.a. forventninger til fremtidig teknologisk udvikling, kompensation for påtaget risiko og alternative investeringsmuligheder. Diskonteringsrenten ligger ofte på niveau omkring den langsigtede risikofrie markedsrente. Det er vigtigt, at den samme diskonteringsrente anvendes til vurdering af samtlige investeringer for at gøre vurderingerne sammenlignelige. Diskonteringsrenten er fastsat i nøgletalskataloget i bilag 6.2. I forbindelse med investeringer, der har et meget langsigtet perspektiv, kan det overvejes at anvende en lavere diskonteringsrente. Dette gælder særligt investeringer i forbedringer af klimaet. Afvigelser fra standarden, som angivet i nøgletalskataloget, skal aftales i samarbejde med Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender. Gennemføres analysen som beskrevet, er det muligt at tillægge en konkret investering en samfundsøkonomisk værdi. På den baggrund er det muligt at svare på spørgsmålet, om investeringen er samfundsøkonomisk rentabel. I afsnit 4.9 er det nærmere beskrevet, hvordan resultaterne skal gengives, og hvordan resultaterne skal fortolkes. 4.4 Budgetøkonomiske analyser (trin 4) I den velfærdsøkonomiske analyse belyses de samlede samfundsøkonomiske fordele og omkostninger ved en given investering. Den budgetøkonomiske analyses fokus er på de fordelingsmæssige konsekvenser ved investeringen mellem de forskellige parter f. eks. de offentlige kasser, private aktører samt befolkningen. I casen med udvidelsen af Nuuk havn er de forskellige aktører f. eks. Selvstyret, Kommuneqarfiik Sermersooq, Royal Arctic Line A/S, de private vognmænd samt forbrugerne. I modsætning til den velfærdsøkonomiske analyse benytter den budgetøkonomiske analyse de faktiske priser, som de enkelte aktører står overfor. Samtidig medtages kun konsekvenser, som medfører ændringer i de deltagendes parters økonomiske forhold. Således medtages miljømæssige konsekvenser og konsekvenserne i forbindelse med støj ikke i analysen. 20

21 Den budgetøkonomiske analyse gennemføres ved hjælp af de samme trin som den velfærdsøkonomiske analyse dvs.: Identificere fordele og ulemper Kvantificere fordele og ulemper Værdisætte fordele og ulemper Diskontere fordele og ulemper Der kan med fordel tages udgangspunkt i de samme identificerede fordele og ulemper som i den velfærdsøkonomiske analyse. Fra denne bruttoliste udvælges de konsekvenser, som har en markedsværdi og dermed driftsøkonomisk påvirkning for de enkelte parter. Værdisætningen sker uden indregning af skatteforvridningstab og med udgangspunkt i de driftsøkonomiske priser, som de enkelte parter står overfor. I mange tilfælde er der interessekonflikter tilknyttet offentlige projekter. I den endelige beslutningsmodel kan den budgetøkonomiske analyse bruges til at tydeliggøre, hvilke kompensations- og omfordelingsmekanismer, der kan være relevante at inddrage. I forhold til landskassens involvering og cash flow bidrager analysen til en vurdering af, hvorvidt et givent projekt forværrer eller forbedrer den finanspolitiske holdbarhed. Se også afsnit 4.9 for en nærmere gennemgang af, hvordan resultaterne skal præsenteres Finanspolitisk holdbarhed En offentlig investering skal udover de generelle fordelingsmæssige konsekvenser også vurderes i forhold til påvirkningen af den finanspolitiske holdbarhed. Dette skyldes, at det er dokumenteret af Økonomisk Råd (f.eks. Økonomisk Råd 2011), at den offentlige økonomi har et finanspolitisk holdbarhedsproblem på langt sigt, idet de forventede offentlige omkostninger langt overstiger de forventede indtægter. Vurderingen af, hvorvidt et projekt reducerer eller forværrer det finanspolitiske holdbarhedsproblem, bygger som udgangspunkt på en samlet vurdering af konsekvenserne for Selvstyret og kommunerne. Ved meget store projekter, kan det være relevant at lave en særkørsel i Departementet for Finanser og Indenrigsanliggenders holdbarhedsmodel for at beregne effekten på den langsigtede finanspolitiske holdbarhed af en given investering. Det anbefales, at der tages kontakt til Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender med henblik på at kvalitetssikre input til modellen og gennemførsel af disse beregninger. 4.5 Bæredygtig udvikling (trin 5) I et samlet beslutningsoplæg er det også relevant at se på effekter, der ikke kan værdisættes. Det anbefales, at disse hovedsagligt behandles kvalitativt. De kvalitative analyser kan opdeles i to. Der skal således både gennemføres en kvalitativ analyse af den sociale- og miljømæssige bæredygtighed af projektet og en analyse af den regionale og nationale udvikling. 21

22 4.5.1 Social og miljømæssig bæredygtighed Offentlige investeringer kan understøtte den sociale og miljømæssige bæredygtige udvikling uafhængigt af om, investeringen rent samfundsøkonomisk eller budgetøkonomisk er fordelagtig at gennemføre (opgjort som en positiv nettonutidsværdi). Det er således afgørende, at der i den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering analyseres, hvilke konsekvenser en given investering har på den sociale- og miljømæssige bæredygtig udvikling. Det skal så vidt muligt konkluderes, om de samlede effekter forbedrer eller forværrer den sociale og miljømæssige bæredygtighed. I eksemplet med Nuuk havn kan analysen f. eks. indeholde en beskrivelse af, hvorledes etableringen af en ny containerhavn i Nuuk underbygger den miljømæssige bæredygtige udvikling ved, at der kan anvendes større og mere miljøvenlige skibe til godstransporten Regionale og nationale konsekvenser Større investeringer kan have forskellige konsekvenser for lokalsamfund, den regionale udvikling og den samlede nationale udvikling. I et samlet beslutningsoplæg skal der derfor laves en kvalitativ analyse af både direkte og indirekte konsekvenser for de områder, der påvirkes af en investering. Disse analyser kan med fordel både indeholde overvejelser om betydningen for mobiliteten og analyser af, hvorvidt den grundlæggende urbanisering, der er observeret siden 1950 erne, har betydning for investeringen. Offentlige investeringer, der er økonomisk rentable, og som bidrager til en bæredygtig udvikling, skal gennemføres i områder, hvor der på længere sigt forventes at være erhvervsudvikling og vækst i befolkningen. Det skal så vidt muligt konkluderes, om de samlede effekter bidrager positivt eller negativt til både regional og national udvikling. 4.6 Gældsudviklingen (trin 6) I trin 6 i den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering er fokus på den offentlige gældsudvikling. De seneste års udvikling på de finansielle markeder har understreget behovet for konstant at overvåge og vurdere den samlede gældssætning i den offentlige økonomi. Der offentliggøres hvert år en samlet oversigt over den offentlige gæld i Politisk-Økonomisk Beretning. I forbindelse med vurderingen af et projekt, skal der opstilles en tabel, der viser nettoeffekten af den forventede udvikling i landskassens konsoliderede gæld som følge af gennemførelse af investeringen. Den konsoliderede gældssætning er defineret som summen af landskassens nettorentebærende gæld og 22

23 summen af den nettorentebærende gæld i de selskaber, som Selvstyret ejer, som denne gæld, der er opgjort i hvert relevant selskabs reviderede årsregnskab 1. Tabel 3: Nettoeffekt på konsolideret gæld for ny havn ved Nuuk Brutto rentebærende gæld Netto rentebærende gæld Offentlige investeringer, som påvirker landskassens samlede konsoliderede gældssætning skal sammenholdes med den senest offentliggjorte opgørelse. Der laves årlige opgørelser i Politisk-Økonomisk Beretning, men der bør under alle omstændigheder tages kontakt til Departementet for Finanser ved udarbejdelse af gældsanalysen. 4.7 Risikoanalyse (trin 7) En række af inputtene i en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering bygger på skøn. Da skøn altid dækker over, at den sande værdi ikke er kendt, er det ofte relevant at gennemføre en risikoanalyse af de forskellige input. Det er vigtigt, at risikoanalysen inkluderer både input i basisscenariet og i de opstillede alternative scenarier. Risikoanalysen kan med fordel opstilles i nedenstående skema. Formålet med tabellen er,at sikre en struktureret tilgang til risikoanalysen, som kan indgå direkte i beslutningsprocessen, men også som et grundlag for vurdering af behovet for følsomhedsanalyser, jf. afsnit 4.8. Tabel 4: Identifikation af risici Risikofaktor Sandsynlighed (1-4 hvor 1 er lidt sandsynlig) Konsekvens (1-4, hvor 1 er lille konsekvens) Risikotal (Sandsynlighed x konsekvens) Tiltag Udfyldelsen af tabellen skal gøres med udgangspunkt i følgende overvejelser. Først identificeres risikofaktorer, hvor det vurderes, at der er usikkerhed om de anvendte data. Herefter skal det angives for hver risikofaktor om det er meget eller lidt sandsynligt, at den anvendte værdi i analyserne ikke realiseres. 1 De selskaber der indgår, er defineret som selskaber selvstyret ejer enten gennem direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 pct. af aktierne og/eller gennem direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet. 23

24 Endelig skal det angives, hvor stor en konsekvens det vil have for det samlede projekt, hvis den pågældende faktor realiserer sig højere eller lavere end forventet.. Det kan f.eks. være økonomiske, tidsmæssige eller miljømæssige konsekvenser. Der er tale om en ex ante vurdering af de mulige konsekvenser, som ikke nødvendigvis har grund i dybdegående analyser. For hver risikofaktorer skal der på baggrund af de to input, sandsynlighed og konsekvens, beregnes et risikotal. På baggrund af risikotallet kan de væsentligste risici for projektet overordnet set identificeres. Det foreslås samtidig, at der for hver risikofaktor beskrives, hvilke tiltag man kan iværksætte for at reducere risikotallet. Se case for udvidelse af Nuuk havn for eksempel. 4.8 Følsomhedsanalyse (trin 8) I dette trin i den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering gennemføres en følsomhedsanalyse af de centrale risici samt andre centrale input. I trin 7 er de væsentligste risikofaktorer identificeret, og det er naturligt, at der gennemføres følsomhedsanalyse på de faktorer med størst risikotal. Det bør endvidere altid gennemføres følsomhedsanalyser på følgende input: Diskonteringsrente (+/- 2 procentpoint) Ændrede investerings- og driftsomkostninger (+/- 25 pct.) Ved at ændre størrelsen på inputtene i følsomhedsanalysen synliggøres, hvorvidt investeringens økonomiske rentabilitet (netto-nutidsværdi) påvirkes. Det er nødvendigt, at alle ovenstående følsomhedsanalyser gennemføres, men det er tilstrækkeligt, at analyserne kun gengives i et beskrivende afsnit i den endelige afrapportering. Hvis den økonomiske rentabilitet ikke påvirkes af følsomhedsanalysen på én eller flere input har værdien af inputtene ingen betydning for analysens resultater. Hvis følsomhedsanalysen derimod viser, at analysens resultater ændres er det afgørende, at der i den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering argumenteres fyldestgørende for, hvorfor den bestemte værdi for inputtet er valgt. 4.9 Præsentation af resultater (trin 9) Dispositionen i præsentationen af resultaterne af den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering bør følge strukturen for gennemførelsen af analysen (trin 1-8), samt et opsamlende kapitel. Nedenfor er der angivet hvilke nøgletal, der skal indgå i afrapporteringen, og hvordan de bør rapporteres. Endvidere skal forudsætninger og datamaterialet fremlægges, og den anvendte beregningsmodel skal vedlægges i Excelformat. Beskrivelse af formål Formålet med den offentlige investering beskrives og afgrænses i en tekstboks. 24

25 Indsatser og opstilling af alternativer Nedenfor beskrives basisscenariet samt alternativscenariet eller alternativscenarierne hver for sig i prosa. Det er afgørende, at beskrivelsen af de enkelte scenarier understøtter forståelsen af investeringen og fortolkningen af analysens resultater. Det er vigtigt, at der gives en beskrivelse af de forandringer, der er nødvendige for at høste de forventede effekter, se kapitel 2. Basisscenarie: Alternativscenarie 1: Alternativscenarie x: Velfærdsøkonomisk analyse Nedenstående tabel opsummerer resultaterne af den velfærdsøkonomiske analyse. Under tabellen anbefales det, at analysens resultater beskrives og forklares i punktform. Endvidere kan der her gøres opmærksomhed på afgørende forhold i analysen. Nøgletal Nettonutidsværdi (mio. kr.) Værdi Anlægsomkostninger (mio. kr.) Samlede driftsomkostninger i perioden (mio. kr.) Værdisætning af ikke-budgetmæssige konsekvenser (mio. kr.) Projektets nettonutidsværdi er opgjort til xx mio. kr. Projektets positive nettonutidsværdi skyldes primært, at xxxx. 25

26 Som et supplement til nettonutidsværdien kan der i præsentationen af resultaterne tilføjes en figur, der illustrerer udviklingen af de akkumulerede samfundseffekter. Nedenfor er en figur, der illustrerer den typiske tidsprofil på en investering, hvor omkostningerne fylder mest i starten af perioden, indtil fordelene realiseres og akkumuleres. Figur 3 Illustration af typisk tidsprofil på de værdisatte nettoeffekter Mio. kr Årstal Budgetøkonomisk analyse De fordelingsmæssige budget-økonomiske konsekvenser af investeringen fremgår af den budgetøkonomiske analyse og afrapporteres i nedenstående tabel. Under tabellen anbefales det, at analysens resultater beskrives og forklares i punktform. Nettonutidsværdi Investering Basisscenarie Alternativscenarie 1 Part 1 Part 2 Part N Alternativscenarie x Investeringens størrelse skal opgøres i et beløb, som svarer til de samlede anlægsomkostninger i startårets priser. Hvis anlægsfasen varer flere år skal beløbene diskonteres tilbage til startåret. Det kan være relevant, at beskrive den enkelte parts finansieringsmodel. Såfremt det indebærer låneoptagelse skal det uddybes i gældsanalysen. 26

27 Projektets nettonutidsværdi er for part 1 opgjort til xx mio. kr.... Kvalitativ analyse af den bæredygtige udvikling I afrapporteringen anbefales det, at den samlede kvalitative analyse indgår som et tekstafsnit evt. med illustrationer og figurer. Samtidig anbefales det, at der indarbejdes et kort konkluderende afsnit, som så vidt muligt gør det muligt at give en entydig vurdering af investeringens påvirkning af bæredygtigheden. Udgangspunktet er resultatet af analyserne i 4.5 og bør opdeles i social- og miljømæssig bæredygtighed samt konsekvenser for regional og lokal udvikling. Gældsudviklingsanalyse Analysen af gældsudviklingen består af to dele. 1) Gældsoversigten fra Politiks-Økonomisk Beretning opdateres med udgangspunkt i den seneste offentliggjorte udgave. 2) En særskilt analyse af landskassens samlede konsoliderede gældssætning. Gældsoversigten udarbejdes i nedenstående tabel. Under tabellen kan investeringens påvirkning af landskassens konsoliderede gæld uddybes. Brutto rentebærende gæld Netto rentebærende gæld Risikoanalyse Risikoanalysen afrapporteres ved hjælp skemaet, der er udarbejdet i trin 7, og som er gengivet nedenfor. Under skemaet anbefales det, at hovedresultaterne af risikoanalysen beskrives i punktform. I beskrivelsen af resultaterne skal der lægges særligt vægt på de risici, der er særligt risikofyldte. 27

SAMFUNDSØKONOMISK KONSEKVENSVURDERING UDVIDELSE AF NUUK HAVN

SAMFUNDSØKONOMISK KONSEKVENSVURDERING UDVIDELSE AF NUUK HAVN Til Finansdepartementet Dokumenttype Rapport Dato Maj, 2013 SAMFUNDSØKONOMISK KONSEKVENSVURDERING UDVIDELSE AF NUUK HAVN SAMFUNDSØKONOMISK KONSEKVENSVURDERING UDVIDELSE AF NUUK HAVN Revision 4 Dato 17-05-2013

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

Oplæg til Naalakkersuisut

Oplæg til Naalakkersuisut Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan

Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Departement for Finanser april 2012 FM 2012 / 46 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Sammenfatning...

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014

Danske Havne. Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY. August 2014 Danske Havne Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv - Klaus Ahm, Partner i EY August 2014 Anlægsinvesteringer i et økonomisk perspektiv Danske havne har ambitiøse udviklingsplaner baseret på nye

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032

KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Anvendelse af samfundsøkonomiske. - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser

Anvendelse af samfundsøkonomiske. - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser - den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

NOTAT. Udkast. [Navn] Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2. 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring

NOTAT. Udkast. [Navn] Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2. 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Udkast NOTAT DEPARTEMENTET [Navn] Dato 17. maj 2011 J. nr. Center for Veje og Broer Karsten Kirk Larsen Telefon 33 92 38 95 kkl@trm.dk Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 2 1. Baggrund

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Præsenteret af: Mads Paabøl Jensen, seniorøkonom [mpn@cowi.dk] Jesper Nordskilde, projektleder [jno@cowi.dk] Indhold Introduktion

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014

Strategisk styring med resultater i fokus. September 2014 1 Strategisk styring med resultater i fokus September 2014 INDHOLD FORORD 3 RAMME FOR MÅL- OG RESULTATPLANEN 4 MÅL- OG RESULTATPLANEN 6 1. STRATEGISK MÅLBILLEDE 7 2. MÅL 8 3. OPFØLGNING 10 DEN GODE MÅL-

Læs mere

Vejledning til resultatrapportering

Vejledning til resultatrapportering Vejledning til resultatrapportering Rammeorganisationernes resultatberetning skal opfylde minimumskravene som beskrevet i de administrative retningslinjers afsnit 6.II. Vejledningen er en kvalificering

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Værdiansættelse af investeringsejendomme anbefalinger til DCF-modellen

Værdiansættelse af investeringsejendomme anbefalinger til DCF-modellen EJENDOM & ENTREPRISE Værdiansættelse af investeringsejendomme anbefalinger til DCF-modellen AUDIT 1 Et skridt i den rigtige retning Hvad er vores målsætning? Skabe øget gennemsigtighed i værdiansættelserne

Læs mere

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet

Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Osvald Helmuths Vej 4 Postboks 250 2000 Frederiksberg Telefon 73 23 30 00 Telefax 72 29 30 30 www.kpmg.dk Temperaturmåling på beskæftigelsesområdet Faglig

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72 21 88 00 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato: 5. juli 2013 Tilskud til og certificering af samarbejder om virksomheds- og kommunesamarbejder

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Bilag 2: Investeringsplan Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Investeringsplan flere borgere i egen bolig Behovsanalysen af botilbudsområdet

Læs mere

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån?

Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? 27. august 2010 Er det nu du skal konvertere dit FlexLån? I sommerens løb er kursen på de 30-årige fastforrentede 4 % lån steget ganske pænt. I skrivende stund ligger kursen på den 30-årige 4 % obligation

Læs mere

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer

Tillæg for planlagte investeringer i 2012 og 2013 Tillæg for gennemførte investeringer i 2010 og 2011 Tillæg for historiske investeringer Bilag E I Vejledning Prisloft 2013 er de overordnede principper for de tre tillæg for investeringer under prisloftet blevet gennemgået. De tre tillæg for investeringer under prisloftet er: Tillæg for planlagte

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja

Naaja Nathanielsen, Medlem af Inatsisartut, Inuit Ataqatigiit / -Her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2011-249. Kære Naaja Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Naaja

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA-BoS-14/170 DA Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49

Læs mere

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser

Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA-BoS-14/170 DA Retningslinjer for behandling af tilknyttede selskaber, herunder kapitalinteresser EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20; Fax. + 49

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger

ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger ØVELSER TIL KAPITEL 2 Med løsninger Øvelse 1. I begyndelsen af 2008 blev aktierne i Royal Unibrew handlet til kurs 534 per aktie. Aktien lukkede i december 2008 i kurs 118,5. Royal Unibrew udbetalte en

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Center for Sundhedsinnovation

Center for Sundhedsinnovation Center for Sundhedsinnovation Business case for Telemedicin Behandling over afstand Christian Graversen, DI ITEK 30. December 2011 Version 1.0 Business case for Telemedicin Behandling over afstand 1. Ledelsesresume

Læs mere

Samrådsspørgsmål. Akt 186

Samrådsspørgsmål. Akt 186 Samrådsspørgsmål Akt 186 Der ønskes en uddybende redegørelse for og en drøftelse af årsagerne til og konsekvenserne af den forventede meget betydelige fordyrelse og forsinkelse af projektet. Svar: Indledning

Læs mere

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER

PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER PERSPEKTIVANALYSER OG LANGSIGTEDE UDFORDRINGER I TRANSPORTSEKTOREN HENRIK BACKTEMAN LARSEN, PROJEKTLEDER HOVEDPUNKTER Noget om statsvejnettet i Danmark Noget om perspektiv/omverdens analyse Problemstillinger

Læs mere

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen

En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen En kort introduktion Miljø og etik i markedsføringen Baggrund Formålet med introduktionen Disse krav skal altid overholdes og husk at påstande og udsagn skal kunne dokumenteres Særlige krav til de miljømæssige

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI

GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI GRØNLAND 2015-2016 SUBSTRATEGI INTRO SYSTEMATISK OG MÅLRETTET INDSATS I SAMARBEJDE MED GRØNLAND MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders mission i Grønland er at fremme og beskytte menneskerettighederne.

Læs mere