FORSLAG U d v i k l i n g s - o g P l a n s t r a t e g i

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORSLAG U d v i k l i n g s - o g P l a n s t r a t e g i 2 0 1 4"

Transkript

1 FORSLAG U d v i k l i n g s - o g P l a n s t r a t e g i

2

3 Forord Hermed foreligger forslag til Udviklings- og Planstrategi 2014 for Sorø Kommune. Strategiforslaget indeholder Byrådets visioner og målsætninger for kommunens udvikling de kommende 4 år. På Byrådets vegne vil jeg gerne invitere alle borgere, foreninger, organisationer, erhvervsliv og samarbejdspartnere til at deltage i debatten om strategiforslaget, og komme med kommentarer, forslag osv. i løbet af høringsperioden, der løber fra den 24. juni til den 16. september Udviklings- og Planstrategien er et helhedsorienteret og tværgående redskab, der skaber sammenhæng mellem den overordnede vision for kommunens udvikling, og de indsatsområder og aktiviteter der skal realisere visionen. Samtidig er den kommunens planstrategi i planlovens forstand, der beskriver byrådets strategi for kommuneplanlægningen og for den lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune. Udviklings- og Planstrategiens afsæt er Sorø Kommunes vision Plads til børn og hele familien. Visionens overordnede mål er en Sorø Kommune, der er båret af vækst og fremdrift, og som sagtens kan kaldes den mest attraktive bosætningskommune i Danmark. Der er tale om en vision for bosætning, der positionerer Sorø som kommunen, der giver børnene plads fordi de fortjener det, og fordi dét er indgangen til de ressourcestærke børnefamilier som vi ønsker at tiltrække til Sorø Kommune. Strategiforslaget tager udgangspunkt i hele Sorø Kommune med dens herlighed af enestående natur, landskaber, landsbyer og bysamfund, og med dens rige kulturarv og historie, og særdeles aktive lokale kultur- og foreningsliv, samt stærke erhvervsliv. Sorø Kommune står i de kommende år fortsat overfor betydelige økonomiske udfordringer, idet de økonomiske rammer for den kommunale økonomi også i de kommende år vil være snævre. Et økonomisk råderum til vækst og udvikling i Sorø Kommune skal derfor tilvejebringes indenfor egne rammer primært via et markant fokus på især bosætning og tiltrækning af nye ressourcestærke borgere der kan bidrage til vores kommunes udvikling, men også via et fortsat stærkt fokus på erhvervsudvikling. Erfaringerne viser, at tiltrækning af såvel borgere som virksomheder beror på de vilkår, vi som kommune kan tilbyde. Der er således brug for, at sikre en endnu stærkere sammenhæng mellem på den ene side den strategiske indsats i forhold til bosætning og erhvervsudvikling, og på den anden side de kommunale politikområder, som har indfl ydelse på potentielle borgeres og virksomheders valg af Sorø Kommune. Dette handler ikke mindst om infrastruktur og tilgængelighed, attraktive byer og gode skoler og daginstitutioner, som skal yderligere styrkes og udvikles i de kommende år. Strategiforslaget er fremlagt til debat i 12 uger, inden byrådet i november 2014 tager endelig stilling til Udviklings- og Planstrategi 2014 for Sorø Kommune. Med venlig hilsen Borgmester Gert Jørgensen Borgmester Gert Jørgensen Forslag til Udviklings- og Planstrategien kan hentes på kommunens hjemmeside 3

4 4

5 udviklings- & planstrategi Revisionsbeslutning Ifølge planloven skal alle kommuner udarbejde en strategi for kommunens planlægning og udvikling. Dette skal ske inden udgangen af første halvdel af valgperioden, ligesom der som minimum skal udarbejdes en ny strategi hvert fjerde år. Strategien skal indeholde: Oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden den sidste revision af kommuneplanen. En vurdering af udviklingen. En strategi for den fremtidige udvikling, herunder for Agenda 21-området. En beslutning om, hvordan og i hvilket omfang kommuneplanen skal revideres. Sorø Kommuneplan var et resultat af en omfattende revision og sammenskrivning af kommuneplanerne for de tre tidligere kommuner Stenlille, Dianalund og Sorø, samt regionplanen for Vestsjællands Amt. Det var således på mange måder en helt ny plan, der blev udarbejdet. Ved seneste kommuneplanrevision i 2013 var der derfor alene tale om en tematisk revision af kommuneplanen. De temaer, der blev revideret med Sorø Kommuneplan , var helt overvejende opgaver, som kommunen var forpligtiget på i henhold til lovgivningen. Med kommuneplanrevision 2017 vil der atter blive tale om en fuld revision af kommuneplanen. Læsevejledning Forslag til Udviklings- og Planstrategi 2014 indledes med Sorø Kommunes vision Plads til børn og hele familien, som er Udviklings- og Planstrategiens afsæt. Visionen er overordnet disponeret efter: Visionen: Det vi vil (vores mål) Styrkepositionerne: Det vi kan Værdigrundlaget: Måden vi gør det på Efter det indledende visionsafsnit følger afsnittet Fra vision til strategi, der yderligere udfolder hvordan Udviklings- og Planstrategien er blevet til. Ligesom sammenhængen mellem Udviklings- og Planstrategien og andre vigtige styringsinstrumenter i kommunens virksomhed beskrives. Efter de to indledende afsnit følger en beskrivelse af de indsatser der skal til for at nå visionens- og dermed Udviklings- og Planstrategiens mål altså en beskrivelse af det vi skal arbejde med i de kommende fire år. Der følger derfor særskilte afsnit for de i alt fire temaer, der er valgt som særlige politiske og ledelsesmæssige fokusområder for kommunens arbejde i de kommende år. Hertil kommer som femte tema Sorø Kommunes Agenda 21-strategi der indgår integreret i Udviklingsog Planstrategien, og indeholder målsætninger for kommunens arbejde for en bæredygtig udvikling i Sorø Kommune. Tema 1: Det sammenhængende familieliv Tema 2: Fremragende opvækstmiljøer Tema 3: Styrket omdømme - Oplevelser i natur, kultur og historie Tema 4: Styrket erhvervsklima Iværksætteri og Erhverv Tema 5: Lokal Agenda 21-strategi for Sorø Kommune 5

6 Sorø Kommunes Vision: Plads til børn og hele familien Introduktion Ved en vision forstår vi et billede af en ønsket fremtid: Inden for synsvidde, men uden for rækkevidde. Med en vision for Sorø Kommune ønsker vi at alle borgere, medarbejdere, samarbejdspartnere - har et tydeligt billede af den fremtid, vi ønsker for vores kommune. Noget fælles at navigere efter, som kan give sammenhæng og retning. Både i dagligdagen og når de langsigtede prioriteringer skal besluttes. Vi er overbeviste om, at en kommune med en klar og fælles vision er en god kommune at være borger i. Der er et stærkere fællesskab, fl ere muligheder og bedre resultater. En klar vision er også afgørende udadtil. Vores kommune eksisterer i kraft af, at borgerne aktivt vælger os. Konkurrencen er stor. Og en klar profi l forudsætter en klar vision. Først når vi selv kender vores rejsemål, kan vi for alvor invitere andre med på turen. Derfor hænger vision og branding sammen. Sorø Kommunes hidtidige vision Visioner og Veje til Virkeliggørelse rummede seks spor: Skolerne, Familierne, Det samarbejdende demokrati og fællesskab, Naturen, Kulturen og Økonomisk bæredygtighed. Det er gode og nødvendige sigtelinjer også fortsat. Men udviklingen har ikke stået stille, og det er nyttigt at fylde nyt indhold på det, vi skal arbejde for og kæmpe for at realisere. I den kommende periode skal vi derfor fokusere på de konkrete indsatser og aktiviteter, og vi skal for alvor rette blikket udad - mod hvordan vi vokser og bliver synlige også uden for kommunegrænsen. Sorø Kommunes vision sætter retning på den nye rejse, og er dermed Udviklings- og Planstrategiens afsæt. Hvor visionen tegner de overordnede linjer, udfoldes i Udviklings- og Planstrategien de indsatser der skal til for at indfri visionens mål. Visionen Sorø Kommune vil være Danmarks bedste sted at bo for børn. Derfor tilbyder vi de levekvalite-ter, som skaber den bedste opvækst for børn, og som gør at hele familien trives. Vi giver plads til børn - fordi vi satser på det sammenhængende familieliv, de fælles oplevelser og et arbejdsliv for far og mor, der gør, at hverdagen bliver både tryg og fuld af muligheder for hele familien. Vi vil skabe det sammenhængende familieliv med moderne og innovative rammer i vores børneinstitutioner og skoler, effektive og sikre trafi kmuligheder, Danmarks mest velfungerende foreninger og idrætsklubber. Vi har plads til børneliv på både børns og voksnes præmisser; med institutioner og skoler, der er blandt landets bedste, og med muligheder for fritid og frihed i trygge børnefællesskaber. Vi vil tilbyde oplevelserne i natur, kultur og historie, hvor Sorø er Sjællands centrum for både leg og historiefortælling. Vi ved, at leg gør børn sunde, glade og kloge, og vi giver dem derfor lov til at klatre i træer, lege ved søerne og udfolde sig på kreative legepladser. Vi satser ikke på gøgl og badelande. Vi tror på sunde og bæredygtige rammer for familien. Og vi tilbyder de fælles oplevelser omkring søerne og skovene, der er lige rundt om hjørnet. Og vi giver plads til engagement og deltagelse: I vores kommune er naturen måske Danmarks smukkeste og vi passer godt på den; men den er også til for at blive brugt. Og så kan vi tilbyde jobs, og adgang til jobs, på lige den måde, der gør, at familielivet hænger sammen. I Sorø kan man sagtens pendle til både hovedstaden og Odense med et moderne og effektivt transportsystem. Fremfor alt kan man lige, hvad man vil fordi vi i Sorø satser på det fl eksible og innovative arbejdsliv. Det gælder, hvis man holder af fjernarbejde og fl eksibilitet, eller hvis man satser på det frie initiativ; vi har allerede i dag Region Sjællands højeste iværksætterrater, og vi agter hele tiden at forbedre mulighederne for selvstændige med initiativ. 6

7 udviklings- & planstrategi Visionens mål Det overordnede mål er en Sorø Kommune, der er båret af vækst og fremdrift, og som sagtens kan kaldes den mest attraktive bosætningskommune i Danmark. Der er tale om en vision for bosætning, der positionerer Sorø som kommunen, der giver børnene plads fordi de fortjener det, og fordi dét er indgangen til de ressourcestærke børnefamilier. Det overordnede mål realiseres i praktiske resultater, væksttal og i borgernes levekvalitet dvs. i indfrielsen af konkrete mål. Visionen har følgende konkrete mål: Sorø Kommune har nettotilfl ytning af borgere i de interessante målgrupper (børnefamilier med arbejde) og herunder tidligere borgere, der f.eks. i forbindelse med afsluttet uddannelse vender hjem igen. En del borgere arbejder i København eller forstadskommunerne, men bor i Sorø Kommune. Sorø Kommune tilbyder børn, unge og voksne fremragende opvækstmiljøer med et særligt fokus på institutioner, skoler, foreninger og aktive fællesskaber. Sorø Kommunes omdømme er yderligere styrket både hos egne borgere og over alt i Region Sjælland og i Hovedstaden. Sorø Kommunes erhvervsklima er yderligere styrket med gode rammevilkår, og med en særlig og nationalt anerkendt niche inden for det fl eksible, innovative arbejdsliv. Det vi kan - styrkepositionerne DET SAMMENHÆNGENDE FAMILIELIV MOBILITET OPLEVELSER I NATUR, KULTUR OG HISTORIE IVÆRKSÆTTERI/ERHVERV Visionens midler er de styrkepositioner, der allerede i dag er helt særlige for Sorø Kommune, og som betyder, at vi kan gøre en forskel hvis de udvikles, dyrkes og styrkes. Styrkepositionerne er historisk betingede, de har at gøre med netop vores identitet og kultur, og de bygger på dyder og kompetencer, der også fremover kan gøre en forskel i den nationale konkurrence. Det gælder for: DET SAMMENHÆNGENDE FAMILIELIV, at vi tilbyder unikke levekvaliteter for familier der ek-sempelvis ønsker mulighed for fritgående børn - i betydningen kommunen med masser af plads og trygge udfoldelsesmuligheder, samt unikke åbningstider i vores innovative institutioner. I fremtiden skal institutions- og skoleprofi len sikres med et højt fagligt og pædagogisk niveau, og med en klar og synlig profi l, der skal kunne fortælles til potentielle tilfl yttere. MOBILITET, at vi geografi sk er en by placeret centralt i forhold til Danmarks afgørende transportkorridor, som en pendlerkommune samt som en kommune der med udviklingen af en god, intern infrastruktur, muligheder for fjern/fl exarbejde, fjernstudie mv. også logistisk kan være en unik bosætningskommune. Men mobiliteten skal styrkes i de kommende år: Sorø Kommune behøver f.eks. udviklingen af en god, intern infrastruktur ligesom der er muligheder i en opgradering af de innovative muligheder for fjern- og fl exarbejde, fjernstudie mv. OPLEVELSER I NATUR OG KULTUR OG HISTORIE, at Sorø har unikke muligheder. I fremtiden er det afgørende, at vi i højere grad aktiverer vores bynære natur, fortællerkultur og unikke historie med elementer fra oplevelsesøkonomien, branding, events mv. IVÆRKSÆTTERI /ERHVERV, at vi er den højst scorende kommune på iværksætterrater i Region Sjælland, og at vi fremover fortsat dyrker et gunstigt innovations- og iværksættermiljø. Det er endvidere et indsatsområde, at styrke kommunens generelle erhvervsservice og erhvervsomdømme gennem en målrettet indsats. 7

8 Måden vi gør det på - værdigrundlaget Det kommunale landskab ændrer sig i disse år også med hensyn til de roller, der traditionelt er tiltænkt både politikere, forvaltning og borgere. Årsagerne er mange: Kommunalreformen, den økonomisk krise, de demografi ske og teknologiske ændringer. Det samme er både udfordringer og muligheder: Hvordan sikrer vi, at politikerne fortsat har fokus på det politiske og ikke enkeltsager og detailstyring? Hvordan sikrer vi, at kommunen som velfærdsleverandør inddrager borgerene både med hensyn til de gode ideer og med hensyn til eget ansvar? Der er kort sagt krav om, at nye politiske ledelses- og organisationsformer fi nder plads i mange af landets kommuner. Kravene til et stærkere politisk lederskab, som kan bringe demokrati, effektivitet og innovation i bedre samklang. Hvilke nye roller skal den politiske og administrative ledelse tage på sig og hvordan inddrager vi borgerne? Sorø Kommune har unikke muligheder for at løfte politikudviklingsopgaven med sine ressourcestærke borgere og stærke foreninger. Det gælder således også for denne vision og strategi, at den er gennemsyret af det samlende værdigrundlag, der er kommunens og som omfatter et stærkt og involverede fællesskab. Sorøs borgere udgør en helt særlig ressource for kommunens udvikling, og det er afgørende for os fremadrettet at satse på involveringen på tre måder: Frivillighed der inddrager foreninger og borgere i udviklingen af velfærdsydelser. Frivillighed skal nytænke og understøtte den offentlige service. Vi tror på, at frivillighedsdimensionen, når den håndteres korrekt, har tre gevinster. For kommunen betyder den øget fl eksibilitet. For borgerne betyder den oplevet kvalitet. Og for virksomhederne vækst. Sikrer indfrielsen af visionens/strategiens mål. Udviklingen og italesættelsen af vores velfærdsydelser er, både nationalt og internationalt, inde i et markant paradigmeskifte. Der sker en bevægelse væk fra, at borgerne er kunder der efterspørger en velfærdsservice til, at de er ansvarlige og delagtige medejere af og i den velfærdsservice der formuleres, udvikles og tilbydes i samfundet. Samskabelse og et aktivt medborgerskab tager afsæt i forståelsen af, at alle aktører i samfundet har noget at bidrage med i forhold til skabelsen af fremtidens velfærd. Samtidig er det også en ny og innovativ måde at skabe nye løsninger på kendte og kommende udfordringer uagtet om det handler om miljø, klima, uddannelse eller sociale udfordringer mv. Det handler om at blive i stand til at kunne favne brede udfordringer, som hverken kommune, frivillige foreninger, virksomheder eller andre aktører kan løfte alene, men kun i kraft af en fælles indsats, hvor hver aktør bidrager med sit speciale. Kommunikation Det er en selvstændig pointe, at Sorøs identitet i dag skal genfortælles som historisk realitet; den skal genskabes. Det er derfor ikke blot naturligt, at borgerne er involveret i opbygningen af den ny og fælles identitet; den fælles dialog er central for at få visionen og strategien til at lykkedes. Brandingens kerne er naturligt de historier/narrativer, der bæres og kommunikeres af borgerne selv herunder med formidlingen af den identitet, der er Sorøs. Sagt kort: Der er grund til at tro på, at brandingen af Sorø kommune herunder som tiltrækningen af nye borgere og erhvervsvirksomheder mere end traditionel markedsføring fi nder sted fra mund-til-øre, hvor områdets eksisterende borgere og medarbejdere er af vital betydning. Engagement der aktiverer børnefamilier i foreningsliv og kulturaktiviteter, borgerne i demokrati og branding, erhvervslivet i innovation og iværksætteri. Partnerskaber handler om at skabe erhvervs- og velfærdsmuligheder gennem samskabelse/co-creation og samarbejde eksempelvis inden for områder som iværksætteri og science på tværs af erhverv/uddannelse/ foreninger. Aktivt medborgerskab Det er et således et centralt element i realiseringen af Sorøs kommunes vision og Udviklings- og Planstrategi, at den fi nder sted gennem en aktiv og ambitiøs involvering af kommunens borgere og andre, lokale aktører, idet vi tror på, at involveringen: Skaber ejerskab og motivation. Øger kvaliteten af både beslutninger og deres gennemførelse. 8

9 udviklings- & planstrategi 9

10 Fra vision til strategi Sorø Kommunes vision - Plads til børn og hele familien Afsættet for Udviklings- og Planstrategi 2014 er som sagt Sorø Kommunes vision Plads til børn og hele familien som ovenfor beskrevet. Vision for kommunens bymønster Endvidere videreføres, med enkelte ændringer, visionen for kommunens bymønster fra 2006, som rummer et princip for rollefordelingen mellem byer og områder i kommunen. Bymønstret kan beskrives som ringe i vandet med fem niveauer. Sorø By er det administrative, handelsmæssige og erhvervsmæssige midtpunkt. Dianalund er en centerby, som indkøbs- og servicecenter. I de mindre byer, Stenlille, Ruds Vedby og Fjenneslev, er målet fortsat bosætning og opretholdelse af et tilfredsstillende serviceniveau for lokalområdet. Landsbyerne er alternative bosætningsområder, der byder på anderledes miljøer og kvaliteter. Yderst ligger det åbne land, hvor natur, landskab og erhvervsinteresser skal indgå i et samspil. Nationale udmeldinger I forhold til revisionsbeslutningen for den efterfølgende kommuneplanrevision 2017 forholder Udviklings- og Planstrategien sig til Landsplanredegørelsen 2013, samt til Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013, idet Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2017 endnu ikke er offentliggjort. Kommunalt samarbejde om overordnet fysisk planlægning - Sjællandsprojektet Endvidere tilstræbes i Udviklings- og Planstrategi 2014 for Sorø Kommune så vidt muligt en integration af Sjællandsprojektet principper for en bæredygtig by- og infrastrukturudvikling. På baggrund af Landsplanredegørelse 2006 tog Miljøministeriet initiativ til en dialog om den fremtidige byudvikling i Region Sjælland. De 17 kommuner og regionen udarbejdede sammen med Miljøministeriet, Transportministeriet og trafi kselskabet Movia et fælles strukturbillede for Region Sjælland frem mod Strukturbilledet viser en samlet bystruktur med en fremtidig koncentration til de større stationsbyer som de afgørende vækstpunkter. Det er målet med bystrukturen at få mere levende og bæredygtige byer og opnå byvækst og vækst i arbejdspladser. Den trafi kale infrastruktur skal reducere transportbehovet og miljøgenerne og mindske afhængigheden af biler. Strukturbilledet skal ikke ses som en fælles plan, men som nogle fælles frivillige principper for planlægningen, kommunerne vil følge. Strukturbillede 2030 formulerer fem overordnede målsætninger for byudviklingen: At samle byvæksten i de største og transporteffektive stationsbyer. At placere nye boliger og arbejdspladser så tæt på en station som muligt. At øge bebyggelsestætheden i byerne. At anvende eksisterende bygninger i det åbne land og landsbyer, men ikke eller kun i ringe omfang udlægge ny rummelighed. At forbedre mulighederne for at fravælge bilen, og at tilvælge tog, bus og cykel. 10

11 udviklings- & planstrategi Kobling til Sorø Kommunes aftalestyring og budgetlægning Når der i henhold til Sorø Kommunes aftalestyringssystem udarbejdes udviklingsaftaler skal disse bl.a. tage afsæt i Udviklings- og Planstrategien med henblik på at sikre, at Udviklings- og Planstrategiens målsætninger omsættes i handling. Endvidere integreres udarbejdelse og løbende opfølgninger af Udviklings- og Planstrategien i kommunens cyklus i forhold til budgetlægningen. Der arbejdes derfor med et årshjul for Udviklings- og Planstrategien, hvor strategien tages op i byrådet til en årlig statusdrøftelse i den 4 årige periode strategien løber. Dette bl.a. som led i forberedelsen af det kommende års budget. Ved den årlige drøftelse gøres status på det forgange år, og der kikkes frem mod det nye. Hvad er status i forhold til implementering af målsætningerne i Udviklings- og Planstrategien, og hvilke skal der tages fat på i det nye år? Herunder en drøftelse og prioritering af økonomi der knytter sig til realisering af de enkelte indsatser og aktiviteter, hvor der vil ske en løbende udvikling, og nye aktiviteter kan komme til, mens andre alligevel ikke vil nyde fremme. For byrådet er det afgørende, at mål og økonomi hænger sammen, således at budgetter og strategier/politikker er troværdige for borgere og ansatte. Dette slås fast i såvel Sorø Kommunes kodeks for godt budgetarbejde, som i kodeks for godt byrådsarbejde. Strategi for lokal Agenda 21 I 1992 blev der i Rio de Janeiro afholdt en FN-konference om miljø og udvikling. Her underskrev 181 lande en international aftale: Agenda 21. Formålet med aftalen er at fremme en bæredygtig udvikling globalt og lokalt i det 21. århundrede, og aftalen indeholder forslag til globale og lokale indsatser. Bæredygtig udvikling er en udvikling, der imødekommer nutidens behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. I Agenda 21 indgår der tre bæredygtighedsbegreber: Økonomisk, social og miljømæssig. I Danmark har arbejdet med Agenda 21 især været fokuseret på at fremme den miljømæssige bæredygtighed. Et af de vigtige budskaber i Agenda 21 er, at alle må gøre en indsats, og de lokale myndigheder i de enkelte lande skal bidrage væsentligt til at fremme en bæredygtig udvikling. De skal i dialog med borgerne, lokale organisationer og virksomheder vedtage en lokal Agenda 21-strategi. Den lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune indgår integreret i Udviklings- og Planstrategi 2014, med et selvstændigt tema. Efter vedtagelse af Udviklings- og Planstrategi 2014 følges Agenda 21-strategien op af en særskilt handlingsplan for lokal Agenda 21 i Sorø Kommune, der indgår som bilag til kommuneplanen. Den lokale Agenda 21-strategi for Sorø Kommune rummer i alt fem indsatsområder, som beskrives uddybende i tema 5: Vand Naturpleje/naturbeskyttelse Borgerrettede initiativer Klima Affald Baggrundsanalyse I forbindelse med det indledende arbejde med Udviklings- og Planstrategi 2014 er der gennemført en baggrundsanalyse, der beskriver styrker, svagheder, muligheder og trusler for hele kommunen. Analysen er illustreret i nedenstående skema. Som det fremgår, er der betydeligt fl ere styrker og muligheder, end der er svagheder og trusler. Analysen understøtter opfattelsen af, at Sorø Kommune grundlæggende har en god og solid styrkeposition som udgangspunkt for udvikling og vækst. 11

12 Styrker Svagheder Bosætning Geografi sk placering god infrastruktur ½ times drift: 45 min. rejsetid henholdsvis KBH og Odense Enestående natur og landskaber Rig kulturarv Adgang til et højt antal arbejdspladser inden for en times kørsel i bil ( ) Bosætningsstrategi ( ) Servicestruktur Gode skoler/optimeret skolestruktur Gode daginstitutioner/store institutioner Effektiv rehabiliteringsindsats/udgiftskurven er knækket Udsatte børn og unge/udgiftskurven er knækket Påbegyndt Areal- og Ejendomsstrategi der skal sikre optimal og effektiv anvendelse af kommunale bygninger Læring af best practice fra andre kommuner/inspireret af KORA s analyser er der i Sorø Kommune i 2013 og 2014 igangsat vurderinger og sammenligninger med andre kommuner på ældreområdet, skole- og daginstitutionsområdet samt administration Demografi Fald i befolkningstallet fra , dog marginal stigning i 2014 Stigende antal ældre/færre i den erhvervsaktive alder Servicestruktur Overkapacitet på daginstitutioner Høje udgifter til specialområdet og lave udgifter til almenundervisningen Erhvervsstruktur Fald på 252 arbejdspladser fra Den kritiske masse (antal virksomheder, talent, risikovillig kapital mv.) er evt. for lille ift klyngerne Arbejdsstyrken Mange unge på kontanthjælp Hver 2. ung ledig frafalder ungdomsudd. Negativ udvikl. i arbejdsstyrken fra (-2,55 %), ligesom der forventes en negativ udvikl. fra (-4,09 %) Erhvervsstruktur Geografi sk placering 45 min. til KBH og Odense, samt 1,5 time til Trekantsområdet og Skåne Erhvervsudviklingsråd (2011) tæt dialog Erhvervsudviklingsstrategi ( ) Identifi kation af tre klynger Iværksætteri, højeste vækstrate i Region Sjælland i Fra vækst på 7 % i beskæftigede lønmodtagere i private virksomheder Byudvikling/Boligmarkedet Nedslidning af bymiljø i de mindre bysam-fund Økonomistyring En analyse og vurdering af styring i Sorø Kommune viser, at der kan være en oplevelse af stram styring og mange krav til rammer, tildelingsmodeller og opfølgning mm. Heri kan der være en risiko for forsigtig styringsadfærd. Et opmærksomhedspunkt. Byudvikling/Boligmarkedet Påbegyndt helhedsplaner/byudvikling i kommunes største byer Salgsklare byggegrunde Flere lokalplanlagte arealer til parcelbebyggelse klar til udstykning og byggemodning Udviklingsmuligheder ret store arealer til boligformål er udlagt i kommuneplanrammer Økonomistyring En samlet analyse og vurdering af kommunens økonomistyring viser, at styring i Sorø Kommune er robust og velkonsolideret. Der handles rettidigt på afvigelser. 12

13 udviklings- & planstrategi Muligheder Rammebetingelser Realisere effektive mellemkommunale samarbejder, en udfordrende opgave, men afgørende at det lykkes fremover Erhvervsstruktur DI-undersøgelse: Sorø Kommune bedre samlet placering i 2013 end 2012, arbejde for en fortsat fremgang Udvide klyngesamarbejdet, sikre kritisk masse Boligmarkedet Sikre kvalitet i bymiljø og boligområder - arbejdet med helhedsplaner Trusler Rammebetingelser Urbanisering - befolkningstilvæksten og væksten i arbejdspladser sker primært i de store byer/skævvridning af Danmark Mange tilfl yttere er udenfor arbejdsmarke-det Servicestruktur Stigende udgifter til sygehusbehandling som kommunen ikke har tilstrækkeligt med styringsmuligheder på Boligmarkedet Faldende boligpriser, særligt uden for Sorø by Faldende antal bolighandler særligt udenfor Sorø by Ejendomsmæglernes vurdering er at det er blevet betydeligt vanskeligere at opnå lånfi nansiering. Svag vækst i boligbyggeriet Offentlig høring Forslaget til Udviklings- og Planstrategi 2014 offentliggøres som forslag i tolv uger fra den 24. juni september Der afholdes to borgermøder i høringsperioden, henholdsvis den 25. august i Dianalund, og den 26. august i Sorø. Efter høringsperioden tager byrådet stilling til de bemærkninger og forslag, der er fremkommet, og vedtager eventuelle ændringer af strategien. Høringssvar kan sendes via mail til eller via brev til Sorø Kommune, Rådhusvej 8, 4180 Sorø, mrk.: Forslag til Udviklings- og Planstrategi Bemærkninger mv. skal være kommunen i hænde senest den 16. september Den fortsatte proces Udviklings- og Planstrategi forventes endeligt vedtaget i november På denne baggrund kan arbejdet med en revision af kommuneplanen igangsættes, hvor revisionen senest skal være afsluttet med udgangen af

14 Fakta Indbyggertal Indbyggertallet i Sorø Kommune udgjorde 1. januar 2014 i alt borgere. Der er hermed sket en vækst på 11 indbyggere i forhold til 1. januar 2013 ( borgere) Den største befolkningsgruppe udgøres af de årige, efterfulgt af de årige. Herefter følger med et markant dyk de årige, efterfulgt af de 6-15 årige, årige, 0-5 årige og færrest Indbyggertallet toppede i 2010 med i alt borgere. Fra er der sket et fald på i alt 234 indbyggere. Kommunens to største byer har oplevet en befolkningstilvækst i perioden, henholdsvis Sorø (inkl. Pedersborg og Frederiksberg) og Dianalund, mens der er sket en befolkningstilbagegang i Stenlille, Ruds Vedby, Fjenneslev samt i landsbyerne og landdistrikterne. Ifølge befolkningsprognosen forventes indbyggertallet at stige til i alt borgere i 2021, altså en stigning på 0,8 % i forhold til Ifølge prognosen vil: Antallet af de 0-5 årige falde frem til 2021 med 4,6 % Antallet af de 6-15 årige falde frem til 2021 med 12,3 % Antallet af de årige falde frem til 2021 med 5,7 % Antallet af de årige falde frem til 2021 med 6,7 % Antallet af de årige stige frem til 2021 med 7,7 % Antallet af de årige stige frem til 2021 med 14,0 % Antallet af de 80 + stige frem til 2021 med 7,4 % Indkomst og skat Den højeste husstandsindkomst i Sorø Kommune ses i Frederiksberg, Sorø og Pedersborg. Sorø Kommune ligger under gennemsnittet for Regions Sjælland i forhold til beskatningsgrundlaget pr. indbygger. I 2013 var beskatningsgrundlaget pr. indbygger i Sorø kommune kr. mod et gennemsnit i Region Sjælland på kr. Sorø Kommune ligger over gennemsnittet i Region Sjællad i forhold til udskrivningsprocent. I 2013 var udskrivningsprocenten i Sorø Kommune 26,40 mod et gennemsnit i Region Sjælland på 25,29 % Flyttemønstre Tilfl ytterne til Sorø Kommune kommer primært fra Slagelse, efterfulgt af København, Holbæk, Kalundborg, Ringsted og Næstved kommuner. De primære aldersgrupper der er tilfl yttet Sorø Kommune i perioden er: De årige og de årige. Herefter markant fald til de årige, efterfulgt af de 6-15 årig, de 6-15 årige, de årige og de 80+. Blandt alle der fl yttede til Sorø Kommune i perioden var 75,2 % i beskæftigelse i 2011, mens 8,7 % var arbejdsløse, 7,7 % var folkepensionister og 8,3 % var førtidspensionister. I modsætning til hele landet hvor antallet i beskæftigelse var 83,3 %, 6,5 % var arbejdsløse, 5,2 % var folkepensionister og 5,0 % var førtidspensionister. I perioden frafl yttede lidt fl ere kvinder end mænd Sorø Kommune. For begge køn er det helt overvejende de årige der frafl ytter Sorø Kommune. Herefter følger som 2. største frafl ytningsgruppe de årige, hvor fl ere kvinder end mænd frafl ytter. 3. største frafl ytningsgruppe er de årige, med en nogenlunde ligelig kønsmæssig fordeling. Kilder: Danmarks Statistik, KORA/ECO-nøgletal, Økonomi og Indenrigsministeriet/De kommunale nøgletal 14

15 udviklings- & planstrategi Arbejdsstyrken Andelen af arbejdsstyrken i Sorø Kommune med en kompetencegivende uddannelse udgør (69,5 %) og ligger dermed over såvel gennemsnittet for Region Sjæland (68,4 %) som landsgennemsnittet (67,5%). Hovedparten af borgerne i Sorø Kommune har som længst afsluttede uddannelse en erhvervsuddannelse efterfulgt af grundskole. Herfra er der et betydeligt spring til nr. 3 mellemlang uddannelse, efterfulgt af lang videregående uddannelse nr. 4 og kort videregående uddannelse/almen gymnasial uddannelse nr. 5. I 2013 var der en svag stigning i antallet af borgere med en lang videregående eller mellemlang uddannelse, hvorimod der sås et svagt fald i andelen med en erhvervsuddannelse eller grundskole. Udviklingen i arbejdsstyrken har været negativ de sidste 8 år for samtlige kommuner i Region Sjælland. Kun Roskilde kommune og Ringsted kommune forventes at få en positiv udvikling fra med en vækst på henholdsvis 0,41 % og 0,65 %. I de øvrige kommuner forventes en fortsat negativ udvikling. I Sorø Kommune har udviklingen i arbejdsstyrken ligeledes været negativ fra (-2,55 %). Lige-som der forventes en negativ udvikling fra (- 4,09 %). Beskæftigelsesfrekvens Sorø Kommune har en højere beskæftigelsesfrekvens for de årige (72,3 %) end såvel landsgennemsnittet som gennemsnittet for Region Sjælland der begge har en beskæftigelsesfrekvens på (71,1%) for de årige. Ind- og udpendling I Sorø Kommune er der en betydelig større udpendling (7.786) end indpendling (5.526), hvilket viser at Sorø Kommune er en bosætningskommune. Udpendlingen sker primært til region Hovedstaden, efterfulgt af udpendling til Slagelse og Ringsted kommuner. Mens indpendlingen til Sorø Kommune helt overvejende sker fra Slagelse kommune. Erhvervsstruktur og arbejdspladser I 2013 havde Sorø Kommune den højeste iværksætterate i Region Sjælland. I 2012 var de tre største arbejdssteder efter branche i Sorø Kommune: Bygge og anlæg Landbrug, skovbrug og fi skeri Handel Der er en markant overvægt af små virksomheder med 1-4 medarbejdere i Sorø Kommune. Mens der kun er få store virksomheder med + 50 medarbejdere og derover. Fra er der sket et fald på i alt 252 arbejdspladser i Sorø Kommune. Faldet er sket indenfor alle sektorer, herunder også i de private virksomheder hvor der er sket et fald på 26 private arbejdspladser. Dog er private virksomheder den eneste sektor der samlet set har haft vækst i perioden , med en vækst på i alt 7 % i beskæftigede lønmodtagere. Adgang til arbejdspladser I Sorø Kommune er der adgang til ml og arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil, dog undtaget den nordvestlige del af kommunen hvor adgangen til arbejdspladser er ml arbejdspladser. Indbyggerne i Sorø Kommune har således adgang til et meget stort arbejdsmarked. Kilder: Danmarks Statistik, KORA/ECO-nøgletal, Økonomi og Indenrigsministeriet/De kommunale nøgletal 15

16 Tema 1 Det sammehængende familieliv 16 Mål Nettotilfl ytning af ressourcestærke børnefamilier, herunder tidligere borgere der f.eks. i forbindelse med afsluttet uddannelse vender tilbage til Sorø Kommune. Udfordringer, muligheder og strategi Bosætning Danmark er i hastig forandring. Som i hele verden fl ytter folk i Danmark fra land til by, og Danmark er et af de lande i EU, som de seneste år har oplevet den relativt største fl ytning fra land til by. Folk søger mod de største byer og det omkringliggende byområde, hvor der er en højere koncentration af arbejdspladser og faglige og sociale karrieremuligheder, suppleret med mangfoldighed, kultur og viden, som er kendetegnende for byregioner, hvor byregionerne får stadig større betydning som vækstlokomotiver for hele Danmark. At styrke væksten og produktiviteten både i hovedstadsområdet og i resten af landet er derfor en fælleskommunal udfordring. I Sorø Kommune har vi fra 2010 ligeledes oplevet faldende befolkningstal, kun brudt af en marginal stigning i befolkningstallet i Det er en udvikling der skal vendes med en markant satsning på bosætning, og særligt tiltrækning af ressourcestærke børnefamilier, som en ressource for såvel lokalsamfundene som for den kommunale økonomi. På landsplan fl ytter to ud af tre unge fra oprindelseskommunen for at uddanne sig eller arbejde. Med mindre den sociale tilknytning til den oprindelige hjemegn er meget stor, er det sjældent, at de unge fl ytter tilbage til deres oprindelseskommune. En opgørelse fra KL (2014) viser at ca. 14. pct. fl ytter tilbage til deres oprindelseskommune. Samme opgørelse viser at tilbagefl ytningsprocenten til Sorø Kommune når de unge er starten er 30 erne ligeledes ligger på ca pct. Dette er betydeligt lavere end for de kommuner hvor fl est fl ytter tilbage med en tilbagefl ytningsprocent på ml %, og der er således her et væsentligt udviklingspotentiale for Sorø Kommune. Befolkningsprognosen viser at Sorø Kommune kan forvente et svagt faldende indbyggertal i prognosens første år og herefter en befolkningstilvækst fra 2017 til Indbyggertallet forventes at stige fra indbyggere i 2014 til indbyggere i 2021, svarende til en fremgang på 230 indbyg-gere eller en stigning på 0,8 %. Et indbyggertal det som minimum tilstræbes at opnå, idet vores klare mål for de kommende 4 år er på ny at opleve vækst i indbyggertallet i Sorø Kommune. I Sorø Kommune har vi med vores centrale geografi ske placering med kun 45 min. transporttid til Hovedstadsområdet gode muligheder for, som bosætningskommune for bl.a. pendlere, at koble til den vækst og jobskabelse der fi nder sted i Hovedstadsområdet. Hvor afsættet er vores unikke styrker i forhold til bosætning i kraft af vores smukke natur, den kulturhistoriske ånd samt tryghed og nærhed. Med dette udgangspunkt har vi markante forudsætninger for at styrke Sorø Kommune som bosætningskommune, og med afsæt i Sorø Kommunes Bosætningsstrategi fra 2012 er der allerede iværksat en række initiativer med henblik på at tiltrække nye borgere. Attraktive byer og bymidter Attraktive byer er en væsentlig faktor for en styrket bosætning, og derfor skal vi fortsætte og yderligere styrke den udvikling der allerede er igangsat med masterplan for Sorø og helhedsplaner for kommunens øvrige byer i tæt samarbejde og dialog med lokale kræfter. Bymidterne er en strategisk ressource for vores byer samtidig med, at bymidterne også bidrager til byernes sociale sammenhængskraft. Herunder ved i planlægning af byens rum at skabe steder og forløb i byen, der indbyder til aktiv leg og udfoldelse for både børn og voksne. Bymidten er en del af byernes identitet, og bymidternes historie og arkitektur spiller en betydningsfuld rolle i forhold til bosætning. Ligesom det er afgørende, at vi forsat sikre tryghed og nærhed som er en af de unikke kvaliteter ved Sorø som bosætningskommune herunder fastholdelse af høj trafi ksikkerhed og lav kriminalitet. Skoler og daginstitutioner Erfaringerne viser, at tiltrækning af borgere beror på de vilkår, vi som kommune kan tilbyde og som har stor indfl y- delse på potentielle borgeres valg af Sorø Kommune. For børnefamilier er ikke mindst gode skoler og daginstitutioner et vigtigt bosætningsparameter. Sorø Kommune er allerede i dag kendetegnet ved gode skoler og daginstitutioner, og de skal yderligere styrkes og udvikles i de kommende år, så vore skoler og daginstitutioner bliver blandt landets bedste, som en sydspids i kommunens bosætningsindsats. Herunder også med opførelse af Ny Frederiksberg Skole, som en ny og moderne skole der forventes at åbne ultimo Udgangspunktet er et sammenhængende børneliv fra 0-16 år: Børns udvikler sig hele tiden, og dagtilbud og skole er en sammenhængende enhed med udgangspunkt i det enkelte barn. Eksempler på indsatsområder der allerede er igangsat og yderligere skal styrkes og udvikles i de kommende år er: Skoler: Den åbne skole med partnerskaber med erhvervsliv, foreninger, ældreområdet og en lang række frivillige: Det er sammen, vi skaber fremtiden. Ny Nordisk Skole og samarbejde med ungdomsuddannelserne: Vi knækker kurven og skaber uddannelsesparate unge.

17 udviklings- & planstrategi Linjeopdelt udskoling: Med motivationen som drivkraft giver vi alle børn og unge mulighed for at fordybe sig i det, der er vigtigst. Sundhed og læring: Som foregangskommune i Sund- SkoleNettet og i samarbejde med Rockwool Fonden tager vi det alvorligt, at sunde børn lærer bedst. Fokus på talenter: Alle børn har et talent, og det er vores pligt at give plads til det. Den digitale skole: Fremtiden er digital, og det er vores børn også. Den internationale skole: Venskabsklasser, internationale ambassadører og internationalt samarbejde i hele verden. Inklusion på børnenes præmisser: Alle børn skal vokse i fællesskabet og trives og udvikles i overensstemmelse med deres potentiale. Et musisk miljø for de 0-16 årige Daginstitutioner: Temainstitutioner: Familierne er forskellige, så det er vores institutioner også. Mangfoldighed i indholdet: Et tilbud, der tager udgangspunkt i det enkelte barn. Fleksible åbningstider, der matcher børnefamiliernes behov: Vi er der, når du har brug for det. Det digitale dagtilbud: Vi forbereder børnene til en digital verden. Fokus på talenter: Alle børn har et talent, og det er vores pligt at give plads til det. Inklusion på børnenes præmisser: Alle børn skal vokse i fællesskabet og trives og udvikles i overensstemmelse med deres potentiale. Målsætninger Innovative skoler og daginstitutioner Gøre innovative skoler og institutioner der er blandt landets bedste til et særkende for Sorø Kom-mune sikre et højt fagligt og pædagogisk niveau, med en klar og synlig profi l, samt fl eksible åbningstider og få lukkedage i daginstitutionerne. (Samspil til Fyrtårnsprojekterne Kreativt børneliv og Sund Kommune ) (bofællesskaber mv.). Etablere legepladser, og evt. skabe adgang til skoler og institutioners legepladser så de er åbne for alle børn uden for åbningstid. Attraktive byer Med udgangspunkt i bl.a. Masterplan for Sorø, gøre en særlig indsats for Sorø by og Sorø bymidte. Med udgangspunkt i Helhedsplan Stenlille gøre en fortsat indsats for udvikling af Stenlille. Gøre en særlig indsats for byplanlægning/helhedsplan i Ruds Vedby. Gøre en særlig indsats for byplanlægning/helhedsplan i Dianalund. Sikre at der altid er attraktive byggemodnede grunde, der matcher efterspørgslen. Velkomme alternative boformer (bofællesskaber mv.). Etablere legepladser, og evt. skabe adgang til skoler og institutioners legepladser så de er åbne for alle børn uden for åbningstid. Tryghed og nærhed Understøtte at børn fortsat kan færdes trygt på egen hånd via fokus på trafi ksikkerhed, lav kriminalitet mv. Understøtte trygge børnefællesskaber. Rammebetingelser for bosætning Via benchmarking sikre at Sorø Kommune altid er på et bedre niveau end vore nabokommuner i forhold til afgørende bosætningsparametre. Herunder øge viden om tilfl ytternes forventninger og behov med henblik på målrettet branding/markedsføring. 17

18 Tema 2 Fremragende opvækstmiljøer Mål Sorø Kommune tilbyder børn, unge og voksne fremragende opvækstmiljøer - med et særligt fokus på institutioner, skoler, foreninger og aktive fællesskaber. Udfordringer, muligheder og strategi Kreativt børnemiljø Med afsæt i vores stærke kulturinstitutioner har Sorø Kommune unikke muligheder for at tilbyde et kreativt og udviklende børneliv. Således tilbyder Sorø Kommunes egne og selvejende kulturinstitutioner; Sorø Musiske Skole, Sorø Bibliotek, Sorø Kunstmuseum og Sorø Museum/ Museum Vestsjælland alle undervisning og forløb af høj faglig kvalitet, som yderligere skal styrkes og udvikles i de kommende år. Sorø Museum (Sydvestsjællands Museum) kunne i en årrække bryste sig af pilotprojektet Kulturkørekortet, der formidlede viden om kulturhistorie i tæt samarbejde mellem museet og de lokale skoler. Projektet vandt stor anerkendelse lokalt som nationalt. Senest har Sorø Kunstmuseum modtaget en international pris for deres formidlingsprojekt Kunstrejsen. Den nye skolereform lægger op til en større involvering af det omgivende samfund, og her kan man i høj grad tænke de mange tilbud, som vore kulturelle institutioner tilbyder ind. I mødet med de kreative fag kan børn og unge udforske fl ere sider af sig selv og få indblik i andre måder at anskue verden på. Det skaber en større rummelighed og forståelse overfor andre. Der er en generel efterspørgsel efter kreative kompetencer i samfundet. At få nye og brugbare vinkler på kendte problemstillinger eller banebrydende produkter eller opfi ndelser. Hvis man fremmer kreativiteten i børnenes hverdag og præsenterer dem for gode solide kulturtilbud, får de ikke blot en god oplevelse, men bliver også vænnet til at se ting fra fl ere vinkler. Det giver forhåbentlige gladere og mere rummelige børn, der bliver klogere på sig selv, omgivelserne og som har mod på at tænke anderledes og udfordre vanetænkningen. der har hjemsted i kommunen om. Det giver borgere i alle aldre mulighed for at dyrke en bred vifte af aktiviteter. Idrætsliv skaber sammenhold og udvikler identitet. Det giver fællesskab og kan medvirke til engagement i lokalområdet. Idrætten rummer mange værdier, som har betydning for den enkelte borger såvel som for samfundet. Kommunens mange forskellige foreninger tilbyder en lang række varierede fritidstilbud, der engagerer størstedelen af kommunens børn og unge og tilbyder alsidige fritidsmuligheder for borgere i alle aldersgrupper. De mange frivillige der er engageret i foreningslivet, er med til at defi nere Sorø Kommune og give kommunen særpræg. For tilfl ytterne er foreninger og idrætsklubber en vigtig mulighed for at skabe netværk og føle sig velkommen. Meningsfulde fællesskaber, oplysning og undervisning er den fællesnævner der binder foreninger sammen og som medvirker til at fremme demokratiforståelsen og det aktive medborgerskab. I samarbejde med DGI bindes skoler og foreningsliv ligeledes sammen. Foreningerne kommer ind i skolen, og skolerne bidrager til at uddanne fremtidens idrætsledere eksempelvis via programmerne Trænerspiren og Lederspiren. Sorø Kommune påskønner den store indsats de lokale foreninger yder i forhold til at tilbyde kommunens borgere fritidsaktiviteter af høj kvalitet, og der skal fortsat arbejdes for at understøtte den frivillige indsats og at stille de bedst mulige fritidsfaciliteter til rådighed inden for de givne økonomiske rammer. I Sorø Kommune vil vi skabe gode rammer for børn, unge og voksne i bevægelse, og derved medvirke til at fremme folkesundhed, hvor indsatsen skal bl.a. skal ske via en samlet projekt- og eventindsats. En målrettet satsning på kultur for børn, som Sorø Kommune har unikke betingelser for, er ligeledes i samklang med Kulturministeriets netop udmeldte Børne- og Ungestrategierne (maj 2014), hvor hensigten er, at give kommuner, kulturinstitutioner, skoler og dagtilbud endnu bedre mulighed for, at børn, skolebørn og unge kommer i kontakt med de lokale kulturtilbud og oplever og bruger kunsten og kulturen som en naturlig del af deres dagligdag. Foreninger og idrætsklubber - og familier i bevægelse Sorø Kommune er kendetegnet ved et særdeles aktivt fritids- og foreningsliv. Det vidner de over 100 foreninger 18

19 udviklings- & planstrategi Målsætninger Kreativt børneliv et fyrtårnsprojekt Via en samlet projektindsats arbejde for at fremme kreativiteten i børnenes hverdag og præsentere dem for gode kulturtilbud med afsæt i Sorøs unikke kulturkvaliteter og institutioner. Herunder arbejde med en fast begivenhed som f.eks. en festival, der kan involvere børn, institutioner og foreninger og skabe opmærksomhed omkring Sorø som børneby. (Samspil til indsatsområdet Innovative skoler og daginstitutioner ) Velfungerende foreninger og idrætsklubber et fyrtårnsprojekt Fortsat udvikle tilbud og faciliteter til børn, unge og voksne. Arbejde for etablering af en svømmehal. Understøtte det frivillige engagement/de frivillige ledere i foreninger og idrætsklubber. Familier i bevægelse et fyrtårnsprojekt Via en samlet projekt- og eventindsats sætte fokus på at øge borgernes fysiske aktivitet herunder med Årshjul for motionsarrangementer. (Samspil til indsatsområdet Sund Kommune ) 19

20 Tema 3 Styrket omdømme - oplevelser i natur, kultur og historie Mål Sorø Kommunes omdømme er yderligere styrket både hos egne borgere og over alt i Region Sjælland og i Hovedstaden. Udfordringer, muligheder og strategi Nogle brands har en stærk sammenhæng, mens andre er karakteriseret af store forskelle imellem de interne mål og det eksterne omdømme. For Sorø Kommune er der tale om en kommune med betydelige kvaliteter, men også et lidt underkapitaliseret, fælles omdømme. Profi leringen af Sorø Kommune gennem visionen og strategien Plads til børn og hele familien tager derfor udgangspunkt i de mange kvaliteter og aktiviteter, der allerede fi ndes, og som kan formuleres med relevans for de prioriterede målgrupper. Formidling af kulturarven Sorø Kommune har en rig kulturarv. Området bugner af spændende personligheder og historier. Men der ligger som sagt et uforløst potentiale i at formidle denne unikke kulturarv særligt udenfor kommunegrænsen. Eksempelvis er Sorø en helt unik by, da ikke mange byer i landet kan bryste sig af et kultuhistorisk perspektiv, der rækker hele vejen ned til middelalderen i 1100-tallet. Det begyndte med klostret, hvor munke fra den berømte cistercienserorden opbyggede et rigt og velfungerende klosterliv. Dette skete på foranledning af og i alliance med de mange stormænd, biskopper og konger, der igennem årene også har præget kultuen i Sorø. Også det litterære liv prægede Sorø på dette tidlige tidspunkt. Saxo skrev således sin berømte Danmarkskrønike i klostret. Der blev siden opført en klosterkirke, som i dag udgør et af byens vigtigste vartegn, og som er en af landets største, bedste vedligeholdte og ældste klosterkirker. På samme sted blev Sorø Akademi omkring reformationstiden etableret som skole og siden som ridder-akademi (der også havde borgerlige elever). Akademiet har siden tiltrukket nogle af landets mest kendte og betydningsfulde forfattere, videnskabsmænd og undervisere. Akademiet var under renæssancen, oplysningstiden og romantikken et af de allervigtigste dannelsescentre i landet. Det var et centrum for kultur- og litteraturhistorisk fornyelse på områder som undervisning og videnskab, og der blev øvet en overordentlig betydelig indsats inden for sprog, historie og kunst. En måde at levendegøre litteraturen på kunne bl.a. være ved at lave litterære vandringer. Enten personifi ceret i skikkelse af en skuespiller, der formidler forskellige litterære smagsprøver, eller ved at lave apps til mobiler, hvor man bliver ledt rundt på en litterær vandring i lokalområdet. Men der ligger også mange andre gode spor at følge. Sorø Kommunes kulturarv er en farverig mosaik af spændende historier, kunstværker, kalkmalerier, arkitektur og meget mere, og der skal arbejdes med en målrettet indsats for at skabe en platform til at formidle alle disse fortællinger, som er unikke for Sorø Kommune. Natur i særklasse i en sund kommune Sorø Kommune er beriget med en enestående natur, og i fl ere undersøgelser peges der på at den lette adgang til smuk natur, og gode naturoplevelser er en afgørende faktor for at Sorø Kommune opleves som et godt sted at bo. Der ligger store muligheder i at skabe yderligere muligheder for oplevelser i den bynære natur samtidig med at der værnes om naturen, landskabet og kulturmiljøerne i det åbne land. Vi vil arbejde målrettet for at Sorø Kommune kendes som den sunde kommune i den skønne natur. Sundhed hos børn og unge er et særligt aktuelt aspekt, da vi har fokus på børnene og det er i barndommen, at grundstenen til de livslange vaner lægges. Der skal derfor arbejdes bevidst med sundhed og trivsel i skoler og daginstitutioner, ligesom der er fokus på fysisk aktivitet og familier i bevægelse, herunder også ved at arbejde for at fremme cyklismen i Sorø Kommune. Science Kommune I samarbejde med alle relevante interessenter skal der etableres netværk omkring mulighederne for udvikling af Sorø Kommune som science kommune. Herunder er et væsentligt indsatsområde skolernes eksisterende samarbejde med Videnscentret på Sorø Akademi om talentudvikling, og talentvejlederuddannelse skal skal yderligere styrkes og udvikles, hvor Videnscentret forestår den nationale talentpleje inden for naturvidenskab. For at forløse potentialet er der mange spor at følge. Et af dem er litteraturen. Gennem århundreder har Sorø Kommune haft en særlig tiltrækning på forfattere, der dels har bosat sig i området, dels har haft tilknytning til Akademiet. Saxo, Holberg, Grundtvig, Ingemann, og Herman Bang er nogle af de mest kendte, men også nulevende forfattere og forfatterspirer fi nder inspiration her. 20

VISION OG PLANSTRATEGI 2018

VISION OG PLANSTRATEGI 2018 VISION OG PLANSTRATEGI 2018 Forord Hermed foreligger Vision og Planstrategi 2018 for Sorø Kommune. Strategien indeholder Byrådets visioner og målsætninger for kommunens udvikling de kommende 4 år. Vision

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Byrådets vision: Vejle med Vilje

Byrådets vision: Vejle med Vilje Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads Byrådets vision 2018 November 2014 2 LEAD / November 2014 Indhold 1. Intro 2. Grundlaget: Fortællingen om Roskilde Kommune 3. Målene: Det vi kæmper for 4. Indsatser

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Ringsted hjertet ligger i midten

Ringsted hjertet ligger i midten VISION Ringsted hjertet ligger i midten Ringsted er en attraktiv bosætningskommune. Vi udnytter den centrale placering, de mange muligheder og de trygge rammer til at være det foretrukne sted at bo og

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for?

Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Godkendt i Byrådet den XXX 22. maj 2015 Sagsnr. Brevid. Ref. PHG Dir. tlf. 30 84 12 25 peterhg@roskilde.dk Bibliotekspolitik Hvad er Byrådets vision på området, og hvad vil vi være kendt for? Roskilde

Læs mere

Introduktion for byrådet

Introduktion for byrådet Introduktion for byrådet Slagelse, 13. Januar 2014 En vision bliver til En politisk skabende 1-årig proces Grundig analyse af Slagelse Kommunes udfordringer og styrker Slagelse Kommune Vision Et enigt

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger. Beskæftigelses og vækstpolitik Forord Beskæftigelses- og vækstpolitikken er en del af Middelfart Kommunes kommunalplan: Middelfartplanen. Med Middelfartplanen ønsker vi at skabe et samlet dokument, spændende

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune

Rammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke

Læs mere

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune

NOTATARK. En vision for Hvidovre Kommune NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunaldirektørens område Udvikling Kommunikation Sagsbehandler: Bodil Ulff Larsen En vision for Hvidovre Kommune 28.02.2013/bll Kommunalbestyrelsen har gennem en længere periode

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

Sorø Kommune. Bosætningsstrategi for Sorø Kommune for 2012-2015

Sorø Kommune. Bosætningsstrategi for Sorø Kommune for 2012-2015 Sorø Kommune Bosætningsstrategi for Sorø Kommune for 2012-2015 Sorø Kommune vil gerne tiltrække nye borgere til kommunen, som bidrager aktivt til udvikling og dynamik. Om det er den unge studerende, pendlerbørnefamilien

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Branding- og markedsføringsstrategi

Branding- og markedsføringsstrategi Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune

Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune Styrker og svagheder inden for kultur- og fritidsområdet i Faxe Kommune I tilknytning til dagsordenspunktet om ny kultur- og fritidspolitik 2015-2019 har administrationen udarbejdet et notat om styrker

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN

VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN VEDTAGET 22. NOVEMBER 2011 UDVIKLINGSSTRATEGI TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR - REDEGØRELSE KOMMUNEPLAN 2013-2024 INDHOLDFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 FORUDSÆTNINGER... 3 REDEGØRELSE FOR UDVIKLINGEN

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Principper for kommunikation i Odense Kommune

Principper for kommunikation i Odense Kommune Principper for kommunikation i Odense Kommune Odense Kommune skal have en god kommunikation og tæt dialog mellem borgere, brugere, kommunens ansatte, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Det skal

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

Politiske effektmål

Politiske effektmål Byrådets Politiske effektmål 2016-2019 Holbæk Kommune Politiske effektmål Effektmål handler om at skabe synlighed for, at de aktiviteter, vi sætter i gang, gør en forskel for borgere og virksomheder. Byrådet

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Baggrund. Erhvervsudvalget

Baggrund. Erhvervsudvalget Baggrund - Køge - en gammel industriby - Tradition for samarbejde mellem byråd, arbejdsgivere og lønmodtagere - Køge Erhvervsudviklingsråd (KEUR) - Fusion med Skovbo Kommune - En del af Region Sjælland

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17

BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Turisme og event. Politik for Herning Kommune

Turisme og event. Politik for Herning Kommune Turisme og event Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Turisme- og eventpolitik - vision 7 1 - Erhvervsturisme 9 2 - Events 11 3 - Ferieturisme 13 4 - Attraktionsudvikling

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Uddannelses- strategi

Uddannelses- strategi Uddannelsesstrategi 2 I hænderne holder du et vigtigt redskab til at bygge Næstveds fremtid Fremtiden skal bygges med teknologi, med værktøj, med fingerfærdighed og med kloge hoveder. Fremtiden skal bygges

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Udviklingsstrategi år 2009

Udviklingsstrategi år 2009 Kulturstærke børn i Vesthimmerland Udviklingsstrategi år 2009 Børn gør en forskel i Vesthimmerlands Kommune. Kultur er en kilde til livskvalitet for alle børn. I Vesthimmerland er børnene aktive og ligeværdige

Læs mere

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og

Læs mere

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet

Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Pixi for kommunalpolitikere Det politiske ansvar på børne- og kulturområdet Maj 2010 Kommunalt forbrug, budget 2010 Fordeling af serviceudgifter på sektorområder Kilde: Danmarks Statistik og KL (egne tal),

Læs mere

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013

BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 BOSÆTNINGSPOLITIK 2013 Randers Kommune Temamøde byrådet d. 25. oktober 2012 Negativ vækst Vækst i tilflytning Positiv vækst Gevinstkommuner Udviklingskommuner Herning Viborg Kolding Odense Esbjerg Vesthimmerlands

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB

NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB NU LÆGGER VI SPORENE TIL FREMTIDEN SAMMEN EN STÆRK, DRIFTIG OG DRISTIG KOMMUNE PRÆGET AF ENTREPRENØRÅND, STÆRK KULTUR OG MEDBORGERSKAB 1 Hvordan skaber vi sammen det gode liv i Struer Kommune? Ved afstemningen

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien

Læs mere