VARMEFORSYNING AF NYE BYOMRÅDER VEJLEDNING TIL KOMMUNERNE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VARMEFORSYNING AF NYE BYOMRÅDER VEJLEDNING TIL KOMMUNERNE"

Transkript

1 Juli 2014 VARMEFORSYNING AF NYE BYOMRÅDER VEJLEDNING TIL KOMMUNERNE

2 VARMEFORSYNING AF NYE BYOMRÅDER VEJLEDNING TIL KOMMUNERNE Revision 07 Dato Udarbejdet af Jørgen Hvid/Klaus Fafner Note Denne vejledning er udarbejdet for Energistyrelsen Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 VEJLEDNING TIL KOMMUNERNE INDHOLD 1. Hvorfor denne vejledning 1 2. Hvornår er fjernvarme at foretrække frem for individuel opvarmning? Samfundsøkonomisk sammenligning Selskabsøkonomisk sammenligning Sammenligning af kollektiv lokalvarme og central fjernvarme 5 3. Analysemodellen Anlægsår for bygninger Forsyningsforhold Energiklasse Individuel varmeforsyning Kollektiv varmeforsyning Anlægsprisniveau for fjernvarme Fjernvarmeprisniveau Afstand til eksisterende fjernvarmenet CO 2 emissionsfaktor (1-4) Kollektiv lokalvarme Bygningsejers byggemodnings- og stikledningsbidrag Resultatarket Samfundsøkonomisk resultat Selskabsøkonomisk resultat Brugerøkonomisk resultat Korrektion for solcelle-el Beregningsforudsætninger 11

4 1. HVORFOR DENNE VEJLEDNING Udviklingen af nye byområder foregår oftest i en dynamisk beslutningsproces, startende med skitsemæssige intentioner, som udvikles over tid i en dialog med mange forskellige parter, hvor de forskellige hensyn og interesser belyses og afvejes. I denne sammenhæng er specificering og afgrænsning af det nybyggeriområde, der analyseres nærmere, en ikke helt uvæsentlig faktor, idet den kan have indflydelse på f.eks. områdets CO 2 -belastning og på den fremtidige værdi af grunde og bygninger i området. Når plangrundlaget er fastlagt, træffer kommunen afgørelse om områdets varmeforsyning i h.t. varmeforsyningsloven. Spørgsmålet om valg af varmeforsyningsform kan have væsentlig betydning på en række måder: Kommunens klimapolitik: Valg af opvarmningsform kan have store konsekvenser for CO 2 - udledningen fra et nyt byområde. Konsekvenserne afhænger i vid udstrækning af lokale forhold. Samfundsøkonomien: I henhold til varmeforsyningsloven skal kommunen træffe beslutning om den opvarmningsstrategi, som giver det bedste samfundsøkonomiske resultat. Fjernvarmeselskabets økonomi: Tilslutning til fjernvarme kan påvirke økonomien hos det lokale fjernvarmeselskab både positivt og negativt afhængigt af omstændighederne. Varmeforbrugernes økonomi: Varmeforsyningsformen påvirker de samlede omkostninger til at etablere sig i et givet område. Hvordan bruges vejledningen Denne vejledning henvender sig primært til kommunale byplanlæggere og varmeplanlæggere. Byplanlæggere analyserer bl.a. arealudlæg, grundstørrelser og bygningstyper, og konkrete valg i forbindelse med disse forhold har stor indflydelse på den varmeforsyningsform, som viser sig at være den samfundsøkonomisk optimale løsning, når varmeplanlæggere evt. med assistance fra det lokal fjernvarmeselskab inddrages for at afklare dette spørgsmål. Målet med vejledningen er derfor at bidrage til at kvalificere planlægningen for nye byområder og, når plangrundlaget er fastlagt, at understøtte beslutningen om varmeforsyning, herunder evt. områdeafgrænsning for forskellige varmeforsyningsformer. Brug derfor gerne vejledningen som inspiration i forbindelse med: Skitseplanlægning af nyt byområde. Fastsættelse af miljømål, herunder CO 2 -mål for området. Programmering af området: fastlæggelse af byggetætheder og bygningstypologier. Planlægning af varmeforsyning af området på basis af en fastlagt strukturplan. Vejledningen følges af en enkel og brugervenlig regnearksmodel i Excel, som giver mulighed for en hurtig indledende vurdering af samfunds-, selskabs- og brugerøkonomiske samt miljømæssige konsekvenser af fjernvarmeforsyning af et område sammenlignet med individuel opvarmning. Modellen blev testet hos kommunale planlæggere i 3 kommuner (Herning, Høje Taastrup og Solrød). Det viste behov for at understrege, at Modellen ikke kan bruges direkte til myndighedsafgørelser i konkrete byudviklingsprojekter, f.eks. til godkendelse af et konkret projektforslag. Modellen kan således ikke inddrages i situationer, hvor kommunen skal tage stilling til konkrete planer for et nybyggeri. Her vil professionel vurdering og analyse fortsat være påkrævet. Modellen kan derimod benyttes til at give vejledende vurderinger af den mest økonomiske varmeforsyning i nybyggerier, hvor der er ligheder med konkrete planer, idet de konkrete planer normalt vil være langt mere komplekse end, hvad der umiddelbart kan beskrives med Modellen. Alligevel er det intentionen med Modellen at skabe bevidsthed om de parametre, der er væsentligt ved vurdering af den mest økonomiske varmeforsyning. Modellens beregningsgrundlag er baseret på Energistyrelsens seneste publikationer på området. Energistyrelsen foretager periodisk ændringer/opdateringer af beregningsgrundlaget, og det kan få indflydelse på Modellens resultater. Nederst på Modellens inddata-ark er vist de forudsætninger, der benyttes i den aktuelle version af Modellen.

5 2. HVORNÅR ER FJERNVARME AT FORETRÆKKE FREM FOR INDIVIDUEL OPVARMNING? Det spørgsmål kan der ikke gives noget kort svar på. En længere række lokale faktorer har betydning for hvilken løsning, der er optimal. Der kan nævnes: Bydelens placering og udformning, herunder områdets størrelse, tæthed, tæthedskoncentration, bygningstypologier, afstand til eksisterende fjernvarmenet. Prisen på fjernvarme i området. Prisniveauet for anlægsinvesteringer i den pågældende region. Forventet tilslutningsprocent til fjernvarme. 2.1 Samfundsøkonomisk sammenligning I henhold til varmeforsyningsloven skal kommunen planlægge for den opvarmningsform, der giver det samfundsøkonomisk bedste resultat. Derfor har den samfundsøkonomiske sammenligning særlig betydning. Effekterne af udvalgte væsentlige parametre er illustreret i figurerne nedenfor. Som modelby er anvendt en tænkt modelby Nykøbing med 50 parcelhuse, 100 rækkehuse, 80 etageboliger og m 2. Som indikator på det samfundsøkonomiske konkurrenceforhold mellem fjernvarme og individuel opvarmning er anvendt den såkaldte samfundsøkonomiske indikator (SFI): SFI NV NV ind koll NV ind udtrykker den samfundsøkonomiske nuværdi af alle udgifter til individuel opvarmning NV koll udtrykker den samfundsøkonomiske nuværdi af alle udgifter til kollektiv opvarmning. Den samfundsøkonomiske indikator er større end 1, når fjernvarmen er samfundsøkonomisk mest fordelagtig. Etagebyggeri er generelt mest fjernvarmeegnet. Rækkehusbyggeri kan alt efter aktuelle forhold (inputvalg) variere mellem at være markant fjernvarmeegnet til det modsatte. (På figuren angiver1:1, at hver boligenhed i et rækkehus har eget varmeanlæg, mens 1:5 angiver et blokanlæg for hver 5 boligenheder. Forsyning 1:1 til hvert rækkehus vil være det mest normale) Antallet af enheder har en stor betydning for, hvorvidt fjernvarme er samfundsøkonomisk konkurrencedygtig.

6 Prisniveauet for omkostninger til etablering af fjernvarmeledninger varierer betydeligt mellem de forskellige egne af Danmark. Typisk er prisniveauet væsentligt højere i Østdanmark end i Vestdanmark og i storbyområder i forhold til mindre byer. Tilslutningsprocenten til fjernvarme har en vis betydning. Denne faktor er særligt risikabel, hvis fjernvarmen er dyrere end individuel opvarmning. Hvis fjernvarme skal realiseres, er det derfor vigtigt at sikre en højt tilslutningsniveau gennem aftaler og styring. Byggeriet tæthed har en betydning for, hvor mange tilslutninger, der opnås pr. 100 m gadeledning. Det kan beskrives med en tæthedsfaktor. (Tæthedsfaktor 2 svarer til kvadratiske grunde og udnyttelse af bygningsreglementets bestemmelser om max. bebyggelsesprocent.) Ved tilslutning til eksisterende fjernvarmesystem kan fjernvarmens prisniveau have en stor betydning for resultatet. De 4 prisniveauer vist i figuren svarer til: 1: Billigste fjernvarmesystemer 2: Typisk niveau for store systemer 3: Moderat dyre fjernvarmesystemer 4: Markant dyre fjernvarmesystemer Ved tilslutning til eksisterende fjervarmesystem kan afstanden til fjernvarmenettet (dvs. længden af en transmissionsledning) have stor betydning for omkostningerne, især for mindre byudviklingsområder, hvor nettilslutningsomkostningerne spiller en relativt stor rolle.

7 Den kombinerede effekt af disse forskellige parametre er illustreret i nedenstående tabel over fem forskellige scenarier for den ovennævnte modelby Nykøbing. Det fremgår, at der stort set er balance mellem individuel og kollektiv opvarmning i scenarie 3, mens scenarie 1 klart falder ud til fordel for individuel opvarmning, mens scenarie 5 klart falder ud til fordel for fjernvarme. Sc1 Sc2 Sc3 Sc4 Sc5 Anlægspris høj middel middel lav lav Tilslutningsniveau 60% 80% 80% 90% 100% Tæthedsfaktor Fjernvarmeprisniveau Længde trans.net Samfundsøkonomisk indikator 0,48 0,80 0,92 1,07 1, Selskabsøkonomisk sammenligning Etablering af fjernvarme forudsætter ikke alene en samfundsøkonomisk fordel. Det skal også hænge økonomisk sammen for fjernvarmeselskabet, for at selskabet vil risikere at investere i fjernvarmeprojektet. Hvis ikke, vil det nye byområdes indflyttere blive pålagt højere omkostninger til varmeforsyning, og det vil i sig selv øge risikoen for en lav tilslutning til fjernvarme, hvilket yderligere reducerer den selskabsøkonomiske rentabilitet. Eksisterende fjernvarmekunder forudsættes ikke at blive økonomisk belastet som følge af fjernvarmeleverance til det nye byområde. Selskabsøkonomien i fjernvarme følger ikke nødvendigvis samfundsøkonomien, men viser normalt samme tendens. Til vurdering af selskabsøkonomien er der valgt en selskabsøkonomisk indikator (SSI): Varmepris SSI Varmepris ind selsk Varmepris ind er produktionsprisen for individuel opvarmning, Varmepris selsk er den selskabsøkonomiske produktionspris for kollektiv forsyning Den selskabsøkonomiske varmepris er baseret på, at alle faste omkostninger er allokeret til 100 % varmebetaling. Endvidere indgår drift og vedligeholdelse af brugeranlæg og målerleje i varmeprisen. Indikatoren er analog til den samfundsøkonomiske indikator defineret ovenfor og er større end 1, når de selskabsøkonomiske omkostninger til fjernvarme er lavere end prisen for individuel forsyning. Sammenlignes f.eks. samfundsøkonomi og selskabsøkonomi for den ovennævnte modelby Nykøbing med varierende afstand til et eksisterende fjernvarmenet, hvor fjernvarmen leveres fra, fås følgende figur:

8 I figuren er der forudsat 20 års tilbagebetalingstid for fjernvarmeprojektets selskabsøkonomi, hvilket normalt er det maksimale, et fjernvarmeselskab kan acceptere. Desuden er der vist en graf for 0 % hhv. 100 % dækning af det nye lokale fjernvarmenets omkostninger gennem nybyggeriets byggemodningsomkostninger. Kan ledningsomkostninger således lægges ind under byggemodningsomkostninger suppleret med stikledningsbidrag, vil det være en stor selskabsøkonomisk fordel, og den selskabsøkonomiske og samfundsøkonomiske indikator vil være på det samme niveau. Ejendomsejeren kommer dog til at betale byggemodningsomkostninger og stikledningsbidrag ikke som en del af fjernvarmetariferingen, men som en del af ejendommens samlede omkostninger. 2.3 Sammenligning af kollektiv lokalvarme og central fjernvarme Under visse forhold kan det være relevant at overveje at etablere et lokalt kollektivt forsyningssystem til at forsyne byudviklingsområdet. Det kan især være relevant, hvis der er stor afstand til et eksisterende fjernvarmenet, eller hvis den eksisterende fjernvarme er dyr eller evt. har en særligt stor CO 2 -belastning. Et lokalt kollektivt forsyningsanlæg kan f.eks. forsynes med en fælles varmepumpe, en fælles fliskedel, eller de kan kombineres med et kollektivt solvarmeanlæg. Nedenstående figur viser samfunds- og selskabsøkonomi for hhv. central fjernvarme og lokal fjernvarme af de tre ovennævnte forsyningsformer for Nykøbing. Afstanden til fjernvarmenettet er 250 m. Figuren illustrerer, at kollektiv lokalvarme kan være et selskabsøkonomisk alternativ til central fjernvarme under visse forhold, men i det aktuelle tilfælde er bebyggelsen ikke stor nok, og den centrale fjernvarme er for billig til, at der vises en markant forskel. Der er i selskabsøkonomien forudsat 100 % dækning af det nye lokale fjernvarmenets omkostninger gennem nybyggeriets byggemodningsomkostninger og 20 års tilbagebetalingstid.

9 3. ANALYSEMODELLEN Nedenfor gennemgås kort, hvordan analysemodellen anvendes, og resultaterne kan tolkes. Det bemærkes, at modellen kun er vejledende og kan ikke bruges direkte til myndighedsafgørelser i konkrete byudviklingsprojekter, f.eks. i forbindelse med godkendelse af et konkret projektforslag. På næste side ses et billede af input-ark til modellen. I det følgende gennemgås de enkelte felter og deres anvendelse. Brugeren indtaster i de hvide felter, og indtastede værdier kommer til at stå med blå tekst. For at kunne foretage de rette inputvalg kan det være nødvendigt at kontakte f.eks. det lokale fjernvarmeselskab, som kunne være relevant som varmeleverandør. Det gælder f.eks. valgt af varmeprisniveau og CO 2 -emissionsniveau for eksisterende fjernvarme. 3.1 Anlægsår for bygninger I dette felt angives, hvor mange enheder af bygninger inden for de enkelte typologier, som opføres. Desuden fordeles byggeriet på en tidsakse. Herved reflekteres det forhold, at en længere byggeperiode medfører højere omkostninger for fjernvarmesystemer, idet kapacitetsudnyttelsen vil være begrænset i udbygningsperioden. Følgende bygningstypologier indgår i modellen: Parcelhuse Rækkehuse Etageboliger Handel og kontor Industri (dog indgår ikke varme til proces) 3.2 Forsyningsforhold Her angives: Antal enheder for bygningstypologi i byudviklingsområdet. Det gennemsnitlige etageareal for hver enhed inden for hver bygningstypologi. Forventet tilslutningsniveau for fjernvarme. Tæthedsfaktor. Denne faktor er en formfaktor, som angiver om grundene er kvadratiske, smalle og dybe eller brede. Denne formfaktor har betydning for afstanden mellem hver grund og dermed længden af gadeledningerne. En smal grund har kortere sidelængde mod gaden,

10 hvilket medfører kortere afstande mellem tilslutningspunkter. I modellen kan vælges mellem de 4 tæthedsfaktorer 1-4. Afstandsfaktorerne i tabellen angiver den relative afvigelse i sidelængden mod gaden i forhold til sidelængden på en kvadratisk grund. Nedenfor angives hvordan faktoren fortolkes. Afstandsfaktor mellem enheder Tæthedsfaktor Parcelhuse 1,4 1,3 1,1 1,0 Rækkehuse o.l. 1,3 1,1 1,0 0,8 Etageboliger 1,2 1,0 0,8 0,7 Kontor, handel, off mv. 1,2 1,0 0,8 0,7 Fabrik, værksted mv. 1,2 1,0 0,8 0,7 Input-ark til analysemodellen under fanen Input :

11 3.3 Energiklasse Der kan vælges mellem tre energiklasser: BR10 og lavenergiklasserne LEK15 og LEK20. Der er tilføjet en variant med 0-energi, der opnås ved tilføjelse af supplerende solceller. Det er muligt at specificere én energiklasse for 2014, en anden for samt en for 2020 og frem. 3.4 Individuel varmeforsyning Følgende opvarmningsformer er medtaget som individuel opvarmning: Jordvarme Luft/væske varmepumper Pillefyr Ventilationsvarmepumpe Supplerende solvarme til varmt brugsvand Supplerende solvarme til både varmt brugsvand og rumvarme I de fleste sammenhænge kan parcelhuse anvende alle forsyningsformer, mens de øvrige typologier kan have vanskeligheder med at realisere jordvarme pga. arealbegrænsninger. Ventilationsvarmepumpe adskiller sig fra de øvrige forsyningsformer på en række punkter. De øvrige forsyningsanlæg benytter vandbårent centralvarmeanlæg (radiatorer eller gulvvarme), mens ventilationsvarmepumpen har el-paneler til individuel rumvarmeregulering. Det kan betragtes en forskel i komfort, der giver sig udtryk i forskellig anlægsøkonomi. Desuden antages ventilationsvarmepumpen kun benyttet i den enkelte boligenhed, dvs. et anlæg pr. parcelhus eller pr. lejlighed, mens de andre forsyningsanlæg kan skaleres i størrelse til at dække flere boligenheder, f.eks. et anlæg pr. rækkehusblok eller pr. etageboligblok. 3.5 Kollektiv varmeforsyning Kollektiv varmeforsyning kan specificeres som central fjernvarme hhv. kollektiv lokalvarme. Det er muligt at kombinere disse to løsninger, selvom det nok sjældent vil være relevant. Der er ikke noget skarpt skel mellem kollektiv lokalvarme og fjernvarme, men fjernvarme dækker her, at nybyggeriet kobles til et eksisterende fjernvarmesystem med et transmissionsledning. Bemærk at man under alle omstændigheder skal være varsom med at kombinere lokal kollektiv varmeproduktion med en transmissionsledning til et eksisterende fjernvarmenet. Når et lokalt anlæg skal dimensioneres, kan det nemlig anbefales at dimensionere dem efter hele fjernvarmesystemet og ikke bare for nybyggeriet, sådan som Modellen gør. En fælles anlægsoptimering med det øvrige fjernvarmesystem kan ikke foretages i Modellen, fordi varmebehov og produktionsforhold i det øvrige fjernvarmesystem ikke kendes Anlægsprisniveau for fjernvarme Der er betydelig forskel på prisen på lægning af fjernvarmeledninger for forskellige egne af landet. Som hovedregel falder prisen, jo længere man kommer vest på i Danmark og fra storbyområde til mindre byer. Desuden kan lokale forhold som terræn- og jordbundsforhold spille ind. Det lokale anlægsprisniveau angives af brugeren som høj, middel eller lav Fjernvarmeprisniveau Fjernvarmeprisen fra et eksisterende fjernvarmesystem kan være meget forskellig og kan derfor spille en væsentlig rolle. Nniveau 2 svarer til et typisk middel prisniveau for store kollektive anlæg. Ved valg af et andet niveau end 2 skaleres prisen op eller ned med 1 som billigst og 4 som dyrest: Følgende prisniveauer er anvendt: 1 Billigste fjernvarmesystemer. 2 Typisk niveau for store kollektive systemer. 3 Moderat dyre fjernvarmesystemer. 4 Markant dyre fjernvarmesystemer.

12 3.5.3 Afstand til eksisterende fjernvarmenet Ved kobling til eksisterende fjernvarmesystem skal der etableres en transmissionsledning. Afstanden angives i meter CO 2 emissionsfaktor (1-4) Ved CO2 menes her CO2-ækvivalenter, dvs. CO2 med vægtet drivhusgasbidrag fra CH4 og N2O. I Modellen er valgt at se bort fra CO2-kvotesystemet. Som grundlag benyttes Energistyrelsens vejledning, hvor bl.a. emissionerne knyttet til el er baseret på den forventede gennemsnitlige danske elproduktion. Følgende valgmuligheder er anvendt: CO2-emissioner fra fjernvarme Systemtype Niveau CO2ækv. kg/mwh Note Gas KV/kedel Omstilling til mere sol og biomasse Store systemer Omstilling til mere sol og biomasse Bio varme Mindre optimeringer Bio KV Uændret Det bemærkes, at der med den valgte beregningsmetode for CO 2 er betydelig variation i CO2- udledningerne i afhængighed af opvarmningsform. Specielt CO2-udledningerne fra kraftvarme varierer stærkt afhængigt af brændsler og teknologi. De største emissioner fås fra mindre naturgaskraftvarmeanlæg, mens de laveste emissioner opnås ved modtrykskraftvarme baseret på biomasse. Ved biomassekraftvarme i modtryksdrift erstattes el produceret ved fossile brændsler med biomassebaseret el, hvilket ved Modellens metode netto resulterer i negative CO2- udledninger Kollektiv lokalvarme Som et alternativ til central fjernvarme giver modellen mulighed for at regne på tre forskellige former for kollektiv lokal varmeproduktion: Fælles varmepumpe Fælles træpillefyr Fælles solvarmeanlæg som supplement Det er muligt at kombinere de tre muligheder frit. I praksis vil det dog være vanskeligt at opnå 100 % forsyning baseret på solvarme alene. Et fælles solvarmeanlæg med et relativt lille varmelager, som er forudsat i modellen, kan i bedst fald dække op til % af varmeforbruget. Distributionsnettet til kollektiv lokalvarme benævnes et fjernvarmenet Bygningsejers byggemodnings- og stikledningsbidrag Til selskabs- og brugerøkonomien er det muligt at vælge, om anlægsomkostninger skal: lægges ind under de almene udgifter for at anskaffe den nye bygning gennem byggemodnings- og stikledningsbidrag, eller indgå som en del fjernvarmeudgifterne, der betales gennem over den valgte tilbagebetalingstid for projektet. Denne mulighed er valgt for at give brugeren indblik i, hvordan anlægsomkostninger kan blive dækket af bygherre/ejendomsejer i forbindelse med anlæg af ejendom eller via fjernvarmeselskabet ved betaling gennem fjernvarmetariffen. Der indtastes en andel i intervallet %. 100 % betyder, at 100 % af omkostninger til stik- og gadeledninger lægges ind under byggemodnings- og stikbidrag, og 0 % betyder, at alle fjernvarmenettets omkostninger indregnes i fjernvarmeprisen. 3.6 Resultatarket På næste side ses et billede af resultatarket.

13 3.6.1 Samfundsøkonomisk resultat Her vises den samfundsøkonomiske nuværdi af alle udgifter til hhv. individuel forsyning og kollektiv varmeforsyning samt forskellen mellem de to. Værdierne angives i total såvel som for anlægsinvesteringer, drifts- og vedligehold og produktions- og miljøomkostninger. Desuden angives gennemsnitlige årlige emissioner for en 20-års periode. Emissionerne relateret til elektricitet følger Energistyrelsens beregningsforudsætninger. For fjernvarme anvendes faktorerne angivet ovenfor i afsnit Selskabsøkonomisk resultat Bemærk: Før aflæsning af det selskabsøkonomiske resultat skal knappen Opdater aktiveres! Det er muligt at vælge hvilken tilbagebetalingstid, der skal lægges til grund for den selskabsøkonomiske værdi. Den ønskede værdi indlæses i det hvide felt til venstre for opdater knappen.

14 Ved et klik på knappen gennemfører modellen en iteration, som resulterer i at den beregnede tilbagebetalingstid er lig den valgte. Hvis iterationen mod forventning ikke skulle ske i første forsøg klikkes igen, indtil de to værdier er ens. Det er desuden muligt at indtaste værdier for abonnement og arealafgift. Modellen beregner herefter den forbrugsafgift, der er nødvendig for at kunne opnå en tilbagebetaling af investeringen inden for den valgte tidshorisont (maks. 20 år). Modellen beregner desuden som standard den selskabsøkonomiske balancevarmepris over 20 år, svarende til en konstant forbrugsafgift i faste priser, der resulterer i en tilbagebetalingstid på 20 år, idet de andre tarifelementer (abonnement samt arealafgift) er sat til 0. Det er desuden muligt at se effekten af, at en del af anlægsomkostningerne evt. dækkes af bygherre eller ejendomsejer ved etablering og derfor ikke belaster fjernvarmeprojektets økonomi. Den samlede dækning af stikledninger og til byggemodning af gadenet er beregnet for at vise hvilke meromkostninger for byggeriet som helhed, det drejer sig om Brugerøkonomisk resultat Her vises de brugerøkonomiske resultater for 1. års varmepris og varmeudgift inkl. moms for en bygningsenhed (f.eks. lejlighed) opdelt efter bygningstopologi. Alle omkostninger er inkluderer, herunder 1. års kapitaludgifter til lån til at dække byggemodningsbidrag, stikledningsbidrag og anlæg af varmeanlæg i bygning Korrektion for solcelle-el Energirammen for LEK20 og 0-energi antages i Modellen sikret ved at installere lokale solceller, hvorved det samlede energibehov i energirammen kan reduceres af lokal el-produktion fra solcellerne. Idet klimaskærmen er forudsat ens for fjernvarme og individuelle løsninger, er omkostninger/gevinst ved solcelle-el som udgangspunkt neutral i forhold til valg af varmeforsyningsform. Men hvis brugeren vælger solvarme enten individuel eller lokal solvarme, er det dog i Modellen valgt at reducere behovet for solcelle-el ud fra omfanget af supplerende solvarme. De samfundsøkonomiske konsekvenser heraf er vist i en separat tabel med overskriften: Korrektion hvis solcelle-el benyttes til at overholde energirammen. Korrektionen er placeret i en selvstændig tabel nederest på resultatarket, da solcelle-el normalt ikke indgår i beregning af varmeforsyningens samfundsøkonomi. Men vurderes det for relevant, kan de viste omkostninger indregnes i den samlede samfundsøkonomiske vurdering af kollektiv varmeforsyning i forhold til individuel varmeforsyning. Det bemærkes, at hvis lokal solvarme benyttes sammen med fjernvarme fra en transmissionsledning, så gælder der ifølge Bygningsreglementet den særlige regel for fælles VE såsom solvarme, at det ikke kan medregnes i energirammen, da den nye bebyggelse anses for at ligge i et fjernvarmeområde. I det tilfælde reducerer Modellen derfor ikke behovet for solcelle-el. 3.7 Beregningsforudsætninger Beregningsforudsætningerne er dokumenteret i rapporten: Varmeforsyning af nye byområder i henhold til varmeforsyningsloven, Energistyrelsen 2014.

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune

Projektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. april 2011. AffaldVarme Aarhus

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. april 2011. AffaldVarme Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. april 2011 AffaldVarme Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Aarhus Kommune har siden juni 2009 stillet krav om, at alle boliger

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme

I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme. Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej. Kokkedal Fjernvarme I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag for fjernvarmeforsyning af Falckstation Brønsholm Kongevej Kokkedal Fjernvarme Juni 2007 I/S Nordforbrænding, Kokkedal Fjernvarme Projektforslag

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet.

Bornholms Forsyning. Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Bornholms Forsyning Projektforslag for ophævelse af tilslutnings- og forblivelsespligten i Lobbæk fjernvarmenet. Februar 2011 2 af 7 0 Indledning Nærværende projektforslag omhandler ophævelse af tilslutnings-

Læs mere

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid

Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Energiaftalens Fjernvarmeanalyse Fjernvarmens fremtid Fjernvarmens udbredelse Varmeatlas præsentation ved Else Bernsen, COWI (ebe@cowi.dk) 1 Bygningsatlas 2013 for alle byområder i Danmark BBR oplyser

Læs mere

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø

Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed. Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø Odense Kommune: Fjernvarme/alternativ varmeforsyning -fra plan til virkelighed Oplæg ved kontorchef Charlotte Moosdorf, Industrimiljø 14. April 2010 Hillerød Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen.

Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Gl. Asminderød Skole. Projektforslag vedr. kollektiv varmeforsyning af bebyggelsen. Sagsnummer: 14/45939 Sagsansvarlig: DMA Beslutningstema: Der ønskes bemyndigelse til udsendelse af projektforslag for

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser på! Alle energibesparelser

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011

Bidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011 Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502

Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Projektforslag dateret 2012-02-09 Rambøll sagsnr 12693502 Formål Med projektforslaget ansøges kommune om, at projektforslagets område skifter status i den kommunale varmplanlægning fra et naturgasområde

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a

Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Projektforslag om tilslutningspligt og pligt til at forblive tilsluttet til Værum-Ørum Kraftvarmeværk a.m.b.a Randers Kommune har udarbejdet følgende projektforslag om tilslutningspligt til Værum-Ørum

Læs mere

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.

Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12. PROJKTFORSLAG Distributionsnet Projekt nr. 813.8220 Frederikshavn kommune, Skagen Skagen Nordstrand, Strandklit Lokalplan SKA.B.06.12.01 Oktober 2013 21. oktober 2013 Sagsnr.: 2013100045 projekt8800@naturgas.dk

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk

Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk Nordforbrænding Fjernvarmeforsyning af Stejlepladsen II, Humlebæk December 2008 Udgivelsesdato : 18. december 2008 Projekt : 30.5159.14 Udarbejdet : Thomas Capral Henriksen Godkendt : Jan Olsen, Nordforbrænding

Læs mere

Varmeforsyningsplanlægning

Varmeforsyningsplanlægning Varmeforsyningsplanlægning Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved specialistadvokat Agnete Nordentoft og advokat Kristian R. Larsen Disposition 1. Kommunal varmeforsyningsplanlægning generelt

Læs mere

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN

VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN KOM GODT I GANG VARMEFORSYNINGS- LOVEN OG PROJEKT- BEKENDTGØRELSEN i forbindelse med varmeprojekter og varmeplanlægning lokalt Udgiver: Dansk Fjernvarme Dato: Oktober 2015 Fire hæfter KOM GODT I GANG i

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole

Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning. Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler til Asgårdskolen og Benløse Skole Juni 2007 Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Projektforslag for kondenserende naturgaskedler

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs

Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs Viden der bringer mennesker videre--- Vejle Fjernvarmeselskab Varmeforsyning i Vejle Fjernvarmeselskabs forsyningsområde Samfundsøkonomisk vurdering af individuelle varmepumper i forhold til fjernvarme

Læs mere

S o l r ø d F j e r n v a r m e A. m. b. a.

S o l r ø d F j e r n v a r m e A. m. b. a. S o l r ø d F j e r n v a r m e A. m. b. a. Projektforslag vedrørende fjernvarmeforsyning af nybyggeri iht. Lokalplan nr. 301.9 Solrød Center Nordøst Sag 1100010782 J.nr. 35092 Udarb. KLF Udg. 1 Kontrol

Læs mere

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1

Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1 FREDERIKSSUND KOMMUNE Vinge - Varmeforsyning af Deltakvarteret ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SAMMENFATNING INDHOLD 1 Baggrund 1

Læs mere

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER

ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER ØRSLEV TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN V/KLAUS FAFNER HVAD BLEV UNDERSØGT? Overdragelse af E.ON Produktion og E.ON Varmes ejerskab til et nyt fjernvarmeselskab. Muligheder for en

Læs mere

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET

VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET PROJEKTFORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNE VARMEFORSYNING AF LOKALPLANOMRÅDET GRØNTTORVSOMRÅDET REVIDERET UDGAVE 24. APRIL 2015 Oprindeligt projekt indsendt 10. marts 2015 Indledning... 2 Indstilling...

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk

Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk MARTS 2016 HOFOR REVIDERET 31. MARTS 2016 Etablering af 99 MW naturgaskedler på Lygten Varmeværk PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING INDHOLD 1 Indledning 5 1.1 Anmodning om godkendelse

Læs mere

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP

STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP Til Stenstrup Fjernvarme a.m.b.a. Dokumenttype Rapport Dato Januar 2014 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG: FJERNVARME- FORSYNING AF NATURGASOMRÅDER I STENSTRUP STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A.

Læs mere

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Projektforslag Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Juli 2014 Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 2 - Kommentarer til høringsskrivelse fra HMN dateret 29. maj

Læs mere

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING

VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering

Læs mere

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.

Status for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad

Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord. Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Egedal Fjernvarme Udbygning af bæredygtig fjernvarme: Forsyningsområde Stenløse Nord Udbygning af ny varmecentral ved Maglevad Notat 3 supplerende beregninger udført efter 14. juli 2014 - som et isoleret

Læs mere

RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER

RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER Til Ringsted Kommune Dato November 2012 RINGSTED OG FAXE KOM- MUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL FOR ØRSLEV-TERSLEV FJERNVARMEFORSYNING RINGSTED OG FAXE KOMMUNER FORSLAG TIL KOMMUNAL Revision 04 Dato 2012-11-22

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav

Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav N O T AT 20. februar 2014 Ref. rvn/fbe Forsyning Side 1/5 Varmeforsyningslovens prisregulering og etableringskrav 1. Definition af et kollektivt varmeforsyningsanlæg Varmeforsyningsloven (VFL) regulerer

Læs mere

FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE

FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE Til Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE Endeligt udkast 29-08-2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSYNING AF SENGELØSE

Læs mere

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER

Til Kolding Kommune. Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER Til Kolding Kommune Dato 03. Oktober 2013 ELKÆRHOLMPARKEN - OMRÅDE 2 VARMEFORSYNINGS MULIGHEDER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 4 2. Generelle forudsætninger 4 2.1 Forudsætninger fra Lokalplan 4 2.2

Læs mere

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus

Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens

Læs mere

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav.

Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Bilag 1 Fysiske begrænsninger, maksimal produktion og arealspecifikt kapacitetskrav. Beregningerne i følgende undersøgelse tager udgangspunkt i forskellige antaget bygningsstørrelser. Undersøgelsen har

Læs mere

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger

Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Eksempler på brug af beregningsværktøj: Samfundsøkonomi ved forskellige energiløsninger Som et element i værktøjet til bæredygtig byudvikling, der kan ses i sin helhed på www.realdaniaby.dk/værktøj til

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af:

Gram Fjernvarme. Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007. Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Udarbejdet af: Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg September 2007 Gram Fjernvarme Projektforslag 10.000 m² solvarmeanlæg

Læs mere

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang

Omstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,

Læs mere

Overordnede bemærkninger

Overordnede bemærkninger Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K Den 20. marts 2015 Center for Byggeri Svar sendt pr. mail senest den 20. marts 2015 til: se2@ens.dk samt bos@ens.dk. HØRINGSVAR VEDRØRENDE UDKAST TIL FORSLAG

Læs mere

Nyt boligområde på Benediktevej i Asminderød

Nyt boligområde på Benediktevej i Asminderød Nyt boligområde på Benediktevej i Asminderød Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven Juni 2015 Udgivelsesdato 23. juni 2015 Udarbejdet : Christian Nørr Jacobsen Kontrolleret : Johnny Iversen

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere

S o l r ø d F j e r n v a r m e A. m. b. a.

S o l r ø d F j e r n v a r m e A. m. b. a. S o l r ø d F j e r n v a r m e A. m. b. a. Projektforslag vedrørende varmeforsyning af den nye bydel Havdrup Vest i Solrød Kommune Sag 1100010782 J.nr. 35092 Udarb. KLF (Klaus Fafner) Udg. 3 (revideret)

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen

Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven. Renée van Naerssen Projektgodkendelse og prisregulering efter varmeforsyningsloven Renée van Naerssen Indhold 1. Varmeforsyningslovens formål 2. Anvendelsesområde 3. Godkendelse af projekter 4. Prisregulering 1. Varmeforsyningslovens

Læs mere

FJERNVARMEANALYSE - BILAGSRAPPORT

FJERNVARMEANALYSE - BILAGSRAPPORT JANUAR 2014 ENERGISTYRELSEN FJERNVARMEANALYSE - BILAGSRAPPORT VARMEATLAS OG FJERNVARMEPOTENTIALE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR

Læs mere

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A

Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Side 1 af 7 Mou Kraftvarmeværk A.m.b.A Projektforslag for etablering af solfangeranlæg. Juli 2012 Formål. På vegne af bygherren, Mou Kraftvarmeværk, fremsender Tjæreborg Industri et projektforslag for

Læs mere

Et causeri over mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme med miljømæssigt sigte.

Et causeri over mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme med miljømæssigt sigte. Fra naturgas til...? Et causeri over mulighederne for at konvertere fra naturgas til fjernvarme med miljømæssigt sigte. 1 Hvorfor? Kraftvarme mere energieffektivt end naturgas Selvforsyning med naturgas

Læs mere

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918)

Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev (450-2012-56918) Sendt pr. e-mail: pju@nyborg.dk Nyborg Kommune Teknik og Miljøafdelingen Att.: Per Jürgensen 25. maj 2013 Høring over Nyborg Forsyning & Service A/S projektforslag om fjernvarmeforsyning af område i Ullerslev

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200

Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag. Til projektforslaget bemærkes: T: +45 4810 4200 Notat Naturgas Fyn UDVIDELSE AF FORSYNINGSOMRÅDE I NR. BROBY Gennemgang af projektforslag 1. juli 2014 Projekt nr. 215245 Dokument nr. 1211776524 Version 1 Udarbejdet af acs Kontrolleret af trn Godkendt

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler

Solceller og vindmøller. Nye beregningsregler Solceller og vindmøller Nye beregningsregler Hvornår medregnes VE-anlæg Fælles VE-anlæg Etableres en ny bebyggelse med et fælles VE-anlæg, kan dette indregnes i energirammen under forudsætning af, at ejerne

Læs mere

Projektforslag om fjernvarmeforsyning af Fabriksvej 11 og 13

Projektforslag om fjernvarmeforsyning af Fabriksvej 11 og 13 1. 08-05-2012 Projektforslag om fjernvarmeforsyning a Hører til journalnummer: 13.03.10-P20-2-12 Struer Forsyning Fjervarme A/S Projektforslag om fjernvarmeforsyning af Fabriksvej 11 og 13 Maj 2012 1 Indhold

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik

Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Sekretariatet for Energitilsynet Baggrundsnotat: Beskrivende statistik Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Center for Varme Baggrundsnotat: Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Fjernvarmesektoren

Læs mere

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk

Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Lavenergibebyggelse - for hver en pris? Jesper Møller Larsen, jeml@ramboll.dk Mål og midler Slide 2 Myter i energiplanlægningen Energibesparelser er den billigste måde at reducere udledningen af drivhusgasser

Læs mere

AFGØRELSE. (Varmeforsyning) Høje-Taastrup Kommunes afgørelse Høje-Taastrup Kommune meddelte den 17. maj 2001 følgende afgørelse:

AFGØRELSE. (Varmeforsyning) Høje-Taastrup Kommunes afgørelse Høje-Taastrup Kommune meddelte den 17. maj 2001 følgende afgørelse: ENERGIKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5785 Fax: 3395 5799 Email: ekn@ekn.dk 15. november 2001 J.nr. 97-2311-0096 HJD AFGØRELSE (Varmeforsyning) Klage fra over afgørelse af

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER

ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER 33 ANALYSE FÅ FORBRUGERE FÅR FJERNVARME FRA MEGET DYRE FORSYNINGER På baggrund af Energitilsynets prisstatistik eller lignende statistikker over fjernvarmepriser vises priserne i artikler og analyser i

Læs mere

Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme

Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Lovgivning med betydning for mikrokraftvarme Finn Bertelsen, Energistyrelsen Dansk Mikrokraftvarme Afslutningskonference, 23. september 2014 Hvad siger loven? Varmeforsyningslovens formål er bl.a. at:

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel

Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk

Læs mere

Energikrav til nybyggeriet 2020

Energikrav til nybyggeriet 2020 Energikrav til nybyggeriet 2020 Økonomisk analyse Færdigt udkast 2011.05.30 klar til layout og udgivelse Søren Aggerholm SBi 2011:xx Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2011 Forord Analyserne

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald

Notat. Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2015-15740-15.0 10. marts 2016 Varmepriser ved grundbeløbets bortfald Baggrund Det er politisk aftalt, at grundbeløbet til decentral kraftvarme

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL VINGE ETAPE 1

VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL VINGE ETAPE 1 Til Vestforbrænding Dokumenttype Rapport Dato December 2015 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL VINGE ETAPE 1 VESTFORBRÆNDING PROJEKTFORSLAG FOR FJERNVARME TIL VINGE ETAPE 1 Revision 4 Dato

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Ørskovbækvej (forslag til LP 2015-4) i Hovedgård

Fjernvarmeforsyning af Ørskovbækvej (forslag til LP 2015-4) i Hovedgård MAJ 2015 HOVEDGAARD FJERNVARMEVÆRK a.m.b.a. Fjernvarmeforsyning af Ørskovbækvej (forslag til LP 2015-4) i Hovedgård Projektforslag i henhold til Varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej

Læs mere

Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere

Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere Informationsmøde til kommende potentielle forbrugere På Centralhotellet i Løgumkloster d.24/9-2012 kl.19.30 Dagsorden: Orientering om Løgumkloster Fjernvarme Orientering om Løgumgårde-projektet herunder

Læs mere

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009

Slagelse Kommune. Varmeplanlægning. Varmeplanstrategi. November 2009 Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Slagelse Kommune Varmeplanlægning Varmeplanstrategi

Læs mere

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi

Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi Basisdokument vedr. solvarmeøkonomi jen, rev. 25/10, 2006 (kommentarer slettet 4/6, 2007) 1. Formål og baggrund Basisdokumentet her beskriver de privatøkonomiske forhold i forbindelse med installering

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Rebild Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato September 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF KRONHJORTEN STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING

Læs mere

Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro

Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Nye forsyningsområder og etablering af fliskedelcentral i Hobro Januar 2011 Dokument nr. P-74508-A-3 Revision nr. 1 Udgivelsesdato

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011

GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 GLOSTRUP VARME A/S UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 UDBYGNINGSPLAN FOR FJERNVARME I GLOSTRUP 2011 Revision 3 Dato 2011-07-27 Udarbejdet af KAC, CIR, AD Kontrolleret af Anders Dyrelund Godkendt

Læs mere