Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema."

Transkript

1 Befolkningsundersøgelser om sundhed og sygelighed baseret på henholdsvis personligt interview og selvadministreret spørgeskema. En sammenligning af forekomsten af udvalgte indikatorer. Anne Illemann Christensen, Michael Davidsen, Ola Ekholm, Knud Juel

2

3 BEFOLKNINGSUNDERSØGELSER OM SUNDHED OG SYGELIGHED BASERET PÅ HENHOLDSVIS PERSONLIGT INTERVIEW OG SELVADMINISTRERET SPØRGESKEMA. EN SAMMENLIGNING AF FOREKOMSTEN AF UDVALGTE INDIKATORER ANNE ILLEMANN CHRISTENSEN, MICHAEL DAVIDSEN, OLA EKHOLM, KNUD JUEL

4

5 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL MATERIALE OG METODE STATISTISKE ANALYSER UDVIKLING OVER TID LÆSEVEJLEDNING BORTFALD HELBRED OG TRIVSEL FRISK NOK FUNKTIONSNIVEAU BLANDT 60-ÅRIGE ELLER DEROVER SYGELIGHED LANGVARIG SYGDOM SPECIFIKKE SYGDOMME OG LIDELSER SMERTER ELLER UBEHAG ULYKKER SYGEFRAVÆR SUNDHEDSADFÆRD INDSATS FOR AT BEVARE ET GODT HELBRED RYGNING FYSISK AKTIVITET ALKOHOL OVERVÆGT SYGDOMSADFÆRD OG BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET TANDSTATUS OG KONTAKT TIL TANDLÆGE ALTERNATIV BEHANDLING BRUG AF MEDICIN BRUG AF FOREBYGGENDE ORDNINGER GENOPTRÆNING SOCIALE RELATIONER ARBEJDSMILJØ PSYKOSOCIALT ARBEJDSMILJØ DET FYSISKE ARBEJDSMILJØ BOLIGMILJØ BILAG... 85

6 Kapitel Indledning. Indledning. Baggrund Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har siden 987 med jævne mellemrum gennemført nationalt repræsentative undersøgelser af den danske befolknings sundhed og sygelighed (SUSY-undersøgelserne) (). Formålet med undersøgelserne er dels at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed i befolkningen, og dels at opstille tidsserier, der kan beskrive udviklingen. I undersøgelserne indsamles data om sundhed og sygelighed og forhold af betydning herfor, som ikke er tilgængelige i den del af de nationale danske informationssystemer, der dækker den institutionsbehandlede sygelighed, dødelighed og sociale begivenheder. Undersøgelserne har alle været gennemført som personligt interview i respondentens hjem. Fra 994 og frem fik respondenten endvidere udleveret et selvadministreret spørgeskema ved interviewets afslutning. I 200 blev der gennemført en ny SUSY-undersøgelse. Her blev dataindsamlingsmetoden ændret fra at bestå af personligt interview samt et selvadministreret spørgeskema til alene at bestå af et selvadministreret spørgeskema. Tidligere undersøgelser har vist, at dataindsamlingsmetoden kan have betydning både for undersøgelsens repræsentativitet og for forekomsten af forskellige helbredsindikatorer (2,3). Hvis man ændrer dataindsamlingsmetode kan det derfor være svært at afgøre, om en udvikling over tid kan tilskrives en reel ændring eller en ændring i dataindsamlingsmetoden. For at afdække SUSY-200 undersøgelsens sammenlignelighed på dette område med de tidligere SUSY-undersøgelser har SIF gennemført et metodestudie i Region Syddanmark. I metodestudiet er der gennemført personligt interview på en mindre stikprøve blandt personer bosiddende i Region Syddanmark (undersøgelsen). I interviewundersøgelsen anvendes et spørgeskema med spørgsmål der er identiske til spørgsmålene i SUSY-200. Resultaterne fra denne interviewundersøgelse sammenlignes i dette notat med den del af SUSY-200 undersøgelsen, der er gennemført i Region Syddanmark (den selvadministrerede undersøgelse). Det forventes, at eventuelle forskelle mellem de to undersøgelser i Region Syddanmark er gældende for Danmark som helhed..2 Formål Formålet med dette notat er overordnet at afdække SUSY-200 undersøgelsens sammenlignelighed med de tidligere SUSYundersøgelser, for derved at vurdere for hvilke indikatorer det er rimeligt at beskrive en udvikling over tid og for hvilke indikatorer dette ikke er muligt grundet en ændret dataindsamlingsmetode. Dette gøres ved at sammenligne deltagelsesprocent, bortfaldsmønter og forekomsten af udvalgte indikatorer for sundhed og sygelighed i den selvadministrerede undersøgelse med den gennemførte interviewundersøgelse..3 Materiale og metode Stikprøve Der er gennemført to tværsnitsundersøgelser blandt voksne danskere i alderen 6 år eller derover. Til interviewundersøgelsen blev der udtrukket en tilfældig stikprøve på.500 personer i Region Syddanmark. Til SUSY-200 blev der udtrukket en tilfældig stikprøve på personer med bopæl i Danmark. Da interviewundersøgelsen alene er gennemført i Region Syddanmark benyttes kun den del af undersøgelsen, der er gennemført i Region Syddanmark (n=5.502) (den selvadministrerede undersøgelse). De to stikprøver er gensidig udelukkende. Til begge stikprøver er alle personer blevet tilfældigt udvalgt, dvs. uanset køn, alder, uddannelsesniveau, etnisk baggrund og lignende faktorer. Personer, der har forsker- eller adressebeskyttelse, er ikke inviteret til undersøgelsen. 4

7 Kapitel Indledning Udvikling af spørgeskema Spørgeskemaet til den selvadministrerede undersøgelse er baseret på et udviklingsarbejde foretaget af COWI i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, kommunerne, Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner (DR), de fem regioner samt SIF. I alt blev der udviklet 52 standardspørgsmål, hvoraf nogle tidligere har været anvendt i SUSY-undersøgelserne. De 52 standardspørgsmål er anvendt i regionale undersøgelser. Udover standardspørgsmålene er der medtaget spørgsmål der tidligere har været anvendt i SUSY-undersøgelserne, men som ikke indgår i de 52 standardspørgsmål. Dette er gjort for at kunne følge udviklingen over tid. I alt indeholder spørgeskemaet til den selvadministrerede undersøgelse 79 spørgsmål Spørgeskemaet til interviewundersøgelsen er identisk med spørgeskemaet til den selvadministrerede undersøgelse, idet der dog kun indgår spørgsmål der tidligere har været anvendt i SUSY-undersøgelserne og som er egnet til personligt interview. I alt indeholder spørgeskemaet til interviewundersøgelsen 39 spørgsmål. Dataindsamling Dataindsamlingen til den selvadministrerede undersøgelse er baseret på udsendelse af et introduktionsbrev, et papirspørgeskema samt en svarkuvert til alle personer i stikprøven. Det var desuden muligt at besvare et identisk web spørgeskema Det blev i introduktionsbrevet gjort klart, at deltagelse i undersøgelsen var frivillig, og at svarpersonen var sikret fuld anonymitet. Invitationerne til undersøgelsen blev udsendt den. februar 200 og data er indsamlet kontinuerligt fra februar 200 til ultimo april 200. Det har været muligt for deltagerne enten at besvare spørgeskemaet skriftligt eller at besvare et identisk spørgeskema på internettet. Har en person svaret både skriftligt og via internettet, er personens svar fra internettet anvendt. Dataindsamlingen til interviewundersøgelsen er gennemført som i de tidligere interviewundersøgelser. Data er indsamlet af SFI SURVEY s interviewerkorps. Der har i forbindelse med undersøgelsens start været afholdt lokale instruktionsmøder med deltagelse af interviewere, medarbejdere fra SFI SURVEY og en medarbejder fra SIF. Formålet med møderne var en grundig gennemgang af spørgeskemaet og den tilhørende instruktion, således at tvivlsspørgsmål blev afklaret og en fælles forståelse for undersøgelsens formål og gennemførelse blev opnået. Alle personer i stikprøven fik tilsendt et introduktionsbrev og en pjece med oplysninger om undersøgelsens formål og indhold. Det blev i introduktionsbrevet gjort klart, at deltagelse i undersøgelsen var frivillig, og at svarpersonen var sikret fuld anonymitet. Efterfølgende blev de inviterede kontaktet af en interviewer fra SFI SURVEY med henblik på en aftale om et personligt interview. Invitationer til undersøgelsen blev udsendt løbende og data er indsamlet kontinuerligt fra februar 200 til april 200. Alle svarpersoners oplysninger er blevet registreret af en interviewer direkte på en bærbar PC, det såkaldte Computer Assisted Personal (CAPI)..4 Statistiske analyser For hver indikator laves der en overordnet test for at undersøge hvorvidt der er forskel på svarfordelingen mellem interviewundersøgelsen og den selvadministrerede undersøgelse. Forskel på svarfordelingen er undersøgt ved et χ²-test. Hvis forekomsten for nogle svarkategorier er meget lav, anvendes i stedet Fisher's exact test. Endvidere er der gennemført en multipel logistisk regressionsanalyse for at undersøge hvorvidt der er forskel på forekomsten af den givne helbredsindikator mellem interviewundersøgelsen og den selvadministrerede undersøgelse. Ud fra den multiple logistiske regressionsanalyse beregnes odds ratio (OR) med 95 % CI. Formålet med OR er at give en beskrivelse af metodeforskellen i forekomsten af indikatorerne når der samtidigt kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. For en uddybende forklaring af odds ratio, henvises til tekstboksen i slutningen af dette kapitel. For hver indikator undersøges 5

8 Kapitel Indledning endvidere, om der er en vekselvirkning mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. Dette gøres ligeledes ved brug af multipel logistisk regressionsanalyse. I alle analyser anvendes 5 % som signifikansniveau..5 Udvikling over tid Et af formålene med SUSY-undersøgelserne er at opstille tidsserier, der kan beskrive udviklingen over tid. Som tidligere skrevet kan en ændring i dataindsamlingsmetoden gøre det svært at afgøre, om en udvikling over tid kan tilskrives en reel ændring eller en ændring i dataindsamlingsmetoden. I nærværende notat vurderes det generelt, at det er muligt at følge udviklingen over tid, hvis der ikke er signifikant forskel på forekomsten i interviewundersøgelsen og i den selvadministrerede undersøgelse. I nogle tilfælde ligger der en subjektiv vurdering til grund for beslutningen om, hvorvidt det er muligt at opstille en tidsserie for den enkelte indikator. Andre faktorer som fx årstidsvariation, kan ligeledes have betydning (se nedenfor). Hvis disse undtagelser gør sig gældende, er det beskrevet i afsnittet der omhandler den pågældende indikator. Regioner I tabellerne i de enkelte afsnit angives, hvor det er muligt, forekomsterne i tidligere SUSY-undersøgelser. Disse forekomster angives for danske statsborgere bosiddende i Region Syddanmark. Definitionen af region er lidt forskellig i de tidligere SUSY-undersøgelser og i SUSY-200 undersøgelsen. Dette skyldes, at regionsgrænserne først blev fastlagt i I den forbindelse var der nogle kommuner der blev delt mellem to regioner. I de tidligere SUSY-undersøgelser er det kun muligt at fastlægge regionsgrænserne ud fra hvordan kommunegrænserne var inden kommunalreformen. I de tidligere SUSYundersøgelser er der således en del af de nye kommuner der ikke er placeret i den rigtige region (4). Årstidsvariationen Data til interviewundersøgelsen og til SUSY-200 er som tidligere beskrevet indsamlet i februar, marts og april måned. Data til sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i 987, 994 og 2000 er indsamlet i februar/marts, maj/juni og september/oktober mens data til SUSY-2005 er indsamlet kontinuerligt fra maj 2005 til januar Det er tidligere vist, at årstiden kan have betydning for forekomsten af indikatorer for sundhed og sygelighed. Dette gælder eksempelvis indikatorer så som selvvurderet helbred og sygefravær. Den relative fordeling (den sociale gradient) synes dog ikke at være påvirket af årstiden, men alene den absolutte forekomst (4)..6 Læsevejledning Hvert afsnit indledes med en kort introduktion hvorefter der følger en tabel der viser svarfordelingen for spørgsmålet i interviewundersøgelsen og i den selvadministrerede undersøgelse. Derefter følger en tabel, der viser forekomsten af den dikotomiserede indikator i de tidligere SUSY-undersøgelser (987, 994, 2000 og 2005) samt i interviewundersøgelsen og i den selvadministrerede undersøgelse (200). Forekomsten i de tidligere SUSY-undersøgelser er, ligesom forekomsten for interviewundersøgelsen og i den selvadministrerede undersøgelse, baseret på data indsamlet i Region Syddanmark. Alle tabeller er opbygget på samme måde. I øverste række er angivet en overskrift for hver af søjlerne i tabellen. Søjlerne har altid den samme rækkefølge; henholdsvis, Justeret procent, OR (odds ratio), 95 % CI og til sidst Antal svarpersoner. Søjlen angiver andelen i den voksne befolkning i Region Syddanmark med den givne indikator i de forskellige undersøgelser. 6

9 Kapitel Indledning Søjlen Justeret procent angiver andelen i den voksne befolkning i Region Syddanmark med den givne indikator, såfremt køns- og aldersfordelingen i den pågældende gruppe var som i den voksne danske befolkning i år Baggrunden for disse justerede andele er, at køns- og aldersfordelingen i de forskellige undersøgelser er forskellig, hvilket vanskeliggør en sammenligning af forekomsterne i de forskellige undersøgelser. Søjlen OR indeholder odds ratioer. Formålet med OR er at give en beskrivelse af eventuelle forskelle i forekomsten mellem undersøgelserne, når der samtidigt kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. Der er kun beregnet OR for forskelle i forekomsten mellem den selvadministrerede undersøgelse og interviewundersøgelsen, da formålet med dette notat er at give en beskrivelse af forskelle i forekomsten mellem de to undersøgelser hvor der er anvendt forskellige dataindsamlingsmetoder. De justerede forekomster kan bruges til at vurdere udviklingen i forekomsten over tid. OR måler forskellen på forekomsten i den selvadministrerede undersøgelse og forekomsten i interviewundersøgelsen (referencegruppen). undersøgelsen fungerer som referencegruppe, da den i SUSY-sammenhæng er den traditionelle dataindsamlingsmetode. Der kan i notatet forekomme eksempler, hvor OR og justerede forekomster giver tilsyneladende modstridende resultater. Dette skyldes, at der er benyttet to forskellige statistiske metoder. Søjlen 95 % sikkerhedsgrænser indeholder et 95 % sikkerhedsinterval for OR. Intervallet angiver den nedre og den øvre grænse. Den sidste søjle Antal svarpersoner viser antallet af svarpersoner i Region Syddanmark i den pågældende undersøgelse. Hvis der for en given indikator findes en vekselvirkning mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand og etnisk baggrund vises en tabel med stratificerede opgørelser for henholdsvis interviewundersøgelsen og den selvadministrerede undersøgelse. Dernæst følger en figur der illustrerer vekselvirkningen. Hvis det efterfølgende vurderes, at vekselvirkningen ikke nævneværdigt påvirker sammenligneligheden af forekomsten i de to undersøgelser, præsenteres en tabel hvor de ikke-stratificerede forekomster fremgår. I bilaget er der for hver indikator to tabeller der giver en mere detaljeret beskrivelse af forekomsten i interviewundersøgelsen og i den selvadministrerede undersøgelse. Den første tabel indeholder forekomsten af den pågældende indikator i interviewundersøgelsen og i den selvadministrerede undersøgelse opdelt på mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper og på civilstand. Den anden tabel indeholder OR for den pågældende indikator i den selvadministrerede undersøgelse sammenlignet med interviewundersøgelsen blandt henholdsvis mænd, kvinder, forskellige aldersgrupper, gifte, fraskilte, ugifte og enker/enkemænd. 7

10 Kapitel Indledning Hvad er en odds-ratio (OR)? En odds-ratio (OR) er et ofte anvendt mål for sammenhæng mellem to variable, og som navnet antyder, er det et forhold (ratio) mellem to odds. Hvis OR er, er der ingen forskel på de to grupper. Hvis OR er større end, angiver det generelt, at den aktuelle gruppe i højere grad end referencegruppen har svaret ja til den betragtede indikator. Hvis OR er mindre end, har den betragtede gruppe i mindre grad end referencegruppen svaret ja til den betragtede indikator. For nærmere at illustrere udregning af en OR benyttes nedenstående tabel, som viser et hypotetisk eksempel på sammenhængen mellem køn og langvarig sygdom. Antal mænd og kvinder der har en langvarig sygdom Ja Nej I alt odds Mænd ,62 Kvinder ,7 Eftersom 38 % af mændene (269/706) og 42 % af kvinderne (3/746) i dette tænkte eksempel har en langvarig sygdom, er konklusionen, at mænd i mindre grad end kvinder svarer, at de har en langvarig sygdom. Tankegangen for OR er som følger: 269 mænd har en langvarig sygdom, mens 437 ikke har. Dette giver en odds for langvarig sygdom på 269/437=0,62. Dvs. for hver mand, der ikke har en langvarig sygdom, er der 0,62, der har. Tilsvarende er odds for kvinder 3/435=0,7. For hver kvinde, der ikke har en langvarig sygdom, er der således 0,7, der har. Når vi vælger kvinder som basis (referencegruppe), betyder dette, at OR er 0,62/0,7=0,86, således at odds for mænd er 0,86 gange odds for kvinder. Eftersom OR således er mindre end (tallet en), og kvinder er valgt som referencegruppe, betyder det, at mænd i mindre grad end kvinder har en langvarig sygdom.. Ekholm O, Hesse U, Davidsen M & Kjøller M: The study design and characteristics of the Danish national health interview surveys. Scand J Pub Health 2009; 37; Tipping S, Hope S, Pickering K, Erens B, Roth MA, Mindell JS. The effect of mode and context on survey results: analysis of data from the Health Survey for England 2006 and the Boost Survey for London. BMC.Med.Res.Methodol. 200;0: Bowling A. Mode of questionnaire administration can have serious effects on data quality. J.Public Health (Oxf) 2005;27(3): Davidsen M. Notat - Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 stikprøvekonstruktion, opnåelse, vægtning samt bortfald og konsekvenser af dette. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

11 Kapitel 2 Bortfald 2. Bortfald Den samlede stikprøve til den selvadministrerede undersøgelse omfatter personer på 6 år eller derover bosiddende i Region Syddanmark pr.. januar 200. Af disse returnerede 3.45 personer et helt eller delvist udfyldt spørgeskema, hvilket giver en samlet deltagelse på 62, %. Den samlede stikprøve til interviewundersøgelsen omfatter.500 personer på 6 år eller derover bosiddende i Region Syddanmark pr.. januar 200. Af disse blev der i alt opnået helt eller delvist interview med.45 personer, hvilket svarer til en samlet deltagelse på 76,3 %. I dette afsnit beskrives bortfaldet, dvs. de personer, der af den ene eller anden grund ikke har besvaret spørgeskemaet. Af tabel.4. fremgår for hver af de to dataindsamlingsmetoder bortfaldsprocenten fordelt på køn, alder, civilstand, etnisk baggrund og højeste fuldførte uddannelse. Disse oplysninger er tilgængelige for både respondenter og ikke-respondenter i Det Centrale Personregister (CPR) samt via uddannelsesoplysninger fra Danmarks Statistik. Etnisk baggrund er kodet på basis af oplysninger om svarpersonens statsborgerskab og fødested samt oplysning om forældrenes fødested. På den baggrund er der lavet en opdeling i tre grupper: Dansk baggrund, Anden vestlig baggrund og Ikke-vestlig baggrund. I undersøgelsen er der et bortfald på 23,7 %. Bortfaldet er større blandt mænd (25,9 %) end blandt kvinder (2,5 %) (tabel 2.). I forhold til civilstand er bortfaldet mindst blandt gifte (8,5 %) og størst blandt ugifte (32,6 %). Bortfaldet er endvidere stort blandt personer med ikke-vestlig (44,5 %) og anden vestlig (45, %) baggrund. For nærmere at belyse hvilke af de sociodemografiske faktorer, der har betydning for bortfaldet, er der gennemført en multipel logistisk regressionsanalyse. På baggrund af analysen beregnes odds ratio (OR) med 95 % CI. Formålet med analysen er at beskrive eventuelle sociodemografiske forskelle i bortfaldet når der samtidigt kontrolleres for andre faktorer. For en uddybende forklaring af odds ratio, henvises til tekstboksen i slutningen af dette kapitel. Den logistiske regressionsanalyse er alene gennemført for aldersgruppen 25 år eller derover, for at sikre, at størstedelen har afsluttet deres uddannelse. Endvidere er der meget få enker/enkemænd i aldersgruppen 6-24 år. Analysen bekræfter, at bortfaldet afhænger af civilstand (p<0,000) og etnisk baggrund (p=0,0002), men ikke af køn (p=0,8), alder (p=0,29) og højeste fuldførte uddannelsesniveau (p=0,28). Der blev endvidere fundet en vekselvirkning mellem alder og etnisk baggrund (p=0,03). Således er OR for bortfald nogenlunde konstant over aldersgrupper blandt personer med dansk baggrund. Blandt personer med anden vestlig baggrund er OR for bortfald signifikant større end blandt personer med dansk baggrund i aldersgruppen år, mens der ikke er forskel i de øvrige aldersgrupper. Desuden blev der fundet en vekselvirkning mellem køn og højeste fuldførte uddannelsesniveau (p=0,03). I grupperne med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau og med videregående uddannelse er OR for bortfald større blandt mænd end blandt kvinder, mens der ikke er forskel i gruppen med gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. I den selvadministrerede undersøgelse er der et bortfald på 37,9 % (tabel 2.). Bortfaldet er større blandt mænd (42,5 %) end blandt kvinder (33,2 %). Bortfaldet er størst i aldersgruppen 6-24 år. I forhold til civilstand er bortfaldet mindst blandt gifte (29,5 %) og størst blandt ugifte (50,9 %). Bortfaldet er endvidere stort blandt personer med anden vestlig (55,7 %) og ikke-vestlig (64,4 %) baggrund. Den multiple logistiske regressionsanalyse bekræfter, at bortfaldet afhænger af køn (p<0,000), alder (p<0,000), civilstand (p<0,000), etnisk baggrund (p<0,000) og højeste fuldførte uddannelsesniveau (p<0,000). Analyserne er også her kun gennemført for aldersgruppen 25 år eller derover. I forhold til bortfald blev der fundet en vekselvirkning mellem køn og alder (p=0,005). Analysen viste, at bortfaldet er større blandt mænd end blandt kvinder i aldersgruppen år, mens der ikke er forskel i den ældste aldersgruppe. Endvidere blev der fundet en 9

12 Kapitel 2 Bortfald vekselvirkning mellem køn og højeste fuldførte uddannelsesniveau (p=0,03). I gruppen med grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau var bortfaldet det samme blandt mænd og kvinder, mens det var større blandt mænd end blandt kvinder i grupperne med gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse samt videregående uddannelse. Tabel 2. Bortfald i forskellige sociodemografiske grupper opdelt på dataindsamlingsmetode., OR og antal inviterede (N). Bortfald (%) OR 95% CI N Køn p=0,860 p<0,000 Bortfald (%) OR 95% CI N Mænd 25,9,20 (0,92-,58) ,5,40 (,23-,59) 2800 Kvinder 2,5, ,2, Alder p=0,2635 p<0, år 29, , år 27,,27 (0,9-,77) ,5,54 (,32-,78) år 9,4, ,5, år 23,3,26 (0,88-,82) ,3 0,85 (0,7-,0) 89 Civilstand p<0,000 p<0,000 Gift 8,5, ,5, Ugift 32,6 2,36 (,60-3,2) ,9,92 (,63-2,26).639 Fraskilt 2,8,28 (0,80-2,02) 33 42,7,75 (,44-2,4) 504 Enkestand 26,9,44 (0,85-2,43) 08 4,2,97 (,54-2,52) 43 Etnisk baggrund p<0,000 p<0,000 Dansk 2,9, ,0, Anden vestlig 44,4 2,09 (0,98-4,48) 45 55,7,9 (,36-2,68) 20 Ikke-vestlig 45, 3,35 (,88-5,97) 7 64,4 2,85 (2,04-3,98) 233 Uddannelse p=0,08 p<0,000 Grundskole 25,5,29 (0,93-,78) ,0,42 (,22-,65).927 Gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse 2,4, ,9, Videregående uddannelse 9,9,02 (0,7-,45) 32 27,7 0,73 (0,62-0,85).96 Ingen oplysninger 56,3 3,28 (,55-6,95) 48 62,0,90 (,34-2,72) 208 Total 23, , * Justeret for køn, alder ( 25 år), civilstand, etnisk baggrund og højeste fuldførte uddannelsesniveau Det er endvidere undersøgt, om bortfaldsmønsteret er det samme i interviewundersøgelsen og i den selvadministrerede undersøgelse. Analysen viste, at bortfaldet er større i den selvadministrerede undersøgelse end i interviewundersøgelsen (p<0,000). Der blev ikke fundet nogen vekselvirkning mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand, etnicitet og uddannelse. 0

13

14 Kapitel 3 Helbred og trivsel 3. Helbred og trivsel 3. Frisk nok I denne undersøgelse er følgende spørgsmål anvendt til at belyse helbredsrelateret livskvalitet; Føler du dig frisk nok til at gennemføre det, som du har lyst til at gøre?. Svarkategorierne og svarfordelingen fremgår af tabel 3... Overordnet er der forskel på svarfordelingen mellem de to undersøgelser (p<0,000). Således er der en større andel der oplyser, at de for det meste føler sig frisk nok, i interviewundersøgelsen sammenlignet med den selvadministrerede undersøgelse. Omvendt er der en mindre andel der oplyser, at de af og til føler sig frisk nok, i interviewundersøgelsen sammenlignet med den selvadministrerede undersøgelse. Tabel 3.. Oplevelsen af at være frisk nok til at gøre som man har lyst opdelt på dataindsamlingsmetode. Ja, for det meste 80, 74,3 Ja, af og til 0,3 7,9 Nej (næsten aldrig) 9,5 6,6 Ved ikke 0,,2 I alt 00,0 00,0 Antal svarpersoner I forhold til andelen der oplyser, at de for det meste føler sig frisk nok, ses der ingen statistisk signifikante vekselvirkninger mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. Der er en mindre andel der oplyser, at de for det meste føler sig frisk nok, i den selvadministrerede undersøgelse (74,3 %) sammenlignet med interviewundersøgelsen (80, %) (p<0,000). Når der yderligere kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund er der ligeledes en mindre andel der oplyser, at de for det meste føler sig frisk nok, i den selvadministrerede undersøgelse sammenlignet med interviewundersøgelsen (tabel 3..2). Forekomsten af denne indikator vurderes derfor at være påvirket af dataindsamlingsmetoden, og 200 er derfor ikke direkte sammenlignelig med de tidligere år. Tabel 3..2 For det meste frisk nok., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,8 76, ,5 80, ,4 78, ,2 8, , 8,2, ,3 75,5 0,69 (0,59-0,82) 3.37 Justeret for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund 2

15 Kapitel 3 Helbred og trivsel 3.2 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Funktionsniveau blandt de 60-årige eller derover måles ved forskellige spørgsmål, der efterfølgende opgøres som to indeks - ét for mobilitet og ét for kommunikationsfærdigheder. En person har god mobilitet, hvis han eller hun uden besvær kan: - gå 400 meter uden at hvile - gå op eller ned ad en trappe fra en etage til en anden uden at hvile - bære 5 kg. (fx indkøbsposer). En person har gode kommunikationsfærdigheder, hvis han eller hun uden besvær kan: - læse en avistekst (evt. med briller hvis det normalt bruges) - høre hvad der bliver sagt under en normal samtale mellem 3 eller flere personer (evt. med høreapparat hvis det normalt bruges) På hvert af spørgsmålene blev svarpersonerne bedt om at vurdere deres funktionsniveau på en skala fra uden besvær over lidt besvær, meget besvær til slet ikke. Svarfordelingen fremgår af tabel Der er forskel på svarfordelingen mellem interviewundersøgelsen og den selvadministrerede undersøgelse på spørgsmålene; Læse en avistekst (p=0,00), Gå op og ned ad en trappe (p=0,002) og Bære 5 kg. (p=0,003). Der er ikke forskel på svarfordelingen i de to undersøgelser på spørgsmålene; Høre en normal samtale (p=0,20) og Gå 400 meter uden hvile (p=0,07). Tabel 3.2. Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover. Uden besvær Lidt besvær Meget besvær Slet ikke I alt Antal svarpersoner Uden besvær Lidt besvær Meget besvær Slet ikke I alt Antal svarpersoner Fysisk funktion Gå 400 meter uden hvile 77,3 8,7 6,6 7,4 00, ,8 2,9 4,3 7,0 00,0.05 Gå op og ned ad en trappe 75,7 9,2 6,3 8,7 00, ,2 6, 4,6 6,0 00,0.09 Bære 5 kg. 74,4 9,0 6,6 0,0 00, ,7 5,7 6,5 7, 00,0.09 Kommunikation Læse en avistekst 92, 3,4,8 2,6 00, ,0 9,9,8 3,3 00,0.20 Høre en normal samtale 70,3 22,6 6,, 00, , 27,4 5,8,7 00,0.08 I forhold til andelen, der har god fysisk funktion, blev der fundet en svag vekselvirkning mellem dataindsamlingsmetode og civilstand (p=0,04). Blandt ugifte er der en mindre andel der angiver, at de har god fysisk mobilitet, i interviewundersøgelsen sammenlignet med den selvadministrerede undersøgelse, mens der blandt gifte er en større andel 3

16 Kapitel 3 Helbred og trivsel i interviewundersøgelsen sammenlignet med den selvadministrerede undersøgelse (tabel 3.2.2). Vekselvirkningen er ligeledes illustreret i figur Der blev ikke fundet nogen vekselvirkning mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder og etnisk baggrund. Tabel God fysisk funktion blandt 60-årige eller derover. Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,2 50, ,2 60, ,0 64, ,3 68, Gift 75,3 -,34 (0,96-,88) Gift 69,0 -, Ugift 33,3-0,20 (0,07-0,57) Ugift 65, - 0,72 (0,37-,40) Fraskilt 45,2-0,40 (0,2-0,76) Fraskilt 52,8-0,49 (0,3-0,79) Enkestand 37,5-0,37 (0,22-0,62) Enkestand 39,7-0,47 (0,33-0,66) 200 Justeret for køn, alder og etnisk baggrund Figur 3.2. Odds ratios for god fysisk funktion i forskellige civilstandsgrupper opdelt på dataindsamlingsmetode (Reference gruppe: Gifte i den selvadministrerede undersøgelse) OR,6,4,2,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Gift Ugift Fraskilt Enkestand På baggrund af figur3.2. vurderes det, at vekselvirkningen ikke nævneværdigt påvirker sammenligneligheden af forekomsten i de to undersøgelser. Det fremgår af tabel 3.2.3, at der overordnet ikke ses nogen nævneværdig forskel på andelen, der oplyser, at de har god fysisk mobilitet, mellem den selvadministrerede undersøgelse (62,0 %) og interviewundersøgelsen (62,8 %) (p=0,79). Når der kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund er der ligeledes ikke forskel på andelen, der oplyser, at de har god fysisk mobilitet mellem dataindsamlingsmetoderne. Det vurderes derfor, at forekomsten af denne indikator ikke er påvirket af dataindsamlingsmetoden. At andelen med god fysisk funktion skulle 4

17 Kapitel 3 Helbred og trivsel være faldet i perioden 2005 til 200 vurderes dog ikke som realistisk, og må formentlig tilskrives andre faktorer. Det vurderes derfor, at forekomsten i 200 ikke kan sammenlignes med forekomsten i de tidligere år. Tabel God fysisk funktion blandt 60-årige eller derover. Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,0 48, ,5 58, ,2 6, ,0 68, ,8 6,, ,0 60,5 0,92 (0,7-,8). 2 Justeret for køn, alder og etnisk baggrund I forhold til andelen, der har gode kommunikationsfærdigheder, ses der ingen vekselvirkninger mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. Der er en lavere forekomst af personer, der oplyser, at de har gode kommunikationsfærdigheder, i den selvadministrerede undersøgelse (59,2 %) sammenlignet med interviewundersøgelsen (67, %) (p=0,0064). Når der yderligere kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund er der ligeledes en lavere forekomst i den selvadministrerede undersøgelse sammenlignet med interviewundersøgelsen (tabel 3.2.4). Forekomsten af denne indikator vurderes derfor at være påvirket af dataindsamlingsmetoden, og 200 er derfor ikke direkte sammenlignelig med de tidligere år. Tabel Gode kommunikationsfærdigheder blandt 60-årige eller derover. Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År , , , , , 68,2, , ,66 (0,5-0,85).3 Justeret for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund 5

18 Kapitel 4 Sygelighed 4. Sygelighed 4. Langvarig sygdom I nærværende undersøgelse er andelen med langvarig sygdom belyst ved følgende spørgsmål; Har du nogen langvarig sygdom, langvarig eftervirkning af skade, handicap eller anden langvarig lidelse?. Der er følgende svarkategorier; Ja og nej. I forhold til andelen, der angiver, at de har en langvarig sygdom ses der ingen statistisk signifikante vekselvirkninger mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. Der er en mindre andel, der angiver, at de har en langvarig sygdom, i den selvadministrerede undersøgelse (35,0 %) sammenlignet med interviewundersøgelsen (4,2 %) (p=0,0002). Når der yderligere kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund er der ligeledes en mindre andel, der angiver, at de har en langvarig sygdom i den selvadministrerede undersøgelse sammenlignet med interviewundersøgelsen (tabel 4..). Forekomsten af denne indikator vurderes derfor at være påvirket af dataindsamlingsmetoden, og 200 er derfor ikke direkte sammenlignelig med de tidligere år. Tabel 4.. Langvarig sygdom., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,8 33, ,5 40, ,7 42, ,8 40, ,2 40,0, ,0 32,9 0,76 (0,66-0,87) 3.30 Justeret for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser De specifikke sygdomme og lidelser er belyst via følgende spørgsmål; For hver af følgende sygdomme og helbredsproblemer bedes du angive, om du har den eller har haft den tidligere. Hvis du har haft den tidligere, bedes du også angive, om du har eftervirkninger. Hvis svarpersonen har den pågældende sygdom nu, eller stadig har eftervirkninger fra sygdommen, er svarpersonen defineret som at have den pågældende sygdom. De 8 specifikke sygdomme samt svarfordelingen fremgår af tabel Generelt ses der ingen nævneværdig forskel på svarfordelingen på spørgsmålene om de specifikke sygdomme i interviewundersøgelsen og i den selvadministrerede undersøgelse. 6

19 Kapitel 4 Sygelighed Tabel 4.2. Specifikke sygdomme eller lidelser opdelt på dataindsamlingsmetode. Hvis 'Ja, tidligere': Har du stadig eftervirkninger? Hvis 'Ja, tidligere': Har du stadig eftervirkninger? Nej Ja, nu Ja, tidligere Ja Nej Nej Ja, nu Ja, tidligere Ja Nej Astma 87,7 7,3 5,0 8,8 9,2 87,9 6,5 5,7 23,3 76,7 Allergi (ikke astma) 74,7 9,5 5,8 3,6 86,4 75,3 6, 8,6 30,4 69,7 Sukkersyge (diabetes) 93,4 5,6, 0,0 00,0 94,6 4,7 0,8 5,0 85,0 Forhøjet blodtryk 72,9 2,4 5,6 5,6 84,4 72,9 9,7 7,4 2, 87,9 Blodprop i hjertet 96,3 0,5 3,2 47,2 52,8 96,9 0,4 2,6 34,8 65,2 Hjertekrampe 95,8,9 2,3 5,4 84,6 95,6,2 3,2 29,9 70, Hjerneblødning, blodprop i hjernen 96,3 0,4 3,3 64,9 35, 97,0 0,3 2,7 48,0 52, Kronisk bronkitis 92,2 6,0,8 40,0 60,0 94,3 4,4,3 52,8 47,2 Slidgigt 74,7 24,3,0 45,5 54,6 77,2 2,,7 40,8 59,2 Leddegigt 94,6 4,8 0,6 62,5 37,5 93,7 5,7 0,6 37,5 62,5 Knogleskørhed 95,4 4, 0,5 0,0 00,0 96,4 3,5 0,2 75,0 25,0 Kræft 94,0,6 4,5 27,5 72,6 94,,0 4,8 29,4 70,6 Migræne eller hyppig hovedpine 78,2 2, 9,7 6,2 83,8 74,9,8 3,2 22,4 77,6 Forbigående psykisk lidelse 80,3 8,5,2 29,9 70, 78,2 7,7 4, 38,4 6,6 Vedvarende psykisk sygdom 95,3 3,5,2 64,3 35,7 96, 2,6,4 54,8 45,2 Rygsygdomme 82,7 0,3 7,0 43,8 56,3 79,3 0,0 0,6 55,0 45,0 Grå stær 92,9 3, 4,0 26, 73,9 92,6 2,8 4,6 22,0 78,0 Tinnitus 89,8 9,3,0 36,4 63,6 85,8,9 2,3 27,7 72,3 I det følgende gives der en mere detaljeret beskrivelse af forskelle i forekomsten for de mest hyppige sygdomme eller lidelser. Det er ikke muligt at angive forekomsten af de specifikke sygdomme eller lidelser i de tidligere SUSYundersøgelser, da definitionen af sygdomme i de forskellige undersøgelser ikke er sammenlignelige. I de tidligere undersøgelser, er der ikke spurgt til eftervirkninger og indgår derfor ikke i definitionen. I forhold til andelen, der angiver, at de har astma, ses der ingen statistisk signifikante vekselvirkninger mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. Overordnet er der ikke forskel på andelen, der angiver, at de har astma, mellem den selvadministrerede undersøgelse (7,8 %) og interviewundersøgelsen (7,8 %) (p=,00). Når der yderligere kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund er der ligeledes ikke forskel på andelen mellem de to dataindsamlingsmetoder (tabel 4.2.2). Forekomsten af denne indikator vurderes derfor ikke til at være påvirket af dataindsamlingsmetoden. 7

20 Kapitel 4 Sygelighed Tabel Astma., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,8 7,6, ,8 7,9,02 (0,79-,3) 3.89 Justeret for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund I forhold til andelen, der angiver, at de har allergi, ses der ingen statistisk signifikante vekselvirkninger mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. Overordnet ses der ingen nævneværdig forskel på andelen, der angiver, at de har allergi, mellem den selvadministrerede undersøgelse (8,6 %) og interviewundersøgelsen (20,3 %) (p=0,22). Når der kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund er der ligeledes ikke forskel på andelen, der angiver, at de har allergi, mellem den selvadministrerede undersøgelse og interviewundersøgelsen (tabel 4.2.3). Forekomsten af denne indikator vurderes derfor ikke til at være påvirket af dataindsamlingsmetoden. Tabel Allergi., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,3 2,, ,6 9,0 0,88 (0,74-,04) 3.46 Justeret for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund I forhold til andelen, der angiver, at de har forhøjet blodtryk, ses der ingen statistisk signifikante vekselvirkninger mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. Overordnet ses der ingen nævneværdig forskel på andelen, der angiver, at de har forhøjet blodtryk, mellem den selvadministrerede undersøgelse (20,7 %) og interviewundersøgelsen (22,3 %) (p=0,24). Når der kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund er der ligeledes ikke forskel på andelen, der angiver, at de har forhøjet blodtryk, mellem den selvadministrerede undersøgelse og interviewundersøgelsen (tabel 4.2.4). Forekomsten af denne indikator vurderes derfor ikke til at være påvirket af dataindsamlingsmetoden. 8

21 Kapitel 4 Sygelighed Tabel Forhøjet blodtryk., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,3 9,4, ,7 8,3 0,92 (0,77-,09) 3.20 Justeret for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund I forhold til andelen, der angiver, at de har slidgigt, ses der en svag vekselvirkning mellem dataindsamlingsmetode og etnisk baggrund (p=0,04). Blandt personer med dansk eller ikke-vestlig baggrund er der en større andel, der angiver, at de har slidgigt, i interviewundersøgelsen end i den selvadministrerede undersøgelse (tabel 4.2.5). Vekselvirkningen er ligeledes illustreret i figur Der ses ingen vekselvirkninger mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder og civilstand. Tabel Slidgigt., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År Dansk 25,0 -,20 (,00-,42) Dansk 2,9 -, Anden vestlig 2,0-0,43 (0,3-,48) Anden vestlig 23,3 -, (0,64-,93) Ikke-vestlig 25,6-3,0 (,36-7,07) Ikke-vestlig 4, - 0,92 (0,46-,84) 78 Justeret for køn, alder og civilstand 9

22 Kapitel 4 Sygelighed Figur 4.2. Odds ratios for slidgigt blandt personer med forskellig etnisk baggrund opdelt på dataindsamlingsmetode (Reference gruppe: Personer med dansk baggrund i den selvadministrerede undersøgelse) OR 3,5 3,0 2,5 2,0,5,0 0,5 0,0 Dansk Anden vestlig Ikke-vestlig På baggrund af figur 4.2. vurderes det, at vekselvirkningen ikke nævneværdigt påvirker sammenligneligheden af forekomsten i de to undersøgelser. Det fremgår af tabel 4.2.6, at der overordnet er en mindre andel, der angiver, at de har slidgigt, i den selvadministrerede undersøgelse (2,7 %) end i interviewundersøgelsen (24,7 %) (p=0,04). Når der kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund er der ligeledes en mindre andel, der angiver, at de har slidgigt, i den selvadministrerede undersøgelse og i interviewundersøgelsen. Forekomsten af denne indikator vurderes derfor at være påvirket af dataindsamlingsmetoden. Tabel Slidgigt., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,7 22,2, ,7 9,3 0,83 (0,70-0,99) 3.22 Justeret for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund I forhold til andelen der angiver, at de har migræne eller hyppig hovedpine, ses der ingen statistisk signifikante vekselvirkninger mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. Overordnet ses der ingen nævneværdig forskel på andelen, der angiver, at de har migræne eller hyppig hovedpine, mellem den selvadministrerede undersøgelse (4,7 %) og interviewundersøgelsen (3,6 %) (p=0,39). Når der kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund er der ligeledes ikke forskel på andelen, der angiver, at de har migræne eller hyppig hovedpine, mellem den selvadministrerede undersøgelse og interviewundersøgelsen (tabel 4.2.7). Forekomsten af denne indikator vurderes derfor ikke til at være påvirket af dataindsamlingsmetoden. 20

23 Kapitel 4 Sygelighed Tabel Migræne eller hyppig hovedpine., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,6 3,8, ,7 4,6,08 (0,88-,32) 3.35 Justeret for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund I forhold til andelen, der angiver, at de har en forbigående psykisk lidelse, ses der ingen statistisk signifikante vekselvirkninger mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. Overordnet ses der ingen nævneværdig forskel på andelen, der angiver, at de har en forbigående psykisk lidelse, mellem den selvadministrerede undersøgelse (2,9 %) og interviewundersøgelsen (,8 %) (p=0,36). Når der kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund er der ligeledes ikke forskel på andelen, der angiver, at de har en forbigående psykisk lidelse, mellem den selvadministrerede undersøgelse og interviewundersøgelsen (tabel 4.2.8). Forekomsten af denne indikator vurderes derfor ikke til at være påvirket af dataindsamlingsmetoden. Tabel Forbigående psykisk lidelse., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,8,6, ,9 2,6,3 (0,9-,39) 3.57 Justeret for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund I forhold til andelen, der angiver, at de har en diskusprolaps eller andre rygsygdomme, ses der ingen vekselvirkninger mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. Overordnet ses der ingen nævneværdig forskel på andelen, der angiver, at de har en diskusprolaps eller andre rygsygdomme, mellem den selvadministrerede undersøgelse (5,5 %) og interviewundersøgelsen (3,4 %) (p=0,09). Når der kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund er der ligeledes ikke forskel på andelen, der har en diskusprolaps eller andre rygsygdomme, mellem den selvadministrerede undersøgelse og interviewundersøgelsen (tabel 4.2.9). Forekomsten af denne indikator vurderes derfor ikke til at være påvirket af dataindsamlingsmetoden. 2

24 Kapitel 4 Sygelighed Tabel Diskusprolaps eller andre rygsygdomme., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,4 3,0, ,5 4,8,9 (0,98-,46) 3.76 Justeret for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund I forhold til andelen, der angiver, at de har tinnitus, ses der ingen statistisk signifikante vekselvirkninger mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. I den selvadministrerede undersøgelse (2,5 %) er der en større andel end i interviewundersøgelsen (9,6 %), der angiver, at de har tinnitus (p=0,0). Når der kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund er der ligeledes en større andel, der angiver, at de har tinnitus, i den selvadministrerede undersøgelse sammenlignet med interviewundersøgelsen (tabel 4.2.0). Forekomsten af denne indikator vurderes derfor at være påvirket af dataindsamlingsmetoden. Tabel Tinnitus., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,6 9,, ,5,5,36 (,09-,7) 3.94 Justeret for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund 4.3 Smerter eller ubehag Smerter eller ubehag er et andet mål for sygelighed i en befolkning. Smerter eller ubehag vil ikke altid være kendt i det offentlige sundhedsvæsen og oplysninger om hvorledes smerter eller ubehag præger befolkningens hverdagsliv, udgør således et supplement til beskrivelsen af sundhedstilstanden i en befolkning. I denne undersøgelse er smerter eller ubehag belyst ved spørgsmålet; Har du inden for de seneste 4 dage været generet af nogle af de her nævnte former for smerter eller ubehag?. Svarmulighederne var; Ja, meget generet, ja, lidt generet eller nej på otte former for smerter eller ubehag. De otte former for smerter eller ubehag samt svarfordelingen fremgår af tabel Det fremgår, at der generelt er en større andel, der angiver, at de har været lidt generet af de nævnte former for smerter eller ubehag, i den selvadministrerede undersøgelsen sammenlignet med interviewundersøgelsen. Den modsatte tendens ses i forhold til på andelen, der har været meget generet af de 22

25 Kapitel 4 Sygelighed nævnte former for smerter eller ubehag. Således er der overordnet en mindre andel i den selvadministrerede undersøgelsen sammenlignet med interviewundersøgelsen, der har været meget generet af de nævnte former for ubehag. Ud fra besvarelsen på disse otte former for smerter eller ubehag er der dannet to overordnede indikatorer; andelen der har været generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 4 dage, og andelen der har været meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 4 dage. Tabel 4.3. Svarfordeling for smerter eller ubehag, opdelt på dataindsamlingsmetode. Ja, meget generet Ja, lidt generet Nej I alt Antal svarpersoner Ja, meget generet Ja, lidt generet Nej I alt Antal svarpersoner Smerter eller ubehag i skulder eller nakke 5,7 23, 6, 00,0.45 3,0 38,0 49,0 00, Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led 9,4 24,5 56,2 00,0.45 4, 39,4 46,5 00, Smerter eller ubehag i ryg eller lænd 5,7 2,9 62,4 00,0.45 4,0 37,8 48,3 00, Træthed 4,9 22,0 63, 00,0.45 3,2 46,7 40,0 00, Hovedpine 8, 6,3 75,6 00,0.45 5,7 27,3 67,0 00, Søvnbesvær, søvnproblemer 9,9 5,7 74,4 00,0.45 9,3 29,9 60,9 00, Nedtrykthed, deprimeret 5,6 0,3 84, 00,0.44 3,7 22,2 74, 00, Ængstelse, nervøsitet, uro og angst 6, 8,7 85,2 00,0.44 3,4 20,3 76,3 00, I forhold til andelen, der har været generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 4 dage, ses der ingen statistisk signifikante vekselvirkninger mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis køn, alder, civilstand og etnisk baggrund. Overordnet er der en større andel, der har været generet af smerter eller ubehag, i den selvadministrerede undersøgelse (9,6 %) end i interviewundersøgelsen (79,9 %) (p<0,000). Når der yderligere kontrolleres for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund er der ligeledes en større andel i den selvadministrerede undersøgelse end i interviewundersøgelsen (tabel 4.3.2). Forekomsten af denne indikator vurderes derfor at være påvirket af dataindsamlingsmetoden, og 200 er derfor ikke direkte sammenlignelig med de tidligere år. Overordnet er der dog sket en stigning i perioden 987 til

26 Kapitel 4 Sygelighed Tabel Generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 4 dage., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,8 60, ,6 63, ,7 63, ,7 73, ,9 79,6, ,6 9,6 2,74 (2,26-3,3) 3.37 Justeret for køn, alder, civilstand og etnisk baggrund I forhold til andelen, der har været meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 4 dage, blev der fundet en svag vekselvirkning mellem dataindsamlingsmetode og køn (p=0,03) (tabel 4.3.3) samt mellem dataindsamlingsmetode og etnisk baggrund (p=0,05) (tabel 4.3.4). Vekselvirkningerne er ligeledes illustreret i henholdsvis figur 4.3. og Det fremgår, at der blandt kvinder er en mindre andel, der har været meget generet af smerter eller ubehag, i den selvadministrerede undersøgelse sammenlignet med interviewundersøgelsen, mens der ikke er forskel på andelen blandt mænd. Af tabel fremgår det, at der i gruppen med dansk baggrund er en højere forekomst af personer, der har været meget generet af smerter eller ubehag, i interviewundersøgelsen end i den selvadministrerede undersøgelse, mens der er en lavere forekomst i gruppen med anden vestlig eller ikke-vestlig baggrund. Der blev ikke fundet nogen vekselvirkning mellem dataindsamlingsmetode og henholdsvis alder og civilstandstand. Tabel Meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 4 dage., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,2 29, ,4 26, , 28, ,5 36, Mænd 32,2 32, 0,77 (0,62-0,94) Mænd 29,8 29,5 0,69 (0,60-0,80) Kvinder 49,4 49,3,5 (,25-,82) Kvinder 39, 39,0, Justeret for alder, civilstand og etnisk baggrund 24

27 Kapitel 4 Sygelighed Figur 4.3. Odds ratios for meget generende smerter eller ubehag inden for de seneste 4 dage blandt mænd og kvinder opdelt på dataindsamlingsmetode (Reference gruppe: Kvinder i den selvadministrerede undersøgelse) OR,6,4,2,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Mænd Kvinder Tabel Meget generet af smerter eller ubehag inden for de seneste 4 dage., justeret procent og OR Justeret procent OR 2 95 % CI Antal svarpersoner År ,2 29, ,4 26, , 28, ,5 36, Dansk 4,3 -,37 (,9-,59) Dansk 34,0 -, Anden vestlig 32,0-0,88 (0,38-2,06) Anden vestlig 43,2 -,48 (0,96-2,29) Ikke-vestlig 43,6 -,60 (0,84-3,05) Ikke-vestlig 54,9-2,44 (,56-3,82) 82 Justeret for køn, alder og civilstand 25

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser.

Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Måling af helbred og helbredsrisici i sundheds- og sygelighedsundersøgelser. Anne Illemann Christensen 21. september 2010 Disposition Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne Interviewereffekt Sæsonvariation

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilens resultater Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Sammenfatning. Helbred og trivsel

Sammenfatning. Helbred og trivsel Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Sundhed og sygelighed. i Danmark

Sundhed og sygelighed. i Danmark Sundhed og sygelighed 2010 i Danmark & udviklingen siden 1987 Anne Illemann Christensen, Ola Ekholm, Michael Davidsen, Knud Juel 1 Sundhed og sygelighed i Danmark 2010 & udviklingen siden 1987 Anne Illemann

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 422 Offentligt Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Sundhed i Odsherred 2006

Sundhed i Odsherred 2006 Odsherred Kommune Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Sundhed i Odsherred 2006 Ulrik Hesse, Jacob Hornnes, Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann

Læs mere

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse

Sundhed i Helsingør. Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Ulrik Hesse Sundhed i Helsingør 2006 Sofie Biering-Sørensen, Anne Illemann Christensen, Jacob Hornnes, Ulrik Hesse.

Læs mere

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse

Sundhed i Slagelse 2006. Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Sundhed i Slagelse 2006 Anne Illemann Christensen Christina Bjørk Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen, Christina Bjørk, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013

Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Hvordan har du det? trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Kapitel 3. Materiale og metode

Kapitel 3. Materiale og metode Kapitel 3 Materiale og metode Kapitel 3. 3. Materiale og metode Som beskrevet i afsnit 1.1 er der fem overordnede formål med SUSY-2000: - at beskrive forekomsten og fordelingen af sundhed og sygelighed

Læs mere

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010

Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? -.trivsel,.sundhed.og.sygdom.blandt.voksne. i.region.syddanmark.2010 Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Copyright Region Syddanmark,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister

Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister 1. september 2005 Helbredsstatus blandt erhvervsaktive, efterlønsmodtagere, og førtidspensionister Mette Kjøller, Henrik Brønnum-Hansen, Ulrik Hesse, Rune Jacobsen & Karen Gliese Nielsen Arbejdsnotat 1

Læs mere

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013

DANSKERNES SUNDHED. Den Nationale Sundhedsprofil 2013 DANSKERNES SUNDHED Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Danskernes Sundhed Den Nationale Sundhedsprofil 2013 Sundhedsstyrelsen 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Susan Ishøy Michelsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhedsprofil for voksne med helbredsrelateret aktivitetsbegrænsning og fysisk funktionsnedsættelse

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Sundhed i Allerød 2006. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes

Sundhed i Allerød 2006. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sundhed i Allerød 26 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sundhed i Allerød 26 Forord Hermed foreligger resultaterne fra Allerød Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Allerød 26. I sundhedsprofilen

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg

Sundhedsprofil for Haderslev. Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Sundhedsprofil for Haderslev 2008 Ulrik Hesse Anne Illemann Christensen Grethe Søndergaard Trine Honnens de Lichtenberg Ulrik Hesse, Anne Illemann Christensen, Grethe Søndergaard og Trine Honnens de Lichtenberg.

Læs mere

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen

Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen & Michael Davidsen Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015 Muskel- og skeletlidelser i Danmark. Nøgletal 2015. Teresa Holmberg, Mikala Josefine Poulsen

Læs mere

Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987

Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 25 Ola Ekholm, Mette Kjøller, Michael Davidsen, Ulrik Hesse, Louise Eriksen, Anne Illemann Christensen, Morten Grønbæk 26 Sundhed og sygelighed

Læs mere

for den østlige bydel af Esbjerg 2009

for den østlige bydel af Esbjerg 2009 for den østlige bydel af Esbjerg 2009 et Ungdomsbo og B 32 - bydelsprojekt i samarbejde med Esbjerg Kommune og Landsbyggefonden Sundhedsprofil for den østlige bydel af Esbjerg 2009 Rikke Skipper Hansen

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Den nationale database www.danskernessundhed.dk

Den nationale database www.danskernessundhed.dk Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks

Læs mere

1 Baggrund, formål og metode

1 Baggrund, formål og metode Kapitel 1 Baggrund, formål og metode 1 Baggrund, formål og metode 1.1 Baggrund Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2000 og 2005 gennemført nationalt repræsentative

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse

Sundhed i Ballerup. Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Sundhed i Ballerup Anne Illemann Christensen Jacob Hornnes Sofie Biering-Sørensen Ulrik Hesse Forord Hermed foreligger resultaterne fra Ballerup Kommunes sundhedsprofil, Sundhed i Ballerup 2006. I sundhedsprofilen

Læs mere

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller

5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5. Sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet 5.1 Kontakt til læger og andre behandlere i den primære sundhedstjeneste Mette Kjøller 5.2 Alternativ behandling Ola Ekholm 5.3 Brug af medicin Ulrik Hesse 5.4

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Syddansk Universitet. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication

Syddansk Universitet. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication Syddansk Universitet Sundhed og sygelighed i Danmark & udviklingen siden 1987 Ekholm, Ola; Kjøller, Mette; Davidsen, Michael; Hesse, Ulrik; Eriksen, Louise; Christensen, Anne Illemann; Grønbæk, Morten

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Den nationale sundhedsprofil 2010

Den nationale sundhedsprofil 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? 2010 Den nationale sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Udgiver: Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Udarbejdet

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2

1. Indledning og hovedkonklusioner. Side 2 AKK, Psykiatri- og Socialstaen 14. decemer. 2011 Indholdsfortegnelse: Datatræk fra Sundhedsprofilen med særlig fokus på forekomsten af psykiske lidelser sammen med somatiske lidelse, samt motivation for

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2.

Indholdsfortegnelse. Indledning 3. Læsevejledning 4. 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5. 2. Sundhedsprofil for Frederikshavn Kommune 2010 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Læsevejledning 4 1. Helbredsrelateret livskvalitet og personligt velbefindende 5 2. Social kapital 21 3. Alkohol 37 4. Rygning

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget? Køn og alder 1. Er du: 2. Hvornår er du født? Mand Kvinde Dato Måned År Helbred og trivsel 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt 4. De følgende

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Forekomsten af langvarige, eller som de benævnes i det følgende, kroniske sygdomme er et væsentligt element i beskrivelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland. - Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner

Sådan står det til med sundheden i Nordjylland. - Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner Sådan står det til med sundheden i Nordjylland Sundhedsprofil for Region Nordjylland og 11 nordjyske kommuner Sådan står det til med sundheden i Nordjylland Udgivet august 2007 af: Region Nordjylland Niels

Læs mere

National Sundhedsprofil Unge

National Sundhedsprofil Unge National Sundhedsprofil Unge 2 0 1 1 National Sundhedsprofil Unge 2011 Sundhedsstyrelsen 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København

Læs mere

Udarbejdelse af kommunale og regionale sundhedsprofiler - forslag til en landsdækkende model for sundhedsprofiler og et standardspørgeskema

Udarbejdelse af kommunale og regionale sundhedsprofiler - forslag til en landsdækkende model for sundhedsprofiler og et standardspørgeskema 1 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Udarbejdelse af kommunale og regionale sundhedsprofiler - forslag til en landsdækkende model for sundhedsprofiler

Læs mere

Sundhedsprofil for Aarhus

Sundhedsprofil for Aarhus Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse socialt udfordrede boligområder Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil

Læs mere