Bilagsoversigt. Bilag til sekretariatsafgørelse. Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav. Bilag Bilagsside.

Transkript

1 Bilag til sekretariatsafgørelse Afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav for februar 2015 Detail & Distribution Deres ref. /LIC, LAA, KHRI, IRT Sag: 14/08973 Bilagsoversigt Bilag Bilagsside nr Høringssvar Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby tlf mail post@energitilsynet.dk web Sekretariatet for Energitilsynets adressering af høringssvar Dispensationer for økonomisk effektivitet Analyse af sammenhængen mellem omkostningsindeks og kundetæthed Beskrivelse af modelfejlen ved den lineære korrektion 1 af 37

2 Bilag 1 2 af 37

3 Bilag 1 3 af 37

4 Bilag 1 4 af 37

5 Line Carlsen (SET) Bilag 1 Fra: Gert Andersen <gean@nrgi.dk> Sendt: 14. oktober :28 Til: Line Carlsen (SET) Cc: Søren Risager; Peter Thomas Clausen; Michael Grønhøj Emne: Høringssvar vedrørende udkast til afgørelse om korrektion af netselskabernes effektivitetskrav for 2014 Vedhæftede filer: Opgørelse af gebyrindtægter i NRGi Netservice i perioden 2011 til 2014.docx AppServerName: 360-KFST-PROD DocumentID: 14/ DocumentIsArchived: -1 Kære Line Med henvisning til telefonsamtale den 13. oktober 2014 fremsendes herved høringssvar vedrørende korrektion af NRGi Nets effektivitetskrav for 2014 (BM13 beregnet på 2012 data). NRGi Net har for 2012 indberettet driftsomkostninger andragende kr. Indberettede driftsomkostninger indeholder indlagt forhøjelse andragende kr svarende til vor vurdering af modregnede gebyrindtægter. Energitilsynet har i forbindelse med afgørelsen forhøjet indberettede driftsomkostninger med kr., idet der er vurderet at størrelsen af modregnede gebyrindtægter androg kr. I henhold til vedlagte opgørelse af gebyrindtægter, er gebyrindtægterne for 2012 opgjort til kr. Vi anmoder derfor om en genberegning af effektivitetskravet for 2013 med en nedsættelse af modregnede gebyrindtægter fra kr. til kr. Vedlagt denne mail videresendes vor fremsendte opgørelse med bemærkninger til Anita Eskesen. Såfremt du har spørgsmål til fremsendte er du naturligvis velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen Gert Andersen Controller T M gean@nrgi.dk Fra: Gert Andersen Sendt: 10. oktober :24 Til: ae@energitilsynet.dk Cc: Søren Risager; Peter Thomas Clausen Emne: Opfølgningsspørgsmål til reguleringsregnskab for 2012/2013 Hej Anita, Med henvisning til din mail af 26. september og efterfølgende telefonsamtaler, fremsender jeg vedlagte opgørelse af gebyrindtægter for NRGi Net i perioden 2011 til september Som det fremgår af opgørelsen, er gebyrindtægterne beregnet til følgende: 1 5 af 37

6 Højreklik her for at hente billeder. For at beskytte dine personlige oplysninger har Outlook forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet. NRGi logo kr kr kr. Bilag 1 De opgjorte gebyrindtægter skal som bekendt holdes op mod de 12 mio. kr. som vi hidtil har drøftet indregning af i henholdsvis driftsomkostninger og driftsindtægter. Ved indregningen vil jeg foreslå, at vi nu tager udgangspunkt i de opgjorte gebyrindtægter. For god ordnes skyld vil jeg bemærke, at vi stadig er af den opfattelse, at indregningen i driftsomkostningerne og indtægterne først skal påbegyndes pr. 1. juli For nærmere herom henvises til fremsendte mail af den 12. september 2014, med besvarelse af stillede spørgsmål vedrørende reguleringsregnskab for 2012 og Med udgangspunkt i opgjorte gebyrindtægter, er vi således af den opfattelse, at der ikke skal foretages indregning i hverken driftsomkostninger eller driftsindtægter i perioden indtil 1. juli For andet halvår 2012 og 2013 forventer vi således en indregning på henholdsvis kr. og kr. Vi kan konstatere, at Energitilsynet har indregnet 12 mio. kr. i omkostningsgrundlaget for benchmarkingen vedrørende reguleringsåret 2011 og Vi er af den opfattelse, at NRGi Nets effektiviseringskrav bør genberegnes på baggrund af opgjorte gebyrindtægter og uden indregning i perioden indtil 1. juli Tilsvarende forventer vi, at indregningen i benchmarkinggrundlaget for reguleringsåret 2013 foretages ud fra opgjorte gebyrindtægter. Der skal i den forbindelse bemærkes, at der i indberettede reguleringsregnsskab for 2013 er indregnet gebyrindtægter andragende kr. i såvel driftsindtægter som driftsomkostninger. Med hensyn til vor pågående udredning vedrørende ændring af opgjorte elleverancer fra nuværende fakturerede elleverancer til leverede mængde el, må jeg desværre konstatere at vor udredning endnu ikke er færdiggjort. Jeg vender tilbage så snart udredningen er færdiggjort. Du er naturligvis velkommen til at kontakte mig for en mere detaljeret gennemgang af opgørelsen af gebyrindtægterne. Jeg ser frem til at høre nærmere fra dig. Med venlig hilsen Gert Andersen Controller T M gean@nrgi.dk NRGi Infrastruktur Bjerrevej 139 DK-8700 Horsens Tel Tænk på miljøet og print kun denne mail, hvis det er nødvendigt 2 6 af 37

7 Bilag 1 Energitilsynet Carl Jacobsensvej Valby Esbjerg 10/ Vedr. afgørelsen "Effektiviseringskrav til elnetselskaberne for 2015" i høring Syd Energi Net A/S har følgende kommentarer til den udsendte høring dateret 22. september Antal netkomponenter på 50 kv niveau er ikke rettet i henhold til tidligere fremsendte mail. 2. Pkt. 8 samt og bilag 5. Fjernaflæste Energitilsynet tager i deres enhedsomkostninger for de fjernaflæste måler ikke højde for i hvilken periode disse er etableret samt den udvikling som har været siden. Det betyder, at de selskaber som var først og med til at udbrede de fjernaflæste i Dk, ikke tilgodeses for de ekstraomkostninger der har været i den forbindelse. Omkostningsniveauet var større i 2004 pr. fjernaflæst måler end tilfældet er i dag. 3. Pkt. 74 administrative overhead omkostninger til fjernaflæste Det virker besynderligt at Energitilsynet kun giver de selskaber som får medhold i en klage over manglende fradrag for overhead omkostninger til fjernaflæste mulighed for fradraget, mens de øvrige selskaber i branchen ikke får samme mulighed, hvis det er til deres fordel. Det er ikke den metode Energitilsynet praktiserede i forbindelse med tidligere klager. Da valgte Energitilsynet at lade det komme alle selskaber til gode, hvis de kom bedre ud benchmarksmæssigt selvom de ikke deltog i en klage. Med venlig hilsen SE Jens Ammitzbo 7 af 37

8 Bilag til sekretariatsafgørelse 18. februar 2015 Detail & Distribution Deres ref. /LIC, LAA, KHRI, IRT Sag: 14/08973 Bilag 2 Sekretariatet for Energitilsynets adressering af høringssvar Sekretariatet for Energitilsynet sendte ved mail af 30. september 2014 et udkast til afgørelse samt beregningsgrundlaget for benchmarkingen af elnetselskabernes økonomiske effektivitet i høring hos branchen. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby tlf mail post@energitilsynet.dk web Elnetselskaberne fik frist til den 14. oktober 2014 til at indgive høringssvar til det fremsendte materiale. Sekretariatet for Energitilsynet har modtaget høringssvar fra: DONG Energy Eldistribution A/S NRGi Net A/S Syd Energi Net A/S Selskabernes høringssvar fremgår af bilag Sekretariatet for Energitilsynets bemærkninger til DONG Energy Eldistribution A/S DONG Energy Eldistribution A/S har indgivet høringssvar ved mail af 9. oktober Selskabet har anført følgende bemærkninger til Sekretariatet for Energitilsynets høringsmateriale: 1. DONG Energy Eldistribution A/S har d. 10. januar 2014 indberettet korrektion vedr. ekstraordinære omkostninger til fjernaflæste. Af Sekretariatet for Energitilsynets regneark fremgår det, at korrektion på 24,8 mio. kr. er medtaget i Sekretariatet for Energitilsynets beregning af effektiviseringskrav. Denne omkostningspost er imidlertid for høj. Det korrekte tal er 22,3 mio. kr. 2. DONG Energy Eldistribution A/S har sammenholdt driftsomkostninger, der indgår i DONG Energy Eldistribution A/S reguleringsregnskab og driftsomkostninger, der anvendes i forbindelse med benchmarking af DONG Energy Eldistribution A/S. På den baggrund finder DONG Energy Eldistribution A/S, at drifts- 8 af 37

9 omkostninger der anvendes i Sekretariatet for Energitilsynets benchmarking er 0,2 mio. kr. for lave. 3. DONG Energy Eldistribution A/S har bemærket, at selskaberne TREFOR El-net A/S, Energi Fyn Net A/S og Energi Fyn City Net A/S har fået medhold i en klage omhandlende manglende hensyntagen til selskabernes administrative overhead omkostninger fra fjernaflæste. Energiklagenævnet har således pålagt Energitilsynet at korrigere effektiviseringskravet under hensyn til administrative overhead omkostninger fra de fjernaflæste. a. DONG Energy Eldistribution A/S bemærker i øvrigt, at selvom selskaberne bad om en korrektion i netvolumen, så har Energitilsynet valgt at korrigere effektiviseringskravet ved at tillade yderligere ekstraordinære omkostninger til de fjernaflæste i form af administrative overhead omkostninger til fjernaflæste. DONG Energy Eldistribution A/S har svært ved at forstå grundlaget for disse omkostninger, og vil gerne udbede yderligere information fra Energitilsynet, så det kan vurderes om der ligeledes er et grundlag for at DONG Energy Eldistribution A/S kan få godkendt yderligere omkostninger i forbindelse med de fjernaflæste. b. DONG Energy Eldistribution A/S er i øvrigt generelt af den opfattelse, at Energitilsynet altid bør gøre netselskaberne opmærksom på ændringer i praksis/fortolkninger, der betyder, at der kan være grundlag for yderligere justeringer af de enkelte selskabers datagrundlag. Ad 1) Sekretariatet for Energitilsynet har korrigeret selskabets ekstraordinære omkostninger til fjernaflæste. Sekretariatet for Energitilsynet har undersøgt, hvorvidt denne fejl går igen for andre selskaber. Sekretariatet finder, at dette ikke er tilfældet. Ad 2) Sekretariatet for Energitilsynet har korrigeret selskabets driftsomkostninger i den endelige afgørelse. Ad 3a) DONG Energy Eldistribution A/S anmoder om yderligere information vedr. sagsforløbet i forbindelse med korrektionen af effektiviseringskrav for hhv. TREFOR El-net A/S, Energi Fyn Net A/S og Energi Fyn City Net A/S. Sekretariatet for Energitilsynet uddyber hermed. Sekretariatet anmodede den 7. august 2014 TREFOR El-net A/S, Energi Fyn Net A/S og Energi Fyn City Net A/S om at oplyse størrelsen på fak- 9 af 37

10 tiske administrative overhead omkostninger fra fjernaflæste i regnskabsåret 2011 med henblik på at friholde disse fra benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. Selskaberne foreslog en metode, hvor det manglende administrationsbidrag tildeles ved at beregne et bidrag til netvolumen ud fra antallet af fjernaflæste * 148 kr. (omkostningsækvivalenten for fjernaflæste fra 2011-modellen) * 38 pct. (omkostningsækvivalenten for administrationsomkostninger beregnet som en andel af samlede driftsomkostninger). Sekretariatet vurderer, at denne metode ikke er egnet til at korrigere effektiviseringskravet under hensyn til selskabets administrative overhead omkostninger. Et bidrag til netvolumen er ikke en korrekt måde at korrigere effektiviseringskravet på, da hverken ækvivalenter (netvolumen) til fjernaflæste eller omkostninger til fjernaflæste indgår i benchmarkingen af selskaberne. Sekretariatet for Energitilsynet finder det således mere retvisende at korrigere selskabets driftsomkostninger for administrative overhead omkostninger fremfor at beregne et bidrag til netvolumen. Til brug for fastsættelse af selskabets administrative overhead omkostninger til fjernaflæste finder sekretariatet endvidere, at selskabernes årlige indberetning af administrationsomkostninger skal tages i betragtning. Omkostningsækvivalenten for administrationsomkostninger på 0,38 kr. blev fastsat i 2005 på baggrund af indberetninger af selskabernes administrationsomkostninger i forhold til selskabernes samlede driftsomkostninger. Da selskaberne årligt indberetter administrationsomkostninger og driftsomkostninger kan det analyseres, hvorvidt samme omkostningsandel gør sig gældende for regnskabsåret Sekretariatet finder, at administrationsandelen i forhold til de samlede omkostninger i regnskabsåret i gennemsnit udgør hhv. 21 pct. og 19 pct. for alle distributionsselskaber. Sekretariatet vurderer derfor, at omkostninger til administration af fjernaflæste udgør mindre end 38 pct., som omkostningsækvivalenten for administrationsomkostninger indikerer. Sekretariatet vurderer derfor, at det er mere retvisende, hvis omkostningsandelen til administration af fjernaflæste fastsættes på baggrund af selskabets faktiske indberetning af administrationsomkostninger i forhold til indberetningen af samlede driftsomkostninger for regnskabsåret 2011 og 2012 samt selskabernes indberetninger vedr. fjernaflæste. 10 af 37

11 Sekretariatet for Energitilsynet har således fastsat beløbet for selskaberne ved et skøn. Sekretariatet finder, at fastsættelse af selskabets faktiske administrative overhead omkostninger for fjernaflæste skal ske ved gennemsnittet af følgende måder: Beregningsmetode 1: Omkostningsandel til administration * selskabets omkostninger til fjernaflæste Beregningsmetode 2: Omkostningsandel til administration * omkostningsækvivalent til fjernaflæste (2012-priser) 1 * selskabets antal af fjernaflæste Dette beløb er efterfølgende blevet fratrukket selskabets omkostningsgrundlag som ekstraordinære driftsomkostninger vedr. fjernaflæste, som et udtryk for de administrative overheadomkostninger. Ad 3b) DONG Energy Eldistribution A/S er af den opfattelse, at Energitilsynet altid bør gøre netselskaberne opmærksom på ændringer i praksis/fortolkninger, der betyder, at der kan være grundlag for yderligere justeringer af de enkelte selskabers datagrundlag. Sekretariatet for Energitilsynet vil bemærke, at alle selskaber har haft mulighed for at indsende ansøgninger vedr. omkostninger til fjernaflæste, jf. mail af 6. september I denne mail gjorde Energitilsynet netselskaberne opmærksom på en ændring, der kunne give anledning til justeringer af de enkelte selskabers datagrundlag. For en nærmere uddybning se punkt i begrundelsen i afgørelse om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav for Omkostningsækvivalenter for fjernaflæste i 2005-priser blev fastsat i forbindelse med Energitilsynets afgørelse af 16. december 2014 om effektiviseringskrav til elnetselskaberne for En omregning af værdierne til 2012-priser sker ved anvendelse af reguleringsprisindekset. 11 af 37

12 2. Sekretariatet for Energitilsynets bemærkninger til Syd Energi Net A/S Syd Energi Net A/S har indgivet høringssvar ved mail af 10. oktober Selskabet har anført følgende bemærkninger til Sekretariatet for Energitilsynets høringsmateriale: 4. Syd Energi Net A/S anfører, at det virker besynderligt, at Energitilsynet kun giver de selskaber som får medhold i en klage mulighed for fradraget af administrative omkostninger til fjernaflæste, mens de øvrige selskaber i branchen ikke får samme mulighed, hvis det er til deres fordel. Syd Energi Net A/S finder, at det ikke er den metode Energitilsynet praktiserede i forbindelse med tidligere klager. Da valgte Energitilsynet at lade det komme alle selskaber til gode, hvis de kom bedre ud benchmarkingmæssigt selvom de ikke deltog i en klage. Ad 4) Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at selskabets anbringende i sin substans er enslydende med anbringendet fra DONG Energy Eldistribution A/S. Sekretariatet for Energitilsynet henviser således til adresseringen af DONG Energy Eldistribution A/S høringssvar i ad 3a) og ad 3b). 3. Sekretariatet for Energitilsynets bemærkninger til NRGi Net A/S NRGi Net A/S har indgivet høringssvar ved mail af 14. oktober Selskabet har anført følgende bemærkninger til Sekretariatet for Energitilsynets høringsmateriale: 5. NRGi Net A/S anmoder Sekretariatet for Energitilsynet om en korrektion af selskabets driftsomkostninger af hensyn til korrektion af omkostninger vedr. gebyrhåndtering. I forbindelse med Energitilsynets afgørelse af 17. december 2013 fik NRGi Net A/S korrigeret driftsomkostningerne med gebyromkostninger på kr., idet der er vurderet at størrelsen af samlede gebyromkostninger udgør kr. NRGi Net A/S oplyser ved mail af 14. oktober 2014, at gebyromkostninger for 2012 udgør kr. Ad 5) Sekretariatet for Energitilsynet har opjusteret selskabets driftsomkostninger med kr. i den endelige afgørelse. 12 af 37

13 Bilag til sekretariatsafgørelse 18. februar 2015 Detail & Distribution Deres ref. /LIC, LAA, KHRI, IRT Sag: 14/08973 Bilag 3 Ekstraordinære omkostninger til Energitilsynets benchmarking 1. Definition af ekstraordinære omkostninger Netvolumenmodellen inddrager elnetselskabernes driftsomkostninger og afskrivninger i vurderingen af elnetselskabernes relative økonomiske effektivitet. somkostninger og afskrivninger fremgår af reguleringsregnskabet og indeholder alle omkostningsposter herunder også omkostninger af ekstraordinær karakter. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby tlf mail post@energitilsynet.dk web Udgangspunktet for den økonomiske benchmarking er, at samtlige af et elnetselskabs omkostninger medtages, idet disse må antages at afspejle selskabets økonomiske effektivitet. Imidlertid har Sekretariatet for Energitilsynet allerede ved afgørelsen fra september 2007 valgt at trække visse poster ud af den økonomiske benchmarking. Disse poster har Sekretariatet for Energitilsynet valgt at benævne ekstraordinære omkostninger. Når nogle af et selskabs omkostninger trækkes ud af benchmarkingen, opnår selskabet alt andet lige et bedre resultat. Sekretariatet for Energitilsynet har fastsat en vejledende korrektionsgrænse således, at der i forbindelse med benchmarkingen i udgangspunktet bliver korrigeret for ekstraordinære omkostninger, der udgør over 0,5 pct. af det enkelte selskabs netvolumen. For omkostninger, der ligger under ovenstående beløbsgrænse, foretages en individuel betragtning med henblik på at vurdere, hvorvidt omkostningen fremstår som en ekstraordinær omkostning. Sekretariatet for Energitilsynet tillader generelt ikke, at flere ekstraordinære omkostninger summeres for at få beløbet over korrektionsgrænsen. Den vejledende bagatelgrænse er fra 2011 blevet suppleret af en vejledende beløbsgrænse på to millioner kroner. Sekretariatet for Energitilsynet foretager for hver enkelt ansøgning en konkret vurdering af om de enkelte ansøgninger kan anses for ekstraordinære omkostninger. Der forekommer ikke nogen udtømmende definition af ekstraordinære omkostninger i hverken elforsyningsloven eller indtægtsrammebekendtgørelse 335 af 15. april Som ved tidligere års benchmarking af elnetselskabernes økonomiske effektivitet er det således op til Sekretariatet 13 af 37

14 for Energitilsynet at definere, hvilke omkostninger der er at betragte som ekstraordinære omkostninger. I det følgende vil Sekretariatet for Energitilsynet derfor præsentere, hvilke typer af omkostninger som Sekretariatet for Energitilsynet som udgangspunkt betragter som ekstraordinære omkostninger. Indledningsvis bemærker Sekretariatet for Energitilsynet, at ekstraordinære omkostninger falder i forskellige kategorier. Der forekommer derfor forskellige begrundelser for at undtage forskellige typer af omkostninger af den økonomiske benchmarking. Som ved tidligere års afgørelser har Sekretariatet for Energitilsynet fastlagt, hvilke typer af omkostninger, der bliver betragtet som ekstraordinære omkostninger ud fra et objektivt, gennemsigtigt og ikke-diskriminerende grundlag. Vedr. korrektionen af benchmarkingen fra 2012 kan de af Sekretariatet for Energitilsynet godkendte ekstraordinære omkostninger overordnet inddeles i seks omkostningskategorier: 1. Omkostninger som bliver afholdt af 3. part 2. Omkostninger til afholdelse af pensionsforpligtigelser 3. Force majeure omkostninger 4. Omkostninger med uhensigtsmæssig effekt på elnetselskabernes adfærd, herunder migreringsomkostninger til fjernaflæste, IT-systemer ved fusioner 5. Omkostninger til smart grid projekter 6. Omkostninger til fjernaflæste 1.1. Omkostninger som bliver afholdt af 3. part Den første kategori indeholder omkostninger, der bliver afholdt af 3. part. Strengt taget er der ikke tale om ekstraordinære omkostninger. Der er tale om en udgiftspost, der i sidste ende ikke udgør en omkostning for selskabet. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvor selskabet udfører arbejde for 3. part, og hvor 3. part afholder udgiften, eller hvor selskabet reparerer en opstået skade, der efterfølgende betales af forsikringsselskabet. Sekretariatet for Energitilsynet har besluttet, at netselskaberne kan summere flere små poster inden for kategorien omkostninger, der refunderes af 3. part. Årsagen til dette er, at disse omkostninger i virkeligheden reelt ikke udgør en omkostning for selskabet. 14 af 37

15 1.2. Omkostninger til afholdelse af pensionsforpligtelser Den anden kategori indeholder pensionsforpligtelser til fratrådte medarbejdere og disses ægtefæller. Baggrunden for at trække disse poster ud af selskabernes omkostninger er, at disse udgifter udspringer af historisk ledelse. Det er udelukkende pensionsforpligtelserne, der er omfattet af denne kategori. Det betyder, at f.eks. fratrædelsesgodtgørelser til tjenestemænd ikke kan trækkes ud Force majeure omkostninger Den tredje kategori indeholder hændelser af ren force majeure lignende karakter. Inden for denne kategori indgår omkostninger, der opstår som følge af ekstreme vejrforhold eller enkeltstående hændelser af fuldstændig uforudsigelig karakter. Sekretariatet for Energitilsynet bemærker i denne sammenhæng, at en specifik omkostning kun kan falde inden for denne kategori, såfremt den specifikke omkostning er forårsaget af en hændelse, som selskabet ikke kunne have forudset, og som netselskabet meget vanskeligt kunne have garderet sig i mod. Hvis et netselskab kunne have forhindret en beskadigelse af materiel som følge af ekstreme vejrforhold og dermed den tilhørende omkostning ved valg af stærkere materiel, vil Sekretariatet for Energitilsynet generelt ikke betragte omkostningen som værende en ekstraordinær omkostning. Ved vurdering af ansøgninger om force majeure, herunder hændelser i forbindelse med ekstreme vejrforhold, tager Sekretariatet for Energitilsynet så vidt muligt udgangspunkt i officielle udmeldinger fra bl.a. DMI Omkostninger med uhensigtsmæssig effekt på netselskabernes adfærd I den fjerde kategori falder omkostninger, som ikke umiddelbart kan anses for at være ekstraordinære. Sekretariatet for Energitilsynet har dog besluttet at trække disse omkostninger ud for at tilskynde, at benchmarkingen ikke giver incitament til en uhensigtsmæssig adfærd hos netselskaberne. En udskiftning af gamle med fjernaflæste kan f.eks. være særdeles omkostningstung. Såfremt et netselskabs gamle ikke er fuldt afskrevet, når de bliver erstattet af fjernaflæste, vil netselskabet dermed også skulle bære et tab i form af en straksafskrivning af de gamle. Hvis netselskaberne ønsker at holde omkostningerne nede med henblik på en optimal placering i benchmarkingen, kunne det være en løsning ikke at investere i fjernaflæste. Dette giver således risiko for en uhensigtsmæssig adfærd hos netselskaberne. Sekretariatet for Energitilsynet har valgt at betragte straksafskrivning på gamle skrottede som ekstraordinære omkostninger. 15 af 37

16 Sekretariatet for Energitilsynet har endvidere besluttet, at migreringsomkostninger af IT-systemer i forbindelse med en fusion bliver holdt ude af benchmarkingen. Der er tale om meget store poster, og benchmarkingmodellen skal ikke være opbygget på en måde, der afholder selskaberne fra at fusionere. Ved fusioner mellem selskaber er der dog utallige omkostninger som kan blive henført til fusionen. Sekretariatet for Energitilsynet bemærker, at det udelukkende er migreringsomkostninger af IT-systemer ved fusioner, der bliver betragtet som ekstraordinære omkostninger. Andre omkostninger som f.eks. juridisk bistand i forbindelse med en fusion bliver således ikke betragtet. Sekretariatet for Energitilsynet skal endvidere understrege, at poster, som har resulteret i en ekstraordinær forhøjelse af indtægtsrammen ved en fusion, ikke kan trækkes fra ved den økonomiske benchmarking Omkostninger til smart grid projekter En række selskaber påklagede Energitilsynets afgørelse af 18. december 2012 til Energiklagenævnet. Energiklagenævnet traf afgørelse i klagesagen den 19. august Energiklagenævnet stadfæstede brugen af benchmarkingmodellen, men hjemviste bl.a. afgørelsen for så vidt angår omkostninger til smart grid projekter. Konkret traf Energiklagenævnet afgørelse om, at omkostninger til smart grid på daværende tidspunkt skulle holdes ude af benchmarkingen som ekstraordinære omkostninger. På baggrund af Energiklagenævnets afgørelse holdes omkostninger til smart grid ude af benchmarkingen i afgørelsesårene 2012 og Omkostninger til fjernaflæste Omkostninger til fjernaflæste bliver i benchmarkingmodellen for 2012 betragtet som ekstraordinære omkostninger. Omkostninger til fjernaflæste omfatter både etableringsomkostninger, afskrivninger og løbende driftsomkostninger. Flere selskaber har ikke søgt særskilt om at få fratrukket omkostninger vedr. fjernaflæste som ekstraordinære omkostninger, men mange selskaber har indberettet afskrivninger vedr. fjernaflæste i indberetningsarket vedr. netkomponenter. Det fremgår af Excel-arket BM13 Økonomisk effektivitet korrektion, hvilke omkostninger hvert enkelt selskab har fået fratrukket vedr. fjernaflæste. 2. Selskabernes ansøgninger for reguleringsåret 2012 I tabel 1 er anført de ekstraordinære omkostninger, som de forskellige selskaber har anmeldt for reguleringsåret af 37

17 Tabel 1. Behandling af anmodninger vedr. ekstraordinære omkostninger. Selskab Type Beløb Kategori/beskrivelse Accept Afslag SETs vurdering Bjerringbro Brenderup Netselskab A.m.b.a. DONG Energy Eldistribution A/S er fjernaflæste er fjernaflæste af fjernaflæste er fjernaflæste Smart grid omkostninger Smart grid omkostninger Metro city ring Under bagatelgrænsen Omkostninger i forbindelse med udlejning af ejendomme til Energinet.dk, der viderefaktureres igennem lejeaftale. Selskabet modtager således fuld refusion fra en 3. part. somkostninger til forrentning i forbindelse med husleje. somkostninger svarende til afskrivninger på lånte/leasede biler. somkostninger til forrentning på leasede biler. Forrentning indgår ikke i benchmarkingen, og omkostningen betragtes derfor Omkostningen er ikke en ekstraordinær omkostning. Omkostningen korrigeres i selskabets driftsomkostninger i årets model og tillægges årets afskrivninger. Dette gøres for at øge sammenligneligheden med selskaber der selv ejer sine biler. Under bagatelgrænsen. 17 af 37

18 Selskab Type Beløb Kategori/beskrivelse Accept Afslag SETs vurdering Ejby Elnet A.m.b.a. ELRO Net A/S Energi Fyn City Net A/S Energi Fyn Net A/S Energi Fyn Nyborg Net A/S Energi Viborg Elnet Omkostninger vedr. myndighedspålæg i forbindelse med kabelkasser Hjemtagningssystemer til fjernaflæste er fjernaflæste er fjernaflæste af fjernaflæsningssystem Smart grid omkostninger Straksafskrivning på gamle skrottede somkostninger vedr. fjernaflæste på fjernaflæste somkostninger vedr. fjernaflæste på fjernaflæste Datahjemtagning på fjernaflæste Administrative overhead omkostninger vedr. fjernaflæste er fjernaflæste da den vedr. fremskyndelsen af en investering som følge af myndighedspålæg. som en ekstraordinær om- 18 af 37

19 Selskab Type Beløb Kategori/beskrivelse Accept Afslag SETs vurdering kostning EnergiMidt Net A/S Forsyning Helsingør El net A/S Frederikshavn Elnet A/S Galten Elværk Net A/S Andet IT til fjernaflæste Datahjemtagning Leasingydelse på fjernaflæste ex. renter Datahjemtagning Straksafskrivning på gamle skrottede Smart grid omkostninger Forrentning indeholdt i leasingydelse på fjernaflæste. af fjernaflæsningssystem på fjernaflæste på fjernaflæste af fjernaflæste Datahjemtagning fjernaflæste Omkostninger hvor selskabet har modtaget fuld refusion fra en 3. part Løn- og materialeomkostninger til udskiftning til fjernaflæste er på fjernaflæste Forrentning indgår ikke i benchmarkingen. 19 af 37

20 Selskab Type Beløb Kategori/beskrivelse Accept Afslag SETs vurdering GEV Net A/S Kabellægning af luftledning Hammel Elforsyning Net A/S Hasmark Egense Energinet A.m.b.a. HEF Net A/S IT omstruktureringsomkostninger - Opdatering og klargøring af afregningssystem til Datahub Omkostninger vedr. Datahub IT omstruktureringsomkostninger i forbindelse med Datahub er på fjernaflæste Omkostninger vedr. implementering og drift af fjernaflæste er på fjernaflæste er på fjernaflæste Løn- og materialeomkostninger til udskiftning til fjernaflæste Omkostninger afholdt af tredjepart IT-omkostninger ved fusion ifm. opkøb af AKE-Net Omkostninger i forbindelse med opkøb af AKE-Net Tab på debitorer Smart grid omkostninger Ansøgningen vedr. forhøjelse af indtægtsrammen. Omkostninger i forbindelse med Datahub betragtes som en del af den ordinære drift, og ikke som en ekstraordinær omkostning. Omkostninger i forbindelse med Datahub betragtes som en del af den ordinære drift, og ikke som en ekstraordinær omkostning. Omkostninger i forbindelse med Datahub betragtes som en del af den ordinære drift, og ikke som en ekstraordinær omkostning. Under bagatelgrænsen. Under bagatelgrænsen. Omkostninger i forbindelse med tab på debitorer betragtes som en del af den ordinære drift, og ikke som en ekstraordinær omkostning. som en ekstraordinær om- 20 af 37

21 Selskab Type Beløb Kategori/beskrivelse Accept Afslag SETs vurdering kostning Hirtshals El-Netselskab A/S er fjernaflæste Hjerting Transformatorforening Straksafskrivninger på fjernaflæste af fjernaflæsningssystem Ikast Værkerne Net er fjernaflæste Kjellerup Elnet A/S på fjernaflæste Datahjemtagning fjernaflæste LEF Net A/S på fjernaflæste Straksafskrivning på gamle skrottede ved udskiftning til fjernaflæste Netselskabet Ullerslev Elforsyning A.m.b.a Omkostninger vedr. Datahub Omkostninger i forbindelse med Datahub betragtes som en del af den ordinære drift, og ikke som en ekstraordinær omkostning Installering af fjernaflæste Omkostningen vedr. ikke regnskabsåret Midtfyns Elforsyning A.m.b.a er fjernaflæste Hjemtagningssystemer til fjernaflæste Nakskov Elnet er fjernaflæste af fjernaflæsningssystem NKE-Elnet er fjernaflæste som en ekstraordinær om- 21 af 37

22 Selskab Type Beløb Kategori/beskrivelse Accept Afslag SETs vurdering kostning NOE Net A/S Nord Energi Net A/S Nr. Broby- Vøjstrup Netselskab NRGi Net A/S Demonteringsomkostninger ved etablering af fjernaflæste Straksafskrivning på gamle skrottede ved udskiftning til fjernaflæste Løn- og materialeomkostninger til montering af fjernaflæste Smart grid omkostninger Smart grid omkostninger Smart grid omkostninger Omkostninger afholdt af 3. part af fjernaflæsningssystem er fjernaflæste IT omkostninger ved fusion Under bagatelgrænsen Smart grid omkostninger Transitomkostninger betalt til HEF Net A/S Under bagatelgrænsen Klargøring af kabelskabe til fjernaflæsning er fjernaflæste somkostninger pålagt af 3. part somkostninger pålagt af 3. part som en ekstraordinær om- 22 af 37

23 Selskab Type Beløb Kategori/beskrivelse Accept Afslag SETs vurdering Nyfors kostning somkostninger anvendt til sikring af forsyningssikkerheden. Under bagatelgrænsen. Omkostninger vedr. Datahub Under bagatelgrænsen Reparation af søkabel Under bagatelgrænsen Smart grid omkostninger Smart grid omkostninger Hjemtagningssystemer til fjernaflæste er fjernaflæste Skrotning af gamle Etablering af fjernaflæste Smart grid omkostninger RAH Net A/S Smart grid omkostninger RAH Net 2 A/S Ravdex Rolfsted transformerforening IT-omkostninger ved fusion (migreringsomkostninger) er fjernaflæste af fjernaflæsningssystem Datahjemtagning er fjernaflæste 23 af 37

24 Selskab Type Beløb Kategori/beskrivelse Accept Afslag SETs vurdering Hjemtagningssystemer til fjernaflæste Sdr. Felding Hjemtagningssystemer til fjernaflæste Løn- og materialeomkostninger til montering af fjernaflæste Andet IT til fjernaflæste Håndtering af stigning på mere end % i solcelleanlæg Omkostninger i forbindelse med solcelleanlæg betragtes som en del af den ordinære drift, og ikke som en ekstraordinær omkostning Udbedring af fejl på Søkabel vedr. søkabler er vedr. søkabler indgår ikke i benchmarkingen er på fjernaflæste SEAS-NVE Net A/S Omkostninger afholdt af 3. part somkostninger til forrentning på lånte/leasede biler Forrentning indgår ikke i benchmarkingen somkostninger svarende til afskrivninger på lånte/leasede biler Omkostningen er ikke en ekstraordinær omkostning. Omkostningen korrigeres i selskabets driftsomkostninger i årets model og tillægges årets afskrivninger. Dette gøres for at øge sammenligheden med selskaber der selv ejer sine biler Datahjemtagning Øvrige driftsomkostninger vedr. håndtering af fjernaf- som en ekstraordinær om- 24 af 37

25 Selskab Type Beløb Kategori/beskrivelse Accept Afslag SETs vurdering læste kostning Smart grid omkostninger Smart grid omkostninger Modelomkostninger ved fusion Sekretariatet har foretaget egne beregninger af fusionskorrektioner, jf. bilag 4. Fusionskorrektioner vurderes ikke i forbindelse med vurderingen af ekstraordinære omkostninger Straksafskrivning på gamle skrottede ved udskiftning til fjernaflæste SEF Net A/S Datahjemtagning fjernaflæste Smart grid omkostninger Smart grid omkostninger Omkostninger til forundersøgelse vedrørende etablering af fjernaflæste Omkostninger ved salg af kapitalandele - Salg af kapitalandel SEAS-NVE Transmission A/S SK Elnet A/S somkostninger vedrørende PSO finansierede aktiver, der ikke er en del af netaktiverne. Omkostning til en nødvendig udskriftning af muffer, der ikke er finansieret ved PSO midler og derfor afholdt af SK Elnet A/S som en driftsomkostning. Omkostninger i forbindelse med PSO finansierede aktiver betragtes som en del af den ordinære drift, og ikke IT-omkostninger ved fusion (migreringsomkostninger) - Sekretariatet for Energitilsynet vurderer, at årsags- 25 af 37

26 Selskab Type Beløb Kategori/beskrivelse Accept Afslag SETs vurdering Syd Energi Net A/S Tarm Elværk Net A/S Thy-Mors Energi Elnet A/S TRE-FOR Elnet A/S Udgifter til Gis konvertering for SK Elnet A/S. Principiel retssag - Selskabet har i 2012 kørt en retssag mod en kunde. er fjernaflæste Smart grid omkostninger vedr. søkabler af fjernaflæsningssystem Datahjemtagning er på fjernaflæste Nyudstykning Forstærkning af højspændingsnet Ekstraordinære driftsomkostninger ved tilmeldinger og rådgivning omkring solceller Smart grid omkostninger er fjernaflæste sammenhængen mellem fusion og it-omkostninger er meget lille 4 år efter fusionstidspunktet. Omkostninger i forbindelse med retssager betragtes som en del af den ordinære drift, og ikke som en ekstraordinær omkostning. er vedr. søkabler indgår ikke i benchmarkingen. Omkostninger i forbindelse med nyudstykninger betragtes som en del af den ordinære drift, og ikke som en ekstraordinær omkostning. Omkostninger i forbindelse med forstærkninger betragtes som en del af den ordinære drift, og ikke som en ekstraordinær omkostning. Omkostninger i forbindelse med solcelleanlæg betragtes som en del af den ordinære drift, og ikke som en ekstraordinær omkostning. som en ekstraordinær om- 26 af 37

27 Selskab Type Beløb Kategori/beskrivelse Accept Afslag SETs vurdering kostning Løn- og materialeomkostninger til montering af fjernaflæste Demonteringsomkostninger ved etablering af fjernaflæste Datahjemtagning Andet IT til fjernaflæste Smart grid omkostninger Smart grid omkostninger Tårs Elnet A/S Verdo Hillerød El-net A/S Verdo Randers El-net A/S af fjernaflæsningssystem somkostninger vedr. fjernaflæste på fjernaflæste Datahjemtagning Omkostninger til indtrimming af Straksafskrivning på gamle skrottede ved udskiftning til fjernaflæste på fjernaflæste Smart grid omkostninger Datahjemtagning som en ekstraordinær om- 27 af 37

28 Selskab Type Beløb Kategori/beskrivelse Accept Afslag SETs vurdering kostning Vestforsyning Net A/S Vestjyske Net 60 kv A/S Viby Net A/S Omkostning ved afholdelse af pensionsforpligtelse Smart grid omkostninger Smart grid omkostninger på fjernaflæste Omkostning ved aperiodiske investeringer i ITudstyr m.v. Straksafskrivning på gamle skrottede ved udskiftning til fjernaflæste. af fjernaflæsningssystem er fjernaflæste Smart grid omkostninger Omkostninger i forbindelse med spaltning af selskabet - Juridisk assistance i forbindelse med forhandlinger om spaltning af selskabet Straksafskrivning på gamle ikke fjernaflæste på fjernaflæste Omkostninger vedr. Datahub Videbæk Elnet Datahjemtagning Under bagatelgrænsen. Juridisk assistance betragtes som en del af den ordinære drift, og ikke som en ekstraordinær omkostning. Omkostninger i forbindelse med Datahub betragtes som en del af den ordinære drift, og ikke som en ekstraordinær omkostning. som en ekstraordinær om- 28 af 37

29 Selskab Type Beløb Kategori/beskrivelse Accept Afslag SETs vurdering Vordingborg Elnet A/S VOS Net Ærø Elforsyning Net A/S ØSTKRAFT Net A/S Østjysk Energi Net A/S Aal El Net A.m.b.a er fjernaflæste på fjernaflæste af fjernaflæsningssystem er fjernaflæste Straksafskrivning på gamle ikke fjernaflæste Straksafskrivning på gamle ikke fjernaflæste Løn- og materialeomkostninger til udskiftning til fjernaflæste på fjernaflæste Smart grid omkostninger Datahjemtagning Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet Omkostninger afholdt af 3. part Straksafskrivning på gamle ikke fjernaflæste på fjernaflæste på fjernaflæste kostning 29 af 37

30 Bilag til sekretariatsafgørelse 18. februar 2015 Detail & Distribution Deres ref. /LIC, LAA, KHRI, IRT Sag: 14/08973 Bilag 4 Analyse af sammenhængen mellem omkostningsindeks og kundetæthed Sekretariatet for Energitilsynet har i forbindelse med afgørelserne om korrektion af netselskabernes effektiviseringskrav for 2013 og 2014 estimeret sammenhængen mellem omkostningsindeks og kundetæthed for årene 2011 og 2012 vha. en pooled 1 OLS-regression. På baggrund af Energiklagenævnets afgørelse af 27. juni 2014, er det den samme analyse, der skal foretages i forbindelse med begge afgørelser. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby tlf mail post@energitilsynet.dk web Beregningerne viser, at der er en signifikant positiv sammenhæng mellem omkostningsindeks og kundetæthed for både den lineære og den loglineære sammenhæng. Når kundetætheden øges, så øges omkostningsindekset ligeledes. Sammenhængen mellem kundetætheden og omkostningsindekset ses i figur 1. Blandt observationerne er der indlagt en hhv. lineær og logaritmisk (konkav) tendenslinje. 1 En pooled regression er et fagudtryk indenfor statistik, der i dette tilfælde betyder, at regressionen er foretaget på data fra flere forskellige regnskabsår, der er samlet i et fælles datasæt. 30 af 37

31 Figur 1. Observationer af kundetæthed og omkostningsindeks (2011 og 2012) 2,0 1,5 Omksotningsindeks 1,0 0,5 0, Kundetæthed Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet. Ved afgørelserne i 2007, 2008 og 2009 fandt Sekretariatet for Energitilsynet en lineær sammenhæng mellem selskabernes kundetæthed og omkostningsindeks. Ved afgørelserne i 2010 og 2011 fandt Sekretariatet for Energitilsynet, at selskabernes data understøttede en konkav sammenhæng mellem kundetæthed og omkostningsindeks. Intuitionen bag en konkav sammenhæng er, at den marginale omkostning som følger af øget kundetæthed, er aftagende. Dansk Energi foreslog i sit høringssvar af 23. august 2010, at sekretariatet skulle overgå til en ikke-lineær korrektion for kundetæthed. Sekretariatet besluttede i 2010 at følge Dansk Energis forslag, og Sekretariatet for Energitilsynet har derfor i perioden anvendt en ikkelineær korrektion for fordyrende rammevilkår. Sekretariatet for Energitilsynet har i forbindelse med den opdaterede analyse for fordyrende rammevilkår som følge af kundetæthed på ny vurderet den funktionelle sammenhæng mellem observationerne. Datasættet består af 4 dataserier: Omkostningsindeks, kundetæthed, omkostningsindeks transformeret med den naturlige logaritme, og kundetæthed transformeret med den naturlige logaritme. Dataserierne indeholder sammensatte data for regnskabsårene af 37

32 1. Lineær regression Den lineære kurve i figur 1 viser udgangspunktet for den lineære regression. Beskrivelse samt resultater af en estimation af en eventuel lineær sammenhæng ses i boks 1. Boks 1. Beskrivelse af en pooled OLS-regression Sekretariatet for Energitilsynet har analyseret sammenhængen mellem omkostningsindeks og kundetæthed vha. følgende regressionsmodel: K e (1) O i, t 0 1 i, t i, t O i,t = Selskab i s omkostningsindeks i år t β 0 = Konstant, omkostningsindeks ved en kundetæthed på nul β 1 = Hældningskoefficient, der angiver den faktor som et selskabs omkostningsindeks bliver ændret med ved en stigning i kundetætheden K i,t = Selskabs i s kundetæthed i år t e i,t = Restled indeholdende den variation, som ikke er beskrevet af modellens variable. Sekretariatet for Energitilsynet har estimeret koefficienterne i regressionsligning (1) vha. af pooled OLS-regression. Resultatet af denne analyse er gengivet i tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Parameterestimater Estimat Standardfejl P-værdi β 0 0,5019 0,0304 0,001>P β 1 0,0069 0,0006 0,001>P R 2 0,5431 I tabel 1 er det testet om hældningskoefficienten er nul. Hypotesen afvises, da signifikanssandsynligheden (0,001 pct.) er markant mindre end signifikansniveauet på 5 pct. Kundetætheden K i,t er en stærkt signifikant forklarende variable i regressionsmodellen (1), jf. tabel 1. R 2 giver en indikation af den andel af variationen i omkostningsindeks blandt distributionsselskaberne, som kan forklares vha. af variation i kundetætheden. R 2 indikerer således, at variation i kundetætheden kan forklare ca. 54 pct. af variationen i omkostningsindekset blandt distributionsselskaberne. Standardfejlen kan betragtes som den typiske fejl, der begås i en stikprøve, og den afhænger af standardafvigelsen i populationen og stikprøvens størrelse. Standardfejlen på β 1 er i den lineære model udgør 0,0006, hvilket svarer til 9 pct. Jo mindre standardfejl, jo mere præcist parameterestimat. 32 af 37

33 2. Log-lineær regression Den logaritmiske (konkave) kurve i figur 1 viser endvidere udgangspunktet for den log-lineær regression. Intuitionen bag en konkav sammenhæng er, at den marginale omkostning som følge af øget kundetæthed er aftagende. Sekretariatet anvender datasættene, hvor der er taget den naturlige logaritme til hhv. kundetæthed og omkostningsindeks for de sammensatte data. På baggrund af observationerne mellem kundetæthed og omkostningsindeks udtrykt i logaritmeværdier, kan der foretages en lineær regression, der udtrykker en positiv sammenhæng, men med aftagende marginal omkostning som følge af øget kundetæthed. Sammenhængen vises i figur 2. Figur 2. Log-lineær sammenhæng mellem kundetæthed og omkostningsindeks (2011 og 2012) 0,6 0,4 ln(omkostningsindeks) 0,2 0,0-0,2-0,4-0, ,8-1,0 ln(kundetæthed) Kilde: Sekretariatet for Energitilsynet. Beskrivelse samt resultater af en estimation af en eventuel logaritmisk sammenhæng ses i boks af 37

34 Boks 2. Beskrivelse af en pooled OLS-regression med logaritmeværdier Sekretariatet for Energitilsynet har analyseret sammenhængen mellem omkostningsindeks og kundetæthed udtrykt i logaritmeværdier vha. følgende regressionsmodel: K e (2) O i, t 0 1 i, t i, t O i,t = Selskab i s omkostningsindeks i år t udtrykt i ln β 0 = Konstant, omkostningsindeks ved en kundetæthed på nul udtrykt i ln β 1 = Hældningskoefficient, der angiver den faktor, som et selskabs omkostningsindeks bliver ændret med ved en stigning i kundetætheden udtrykt i ln K i,t = Selskabs i s kundetæthed i år t udtrykt i ln e i,t = Restled indeholdende den variation, som ikke er beskrevet af modellens variable. Sekretariatet for Energitilsynet har estimeret koefficienterne i regressionsligning (2) vha. af pooled OLS-regression. Resultatet af denne analyse er gengivet i tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Parameterestimater Estimat Standardfejl P-værdi β 0-1,4755 0,1152 0,001>P β 1 0,3378 0,0321 0,001>P R 2 0,5280 I tabel 2 er det testet om hældningskoefficienten er nul. Hypotesen afvises, da signifikanssandsynligheden (0,001 pct.) er markant mindre end signifikansniveauet på 5 pct. Kundetætheden K i,t er en stærkt signifikant forklarende variable i regressionsmodellen (1), jf. tabel 2. R 2 giver en indikation af den andel af variationen i omkostningsindeks blandt distributionsselskaberne, som kan forklares vha. af variation i kundetætheden. R 2 indikerer således, at variation i kundetætheden kan forklare ca. 52 pct. af variationen i omkostningsindekset blandt distributionsselskaberne. Standardfejlen kan betragtes som den typiske fejl, der begås i en stikprøve, og den afhænger af standardafvigelsen i populationen og stikprøvens størrelse. Standardfejlen på β 1 er i den log-lineære model udgør 0,0321, hvilket svarer til 10 pct. Jo mindre standardfejl, jo mere præcist parameterestimat. 34 af 37

35 3. Den valgte korrektionsfaktor for kundetæthed Sekretariatet for Energitilsynet finder begge regressioner signifikante og med høj forklaringsgrad. Den lineære sammenhæng har dog en marginalt højere forklaringsgrad end den logaritmiske. Sekretariatet for Energitilsynet finder derfor, at kundetæthedskorrektionen bør indgå lineært i modellen. I modellen anvender Sekretariatet for Energitilsynet den med netvolumen vægtede gennemsnitlige kundetæthed som referenceniveauet for kundetætheden. Distributionsselskaberne bliver dermed benchmarket på dette niveau. Sekretariatet for Energitilsynet har beregnet den gennemsnitlige kundetæthed til 39 pr. km 0,4 kv-net. Sekretariatet for Energitilsynet har for hvert distributionsselskab således beregnet et korrigeret omkostningsindeks vha. følgende formel: Korrigeret omkostningsindeks omkostningsindeks i i (3), 0,0069 kundetæthed 39 hvor 0,0069 er parameterestimatet for kundetætheden, jf. boks 1, og 39 er den netvolumenvægtede gennemsnitlige kundetæthed. Sekretariatet for Energitilsynet har dermed korrigeret for forskelle i distributionsselskabernes kundetæthed og dermed fordyrende rammevilkår. Den anvendte korrektionsmetode medfører, at distributionsselskaber med en kundetæthed over den med netvolumen vægtede gennemsnitlige kundetæthed får et lavere korrigeret omkostningsindeks end deres ikke korrigerede omkostningsindeks. Omvendt medfører korrektionsmetoden, at distributionsselskaber med en lavere kundetæthed end den med netvolumen vægtede gennemsnitlige kundetæthed får et højere korrigeret omkostningsindeks end deres ikke korrigerede omkostningsindeks. i 35 af 37

36 Bilag til sekretariatsafgørelse 18. februar 2015 Detail & Distribution Deres ref. /LIC, LAA, KHRI, IRT Sag: 14/08973 Bilag 5 Beskrivelse af modelfejlen ved den lineære korrektion Sekretariatet har beregnet den gennemsnitlige kundetæthed baseret på data fra regnskabsårene 2011 og 2012 til 39 pr. km. 0,4 kv-net. Modelfejlen ved anvendelse af den lineære korrektion har haft to modsatrettede konsekvenser for selskaberne afhængig af selskabernes faktiske kundetæthed i forhold til den gennemsnitlige kundetæthed på 39: Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsens Vej Valby tlf mail post@energitilsynet.dk web Hvis et selskab har en kundetæthed over gennemsnittet (>39) vil selskabet, hvis det reducerer sit omkostningsgrundlag med det beregnede fulde effektiviseringspotentiale, blive mere effektivt end selskaberne i benchmarkbasis, som deres potentiale i første omgang var beregnet på baggrund af. Hvis et selskab har en kundetæt under gennemsnittet (<39) vil selskabet, hvis det reducerer sit omkostningsgrundlag med det beregnede fulde effektiviseringspotentiale, stadig ikke være ligeså effektiv som selskaberne i benchmarkbasis. Årsagen til disse konsekvenser skyldes, at det enkelte selskabs effektiviseringspotentiale ikke tager korrekt højde for selskabets faktiske kundetæthed i forhold til den gennemsnitlige kundetæthed. Dvs. selskaber med en højere kundetæthed end gennemsnittet har fået pålagt for høje effektiviseringskrav i benchmarkingen for 2013, mens selskaber som har en kundetæthed lavere end gennemsnittet har fået pålagt for lave effektiviseringskrav. Boks 1: Teknisk beskrivelse af modelfejl Lineær kundetæthedskorrektion Årsagen til fejlen skyldes, at beregningen af effektiviseringspotentialet så således ud i benchmarkingafgørelsen for 2013: 100%, (1) hvor selskabernes korrigerede omkostningsindeks (KOI) med lineær korrektion er beregnet ved formlen: 0,0072 æ. æ, (2) 36 af 37