SAMFUNDSØKONOMISK KONSEKVENSVURDERING UDVIDELSE AF NUUK HAVN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMFUNDSØKONOMISK KONSEKVENSVURDERING UDVIDELSE AF NUUK HAVN"

Transkript

1 Til Finansdepartementet Dokumenttype Rapport Dato Maj, 2013 SAMFUNDSØKONOMISK KONSEKVENSVURDERING UDVIDELSE AF NUUK HAVN

2 SAMFUNDSØKONOMISK KONSEKVENSVURDERING UDVIDELSE AF NUUK HAVN Revision 4 Dato Udarbejdet af Rambøll Management Consulting Ref Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F

3 UDVIDELSE AF NUUK HAVN INDHOLD 1. Sammenfatning 1 2. Indledning Yderligere investeringer Resultater Formål med investeringen Opstilling af basisscenarie og alternativer Fragtraterne Velfærdsøkonomisk analyse Budgetøkonomisk analyse Kvalitativ analyse af den bæredygtige udvikling Gældsudviklingsanalyse Risikoanalyse Følsomhedsanalyse Forudsætninger Anlægsoplysninger Forventede gevinster Øvrige forudsætninger 36 BILAG Bilag 1 Velfærdsøkonomisk analyse årlige pengestrømme Bilag 2 Budgetøkonomisk analyse årlige pengestrømme Bilag 3 Følsomhedsanalyse Bilag 4 Litteraturliste

4 1 1. SAMMENFATNING Departementet for Finanser har igangsat nærværende analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en udvidelse af Nuuk havn. Den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering er udarbejdet med udgangspunkt i " Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger". Rapporten skal ses som et supplement til vejledningen og et eksempel på, hvordan vejledningen kan benyttes. For at gennemføre disse analyser er det nødvendigt at lave fremskrivninger som påvirkes af udsving i renteniveau, dollarkurs, værfts- og chartermarkedet m.m. Som beskrevet i " Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger", så er disse analyser ikke eksakt videnskab, men de væsentligste effekter er medtaget og der er gennemført følsomhedsanalyse på de parametre, der vurderes at have stor effekt på resultaterne. Formålet med udvidelsen af Nuuk havn er at reducere behovet for fremtidige fragtratestigninger og tilvejebringe en fremtidssikret infrastruktur, der kan imødekomme fremtidig vækst i hele landet. Udgangspunktet for analysen er kapacitetsproblemer på den nuværende havneterminal, som betyder, at ekspedition af skibe, terminallogistik og opbevaring af containere ikke er effektiv. Endvidere er der pladsmangel på havneområdet, hvorfor forskellige brugere af havnen i dag periodisk lejer ekstra depotplads udenfor havnen. Fragtratestigninger har direkte betydning for de priser, forbrugerne skal betale for varer, og vil have en økonomisk negativ konsekvens for hele samfundet. De kommende år forventes fragtmængderne til og fra Grønland at stige. Det vil medføre øget kapacitetsbehov, hvilket enten kan afhjælpes med ekstra indchartret tonnage eller opførelse af ny havn som muliggør anvendelse af større skibe. Sidstnævnte er den mindst omkostningstunge løsning, og vil derfor påvirke behovet for fragtratestigninger mindst muligt. En udvidelse af Nuuk havn foreslås gennemført på Qeqertat (Admiralitetsøerne) som beskrevet i "Det økonomiske grundlag for Nuuk international Havn A/S". Dette medfører, at der skal foretages investeringer til etableringen af selve havneanlægget, til landbaserede kraner og nye lagerog administrationsbygninger. Udvidelsen foreslås organiseret i et til formålet oprettet aktieselskab, Nuuk Havn A/S, som ejes helt eller delvist af selvstyret. Denne rapport belyser konsekvenserne af forskellige grader af selvstyreejerskab og forskellige finansieringsmodeller. Investeringen finansieres overordnet ved, at brugerne af en ny havn, særligt Royal Arctic Line A/S (RAL) betaler for at bruge de nye anlæg. RAL forventer en effektiviseringsgevinst ved en ny havn, som kanaliseres over i finansiering af anlægget. Denne gevinst er på langt sigt større end de løbende driftsomkostninger ved en ny havn, men på kort sigt er der behov for ekstra finansiering indtil kapitalomkostningerne er reduceret. Derfor vil der på kort sigt være behov for enten øget indtjening i RAL (gennem øgede fragtrater) eller tilskud fra landskassen til at dække kapitalomkostningerne. I nærværende rapport fremlægges investeringens samfundsøkonomiske konsekvenser for Nuuk Havn A/S, RAL, selvstyret, vognmændene, som transporterer gods mellem havnen og Nuuk by, samt Kommuneqarfik Sermersooq. Nuuk Havn A/S har udgifter til finansiering af investering og efterfølgende drift af den nye havn. Nuuk Havn A/S forventes at opkræve leje for at bruge havneareal og for brug af havnen generelt. RAL påvirkes i høj grad også af en potentiel etablering af en ny containerhavn. I nærværende analyser antages det, at RAL investerer i bygninger og kraner i forbindelse med havnen. Den største gevinst for RAL forventes at være i forbindelse med en optimering af sejladsen. Udvidelsen af havnen betyder, at RAL i 2017 kan anvende to større skibe (1000 til 1200 TEU) frem for tre mindre skibe ( TEU). Ved at benytte to skibe i stedet for tre, vil RAL opleve en direkte effekt på driftsudgifterne. Endvidere vil de større skibe betyde, at der i fremtiden ikke er behov for indchartring af ekstra tonnage i højsæsonen til håndtering af den nordgående koncessionerede godsmængde.. Disse besparelser kan reducere, men dog ikke fjerne, behovet for fragtratestigninger fremadrettet. Beslutning om etablering af en ny havn har afgørende betydning for RALs fremadrettede

5 2 flådestrategi, herunder skibsstørrelse og antal af skibe til erstatning for Nuka, Naja og Irena Artica. Beslutningen om hvordan dette skal ske, enten ved indchartring eller nybygning, skal finde sted i løbet af 2014, grundet leveringstid på skibe. Denne beslutning er beskrevet i flere detaljer i afsnit 2.1. Selvstyret påvirkes afhængigt af den valgte ejerskabsmodel for det foreslåede aktieselskab. Det varierer både i forhold til størrelsen af indskud og i forhold til spørgsmålet om skattefinansiering af kapitalomkostninger på kort sigt. Endelig er der også strategiske overvejelser forbundet med oprettelse af et aktieselskab, som ikke er inkluderet i nærværende analyser, men som har betydning for muligheden for at optimere gevinsterne ved etablering af en ny havn. Vognmændene, som står for transporten af gods mellem Nuuk havn og Nuuk by, vil også blive berørt af etableringen af den nye containerterminal. På grund af den mere effektive havnedrift forventes vognmændene at opleve, at deres ekspeditionstid på havnen forkortes. Udvidelsen af Nuuk havn opstilles med udgangspunkt i "minimal"-løsningen. Det betyder, at der som udgangspunkt kun etableres veje og infrastruktur fra placeringen af den nye havn til det eksisterende vejanlæg i området bag Nuuk Imeq. Afhængig af de faktiske ændringer i trafikmønsteret og belastningen fra lastbiler, overvejer Kommuneqarfik Sermersooq at gennemføre en yderligere udbygning af infrastrukturen op til havnearealet. Der gennemføres følsomhedsanalyse på kommunens investeringsbehov. De samfundsmæssige konsekvenser vurderes for fire alternative scenarier for finansiering og organisering af Nuuk Havn A/S i forhold til det beskrevne basisscenarie. De fire scenarier beskrives i Boks 1. Se også kapitel 4 for en uddybende forklaring af de grundlæggende forudsætninger, der ligger bag analyserne.

6 3 Boks 1: Ejerskabsforhold og finansiering af infrastrukturbidrag i de fire alternative scenarier og basisscenariet Basisscenariet: I basisscenariet bliver der ikke investeret i en ny havn. Der antages stigende godsmængder med 1,5 pct. for den nordgående trafik, og 1,0 pct. for hele Grønland om året og havnen ejes som i dag af selvstyret og den daglige drift varetages gennem kontrakter med RAL. De stigende godsmængder betyder øgede omkostninger for RAL, som medfører øgede fragtrater. Se boks 4 for en mere detaljeret beskrivelse. Scenarier 1: I scenarie 1 antages det, at Nuuk Havn A/S er 100 pct. ejet af selvstyret. Udvidelsen af havnen finansieres ved et kapitalindskud på 80 mio. kr. (50 mio. kr. fra reduceret udlån til Nukissiorfiit og 30 mio. kr. fra øvrige drift). Den resterende del af investeringen (390 mio. kr.) finansieres via et serielån i landskassen med en årlig realrente på 3,5 pct. og en løbetid på 25 år. De initiale kapitalomkostninger, som ikke kan dækkes af øgede effektiviseringsgevinster i bl.a. RAL medfører et finansieringsbehov, i denne rapport også kaldet investeringsbidraget. I dette scenarie finansieres dette gennem øgede fragtrater. Scenarie 2: I scenarie 2 er ejerskabsmodellen den samme som i scenarie 1. Infrastrukturbidraget skattefinansieres derimod via landskassen. Scenarie 3: I scenarie 3 antages det, at ejerskabet af Nuuk Havn A/S deles mellem selvstyret (1/3), RAL (1/6), Kommuneqarfik Sermersooq (1/3) og Aalborg Havn A/S (1/6). Selvstyret indskyder et apportindskud bestående af den eksisterende havn. De øvrige tre parter indskyder i alt 80 mio. kr. Den resterende del af investeringen (390 mio. kr.) finansieres på markedsvilkår ved et serielån til 5,5 pct. i realrente over en 20-årig periode. Infrastrukturbidraget finansieres som i scenarie 1 via en stigning i fragtraterne. Scenarie 4: I scenarie 4 er ejerskabsmodellen den samme som i scenarie 3, mens infrastrukturbidraget finansieres via tilskud fra landskassen som i scenarie 2. Overordnet skal investeringen måles på i) de forventede fragtrater i basis og alternativ scenariet, hvor der ikke ydes tilskud fra landskassen og ii) de samfundsøkonomiske konsekvenser af en ny havn i forhold til basisscenariet. Fragtraterne Såfremt en udvidelse af Nuuk havn ikke gennemføres, vil der være behov for fortsat besejling med tre mindre TEU skibe efter Dette vil ikke afhjælpe de kapacitetsproblemer for nordgående gods i peak-perioder, der i stigende grad afhjælpes med indchartret ekstra tonnage på sejladsen. Som resultat af dette oplever RAL allerede i dag øgede udgifter, og med forventning om stigende fragtmængder forventes et stigende pres på fragtraterne. Ved en udvidelse af Nuuk havn vil en stigning i fragtmængderne ikke have samme betydning for fragtraterne, da den udvidede kapacitet og forøgede effektivitet vil kunne håndtere den øgede fragtmængde. Figur 1 sammenligner den forventede udvikling i fragtraterne i basisscenariet og de to alternativ scenarier, hvor den nye havn hhv. finansieres gennem skatter eller med tilskud fra landskassen. Det er således kun finansieringsformen der har betydning for fragtraterne og ikke ejerskabsfor-

7 4 men. Alternativscenariet med skattefinansiering og basisscenariet vil have en helt vandret udvikling fra år 2025, da der er antaget konstante udgifter herefter. Figur 1: Fragtraterne ved 1,5 pct. årlig stigning i nordgående godsmængde Kr. pr. KBM År Basis (1,5 pct. vækst) Alternativ, skattefinansieret infrastrukturbidrag (1,5 pct. vækst) Alternativ, brugerfinansieret infrastrukturbidrag (1,5 pct. vækst) Kilde: RAL Som det fremgår af figuren, vil fragtraterne ved en udvidelse af Nuuk havn være størst frem til Fra 2017 og frem vil fragtraterne ved en udvidelse af Nuuk havn være faldende, mens den uden en udvidelse af Nuuk havn forventes at være stigende. I år 2025 vil raten således være ca. 720 kr. pr. KBM i situationen uden en udvidelse af havnen og ca. 637 kr. pr. KBM i situationen med en udvidelse af havnen og skattefinansieret infrastrukturbidrag, ca. 12 pct. lavere end i basisscenariet. Fragtraten ved brugerfinansieret infrastrukturbidrag i alternativscenariet topper i 2017 og er gradvis faldende herefter, fragtraten er ca. 668 kr. pr. KBM. i år Fragtraten ved brugerfinansieret infrastrukturbidrag er også faldende efter år 2025, da infrastrukturbidraget er fast og godsmængden stigende. Velfærdsøkonomisk analyse Den velfærdsøkonomiske analyse belyser, hvorvidt en udvidelse af Nuuk havn er økonomisk fordelagtig for samfundet som helhed. Tabel 1 viser konsekvenserne opgjort ved forskellige nøgletal, der alle dækker over den samme udvikling. For en nærmere beskrivelse af nøgletallene henvises til boks 2 og Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. I tabellen kan man sammenligne konsekvenserne af de forskellige scenarier. Tabel 1: Velfærdsøkonomisk analyse Nøgletal Scenarie 1 Svenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Nettonutidsværdi (mio. kr.) Intern rente (pct.) 9,5 pct. 9,0 pct. 9,8 pct. 9,4 pct. Tilbagebetalingstid (år) 10 år 10 år 10 år 10 år Benefit/cost ratio 1,9 1,8 1,9 1,9 Den velfærdsøkonomiske analyse viser, at en udvidelse af Nuuk havn samfundsmæssigt er økonomisk fordelagtig i alle fire scenarier. Nettonutidsværdi for en udvidelse af Nuuk havn ligger i intervallet ca mio. kr. i de fire scenarier. Det betyder, at de forventede nettogevinster for samfundet ved at etablere en ny havn er positive og ret store. De øvrige økonomiske nøgletal (intern rente, tilbagediskonteringsrente og benefit/cost ratio) understøtter, at det er samfunds-

8 5 økonomisk fordelagtigt. Resultaterne kan sammenlignes med Transportkommissionens beregninger og ligger på nogenlunde samme niveau. Budgetøkonomisk analyse Den budgetøkonomiske analyse viser konsekvenserne for de enkelte parter ved en udvidelse af Nuuk havn. Tabel 2 viser nettonutidsværdien for den budgetøkonomiske analyse for de enkelte parter i de forskellige scenarier. Tabel 2: Budgetøkonomisk analyse Nettonutidsværdi (mio. kr.) Scenarie 1 Svenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 RAL Vognmænd Kommune Nuuk Havn Selvstyret Forbruger Banksektor Aalborg Havn A/S Note: For øvrige nøgletal såsom benefit-cost ratioen og den interne rente henvises til afsnit 3.5. Den budgetøkonomiske analyse viser, at en udvidelse af Nuuk havn medfører en positiv økonomisk gevinst for tre af parterne i alle scenarier (RAL, vognmændene, forbrugerne). Særligt forbrugerne vil potentielt få store gevinster ud af en ny havn. I de to scenarier, hvor kommunen er medejer af Nuuk Havn A/S, vil kommunen have et underskud på ca. 38 mio. kr., svarende til kapitalindskuddet, mens den i de to andre scenarier ikke vil blive påvirket. For Nuuk Havn A/S er projektets nettonutidsværdi estimeret til at ligge i intervallet ca mio. kr. I de alternativer, hvor der over en længere periode er underskud i Nuuk Havn A/S vil det medføre enten, at lejeindtægterne fra særligt RAL øges, og dermed et afledt pres på øgede fragtrater, eller at der ydes tilskud fra landskassen. Selvstyret vil i to af scenarierne have en omkostning (ca mio. kr.), og en positiv økokomisk gevinst (ca mio. kr.) i de to andre scenarier. Ud fra disse beregninger kan man konkludere, at scenarierne med tilskud fra landskassen ikke er finanspolitisk holdbare. Endelig viser den budgetøkonomiske analyse, at banksektoren vil have en nettonutidsværdi på ca mio. kr., mens Aalborg Havn A/S har en omkostning på ca. 19 mio. kr. i scenarie 3 og 4. Kvalitativ analyse af den bæredygtige udvikling Dette afsnit belyser nogle af de identificerede konsekvenser, som ikke umiddelbart kan omsættes til kroner og øre og derfor ikke indgår i de økonomiske analyser. Som det fremgår af Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger skal konsekvenserne af investeringen belyses i forhold til den regionale udvikling og social og miljømæssig bæredygtighed for at få et samlet billede. En udvidelsen af havnen vil medfører en forbedret infrastruktur i hele landet. Dette skyldes, at transittiden mellem Aalborg og Grønland vil bliver reduceret for alle byer med op til tre dage. Samtidig vil transittiden mellem Grønland og Aalborg for alle byer blive reduceret med op til otte dage. Dog vil Sisimiut opleve en dags forlænget transittid til Aalborg. Samlet set er det vurderingen at en ny havn øger kvaliteten af infrastrukturen nationalt såvel som regionalt og projektet bidrager således til at løfte udviklingen i hele landet.

9 6 Udbygning af havnen i Nuuk giver bedre rammer for bl.a. råstofefterforskning, for eksempel gennem udlejning af områder, hvor efterforskningsselskaberne og selskaber der leverer udstyr til efterforskningsselskaberne kan opbevare udstyr og materialer. På den måde kan investeringen være med til at sikre at disse aktiviteter er rentable for efterforskningsselskaberne at gennemføre og give øget indtjening til Grønland. En udvidelse af Nuuk havn medfører ændret udledning af CO 2, sod (black carbon) samt svovloxider (SOx) og kvælstofoxider (NOx). Analyser viser, at den nye flåde vil udlede ca. 5 % mindre CO 2, ca. 28 pct. mere SOx, mens udledningen af NOx forventes næsten halveret. Det vurderes derfor, at den miljømæssige bæredygtighed, samlet set, forbedres af denne investering. Det skal samtidig understreges, at der er igangsat detaljerede og lovpligtige miljøundersøgelser i form af Vurdering af Virkninger på Miljø i forbindelse med selve anlægsarbejdet. Resultaterne vil blive offentliggjort inden der træffes endelig beslutning om eventuel gennemførelse af projektet. For Nuuk by kan en udbygning af havnen ligeledes bidrage til en bæredygtig udvikling. En ny havn på Qeqertat frigiver arealer, som kan anvendes til eksempelvis ny boligbebyggelse og derigennem skabe byudvikling. Endvidere kan en udvidelse af Nuuk havn give mulighed for at forbedre forholdene på den eksisterende havn, som eksempelvis kan anvendes som fiskerihavn, så trawlere kan losse tæt på eksisterende frysehuse. Sammenblanding af forskellige aktører og aktiviteter på Gl. Atlantkaj har i flere år medført trafikale sikkerhedsmæssige problemer for havnens ansatte, kunder, gæster og turister. Gældsudviklingsanalyse Der er foretaget en analyse af den forventede gældsudvikling som følge af denne investering. Analysen er udarbejdet efter retningslinjerne i Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Udvidelse af Nuuk havn vil betyde en forøgelse af den offentlige gæld, men den øger ikke den samlede offentlige gæld til et markant højere niveau end i dag. Uanset beslutning om etablering af en ny havn eller ej, står RAL overfor en investeringsbeslutning i forhold til evt. køb af nye skibe i 2017, hvor de nuværende skibe skal udskiftes. Køb af nye skibe, i stedet for indchartring, vil medføre et kapitalbehov i RAL på op mio. kr., som hovedsagligt skal finansieres gennem øget låneoptagelse. Optagelse af lån i den størrelsesorden vil have markant betydning for, hvilke andre investeringer, der kan gennemføres af selvstyret, kommunerne eller andre offentligt ejede selskaber. Denne investeringsbeslutning er beskrevet nærmere i afsnit 2.1. Risiko- og følsomhedsanalyse I analysen er der identificeret seks risici, som det er vigtigt at være opmærksom på i forbindelse med analysen. Nedenfor er de seks risici samt deres risikotal listet (risikotal = sandsynlighed x konsekvens) 1 : Kommunen bliver nødt til at etablere infrastruktur op til havnearealerne (12) Ændrede fragtmængdestigninger (12) 1 Sandsynlighed og konsekvens måles på en skala fra 1-4, hvor 1 er lavt og 4 er højt.

10 7 Ændrede investeringsudgifter (8) Ændrede lejeindtægter fra havneareal (8) Ændrede gevinster ved optimeret sejllads (4) Ændrede gevinster ved effektiv havnedrift og sparet ekspeditionstid (2). For hver risici er sandsynligheden (skala 1-4) for at de indtræffer samt den forventede konsekvens, hvis de indtræffer (skala 1-4) vurderet. Som beskrevet i "Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger" gennemføres der følsomhedsanalyse på alle risici med et risikotal på over 2. En nærmere beskrivelse fremgår af rapportens afsnit 3.8. Følsomhedsanalyserne på den velfærdsøkonomiske analyse viser, at de positive samfundsøkonomiske konsekvenser generelt er robuste. Ændringer i fragtmængdestigningen har den største negative indvirkning på det samlede velfærdsøkonomiske resultat. I worst case-eksemplet er den velfærdsøkonomiske gevinst opgjort til ca mio. kr. i de fire scenarier. I den budgetøkonomiske analyse viser følsomhedsanalyserne, at det særligt er selvstyret og Nuuk Havn A/S, der bliver påvirket af ændringer i de centrale input. Derudover påvirkes RAL ved en ændring i gevinsten ved optimeret sejllads og ved en ændring i fragtmængdestigningen. Her får RAL en negativ nettonutidsværdi i worst case-scenariet. Samlet vurdering i forhold til kriterier for offentlige investeringer I henhold til de principper som offentlige investeringer skal vurderes på, jf. Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger kan der opstilles nedenstående tabel: Kriterium Scenarie 1 Svenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Samfundsøkonomisk rentabelt Ja Ja Ja Ja Finanspolitisk holdbarhed Ja Nej Ja Nej Social og miljømæssigt bæredygtig Ja Ja Ja Ja National og regional udvikling Ja Ja Ja Ja Tabellen viser, at investeringen generelt overholder de opstillede kriterier for offentlige investeringer. Dog er scenarierne med skattefinansierede infrastrukturbidrag ikke finanspolitisk holdbare. I scenarie 3 er der en forventning om underskud i driften af Nuuk Havn A/S, som ikke umiddelbart er attraktivt også selvom gevinsterne for selvstyret gør det muligt at finansiere underskuddet for Nuuk Havn A/S og stadig have netto positive gevinster for selvstyret.

11 8 2. INDLEDNING Departementet for Finanserr har igangsat en analyse af de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en udvidelse af Nuuk havn. Denne samfundsøkonomiske konsekvensvurdering er udarbejdet med udgangspunkt i "Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger". Rapporten skal ses som et supplement s til vejledningen og et eksempel på, hvordan vejledningen kan benyttes. Formålet med udvidelsen aff Nuuk havn er at reducere behovet for fremtidige fragtratestigninger og tilvejebringe en fremtidssikret infrastruktur, der kan imødekomme fremtidig vækst i hele lannvestering i det. Udvidelsen af Nuuk havn err dog også forbundet med store udgifter i forbindelse med selve havnearealet samt bygninger og landbaserede kraner. Det er derfor nødvendigt at sam- ikke- menligne alle ulemper med de forventede gevinster både kvantificerbare gevinster og kvantificerbare gevinster. Figuren nedenfor illustrerer tankegangen bag dennee sammenligning af gevinster og ulemper. Figur 2: Tankegangen bag sammenligningen af ulemper og fordele Hovedelementer i analysen er at identificere, kvantificere, værdisætte og diskontere de forvente- de ulemper og fordele ved en udvidelsee af Nuuk havn. Identifikation, kvantificering og værdisæt- standar- ning af fordele og ulemper er gennemført af Departementet forr Finanser ved at anvende der fra "Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger" og ved at ind- hente detaljerede oplysninger fra særligt RAL. Rambølls opgavee har været på baggrund de indmed ud- samlede oplysninger at gennemføre de samfundsøkonomiske konsekvensvk urderinger gangspunkt i Departementet for Finansers vejledning. Det indsamlede data bygger på en række forskellige kilder, derr har udarbejdet analyser vedrø- under samme forudsætninger, hvilket medfører, at de enkelte input kan være påvirkett af forskel- rende en udvidelse af Nuuk havn. Det betyder, at analyserne ikke nødvendigvis er udarbejdet lighederne i forudsætningerne. Det er imidlertid ikke muligt, at vurdere i hvilken grad eller ret- udgør ningen disse forhold påvirker analysenss resultater. I analysen er der, jf. vejledningen, gennemført seks forskellige analyser, som tilsammen vurderingen af de samfundsøkonomiskee konsekvenser ved en udvidelse u af Nuuk havn: Velfærdsøkonomisk analyse Budgetøkonomisk analyse Analyse af den bæredygtige udvikling Analyse af Selvstyrets gældsudvikling Risikoanalyse Følsomhedsanalyse.

12 9 Resultaterne af de enkelte delanalyser vil blive præsenteret separat i afsnit I afsnit 3.3 er der endvidere suppleret med en analyse af den forventede fremtidige udvikling i fragtraterne i situationen uden en udbygning af Nuuk havn og i situationen med en udbygning af Nuuk havn. I forbindelse med samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger er det vigtigt at være opmærksom på, at en lang række parter vil blive berørt af en udvidelse af Nuuk havn. Dette drejer sig blandt andet om selvstyret, Nuuk Havn A/S, RAL og forbrugerne. For en beskrivelse af, hvordan de enkelte parter vil blive påvirket henvises til beskrivelsen af alternativscenarierne i afsnit 3.2. I afrapporteringen bruges der en række økonomiske fagudtryk og termer, som er væsentlige for forståelsen af analysen resultater. Disse fagudtryk og termer er samlet og beskrevet i Boks 2. Boks 2: Ordforklaring Skatteforvridning Hvis en offentlig investering medfører en nettobelastning for de offentlige kasser, skal dette finansieres. Dette kan i sidste ende kun ske ved hjælp af en beskatning af andre aktiviteter i samfundet, hvilket medfører en forvridning af aktiviteten i økonomien. Som eksempel formodes beskatning af arbejdskraft at medføre et lavere arbejdsudbud end i en situation uden arbejdskraftsbeskatning. Denne forvridning kaldes for skatteforvridningstabet ved skattefinansieringen og er fastsat til 15 pct. En offentlig ulempe på fx 100 kr. vil i den velfærdsøkonomiske analyse således værdisættes til 115 kr. Tilbagediskontering/nettonutidsværdi En udvidelse af Nuuk havn vil betyde, at der skal tages stilling til en række fordele og ulemper som strækker sig over en længere periode. For at kunne foretage en konsistent sammenligning af beløb i forskellige tidsperioder, er det nødvendigt, at alle fremtidige fordele og ulemper tilbagediskonteres, så de udtrykkes i samme enhed - kaldet nettonutidsværdien. Fremtidige fordele og ulemper tilbagediskonteres med diskonteringsrenten på 4 pct. pr. år, hvilket vil sige, at værdien af fordelene og ulemperne reduceres med 4 pct. for hvert år, de ligger ude i fremtiden. Diskonteringsrenten afspejler den forrentning, der minimum kan forventes ved offentlige investeringer. Intern rente Den interne rente er et mål, som bruges til at vurdere, hvor rentabel en investering er. Konkret er den interne rente den diskonteringsrente, hvor nettonutidsværdien af projektet går i nul dvs. hvor den tilbagediskonterede værdi af gevinsterne er den samme som den tilbagediskonterede værdi af ulemperne. Størrelsen på den interne rente sammenlignes med diskonteringsrenten, som, jf. ovenfor, er den forretningen, der minimum kan forrentes ved offentlige investeringer. Er den interne rente således højere end diskonteringsrenten, vil projektet økonomisk set være fornuftigt at gennemføre. Benefit/cost ratio Benefit/cost ratioen er en metode til at udtrykke de fordele, projektet generer, givet projektets ulemper. Udvidelsen af Nuuk havn vil medføre en række fordele og ulemper for de enkelte parter og for samfundet som helhed. For at kunne foretage en konsistent sammenligning af fordelene og ulemperne skal begge først tilbagediskonteres, hvorefter man kan vurdere fordelene i relation til ulemperne. Benefit/cost ratioen er andelen af fordele i forhold til ulemperne. En benefit/cost ratio større end 1 er således en indikation på, at projektet er fordelagtigt, og projektet bør gennemføres. Benefit/cost ratioen skal dog aldrig benyttes til at vælge mellem gensidigt udelukkende projekter. Denne rapport indeholder selve afrapporteringen af den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering samt en beskrivelse af de forudsætninger, der danner grundlag for beregningerne. I Bilag 1 og Bilag 2 findes pengestrømmene for de enkelte aktører under de forskellige scenarier samt ta-

13 10 belmaterialet i forbindelse med den gennemførte følsomhedsanalyse. Udover denne rapport findes der en Excel-model, hvori alle beregningerne af de velfærdsøkonomiske og budgetøkonomiske konsekvenser er gennemført. 2.1 Yderligere investeringer For at høste gevinsterne ved etablering af en ny havn er det nødvendigt, at RAL optimerer sin nuværende flådestrategi. Det kræver udskiftning af de nuværende 3 atlantgående skibe med kran om bord til fordel for to store skibe (1000 til 1200 TEU) uden kran om bord. De nye skibe kan anskaffes ved køb (nybyggeri) eller indcharting. Valget mellem køb eller indchartring har betydning for den løbende drift i RAL og potentielt for den samlede gældsudvikling i samfundet. Denne beslutning er ikke inkluderet i nærværende analyser fordi: 1. RAL under alle omstændigheder skal træffe beslutning om, hvordan man bedst muligt udskifter de skibe, der forventes taget ud af brug i Beslutningen ikke er afgørende for rentabiliteten i forhold til beslutningen om at investere i en ny havn. Både køb og indchartring vil give en besparelse. I tilfælde af indchartring af 2 x TEU antages i nærværende analyser en 30 mio. kr. i årlig besparelse. Beslutningen handler i høj grad om hvordan fordelen ved en ny havn udnyttes bedst muligt 3. Det er vanskelligt at vurdere markedet for indchartring hhv. køb af skibe i fremtiden. Det vil være behæftet med betydelig usikkerhed at lave analyser og resultaterne vil ikke egne sig til at træffe beslutninger på baggrund af På baggrund af ovenstående vurderes det, at der kan træffes beslutning om etablering af en ny havn før der træffes beslutning om den fremtidige flådestrategi. På grund af flådestrategiens potentielle investeringsbehov anbefales det, at der gennemføres en samfundsøkonomisk konsekvensvurdering før der træffes en beslutning om køb eller indchartring af de nye skibe efter retningslinjerne i Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Nedenfor er det beskrevet, hvordan de forskellige scenarier med køb eller indchartring forventes at påvirke behovet for fragtratestigninger. Figur 3: Fragtratestigning ved de forskellige scenarier kr. 780 kr. 760 kr. 740 Kr. pr. KBM kr. 720 kr. 700 kr. 680 kr. 660 kr. 640 kr. 620 År A - Ny havn - Charterskibe 1200 TEU C - Ny havn - Nybygninger 1200 TEU B - Ingen havn - Charterskibe 900 TEU D - Ingen havn - Nybygninger 900 TEU Kilde: Royal Arctic Line A/S

14 11 Det fremgår, at fragtraterne, på langt sigt, vil stige mest i de scenarier, hvor der ikke investeres i en ny havn. De umiddelbare resultater viser endvidere, at indchartring generelt er billigere end nybyggeri af skibe. Det er som nævnt ikke sikkert, at billedet også ser sådan ud i 2014 eller 2015, hvor markedet for nybyggeri og indchartring kan have ændret sig. En beslutning om nybyggeri eller indchartring er desuden forbundet med andre spørgsmål, som f.eks. effekten på den lokale beskæftigelse, gældsudvikling og andre afledte effekter.

15 12 3. RESULTATER Dette afsnit indeholder selve afrapporteringen af den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering. Afrapporteringen følger skabelonen beskrevet i "Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger". I de efterfølgende afsnit beskrives først formålet med investeringen samt en beskrivelse af basisscenariet og fire alternative scenarier for den fremtidige havnedrift i Nuuk. Herefter beskrives resultaterne af de forskellige dele af den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering. 3.1 Formål med investeringen I dette afsnit beskrives formålet med udvidelsen af Nuuk havn. I beskrivelsen er der henvist til en rapport for 2007 om Nuuk havn, som indeholder nærmere information om udvidelsen af havnen. Boks 3: Formål med investeringen Nuuk havn oplever allerede i dag kapacitetsproblemer på containerterminalen, som betyder, at havnedriften ikke er effektiv. Endvidere er der pladsmangel på havneområdet, hvorfor forskellige aktører i dag lejer ekstra depotplads andre steder uden for havnen. Dette medfører stigende ineffektivitet og relaterede omkostninger, der fremadrettet vil påvirke fragtrateniveauet negativt. Fragtmængderne til og fra Nuuk havn forventes at stige de kommende år, hvilket medfører, at fragtraterne i fremtiden kan forventes at stige yderligere. Denne fragtprisstigning vil have en direkte betydning for de priser, forbrugerne skal betale for varer i Grønland, og vil således have en økonomisk negativ konsekvens for det grønlandske samfund. Formålet med udvidelsen af Nuuk havn er at reducere behovet for fremtidige fragtratestigninger, og tilvejebringe en fremtidssikret infrastruktur, der kan imødekomme fremtidig vækst (for en nærmere beskrivelse se "Det økonomiske grundlag for Nuuk international Havn A/S", Niras 2007). De forventede gevinster og ulemper beskrives nærmere i opstillingen af basisscenariet og alternativscenarierne i det efterfølgende afsnit. 3.2 Opstilling af basisscenarie og alternativer I dette afsnit opstilles basisscenariet samt fire alternative scenarier for den fremtidige havnedrift i Nuuk. Basisscenariet beskriver den forventede fremtidige situation, hvis der ikke investeres i en udvidelse af havnen i Nuuk. Det er vigtigt at bemærke, at basisscenariet ikke beskriver situationen i dag, men den forventede situation i fremtiden.

16 13 En nærmere beskrivelse af basisscenariet fremgår af Boks 4. Boks 4: Basisscenariet En af grundforudsætningerne i basisscenariet er, at den nordgående fragtmængde i Nuuk havn forventes at stige med 1,5 pct. om året, hvilket er den fragtmængde, der er kapacitetsbestemmende. En fragtstigning på 1,5 pct. i nordgående retningen svarer til en samlet fragtmængde stigning på 1,0 pct. (et af parametrene, der gennemføres følsomhedsanalyse på). Stigningen i fragtmængden har stor betydning for den fremtidige effektivitet på havnen og på sejladsen. På den eksisterende havn i Nuuk gennemføres den normale renovering og vedligeholdes af området, men der gennemføres ikke andre tiltag, der kan påvirke havnedriften. Grundet stigningen i fragtmængden medfører dette, at der i fremtiden ventes et øget brug af eksternt depot uden for havneområdet. Brugen af depot medfører, at havnen vil have øgede udgifter i forbindelse med kørsel af fragt til og fra det eksterne depot. Royal Arctic Line (RAL) må med den nuværende infrastruktur fortsætte sin atlantbesejling med tre TEU-skibe, hvilket medfører et stigende behov for indchartring af ekstra tonnage på grund af øgede fragtmængder. Endelige antages det i basisscenariet, at RAL i 2017 må udskifte nuværende tonnage med tilsvarende tonnage på ca TEU, når eksisterende tonnage udfases pga. alder. På grund af pladsmangel på den nuværende containerterminal er det i dag ikke muligt i højsæsonen at udlosse containerskibene i Nuuk, der må anløbe Sisimiut og Aasiaat, hvilket begrænser skibenes størrelse til ca. 900 TEU og indebærer tre ugers rotation for hvert skib. Den nuværende infrastruktur vil fremadrettet medføre stigende omkostninger til opretholdelse af transportapparatet, hvilket vil påvirke fragraterne negativt. De alternative scenarier beskriver situationer i fremtiden, hvor Nuuk havn udvides. Der opstilles i alt fire alternative scenarier, som adskiller sig i forhold til ejerskabsform af Nuuk Havn A/S samt finansiering af infrastrukturbidraget 2. De forventede gevinster og ulemper ved udvidelse af havnen er imidlertid ens i alle fire alternative scenarier. I Boks 5 beskrives de elementer, der er ens på tværs af de fire alternative scenarier. En nærmere beskrivelse af forudsætningerne og størrelserne på disse findes i afsnit 4. 2 For beskrivelse af infrastrukturbidraget henvises til Nuuk Havn A/S Forretningsplan, Deloitte 2012

17 14 Boks 5: De fire alternativer I de alternative scenarier gennemføres der en udvidelse af containerterminalen på Nuuk havn (for nærmere beskrivelse se "Det økonomiske grundlag for Nuuk international Havn A/S", Niras 2007). Dette medfører, at der skal foretages investeringer til etableringen af selve containerterminalen, til landbaserede kraner, nye bygninger etc. I det efterfølgende beskrives situationen i alternativ scenarierne for hver af de fem aktører, som udvidelsen af havnen forventes at påvirke (Nuuk Havn A/S, RAL, selvstyret, vognmændene i Nuuk og Kommuneqarfik Sermersooq) Nuuk Havn A/S Nuuk Havn A/S foretager en investering i udvidelsen af selve containerterminalen. Nuuk Havn A/S forventes efter udvidelsen at kunne øge deres lejeindtægter fra udenlandske virksomheder, specielt i forbindelse med efterforskningsaktiviteter samt udlejning af den nye containerterminal til RAL, jf. "Nuuk Havn A/S Forretningsplan, Deloitte 2012 ". Forskellige former for finansiering af infrastrukturbidraget behandles i beskrivelsen af forskellen mellem de fire alternative scenarier. RAL RAL er den aktør, der i størst grad forventes at blive påvirket ved udvidelsen af havnen. RAL vil, mod betaling af arealleje til Nuuk Havn A/S, få mulighed for at drive containerterminal på det nye til formålet indrettede havneanlæg på m2 samt tilhørende arealer til opførelse af bygninger. Samtidig vil udvidelsen også medføre, at RAL ikke fremadrettet skal leje eksterne depoter, hvorfor der forventes en besparelse i forbindelse med transport mellem et eksternt depot og havnen. Den største gevinst for RAL forventes dog at være i forbindelse med en optimering af sejladsen. Udvidelsen af havnen betyder, at RAL i 2017 kan investere i to 1000 til 1200 TEU-skibe frem for tre TEU-skibe som i basisscenariet. Ved at kunne gå fra tre til to skibe vil RAL opleve en direkte effekt på driftsomkostningerne. Endvidere vil de større skibe betyde, at der i fremtiden ikke er behov for indchartring af ekstra tonnage. En overgang fra tre til to skibe i ugentlig frekvens mellem Aalborg og Nuuk er mulig med en ny containerterminal i Nuuk. Udvidelsen af havnen vil betyde, at atlantskibene kan ekspederes hurtigere og mere effektivt end i dag som følge af forbedret terminallogistik og brug af landbaserede kraner til skibsekspedition. Dette vil give mulighed for effektiviseringsgevinster fra terminaldrift og reduktion af antal skibe. Atlantskibet kan dermed vendes i Nuuk og skal ikke også anløbe Sisimiut og Aasiaat, der vil blive besejlet med feederskibe. Disse besparelser kan reducere, men dog ikke fjerne, behovet for fragtratestigninger fremadrettet (se afsnit 3.3 om den forventede fremtidige fragtratestigning). Selvstyret Selvstyret påvirkes afhængigt af den valgte ejerskabsmodel for det foreslåede aktieselskab. Det varierer både i forhold til størrelsen af indskud og i forhold til spørgsmålet om skattefinansiering af kapitalomkostninger på kort sigt. Endelig er der også strategiske overvejelser forbundet med oprettelse af et aktieselskab, som ikke er inkluderet i nærværende analyser, men som har betydning for muligheden for at optimere gevinsterne ved etablering af en ny havn. Vognmænd Vognmændene, som står for transporten af gods mellem Nuuk havn og Nuuk by, vil også blive berørt af etableringen af den nye containerterminal. På grund af den mere effektive havnedrift forventes vognmændene at opleve, at deres ekspeditionstid på havnen forkortes. Vognmændene kan derfor transportere varerne hurtigt fra havnen til Nuuk by, hvilket skaber en direkte økonomisk værdi for vognmændene. Kommuneqarfik Sermersooq De alternative scenarier opstilles med udgangspunkt i "minimal" løsningen. Det betyder, at der som udgangspunkt ikke skal laves yderligere infrastruktur op til havnearealet. Da Finansdepartementet er opmærksomme på, at Kommuneqarfik Sermersooq overvejer at gennemføre en renovering og udbygningen af infrastrukturen op til havnearealet, gennemføres der en følsomhedsanalyse på dette parameter (se afsnit 3.9).

18 15 Med baggrund i ovenstående hovedbeskrivelse af alternativscenariet udarbejdes de økonomiske analyser for fire scenarier. De fire scenarier adskiller sig i forhold til ejerskabsmodel af Nuuk havn og finansiering af infrastrukturbidraget. Forskellen på ejerskabsforhold og finansiering af infrastrukturbidraget fremgår af Tabel 3. Tabel 3: De fire alternative scenarier Ejerskabsforhold/finansiering af infrastrukturbidrag Forbrugerne Skattefinansieret 100 pct. selvstyrejet Nuuk Havn A/S Scenarie 1 Scenarie 2 Delt ejerskab af Nuuk Havn A/S Scenarie 3 Scenarie 4 En nærmere beskrivelse af forskellen mellem de fire alternative scenarier i forhold til ejerskabsforhold og finansiering af infrastrukturbidraget fremgår af Boks 6. Boks 6: Ejerskabsforhold og finansiering af infrastruktur bidrag i de fire alternative scenarier Scenarier 1: I scenarie 1 antages det, at Nuuk Havn A/S er 100 pct. ejet af selvstyret. Udvidelsen af havnen finansieres ved et kapitalindskud på 80 mio. kr. (50 mio. kr. fra reduceret udlån til Nukissiorfiit og 30 mio. kr. fra øvrige drift). Den resterende del af investeringen (390 mio. kr.) finansieres via et serielån i landskassen med en årlig realrente på 3,5 pct. og en løbetid på 25 år. Infrastrukturbidraget finansieres i dette scenarie ved en stigning i fragtraterne, som betales af de grønlandske forbrugere. Scenarie 2: I scenarie 2 er ejerskabsmodellen den samme som i scenarie 1. Infrastrukturbidraget skattefinansieres derimod via landskassen. Scenarie 3: I scenarie 3 antages der, at ejerskabet af Nuuk Havn A/S deles mellem Selvstyret (1/3), RAL (1/6), Kommuneqarfik Sermersooq (1/3) og en 4. part (1/6). Selvstyret indskyder et apportindskud bestående af den eksisterende havn. De øvrige tre parter indskyder i alt 80 mio. kr. Den resterende del af investeringen (390 mio. kr.) finansieres på markedsvilkår ved et serielån til 5,5 pct. i realrente over en 20-årig periode. Infrastrukturbidraget finansieres som i scenarie 1 via en stigning i fragtraterne. Scenarie 4: I scenarie 4 er ejerskabsmodellen den samme som i scenarie 3, mens infrastrukturbidraget skattefinansieres som i scenarie Fragtraterne Såfremt en udvidelse af Nuuk havn ikke gennemføres vil der være behov for fortsat besejling med tre TEU-skibe. Dette vil skabe kapacitetsproblemer for nordgående gods i peakperioder, der i stigende grad skal afhjælpes med indchartret ekstra tonnage på Nordatlanten. Som resultat af dette vil RAL opleve øgede udgifter, hvorfor fragtraterne vil stige. Fragtraterne i basisscenariet vil derfor blive større ved en øget fragtmængde. Ved en udvidelse af Nuuk havn vil en stigning i fragtmængderne ikke have samme betydning for fragtraterne, da den udvidede kapacitet og forøgede effektivitet vil kunne håndterer den øgede fragtmængde. En udvidelse af Nuuk havn vil således medføre en gevinst for forbrugerne, som kan opgøres som forskellen mellem fragtrateprisen i basis og alternativ scenariet ved en given fragtratestigning.

19 16 Grønland importerer mere gods via skib, end der eksporteres. Dette medfører, at det er den nordgående godsmængde, der er kapacitetsdannede og dermed har betydning for RAL's samlede udgifter. Det er således stigningen i den nordgående godsmængde, der har betydningen for den fremtidige fragtrate i såvel basisscenariet som i scenariet med en udvidelse af Nuuk havn. En fragtmængdestigning på 0,5 pct. for nordgående gods medfører, at den samlede fragtmængde i Grønland stiger med 0,33 pct., en stigning på 1,5 pct. for nordgående gods medfører en stigningen i den samlede godsmængde på 1 pct., mens en stigning på 2,5 pct. i nordgående gods medfører en samlede stigning på 1,67 pct. i den samlede godsmængde. For at gennemføre beregninger af fragtraternes forventede udvikling er det endvidere antaget, at de årlige resultater i RAL er positive, og at der også på længere sigt betales udbytte på samme niveau som nu. Nedenstående figurer viser udviklingen i fragtraterne pr. KBM ved tre forskellige vækstrater i den nordlige godsmængde (0,5 pct., 1,5 pct. og 2,5 pct.). Figur 1, 2 og 3 illustrerer således den forventede gennemsnitslige fragtrate for den samlede fragt i Grønland i basisscenariet og i de to alternativ scenarier med hhv. bruger- og skattefinansieret infrastrukturbidrag, ved en stigning i den nordgående fragtmængde på hhv. 0,5 pct., 1,5 pct. og 2,5 pct. Det er i nedenstående antaget, at den forventede besparelse i RAL's udgifter i alternativscenariet vil betyde en reduktion i såvel de nordgående som de sydgående fragtrater. Figur 4: Fragtrater ved 0,5 pct. vækst Figur 5: Fragtrater ved 1,5 pct. vækst Kr. pr. KBM Kr. pr. KBM År Basis (0,5 pct. vækst) Alternativ, skattefinansieret infrastrukturbidrag (0,5 pct. vækst) Alternativ, brugerfinansieret infrastrukturbidrag (0,5 pct. vækst) År Basis (1,5 pct. vækst) Alternativ, skattefinansieret infrastrukturbidrag (1,5 pct. vækst) Alternativ, brugerfinansieret infrastrukturbidrag (1,5 pct. vækst) Kilde: RAL Kilde: RAL Figur 6: Fragtrater ved 2,5 pct. vækst Kr. pr. KBM År Basis (2,5 pct. vækst) Alternativ, skattefinansieret infrastrukturbidrag (2,5 pct. vækst) Alternativ, brugerfinansieret infrastrukturbidrag (2,5 pct. vækst) Kilde: RAL For alle vækstscenarierne gælder det, at fragtraten i alternativscenarierne er stigende i de første par år og endda er højere end fragtraterne i basisscenariet for Alle figurerne viser derudover, at fragtraterne er faldende i de seks alternativscenarier for både bruger- og skattefinansieret infrastrukturbidrag efter 2017, mens de fortsætter med at stige i basisscenarierne. Dette skyldes, at udvidelsen af kapaciteten vil kunne håndtere alle tre vækstscenarier, uden at det for-

20 17 anlediger depot, charter, kørsel, m.m. Fragtraten i både basis og alternativscenariet for skattefinansieret infrastrukturbidrag for alle tre vækstrater er konstant fra 2025 og frem, da der er antaget faste udgifter herefter. Fragtraten i alternativscenariet for brugerfinansieret infrastrukturbidrag for alle tre vækstrater er stadig faldende fra 2025 og frem, da der er antaget en fast årlig udgift til infrastrukturbidraget og godsmængden er stigende. Figur 4 viser, at gevinsten fra 2025 og frem er ca. 45 kr. pr. KBM ved en stigning på 0,5 pct. i mængden af nordgående gods ved skattefinansieret infrastrukturbidrag. Ligeledes viser Figur 5, at gevinsten ved skattefinansieret infrastrukturbidrag fra 2025 og frem er ca. 83 kr. pr. KBM ved en stigning på 1,5 pct. i mængden af nordgående gods. Figur 6 viser, at den største gevinst for forbrugeren er ca. 115 kr. pr. KBM ved en stigning på 2,5 pct. i den nordgående godsmængde og skattefinansieret infrastrukturbidrag. Selv i situationen med en begrænset stigning på 0,5 pct. i nordgående gods og brugerfinansieret infrastrukturbidrag vil der være en gevinst for forbrugeren på ca. 14 kr. pr. KBM i 2025, hvilket svarer 2 pct. af fragtraten i basisscenariet. Uanset fragtratestigningen er der således tale om solide gevinster til forbruger, især set i lyset af at fragtmængden for Grønland i 2012 var på KBM. 3.4 Velfærdsøkonomisk analyse I dette afsnit præsenteres resultaterne af den velfærdsøkonomiske analyse for hvert af de fire alternativer. I analyserne er hver af de fire alternativer sammenlignet med basisscenariet, og de velfærdsøkonomiske gevinster og ulemper er identificeret og kvantificeret. I den velfærdsøkonomiske analyse er der endvidere indregnet en skatteforvridningsfaktor på 15 pct. Dette betyder, at samtlige offentlige gevinster og ulemper er tillagt en ekstra værdi på 15 pct. Endelige er der i estimationen af de økonomiske nøgletal benytte en tilbagediskonteringsfaktor på 4 pct. i forbindelse med tilbagediskonteringen af fremtidige gevinster og ulemper 3. De årlige pengestrømme i den velfærdsøkonomiske analyse fremgår af Bilag 1, mens hovedresultaterne opsummeres i afsnittene nedenfor. Scenarie 1 - Nuuk Havn A/S er selvstyreejet og infrastrukturbidraget er brugerfinansieret Nedenstående tabel opsummerer resultaterne af den velfærdsøkonomiske analyse under alternativscenarie 1, hvor Nuuk Havn A/S er 100 pct. selvstyreejet og finansieringen af infrastrukturbidraget sker gennem en stigning i fragtraterne. Tabel 4: Velfærdsøkonomiske resultater ved selvstyreejerskab og brugerfinansieret infrastrukturbidrag Nøgletal Værdi Nettonutidsværdi (mio. kr.) 592 Intern rente (pct.) 9,5 pct. Tilbagebetalingstid (år) 10 år Benefit/cost ratio 1,9 Anlægsudgifter (mio. kr.) -687 Værdisætning af ikke-budgetmæssige konsekvenser (mio. kr.) -18 Nedenfor er de velfærdsøkonomiske nøgletal fra Tabel 4 kommenteret i punktform med en uddybning af de relevante forhold for analysen. Projektets nettonutidsværdi er opgjort til ca. 592 mio. kr., hvorfor projektet økonomisk set er rentabelt at gennemføre for samfundet som helhed. 3 Se Boks 2 for en nærmere forklaring

21 18 Projektets positive nettonutidsværdi skyldes primært, at RAL vil opleve en række gevinster i forbindelse med optimeret sejllads og effektiv havnedrift, som vil reducere men ikke fjerne behovet for fremtidige fragtratestigninger for den grønlandske forbruger. Den interne rente er ca. 9,5 pct., hvilket er betydeligt mere end diskonteringsfaktoren på 4 pct., som er samfundets forventede forretning ved investeringer. Tilbagebetalingstiden opgjort i hele år for projektet er 10 år. Benefit/cost ratioen er ca. 1,9, hvilket betyder, at projektets fordele er næsten dobbelt så store som ulemperne. De samlede anlægsudgifter er 687 mio. kr., hvoraf de 217 mio. kr. er investeret af RAL, mens de restende 470 mio. kr. skal investeres af Nuuk havn. Værdisætning af ikke-budgetmæssige konsekvenser er opgjort til ca. -18 mio. kr., som dækker over skatteforvridningen i forbindelse med de offentlige fordele og ulemper. Det er skatteforvridningen i forbindelse med den initiale investering, der trækker værdien i negativ retning. Scenarie 2 Nuuk Havn A/S er selvstyreejet og infrastrukturbidraget er skattefinansieret Nedenstående tabel opsummere resultaterne af den velfærdsøkonomiske analyse under alternativscenarie 2, hvor Nuuk Havn A/S er 100 pct. selvstyreejet og infrastrukturbidraget er skattefinansieret. Tabel 5: Velfærdsøkonomiske resultater ved selvstyreejerskab og skattefinansieret infrastrukturbidrag Nøgletal Værdi Nettonutidsværdi (mio. kr.) 539 Intern rente (pct.) 9,0 pct. Tilbagebetalingstid (år) 10 år Benefit/cost ratio 1,8 Anlægsudgifter (mio. kr.) -687 Værdisætning af ikke-budgetmæssige konsekvenser (mio. kr.) -71 Nedenfor er de velfærdsøkonomiske nøgletal fra ovenstående tabel kommenteret i punktform med en uddybning af de relevante forhold for resultaterne. Projektets nettonutidsværdi er opgjort til ca. 539 mio. kr., og projektet er således økonomisk rentabel at gennemføre for samfundet som helhed. Projektets nettonutidsværdi er ca. 53 mio. kr. mindre end i scenarie 1, hvilket skyldes den øgede udgift ved et skattefinansieret infrastrukturbidrag (skatteforvridningen). Den interne rente er ca. 9,0 pct. og dermed væsentlig større end det forventede afkast ved offentlige investeringer. Tilbagebetalingstiden opgjort i hele år for projektet er 10 år. Benefit/cost ratioen er estimeret til 1,8. Værdisætning af ikke-budgetmæssige konsekvenser er opgjort til - 71 mio. kr. Værdisætningen af ikke-budgetmæssige konsekvenser er væsentligt mere negativ end i scenarie 1, hvilket skyldes skatteforvridningen i forbindelse med det skattefinansierede infrastrukturbidrag. Scenarie 3 Nuuk Havn A/S er delvis selvstyreejet og infrastrukturbidraget er brugerfinansieret Nedenstående tabel opsummerer resultaterne af den velfærdsøkonomiske analyse under alternativscenarie 3, hvor der er delt ejerskab af Nuuk Havn A/S og finansieringen af infrastrukturbidraget stammer fra fragtratestigninger.

Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Rambøll Management Consulting.

Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Rambøll Management Consulting. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender januar 2014 Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for

Læs mere

2. Er det korrekt, at Transportkommissionen forudsatte gennemsnitlige årlige vækstrater i fragtmængderne til ny Nuuk Havn på 2,6%?

2. Er det korrekt, at Transportkommissionen forudsatte gennemsnitlige årlige vækstrater i fragtmængderne til ny Nuuk Havn på 2,6%? Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut IHer Svar på 37-spørgsmål

Læs mere

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN

OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Til Digitaliseringsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato Januar 2013 OPDATERING AF BUSINESS CASE FOR ABT-PROJEKT OM FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN FORFLYTNING I ÆLDREPLEJEN Ref. 1270000438 Rambøll Hannemanns

Læs mere

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi

Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Byggeøkonomuddannelsen Afrunding successiv kalkulation og Værktøjer til Totaløkonomi Ken L. Bechmann 25. november 2013 1 Totaløkonomi hvorfor: Analysere hvad der samlet bedst betaler sig Foretage økonomiske

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål

Egedal Kommune. Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus. 1. Baggrund og formål Egedal Kommune Følsomhedsberegninger vedrørende finansiering af nyt rådhus 1. Baggrund og formål Nærværende notat gengiver resultaterne af de følsomhedsberegninger, der er gennemført som led i beskrivelsen

Læs mere

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre

Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Resume af business case for robotstøvsugere på plejecentre Oktober 2011 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget

A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget A. Økonomisk vurdering af solfangeranlægget I dette afsnit undersøges det hvilken økonomisk gevinst, der på længere sigt kan opnås ved at investere i det dimensionerede solfangeranlæg. Dette indebærer

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic)

Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Titel: Valg af Basishavn i Danmark - En undersøgelse af 6 havne for RA (Royal Arctic) Indlægsholdere: cand. polit. Henning L. Kristensen, Carl Bro as cand. tech. soc., ph. d. Kristen D. Nedergaard, Institut

Læs mere

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder

Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Quickguide til vurdering af omkostninger ved sociale indsatser og metoder Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR)

Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) N O T AT 14. december 2012 J.nr. Ref. AEW Klimaplan Lagring af CO2 fra kraftværker i oliefelter til forøgelse af olieproduktion (CCS/EOR) 1. Beskrivelse af CCS/EOR CCS står for Cabon Capture Storage, altså

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE

VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING

Læs mere

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist.

SOF og BUF ønsker begge at fraflytte lejemålet, der ikke kan opsiges delvist. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Københavns Ejendomme NOTAT 07-08-2014 Opsigelse af lejemål på Tycho Brahes Allé - bilag til august-indstillingen Formål Casen understøtter udfasning af

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Investeringer ERHVERVSAKADEMI

Investeringer ERHVERVSAKADEMI ERHVERVSAKADEMI Investeringer En virksomheds daglige regnskabsføring består af en lang række kedsommelige ekspeditioner af små og store fakturaer. Enhver cykelsmed med nogle få timers kursus i bogføring

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: 21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg

o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg PRESSEMØDE 21. april 2015 Boliger o Basis for fremtidens boligpolitik o De 19 principper Fremtidens infrastruktur o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids-

Læs mere

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus

Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Egedal Kommune Etablering af nyt rådhus Påvirkning af kommunalt serviceniveau Sammenfatning PwC har som led i vurderingen af projektøkonomien ved etableringen af et nyt rådhus udarbejdet to tidligere notater;

Læs mere

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning

Turisme. Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013. Sammenfatning Turisme Turisme i perioden 1. okt. 2008-30. sep. 2013 Sammenfatning Færre flypassagerer Flere overnattende gæster Flere overnatninger Figur 1. Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober

Læs mere

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN

Fra Allan Larsen, Anders Vedsted Nørrelund og Allan Larsen 15. maj 2012 AVN NOTAT Til Projektleder Tanja Ballhorn Provstgaard Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Trafik Islands Brygge 37 23 København S Vedr. Effekter af Citylogistikservice i København Fra

Læs mere

Notat vedrørende ISUA mineprojektet 1. Beskrivelse af væsentlige økonomiske aspekter af projektet Vi har som aftalt foretaget økonomiske konsekvensberegninger med udgangspunkt London Minings forudsætninger

Læs mere

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting

Notat. Uddybning af effekter i business case for befordring i Aarhus Kommune. Deloitte Consulting Consulting Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Notat Uddybning

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Opdateret version af TERESA

Opdateret version af TERESA Samfundsøkonomi på transportområdet Opdateret version af TERESA Lavet af DTU Transport og Incentive Partners Thomas Odgaard, Incentive Partners Hvad handler det hele om? Nu har vi et opdateret værktøj,

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi

faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune faktaark om kapacitet og samfundsøkonomi Jernbanekapaciteten

Læs mere

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV

Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV Aalborg Kommune Nye Vejanlæg i Aalborg Syd - VVM/MV - Samfundsøkonomisk analyse Teknisk notat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk 1 Metode Vurderingen

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 2014 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Region Hovedstaden Kvartalsrapport januar 214 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Region Hovedstaden har en passende fordeling mellem

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014

Kommentarer til evaluering af vandsektorloven Copenhagen Economics 8 april 2014 Kommentarer til evaluering af Copenhagen Economics 8 april 2014 Copenhagen Economics er af Foreningen af Vandværker i Danmark (FVD) blevet bedt om at gennemgå evalueringen af (herefter evalueringen ) som

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. l Delortte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Hawindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger

Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Præsenteret af: Mads Paabøl Jensen, seniorøkonom [mpn@cowi.dk] Jesper Nordskilde, projektleder [jno@cowi.dk] Indhold Introduktion

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled

Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Skanderborg Kommune Etablering af nyt kommunalt administrationscenter på Skanderborg Fælled Efter aftale med Skanderborg Kommune har vi foretaget en totaløkonomisk beregning i forbindelse med etablering

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet

Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen. Forsyningssekretariatet Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Forsyningssekretariatet Marts 2015 Vejledning om opfølgning på indtægtsrammen Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE

ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE SEGES, den 1. oktober 2015 Mai-Britt Soo Mortensen Økonomi og Virksomhedsledelse ØKONOMISTYRING SOM BESLUTNINGSUNDERSTØTTENDE VÆRKTØJ VELKOMST, PROGRAM OG PRÆSENTATION AF DELTAGERE VELKOMST Hovedformål

Læs mere

Anvendelse af samfundsøkonomiske. - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser

Anvendelse af samfundsøkonomiske. - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser - Den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser Anvendelse af samfundsøkonomiske analyser - den samfundsøkonomiske analyse som værktøj i beslutningsprocesser

Læs mere

Analyse 6. februar 2012

Analyse 6. februar 2012 6. februar 2012 De konkrete målsætninger for skattereformen kræver reelt en markant nedsættelse af topskatten I Kraka sidder vi og tænker lidt over skattereformen. Den første udfordring man støder på er

Læs mere

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler

Bilag 6 Baggrund fordele rationaler Bilag 6 Baggrund fordele rationaler 1.1. Hvorfor en sammenlægning 1.2. Hvad gør vi Beslutningen om indgåelsen af nærværende sammenlægning af nomi, NVR og 4-S i DNS I/S (arbejdstitel for Det Nye Selskab)

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

304 12 Sisimiut havn. Figur 12.1.1 Indhandling af fisk og skaldyr i forskellige havne, 2004-2008.

304 12 Sisimiut havn. Figur 12.1.1 Indhandling af fisk og skaldyr i forskellige havne, 2004-2008. 304 12 Sisimiut havn 12 Sisimiut havn Havnen i Sisimiut består af en række kajanlæg, som tjener forskellige formål, herunder bl.a. en fiskerikaj (60 m), en atlantkaj (60 m), en lossekaj (50 m), en forsyningskaj

Læs mere

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan)

Bilag 2: Investeringsplan. Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Bilag 2: Investeringsplan Flere borgere i egen bolig - Investering i botilbudsindsatserne for borgere med sindslidelse (5-årsplan) Investeringsplan flere borgere i egen bolig Behovsanalysen af botilbudsområdet

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6)

Spildevandscenter Avedøre I/S Bilag til bestyrelsesmøde 16. november 2012 (pkt.6) Budget 2013-1 Side 1 af 5 1. INDLEDNING J.nr. ØK-0130-0019 2. november 2012 SH/JMP Det er tidligere besluttet at udsætte godkendelse af budget 2013-1 til november måned, da det var forventningen, at Forsyningssekretariatet

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige

Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune. Bilag 9. De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige Indstilling om forventet regnskab for Aarhus Kommune Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser Bilag 9 De Bynære Havnearealer Samlet økonomi og bevillingsmæssige konsekvenser

Læs mere

Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard,

Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard, Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse

Læs mere

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist.

På figur 2 og figur 3 er de anvendte linjeføringer for de to alternative vejføringer vist. NOTAT Projekt Omfartsvej omkring Løjt Kirkeby Kunde Aabenraa Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-01-20 Til Fra Anne Bjorholm Stig Grønning Søbjærg 1. Indledning Dette notat omhandler en screening af de samfundsøkonomiske

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE

VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Til Socialstyrelsen Dokumenttype Rapportudkast Dato December 2012 VISITATION OG IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE IMPLEMENTERING AF HJÆLPEMIDLER RESUME AF BUSINES CASE Rambøll Hannemanns

Læs mere

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved)

Horsens Kraftvarmeanlæg Måbjerg Kraftvarmeanlæg Affaldplus (Slagelse og Næstved) Affaldsforbrænding Stranded cost 1. Indledning Miljøstyrelsen overvejer i øjeblikket forskellige modeller for modernisering af forbrændingssektoren. Som led i den proces herunder Kammeradvokatens undersøgelse

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen København d. 14. maj 2014 Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen Regeringen og Københavns Kommune er enige om at anlægge og finansiere en metro til Ny Ellebjerg

Læs mere

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector

Faxe Kommune Kvartalsrapport april 2012 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Faxe Kommune Kvartalsrapport april 212 Nordea Markets, Derivatives Marketing Corporate & Public Sector Sammenfatning (se side 3 for en uddybning) Faxe Kommune har en passende høj andel af fast finansiering

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler.

Samfundsøkonomisk evaluering af kampagnen Alle Børn Cykler. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013

PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 PRÆSENTATION AF DANSK MUSIK STATISTIK 2013 OM DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 DANSK MUSIKSTATISTIK 2013 er en klassisk branchestatistik, som opgør musikbranchens samlede økonomiske værdi for 2013. Musik er overalt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Evalueringsnotat finansiel styring 2013

Evalueringsnotat finansiel styring 2013 Dato 30. april 2014 Dok.nr. 58.643/14 Sagsnr. 13/6645 Ref. jobr Evalueringsnotat finansiel styring 2013 I henhold til rammerne i Finansieringspolitikken for Varde Kommune er der udarbejdet denne rapport

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Til ejerne af Udviklingsselskabet By & Havn I/S, (Transportministeriet og Københavns Kommune)

Til ejerne af Udviklingsselskabet By & Havn I/S, (Transportministeriet og Københavns Kommune) Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 780 Offentligt Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Effekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel

Effekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Effekter af køretids-forbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Effekter af køretidsforbedringer ved kørsel med elektrisk togmateriel Projektets formål: At analysere sandsynlige/mulige effekter

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Øvelse 17 - Åbne økonomier

Øvelse 17 - Åbne økonomier Øvelse 17 - Åbne økonomier Tobias Markeprand 20. januar 2009 Opgave 21.2 Betragt et land, der opererer under faste valutakurser, med den samlede efterspørgsel og udbud givet ved ligninger (21.1) og (21.2)

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut

Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nordsøindtægter større end ventet - olieeventyr er langt fra slut Nyt olieprisskøn fra Det Internationale Energi Agentur er en massiv opjustering i forhold til Finansministeriets hidtil anvendte antagelse.

Læs mere