Akademikernes kommentarer til Kvalitetsudvalgets anden delrapport
|
|
- Jonathan Johannsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Akademikernes kommentarer til Kvalitetsudvalgets anden delrapport Den 27. januar 2015 bba Kvalitetsudvalget kommer i sin anden delrapport med otte anbefalinger til, hvorledes de videregående uddannelsers kvalitet og relevans kan styrkes. Hovedbudskabet fra udvalget er, at der ligger et betydeligt forbedringspotentiale i at øge studieintensiteten samt via tættere samspil med praksis at fremme uddannelsernes relevans i forhold til erhvervsog beskæftigelsesmulighederne. Ligeledes er det en bærende pointe fra Kvalitetsudvalget, at forbedringspotentialet kun kan realiseres ved en sammenhængende indsats på både det centrale og decentrale niveau. Det vil sige regering, Folketing, institutionsledelser, undervisere og studerende. Akademikerne er grundlæggende positiv overfor Kvalitetsudvalgets anden delrapport og hilser det velkomment, at der på et analytisk velfunderet grundlag er skabt et momentum for at dagsordenssætte kvalitet og relevans i universitetsuddannelserne. Akademikerne har længe og vedholdene arbejdet for at få sat universitetsuddannelsernes kvalitet på den politiske dagsorden. Udvalget adresserer nogle væsentlige udfordringer rettet mod såvel centralt som decentralt niveau og som Akademikerne vil arbejde for bliver genstand for grundig diskussion og saglig behandling. Anbefaling 1: Ansvaret for uddannelsernes kvalitet og relevans skal være klart placeret på institutionerne Det skal skrives ind i universitetsloven, at bestyrelsen har ansvaret for sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Der skal udvikles et centralt ledelsesinformationssystem, der muliggør, at bestyrelsen kan sammenligne på tværs af uddannelser og institutioner. Udvalget peger som et problemfelt på, at universitetsledelsernes strategiske fokus på uddannelseskvalitet ikke bliver omsat i reel prioritering og anerkendelse af god undervisning, fx i forhold til løn og forfremmelser. En forklaring herpå er, ifølge Kvalitetsudvalget, at studielederen, der har det faglige ansvar for uddannelsen, ikke har de ledelsesmæssige beføjelser til at prioritere og belønne god undervisning. Udvalget finder, at ansvaret for en uddannelses kvalitet og relevans skal placeres entydigt på alle organisationsniveauer på universiteterne og at ansvar og beføjelser skal følges ad. I anbefalingen indgår endvidere, at studienævnet skal
2 have en ændret rolle som rådgiver for studieledernes beslutninger og skal som følge heraf inddrages i beslutningsprocessen. Side 2 af 8 Akademikerne er enig i behovet for et styrket ledelsesmæssigt fokus på universiteternes uddannelsesopgave, herunder at undervisningskompetencer og -resultater bliver ligestillet med forskningskompetencer og - resultater. Akademikerne er enig i, at der er behov for en styrkelse af studielederen, således at ansvar og beføjelser i forhold til arbejdet med uddannelsernes og undervisningens kvalitet bliver knyttet tættere sammen. Akademikerne er dog ikke enig i, at studienævnets rolle og funktion skal svækkes. Anbefaling 2: Institutionerne skal have større frihed til at tilrettelægge uddannelserne Kvalitetsudvalget kritiserer, at der gennem de senere år har været en stigende grad af politisk intervention og central regulering af forhold, som vedrører uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse, fx vedr. eksamensregler, regler for internationalisering og regler for studiefremdrift. Udvalget finder, at regering og Folketing skal holde sig til overordnet formålsstyring og på de forhold, hvor konkurrence mellem institutionerne kan nødvendiggøre en central koordinering, fx ved uddannelsesudbud og optag. Udvalget peger på, at den form for centralistisk styring af universiteterne risikerer at skabe en såkaldt compliance-kultur, hvor institutionerne nok følger reglerne, men ikke påtager sig ansvar. Udvalget minder i den forbindelse om, at overgangen fra uddannelsesakkreditering til institutionsakkreditering netop var ønsket om at flytte central kvalitetskontrol til decentralt ansvar for kvalitetssikringen af uddannelserne. I forlængelse heraf finder udvalget det uheldigt, at den førte uddannelses- og institutionspolitik ikke har fortsat i dette spor. Akademikerne er enig i Kvalitetsudvalgets kritik af den meget detaljerede politiske processtyring, der de facto betyder en indsnævring af den ansvarlige ledelses handlerum for arbejdet med uddannelsernes kvalitet. Akademikerne ser aktuelt studiefremdriftsreform som et grelt eksempel på en uhørt detaljeret styring, hvor politiske mål om øget studiehastighed sættes over mål om øget kvalitet i uddannelserne og som har en kontraproduktiv effekt på uddannelseskvaliteten. Akademikerne vil arbejde for en tilbagerulning af studiefremdriftsreformen, således at reformen ændres til en formålsstyring, hvor det er det enkelte universitets ansvar, hvordan målene skal nås. Anbefaling 3: Mere åbenhed og gennemsigtighed om kvalitet og relevans i uddannelserne
3 Udvalget anbefaler, at der i takt med at institutionsledelserne i større omfang gives ansvar og handlerum, etableres et ledelsesinformationssystem, der kan sikre åbenhed og gennemsigtighed f.s.v.a. ressourceanvendelse på uddannelserne (input) og opnåede resultater (output og effekt). Side 3 af 8 Nøgletallene skal offentliggøres for hver uddannelse og gøre det muligt for institutionsledelser, ministerium, uddannelsessøgende mv. at sammenligne på tværs af uddannelser og institutioner. Nøgletallene kan således bruges til at målrette ministeriets tilsyn der hvor dataene indikerer, at der er særlige udfordringer. Nøgletal fra den digitale database for uddannelsessøgende, som er et led i aftalen om vækstpakken 2014, skal ligeledes indgå i ledelsesinformationssystemet. I rapporten oplistes otte indikatorer med delindikatorer for en sådan monitorering af uddannelserne. Blandt andet nævnes indikatorer for de samlede omkostninger ved uddannelsen, underviserressourcer, de studerendes studieaktivitet, praksisrettede elementer i uddannelsen, de studerendes gennemførelser og frafaldsrater, undervisningsevalueringer, dimittenders vurderinger af uddannelsens kvalitet og relevans. Endvidere skal der hvert tredje år gennemføres nationale studentertilfredshedsundersøgelser. Inspirationen er hentet fra det amerikanske NNSE-koncept, der bruges til at kortlægge uddannelsernes kvalitet, relevans og de studerende læringsudbytte. Akademikerne er enig i behovet for større gennemsigtighed i resultaterne og effekterne af uddannelsesindsatsen på institutionerne, der kan bidrage til at skabe et dokumenteret grundlag for de kvalitets- og aktivitetsmæssige prioriteringer på uddannelserne. Derfor er Akademikerne også indstillet på åbent at drøfte, hvorledes man kan skabe en større gennemsigtighed ved at tilvejebringe relevante nøgletal for uddannelsesaktiviteten på universiteterne, uden at det får et unødigt bureaukratisk omfang. Dog er Akademikerne kritisk overfor udvalgets forslag om, at studenterevalueringer af underviserne skal lægges åbent ud på internettet. En sådan praksis vil skabe risiko for, at navngivne undervisere sættes i en offentlig gabestok. Det er ikke med skræk og advarsel, man understøtter kvaliteten. I stedet bør gentagne negative underviserevalueringer give den ansvarlige uddannelsesledelse anledning til i samarbejde med den pågældende underviser at vurdere behovet for tiltag. Anbefaling 4: Økonomiske tilskyndelser til at styrke kvalitet og relevans i videregående uddannelse Kvalitetsudvalget finder, at det nuværende taxametersystem skaber et vist incitament på institutionerne til at være tilbageholdende med at stille høje faglige krav til de studerendes gennemførelse af de enkelte
4 fag i uddannelsesforløbet, som udvalget formulerer det. Konkret foreslår udvalget, at det fremtidige bevillingssystem for uddannelserne bør bestå af en større grundbevilling til uddannelse sammen med et (mindre) taxameter, der kun afspejler den marginale udgift ved en ekstra studerendes gennemførelse af uddannelsesforløbet. Side 4 af 8 Udvalget problematiserer endvidere, at ubalancen mellem eksterne forskningsmidler og basismidler flytter forskernes fokus hen på hjemtagning af forskningsmidler og væk fra undervisnings- og uddannelsesopgaven. Endvidere problematiserer udvalget det forhold, at basismidlerne opgjort pr. STÅ samlet set er faldet med 10 pct. fra trods en stigning i basismidlerne i samme periode på knap 850 mio. kr. For universiteterne foreslår udvalget samtidig, at det enkelte universitet tildeles et minimum af basisforskningsmidler til sikring af uddannelsernes forskningsbasering. Udvalget fremhæver, og finder det bemærkelsesværdigt, at den samlede uddannelses- og forskningsbevilling pr. STÅ for CBS er under eller på niveau med bevillingerne til seks ud af ni erhvervsakademier, der ikke har krav om at levere forskningsbaseret uddannelser. Udvalget forslår endvidere etablering af et fagligt råd for udvikling af kvalitet og relevans i videregående uddannelser. Rådet skal rådgive ministeren samt administrere konkurrenceudsatte bevillinger ca. 1 milliard kr. på årsbasis - til fremme af kvalitet og relevans i uddannelserne, herunder understøtte udvikling og afprøvning af nye tilrettelæggelsesog undervisningsformer. Udvalget forestiller sig, at det faglige råd skal fungere som Det frie Forskningsråd og uddele midler efter ansøgning fra uddannelsesledere eller undervisere. Den ene milliard kr. skal findes med 5 pct. af taxametermidlerne samt en mindre ikke angivet andel af institutionernes basisbevillinger. Akademikerne har på linje med Kvalitetsudvalget kritiseret det nuværende taxametersystem for at skabe en for simpel sammenhæng mellem bestået eksamen (STÅ) og bevilling med risiko for kvalitets- og niveauglidning på uddannelserne. Udfordringen er selvfølgelig, at et nyt bevillingssystem for uddannelserne fortsat må have en vis forudsigelighed og gennemsigtighed, men samtidig også formå at skabe tilskyndelse til fokus på kvalitet. Et bud kan være, at færdiggørelsestaxameteret omlægges til et kvalitetstaxameter med komponenter såsom studieintensitet og forskerdækning. Akademikerne har ligeledes påpeget det uholdbare i, at basismidlerne pr. STÅ er faldet ganske markant i de senere år, idet basismidlerne ikke er fulgt med den store vækst i optaget af studerende. Akademikerne finder forslaget om et fagligt råd interessant og nyskabende, men er ikke enig med Kvalitetsudvalgets finansieringsforslag om, at den årlige milliard kroner som udvalget skal administrere, skal findes på taxameterne og basisbevillingerne. Som udvalget gør opmærksom på, er bevillingerne til universitetsuddannelserne pr. STÅ, faldet ganske
5 markant gennem de senere år. Ud fra en kvalitetsbetragtning giver det derfor ikke mening at lave indhug i uddannelsesbevillingerne. Side 5 af 8 Anbefaling 5: Uddannelserne skal målrettet understøtte fuld studieaktivitet Kvalitetsudvalget skønner forsigtigt, på baggrund af tilbagemeldinger fra studerende i den af udvalget foretaget spørgeskemaundersøgelse, at de studerendes tidsforbrug i gennemsnit skal øges med ca. 20 pct. for at nå et omfang der svarer til et fuldtidsstudie på 60 ECTS årligt. Gennemsnittet dækker over en spredning fra få pct. til 50 pct., idet tallene dækker over studerende fra alle typer videregående uddannelsesinstitutioner. Universitetsstuderende er i sammenligning med de andre videregående uddannelser, dem der oftest møder op uforberedte til undervisningen. Udvalget nævner i øvrigt, at kvindelige studerende har en signifikant højere samlet studietid end mandlige studerende, og at mandlige studerende i forlængelse heraf er overrepræsenteret i gruppen af studerende, der bruger mindst tid på deres uddannelse. På universitetsområdet er det særligt studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser ( tørre uddannelser), der ligger lavt på det ugentlige tidsforbrug på uddannelsen. De studerende på de tørre uddannelser har således et gennemsnitligt ugentligt tidsforbrug på timer, mens de studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser ( våde uddannelser) bruger henholdsvis 41 timer og 38 timer om ugen. Udvalget påpeger, at det lave tidsforbrug de studerende fra de tørre uddannelser investerer i deres uddannelse, skal ses i sammenhæng med færre timer, hvor en underviser deltager, i forhold til de sundhedsvidenskabelige, tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det gennemsnitlige ugentlige timetal med underviser for de tørre uddannelser ligger på timer, mens de tilsvarende tal for de våde uddannelser ligger på timer. Rapporten giver en række eksempler på undervisnings- og tilrettelæggelsestiltag, der kan understøtte de studerendes engagement, fx feedback, kontakt til underviser, tilrettelæggelse af undervisningsforløb der kræver et øget studietidsforbrug, klare forventningsafstemning med de studerende mv. Udvalget understreger at der ikke er én løsning, men at det er op til institutionerne hvilke tiltag der er passende. Udvalget anbefaler, at institutionerne løbende skal måle de studerendes studietidsforbrug samt sikre at de studerende har et studietidsforbrug på timer om året, svarende til ECTS-normen. Endvidere anbefales, at institutionerne måler og dokumenterer effekten af kombinationer af forskellige aktiviteter i forhold til studietidsforbrug og at der løbende følges op på, hvorvidt den øgede studieintensitet sikrer et højt læringsudbytte.
6 Akademikerne er enig i behovet for, at der sættes tydeligere krav til de studerendes tidsforbrug og engagement i deres uddannelse. Samtidig er det afgørende, at det, som udvalget også foreslår, får følgeskab af kvalitetsfremmende initiativer der kan understøtte og fremme de studerendes studieengagement. Side 6 af 8 Akademikerne har problematiseret, at der med det stigene optag på universitetsuddannelserne igennem de senere år, er kommet en større heterogenitet i de studerendes faglighed og motivation, og at dette er et vilkår som den ansvarlige uddannelsesledelse skal tage hånd om. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har identificeret to undervisertilgange i forhold til de studerende: Den ambitiøse tilgang og den omsorgsfulde tilgang. Akademikerne finder, at den ambitiøse tilgang i højere grad må være gældende på et universitetsstudie. Anbefaling 6: Gode og alsidige undervisningskompetencer Kvalitetsudvalget er meget klar i sin kritik af universiteternes karriereog belønningssystemer, og ledelsens ansvar for at uddannelsesopgaven bliver ligestillet med forskningsopgaven. Samtidig finder udvalget, at der er behov for, at ansættelsesreglerne for videnskabelige medarbejdere bliver ændret med henblik på at understøtte bestræbelserne på at løfte undervisningens prestige på universiteterne. Udvalget anbefaler en revision af stillingsstrukturen for videnskabeligt personale på universiteterne med en tydeliggørelse af en ligevægt mellem krav til kompetencer og dokumentation for henholdsvis undervisning og forskning. Ligeledes anbefaler udvalget, at universiteterne udarbejder en politik for fastansattes undervisningsforpligtelser, herunder frikøb af medarbejdere til forskningsaktiviteter, samt at forskere, der er ansat på eksterne offentlige forskningsbevillinger også får ret og pligt til at bidrage til undervisningen i et vist omfang. Endelig nævner udvalget at universiteterne, så vidt angår forskere der finansieres af private forskningsmidler, ligeledes får udarbejdet en politik herfor, der tilstræber, at også disse forskere i et vist omfang kan bidrage til uddannelses- og undervisningsaktiviteter. Akademikerne har gentagende og vedholdende gjort opmærksom på, at kvaliteten af uddannelserne afhænger af den status som universitetsledelsen tildeler undervisningen. Når man fra starten af sin universitetskarriere erfarer, at det er forskningsmeritterne, der er bestemmende for en fastansættelse og med tiden måske et professorat, ja så bliver undervisningen sekundær. Noget der tager tid fra det egentlige, underforstået forskningen. Engagement er grundlaget for god undervisningskvalitet, men i dag sker dette oftest på trods. Akademikerne er enig i, at undervisningskompetencer også i praksis skal sidestilles med forskningskompetencer i universiteternes belønnings- og
7 karrierestruktur. Akademikerne er dog ikke enig i, at der er behov for en revision af stillingsstrukturen, da undervisning og forskning allerede er sidestillet i de universitære hovedstillinger. I stedet er der behov for, at universitetsledelserne bruger stillingsstrukturen som intenderet. Side 7 af 8 Akademikerne er enig i at universiteternes stillingsopslag og ansættelsesprocedure, i det hele taget, med fordel kan blive skærpet i forhold til at tydeliggøre ligestillingen mellem undervisningen og forskningen. Endvidere, at det understreges, at undervisningskompetencer og erfaring med uddannelsesudvikling skal indgå i bedømmelsesgrundlaget ved professorater. Akademikerne savner, at udvalget tydeligere havde forholdt sig til postdoc/adjunkt-problematikken og vil arbejde for, at en bedre balance mellem antallet af adjunkter og postdoc ere ligeledes bliver italesat som en del af løsningen. Anbefaling 7: Omlægning af censorinstitutionen Kvalitetsudvalget foreslår en gennemgribende ændring af censorinstitutionen. Den nuværende obligatoriske ordning ved 1/3 af eksamensproduktionen skal erstattes af en frivillig ordning, hvor institutionerne selv kan beslutte omfang og ved hvilke eksamener der skal være ekstern censur. Desuden foreslår udvalget at der med mellemrum efter svensk forbillede gennemføres en såkaldt ekstern helhedscensur, der blandt andet skal omfatte stikprøver af bedømmelserne på repræsentativt udvalgte fag på den enkelte uddannelse. Til oprettelsen af den eksterne helhedscensur foreslår udvalget, at der etableres et antal nationale censorkorps færre end nærværende og med færre medlemmer pr. korps. Udvalget understreger, at en afskaffelse af den obligatorisk eksterne censur på en tredjedel af eksamenerne ikke må forringe de studerendes retssikkerhed. Udvalgets bud herpå er, at institutionerne skal have pligt til at sikre de studerendes retssikkerhed gennem egne regler, procedurer og klageadgang, og at dette skal indgå i vurderingen af institutionsakkrediteringen. Akademikerne vil gerne diskutere hvorledes den nuværende censorordning kan forbedres og i højere grad bidrage som kvalitetsinstitution. Akademikerne er imod en nedlæggelse af den nuværende censorordning, idet det er vigtigt at sikre de studerendes retssikkerhed. Anbefaling 8: Nyt optagelsessystem Kvalitetsudvalget vurderer, at de høje frafald på første året på de videregående uddannelser indikerer, at det nuværende optagelsessystem ikke sikrer et tilstrækkeligt match mellem uddannelse og uddannelsessøgende. Endvidere peger udvalget på, at optagelsessystemets fokusering på karaktergennemsnittet skaber incitament hos gymnasieelever til
8 at fokusere på at opnå høje karakterer, fremfor at fokusere på de faglige kompetencer, der er relevante for deres videre uddannelse. Side 8 af 8 Udvalget peger endvidere på en opgørelse der viser, at 25 pct. af uddannelsessøgende med en gennemsnitskarakter fra gymnasiet på ni eller derover, i 2013 blev optaget på fire uddannelser medicin, jura, psykologi og statskundskab på tværs af universiteterne. Og at disse uddannelsesudbud tilsammen kun udgør 6 pct. af det samlede optag. Udvalget anbefaler en reform af optagelsessystemet. Institutionerne skal fastsætte uddannelsesspecifikke adgangskrav, det vil sige, krav til bestemte fag, fagenes niveau og minimumskarakter. Udvalget finder, at 7 bør sættes som højeste karakterkrav både for de specifikke adgangskrav og for karaktergennemsnit. For uddannelser hvor der er flere ansøgere end pladser, skal optagelse ske på baggrund af en individuel vurdering på et bredere grundlag end karakterkvotienter. Det kan fx være optagelsessamtaler, motiverede ansøgninger og optagelsesprøver. Tilsvarende anbefaler udvalget, at uddannelser med fortsat højt frafald ligeledes skal optage studerende på et bredere grundlag uagtet, at antallet af ansøgere ikke overstiger antal studiepladser. Akademikerne er enig med Kvalitetsudvalget i, at det høje frafald på særligt første år, vidner om behovet for en reform af optagelsessystemet med det formål at understøtte et bedre match mellem den uddannelsessøgende og uddannelsen. Akademikerne er enig i, at det nuværende meget ensidige fokus på karaktergennemsnittet fra gymnasiet er med til at gøre karaktergennemsnittet til en valuta, hvor den uddannelsessøgende shopper uddannelse ud fra ønsket om at få mest muligt value for money. Med andre ord, at uddannelser med høje kvote 1-adgangskrav tilsyneladende tiltrækker uddannelsessøgende med højt karaktergennemsnit alene af den grund, og ikke på grund af en særlig motivation for netop denne uddannelse. Akademikerne finder, at der er nogle interessante elementer i Kvalitetsudvalget forslag, blandt andet om uddannelsesspecifikke karakterkrav og øget brug af alternative optagelsesmåder, der har en bredere vurdering af den uddannelsessøgende.
HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser
HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser 6.2. Tilskyndelser til kvalitet og relevans i bevillingssystemet
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereRESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL
RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske
Læs mereSvar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Ministeren Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg Svar til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 21/2017 om forvaltningen af ECTS-point på de videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mere- VORES LØSNINGER VORES UDDANNELSER. Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende
VORES UDDANNELSER - VORES LØSNINGER Forkortet udgave: 10 forslag der løfter kvaliteten af universitetsuddannelserne for de studerende DJØF Studerende og Danske Studerendes Fællesråd KVALITETSDEBATTEN TILBAGE
Læs mereHøring over Censorudvalgets rapport
Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Forskning og Uddannelse Bredgade 40 1260 København K censor@ufm.dk Høring over Censorudvalgets rapport Akademikerne har fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs mereKONTRAKTER TILSYN AKKREDITERING OG REGULERING PERSONALE OG ANSÆTTELSE ØKONOMI OG REVISION ADMINISTRATIVE INDBERETNINGER OG KRAV
KONTRAKTER RESULTATKONTRAKT MED REKTOR Afsender Bestyrelsen/bestyrelsesformanden TILSYN Type Hård er bundet op på løn og indeholder ofte flere elementer AKKREDITERING OG REGULERING UDVIKLINGSKONTRAKTER
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 94 Forskningsudvalget Spørgsmål nr. 94 (UFU alm. del) Kan ministeren, i lyset af Berlingske Tidendes artikel»censorer slår alarm: Fagligheden
Læs mereNOTAT OM KVALITETSUDVALGETS ENDELIGE ANBEFALINGER
NOTAT OM KVALITETSUDVALGETS ENDELIGE ANBEFALINGER Kvalitetsudvalget fremlagde torsdag i sidste uge sine endelige anbefalinger til, hvilke reformer der i deres øjne er nødvendige i vores uddannelsessystem.
Læs mereHØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser
HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen
Læs mereFINANSIERINGSPOLITIK. Side 1 af 5
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 FINANSIERINGSPOLITIK En ordentlig finansiering af vores uddannelsesinstitutioner er grundlaget for
Læs mereKlare rammer, bedre balance
Klare rammer, bedre balance Regeringen prioriterer uddannelse højt. I 2016 investerede vi mere end 13 milliarder kroner i de videregående uddannelser. Det er en god investering, fordi de videregående uddannelser
Læs mereVedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora
9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008
Læs mereHØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser
HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser Publikationen
Læs mereHvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 28. maj 2009 BBA Sagsnr: 200900194 Indsatskatalog for kvalitetsløft i uddannelserne Hvad skal der til for at skabe et nødvendigt kvalitetsløft i universitetsuddannelserne?
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET
ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt
Læs mereKVALITETSPOLITIK. Meningsfulde uddannelser
1 KVALITETSPOLITIK 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 Kvalitet i uddannelse har mange facetter og er noget, der i høj grad opstår i et samspil
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 121 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 17. marts 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne December 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne (beretning nr. 16/2011)
Læs merepå en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne
10 på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne Danmark har brug for forskning og uddannelse i verdensklasse. Forskning er forudsætningen for, at erhvervslivet, folkestyret og civilsamfundet
Læs mereDSF s politik for finansiering af de danske uddannelsesinstitutioner
Bedre finansiering DSF s politik for finansiering af de danske uddannelsesinstitutioner De danske uddannelsesinstitutioner står i disse år overfor massive udfordringer. Der optages rekordmange studerende
Læs mereDekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor
KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er
Læs mereFælles om god uddannelse
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 165 Offentligt Fælles om god uddannelse April 2015 Rektorerne for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, universiteterne samt kunstneriske
Læs mereStyrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K.
Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K ui@ui.dk Høring over udkast til forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Læs mereEt nyt kvalitetssikringssystem for nye og eksisterende uddannelser skal tilgodese tre meget forskellige hensyn:
AC - Sekretariatet Den 12. august 2010 BBA Forslag til nyt kvalitetssikringssystem Akkrediteringssystemet blev indført med virkning fra 2007. I sin korte levetid har det danske akkrediteringssystem allerede
Læs mereDirektøren. Kære bestyrelsesformænd og rektorer
Direktøren Til bestyrelsesformænd og rektorer for universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, maritime uddannelsesinstitutioner og kunstneriske videregående uddannelsesinstitutioner Kære bestyrelsesformænd
Læs mereDer findes ikke én international standard eller definition på forskningsbaseret uddannelse.
28. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 10 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Principper for sammenhængen mellem
Læs mereOrganisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet
Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering
Læs mereAkademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation
Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 27. august 2013 Sag.nr. 2013-356 Dok.nr. ks/bba/db Finansloven for 2013 gav ro på økonomien på universiteterne,
Læs mereTo af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:
Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring
Læs mereKVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER
KVALITET I DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER DM (Dansk Magisterforening) er den faglige organisation, der bredest repræsenterer undervisere både på universiteterne og professionshøjskolerne. Derudover har DM
Læs mereHøring over ny lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og ændring af en række uddannelseslove
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade 43 1260 København K ui@ui.dk Høring over ny lov om akkreditering af videregående
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereFrihed og ansvar for studiefremdrift
Frihed og ansvar for studiefremdrift - Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel fra april 2013, herunder særligt initiativerne i reformen
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereErik Jyllings velkomsttale ved AC s universitetskonference. Tid til tillidsreform for universiteterne: Frihedsgrader og fælles ansvar, 16.
Erik Jyllings velkomsttale ved AC s universitetskonference Tid til tillidsreform for universiteterne: Frihedsgrader og fælles ansvar, 16. januar 2012 Som AC-formand er det en stor fornøjelse at kunne byde
Læs mereStatus på den nye pædagoguddannelse. Sammenfattende analyse
Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 1 EVA FØLGER PÆDAGOGUDDANNELSEN Status på den nye pædagoguddannelse Sammenfattende analyse 2016 Status på den nye pædagoguddannelse 2016 Danmarks
Læs mereBekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning og Uddannelse
BEK nr 847 af 23/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 12. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 17/028262 Senere ændringer til
Læs merePolitik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM
Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for
Læs mereBekendtgørelse om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning og Uddannelse
BEK nr 1641 af 16/12/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. september 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., j.nr. 18/021011 Senere ændringer
Læs mereHøringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale
Til universitetsledelsen AU Høringssvar vedr. Normer for ansættelse af videnskabeligt personale Akademisk Råd Arts Hermed høringssvar fra Akademisk Råd Arts vedrørende udkast til generelle rekrutteringsnormer
Læs mereProduktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1. Baggrund om uddannelsessystemet
Produktivitetskommissionens rapport Uddannelse og Innovation del 1 Baggrund om uddannelsessystemet Forskning viser, at en bedre uddannet arbejdsstyrke har højere produktivitet, er mere innovativ og er
Læs mereOptag af studerende i kvote 2 hvad er meningen?
Optag af studerende i kvote 2 hvad er meningen? Birgitta Wallstedt Enheden for Uddannelsesudvikling Det sundhedsvidenskabelige Fakultet Syddansk Universitet Hvad er meningen med kvote 2? Den adgangsgivende
Læs mereHøring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om universiteter
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ubst@ubst.dk Den 11. januar 2006 KS/BBA/db Sagsnr. 200600985-10 Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om universiteter (universitetsloven)
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet. gældende fra 1. august 2013
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet gældende fra 1. august 2013 Indhold Formål med kvalitetsarbejdet............................... 4 Vision for uddannelse og læring
Læs mereKvalitet og relevans to uadskillelige størrelser? Jens Dolin
Kvalitet og relevans to uadskillelige størrelser? Jens Dolin Workshop outline Formålet med workshoppen: At få et overblik over problematikken og komme med nogle konkrete bud på kvalitets- og relevansindikatorer.
Læs mereKVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 KVALITET OG TALENTUDVIKLING FOR ALLE Vi studerende oplever i vores hverdag
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2018 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereUddannelsesreformen 2013
Uddannelsesreformen 2013 Torsdag den 18. april blev SU-reformen færdigforhandlet. Resultatet blev en reform, der på mange punkter ligner regeringens oprindelige reformudspil. På enkelte områder er der
Læs mereUdvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K (indgang via port A Frue Plads)
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET O P S A M L I N G 12. MARTS 2014 Forum Dialogforum REKTORSEKRETARIATET Mødedato: Sted: 12. marts 2014 kl.16.00 Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K
Læs mereNOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA
Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten
Læs mereDET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD
DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne
Rigsrevisionens notat om beretning om undervisningen på professionshøjskolerne Marts 2017 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 2/2016
Læs mereBestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse
KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns
Læs mereHandlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser
Uddannelsesministeriet Slotsholmsgade 10 1015 København K Handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser Den 13. september 2013 Sag.nr. S-2013-541 Dok.nr. D-2013-16209 bba/ka
Læs mereRetningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for uddannelsesevalueringer på Københavns Universitet 1. SEPTEMBER 2017 UDDANNELSESSERVICE Formål Københavns Universitet gennemfører uddannelsesevalueringer minimum
Læs mereNyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016
Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser 29. januar 2016 - Højere kvalitet, lavere dimittendledighed. Uddannelser for alle. FSR danske revisorer er enig med regeringen i at få reformeret taxametersystemet
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget FIV Alm.del Bilag 124 Offentligt
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 124 Offentligt KØBENHAVNS UNIVERSITET 19. FEBRUAR 2015 Sagsnotat: Bygningsselveje hvorfor? REKTORSEKRETARIATET Baggrund og historik Københavns
Læs mereKvalitet og decentrale uddannelsesudbud
Fremtidens decentrale uddannelser Holbæk, 26. november 2018 Kvalitet og decentrale uddannelsesudbud Anette Dørge, Direktør Danmarks Akkrediteringsinstitution Indhold Hvad er afgørende for kvalitet i uddannelser?
Læs mereStærke uddannelses- og praktikforløb
Stærke uddannelses- og praktikforløb Arbejdsmarkedets parter arbejder tæt sammen med professionshøjskolerne om at skabe stærke uddannelses- og praktikforløb, der kan sikre de studerende optimalt fagligt
Læs mereAarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse
Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et
Læs mereDokumentation for de fastsatte indikatorer. Bilag til Absalons statusredegørelse 2018
Dokumentation for de fastsatte indikatorer Bilag til Absalons statusredegørelse 2018 Bilagsoversigt Strategisk mål 1: Forsyne arbejdsmarkedet med dimittender med relevante kompetencer i Professionshøjskolen
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereEn ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,
Læs mereUdviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017
Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet
Læs mereNyt fra Uddannelsesministeriet
Nyt fra Uddannelsesministeriet Årsmøde 2013 for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser Kontorchef Jette Søgren Nielsen, Uddannelsespolitisk Center Ny styrelse - Styrelsen for Videregåede
Læs mereDet bedste match. Om optagelses- og adgangsprøver på Syddansk Universitet. v/ Projektleder Maria Cecilie Vonsild. Kontakt:
Det bedste match Om optagelses- og adgangsprøver på Syddansk Universitet v/ Projektleder Maria Cecilie Vonsild Kontakt: mcv@sdu.dk Projekt: SDU Modellen for Testbaseret Bacheloroptag Januar 2015 Oktober
Læs mereAftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen
Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative
Læs mereNyt bevillingssystem for de videregående uddannelser
24. november 2017 Nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser Danmark har brug for fagligt stærke uddannelser, der fremmer ånd, viden og kritisk sans, og giver den enkelte det bedst mulige fundament
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereGod sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab
Læs mereEvaluering af Software Engineering & Global Business Engineering
Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave
Læs mereBilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1
14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske
Læs mereHøringssvar vedrørende talentudvikling på de videregående uddannelser
28. august 2012 JW Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Kontoret for uddannelsespolitik Att. fuldmægtig Torsten Asmund Sørensen Lundtoftevej 266 2800 Kgs. Lyngby Høringssvar vedrørende talentudvikling
Læs mereMålene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.
MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning
Læs mereRammer og vilkår for de universitetsansatte
Rammer og vilkår for de universitetsansatte Maj 2016 Indledning Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en del af de videregående
Læs mereStrategisk rammekontrakt
Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Sjælland indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Køge 25. juni 2018 København den 3. juli 2018 Bestyrelsesformand
Læs mereUdviklingskontrakt Afrapportering for 2016
Udviklingskontrakt 2015-2017 Afrapportering for 2016 Kolofon Dato 3. marts 2017 Ansvarlig Rikke Mandrup Hansen, direktionskonsulent Ledelses- og Kommunikationssekretariatet Indledning Uddannelses- og Forskningsministeriet
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående
Læs mereNyt om uddannelsessystemet.1. runde
Nyt om uddannelsessystemet.1. runde Aalborghus Gymnasium & HF Onsdag den 8. april 2015 Vita Schou, Vejleder Studievalg Nordjylland vas@studievalg.dk Emner Adgangskrav til videregående uddannelser Adgangsbegrænsning
Læs mereKriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.
UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse
Læs mereSekretariatet. Universiteternes karrierehåndtering: Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser
Sekretariatet Universiteternes karrierehåndtering: Tab af talent og faldende kvalitet i de forskningsbaserede uddannelser Den 24. januar 2012 Sagsnr. S-2012-100 Dok.nr. D-2012-1629 bba/ka På trods af universitetslovens
Læs mereK Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T REG L E R V E D R Ø R E N D E F O R S K N I N G S - B E V I L L I N G E R O G D E L E S T I L
Læs mereUddannelseskvalitet. KU s fempunktsplan. Uddannelsesservice Dias 1
Uddannelseskvalitet KU s fempunktsplan Uddannelsesservice Dias 1 Københavns Universitets position i diskussionen om uddannelseskvalitet Københavns Universitet: Er et forskningsintensivt universitet, der
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og
Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser
Læs mereOpslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen
Notat Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen Ansøgningsfrist: Den 28. september 2018, kl. 12.00 1. Formål Regeringen
Læs mereTale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet
Ligestillingsudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 26 Offentligt Tale til samråd i Folketingets Ligestillingsudvalg om kvote 2 og drenge i uddannelsessystemet Spørgsmål A stillet af Fatma Øktem (V) Vil ministrene
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereÅrligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%
Karakterkrav på i dansk og matematik på 4 for stx og 2 for hf Procentdel der ved optag ikke opfylder krav Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4% 2 566 370 1 2 2 Dette er en vurdering
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereBilag om kvalitetsstyring af universiteternes uddannelser 1
14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om kvalitetsstyring af universiteternes
Læs mereEfter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.
Bilag 7 Modtager(e): Kopi: Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om videregående kunstneriske
Læs mereRelevans, faglig kontekst og målgruppe
RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet
Læs mereKvalitetssikring på DJM version 2019
Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,
Læs mere