Oplæg til Naalakkersuisut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oplæg til Naalakkersuisut"

Transkript

1 Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles, at Naalakkersuisut godkender, at de i oplægget foreslåede mål og principper for den økonomiske politik lægges til grund for Naalakkersuisuts finanslovsarbejde. at Naalakkersuisut godkender, at de i oplægget foreslåede mål og principper for den økonomiske politik danner den overordnede økonomiske ramme i forbindelse med politikudviklingen ved udmøntningen af koalitionsaftalen. at Naalakkersuisut godkender de i oplægget foreslåede principper for offentlig lånoptagelse. at Medlemmet af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer bemyndiges til at kommunikere disse mål og principper for den førte økonomiske politik i blandt andet politisk-økonomisk beretning m.v. at Medlemmet af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer som ansvarlig for budgetkoordination følger op på dette oplæg og herunder igangsætter et arbejde med revision af budgetloven som beskrevet. at Formandens Departement og Finansdepartementet udarbejder et forslag til politik for lønniveauer for chefer i forskellige kategorier af offentligt ejede selskaber og sikring af koordination i forhold til løndannelsen på det offentlige område. 1

2 Indledning Dette oplæg har til formål at muliggøre, at Naalakkersuisut får vedtaget de væsentligste punkter i en sammenhængende troværdig økonomisk politik. Det overordnede mål med den økonomiske politik er en selvbærende økonomi. De fremlagte mål og principper skal ligeledes sikre gode rammer for prioritering i forbindelse med udarbejdelse af Naalakkersuisuts forslag til finanslov både på kort og lang sigt. De fremlagte mål og principper er også et udgangspunkt for udarbejdelsen af sektorstrategier, idet de vil give en overordnet ramme og udstikke pejlemærker for dette arbejde. Principper for afrapportering og evaluering af den økonomiske politik er beskrevet i bilag til dette oplæg. Baggrund Oplægget tager afsæt i koalitionsaftalens formulering om, at der i regeringsperioden skal være balance mellem indtægter og udgifter i Landskassen. Oplægget viderefører det tidligere Naalakkersuisuts vedtagne mål og principper for den økonomiske politik fra maj 2013, dog med visse justeringer for at sikre opfølgning og tydeliggørelse. Den økonomiske politik er et vigtigt redskab for Naalakkersuisut, når der skal prioriteres i finanslovsprocessen. Desuden skal den sikre en sammenhæng mellem de overordnede økonomiske målsætninger både på kort og langt sigt, og den økonomiske politik integreres i de enkelte sektorstrategier. En ansvarlig styring af økonomien forudsætter samtidig, at alle offentlige udgifter måles i forhold til deres forventede effekt for samfundet. Det er vigtigt for erhvervslivet, at der er forudsigelige rammer. Hermed bidrager en klar økonomisk politik til at skabe gode rammebetingelser for erhvervslivet, som dermed kan få et klart grundlag for at skabe ny vækst og dermed nye muligheder for indtjening og beskæftigelse. Det er samtidig af stor betydning, at den økonomiske politik er troværdig i forhold til banker, andre finansielle institutter og andre udenlandske samarbejdspartnere eksempelvis EU, når der forhandles partnerskabsaftaler. En troværdig økonomisk politik er en forudsætning for, at både den offentlige sektor og private virksomheder kan finansiere investeringer i sunde og rentable projekter. Det er disse investeringer, der skal sikre, at samfundet følger med den internationale udvikling, og at der er råd til velfærd også i fremtiden. Et aktuelt og tilbagevendende dilemma i den økonomiske politik er, at der skal prioriteres mellem løsninger, der bidrager til at løse langsigtede strukturelle udfordringer eksempelvis et generelt lavt uddannelsesniveau og løsninger på kortsigtede udfordringer i form af eksempelvis høj ledighed. De forudsigelige rammer og en troværdig økonomisk politik kan opnås ved at opstille mål, som sikrer finanspolitisk holdbarhed. Dette sker i sammenhæng med principper, som understøtter et fælles grundlag for at foretage de nødvendige økonomiske prioriteringer, hvad enten det drejer sig om offentlige driftsudgifter, investeringer eller offentlig låntagning. I det følgende fremlægges målsætninger for den økonomiske politik, som har til formål at sikre den nødvendige balance på de offentlige finanser på både kort og lang sigt. 2

3 Nuværende økonomiske situation Den nuværende situation for den offentlige økonomi afspejler behovet for at prioritere de økonomiske midler forsvarligt. Seneste budgetopfølgning for 2014 afspejler den faldende aktivitet i samfundet, herunder faldende afgifter og skatter. Dertil kommer en stor forøgelse af underskuddet i 2014 som følge af den nødvendige ekstraordinære beskæftigelsesindsats. Det vedtagne basisbudget for 2015 udviser et DA underskud på 263 mio. kr. årligt i gennemsnit i perioden Basisbudgettet tager blandt andet højde for flere forhold: Kvoten for rejefiskeriet i 2015 er reduceret til tons fra tons i Greenland Contractors, som Selvstyret indirekte ejer 33 % af, har mistet kontrakten omkring drift af Pituffik gældende fra En kontrakt i perioden som samlet set har bidraget med mio. kr., gennem udbytter, selskabs- og personskat. De økonomiske konsekvenser for Landskassen heraf i de kommende år er stadig usikre, men der vil med sikkerhed være tale om et betydeligt fald i indtægterne. Samtidig med at indtægtsgrundlaget de kommende år, som det ser ud p.t., udhules markant, betyder den demografiske udvikling, at antallet af ældre forventes næsten at blive fordoblet inden for de næste 20 år. Dette vil øge presset på de offentlige finanser. Reformer af velfærdsydelser og skattesystemet er en del af løsningen, men det er nødvendigt at gennemgå alle udgiftskonti, for at finde yderligere besparelser og effektiviseringer. Der skal således foretages vanskelige prioriteringer. Det er derfor vigtigt, at Naalakkersuisut har en fælles forståelse for, hvilke mål og principper, der skal følges, når det vurderes, hvilke områder, der skal spares på. Der er tillige nødvendigt at få gang i den økonomiske vækst. Der skal derfor løbende foretages vækstskabende investeringer og igangsættes initiativer, som skaber de nødvendige rammebetingelser for erhvervsudviklingen. Naalakkersuisut skal have redskaber til at lave sammenlignelige samfundsøkonomiske vurderinger af investeringerne, så de investeringer, der giver det højeste afkast til samfundet prioriteres højest. Gældssætning og/eller samarbejde med private investorer (OPP projekter) kan være redskaber ved større investeringer. Også her gælder, at Naalakkersuisut skal have klare fælles principper og rammer for den offentlige lånoptagelse og indgåelse af andre forpligtelser. Målene for den økonomiske politik Boks 1: Overordnede mål for den økonomiske politik Omstilling til en flerstrenget og selvbærende økonomi Kortsigtede mål DA i balance i overslagsårene Likviditet på minimum 10 pct. af samlede udgifter i Landskassen Langsigtede mål Finanspolitisk holdbarhed over en længere periode Samfundsøkonomisk realvækst 3

4 Det overordnede mål med den økonomiske politik er at skabe rammerne for en selvbærende økonomi og understøtte omstilling til en flerstrenget økonomi. Der har tidligere været tradition for at styre efter DAU-saldoen i den økonomiske politik, da den indeholder samtlige transaktioner i Landskassen. Et underskud på DAU-saldoen var således udtryk for, at man brugte mere end man tjente i et givent år. De store udlån til Nukissiorfiit til vandkraftudbygning og lån til Royal Greenland i 2009 registreredes som udgifter, men medførte tilsvarende indtægter i fremtidige finanslove i form af renter og afdrag. De store DAU underskud i årene omkring 2009 var således ikke udtryk for et systematisk driftsunderskud. Derfor bruges DA-saldoen nu som primært målepunkt fremfor DAU-saldoen. På DA saldoen er alle udlånskonti sorteret fra for at give et bedre billede af selve driften i Landskassen. Det kortsigtede mål, omkring at DA skal være i balance over en 4-årig budgetperiode, betyder, at der kan være positive eller negative udsving i de enkelte år, men at gennemsnittet på DA saldoen over en periode på fire år skal være nul eller bedre. De kortsigtede mål giver mulighed for at foretage prioriteringer, der giver underskud det enkelte år, men som opvejes af overskud efterfølgende år i overslagsperioden. Dertil kommer en målsætning om, at Landskassen skal have en likviditet på minimum 10 pct. af Selvstyrets samlede årlige udgifter, hvilket svarer til ca. 680 mio. kr. (2014). En likviditet på mindst 10 pct. af de samlede udgifter er nødvendig for at kunne rumme de almindelige udsving; f.eks. til lønudbetaling til offentligt ansatte. Dertil kommer vigtigheden af at have et likviditetsberedskab, så Naalakkersuisut har handlefrihed til at reagere hurtigt, hvis der opstår behov for en akut indsats, som eksempelvis i 2009, hvor Royal Greenland havde behov for kapital. Den førte økonomiske politik skal sikre, at der på langt sigt er balance mellem indtægter og udgifter, hvilket vil sikre finanspolitisk holdbarhed 1. Ved at måle de forventede overskud og underskud på de samlede offentlige finanser over en lang periode kan man vurdere, om den aktuelle struktur på den offentlige sektor kan finansieres på længere sigt. Konkret måles dette på en finansindikator med en horisont frem til Holdbarhedsberegninger kan benyttes til at vurdere effekten af strukturelle ændringer som følge af reformtiltag. Reformer strukturelle ændringer Den demografiske udvikling og ønsket om en flerstrenget, mindre sårbar økonomi betyder, at der skal udarbejdes langsigtede reformer, så udviklingen kan vendes. Der er i de foregående år lavet et stort og grundigt forarbejde med at indsamle den nødvendige viden, der skal ligge til grund for de nødvendige reformer. Økonomien er som beskrevet tidligere i oplægget i krise med store udfordringer foran sig. For at Naalakkersuisut og Inatsisartut kan bevare sin handlefrihed til selv at styre udviklingen, skal der vedtages reformer, som kan løse de strukturelle udfordringer. Dertil kommer en målsætning markant realvækst i økonomien. Denne realvækst forventes at fremkomme dels som følge strukturelle reformer, der sikrer rammerne for en forhøjelse af 1 Den finanspolitiske holdbarhed måles som forskellen mellem hele den offentlige sektors indtægter og udgifter (både selvstyret og kommunerne) over en lang periode på år. 4

5 produktiviteten både i den private og det offentlige sektor, dels fastsættelse af rammebetingelser, der fremmer væksterhverv. Sammenhængende og langsigtede reformer kræver, at de enkelte departementer udarbejder sektorstrategier, og at disse strategier koordineres på tværs af departementer. Principperne for den økonomiske politik De overordnede målsætninger for den økonomiske politik kan understøttes af principper for: Styring af den offentlige drift Styring af offentlige investeringer Styring af den samlede offentlige lånoptagelse og andre forpligtelser Principper for styring af den offentlige drift Boks 2: Principper for styring af den offentlige drift Overholdelse af udgiftslofter, herunder fastsættelse af grænser for væksten i det offentlige forbrug Effektivisering af den offentlige sektor gennem klare og realistiske servicemål og løbende prioritering Fællesoffentlig indkøbspolitik Tilskudsordninger skal være tidsbegrænsede og i forhold til erhvervstilskud, skal Landskassen kun yde tilskud eller stille garanti til projekter, hvor der er gennemført en kreditvurdering hos bank eller lignende kreditvurderingsinstitut. Lovbundne udgifter skal nedbringes ved hjælp af reformer og en incitamentsstruktur, der understøtter målopfyldelsen ift. de politiske mål Effektmåling på alle væsentlige udgiftsområder, både eksisterende og nye Disse mål og principper har direkte indflydelse på den nuværende og kommende finanslovsprocesser samt reguleringen af økonomistyringen i den offentlige sektor. Det er målet, at prioriteringen af midler til finansloven skal ske efter ovenstående principper. Ny budgetlov Naalakkersuisut ønsker med sin økonomiske politik at styrke den økonomiske styring og koordination. En vigtig forudsætning for en samlet prioritering er, at der finder en central prioritering sted, så tidligt som muligt. Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer forestår koordineringen af Selvstyrets budgetlægning, fremsætter Naalakkersuisuts forslag til finanslov for Inatsisartut og har ansvaret for budgetloven. Finansdepartementet vil i forlængelse af vedtagelsen af dette oplæg forberede en gennemgribende revision af den nugældende budgetlov, der skal give bedre redskaber til budgetkoordineringen og økonomistyringen. Revisionen indebærer blandt andet, at budgetloven skal udstrækkes til at gælde hele den offentlige sektor, inkl. kommunerne, at den skal bidrage til sikring af en ansvarlig økonomisk politik gennem udstikning af flerårige rammer for udgifterne via Inatsisartut, håndtering af eventuel lånoptagelse og sikring af en bedre budgetkoordinering også mellem sektorer. 5

6 Der vil være tale om et større arbejde med inddragelse af forskellige relevante aktører, og der overvejes pt. indgået en aftale med Finansministeriet i Danmark om relevant faglig sparring og kvalitetssikring af arbejdet. Det er naturligvis væsentligt, at en ny budgetlov harmonerer med de behov og forudsætninger, vi arbejder under her i landet, men der vil også være inspiration at hente fra andre lande, hvor man har haft succes med en sådan lovgivning. I det kommende arbejde med en ny budgetlov vil Finansdepartementet blandt andet vurdere, om der er behov for at supplere eller justere nogle af de i oplægget indeholdte forslag til mål og principper for den økonomiske politik. Styring af omkostningsudvikling De i oplægget foreslåede økonomiske mål og udfordringer stiller store krav til at øge omkostningsbevidstheden i den samlede offentlige sektor, herunder også i kommunerne og i de selvstyreejede virksomheder. En mere effektiv offentlig sektor kommer ikke af sig selv, men kræver aktiv handling og jævnlig gennemførelse af udgiftsanalyser på alle større områder. Der er brug for opstilling af klare og realistiske servicemål, udnyttelse af mulige stordriftsfordele og brug af smarte løsninger på tværs af sektorer, en bevidst indkøbspolitik og øget digitalisering både for at sikre velfærd og for at fjerne tunge manuelle processer. Hertil kommer behovet for en strammere styring af personalerelaterede udgifter samtidig med, at der sikres en passende grad af lokal indflydelse på aflønning af den enkelte medarbejder. Øgede friheder til enhederne på dette område bør derfor følges op af en eller anden form for lønsumsstyring som led i det videre arbejde. Samtidig er der behov for en mere bevidst politik for lønniveauer og lønudvikling i selvstyrejede aktieselskaber, der i kraft af deres størrelse og betydning for centrale infrastrukturydelser påvirker borgernes levevilkår og virksomhedernes konkurrenceevne. Formandens Departement og Finansdepartementet har startet et udredningsarbejde for at afdække problemstillingen nærmere og kunne komme med anbefalinger om handling fra Naalakkersuisut om løndannelsen i selskaberne. Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære indtægter bør ikke benyttes til forøgelse af driftsudgifterne. Ekstraordinære indtægter foreslås prioriteret til uddannelsesbyggeri og andre investeringer, som understøtter de overordnede mål i den økonomiske politik, herunder om at skabe realvækst og forbedre produktiviteten i samfundet. I arbejdet med en ny budgetlov inddrages håndteringen af eventuelle ekstraordinære indtægter i forhold til finansloven. Herunder forventes etableret en fondslignende konstruktion til at opsamle sådanne indtægter for at nævnte hensyn varetages. Effektmåling Landskassen skal i udgangspunktet kun yde erhvervstilskud i de tilfælde, hvor der er gennemført en kreditvurdering hos bank eller lignende kreditvurderingsinstitut. Dette vil sikre, at der sker en professionel vurdering af et givent erhvervsprojekt. Såfremt der igangsættes tilskudsordninger, stilles garanti eller gives andre former for subsidier, skal disse i udgangspunktet være tidsbegrænsede og derfor evalueres med jævne mellemrum. Eksisterende tilskudsordninger bør vurderes i forhold til deres effekt. Tilskudsordninger bør kun videreføres, hvis de har den forventede ønskede effekt og fortsat giver mening. Dette vil blandt andet ske ved at anvende såkaldte key performance indicators (KPI) for at kunne måle effekten. Der skal i udgangspunktet gennemføres effektmåling af alle væsentlige udgiftsområder. Ved at anvende er det muligt at evaluere om effekterne af et konkret initiativ, projekt eller indsats. 6

7 Samtidig kan brug af KPI gøre det lettere at sammenligne effekten af forskellige initiativer og sikre en strukturovervågning af udviklingen på de væsentligste områder. Det videre arbejde med forberedelse af strukturovervågning skal således kobles til formuleringen af sektorspecifikke KPI. Strukturovervågningen skal sikre, at det er muligt løbende at følge og evaluere fremdriften i politisk prioriterede indsatser og væsentlige udgiftsområder i forhold til de politiske mål. Udarbejdelse af KPI skal fastsættes under hensyntagen til de ressourcer, der er til rådighed både i forhold til udarbejdelse og opfølgning på de udvalgte KPI er. I den årlige Politisk-Økonomisk Beretning (PØB) skal status i de økonomiske målsætninger i forhold til både de korte og langsigtede mål rapporteres. PØB en skal også redegøre for KPI ere for de væsentligste indsatser i sektorerne, herunder eksempelvis på uddannelsesområdet. Disse KPI udvælges i samarbejde mellem de relevante departementer, Grønlands Statistik og Finansdepartementet. Kriterier for offentlige investeringer Finansdepartementet har i januar 2014 udsendt Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Alle væsentlige offentlige investeringer skal belyses ensartet i henhold til denne vejledning. Derved kan det sikres, at alternative investeringsmuligheder kan sammenlignes, og at prioriteringer kan ske på et oplyst grundlag. De hovedelementer, der skal belyses for offentlige investeringer er vist nedenfor i Boks 3. Boks 3: Kriterier for offentlige investeringer Fælles kriterier for vurdering af offentlige investeringer i henhold til Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Vurdering af alternative løsningsmuligheder Vurdering af, om projektet er samfundsøkonomisk rentabelt Vurdering af, om projektet bidrager til finanspolitisk holdbarhed Vurdering af, om projektet er socialt og miljømæssigt bæredygtigt Vurdering af projektets bidrag til regional og national udvikling Vurdering af projektets effekt på gældsudviklingen Vurdering af risikoelementer Vurdering af projektets følsomhed over for ændrede forudsætninger Investeringer Herunder: skal understøtte en varig økonomisk vækst. Det er vigtigt at indtænke eventuelle indvirkninger på Nye den offentlige anlægsprojekter sektor, skal så man have ikke en konkret øger de plan samlede for finansiering forpligtelser, og dvs. øger udgifterne for Selvstyret gennemførelse og kommunerne, af det nødvendige og dermed løbende forringer vedligehold. den finanspolitiske holdbarhed. Opfølgende effektmåling på alle anlægsinvesteringer Vækstpotentiale og bidrag til at øge landets konkurrenceevne Anlægsinvesteringer, der startes som indsatser for at øge beskæftigelsen, skal tilrettelægges, så der skabes beskæftigelse på kort sigt og samtidig opnås langsigtede gevinster og mulig nedbringelse af strukturledigheden. Styring af den samlede offentlige lånoptagelse (konsolideret gæld) For at sikre økonomisk handefrihed skal der ske en styring af den samlede offentlige lånoptagelse. Det vil sige styring af Selvstyrets, kommunernes og de offentlige selskabers 7

8 gæld. Selvstyrets konsoliderede gæld er defineret som summen af Landskassens netto rentebærende gæld og summen af nettorentebærende gæld i de selskaber, som selvstyret ejer 2. Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer har ansvar for styringen af lånoptagelsen, og Finansdepartementet skal inddrages ved overvejelser om eventuel lånoptagelse eller finansiering af alle større investeringer, der påfører Landskassen en risiko. Boks 4: Principper for styring af den samlede offentlige lånoptagelse Udviklingen i den samlede konsoliderede gæld, skal styres centralt Udviklingen i den offentlige gæld skal opgøres løbende og sammenhængende Offentlig lånoptagelse skal bidrage til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed Offentlig lånoptagelse til boliger, infrastruktur og erhvervsprojekter skal finansieres ved brugerbetaling Betaling af renter og afdrag på offentlige lån må ikke begrænse mulighederne for at levere offentlige ydelser i en lavkonjunktur Ovenstående principper udspringer af den formulerede Gælds- og Investeringsstrategi, der blev diskuteret og var enighed om i Inatsisartut på FM2012, og som fortsat vil være gældende for håndteringen af offentlige investeringer og lånoptagelse. Formålet med principperne er at sikre, at fremtidige generationer har mulighed for at strukturere samfundet, som de selv ønsker. Det igangværende arbejdet med at udforme rullende, langsigtede anlægssektorplaner skal desuden bidrage til at sikre åbenhed og en passende koordination af investeringer i Selvstyret, kommunerne og de selvstyreejede aktieselskaber. Offentlig lånoptagelse kan kun ske, hvis det bidrager til den finanspolitiske holdbarhed og ydelserne på lån skal på væsentlige områder være brugerfinansierede. I Vejledning for samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger tages højde for, at andre dimensioner end de rent økonomiske kan have betydning for en investeringsbeslutning. Det er væsentligt, at det i forbindelse med lånoptagelse sikres, at renter og afdrag på lånene er prioriteret ind i finanslovene og brugerbetalingen bliver lagt fast. Ved politiske prioriteringer på finansloven på bekostning af andre anlægsudgifter kan der også vælges afsat beløb, der reducerer lånebehovet og dermed kravet til brugerbetaling. Kriterierne for lånoptagelse gælder også i forbindelse med overvejelser om kapitalindskud i aktieselskaber. Selvom der kan identificeres projekter, der isoleret set er rentable, så må den samlede offentlige lånoptagelse ikke være så stor, at den begrænser mulighederne for at levere offentlige kerneydelser i en lavkonjunktur. Økonomiske konsekvenser Den fremlagte økonomiske politik har til formål at sikre, at der er økonomisk vækst i samfundet, og at den offentlige sektor er gearet til fremtiden. 2 De selskaber, der indgår, er defineret som selskaber selvstyret ejer enten gennem direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 pct. af aktierne og/eller gennem direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet. 8

9 Nærværende oplæg sætter de rammer, der skal styre færdiggørelse af FFL 2015 og det kommende arbejde med FFL I dette forløb vil økonomiske konsekvenser løbende blive præsenteret og vurderet. Samlet set sætter oplægget rammerne for den økonomiske udvikling i den offentlige sektor på langt sigt. Finansdepartementet har prioriteret at afsætte midler til at styrke controller-funktionen i den offentlige sektor, herunder med henblik på afrapporteringsarbejdet i forhold til den økonomiske politik i form af udarbejdelse og løbende kontrol med indikatorer for opgaveløsningen, budgetopfølgning og forberedelse af udgiftsanalyser i samarbejde med andre enheder og kommunerne. Kommunikation Indholdet i dette oplæg vil blive præsenteres på et pressemøde. Principperne vil indgå i det praktiske arbejde med finanslovsprocessen og vil blive præsenteret i de almindelige bemærkninger og i forbindelse med fremlæggelse af prioriteringerne i FFL2015 og i Naalakkersuisuts politisk-økonomiske beretning for Høring Oplægget har været behandlet på et departementschefmøde og kommentarer indarbejdet. Anda Uldum / Peter Hansen 9

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde, den 16. september 2015 2 Disposition Baggrund for Landsplanredegørelse 2015 Organisering

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1

Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Naalakkersuisiuts økonomiske politik - mål og principper

Naalakkersuisiuts økonomiske politik - mål og principper Naalakkersuisiuts økonomiske politik - mål og principper Vittus Qujaukitsoq Tirsdag den 14. maj 2013 Koalitionsaftalen Et samlet land et samlet folk Samfundets økonomi skal styres ansvarligt og stabilt

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Politisk Økonomisk Beretning 2013

Politisk Økonomisk Beretning 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Politisk Økonomisk Beretning 2013 EM 2013 / 10 1 Naalakkersuisut skal i henhold til budgetloven fremlægge en årlig Politisk-Økonomisk Beretning på Inatsisartuts

Læs mere

Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan

Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Departement for Finanser april 2012 FM 2012 / 46 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Sammenfatning...

Læs mere

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres

Læs mere

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?

2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne? Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Budgetopfølgning April 2013

Budgetopfølgning April 2013 Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]

Økonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato] l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter

Læs mere

Forslag til budget 2014-2017

Forslag til budget 2014-2017 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund

Læs mere

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet

Læs mere

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014

NOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede

Læs mere

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag

BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen

Læs mere

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:

Movias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer: Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning

Læs mere

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM

FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes. Notat En offensiv og balanceret - økonomistyring. 17. januar 2008 Forslag: I forbindelse med gennemførelsen af 3. budgetopfølgning for kunne det konstateres at det budgetværn der er afsat i 2008 ikke kan

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Perspektivering af offentlig styring

Perspektivering af offentlig styring Perspektivering af offentlig styring StyringsAgenda 18. september 2014 Peter Stensgaard Mørch Indholdet i perspektiveringen 1. De økonomiske og samfundsmæssige rammer 2. Implementering af reformer 3. Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget 2015-2018 ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 24. september 2014 Økonomibilag nr. 8 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 00.30.10-P19-2-14 REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag

Læs mere

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen

Find vej i kommunens økonomi. - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Find vej i kommunens økonomi - 13 økonomiske styringsnøgletal til vurdering af den økonomiske sundhedstilstand i kommunen Forord Med kommunalreformen blev der skabt større kommuner med flere opgaveområder

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011 Bloktilskuddet til kommunerne i 2011 bliver på 741.037.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 48,3 mio. kr. mindre end i 2010. Det fremgår af bilag

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 06 Kapitalindskud i Rejsekort A/S og optagelse af lån. Indstilling: Administrationen indstiller:

Politisk dokument uden resume. 06 Kapitalindskud i Rejsekort A/S og optagelse af lån. Indstilling: Administrationen indstiller: Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. april 2014 Mads Lund Larsen 06 Kapitalindskud i Rejsekort A/S og optagelse af lån. Indstilling: Administrationen indstiller: At Movia bemyndiges

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020

Notat. Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i 2020 Notat Lave oliepriser reducerer det finanspolitiske råderum i Den danske stats forventede indtægter fra aktiviteter i Nordsøen påvirkes i høj grad af olieprisudviklingen. Når olieprisen falder, rammer

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat. 1. Resumé. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 10. januar 2014 Velfærdsteknologisk Udviklingssekretariat 1. Resumé Det velfærdsteknologiske udviklingssekretariat skal udmønte byrådets

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden

Forslag. Lov om ændring af lov om Vækstfonden Forslag til Lov om ændring af lov om Vækstfonden (Ansvarlig lånekapital til små og mellemstore virksomheder mv.) 1 I lov om Vækstfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 549 af 1. juli 2002, som ændret senest

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov nr. 20 af 3. december 2012 om erhvervsfremme til landbaserede erhverv har til formål at styrke udviklingen af det grønlandske

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

Igangsættelse af Anskaffelsesfase

Igangsættelse af Anskaffelsesfase Igangsættelse af Anskaffelsesfase I dette dokument kan du læse om resultaterne af ERP - projektets analysefase, og hvad der kommer til at ske i Anskaffelsesfasen Beslutningsgrundlag for igangsættelse af

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån. Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 141 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. februar 2010 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån (Forøgelse

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser

Statistisk Årbog. Offentlige finanser. Offentlige finanser Statistisk Årbog Offentlige finanser Offentlige finanser Offentlige finanser Formålet med dette afsnit er at give et overblik over den offentlige sektors økonomi, herunder hvor store udgifterne er, hvordan

Læs mere

Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender

Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Politisk- Økonomisk Beretning 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Politisk Økonomisk Beretning 2013 Naalakkersuisut skal i henhold

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne

12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling

Notat til Økonomiudvalget. Målsætning for gældsudvikling Notat til Økonomiudvalget Målsætning for gældsudvikling Finansielle strategi I kommunens finansielle strategi fastlægges generelle retningsliner i forbindelse med låneoptagelse og pleje af kommunens låneportefølje.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt. Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret

Læs mere

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

24. maj 2015 FM 2015/38 BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 24. maj 2015 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at kontakte kommunerne med henblik på at vurdere antallet af,

Læs mere

Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Rambøll Management Consulting.

Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender og Rambøll Management Consulting. Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender januar 2014 Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Publikationen er blevet til i et samarbejde mellem Departementet for

Læs mere

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.:

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 12. december 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/00076 Orientering til

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr.

2013 opstilles således. 109 mio. kr. 47 mio. kr. 3 mio. kr. 73 mio. kr. 222 mio. kr. 459 mio. kr. Aningaasaqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREEN LAND Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Bureau for

Læs mere

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 Europaudvalget 2011 Ekstraordinært økofin Bilag 1 Offentligt 18. oktober 2011 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 22. oktober 2011 1) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 23. oktober 2011 -

Læs mere

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm

Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark. 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Møde med LBR-repræsentanterne i Syddanmark 11.-12. april 2012 Chefkonsulent Simon Neergaard-Holm Dagsorden 11.- 12. april 2012 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Udfordringer for den offentlige sektor

Læs mere

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Budgetopfølgning og ansøgning om tillægsbevilling indenfor KIIIP s område

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Budgetopfølgning og ansøgning om tillægsbevilling indenfor KIIIP s område Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 20. december 2004 01.31.06/04-00088 Orientering

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013

Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 2010-2013 Vejen Kommunes låneoptagelse samt køb af ejendomme i perioden 21-213 Baggrund I forbindelse med budgetlægningen for 214 har der været en række politiske drøftelser om udviklingen i den kommunale gæld samt

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013

Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 Notat 8. oktober 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport Dansk økonomi Efterår 2013 De Økonomiske Råds vurdering af vækstudsigterne for 2013 og 2014 er overordnet set på linje med ministeriernes. Der skønnes

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.:

Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq. Finansudvalget Ulloq/Dato: J.nr.: Inatsisartut Aningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 20. december 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00089 Orientering

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018

ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 ØKONOMISK POLITIK 2014 2018 Ajourført: 13. marts 2014 Økonomi & Løn Østergade 23 5400 Bogense www.nordfynskommune.dk Sagsnummer: 480-2014-9961 Dokumentnr.: 480-2014-61217 Godkendt af Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Budget 2012 med stabilitet og investeringer

Budget 2012 med stabilitet og investeringer Budgetforlig for 2012-2015 A: Socialdemokratiet B: Radikale Venstre C: Konservative F: SF L: Focus Fredensborg O: Dansk Folkeparti V: Venstre : Borgernes Stemme Den, 28. August 2011 Budget 2012 med stabilitet

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere