Oplæg til Naalakkersuisut
|
|
- Marianne Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles, at Naalakkersuisut godkender, at de i oplægget foreslåede mål og principper for den økonomiske politik lægges til grund for Naalakkersuisuts finanslovsarbejde. at Naalakkersuisut godkender, at de i oplægget foreslåede mål og principper for den økonomiske politik danner den overordnede økonomiske ramme i forbindelse med politikudviklingen ved udmøntningen af koalitionsaftalen. at Naalakkersuisut godkender de i oplægget foreslåede principper for offentlig lånoptagelse. at Medlemmet af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer bemyndiges til at kommunikere disse mål og principper for den førte økonomiske politik i blandt andet politisk-økonomisk beretning m.v. at Medlemmet af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer som ansvarlig for budgetkoordination følger op på dette oplæg og herunder igangsætter et arbejde med revision af budgetloven som beskrevet. at Formandens Departement og Finansdepartementet udarbejder et forslag til politik for lønniveauer for chefer i forskellige kategorier af offentligt ejede selskaber og sikring af koordination i forhold til løndannelsen på det offentlige område. 1
2 Indledning Dette oplæg har til formål at muliggøre, at Naalakkersuisut får vedtaget de væsentligste punkter i en sammenhængende troværdig økonomisk politik. Det overordnede mål med den økonomiske politik er en selvbærende økonomi. De fremlagte mål og principper skal ligeledes sikre gode rammer for prioritering i forbindelse med udarbejdelse af Naalakkersuisuts forslag til finanslov både på kort og lang sigt. De fremlagte mål og principper er også et udgangspunkt for udarbejdelsen af sektorstrategier, idet de vil give en overordnet ramme og udstikke pejlemærker for dette arbejde. Principper for afrapportering og evaluering af den økonomiske politik er beskrevet i bilag til dette oplæg. Baggrund Oplægget tager afsæt i koalitionsaftalens formulering om, at der i regeringsperioden skal være balance mellem indtægter og udgifter i Landskassen. Oplægget viderefører det tidligere Naalakkersuisuts vedtagne mål og principper for den økonomiske politik fra maj 2013, dog med visse justeringer for at sikre opfølgning og tydeliggørelse. Den økonomiske politik er et vigtigt redskab for Naalakkersuisut, når der skal prioriteres i finanslovsprocessen. Desuden skal den sikre en sammenhæng mellem de overordnede økonomiske målsætninger både på kort og langt sigt, og den økonomiske politik integreres i de enkelte sektorstrategier. En ansvarlig styring af økonomien forudsætter samtidig, at alle offentlige udgifter måles i forhold til deres forventede effekt for samfundet. Det er vigtigt for erhvervslivet, at der er forudsigelige rammer. Hermed bidrager en klar økonomisk politik til at skabe gode rammebetingelser for erhvervslivet, som dermed kan få et klart grundlag for at skabe ny vækst og dermed nye muligheder for indtjening og beskæftigelse. Det er samtidig af stor betydning, at den økonomiske politik er troværdig i forhold til banker, andre finansielle institutter og andre udenlandske samarbejdspartnere eksempelvis EU, når der forhandles partnerskabsaftaler. En troværdig økonomisk politik er en forudsætning for, at både den offentlige sektor og private virksomheder kan finansiere investeringer i sunde og rentable projekter. Det er disse investeringer, der skal sikre, at samfundet følger med den internationale udvikling, og at der er råd til velfærd også i fremtiden. Et aktuelt og tilbagevendende dilemma i den økonomiske politik er, at der skal prioriteres mellem løsninger, der bidrager til at løse langsigtede strukturelle udfordringer eksempelvis et generelt lavt uddannelsesniveau og løsninger på kortsigtede udfordringer i form af eksempelvis høj ledighed. De forudsigelige rammer og en troværdig økonomisk politik kan opnås ved at opstille mål, som sikrer finanspolitisk holdbarhed. Dette sker i sammenhæng med principper, som understøtter et fælles grundlag for at foretage de nødvendige økonomiske prioriteringer, hvad enten det drejer sig om offentlige driftsudgifter, investeringer eller offentlig låntagning. I det følgende fremlægges målsætninger for den økonomiske politik, som har til formål at sikre den nødvendige balance på de offentlige finanser på både kort og lang sigt. 2
3 Nuværende økonomiske situation Den nuværende situation for den offentlige økonomi afspejler behovet for at prioritere de økonomiske midler forsvarligt. Seneste budgetopfølgning for 2014 afspejler den faldende aktivitet i samfundet, herunder faldende afgifter og skatter. Dertil kommer en stor forøgelse af underskuddet i 2014 som følge af den nødvendige ekstraordinære beskæftigelsesindsats. Det vedtagne basisbudget for 2015 udviser et DA underskud på 263 mio. kr. årligt i gennemsnit i perioden Basisbudgettet tager blandt andet højde for flere forhold: Kvoten for rejefiskeriet i 2015 er reduceret til tons fra tons i Greenland Contractors, som Selvstyret indirekte ejer 33 % af, har mistet kontrakten omkring drift af Pituffik gældende fra En kontrakt i perioden som samlet set har bidraget med mio. kr., gennem udbytter, selskabs- og personskat. De økonomiske konsekvenser for Landskassen heraf i de kommende år er stadig usikre, men der vil med sikkerhed være tale om et betydeligt fald i indtægterne. Samtidig med at indtægtsgrundlaget de kommende år, som det ser ud p.t., udhules markant, betyder den demografiske udvikling, at antallet af ældre forventes næsten at blive fordoblet inden for de næste 20 år. Dette vil øge presset på de offentlige finanser. Reformer af velfærdsydelser og skattesystemet er en del af løsningen, men det er nødvendigt at gennemgå alle udgiftskonti, for at finde yderligere besparelser og effektiviseringer. Der skal således foretages vanskelige prioriteringer. Det er derfor vigtigt, at Naalakkersuisut har en fælles forståelse for, hvilke mål og principper, der skal følges, når det vurderes, hvilke områder, der skal spares på. Der er tillige nødvendigt at få gang i den økonomiske vækst. Der skal derfor løbende foretages vækstskabende investeringer og igangsættes initiativer, som skaber de nødvendige rammebetingelser for erhvervsudviklingen. Naalakkersuisut skal have redskaber til at lave sammenlignelige samfundsøkonomiske vurderinger af investeringerne, så de investeringer, der giver det højeste afkast til samfundet prioriteres højest. Gældssætning og/eller samarbejde med private investorer (OPP projekter) kan være redskaber ved større investeringer. Også her gælder, at Naalakkersuisut skal have klare fælles principper og rammer for den offentlige lånoptagelse og indgåelse af andre forpligtelser. Målene for den økonomiske politik Boks 1: Overordnede mål for den økonomiske politik Omstilling til en flerstrenget og selvbærende økonomi Kortsigtede mål DA i balance i overslagsårene Likviditet på minimum 10 pct. af samlede udgifter i Landskassen Langsigtede mål Finanspolitisk holdbarhed over en længere periode Samfundsøkonomisk realvækst 3
4 Det overordnede mål med den økonomiske politik er at skabe rammerne for en selvbærende økonomi og understøtte omstilling til en flerstrenget økonomi. Der har tidligere været tradition for at styre efter DAU-saldoen i den økonomiske politik, da den indeholder samtlige transaktioner i Landskassen. Et underskud på DAU-saldoen var således udtryk for, at man brugte mere end man tjente i et givent år. De store udlån til Nukissiorfiit til vandkraftudbygning og lån til Royal Greenland i 2009 registreredes som udgifter, men medførte tilsvarende indtægter i fremtidige finanslove i form af renter og afdrag. De store DAU underskud i årene omkring 2009 var således ikke udtryk for et systematisk driftsunderskud. Derfor bruges DA-saldoen nu som primært målepunkt fremfor DAU-saldoen. På DA saldoen er alle udlånskonti sorteret fra for at give et bedre billede af selve driften i Landskassen. Det kortsigtede mål, omkring at DA skal være i balance over en 4-årig budgetperiode, betyder, at der kan være positive eller negative udsving i de enkelte år, men at gennemsnittet på DA saldoen over en periode på fire år skal være nul eller bedre. De kortsigtede mål giver mulighed for at foretage prioriteringer, der giver underskud det enkelte år, men som opvejes af overskud efterfølgende år i overslagsperioden. Dertil kommer en målsætning om, at Landskassen skal have en likviditet på minimum 10 pct. af Selvstyrets samlede årlige udgifter, hvilket svarer til ca. 680 mio. kr. (2014). En likviditet på mindst 10 pct. af de samlede udgifter er nødvendig for at kunne rumme de almindelige udsving; f.eks. til lønudbetaling til offentligt ansatte. Dertil kommer vigtigheden af at have et likviditetsberedskab, så Naalakkersuisut har handlefrihed til at reagere hurtigt, hvis der opstår behov for en akut indsats, som eksempelvis i 2009, hvor Royal Greenland havde behov for kapital. Den førte økonomiske politik skal sikre, at der på langt sigt er balance mellem indtægter og udgifter, hvilket vil sikre finanspolitisk holdbarhed 1. Ved at måle de forventede overskud og underskud på de samlede offentlige finanser over en lang periode kan man vurdere, om den aktuelle struktur på den offentlige sektor kan finansieres på længere sigt. Konkret måles dette på en finansindikator med en horisont frem til Holdbarhedsberegninger kan benyttes til at vurdere effekten af strukturelle ændringer som følge af reformtiltag. Reformer strukturelle ændringer Den demografiske udvikling og ønsket om en flerstrenget, mindre sårbar økonomi betyder, at der skal udarbejdes langsigtede reformer, så udviklingen kan vendes. Der er i de foregående år lavet et stort og grundigt forarbejde med at indsamle den nødvendige viden, der skal ligge til grund for de nødvendige reformer. Økonomien er som beskrevet tidligere i oplægget i krise med store udfordringer foran sig. For at Naalakkersuisut og Inatsisartut kan bevare sin handlefrihed til selv at styre udviklingen, skal der vedtages reformer, som kan løse de strukturelle udfordringer. Dertil kommer en målsætning markant realvækst i økonomien. Denne realvækst forventes at fremkomme dels som følge strukturelle reformer, der sikrer rammerne for en forhøjelse af 1 Den finanspolitiske holdbarhed måles som forskellen mellem hele den offentlige sektors indtægter og udgifter (både selvstyret og kommunerne) over en lang periode på år. 4
5 produktiviteten både i den private og det offentlige sektor, dels fastsættelse af rammebetingelser, der fremmer væksterhverv. Sammenhængende og langsigtede reformer kræver, at de enkelte departementer udarbejder sektorstrategier, og at disse strategier koordineres på tværs af departementer. Principperne for den økonomiske politik De overordnede målsætninger for den økonomiske politik kan understøttes af principper for: Styring af den offentlige drift Styring af offentlige investeringer Styring af den samlede offentlige lånoptagelse og andre forpligtelser Principper for styring af den offentlige drift Boks 2: Principper for styring af den offentlige drift Overholdelse af udgiftslofter, herunder fastsættelse af grænser for væksten i det offentlige forbrug Effektivisering af den offentlige sektor gennem klare og realistiske servicemål og løbende prioritering Fællesoffentlig indkøbspolitik Tilskudsordninger skal være tidsbegrænsede og i forhold til erhvervstilskud, skal Landskassen kun yde tilskud eller stille garanti til projekter, hvor der er gennemført en kreditvurdering hos bank eller lignende kreditvurderingsinstitut. Lovbundne udgifter skal nedbringes ved hjælp af reformer og en incitamentsstruktur, der understøtter målopfyldelsen ift. de politiske mål Effektmåling på alle væsentlige udgiftsområder, både eksisterende og nye Disse mål og principper har direkte indflydelse på den nuværende og kommende finanslovsprocesser samt reguleringen af økonomistyringen i den offentlige sektor. Det er målet, at prioriteringen af midler til finansloven skal ske efter ovenstående principper. Ny budgetlov Naalakkersuisut ønsker med sin økonomiske politik at styrke den økonomiske styring og koordination. En vigtig forudsætning for en samlet prioritering er, at der finder en central prioritering sted, så tidligt som muligt. Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer forestår koordineringen af Selvstyrets budgetlægning, fremsætter Naalakkersuisuts forslag til finanslov for Inatsisartut og har ansvaret for budgetloven. Finansdepartementet vil i forlængelse af vedtagelsen af dette oplæg forberede en gennemgribende revision af den nugældende budgetlov, der skal give bedre redskaber til budgetkoordineringen og økonomistyringen. Revisionen indebærer blandt andet, at budgetloven skal udstrækkes til at gælde hele den offentlige sektor, inkl. kommunerne, at den skal bidrage til sikring af en ansvarlig økonomisk politik gennem udstikning af flerårige rammer for udgifterne via Inatsisartut, håndtering af eventuel lånoptagelse og sikring af en bedre budgetkoordinering også mellem sektorer. 5
6 Der vil være tale om et større arbejde med inddragelse af forskellige relevante aktører, og der overvejes pt. indgået en aftale med Finansministeriet i Danmark om relevant faglig sparring og kvalitetssikring af arbejdet. Det er naturligvis væsentligt, at en ny budgetlov harmonerer med de behov og forudsætninger, vi arbejder under her i landet, men der vil også være inspiration at hente fra andre lande, hvor man har haft succes med en sådan lovgivning. I det kommende arbejde med en ny budgetlov vil Finansdepartementet blandt andet vurdere, om der er behov for at supplere eller justere nogle af de i oplægget indeholdte forslag til mål og principper for den økonomiske politik. Styring af omkostningsudvikling De i oplægget foreslåede økonomiske mål og udfordringer stiller store krav til at øge omkostningsbevidstheden i den samlede offentlige sektor, herunder også i kommunerne og i de selvstyreejede virksomheder. En mere effektiv offentlig sektor kommer ikke af sig selv, men kræver aktiv handling og jævnlig gennemførelse af udgiftsanalyser på alle større områder. Der er brug for opstilling af klare og realistiske servicemål, udnyttelse af mulige stordriftsfordele og brug af smarte løsninger på tværs af sektorer, en bevidst indkøbspolitik og øget digitalisering både for at sikre velfærd og for at fjerne tunge manuelle processer. Hertil kommer behovet for en strammere styring af personalerelaterede udgifter samtidig med, at der sikres en passende grad af lokal indflydelse på aflønning af den enkelte medarbejder. Øgede friheder til enhederne på dette område bør derfor følges op af en eller anden form for lønsumsstyring som led i det videre arbejde. Samtidig er der behov for en mere bevidst politik for lønniveauer og lønudvikling i selvstyrejede aktieselskaber, der i kraft af deres størrelse og betydning for centrale infrastrukturydelser påvirker borgernes levevilkår og virksomhedernes konkurrenceevne. Formandens Departement og Finansdepartementet har startet et udredningsarbejde for at afdække problemstillingen nærmere og kunne komme med anbefalinger om handling fra Naalakkersuisut om løndannelsen i selskaberne. Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære indtægter bør ikke benyttes til forøgelse af driftsudgifterne. Ekstraordinære indtægter foreslås prioriteret til uddannelsesbyggeri og andre investeringer, som understøtter de overordnede mål i den økonomiske politik, herunder om at skabe realvækst og forbedre produktiviteten i samfundet. I arbejdet med en ny budgetlov inddrages håndteringen af eventuelle ekstraordinære indtægter i forhold til finansloven. Herunder forventes etableret en fondslignende konstruktion til at opsamle sådanne indtægter for at nævnte hensyn varetages. Effektmåling Landskassen skal i udgangspunktet kun yde erhvervstilskud i de tilfælde, hvor der er gennemført en kreditvurdering hos bank eller lignende kreditvurderingsinstitut. Dette vil sikre, at der sker en professionel vurdering af et givent erhvervsprojekt. Såfremt der igangsættes tilskudsordninger, stilles garanti eller gives andre former for subsidier, skal disse i udgangspunktet være tidsbegrænsede og derfor evalueres med jævne mellemrum. Eksisterende tilskudsordninger bør vurderes i forhold til deres effekt. Tilskudsordninger bør kun videreføres, hvis de har den forventede ønskede effekt og fortsat giver mening. Dette vil blandt andet ske ved at anvende såkaldte key performance indicators (KPI) for at kunne måle effekten. Der skal i udgangspunktet gennemføres effektmåling af alle væsentlige udgiftsområder. Ved at anvende er det muligt at evaluere om effekterne af et konkret initiativ, projekt eller indsats. 6
7 Samtidig kan brug af KPI gøre det lettere at sammenligne effekten af forskellige initiativer og sikre en strukturovervågning af udviklingen på de væsentligste områder. Det videre arbejde med forberedelse af strukturovervågning skal således kobles til formuleringen af sektorspecifikke KPI. Strukturovervågningen skal sikre, at det er muligt løbende at følge og evaluere fremdriften i politisk prioriterede indsatser og væsentlige udgiftsområder i forhold til de politiske mål. Udarbejdelse af KPI skal fastsættes under hensyntagen til de ressourcer, der er til rådighed både i forhold til udarbejdelse og opfølgning på de udvalgte KPI er. I den årlige Politisk-Økonomisk Beretning (PØB) skal status i de økonomiske målsætninger i forhold til både de korte og langsigtede mål rapporteres. PØB en skal også redegøre for KPI ere for de væsentligste indsatser i sektorerne, herunder eksempelvis på uddannelsesområdet. Disse KPI udvælges i samarbejde mellem de relevante departementer, Grønlands Statistik og Finansdepartementet. Kriterier for offentlige investeringer Finansdepartementet har i januar 2014 udsendt Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Alle væsentlige offentlige investeringer skal belyses ensartet i henhold til denne vejledning. Derved kan det sikres, at alternative investeringsmuligheder kan sammenlignes, og at prioriteringer kan ske på et oplyst grundlag. De hovedelementer, der skal belyses for offentlige investeringer er vist nedenfor i Boks 3. Boks 3: Kriterier for offentlige investeringer Fælles kriterier for vurdering af offentlige investeringer i henhold til Vejledning i fremstilling af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger. Vurdering af alternative løsningsmuligheder Vurdering af, om projektet er samfundsøkonomisk rentabelt Vurdering af, om projektet bidrager til finanspolitisk holdbarhed Vurdering af, om projektet er socialt og miljømæssigt bæredygtigt Vurdering af projektets bidrag til regional og national udvikling Vurdering af projektets effekt på gældsudviklingen Vurdering af risikoelementer Vurdering af projektets følsomhed over for ændrede forudsætninger Investeringer Herunder: skal understøtte en varig økonomisk vækst. Det er vigtigt at indtænke eventuelle indvirkninger på Nye den offentlige anlægsprojekter sektor, skal så man have ikke en konkret øger de plan samlede for finansiering forpligtelser, og dvs. øger udgifterne for Selvstyret gennemførelse og kommunerne, af det nødvendige og dermed løbende forringer vedligehold. den finanspolitiske holdbarhed. Opfølgende effektmåling på alle anlægsinvesteringer Vækstpotentiale og bidrag til at øge landets konkurrenceevne Anlægsinvesteringer, der startes som indsatser for at øge beskæftigelsen, skal tilrettelægges, så der skabes beskæftigelse på kort sigt og samtidig opnås langsigtede gevinster og mulig nedbringelse af strukturledigheden. Styring af den samlede offentlige lånoptagelse (konsolideret gæld) For at sikre økonomisk handefrihed skal der ske en styring af den samlede offentlige lånoptagelse. Det vil sige styring af Selvstyrets, kommunernes og de offentlige selskabers 7
8 gæld. Selvstyrets konsoliderede gæld er defineret som summen af Landskassens netto rentebærende gæld og summen af nettorentebærende gæld i de selskaber, som selvstyret ejer 2. Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer har ansvar for styringen af lånoptagelsen, og Finansdepartementet skal inddrages ved overvejelser om eventuel lånoptagelse eller finansiering af alle større investeringer, der påfører Landskassen en risiko. Boks 4: Principper for styring af den samlede offentlige lånoptagelse Udviklingen i den samlede konsoliderede gæld, skal styres centralt Udviklingen i den offentlige gæld skal opgøres løbende og sammenhængende Offentlig lånoptagelse skal bidrage til at forbedre den finanspolitiske holdbarhed Offentlig lånoptagelse til boliger, infrastruktur og erhvervsprojekter skal finansieres ved brugerbetaling Betaling af renter og afdrag på offentlige lån må ikke begrænse mulighederne for at levere offentlige ydelser i en lavkonjunktur Ovenstående principper udspringer af den formulerede Gælds- og Investeringsstrategi, der blev diskuteret og var enighed om i Inatsisartut på FM2012, og som fortsat vil være gældende for håndteringen af offentlige investeringer og lånoptagelse. Formålet med principperne er at sikre, at fremtidige generationer har mulighed for at strukturere samfundet, som de selv ønsker. Det igangværende arbejdet med at udforme rullende, langsigtede anlægssektorplaner skal desuden bidrage til at sikre åbenhed og en passende koordination af investeringer i Selvstyret, kommunerne og de selvstyreejede aktieselskaber. Offentlig lånoptagelse kan kun ske, hvis det bidrager til den finanspolitiske holdbarhed og ydelserne på lån skal på væsentlige områder være brugerfinansierede. I Vejledning for samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger tages højde for, at andre dimensioner end de rent økonomiske kan have betydning for en investeringsbeslutning. Det er væsentligt, at det i forbindelse med lånoptagelse sikres, at renter og afdrag på lånene er prioriteret ind i finanslovene og brugerbetalingen bliver lagt fast. Ved politiske prioriteringer på finansloven på bekostning af andre anlægsudgifter kan der også vælges afsat beløb, der reducerer lånebehovet og dermed kravet til brugerbetaling. Kriterierne for lånoptagelse gælder også i forbindelse med overvejelser om kapitalindskud i aktieselskaber. Selvom der kan identificeres projekter, der isoleret set er rentable, så må den samlede offentlige lånoptagelse ikke være så stor, at den begrænser mulighederne for at levere offentlige kerneydelser i en lavkonjunktur. Økonomiske konsekvenser Den fremlagte økonomiske politik har til formål at sikre, at der er økonomisk vækst i samfundet, og at den offentlige sektor er gearet til fremtiden. 2 De selskaber, der indgår, er defineret som selskaber selvstyret ejer enten gennem direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 pct. af aktierne og/eller gennem direkte eller indirekte besiddelse af mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet. 8
9 Nærværende oplæg sætter de rammer, der skal styre færdiggørelse af FFL 2015 og det kommende arbejde med FFL I dette forløb vil økonomiske konsekvenser løbende blive præsenteret og vurderet. Samlet set sætter oplægget rammerne for den økonomiske udvikling i den offentlige sektor på langt sigt. Finansdepartementet har prioriteret at afsætte midler til at styrke controller-funktionen i den offentlige sektor, herunder med henblik på afrapporteringsarbejdet i forhold til den økonomiske politik i form af udarbejdelse og løbende kontrol med indikatorer for opgaveløsningen, budgetopfølgning og forberedelse af udgiftsanalyser i samarbejde med andre enheder og kommunerne. Kommunikation Indholdet i dette oplæg vil blive præsenteres på et pressemøde. Principperne vil indgå i det praktiske arbejde med finanslovsprocessen og vil blive præsenteret i de almindelige bemærkninger og i forbindelse med fremlæggelse af prioriteringerne i FFL2015 og i Naalakkersuisuts politisk-økonomiske beretning for Høring Oplægget har været behandlet på et departementschefmøde og kommentarer indarbejdet. Anda Uldum / Peter Hansen 9
Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015
Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et
Læs mereOverordnede mål for den økonomiske politik
Overblik Overordnede mål for den økonomiske politik Udgangspunktet På vej mod en selvbærende økonomi Sikring af balance Nye tiltag Vækst og beskæftigelse Effektivisering af den offentlige sektor Anlægsinvesteringer
Læs mereTemaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer
Temaer Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer Mulige kloge offentlige investeringer Politisk vedtagne rammer for offentlige investeringer Relevante supplerende
Læs mereOverordnede udfordringer og sigtelinjer
Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske
Læs mereSikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,
Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske
Læs mereNOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Økonomisk afdeling 18-06-2014 2014-7917 2014-73467 Økonomisk Politik for Køge Kommune Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget
Læs mereForslag til Finanslov Balancerede forandringer
Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter
Læs mereMegaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde
Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Temaer En stærk offentlig økonomi Konjunktursituationen er god Arbejdsmarkedet, behov for øget
Læs mereForankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.
NOTAT Dato Kultur- og Økonomiforvaltningen Økonomisk Afdeling Økonomiske Politik for Køge Kommune Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og vedtages af det
Læs mereKommentar til lovforslag om udgiftslofter
d. 22.10.2014 Kommentar til lovforslag om udgiftslofter Formandsskabets bemærkninger til lovforslagene indgår i Dansk Økonomi, efterår 2014. Dette notat opsummerer disse bemærkninger. Finansministeren
Læs mereØkonomisk Politik for Ishøj Kommune
Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk
Læs mereØkonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,
Læs mereEM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
18-06-2018 EM 2018/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartutlov om kommunernes og Grønlands Selvstyres budgetter og regnskaber (budget- og regnskabsloven) trådte
Læs mere[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:
[UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1
Læs mereSigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang
Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang Peter Hansen, Finansdepartementet Tværoffentligt seminar, den 2. marts 2016 Transparent landsplanlægning og sektorplanlægning
Læs merePå vej mod et mere samlet og helt Grønland
På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling
Læs mereFinanspolitisk styring i Danmark
Finanspolitisk styring i Danmark Finansudvalget den 8. september 2016 Overvismand Michael Svarer Dagsorden Hvorfor er et finanspolitisk rammeværk ønskværdigt? Budgetlovens grænser og værnsregler Udgiftslofter
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 218 Folketinget Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) til
Lovforslag nr. L 218 Folketinget 2016-17 Fremsat den 31. august 2017 af finansministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2011-12 Fremsat den 25. april 2012 af økonomi og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget
Læs mereNiuernermik Ilinniarfik, Nuuk
Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Forslag til Finanslov for 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 22. September 2014 Agenda Mål for den Økonomiske politik (2 plancher)
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2015-16 Fremsat den 8. oktober 2015 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereØkonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune
Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til
Læs mereFÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015
FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015 FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN FRA KRITISK TILSTAND TIL STABIL VELSTAND inden 2018 Finanslov 2015 bygger på følgende principper: Investering i fremtidig vækst, uddannelse
Læs mere19. november 2018 Temamøde for byrådet Power Point oplæg fra Økonomi blev præsenteret og kommenteret af byrådets medlemmer
Økonomisk Politik for Fanø Kommune Gældende for 2019-2022 Indledning På byrådets møde den 23. april 2018 blev der stillet forslag om, at der udarbejdes et oplæg til en økonomisk politik, som skal danne
Læs mereDen nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015
Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015 Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde, den 16. september 2015 2 Disposition Baggrund for Landsplanredegørelse 2015 Organisering
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik
Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den
Læs mereØkonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen
Økonomien i fremgang Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling 2010=100 108 106 104 102 Økonomisk aktivitet Bygge- og anlægsaktivitet 100 98 96 94 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Ikke
Læs mereModernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet
Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland Peter Hansen, Finansdepartemnetet Økonomisk Råds Seminar om produktivitet og effektiviseringer Lørdag den 9. april 2016 Oversigt Udfordringer: Strukturelle
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2016-2018 Godkendt af Byrådet den 27. januar 2016 Direktionens strategiplan 2016-2018 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategien,
Læs mereTværoffentligt seminar i Nuuk den februar 2017
Tværoffentligt seminar i Nuuk den 8.-9. februar 2017 Agenda: Rammer for nationale og kommunale sektorplaner Fysisk planlægning, Økonomisk planlægning, Sektorplanlægning, Samarbejde og koordinering Finansdepartementet
Læs mereUdarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1
Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1 Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet
Læs mereDelegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq
Aningasaqarnermjt Nunamullu Namminermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Delegeretmøde 2013 Fælles udfordringer kræver fælles handling Naalakkersuisoq for Finanser
Læs mereLandets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?
Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder
Læs mereDANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020
DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11
Læs mereHOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018
PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges
Læs mereByrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.
Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse
Læs mereØkonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018
Økonomisk politik Godkendt den 23. januar 2018 Økonomisk politik Den økonomiske politik fastsætter de overordnede økonomiske målsætninger for kommunens budgetlægning og finansielle strategi. Politikken
Læs mereFinansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester
Læs mereGælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan
Gælds- og investeringsstrategi Oplæg til national anlægsplan Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Departement for Finanser april 2012 FM 2012 / 46 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Sammenfatning...
Læs mereØkonomisk strategi for Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. juni 2018 Tlf. dir.: 4477 2209 E-mail: cbd@balk.dk Kontakt: Christian Boe Dalskov Sagsid: 00.30.04-P15-1-18 Økonomisk strategi for Ballerup Kommune Formål Formålet med den økonomiske
Læs mereUdviklingen kommer ikke af sig selv
Udviklingen kommer ikke af sig selv Forslag til finanslov 2020 9. august 2019 Vittus Qujaukitsoq Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde Temaer Overordnede mål for den økonomiske politik Stabil
Læs mereForord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth
Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse
Læs merePolitisk Økonomisk Beretning 2013
Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Politisk Økonomisk Beretning 2013 EM 2013 / 10 1 Naalakkersuisut skal i henhold til budgetloven fremlægge en årlig Politisk-Økonomisk Beretning på Inatsisartuts
Læs mereKommunernes økonomiske rammer for 2016
Kommunernes økonomiske rammer for 2016 Nyt kapitel 3. juli 2015 Regeringen har i sit regeringsgrundlag tilkendegivet, at der skal indføres et omprioriteringsbidrag de næste fire år, så der kan frigøres
Læs mereEuropaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt
Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske
Læs merePrincipper for økonomistyring. Del 1: Overordnede principper for økonomistyring
Principper for økonomistyring Del 1: Overordnede principper for økonomistyring Allerød Kommune August 2018 Indledning Allerød Kommune er med en bruttoomsætning på mere end 2 mia. kr. og mere end 1.800
Læs mereCEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K
Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge
Læs mereEt godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance
Finansloven for 2018 i hus Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance Finanslov for 2018 Aqqaluaq B. Egede, Naalakkersuisoq for Finanser og Skatter Pressemøde den 22. november 2017 Vores børn
Læs mereOpdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen
Læs mere2. Såfremt dette er tilfældet, inden for hvilke områder forventer Naalakkersuisut at kunne reducere omkostningerne?
Aningaasaqamermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Naalakkersulsoq for Finanser og Råstoffer NAALAKKERSU I SUT GOVERNMENT OF GREENLAND Anthon Frederiksen (Partii Nalaraq) Medlem af Inatsisartut IH er Svar
Læs mereForslag. Lovforslag nr. L 3 Folketinget Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) til
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2016-17 Fremsat den 4. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og
Læs mereØkonomisk Politik. Godkendt i Byrådet den [skriv dato]
l Økonomisk Politik 1 Godkendt i Byrådet den [skriv dato] Forord Fredensborg Kommunes økonomi kan på mange måder sammenlignes med en almindelig husholdningsøkonomi. Vi skal have balance mellem indtægter
Læs mereDen dobbelte ambition. Direktionens strategiplan
Den dobbelte ambition Direktionens strategiplan 2013-2015 Godkendt af Byrådet den 20. marts 2013 Direktionens strategiplan 2013-2015 Direktionens strategiplan tager udgangspunktet i Byrådets Vision, Udviklingsstrategi
Læs mere25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
25. februar 2016 FM 2016/25 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Dette forslag skal ses i sammenhæng med 18, stk. 3, nr. 4, i forslaget til Inatsisartutlov om kommunernes og
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2015 Teknisk baggrundsnotat 2015-1 1. Indledning Naalakkersuisut har givet Økonomiske Råd til opgave at vurdere
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene
Lovforslag nr. L 3 Folketinget 2014-15 Fremsat den 7. oktober 2014 af finansministeren (Bjarne Corydon) Forslag til Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner
Læs mereAddendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten
Addendum til Danmarks Nationale Reformprogram Danmarks indmeldinger under Konkurrenceevnepagten I lyset af de betydelige økonomiske udfordringer, som de europæiske lande står overfor, blev der indgået
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En
Læs mereBudgetopfølgning April 2013
Budgetopfølgning April 2013 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 4. juli 2013 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter ved udgangen af april
Læs mereSkabelon for national sektorplan
Skabelon for national sektorplan Indledning I landsplanredegørelserne i 2015 og 2016 blev et trafiklys over status for de nationale sektorplaner introduceret. Allerede i 2013 besluttede kommunerne og selvstyret,
Læs mereBudgetvurdering - Budget
Budgetvurdering - Budget 2020 14.8.2019 1. Indledning Denne budgetvurdering beskriver administrationens vurdering af rammer og anbefalinger til kommunalbestyrelsen for budgetlægningen 2020-2023. Økonomiaftalen
Læs mereSvar - 37 spørgsmål nr om forskellige forhold i forbindelse med lufthavnspakken.
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser Tillie Martinussen, Medlem af Inatsisartut Kopi: Finans- og Skatteudvalget Svar - 37 spørgsmål nr. 101-2018 om forskellige forhold i forbindelse
Læs mereNaalakkersuisiuts økonomiske politik - mål og principper
Naalakkersuisiuts økonomiske politik - mål og principper Vittus Qujaukitsoq Tirsdag den 14. maj 2013 Koalitionsaftalen Et samlet land et samlet folk Samfundets økonomi skal styres ansvarligt og stabilt
Læs mereEn stærk økonomi holdbare offentlige budgetter og vækst i den private sektor
En stærk økonomi holdbare offentlige budgetter og vækst i den private sektor Hvordan udvikler vi os sammen! Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer, Randi Vestergaard Evaldsen Bestyrelsesseminar 2016
Læs mereDer er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.
ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj
Læs mereØkonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,
Læs mereForslag til budget 2014-2017
ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 15. august 2013 Økonomibilag nr. 7 2013 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1268 Dok.nr: 2013-140248 Forslag til budget 2014-2017 Baggrund
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende
14. november 2016 FM2016/18 BETÆNKNING Afgivet af Finans- og Skatteudvalget vedrørende Forslag Inatsisartutlov nr. xx xx. xxx 2016 om 'T"U""... Selvstyres budgetter og regnskaber (Naalakkersuisoq for Finanser
Læs mereNotat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013
Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten
Læs mereNår kommunen låner penge øger vi det økonomiske råderum og vi kan derfor foretage investeringer vi ellers ikke ville kunne gennemføre.
Dato: 7. april 2014 Til: Økonomiudvalg og byråd Vedrørende: i Holbæk Kommune Indledning Holbæk Kommune havde efter kommunesammenlægningen i 2007 en gæld på 700 mio. kr. ved udgangen af 2013 var gælden
Læs mereReformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen
Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk November 2017 Reformer kan betale for en tredjedel af vores sundhedsvæsen De reformer, der er gennemført i perioden 2006 2016, giver 58½ mia. kr. ekstra
Læs merePræsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer
Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Pressemøde den 30. maj 2016 Oversigt Hvorfor HVP?: Vision sammenhæng handlekraft HVP
Læs mere5. februar Målopfyldelse. Økonomisk politik
5. februar Målopfyldelse Økonomisk politik Indledning Den økonomiske politik indeholder en række overordnede økonomiske målsætninger for den kommunale budgetlægning. Dette notat indeholder en status på
Læs mereForslag til budget
ØKONOMI OG STYRING Økonomibilag nr. 6 2016 Dato: 11. august 2016 Tlf. dir.: 4477 2205 E-mail: mbje@balk.dk Kontakt: Mikkel Bo Jensen Forslag til budget 2017-2020 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 15.
Læs mereBUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag
Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens reviderede budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 10. september 2014 Afsættet for budgetlægningen
Læs mereEt årti med underskud på de offentlige finanser
Kirstine Flarup Tofthøj, Chefkonsulent KIFT@di.dk, 3377 4946 AUGUST 7 Et årti med underskud på de offentlige finanser Krisen ligger bag os, væksten er i bedring og finanspolitikken er teknisk set holdbar
Læs mere16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet
Læs mereDet er således forslaget, at kommunalbestyrelsen vedtager en langsigtet økonomisk politik, som indeholder principielle mål for kommunens økonomi.
Økonomisk Sekretariat 12. marts 2010 Kee/mpt/pej Oplæg Hvidovre Kommune, Langsigtet økonomisk politik De aktuelle såvel som de forventede fremadrettede udsigter for den kommunale økonomi er præget af krise
Læs mereBaggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune
Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske
Læs mereBUDGET Direktionens budgetforslag
BUDGET 2016-19 Direktionens budgetforslag Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning Kommunens økonomi er fortsat grundlæggende sund og i
Læs mereNOTAT. Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014
NOTAT Investeringspolitik Dato: 1. maj 2014 Billund kommunes overordnede økonomiske politik, har i en årrække i hovedsagen været koncentreret om, at sikre et ordinært overskud på den skattefinansierede
Læs mereBaggrund for den økonomiske politik og udmøntningen af denne
Baggrund for den økonomiske politik 2014-2017 og udmøntningen af denne 1 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske mål. Disse
Læs mereBudgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012
Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige
Læs mereMovias likviditet har de senere år været styret ud fra nedenstående retningslinjer:
Politisk dokument med resume Sagsnummer Bestyrelsen 12. september 2013 Mads Lund Larsen 07 Likviditetspolitik Indstilling: Administrationen indstiller, At målet for den gennemsnitlige likvidbeholdning
Læs mereBudgetproces for Budget 2020
Budgetproces for Budget 2020 December 2018 Budgetproces for Budget 2020 Godkendt i Byrådet d. 19-12-2018 2 Indhold 1. Fokus for budget 2020...4 1.1 Den økonomiske politik...4 1.2 Situationsbillede...5
Læs mereFinansloven for 2018 i hus. Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance. Finanslov for 2018
Finansloven for 2018 i hus Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance Finanslov for 2018 Finansloven har fokus på både de nuværende borgere og de kommende generationer De gode tider bruges til
Læs mere16. maj 2017 FM 2017/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
16. maj 2017 FM 2017/xx Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er udarbejdet som følge af det forslag til Inatsisartutbeslutning, som blev behandlet i og vedtaget af
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning
Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd
Læs mereGrønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling. Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014
Grønlands økonomi prioriteringer Udsigter, og behov for handling Vittus Qujaukitsoq Den 23. maj 2014 Temaer Forudsætninger for udvikling Økonomiske udfordringer Vækstdrivere Økonomistyringen bliver central
Læs mereFaxe kommunes økonomiske politik.
Faxe kommunes økonomiske politik. 2013-2020 Formål: Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, og styringen af kommunens
Læs mereFORVENTET KONVERGENSPROGRAM: 20 MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM
Af Chefanalytiker Anders Borup Christensen Direkte telefon 9767 9. februar 1 FORVENTET KONVERGENSPROGRAM: MIA. KR. I HOLDBARHEDSPROBLEM Finansministeriet er i gang med et grundigt kasseeftersyn og offentliggør
Læs mereAnalyse 12. marts 2012
12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag
Læs mereBUDGET Direktionens budgetforslag
Økonomi Økonomi og Udbud Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg BUDGET 2015-18 Direktionens budgetforslag Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 22 48 52 Indledning 21. august 2014 Afsættet for budgetlægningen for 2015
Læs mereVi vil tættere på naturen! Vi vil være nysgerrige og lærende! Fordi vi kan mere i fællesskaber
NOTAT Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød kommunen@alleroed.dk alleroed.dk Morten Knudsen 5. januar 2019 Allerød Kommunes politiske styringsmodel Visionen er det helt overordnede pejlemærke for kommunens
Læs merePerspektivering af offentlig styring
Perspektivering af offentlig styring StyringsAgenda 18. september 2014 Peter Stensgaard Mørch Indholdet i perspektiveringen 1. De økonomiske og samfundsmæssige rammer 2. Implementering af reformer 3. Beskæftigelsesministeriets
Læs mereGRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012
AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012 Bloktilskuddet til kommunerne i 2012 bliver på 1.061.751.000 kr. Bloktilskuddet bliver derved 18,1 mio. kr. større end i 2011. Det fremgår af bilag
Læs mere3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform
3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1
Læs mereAntal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger
Antal kommuner med merforbrug på service En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger Den 4. maj 2011 Morten Mandøe, KL s økonomiske sekretariat Program Forhandlinger om en budgetlov Indhold
Læs mereSvar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål
Læs mere