Kvalitetsmåling i statistik
|
|
- Merete Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsmåling i statistik Peter Linde. Survey and Methods. Statistics Denmark. pli@dst.dk Opfyldelse af brugernes behov Over- eller undervurderer statistikken den faktiske udvikling, og hvor sikre er tallene? Det er det, som brugerne vil vide. Brugerne ønsker en kort og præcis vurdering og ikke lange tekniske beskrivelser som eksperter måske kan få noget ud af. Hvis vi ikke som statistikere tør svare på brugernes spørgsmål, hvem skal så? Og hvis vi ikke kan svare, kan brugerne så overhovedet anvende statistikken til noget? Statistikere forsøger at måle befolkningens og virksomhedernes adfærd, holdninger og økonomisk aktivitet. Det er knap så almindeligt at måle, hvor retvisende den statistik vi udgiver er. Diskussionen om kvalitetsmåling af statistik ender nogle gange med den konklusion, at det er umuligt at måle kvaliteten, og andre gange med meget simple indikatorer, der kun viser en lille del af sandheden. Dokumentation bliver som en konsekvens heraf, enten en meget tekniske beskrivelse af den statistiske usikkerhed og processerne, eller meget generel. Denne artikel kommer med et forslag til en mere pragmatisk måde at måle kvaliteten på, der direkte tager stilling til fortolkningen af outputtet. Ambitionen er at komme hele paletten rundt og sætte fingeren på de steder, vi ved det gør ondt. Og ikke kun begrænse os til de simple indikatorer, der kan måles med et tal som fx non-response, og som ofte kun viser toppen af isbjerget. Ingen statistik er bedre end det svageste led, og de fleste os, der har lavet rigtigt mange fejl og arbejdet i maskinrummet, ved også, hvor vi skal kigge: Fx anvendeligheden af spørgeskemaet, spørgsmål der er svære at svare retvisende på (der har høj byrde), afgræsningen af populationen, bortfald og uoplyste svar, samt skæv udvælgelse, ikke systematisk fejlsøgning eller imputering. Erfaringen viser, at de systematiske fejl normalt er langt større end den eventuelle tilfældige stikprøvefejl. Da det kun er den sidste fejltype, man kan beregne konkret, er der brug for nye måder at kvantificere kvaliteten på. De fleste kvalitetsmål, der foreslås i denne artikel, kan bruges både til registre- og stikprøveundersøgelser, da der i begge tilfælde er tale om en dataindsamling med de samme målingsproblemer (på nær stikprøveusikkerheden). Kun en mindre del af kvalitetsmålene retter sig til den specifikke indsamlingsmetode. Bløde og hårde kvalitetsmål Kvalitetsmål skal afspejle, hvor sikkert en statistik beskriver virkeligheden. Både kvantitative og kvalitative metoder kan være nyttige hertil. Det kræver så, at man bagefter kan sammenligne og generalisere ud fra forskellige metoder dvs. har en fælles skala eller referenceramme. Men først vil jeg se på de tre metoder, der i denne artikel bruges til at beskrive kvalitet med: 1. Numeriske indikatorer, der med et tal beskriver kvaliteten af outputtet, fx stikprøveusikkerheden, bortfaldet eller andelen af oplyste. 2. Standarder for produktionen (som fx ISO9001), der beskriver krav som skal opfyldes i produktionsprocessen og hvordan man kontrollerer og tjekker dette. 3. Analyser - både kvalitative og kvantitative, fx analyser af bortfaldet, resultatet af test af spørgeskemaet eller beskrivelsen af en metode, hvordan man indsamler priser til en basiskurv eller produktionsværdien i Nationalregnskabet.
2 Alle kvalitetsmål har fire niveauer For at kunne sammenligne kvalitetsmålene foreslås de opdelt i fire niveauer på baggrund af en på forhånd fastlagt faglig standard med fokus på deres betydning for outputtet. Denne standardisering er udtryk for, hvad vi som statistikproducent mener betyder noget for outputtet, men også hvad der er muligt at opnå, og hvad vi som statistikproducenter selv sætter som mål for vores statistik. Dette bliver selvfølgelig en delvist subjektiv faglig vurdering. Pointen er, at vi tager stilling på forhånd ud fra vores bedste erfaring og bagefter måler mod denne standard. Fx at mindre end 1% uoplyste værdier svarer til meget høj kvalitet og mere end 3% uoplyste værdier svarer til usikker kvalitet. Eller at et spørgeskema, der testes hvert år med kvalitative metoder og brugervurderinger, har en høj kvalitet, og hvis det aldrig er blevet testet er der tale om en usikker kvalitet (fordi man jo ikke kan sige noget når man ikke har undersøgt det). Konkret forslås en opdeling i fire grader: A - Meget høj kvalitet B - Høj kvalitet C - Rimelig kvalitet D - Usikker kvalitet Senere i denne artikel beskrives, hvordan analyser af fx betydningen af andelen af uoplyste værdier kan ændre ovenstående kvalitetsvurdering. Det er den tællingsansvarlige, der skal fastlægge, hvilken af de fire grader af kvalitet, der er tale om ud fra de skriftlige retningslinier. De to højeste kvalitetsniveauer A og B kræver altid uddybet dokumentation, der er tilgængelig skriftligt for andre internt og eksternt. Man kan fx ikke bare selv vurdere spørgeskemaet til at være af høj kvalitet, hvis man ikke kan dokumentere det overfor andre. Så hvis vi vender tilbage til eksemplet med kvalitative test af spørgeskemaet, kræver det at der findes en dokumentation for den årlige kvalitativ test, der beskriver hvor mange test man har lavet og hvad resultatet var. Hvis man ikke kan fremlægge en sådan dokumentation, kan man ikke gøre krav på at spørgeskemaet har en høj kvalitet. Man kan mod denne tilgang sige, at det er fair nok, at man skal kunne dokumentere sine kvalitative test af spørgeskemaet overfor andre for at testen har værdi, men at det omvendt ikke er en garanti for, at skemaet så er bedre end et skema, der ikke er testet. Det er selvfølgeligt muligt. Ligesom en statistik aldrig er 100% sikker, kan et mål for kvaliteten heller ikke være 100% sikker. Men hvis flere tællinger har dokumentation for deres kvalitative test af spørgeskemaet, der er tilgængelig for brugerne, vil det danne baggrund for en fælles faglig standard, og dermed kunne højne kvaliteten af alle spørgeskemaer. Stærke og svage numeriske indikatorer Eurostat bruger en række simple numeriske indikatorer som standard i de nationale statistikbureauers kvalitetsrapporter. Med ordet indikatorer antydes, at de ikke er udtryk for et sikkert kvalitetsmål. Og med flertalsformen, at der er mere end én måde at måle kvalitet på. Derfor er indikatorer alligevel vigtig, men en indikator kan omvendt ikke stå alene, da den netop kun er en indikator. Ikke alt der kan tælles tæller og ikke alt der tæller kan tælles, som Einstein sagde engang. Det har også delvis gyldighed, når man vil beskrive en statistiks kvalitet noget af det der bruges mest tid på i statistikproduktionen, fx fejlsøgningen, er også det, der er sværest at beskrive kvaliteten af med en numerisk indikator. I denne artikel arbejdes med tre niveauer af numeriske kvalitetsindikatorer: 1. Universelle indikatorer, fx spredningen eller varianskoefficienten i en stikprøve. Målet kan sammenlignes over tid, mellem statistikker og lande.
3 2. Stærke indikatorer, fx bortfaldet i en undersøgelse eller andelen af uoplyste eller manglende fletning af populationer i en registerstatistik. Disse mål giver det mening at sammenligne over tid for en konkret tælling og mellem tællinger af samme type, fx personstikprøver i Danmarks Statistik. Men man kan ikke nødvendigvist sige, at Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) med 25% bortfald i Sverige er bedre end den samme undersøgelse med 45% bortfald fra Danmark. Det afhænger af betydningen af bortfaldet om det er skævt eller tilfældigt. Men et større bortfald er en stærk indikator for en kvalitetsforskel, men skal følges op af en kvalitativ eller kvantitativ analyse. 3. Svage indikatorer, fx andel af fejl i en fejlsøgning. Denne indikator kan kun sammenlignes over tid inden for en tælling, da den afhænger af, hvor mange ressourcer man har brugt til fejlsøgningen og hvor gode ens metoder er til at finde fejl, og ikke måler hvor mange fejl der er tilbage. Ikke mindst svage indikatorer kan med fordel kombineres med mål for opfyldelsen af standarder, kvalitative mål og analyser. Grundlægge kvalitet og endelig kvalitet Analyser af problemer, der kan øge forståelsen af statistikkens styrker og svagheder, øger også statistikkens anvendelighed for brugeren. Lad os fx vender tilbage til eksemplet med bortfald for AKU i Danmark og Sverige. Pga. af det højere bortfald i Danmark kunne det være rimeligt at tildele AKU i Danmark den grundlæggende kvalitetsvurdering D: Usikker kvalitet (pga. 45% bortfald) og i Sverige C: Rimelig kvalitet (pga. 25% bortfald). Det er muligt at reparere for bortfaldet ved at kalibrere skævheden i bortfaldet op mod kendte registeroplysninger, fx om indkomst, historisk beskæftigelse, alder eller uddannelse. Hvis man har gennemført en sådan bortfaldsanalyse og efterfølgende kalibrering (efterstratifikation) af bortfaldet, er det udtryk for en forbedret kvalitet og anvendelighed af undersøgelsen for brugeren. Det skal derfor også afspejles i den endelige kvalitetsvurdering. Meget af kvalitetsarbejdet i statistikbureauerne er netop denne form for reparation. Hvis dette arbejde ikke giver ny værdi og kvalitet, er der jo ingen grund til at lave det og tilsvarende skal det så også indgå i den endelige kvalitetsvurdering. Fx vil efterstratifikation efter uddannelse, indkomst og nationalitet betyde, at estimationen af hvor mange, der har adgang til Internettet hjemmefra ikke bliver overestimeret. Det vil omvendt være tilfældet, hvis man ikke efterstratificere, da bortfaldet mht. uddannelse, indkomst og nationalitet er højst i de undergrupper, der har mindst adgang til Internettet hjemmefra. En efterstratifikation, der reducerer betydningen af bortfaldet, vil normalt medføre en forøgelse af den tilfældige stikprøvefejl (CV) pga. vægtenes variation. Det er derfor afgørende, at en efterstratifikation også tæller for det positive den betyder for den samlede usikkerhed. For hvis det eneste en efterstratifikation tæller for er en større stikprøvefejl, fremtræder efterstratifikation jo som en tilsyneladende kvalitetsforringelse. Det kunne få nogle til at foreslå at undlade at korrigere for det skæve bortfald, da statistikken så ville fremstå som mere rigtigt. Så konsekvensen af en mekanisk anvendelse af numeriske indikatorer uden også at inddrage analyser vil være katastrofal. Indikatorer kan ikke alene danne udgangspunkt for, hvordan man laver statistik med høj kvalitet. Ideen med at inddrage den foreslåede bortfaldsanalyse er, at det skal være muligt at hæve kvalitetsvurderingen med ét niveau, hvis der findes en dokumentation for den nævnte analyse og efterstratifikation. For at den tællesansvarlige skal kunne løfte den grundlæggende kvalitetsvurdering af bortfaldet én grad fra C til B eller fra E til C, kræver det en dokumentation, der er tilgængelig for brugeren. For ellers har det jo ingen værdi for brugerne. Eksemplet med bortfaldet AKU-en kunne lægge op til en endnu bedre kvalitetssikring, nemlig en vurdering af effekten af opregningen. Dette ville være muligt i AKU-en, da vi efter en
4 periode har ledighedskoden fra registrene for de udvalgte personer. Dette registersvar kan vi bruge i den vægtede stikprøve og sammenligne med den tilsvarende kendte samlede registerledighed. En sådan analyse kunne danne baggrund for at hæve den grundlæggende kvalitetsvurdering med yderligere ét niveau. Fx vil en sådan analyse kunne vise, at efterstratifikationen er så effektiv, at registerledigheden estimeret ved stikprøvevægtene kun har en bias på 0,1%. Begrundelsen for at analyser af et problem skal kunne påvirke kvaliteten positivt, er først og fremmest at det øger brugernes korrekte anvendelse af statistikken, men også at det er her, den tællingsansvarlige direkte kan påvirke kvaliteten, hvilket vi ønsker at fremme. Generelle kvalitetsdimensioner og specifikke I Danmarks Statistik arbejder vi hen imod cirka 15 generelle kvalitetsdimensioner, der skal dække alle typer statistik, fx både registerbaseret og stikprøvebaseret. Derudover kan en konkret tælling udarbejde sine egne specifikke mål med fire niveauer. Det sidste kan fx være hvor mange observationer eller andel af markedet et konkret prisindeks skal være baseret på. Et andet eksempel på et specifikt kvalitetsmål i en statistik kunne være en række standarder for fejlsøgningen, hvor meget den fejlsøges og principper herfor. Statistikkontoret kan så fastlægge hvad der skal til for at have en af de fire grader. Pointen er, at kriterierne for disse tællingsspecifikke kvalitetsdimensioner er offentlige og beskrevet præcist på forhånd, så man fx ved hvad der forstås med at fejlsøgningen har en høj kvalitet. Hvis flere af de foreslåede 15 dimensioner ikke passer til den konkrete statistik må vi som statistikere kunne formulere mål for hvad vi i stedet forstår med kvaliteten af vores arbejde for den pågældende statistik. Det må være et rimeligt krav til et nationalt statistikbureau. Anvendelsen af kvalitetsmålene I og med kvalitetsvurdering A eller B altid kræver udbygget dokumentation kan man indvende, at vurderingen er C - Rimelig kvalitet, er mere gratis at bruge, og den så bliver den normale standard. Samt at graden D - Usikker kvalitet ikke bliver brugt. Generelt gælder der for begge indvendinger, at man jo stadig skal svare rigtigt på de forskellige kvalitetsmål, selv om kravet til dokumentation måske er mindre. Fx foreslås det at et bortfald på mere end 40% svare til vurderingen D: Usikker kvalitet. Mht. til det sidste af de to indvendinger skal det derudover nævnes, at det vil være i statistikkontorets interesse at skrive, at en konkret kvalitetsdimension er usikker (når den er det), for ellers vil man kunne risikere, at brugerne overfortolker statistikkens kvalitet og problemet vender tilbage som en boomerang. Der er også eksempler på, at der er offentliggjort statistikker, hvor der er taget markante forbehold for sikkerheden af dele af data. Samlet vurdering af kvaliteten Det ultimative mål er at lave en samlet vurdering af kvaliteten. En statistik kan ikke være meget bedre end sit svageste led, så det er dette, der skal danne udgangspunkt for den samlede vurdering. Hvis bortfaldet fx er 60% og det har givet den laveste vurdering, hjælper det jo ikke meget at hæve stikprøvestørrelsen markant, for at opnå en mindre stikrøveusikkerhed. Princippet om at det svageste led bestemmer afhænger selvfølgelig af, hvor vigtigt det svageste led er. Hvis det svageste led fx er sæsonkorrektionen pga. af en kort tidsserie og sæsonkorrektionen er et supplement til statistikken er problemet ikke så stort. Men som udgangspunkt er en statistiks samlede kvalitet den laveste af samtlige vurderinger (eller fx tre laveste), med mindre der er argumenter for, at denne kvalitetsdimension ikke er vigtig for den pågældende statistik.
5 Målet er derudover, at den tællingsansvarlige tør komme med en samlet ærlig vurdering af omfanget af usikkerheden af hensyn til brugerne. Fx formuleringer som ændringer på op til 1% kan skyldes usikkerheden i statistikken. Meget få har forsøgt sig med sådanne formuleringer. På den anden side kender den tællingsansvarlige typisk godt statistikkens smertegrænse for fortolkninger, når hun bliver kontaktet af fx journalister. Bag den foreslåede formulering af ændringer på op til 1% kan skyldes usikkerheder i statistikken kunne ligge, at stikprøveusikkerheden var 0,5% og de andre usikkerhedskilder blev vurderet til at have den samme størrelsesorden. Det er klart dette er en faglig vurdering. Men at påstå at den eneste usikkerhed er stikprøveusikkerheden ville være en fejlinformation til brugerne. Så sammenfattende: Selv om det er svært at lave en samlet vurdering af usikkerheden i en statistik, er det omvendt det, som brugerne ønsker for at kunne anvende vores statistikker. Hvis vi ikke laver en sådan vurdering, har statistikken så overhovedet værdi for brugerne? Bilag Konkrete kvalitetsmål og emner Nedenstående er der den korte version af nogle af eksemplerne på de ca. 15 konkrete kvalitetsmål og overskrifter for andre. De uddybes i det mundtlige indlæg. Usikker Rimelig Høj Meget høj Sammenlignelighed Under 5 år Over 5 år Over 10 år Over 20 år over tid uden databrud Uoplyste værdier Over 3% Under 3% Uden 2% Under 1% for hovedvariabler Sæsonkorrektion. Serier Mindre 75% Mindst 75% Mindst 85% Mindst 95% der opfylder EU s krav Fejlsøgning. Selektiv hhv Ingen Ikke selektiv Enten S/M Både S/M Macro fejlsøgning micro Cut-off (i erhvervs- Over 20% Under 20% Under 10% Under 5% statistik) af oms. af oms. af oms. af omsætning. Stikprøvefejl Over 3% Under 3% Under 2% Under 1% Bortfald Over 40% Under 40% Under 20% Under 5% Test af skema Ingen Enten P/K/B Mindst to Både P/K/B Pilottest hhv. Kvalitativ test Brugervurdering Alle målene kan opjusteres 1 eller 2 grader, hvis der foreligger en uddybende analyse af problemet eller effekter. Hvad der kan medføre en opgradering afhænger af emnet og er fastlagt på forhånd. Fx en analyse af omfanget og effekten af databruddet. Andre kvalitetsmål: Dækningsgrad af population, beskrivelse af populationsudvikling over tid, imputerede værdier, revision samt foreløbige og endelig tal, registre, stikprøves repræsentativitet, alder på stikprøve, opregning og indeks.
Det gode håndværk eller simpel datafangst? Peter Linde pli@dst.dk 8. juni 2009
Det gode håndværk eller simpel datafangst? Peter Linde pli@dst.dk 8. juni 2009 Tre udsagn Tal er tyranni Ikke alt der tæller kan tælles og ikke at der kan tælles tæller (Einstein) Man kan kun have tillid
Læs mereOptimering af stikprøver vha. registre. Peter Linde, DST Survey
Optimering af stikprøver vha. registre Peter Linde, DST Survey pli@dst.dk >> >> Dagsorden Vi følger en undersøgelses tilblivelse: Stikprøvedesignet, undersøgelsestyper, register (frame) og til sidst non-response,
Læs mereBortfaldets betydning i dag og over tid
Bortfaldets betydning i dag og over tid Belyst ved eksempler Peter Linde Interviewservice pli@dst.dk 27. november 2013 Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Definition af responsrate Bortfald
Læs mereRepræsentative undersøgelser før og nu. Peter Linde, Interviewservice pli@dst.dk
Repræsentative undersøgelser før og nu Peter Linde, Interviewservice pli@dst.dk >> >> Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Bortfald og forskerbeskyttelse Vægtning for bortfald Effekt af vægtning
Læs mereRepræsentative undersøgelser Non-response Vægte. Peter Linde, DST Survey
Repræsentative undersøgelser Non-response Vægte Peter Linde, DST Survey pli@dst.dk >> >> Dagsorden Hvad er en repræsentativ undersøgelse? Bortfaldes betydning for repræsentativitet Vægtning for bortfald
Læs mereOm usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen
9. december 2013 Jarl Quitzau (JAQ@dst.dk) Velfærd Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen Til brugere af indkomststatistikken Samme mål, forskellige resultater Internationale sammenligninger
Læs mereÆndringer i AKU-opregningen 2019
13. september 2019 TCO Arbejdsmarked Ændringer i AKU-opregningen 2019 Baggrund Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse af den danske befolkning i alderen 15-74 år.
Læs mereForebyggelse og reparation - vægtning af data. Brian Larsen Thorsted
Forebyggelse og reparation - vægtning af data Brian Larsen Thorsted bnl@dst.dk Indhold Usikkerhed i stikprøveundersøgelser Bortfald Estimation Regressionsestimator Reduktion af usikkerhed Repræsentativitet
Læs mere1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...
Læs mereHvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...
Læs mere2019-opregningens effekt på Arbejdskraftundersøgelsens
2. september 2019 TCO, TST Arbejdsmarked 2019-opregningens effekt på Arbejdskraftundersøgelsens hovedtal Baggrund I Arbejdskraftundersøgelsens (AKU s) nye opregning inddrages en række registre, der giver
Læs mereBehandling af kvantitative data 19.11.2012
Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere
Læs mereDatabrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017
21. februar 2018 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen mellem 2016 og 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første
Læs mereDatabrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017
24. maj 2017 TCO, SWE Arbejdsmarked Databrud i Arbejdskraftundersøgelsen i 1. kvt. 2017 Resumé Der er brud i dataserien for Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) mellem fjerde kvartal 2016 og første kvartal
Læs mereBILAG. til Kommissionens gennenmførelsesforordning (EU)
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.5.2017 C(2017) 3397 final ANNEX 1 BILAG til Kommissionens gennenmførelsesforordning (EU) om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 763/2008
Læs mereDanmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked September 2014 Danmarks Statistiks forskellige ledighedsbegreber Sammenfatning Danmarks Statistik udgiver løbende to ledighedsstatistikker. Den månedlige registerbaserede
Læs mereFøler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?
Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...
Læs mereNye indsamlingsformer til virksomheder nye muligheder for målefejl
Nye indsamlingsformer til virksomheder nye muligheder for målefejl Peter Linde, chefkonsulent for Metode, Danmarks Statistik Basalt set beder man virksomhederne om den samme information uanset, om der
Læs mereKONJUNKTUR- ANALYSE 2019 SIDE 1 AF 20
KONJUNKTUR- ANALYSE 2019 SIDE 1 AF 20 Indhold ERHVERVSRÅDET HERNING & IKAST-BRANDE OVERBLIK. 3 KONJUNKTUR-SURVEY... 4 HVORDAN ER KONJUNKTURSITUATIONEN?... 5 KONJUNKTURKORT... 6 HVORDAN ER VIRKSOMHEDERNES
Læs mereARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV
14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene
Læs mereN O T A T. International sammenligning af arbejdstid
N O T A T 12-2-217 International sammenligning af arbejdstid J.nr. 217-1353 CAIJ En OECD-statistik over gennemsnitlig årlig arbejdstid i medlemslandene bruges ofte til sammenligning af landenes arbejdstid
Læs mereBudgetanalyse FFL 2008. Analyse af Danmarks Statistik: Effektivisering af stikprøveundersøgelser
Budgetanalyse FFL 2008 Analyse af Danmarks Statistik: Effektivisering af stikprøveundersøgelser Maj 2007 Budgetanalyse FFL 2008 Printet i Danmarks Statistik Juni 2007 Oplag 150 stk. Danmarks Statistik
Læs mereDe unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed
De unge er hårdest ramt af stigende arbejdsløshed Både den registrerede og den stikprøvebaserede arbejdsløshed bekræfter, at de unge er hårdest ramt af arbejdsløshed. Ifølge Eurostat skal vi 17 år tilbage
Læs mereHELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017
HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af
Læs mereEr der tegn på skjult ledighed?
Er der tegn på skjult ledighed? Nyt kapitel Den interviewbaserede Arbejdskraftundersøgelse (AKU) kunne indikere, at en del af ledighedsstigningen siden tilbageslaget i 28 ikke bliver fanget i den officielle
Læs mereStatistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereDanmarks Statistik, Arbejdsstyrke 10. april 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) Akt.nr.
Danmarks Statistik, Arbejdsstyrke 10. april 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) MIF/- Akt.nr. Abstract Det skete et niveauskift med henblik på den danske befolknings uddannelsesniveau ifølge Arbejdskraft-undersøgelsen
Læs mereRapport 23. november 2018
Rapport 23. november 2018 Proj.nr. 2004280 Version 1 EVO/MT Principper for og forslag til repræsentative stikprøveplaner til analyse af konsekvensen af produktionsændringer for værdi- og kvalitetsvurdering
Læs mereArbejdsløsheden i januar 2014
Arbejdsløsheden i januar 2014 27. februar 2014 Stort men usikkert fald i arbejdsløsheden i januar Arbejdsløsheden faldt med 6.000 fuldtidspersoner i januar til det laveste niveau siden august 2009. Der
Læs mereStatistikdokumentation for Flytninger til og fra udlandet 2013
Statistikdokumentation for Flytninger til og fra udlandet 2013 1 / 10 1 Indledning Statistikkens formål er at belyse de samlede ind- og udvandringer til og fra Danmark, som der har været i perioden. 2
Læs mereStatistikdokumentation for Livskvalitetsindikatorer 2015
Statistikdokumentation for Livskvalitetsindikatorer 2015 1 / 9 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse forskellige aspekter af danskernes livskvalitet. Der skelnes mellem subjektive og objektive
Læs mere1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.
1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse
Læs mereOversete ledige øger jobkøen med op imod personer
Oversete ledige øger jobkøen med op imod. personer Ifølge Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse er der væsentligt flere ledige, end man kan se i de offentlige registre over personer, der modtager
Læs mereArbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen
Arbejdsmarkedet er endnu ikke sluppet fri af krisen Nye tal for beskæftigelse i Danmark peger på, at det danske arbejdsmarked fortsat hænger fast på bunden. Beskæftigelsen faldt således med. personer fra.
Læs mereProblemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter. Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Problemstillinger omkring spørgeskemaundersøgelser blandt etniske minoriteter Vibeke Jakobsen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Er kvaliteten lavere i data indsamlet blandt etniske minoriteter
Læs mereEvalueringsmetoder og forventninger til udbytte
Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere
Læs mereBeskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereDanske virksomheder: Tilliden på vej tilbage
September Danske virksomheder: Tilliden på vej tilbage På kort sigt er det hårdt arbejde at få øget beskæftigelsen bare en smule. Men på lidt længere sigt så tror virksomhederne på, at det kan lade sig
Læs mereDokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet
9. april 2019 Dokumentationsnotat om danske virksomheders aktiviteter i udlandet Indledning Denne note uddyber baggrunden for datarevisionen af NR i 2016. Desuden beskrives hvorledes vi opgør den globale
Læs mereMETODEBILAG. Til rapporten "Helhedsorienterede gadeplansindsatser med mentoring. September 2018
METODEBILAG Til rapporten "Helhedsorienterede gadeplansindsatser med mentoring. September 2018 INDHOLD Survey.............................................................. 3 Bortfaldsanalyse.......................................................
Læs mereDanmarks Statistiks detailomsætningsindeks: Metodedokumentation
Danmarks Statistiks detailomsætningsindeks: Metodedokumentation Indhold Indledning... 1 Population og stikprøve... 1 Specialindberettere... 2 Stratificering... 2 Stikprøvefornyelse og paneludskiftning...
Læs mereStatistikdokumentation for Feriehusstatistik 2014 Måned 02
Statistikdokumentation for Feriehusstatistik 2014 Måned 02 1 / 8 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse udlejningen af danske feriehuse gennem udlejningsbureauer. Fra januar 2004 indførtes
Læs mereEstimatet for standardfejlen i stikprøven, som anvendes i udregningen af konfidensintervallet ( ) ( )
Enhed Administrationspolitisk kontor Sagsbehandler KHS, STJO Koordineret med CWU, APK Sagsnr. 2014-13042 Doknr. 200174 Dato 24-06-2014 Overvejelser om svarprocenter i brugertilfredshedsundersøgelser Dette
Læs mereStatistikdokumentation for Indikatorer for velfærd 2014
Statistikdokumentation for Indikatorer for velfærd 2014 1 / 10 1 Indledning Formålet med statistikken er først og fremmest at belyse af befolkningens levevilkår og risiko for social udstødelse. Undersøgelsen
Læs mereHøjkvalitetsdata: Dokumentation, videndeling mv.
Styregruppen for Højkvalitetsdata 23. juli 2008 Dokumentationsvejledning Højkvalitetsdata: Dokumentation, videndeling mv. Styregruppen for højkvalitetsdata består af: Hans Hummelgaard (fmd.) (akf og medlem
Læs mereStatistikdokumentation for Indikatorer for velfærd 2015
Statistikdokumentation for Indikatorer for velfærd 2015 1 / 10 1 Indledning Formålet med statistikken er først og fremmest at belyse af befolkningens indkomst, levevilkår og risiko for social udstødelse.
Læs mereDatabrud i ATR ved overgang til AMR
Databrud i ATR ved overgang til AMR Den 15. september 2016 blev et revideret arbejdstidsregnskab offentliggjort for data fra og med 2008 til og med 2. kvartal 2016. Nedenfor er beskrevet baggrunden og
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -Bikva Side 1 af 6 BIKVA - modellen )...3 Indledning...3 Metodisk tilgang:...4 Hvordan indsamles data?...4 Hvordan registreres data?...5
Læs mereEurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år
Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk
Læs mereKnap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU
Knap hver femte ufaglærte er arbejdsløs i EU I august var der 25,4 mio. arbejdsløse i EU-27, svarende til en ledighedsprocent på,5 pct. Arbejdsløsheden er højest blandt de lavest uddannede, og det er også
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereNATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE
STATISTISKE EFTERRETNINGER NATIONALREGNSKAB OG BETALINGSBALANCE 2018:12 14. december 2018 Regionale regnskaber 2017 Resumé: En større del af Danmarks BNP skabes nu i København sammenlignet med for ti år
Læs mereStigning i arbejdsløsheden i august
Arbejdsløsheden i august 2016 Den 29. september 2016 Stigning i arbejdsløsheden i august Antallet af arbejdsløse steg med 1.400 fuldtidspersoner fra juli 2016 til august 2016, så bruttoarbejdsløsheden
Læs mereArbejdsløsheden faldt igen i september
Arbejdsløsheden i september 1 5. november 1 Arbejdsløsheden faldt igen i september Antallet af arbejdsløse faldt med fuldtidspersoner fra august til september 1, så bruttoarbejdsløsheden nu er på 1. fuldtidspersoner,
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller
NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller
Læs mereStatistikdokumentation for Udenlandsk ejede firmaer 2013
Statistikdokumentation for Udenlandsk ejede firmaer 2013 1 / 10 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse udviklingen og omfanget i udenlandske ejede firmaer i Danmark. Statistikken blev udarbejdet
Læs mereRetningslinjer for teknisk revision 2008
23. maj 2008 Side 1/4 Retningslinjer for teknisk revision 2008 I Håndbog for Energikonsulenter 2008 kan konsulenterne bruge faglige vurderinger og forenklinger i forbindelse med beregningen af bygningers
Læs mereMEGAFON. Vi kender danskerne. 1g.megafon.dk. Rådgivning og analyse, der bringer dig godt videre
MEGAFON Vi kender danskerne Rådgivning og analyse, der bringer dig godt videre 1g.megafon.dk En god markedsanalyse kræver kun 2 ting: Almindelig sund fornuft Tænk jer godt og grundigt om. Er alt klart,
Læs mereMikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Læs mereÆndringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.
d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer
Læs mereDØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning
Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereVelkommen til kurset. Teoretisk Statistik. Lærer: Niels-Erik Jensen
1 Velkommen til kurset Teoretisk Statistik Lærer: Niels-Erik Jensen Plan for i dag: 1. Eks: Er euro'en skæv? 4. Praktiske informationer 2. Eks: Regressionsmodel (kap. 1) 5. Lidt om kursets indhold 3. Hvad
Læs mereStatistikdokumentation for Flytninger til og fra udlandet 2015
Statistikdokumentation for Flytninger til og fra udlandet 2015 1 / 10 1 Indledning Statistikkens formål er at belyse de samlede ind- og udvandringer til og fra Danmark, som der har været i perioden. Statistikken
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereStatistikdokumentation for Teknisk afprøvning og analyse 2015
Statistikdokumentation for Teknisk afprøvning og analyse 2015 1 / 15 1 Indledning Statistikken bidrager med information om branchegruppen Teknisk afprøvning og analyse. Derudover anvendes statistikken
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet
Region Midtjylland Valg af indtægtsfordelingsmodel i Trafikselskabet Bilag til Underudvalget vedr. generelle sagers møde den 13. september 2006 Punkt nr. 14 Bilag til valg af indtægtsfordelingsmodel. Indhold
Læs mereNotat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse
Danmarks Statistik, Arbejdsmarked februar 2014 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) SWE & JKG Notat om den månedlige arbejdskraftundersøgelse Indhold 1. Produktionen af månedlige AKU-tal... 3 2. Den valgte metode:
Læs mereStatistikdokumentation for Forbrugerforventninger 2017
Statistikdokumentation for Forbrugerforventninger 2017 1 / 12 1 Indledning Formålet med denne statistik er at belyse befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation. Resultaterne
Læs mereIndhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014
Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...
Læs mereFinansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret
Finansministeriet ved reelt ikke, om strukturerne er forbedret Flere reformer af arbejdsmarkedet har i de senere år forsøgt at nedbringe ledighedens langsigtede niveau den strukturelle ledighed. De økonomiske
Læs mereDokumentation for Beskæftigelsesindikatoren t+45
Dokumentation for Beskæftigelsesindikatoren t+45 af Sabawon Ghazi August 2019 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø DOKUMENTATION FOR BESKÆFTIGELSESINDIKATOREN T+45 Danmarks Statistik Juni 2019
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport UDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport FORELØBIG 2001/0281(COD) 21. februar 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og
Læs mereKundeundersøgelse uge 40 2012
Kundeundersøgelse uge 40 5 Vejledende kvalitetsindeks - Lokalbanen 4 3,75 3,78 3,79 3,95 3,99 4,09 4,07 4,08 4,09 3 2 1 2003 2004 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund for undersøgelse...
Læs mereKvantitative metoder, teori og praksis
Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema
Læs mereMETODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN. Tal om det frivillige Danmark. Om undersøgelsens metode. Spørgeskema.
METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 15. august 2017 Om undersøgelsens metode Dataindsamlingen til Frivilligrapportens befolkningsundersøgelse
Læs mereMETODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT , BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN
METODEBILAG FRIVILLIGRAPPORT 2016-2018, BEFOLKNINGSUNDERSØGELSEN Tal om det frivillige Danmark Ref.: HDJ, MH 31. oktober 2017 Om undersøgelsens metode Dette bilag beskriver forskellige metodiske forhold
Læs mereBedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder
VELFUNGERENDE MARKEDER 05 2017 Bedre adgang til udbud for små og mellemstore virksomheder Offentlige ordregivere gennemfører årligt op imod 3.000 EU-udbud i Danmark. Konkurrencen om opgaverne bidrager
Læs mere3.600 kg og den gennemsnitlige fødselsvægt kg i stikprøven.
PhD-kursus i Basal Biostatistik, efterår 2006 Dag 1, onsdag den 6. september 2006 Eksempel: Sammenhæng mellem moderens alder og fødselsvægt I dag: Introduktion til statistik gennem analyse af en stikprøve
Læs mereNyrup fik 10 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke
Udviklingen i ledigheden fra 198 og frem til i dag Nyrup fik 1 gange så mange ud af arbejdsløshedskøen som Fogh/Løkke Der har de seneste dage hersket uklarhed i debatten om, hvordan udviklingen i ledigheden
Læs mereKvantitative metoder 5.3.2010
Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling
Læs mereMGR-lite Kvalitetsdeklaration
Dato: 3. maj 2018 KOR MGR-lite Kvalitetsdeklaration 1 Indledning: Formålet med MGR-lite er at stille oplysninger til rådighed for forskningen angående familiære relationer mellem forældre og børn, der
Læs mereDansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.
N OTAT DI's lokalt erhvervsklima 2015 - Sammenhæng mellem virksomheders vurderinger og statistiske rammevilkår Dansk Industri har den 3. september 2015 offentliggjort deres årlige erhvervsklimaundersøgelse.
Læs mereStatistikdokumentation for Innovation i erhvervslivet 2016
Statistikdokumentation for Innovation i erhvervslivet 2016 1 / 12 1 Indledning Formålet med denne statistik er at belyse innovationen i det danske erhvervsliv. Innovationen udtrykkes som implementering
Læs mereUndersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde
Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen
Læs mereStatistikdokumentation for Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014
Statistikdokumentation for Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering 2014 1 / 11 1 Indledning Statistikken for 2014 giver ny viden om små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering
Læs mereStatistikdokumentation for Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper 2015
Statistikdokumentation for Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper 2015 1 / 11 1 Indledning Formålet med denne statistik er at belyse omsætningsstrukturen indenfor branchegruppen Handel med biler
Læs mereStatistikdokumentation for Markedsanalyse og offentlig meningsmåling 2013
Statistikdokumentation for Markedsanalyse og offentlig meningsmåling 2013 1 / 15 1 Indledning Statistikken bidrager med information om branchegruppen Markedsanalyse og offentlig meningsmåling. Derudover
Læs mereUDEVA - Set med andre øjne
UDEVA - Set med andre øjne Temaeftermiddag på Gentofte Sygehus 17. September 2013 V/ Rikke Sørup, Danmarks Evalueringsinstitut rs@eva.dk www.eva.dk Slagplan Evaluering og tilfredshedsmålinger Hvordan omsættes
Læs mere6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)
Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog
NOTATSERIE Medborgerskab 2019 Notat nr. 3: Nydanskeres forhold til Danmark og det danske sprog September 2019 Hovedpointer Langt de fleste indvandrere og efterkommere (herefter nydanskere) taler dansk
Læs mereBeskæftigede ved bygge og anlæg (indtil 2003)
Side 1 af 6 Beskæftigede ved bygge og anlæg (indtil 2003) 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet Seneste opdatering 23. april 2014 0.1 Navn Beskæftigede ved bygge og anlæg (indtil 2003) 0.2
Læs mereStatistikdokumentation for Museer 2015
Statistikdokumentation for Museer 2015 1 / 10 1 Indledning Statistikken belyser besøgstallene og den årlige åbningstid for museer. Undersøgelsen omfatter både statsstøttede og ikke-statsstøttede museer.
Læs mereResultat af review af surveyen om virksomhedernes rekrutteringssituation
NOTAT 8. december 2009 Resultat af review af surveyen om virksomhedernes rekrutteringssituation J.nr. 2009-0005996 Analyse og overvågning/ed Baggrund AMS ønskede i foråret 2009 at få gennemført et review
Læs mereStatistikdokumentation for Regnskaber for kommuner og regioner 2015
Statistikdokumentation for Regnskaber for kommuner og regioner 2015 1 / 11 1 Indledning Formålet med de kommunale og regionale regnskaber er at belyse kommunernes og regionernes drifts- og anlægsregnskaber
Læs mereStatistikdokumentation for Forbrugerforventningsundersøgelser 2016 Måned 02
Statistikdokumentation for Forbrugerforventningsundersøgelser 2016 Måned 02 1 / 13 1 Indledning Undersøgelsen belyser befolkningens syn på de økonomiske konjunkturer på et givet tidspunkt - både hvad angår
Læs mereÆldre faglærte oplever smerter på arbejdet
Ældre faglærte oplever smerter på arbejdet Mens hver fjerde lønmodtager er begrænset på arbejdet pga. smerter, er omkring hver. lønmodtager hårdt ramt af smerter. Det er især faglærte og ufaglærte, der
Læs mere