ØKONOMIUDVALGET. Serviceudgifterne udgør ca. 128 mio. kr., hvoraf lønudgifterne samlet set udgør 81 mio. kr. i budget 2008.

Transkript

1 Administration Økonomiudvalget Økonomiudvalgets samlede budget dækker over en række forskelligartede delområder, der på udgiftssiden omfatter serviceudgifter til administration og udgifter til indkomstoverførsler, mens indtægtssiden vedrører alle kommunens generelle indtægter. Serviceudgifterne udgør ca. 128 mio. kr., hvoraf lønudgifterne samlet set udgør 81 mio. kr. i budget Lønudgifterne vedrører dels det administrative personale, der er ansat i stabene på kommunaldirektørens område Direktionssekretariatet, Juridisk afdeling, Løn- og Personaleafdelingen samt Økonomiafdelingen, jf. beskrivelserne nedenfor. Dels lønudgifter til det politiske system samt kommunens elever. Endelig rummer budgettet kommunens samlede lønpuljer (ca. 36 mio. kr.), der senere fordeles til resten af organisationen. Budgettet til øvrig drift (ca. 47 mio. kr.) vedrører primært udgifter til pensioner og pensionsforsikringer, risikostyring, forsikringspræmier og samt udgifter til erstatninger i forbindelse med ikke forsikringsdækkede skader, herunder arbejdsskader. Budgettet omfatter endvidere udgifter til afholdelse af valg, kursus- og uddannelsesvirksomhed, porto samt drift af administrationsbygninger. Endelig kan der til området henføres en række rådighedskonti der dækker mange og ganske forskellige udgiftstyper i kommunens regi. Direktionssekretariatet Direktionssekretariatet løser sekretariatsmæssige opgaver for Byrådet, Økonomiudvalget og direktionen. Herudover er sekretariatet ansvarlig for kommunens risikostyring og forsikringer samt kommunens kantinedrift. Grafisk Afdeling, som løser en række opgaver indenfor trykning af information, samt rådhusbetjentfunktionen, hører ligeledes under direktionssekretariatet. Endelig er sekretariatet ansvarlig for kommunens indkøb igennem Indkøbsafdelingen, der forestår den overordnede koordinering af kommunens indkøb og aftaler, der indgås i den sammenhæng. Det er Indkøbsafdelingens opgave at sikre, at ethvert indkøb foretaget af Svendborg Kommune sker i overensstemmelse med den vedtagne indkøbspolitik. Juridisk afdeling Juridisk afdeling skal gennem juridisk rådgivning af Byrådet, borgmesteren og kommunens øvrige administration sikre, at kommunen handler lovligt og hensigtsmæssigt i forhold til borgere, virksomheder og andre myndigheder. Juridisk afdelings opgaver spænder vidt og omfatter bl.a. sekretariatsfunktioner for f.eks. huslejenævnet. Løn- og personaleafdelingen Løn- og Personaleafdelingen løser service- og driftsmæssige opgaver vedrørende personaleforhold og løn i relation til alle kommunens medarbejdere. Herudover yder afdelingen bistand til udvikling inden for det organisatoriske og personaleudviklingsmæssige område samt på sikkerheds- og sundhedsområdet. Afdelingen etablerer og afvikler uddannelse og andre udviklingsaktiviteter foranlediget af personalepolitikkens konkrete mål, politikker og metodeanbefalinger. Herudover er

2 afdelingen repræsenteret ved lønforhandlingerne samt står for lønudbetaling/administration. Økonomiafdelingen Økonomiafdelingen har det administrative ansvar for kommunens budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag til fagudvalg, Økonomiudvalg og Byråd. Afdelingen betjener den administrative og politiske ledelse på alle direktørområder samt afdelinger og institutioner på økonomiområdet. Afdelingen varetager endvidere administration af formueanbringelse, lånoptagelse og udviklingsopgaver indenfor økonomistyring generelt. Opkrævningsfunktionen indgår ligeledes i Økonomiafdelingen. Økonomisk oversigt for Økonomiudvalget Budgetoversigt (1.000kr.) Økonomiudvalget Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Serviceudgifter Indkomstoverførsler Drift i alt Anlæg i alt Konto 7 - Renter og Finansiering Konto 8 - Balanceforskydninger Økonomiudvalget i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Driftsbudgettet udgør i alt 414,3 mio. kr. i Heraf udgør serviceudgifterne 128,0 mio. kr., fordelt med ca. 81 mio. kr. til løn (incl. lønpuljer) og øvrige driftsudgifter ca. 47 mio. kr. Fratrækkes de tværgående lønpuljer er serviceudgifterne i 2008 i det store hele på samme niveau som i 2007 pris- og lønfremskrevet, mens der for indkomstoverførslerne er en betydelig realvækst. Anlægsbudgettet udgør i 2008 (-) 20,0 mio. kr. Budgettet er sammensat af indtægter for 25,0 mio. kr. Indtægter der skal realiseres via salg af kommunale ejendomme og grunde. Herudover er der afsat en pulje på 5,0 mio. kr. årligt til infrastruktur. I 2009 er der indarbejdet en nettoindtægt på 19,3 mio. kr. Denne indtægt vedrører dels salg af kommunalt ejede grunde og bygninger for 20,5 mio. kr. dels forventede salg af Nordre- og Sundhøj tandklinik for 3,8 mio. kr. Kommunens indtægter budgetlægges under renter og finansiering og omfatter primært indtægter fra skatter og generel udligning samt renteindtægter og renteudgifter. Budgettet udgør i 2008 ca. 2,8 mia. kr.

3 Endelig omfatter posten balance- og finansforskydninger en række finansielle konti, herunder budgetter vedr. afdrag på lån og lånoptagelser. Budgettet udgør i 2008 ca. (-) 85 mio. kr. Generelt om Administration Det samlede driftsbudget omfatter primært udgifter til løn til administrativt og andet personale på Kommunaldirektørens område samt tværgående lønpuljer. Budgettet skal endvidere dække vederlag til kommunens politikere, diverse kommissioner, råd og nævn samt i forbindelse med valg. Det øvrige driftsbudget (excl. løn) vedrører primært udgifter til pensioner, risikostyring, forsikringer samt udgifter til erstatninger for ikke forsikrede skader, herunder arbejdsskader. Herudover dækker budgettet diverse udgifter vedr. det politiske system, administrationsbygninger, porto, tværgående udgifter, diverse puljer, udgifter vedr. uddannelsesaktiviteter samt afdelingsbudgetterne til kommunaldirektørens stabsfunktioner. Endelig kan der til området henføres en række rådighedskonti der dækker mange og ganske forskellige udgiftstyper i kommunens regi. Overordnet målsætning Administration Det er den overordnede målsætning, at administrationen skal yde politikere, borgere og erhvervsliv en god og effektiv service og rådgivning indenfor kommunens ansvarsområder. Dette afspejler sig i kommunens værdigrundlag, der som to væsentlige elementer har helhed i opgaveløsningen og borgeren i centrum. Et af midlerne i den sammenhæng er en udviklingsorienteret personalepolitik og en åben virksomhedskultur, der skal medvirke til at gøre Svendborg Kommune til en god arbejdsplads, som tiltrækker og fastholder kvalificerede medarbejdere. Et andet vigtigt middel er en overordnet økonomisk styring med tæt opfølgning som ramme for en høj grad af økonomisk decentralisering med fagligt og økonomisk ansvar placeret tæt på de udførende led. Resultatkrav Løn og Personaleafdelingen - Opfølgning på kommunesammenlægningen med kompetenceafdækning og kompetenceudvikling samt tværgående initiativer i forhold til relevante medarbejdergrupper. - Udarbejdelse af udkast til ny personalepolitik - Gennemførelser af lederudvikling og lederevaluring Løn og Personaleafdelingen har i budget 2008 en lønsum på ca. 9,7 mio. kr. Økonomiafdelingen

4 - Opfølgning på kommunesammenlægningen med fortsat harmonisering af økonomiske regler og vejledninger, tildelings- og fordelingsmodeller m.v. - Udvikling og tilpasning af betjeningen af direktørområder på økonomiområdet, herunder betjening af afdelinger og institutioner - Videreudvikling af den centrale økonomifunktion med fokus på vidensdeling og formidling/information - Implementering og koordinering af aftalestyringskoncept samt medvirken ved implementering af nyt ledelsesinformationssystem - Etablering af fuldt integreret økonomi- og indkøbssystem - Konsolidering af fælles platform for den nye kommunes økonomistyring og økonomiske administration, herunder fælles økonomisystem, kontoplan og økonomisk regelsæt - Projektøkonomi i forbindelse med Svendborg Hallerne og byudvikling (Tankefuld) Økonomiafdelingen har i budget 2008 en lønsum på ca. 13,9 mio. kr. Indkøbsafdelingen - Der gennemføres i EU-udbud på væsentlige vare- og tjenesteydelsesområder, som ikke hidtil har været udbudt. - Svendborg Kommune deltager i 2008 som medlem af 12-by-gruppens Indkøbscentral i yderligere udbud af større varegrupper. - Der sikres fuld integreret e-handel med min 50% af Svendborg Kommunes aftaleleverandører på vareindkøbsområdet. I forbindelse med alle EU-udbud indarbejdes dette som et krav i Kommunens generelle udbudsbetingelser. - Der sikres en fuld digitalisering og integration af indkøbs- og bogføringsprocesser ved en total integration mellem økonomi- og indkøbssystem. - Der sættes yderligere fokus på Kommunens risikostyring med henblik på fortsat reduktion af omkostningsbærende skader. - Forslag til årlig handlingsplan for tiltag med henblik på minimering af risici udarbejdes i et samarbejde med Løn- og Personalekontoret med henblik på godkendelse. - Den del af forsikringsadministrationen, som i 2007 er varetaget af mæglerfirma, overtages af kommunen selv med virkning fra medio Indkøbsafdelingen har i budget 2008 en lønsum på ca. 3,1 mio. kr. Direktionssekretariatet/Juridisk afdeling - Kommunens informationsindsats styrkes i Juridisk afdeling medvirker til standardisering af kommunens jordsalg Direktionssekretariatet og Juridisk afdeling har i budget 2008 en lønsum på ca. 7,2 mio. kr. Herudover er der afsat 0,6 mio. kr. til aflønning af opgaver på Gudme Rådhus (pedel, rengøring samt kantinefunktion), 1,1 mio. kr. til lønninger i kantinen på Svendborg Rådhus samt endelig 0,7 mio. kr. til rådhusbetjente på Svendborg Rådhus.

5 Økonomisk oversigt for administrationen Budgetoversigt (1.000kr.) Administration Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Drift: Faste ejendomme Driftssikring af boligbyggeri Pulje vejbelysning Fælles formål Kommunalbestyrelses medlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Administrativ organisation Diverse indtægter og udgifter Turisme Lønpuljer Tjenestemandspensioner Refusion af købsmoms Drift i alt Anlæg i alt Administration i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Driftsbudgettet vedr. Administration udgør i alt 128,0 mio. kr., fordelt med ca. 81 mio. kr. til løn (incl. lønpuljer) og ca. 47 mio. kr. vedr. øvrige driftsudgifter. Fratrækkes de tværgående lønpuljer er serviceudgifterne i 2008 i det store hele på samme niveau som i 2007 pris- og lønfremskrevet. Som det ses de primære ændringer under posten Lønpuljer, hvor der i 2008 er budgetlagt 35,9 mio. kr. Disse midler vil blive fordelt til de øvrige udvalg i løbet af Under posten Administrativ organisation sker et kraftigt fald fra 2007 til Årsagen er primært tjenestemandspensionerne, der fra og med 2007 skal budgetlægges på særskilt funktion (jf. posten tjenestemandspensioner). Det resterende fald kan henføres til Udviklingspuljen som i 2007 indgår i vedtaget budget med 10,0 mio. kr. I 2008 er beløbet 6,3 mio. kr. i det der forlods er disponeret midler til Film Fyn og Projekt Tankefuld. Herudover er pulje til lederudvikling (2,0 mio. kr.) alene budgetlagt i Endelig er der gennemført besparelser på 3,3 mio. kr. indenfor forsikringsområdet (brugt til medfinansiering af tilskudsordninger samt lån til kommunesammenlægning) mens besparelsespuljen i forbindelse med indkøbsaftaler er øget med 3,2 mio. kr. i forhold til I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2008 blev det besluttet, at der under Økonomiudvalget indarbejdes besparelser for samlet 2,4 mio. kr. vedr. fleetmanagement, jobannoncer samt møder i eget regi. Besparelserne er indtil videre placeret i puljer, som i løbet af 2008 vil blive udmøntet.

6 Takster Takster inkl. moms (kr.) Administration Budget Budget Abonnement på Byrådets og udvalgenes dagsordner (pr. udvalg)

7 Aktivitetsforudsætninger Administration Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Sygefravær - 5,00 5,00 5,00 5,00 Fravær ved Barsel - 1,70 1,70 1,70 1,70 Andet fravær - 0,70 0,70 0,70 0,70 Uansøgt afsked: - Sygdom Nedsat tid Opsigelse vikarer Andet Kursusdage arr. af L&P Antal sager vedr. ansættelser Årsopgørelser vedr. løn Indkøb ved aftale leverandør Risikostyring Arbejdsskader (1.000 kr.): - Præmier Erstatninger og fonde Antal skader Skadesfrekvens Risikostyring Øvrige skader (1.000 kr.) - Præmier Erstatninger og fonde Antal skader Skadesfrekvens

8 Økonomisk Politik Generelt om Økonomisk politik, personalepolitik og indkøbspolitik Økonomiudvalget varetager kommunens økonomiske styring og planlægning, herunder udarbejdelse af budgetforslag og aflæggelse af årsregnskab til Byrådets behandling. Økonomiudvalget fastlægger regler for og fører tilsyn med, at kommunens økonomiske administration er tilrettelagt på en hensigtsmæssig måde. Det skal sikre, at kommunen overholder sine betalings- og garantimæssige forpligtigelser, og at den daglige drift af kommunen tilrettelægges rationelt. Økonomiudvalget varetager den overordnede løn- og personalepolitik, herunder overenskomster og lønadministration samt personaleudvikling. Udvalget har ansvaret for kommunens indkøbspolitik, sikkerhedspolitik og forsikringsadministration. Økonomisk styring Valg og indretning af den politiske styringsmodel sker med udgangspunkt i visionen og de mål kommunen ønsker at opnå med styringen, de bærende hensyn, der er opsat for styringen, samt generelle krav til den fremtidige økonomistyring. Ud fra disse hensyn har Byrådet besluttet, at den økonomiske styring tilrettelægges som en aftalestyringsmodel kombineret med mål- og rammestyring. For at understøtte helhedstankegangen er processen tilrettelagt således, at Byrådet i foråret fastlægger de overordnede politiske mål, inden for hvilke fagudvalgene udarbejder delmål på politikområdeniveau. Delmålene nedbrydes i årlige resultatkrav/service- og udviklingsmål, som fastlægger de indholdsmæssige krav til de decentrale enheder. Aftalestyring. Den politiske fokus i styringen Primære styringsdokumenter Budgetlægning og budgetopfølgning Målformulering på politikområder. Stram økonomisk styring. Aftalestyring med decentrale enheder med store frihedsgrader. Budget opdelt i politikområder med politiske målformuleringer. Interne politiske aftaler med fokus på udvikling og service. Opfølgning på både indhold og økonomi sker både centralt og decentral. Byrådet besluttede i februar 2007 konceptet for aftalestyring i Svendborg Kommunen. Byrådet besluttede samtidig, at implementering af aftalestyring skal ske i foråret 2007, således at de første aftaler gældende for 2008 indgås ultimo Aftalestyring startes som et pilotprojekt med mindst 1 eller flere aftaler pr. direktørområde. Pilotprojektet vil således ske via en gradvis indfasing, hvor der høstes erfaringer med proces og indhold i aftalerne. Følgende områder er valgt som pilotprojekt: Udvalg Område

9 Udvalget for Miljø og Teknik Udvalget for Kultur og Plan Erhvervsudvalget Udvalget for Børn og Unge Sundheds- og forebyggelsesudvalget Socialudvalget Veje, entreprenør, affald og Svendborg Kraftvarmeværk Sekretariat med områderne projektsekretariat, ESDH, trafik, Sport Study Sydfyn og elitesekretariatet. Borgerservice PPR Forebyggende hjemmebesøg på sundhedsområdet Uddannelse på ældreområdet Det politisk vedtagne koncept for aftalestyring i Svendborg Kommune er et vigtigt fundament for den fremtidige styring, og kommunen har derfor i samarbejde med KMD igangsat et projekt omkring indførelse af strategisk styring. Begrebet strategisk styring dækker over en ambition om at skabe et effektivt styringsredskab, som i princippet omfatter alle kommunens opgaveområder, og som kobler IT og ledelsesinformation med et strategisk udvalgt styringsfokus. Områderne borgerservice, PPR og arbejdsmarkedsområdet er udvalgt til såkaldte dybe spor, hvor der vil blive udarbejdet styringsindikatorer, som understøtter det strategiske og taktiske niveau (daglig drift). Målsætning Økonomisk politik Den økonomiske politik angiver nogle overordnede pejlemærker for den økonomiske udvikling. Det overordnede mål er at sikre et driftsoverskud, der giver kommunen en robust økonomi og som sammen med andre finansieringsbidrag giver et tilstrækkeligt råderum til nyinvesteringer. Resultatkrav Økonomisk styring Ved udarbejdelse af årlige resultatkrav bør der fokuseres på, hvilke resultatkrav der vurderes at være særligt vigtige styringsmæssigt for at nå målet. Resultatkravene drøftes løbende i budgetprocessen og fastlægges endeligt ved budgetvedtagelsen. Budgetforliget fokuserer på budgetperiodens første år og lægger til grund, at de økonomiske målsætninger fastholdes med et driftsoverskud på 40 mio. kr. og en skattefinansieret kassebeholdning på 60 mio. kr. For det skattefinansierede anlægsbudget tilstræbes en ramme på 106 mio. kr. Målsætning Finansiel politik Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Svendborg Kommunes finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler herunder en evt. obligationsbeholdning (aktivpleje) og af den langfristede gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig. Målet er optimering af afkast/risikoforholdet på likviditetsplacering og minimering af finansieringsomkostninger indenfor de nedennævnte rammer i nærværende strategi, som er vedtaget af Byrådet i Svendborg Kommune. Desuden skal strategien sikre, at kommunen har et fuldt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med kommunens låneportefølje.

10 Resultatkrav Finansiel politik Ved udarbejdelse af årlige resultatkrav, bør der fokuseres på, hvilke resultatkrav, der vurderes som særligt vigtige styringsmæssigt for at nå målet. Det foreslås blandt andet at fokusere på: - Der kan indgås porteføljeaftaler med samarbejdspartnere som efter nærmere aftale får stillet et beløb til rådighed for en periode på 1 år ad gangen. Alle udtrækninger og renter skal genplaceres. Varigheden på porteføljen må maksimal være 4 år. Afkastet på porteføljen holdes op mod et benchmark, hvor der i første omgang anvendes EFFAS Kommunen har mulighed for at optage såvel fast som variabel forrentet finansiering og kan omlægge både til fast og variabel finansiering. Variabelt forrentede lån må maksimalt udgøre 60 % af den samlede låneportefølje. I tider med lav rente og udsigt til rentefald øges andelen af variable lån, mens andelen af variable lån nedsættes i tider med udsigt til rentestigning af mere permanent karakter. - Når det drejer sig om lån indhentes der tilbud fra KommuneKredit og som hovedregel også fra et andet større finansieringsinstitut for at opnå de mest fordelagtige priser og vilkår. - Valg af løbetider fastlægges konkret i hvert tilfælde af Byrådet på grundlag af en vurdering af kommunens langvarige økonomiske situation og efter en vurdering af det lånefinansierede aktivs levetid. Afdragsprofilen fastlægges ud fra samme principper. - På grundlag af den fastkurspolitik, som Danmarks Nationalbank fører, vurderes det fordelagtigt at basere en del af finansieringen på lavt forrentede europæiske valutaer. Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i nedenstående valuta med op til i alt 40% af den samlede låneportefølje. - Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i CHF. Lån kan optages i CHF, hvis rentebesparelsen overstiger 1,25 % -point p.a. og andelen kan maksimalt udgøre 40 % af den samlede låneportefølje. - Kommunens låneportefølje kan indeholde finansiering i EUR. Lån kan optages i EUR, hvis rentebesparelsen overstiger 0,10 % -point p.a. og andelen kan maksimalt udgøre 40 % af den samlede låneportefølje. - I de tilfælde hvor rentebesparelsen er under det angivne niveau optages ikke valutafinansiering. - Kommunen kan i henhold til lånebekendtgørelsen kapitel 2, 11, stk. 3-5 anvende finansielle instrumenter. De finansielle instrumenter kan ifølge lånebekendtgørelsen kun anvendes i relation til direkte betalingsforpligtelser vedrørende kommunens gæld. Der henvises til Svendborg Kommunes finansielle strategi for uddybning af ovenstående. Målsætning Leasing politik Leasingpolitiken, der ud fra helhed i opgaveløsningen indeholder ensartede retningslinier for kommunen, omhandler såvel operationel som finansiel leasing i Svendborg Kommune. Leasingkontrakterne koordineres og styres centralt. Der anvendes primært leasing i forbindelse med anskaffelse af bl.a. edb-udstyr og hjemmeplejebiler. Leasingkontrakter indgås til de mest fordelagtige priser, med udgangspunkt i en omkostningsvurdering i hvert enkelt tilfælde.

11 Resultatkrav Leasing politik - Alle leasingaftaler vurderes ud fra ovenstående målsætninger inden indgåelse. - Leasingkontrakterne koordineres og styres centralt, men etableres via dialog med decentral enheder ud fra brugeren i centrum. - Leasingkontrakter indgås til de mest fordelagtige priser, med udgangspunkt i en omkostningsvurdering i hvert enkelt tilfælde. Personalepolitik De tre kommuner har i dag en fælles overgangspersonalepolitik. Der etableres et særskilt strategisk projekt, der skal fokusere på udarbejdelsen af en ny fælles personalepolitik. Personalepolitikken koordineres med ledelsespolitikken. Målsætning Personale politik Det er målet at: - vi får en personalepolitik, som understøtter opfyldelsen af visionen og indførelsen af en værdidrevet virksomhed. - der i organisationen opstår et bredt ejerskab til personalepolitikken og det fælles værdigrundlag - processen tilrettelægges, så den medvirker til implementering af værdierne og skabelsen af en fælles kultur - personalepolitikken tager højde for de udfordringer, som de kommunale arbejdspladser står overfor på kortere og længere sigt. - personalepolitikken i omfang, form og indhold tager udgangspunkt i værdierne Resultatkrav Personale politik 10 % af de ansatte har været involveret i udviklingen. Indkøbspolitik Målet i indkøbspolitikken er at sikre, at kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser sker så hensigtsmæssigt og økonomisk fordelagtigt som muligt. Endvidere skal indkøbspolitikken sikre at kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser foretages i overensstemmelse med reglerne om EU-udbud. Målet søges nået gennem indgåelse af rammeaftaler på de væsentligste indkøbsområder. I denne forbindelse vurderes det hver gang, om indkøbsområdet er omfattet af EUudbudsreglerne. Det er ligeledes formålet via en koordinering at arbejde for, at kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser i størst mulig udstrækning placeres på danske og på lokale produkter og virksomheder. Det forudsættes dog, at der i de konkrete indkøbs- og aftalesituationer anlægges en saglig, forretningsmæssig vurdering i overensstemmelse med tildelingskriterierne i Kommunens indkøbspolitik. Dette indebærer, at aftaler altid indgås med de for Kommunen økonomisk mest fordelagtige leverandører. Der skal formuleres en udbudspolitik for den nye kommune, herunder retningslinier for vurdering af eventuelle udfordringer, jf. private leverandørers udfordringsret. Målsætning indkøbspolitik Indkøbspolitikkens målsætning er at fastholde et koordineret, decentralt indkøbssystem for alle dispositioner vedrørende køb af varer samt service- og tjenesteydelser. Denne

12 målsætning skal sammen med en endelig digitalisering af indkøbsprocesserne sikre, at Svendborg Kommunes indkøb sker på basis af følgende ligeværdige kriterier: - Forretningsmæssige kriterier pris, kvalitet, service, leverings- og betalingsbetingelser samt logistik. - Miljøkrav til varer og tjenesteydelser - Sociale og etiske krav Endvidere skal principperne i indkøbspolitikken sikre Svendborg Kommunes samlede overholdelse af gældende regler Resultatkrav indkøbspolitik - Fuld digitalisering af indkøbsprocesserne i form af integreret e-handelssystem aftalekatalog, varesøgning, ordreafgivelse, økonomisystem, fakturamodtagelse og betaling. 50% af kommunens vareleverandører skal være implementeret i den elektroniske løsning inden udgangen af Realisering af yderligere besparelser på kommunens indkøb af varer og tjenesteydelser i 2008 på 3 mio. kr./år.

13 Økonomisk oversigt finansielle konti Budgetoversigt (1.000kr.) Finansielle konti Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Finansforskydninger Likvide aktiver Afdrag på lån Optagne lån Kortfristede tilgodehavender Pantebreve Forskydninger i kortfristet gæld Finansforskydninger i alt Renter og finansiering Renteindtægter Renteudgifter Kurstab/kursgevinster Tilskud og udligning Skatter Renter og finansiering i alt Finansforskydninger, Renter og finansiering i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt På kommunens finansielle konti er der i 2008 budgetlagt med indtægter for knap 2,9 mia. kr. Til sammenligning var tallet i 2007 ca. 200 mio. kr. lavere. Under finansforskydninger kan det - som det fremgår af tabellen ses at udgifterne til afdrag på lån falder med ca. 8,3 mio. kr. mens indtægter fra lånoptagelse stiger med 54,9 mio. kr. For så vidt angår renteudgifter på lån sker der en stigning på 3,2 mio. kr. mens der på kommunens generelle indtægtskonti (tilskud og udligning samt skatter) forventes stigende indtægter svarende til 158,1 mio. kr.

14 Aktivitetsforudsætninger Forudsætninger Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Udskrivningsgrundlag i mio. kr Beskatningsgrundlag i mio. kr Skattepligtige grundværdier i mio. kr Udgiftsbehov i mio. kr Betalingskommunefolketal I oversigten fremgår de forudsætninger, som er helt centrale for kommunens budgetterede indtægter fra skatter, statstilskud og udligningsordninger. Kommunen har i 2007 og 2008 valgt et selvbudgetteret budgetgrundlag. Det betyder, at der forventes en merindtægt i forhold til et statsgaranteret budgetgrundlag, der modsat giver sikkerhed for budgetårets indtægter fra indkomstskat, statstilskud og udligningsordninger. Tilbud om statsgaranti gives af Indenrigs- og Sundhedsministeriet primo juli i året inden budgetåret, og er således baseret på en prognose over fremtidige indtægter. Valg af selvbudgettering indebærer, at det endelige resultat må afvente den endelige skatteopgørelse for budgetåret, hvilket for 2008 først sker i Inden valget mellem selvbudgettering eller statsgaranti træffes af Byrådet ved den endelige budgetvedtagelse, udarbejder Økonomiafdelingen analyser, som belyser risikoen ved selvbudgettering ud fra en række forskellige vurderinger af udviklingen. For 2008 indikerer analyserne, at selvbudgettering - ligesom i vil give kommunen et større nettoprovenu, når det endelige regnestykke kan gøres op i Beskatningsgrundlaget er en teknisk sammensat størrelse, af udskrivningsgrundlaget og 9,4 pct. af grundværdierne, som bruges til at sammenligne landets kommuner, selvom udskrivningsprocenter og grundskyldspromiller er forskellige. Udgiftsbehovet er ligeledes en teknisk sammensat størrelse, som bruges til at sammenligne de forskellige kommuner, hvad angår de udgifter kommunen må forventes at have på baggrund af befolkningens alderssammensætning og de sociale rammebetingelser i kommunen. Beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og betalingskommunefolketal bruges til at beregne behovet for udligning mellem kommunerne. Princippet er, at der sker en omfordeling fra de kommuner, som har et strukturelt økonomisk overskud pr indbygger til kommuner med et strukturelt økonomisk underskud pr indbygger. Svendborg Kommune har et strukturelt økonomisk overskud pr indbygger og modtager derfor betydelige beløb gennem udligningsordningerne. Prisforudsætninger

15 Beskatning Vedtaget Budget Budget Budget Budget Budget Udskrivningsprocent 26,09 26,10 26,10 26,10 26,10 Grundskyldspromille 21,32 21,32 21,32 21,32 21,32 Grundskyldspromille på produktionsjord 12,32 11,62 11,62 11,62 11,62 Fastsættelse af udskrivningsprocenten for kommunal indkomstskat og grundskyldspromille sker i forbindelse med Byrådets godkendelse af budgettet. Ændringen af udskrivningsprocenten fra 26,09 i 2007 til 26,10 i 2008 er lovbestemt og skyldes forskellige afrundingsregler i årene, som Byrådet ikke har indflydelse på. Budgetforliget for 2008 indeholder intentionen om uændret udskrivningsprocent og grundskyldspromille. Ændringen af grundskyldspromillen på produktionsjord fra 12,32 i 2007 til 11,62 i 2008 er ligeledes lovbestemt.

16 Økonomisk Sikring Generelt om området Økonomisk sikring, pensioner, boligstøtte mv. Politikområdet dækker Sundhedsudgifter Personlige tillæg Sociale pensioner Boligstøtte Familieydelser Sundhedsudgifter Begravelseshjælp omfatter lovbestemt offentlige tilskud til begravelser Befordringsgodtgørelse omfatter lovbestemt transport af personer, som modtager social pension, til og fra læge og speciallægebehandling. Personlige tillæg Personlige tillæg spænder over en bred vifte af områder, men kan opdeles i fire hovedgrupper: Helbredstillæg, der dækker en del af pensionistens udgifter til diverse sygesikringstilskudsberettigede udgifter, medicin, tandlægeudgifter, fodpleje, fysioterapi, kiropraktor og psykolog Udvidet helbredstillæg, der dækker en del af pensionistens udgifter til tandproteser, briller og almindelig fodpleje. Varmetillæg. Øvrige personlige tillæg efter individuel afgørelse. Folkepension Folkepension kan udbetales til personer, der er fyldt 65 år, hvis de almindelige betingelser om indfødsret og bopæl er opfyldt. Staten yder 100% refusion af alle udgifter til folkepension. Førtidspension Førtidspension tilkendt efter de før 1. januar 2003 gældende regler udbetales til personer i alderen 18 til 65 år, enten som en helbredsbetinget eller behovsbestemt førtidspension. I forbindelse med den nye førtidspensionsreform, der trådte i kraft 1. januar 2003, ændredes ydelsesstrukturen for nybehandlede sager. Hovedformålet med reformen er at fokusere på, hvilken arbejdsevne folk har, i stedet for på hvor syge de er. Derigennem sikres, at personer, der har en arbejdsevne, der muliggør en tilknytning til arbejdsmarkedet, også reelt får mulighed for at bruge ressourcerne gennem et arbejde, herunder ved evt. etablering af fleksjob. Boligydelse Boligydelse er til folkepensionister, personer der modtager invaliditetsydelse samt førtidspensionister, der er tilkendt pension før 1. januar Ydelsen kan søges af pensionister uanset om de bor i egen eller lejet bolig og udregnes efter samme kriterier som boligsikringen. Boligsikring

17 Boligsikring ydes til lejere af udlejningsboliger, der ikke er folkepensionister, herunder førtidspensionister, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende pensionsregler. For førtidspensionister kan boligsikring tillige søges til egen bolig. Boligsikringen udregnes på grundlag af husstandens indkomst og størrelse samt huslejen og boligens størrelse. Beboerindskudslån Opgaven omfatter bevilling af indskud til almennyttigt boligbyggeri til en særligt afgrænset personkreds, som er udmålt ud fra lov fastsatte kriterier. Familieydelser: Børnefamilieydelsen Børnefamilieydelsen, der udbetales til alle børn under 18 år, hører under Skatteministeriets lovgivning. Børnetilskud Børnetilskud udbetales af kommunerne efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, som et supplement til børnefamilieydelsen til særlige grupper af børn. Staten yder 100 % refusion af alle udgifter til børnetilskud. Børnebidrag Forældre har pligt til at forsørge deres børn. Hvis forældrene ikke bor sammen, skal den, der ikke har barnet boende, betale børnebidrag til den anden. Hvis man ikke betaler børnebidraget, træder kommunen til. I første omgang ved at lægge ud for det, der svarer til normalbidrag og eventuelle særlige bidrag og derefter inddrive beløbet hos den forælder, der skal betale bidraget. Staten yder 100 % refusion af alle udgifter til børnebidrag. Målsætning Enkeltydelsernes og pensionens omfang og målgruppe er i vid udstrækning lovbestemte, og Svendborg kommunes mulighed for at påvirke serviceniveauet er derfor begrænsede. Resultatkrav Rådgivning, vejledning og smidig sagsbehandling skal prioriteres højt for at forebygge, at mindre økonomiske problemer hos klienter bliver større. Sagsbehandlingstiden skal gøres så kort som muligt.

18 Økonomisk oversigt for området Økonomisk sikring, pensioner Budgetoversigt (1.000kr.) Økonomisk sikring Vedtaget Budget Budget Budget Budget pensioner, boligstøt- Budget te 2007 Drift: Sundhedsudgifter Personlige tillæg Førtidspen. 50% Førtidspen. 35% Førtidspen. 35% nye Boligydelse Boligsikring Øvrige sociale formål Økonomisk sikring, pensioner, boligstøtte m.v. i alt = Nettoudgift, - = Nettoindtægt Ved budgetlægning af udgifterne til førtidspensioner i 2008 og overslagsårene er der taget udgangspunkt i budget Der er indregnet en stigning i antallet af nye førtidspensioner med 35% refusion med 204 personer pr. år, hvoraf de 60 personer kommer fra dagpenge og ledighedsydelse. Stigningen skyldes en fortsat vækst i antallet af borgere, der tilkendes førtidspension. På førtidspensioner med 50% refusion er der indregnet et fald i antallet af førtidspensioner. Der er taget udgangspunkt i antallet af kendte sager. Førtidspension med 50% refusion falder bort med tiden, da der ikke vil komme nye tilkendelser med 50% refusion.

19 Aktivitetsforudsætninger Økonomisk sikring, Vedtaget Budget Budget Budget Budget pensioner, boligstøtte Budget Antal førtidspensionister med 35% refusion opgjort i årsværk Antal førtidspensionister med 50% refusion opgjort i årsværk Antal førtidspensionister med 100% refusion opgjort i årsværk Førtidspensionister i alt Antal folkepensionister opgjort i årsværk Modtagere af boligydelse opgjort i årsværk Modtagere af boligsikring opgjort i årsværk Prisforudsætninger Økonomisk sikring Vedtaget Budget Budget Budget Budget pensioner, boligstøttebudget Årlig nettoudgift pr. motager af boligydelse Årlig nettoudgift pr. motager af boligsikring