Midtvejsrapport. Vedrørende Kvalitetsmåling, Måle- og Sigtepunkter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midtvejsrapport. Vedrørende Kvalitetsmåling, Måle- og Sigtepunkter"

Transkript

1 Midtvejsrapport Vedrørende Kvalitetsmåling, Måle- og Sigtepunkter Midtvejsrapportens anbefalinger forelægges DB s forretningsudvalg den 14. januar 2005 Herefter udarbejdes de endelige Anbefalinger Danmarks Biblioteksforening, december 2004 Udvalget vedr. Kvalitetsmåling, Måle- og Sigtepunkter (KMSU)

2 Indhold Introduktion 3 Anbefalinger resumé 4 Udgangspunkt for udvalgets arbejde 6 Uddybende gennemgang af KMSU s tre opgaver med anbefaling: Opgave 1 Hvad taler for nye sigte- og målepunkter? 7 Opgave 2 Hvad er kvalitet, og hvad skal måles og defineres? 10 Opgave 3 Hvordan skal et evt. udredningsprojekt gennemføres? 13 Referencer 16 Vedlagte bilag Bilag 1 KMSU Kommissorium og udvalgsmedlemmer Bilag 2 KMSU Målepunkter en uddybning 2

3 Introduktion Bibliotekerne er kommunens port til viden, hvor borgerne med kyndig assistance søger og finder information, skaffer sig indsigt, adgang til kulturarven og til gode læse- og musikoplevelser. Bibliotekernes service ydes både i det fysiske bibliotek såvel som online via internetbaserede biblioteksydelser. Adgang til viden anses for at være en nøglefaktor i udviklingen af informationssamfundet som et velfærdsbaseret demokrati ifølge EU, Regeringen m.fl.. Løbende videreudvikling af lokale folkebiblioteker står derfor på dagsordenen i alle EU medlems-lande. Kommunernes investeringer i bibliotekerne understøtter moderne folkeoplysning, livslang læring og personlig udvikling, og giver den enkelte borger mulighed for kompetenceopbygning når det gælder informationssøgning. Og er således en af forudsætningerne for aktivt medborgerskab og et led i demokratiudviklingen. På baggrund af debatten om rapport om evaluering af Lov om Biblioteksvirksomhed og manglende kvalitetsmål for folkebibliotekernes service har Danmarks Biblioteksforening nedsat et udvalg til at se nærmere på Kvalitetsmåling, måle- og sigtepunkter. Udvalget vedr. Kvalitetsmåling, Måle- og Sigtepunkter (KMSU), hvis kommissorium og sammensætning fremgår af Bilag 1, fremsender hermed sin midtvejsrapport med anbefalingerne på de tre stillede opgaver. Når Midtvejsrapporten er drøftet i Forretningsudvalget, vil udvalget på baggrund af FU s foreløbige kommentar afslutte sit arbejde og udforme den endelige rapport til aflevering i slutningen af februar *** KMSUdvalget består af nedenstående medlemmer og har holdt fire møder i perioden august december Her har man diskuteret og analyseret relevansen af at udvikle nye kvalitetsbaserede sigte- og målepunkter på biblioteksområdet. DB s Gruppe-B Lone Knakkergaard (fmd.), områdeleder ved Statsbiblioteket og DBs 2.næstformand Andrew Cranfield, bibliotekschef Slagelse Centralbibliotek, nu udviklingschef ved Danmarks Blindebibliotek Else Goul, vicestadsbibliotekar Vejle Bibliotek Anette Aalund, bibliotekschef Allerød Bibliotekerne Repræsentant for Biblioteksstyrelsen Brit Borum Madsen, bibliotekskonsulent Repræsentant for Danmarks Biblioteksskole Niels Ole Pors, lektor DBs sekretariat Hellen Niegaard (sekretær), chefkonsulent 3

4 Anbefalinger - resumé Opgave 1 Hvad taler for udvikling af et nyt redskab som kvalitetsmåling via sigte- og målepunkter? Udvalget kan frygte, at budgetforskellen, som lovevalueringen viser, vil udvikle sig og blive et reelt problem fordi bibliotekernes beskaffenhed vil være meget forskellig i de ny storkommuner. Det vil føre til a- og b-biblioteker og store serviceforskelle, og det vil medføre øget ubalance i det samarbejdende biblioteksvæsen, hvis ikke man sikrer en mere målrettet serviceudvikling gennem egentlige kvalitetsmål for eksempel i form af et sæt sammenhængende sigte- og målepunkter. Nogle kommuners bibliotekstilbud vil nemlig være bygget op om tidligere købstæder og storbyer med tradition for at investere i lokale videns- og kulturtilbud til borgerne. Mens andre vil omfatte flere mindre landkommuner, hvis biblioteker mange steder i dag stort set fastholder et bibliotekstilbud svarende til tiden før Internettet. Paradoksalt nok, fordi netop borgere i landområderne vil kunne få langt enklere adgang til de mange typer af vidensressourcer mv. via bibliotekernes IT-baserede services end de har haft i det traditionelle bibliotek. Politikere og beslutningstagere vil kort sagt i endnu højere grad end nu komme til at mangle et udviklings- og styringsredskab, der kan garantere den ønskede kvalitet. Prisen om man så må sige, som kommunerne skal yde til gengæld, vil være gennemsigtighed. Udvalget vurderer, at den politiske beslutningsproces omkring biblioteksvirksomheden bør styrkes og ses i sammenhæng med de overordnede samfundsmål. Eksempelvis som de er skitseret i regeringens oplæg Det ny Danmark (2004), og evt. som en del af en national informationsstrategi jf. FN s World Summit on the Information Society proces ( ). Konklusion: Der er en overvejende positiv holdning til udformning af ny redskaber. Spørgsmålet synes således ikke at være om men snarere hvilken type redskab, der er ønskelig. På baggrund af udvalgets drøftelser anbefales det, at der overvejes et sæt ny danske sigte- og målepunkter til brug i folkebibliotekssammenhæng. For at de skal have den ønskede effekt bør de være tosidede og: - afspejle bibliotekernes samfundsopgave (sigtepunkter) - fungere som fremadrettede udviklingsmål (målepunkter) - give større gennemsigtighed i forhold til hvordan bibliotekerne løser deres opgaver Opgave 2 Hvad er kvalitet, og hvilke områder skal i givet fald måles og defineres? Kvalitet er en mangetydig størrelse og udvalget har arbejdet med emnet i forhold til 1) at vurdere i hvilken grad man lokalt lever op til bibliotekslovens bestemmelser og 2) at gøre rede for en ønsket udvikling. Med det formål lokalt at sikre klarhed og indsigt omkring kommunens biblioteksservice, og på landsplan en kendt og høj kvalitet i biblioteksservice for alle uanset bopælskommune. Udvalget finder, at bibliotekets ydelser og service så vidt muligt gøres målbare for hovedområderne. Og foreslår det sker med et nyt redskab. Bestående af et sæt kvalitetsorienterede redskaber: nye fælles pejlemærker, formuleret som overordnede sigtepunkter i forhold til samfundsudviklingen og de skal kombineres med et sæt målepunkter, der præciserer den ønskede udvikling. 4

5 Udvalget finder det endelig vigtigt at understrege, at deciderede standarder ikke bør være målet. Dels fordi deciderede standarder ikke harmonerer med det kommunale selvstyre, dels får de ofte en konserverende effekt, og endelig kan de have tendens til at stække nye initiativer i mere progressive kommuner. Hensigten er at skabe reel indsigt og gennemsigtighed omkring den lokale service i forhold til de overordnede mål i Lov om Biblioteksvirksomhed og sikre kvalitet. Udvalget vurderer, at Best practice modellen bør anvendes i forbindelse med sigtemålene. Den stipulerer ikke sådan skal det være men stimulerer. Best practice kan/bør evt. kombineres med et flertrins forløb. Skal Danmark udvikle et nyt redskab som skitseret, bør det anvendes af alle kommuner for at give mening og reelt sikre et kvalitetsløft. Men udvalget finder det afgørende vigtigt at understrege, at den enkelte kommune selv bestemmer i hvilket tempo, kvaliteten skal nås. Konklusion: Der er en positiv holdning i KMSU udvalget over for en form for overordnede sigtemål kombineret med kvalitetsbaserede målepunkter og med fokus på udvikling. Udvalget foretrækker en model med større fokus på udvikling frem for på specifikke mål. Det anbefales derfor, at: et sæt overordnede sigtemål udarbejde s som definitioner af bibliotekernes samfundsopga- ver i stil med finsk strategi (The Finnish Library Strategy 2010) de bør understøttes af et antal kvalitetsbaserede og konkrete målepunkter med indikatorer, som er konsistente og vil kunne operationaliseres gennem en konkret måling, inspireret af de engelske Public Library Standards (PLS), Department of Culture, Media and Sport, UK. Områder for målepunkter, der er p.t. peget på: a. Økonomi b. Serviceydelser og processer c. Innovation og kompetence d. Brugere og andre interessenter Opgave 3 Hvordan skal et egentligt udredningsprojekt gennemføres? Udvalget anbefaler, at et projekt som et enmands udredningsprojekt, og at det sker i perioden mhp. gennemførelse af testfase 1.januar 2007 og endelig udformning og anvendelse fra Konklusion mht. den forventede effekt: en kvalificering af politikernes beslutningsgrundlag øget klarhed og gennemsigtighed omkring lokale prioriteringer for borgerne og større gennemsigtighed omkring sammenhængen mellem den lokale indsats i forhold til det samarbejdende biblioteksvæsen; grundlaget for bibliotekslovens målsætning om den fri låneret. 5

6 Udgangspunkt Lov om Biblioteksvirksomhed (2000) bragte med sit udvidede biblioteksbegreb med ligestilling af materialer og netressourcer med et slag Danmark tilbage i førertrøjen på den internationale biblioteksarena efter flere år uden større udviklingsinitiativer nede ad rangstigen. Evalueringen af loven Udviklingen i folkebibliotekernes virksomhed og økonomi med særligt henblik på evaluering af Lov om biblioteksvirksomhed (2000) suppleret af to delrapporter Virker Loven efter hensigten? Folkebiblioteker hhv.statslige biblioteker, som Kulturministeriet udsendte i marts i år, viste imidlertid på baggrund af aktiviteten i de tre implementeringsår, at det fortsat halter på flere områder. Evalueringsrapporten påviser meget store forskelle fra kommune til kommune i biblioteksservicen beløbende sig til 842 kroner per indbygger i 2002, jf. tabel 5. Fra et budgetniveau på cirka 100 kroner til et niveau på cirka 900 kroner per indbygger. Evalueringen viser desuden, at der kun spores en svag tendens til at udjævne denne difference. Rapportens hovedkonklusion er dog, at lovens ny sigte, det udvidede biblioteksbegreb, kan siges at være implementeret fuldt ud, at loven fungerer tilfredsstillende og at den i alt væsentligt er gennemført. En konklusion DB og DB s årsmøde i marts i Herning har fundet det vanskeligt at følge specielt på baggrund af de oplyste økonomioplysninger, men også på baggrund af rapportens manglende drøftelse af kvaliteten som sådan. Der mangler fortsat en kvalificering af beslutningsgrundlaget når det gælder kvalitet i biblioteksservicen. En kvalificering, som ikke mindst UBIS Betænkningen i 1997, der vurderede bibliotekernes vilkår og opgaver i Informationssamfundet som en del af det lovforberedende arbejde, efterlyste. For eksempel oplyses det i evalueringsrapporten, at der nu gennemsnitligt er en pc er med publikumsadgang til rådighed per indbyggere. Om det er tilfredsstillende eller for lidt, kan ikke oplyses. Ligesom der ikke kommenteres på de mange kommuner, hvor tallet er betydeligt lavere, med for eksempel en pc er for hver indbyggere. DB s generalforsamling og årsmøde 2004 fandt det særdeles problematisk, at kvaliteten i landet med verdens bedste bibliotekslov reelt er så forskellig som den er i dag. DB s Forretningsudvalg har derfor, på et forslag fra årsmødet, nedsat et udvalg til at se nærmere på mulighederne i kvalitetsmåling via måle- og sigtepunkter. 6

7 Opgave 1 om relevansen af nye kvalitetsbaserede måle- og sigtepunkter i bibliotekernes opgaveløsning Hvad taler for ny sigte- og målepunkter? Ikke alene skævvridningen i de enkelte kommuners biblioteksservice, som lov-evalueringen viser, men også anden aktuel samfundsudvikling gør det relevant at se nærmere på måling af virksomheden og kvaliteten i folkebibliotekerne nu. Udviklingstendenser, både internationale og nationale, taler for sikring af adgang til viden som grundlaget for videns- og velfærdssamfundets fortsatte udvikling. Informationssamfundets udvikling Det er for eksempel essensen i blandt andet WSIS (World Summit on the Information Society) processen. Den understreger, at de ny teknologier m.v. i Informationssamfundet skal være tilgængelige for alle borgere. Bibliotekerne, er fremhævet som et af stederne. I Declaration of Principles og Plan of Action (Geneve 2003) understreges vigtigheden af bibliotekernes adgang til viden, information og kulturoplevelser til fordel for det enkelte menneske og som led i samfundets udvikling fra informationssamfund henimod videnssamfund. En national informationsstrategi er en af måderne, denne adgang kan sikres på. Bibliotekerne står, som den offentlige sektor generelt i disse år, med store udfordringer baseret på ændringer i virksomhedsdriften pga. informationsteknologien og omlægningen til e- Danmark, og kan desuden imødese nye faglige, økonomiske og demografiske udfordringer i sammenhæng med den kommende strukturreform. Videns- og informationsproduktionen er under udvidelse hhv. omlægning fra trykte medier til e-publicering. Det indebærer at den 100-årige metode til at opgøre bibliotekernes virksomhed på ved at tælle udlån er aldeles utilstrækkelig. Også selv om metoden de seneste år visse steder er blevet suppleret af optælling af besøgende hhv. af registrering af anvendelse af elektroniske og netbaserede ressourcer og tjenester. Der er behov for uddybende viden med hensyn til, hvad brugerne reelt bruger biblioteket til altså ud over at låne fysiske materialer. Kvalitetsmåling og forventningsafklaring hænger sammen og er et naturligt led i den politiske beslutningsproces i samfundet i øvrigt. Det er på vej i andre dele af den offentlige sektor, for eksempel i undervisnings- og sundhedssektorerne. Eksempelvis som skitseret i Det ny Danmark en enkel offentlig sektor tæ t på borgeren (april 2004) hvor der blandt andet stilles krav om sikring og dokumentation af kvalitet og service gennem en mere åben offentlig sektor. Endelig er der generelt set øget fokus på effektivitet og kvalitet, når det gælder de offentlige opgaver og udgifter. Jf. regeringens moderniseringsprogram fra 2002, og for eksempel Kulturministeriets effektiviseringsstrategi der blandt andet omfatter de statslige biblioteker. Den store forskel på lovimplementeringsniveauet i de enkelte kommuner på 842 kroner per indbygger betyder, at borgere i visse dele af landet reelt ikke tilbydes en tidssvarende adgang til viden og indsigt. Og tillige at de i stedet er overladt til at trække på nabokommunernes bibliotekstilbud. 7

8 Struktur- og kommunalreformen Strukturreformen og de nye storkommuner vil ikke automatisk sikre biblioteksdrift på avanceret niveau. Dels fordi flere andre kulturopgaver skal løses i kommunerne og der bliver flere om kulturkronerne. Dels fordi det nye Danmark vil omfatte temmelig forskellige typer bibliotekskommuner med forskellig bæredygtig økonomi: de nuværende kommuner, der fortsætter uændrede nye storkommuner samlet omkring en gl. storkommune, jfr. Vejle, Kolding m.fl. med opland nye storkommuner hvor flere mindre går sammen og hvor ingen p.t. har erfaringer med stordrift, jf. Tønder m.fl. mindre kattelem-kommuner som Vallensbæk og Dragør. Det kan føre til a- og b-biblioteker og store serviceforskelle, og det vil medføre øget ubalance i det samarbejdende biblioteksvæsen, hvis ikke man sikrer en mere målrettet serviceudvikling gennem egentlige kvalitetsmål for eksempel i form af et sæt sammenhængende sigte- og målepunkter. Nogle kommuners bibliotekstilbud vil nemlig være bygget op om tidligere købstæder og storbyer med tradition for at investere i lokale videns- og kulturtilbud til borgerne. Mens andre vil omfatte flere mindre landkommuner, hvis biblioteker mange steder i dag stort set fastholder et bibliotekstilbud svarende til tiden før Internettet. Paradoksalt nok, fordi netop borgere i landområderne vil kunne få langt enklere adgang til de mange typer af vidensressourcer mv. via bibliotekernes IT-baserede services end de har haft i det traditionelle bibliotek. Politikere og beslutningstagere vil kort sagt i endnu højere grad end nu komme til at mangle et udviklings- og styringsredskab, der kan garantere den ønskede kvalitet. Prisen om man så må sige, som kommunerne skal yde til gengæld, vil være gennemsigtighed. Det er problematisk for opbygningen af biblioteksstrukturen i de ny kommuner, at man ikke har en fælles definition af hvad det rent faktisk betyder i praksis, når der tales om at sikre veludbygget og effektiv biblioteksbetjening til borgerne. Og det er problematisk for alle kommuner når det gælder løsningen af de fælles opgaver, som forudsætter at alle bidrager til samarbejdet. Udvalget finder på baggrund af ovennævnte forhold, at det på sigt ikke kan være et spørgsmål om - frit valg - om en kommunes vil stille et veludbygget bibliotekstilbud til rådighed eller ej. Kvalitetsfokus i bibliotekerne Det skal understreges, at benyttelse af nye kvalitetsdefinitioner forudsætter en betydelig parathed hos bibliotekerne til at lade sig måle og sammenligne på sine resultater gennem kvalitetsmåling. Udvalget vurderer imidlertid, at sektoren som sådan allerede gennem nogle år har arbejdet henimod udvikling af den type redskab, i lighed med den øvrige del af den offentlige sektor. Det er for eksempel kommet til udtryk i lokale resultatkontrakter og i projekter som Målstyring i folkebibliotekerne (1998) og ikke mindst i det såkaldte KIB-projekt ( ), der delvist er gennemført i et samarbejde med Kommunernes Landsforening. I KIB (Kvalitet i Bibliotekerne) har det været målsætningen at sammenligne det enkelte biblioteks præstationer over tid og desuden i forhold til andre bibliotekers som et ledelsesværktøj mht. at forbedre brugertilfredshed og effektivisere omkostningsniveau gennem stadig udvikling. Biblioteksstyrelsens nye SBS-projekt ( ) bygger således på erfaringer fra KIB og det tilsvarende Bench-Learning projekt. 8

9 Udvalget kan konstatere - på baggrund af UBIS Betænkningen og disse kvalitetsprojekter - at der i bibliotekssammenhæng bredt set i længere tid har været et erkendt behov for klarere og mere gennemsigtig målstyring, herunder for gode og enkle redskaber både til stillingtagen omkring niveauet for opgaveløsningen og til dokumentation af bibliotekets opgaveløsning med vægt på fremadrettet udvikling og graden målopfyldelse. Hensigten bag et sæt kvalitetsmål for danske folkebiblioteker må som udvalget ser det skulle sikre, at både politikere og beslutningstagere, såvel som borgerne har fuld indsigt i og bevidst foretager valg af serviceniveauet i deres kommune i forhold til en type formuleret form for best practice. Et sådan redskab kan etableres i form af et sæt overordnede sigtemål, der relaterer til udviklingen af videnssamfundet som sådan, kombineret med et sæt praktiske målepunkter. Til brug for politikere og andre beslutningstagere i forbindelse med budget og virksomhedsplaner, og som en servicedeklaration over for borgere og brugere. Konklusion: Der er en overvejende positiv holdning til udformning af ny redskaber. Spørgsmålet synes således ikke at være om men snarere hvilken type redskab, der er ønskelig. På baggrund af udvalgets drøftelser anbefales det, at der overvejes et sæt ny danske sigte- og målepunkter til brug i folkebibliotekssammenhæng. For at de skal have den ønskede effekt bør de være tosidede og: - afspejle bibliotekernes samfundsopgave (sigtepunkter) - fungere som fremadrettede udviklingsmål (målepunkter) - give større gennemsigtighed i forhold til hvordan bibliotekerne løser deres opgaver Det er desuden et krav, at nyt sæt redskaber skal have en sådan beskaffenhed, at det lokale arbejde med at vurdere virksomheden ikke bliver til en (ny) administrativ byrde, men vil kunne gennemføres i sammenhæng med opgørelsen til årets statistik og/eller i forbindelse med udarbejdelse af den årlige virksomhedsplan. 9

10 Opgave 2 hvilke områder skal nye fælles definitioner og indikatorer for bibliotekernes aktiviteter og services beskrive for at kunne sikre tidssvarende og kvalitetsbaserede opgørelser for bibliotekernes virksomhed? Hvad er kvalitet, og hvad skal måles og defineres? Udvalget har diskuteret målingsmodeller, områder og indhold på baggrund af udvalgte europæiske landes 1) arbejde med kvalitet. Desuden har udvalget set på om og hvordan et nyt redskab kunne spille sammen med biblioteksstatistikken. Ved siden af lovens bestemmelser er statistikken den eneste formelle og kommenterede opgørelse over kommunernes biblioteksaktiviteter i dag. Kvalitet er en mangetydig størrelse, der defineres med mange forskellige udgangspunkter og ud fra mange forskellige perspektiver. Nogle definitioner lægger vægten på, i hvilken udstrækning der leves op til normer og standarder. Normer og standarder vil ofte være båret af professionsbundne normer. Andre lægger vægt på i hvor høj grad brugeres eller kunders forventninger opfyldes. Andre igen lægger vægt på, hvor godt en service eller en ydelse klarer sig på et marked. Perspektiverne på kvalitet kan ligeledes variere. Der kan være tale om graden af målopfyldelse. Der kan være tale om, hvor godt et system er til at tilpasse sig forandringer. Balancen mellem forskellige grupper af interessenter er ligeledes et perspektiv, der har vundet stor udbredelse. En hensigtsmæssig ressourceanvendelse er et fjerde perspektiv. Det er således klart, at sigte- og målepunkter i en bibliotekssammenhæng må søge at tage højde for det multidimensionale indhold i kvalitet og arbejde med indikatorer der inddrager så mange perspektiver og definitioner som muligt - formuleret enkelt og præcist. Forskellige kvalitetsbaserede målinger og opgørelser Særlig har de to EU-medlemslande England og Finland med deres forskellige adgang til kvalitetssikring givet inspiration til overvejelserne. England som udgangspunkt for at arbejde med målepunkter, og Finland i forbindelse med diskussion om mere behov for samfundsrettede sigtemål. England og standarder for folkebiblioteksservice England er blandt EU-medlemslandene p.t. det land, der mest bevidst har arbejdet med nationale kvalitetsmål. I form af nye (1999) nationale kvalitetsstandarder for folkebiblioteksområdet, dets serviceniveau og performance. De er udmøntet i en række klare mål sat af Department of Culture, Media and Sport (DCMS). De skulle første gang opfyldes i 2003/2004 (PLS 1-19). De kombineres med at bibliotekerne selv udarbejder årlige biblioteksstrategier, der tager højde for særlige lokale forhold. De overordnede mål er: at sikre at bibliotekernes geografiske placering giver tilfredsstillende adgang for borgerne at bibliotekernes åbningstider er tilstrækkelige at udvikle elektronisk adgang for brugerne at sikre tilfredsstillende muligheder for lån og reservering af materialer at fremme brugen af bibliotekernes forskellige tilbud at sikre et bredt udvalg i de materialer som stilles til rådighed for låneren at sikre et professionelt niveau blandt de ansatte Målene er p.t. under revurdering af DCMS, og enkelte skal droppes eller omformuleres. 1) Se Referencer 10

11 Finsk strategi for biblioteksservicen i forhold til samfundsudviklingen I Finland har man ikke et tilsvarende sæt standarder men søger på anden vis at sikre kvalitetsniveauet. Med The Finnish Library Strategy 2010 har man kortlagt målet for bibliotekernes rolle i det finske samfund. Fra udviklingen fremover herunder netværk, opgaver, teknisk infrastruktur, hybridbibliotekets gennemførelse til nye tjenester. Strategien er baseret på borgerens ret til adgang til samfundsinformation og kulturelle oplevelser. En borgerrettighed, som biblioteket skal kunne honorere på forskellig vis. Gennem kvalitetskriterier, (beskrivelse af) målrettet service, netværkstjenester, nye samarbejdsmønstre og udvidelse af servicetilbud. Der er tale om et egentligt politisk dokument, hvis overordnede målsætning er at sikre at biblioteket udvikler sig fra bogbiblioteket til det reelt hybride bibliotek. Dokumentet behandler derfor de nødvendige tiltag, opdelt i forhold til kommunernes opgaver og statens. Danske metoder Når det gælder andre dele af den offentlige sektor har udvalget set nærmere på Folkeskole og sundhedsvæsenet. Folkeskolens sigtepunkter og krav, jf. bekendtgørelse af lov om folkeskolen (LBK. Nr. 870 af 21/10/2003). De omfatter dog ikke kvalitetskrav men trinmål og slutmål for de enkelte fag. Der er altså tale om beskrivende opregnende mål, ikke vurderende eller blåstemplende. Sygehusvæsenet (www.sundhedsstyrelsen.dk) derimod anvender den såkaldte Danske Kvalitetsmodel for sundhedsvæsenet som understøtter kontinuerlig kvalitetsudvikling. Der er til formålet udarbejdet fælles kvalitetsbegreber og definitioner. Formålet er at sikre den gode patientoplevelse snarere end den høje kvalitet i form af et godt resultat. Målepunkter forslag til områder Biblioteksstyrelsen er i færd med at udvikle et værktøj, det forventes færdigudviklet snarest og vil give gode muligheder for at sammenligne bibliotekerne på basis af de officielle indberetninger til biblioteksstatistikken. Disse sammenligninger er dog overordnende idet sammenligningsgrundlaget oftest er pr indbyggere. Værktøjet er således velegnede til at give et indtryk af ydelser, ressourcer på et overordnet niveau. Værktøjet vil derimod ikke give mulighed for at måle på et mere detaljeret niveau, der tager hensyn til værdier, målsætninger og forskellig ydelsesstruktur bibliotekerne imellem. Det giver dog kun indirekte og meget begrænsede muligheder for at aflæse effektivitet og brugertilfredshed, på samme måde som værktøjet kun vanskeligt kan tage hensyn til den forskellige sammensætning af de brugergrupper, der benytter bibliotekernes ydelser. KMSU-udvalget har især arbejdet med en model, der udspringer af Balanced Scorecard. Kort sagt søger et balanceret scorecard at indfange forskellige dimensioner af en virksomhed og dens servicer blandt andet med henblik på at identificere effektivitet og kvalitet. Der arbejdes med 4 dimensioner. Disse er 1. Økonomi 2. Serviceydelser og processer 3. Innovation og kompetence 4. Brugere og andre interessenter Tilsammen vil de kunne give et nuanceret billede af biblioteket, der muliggør både interne tiltag og revisioner samt sammenligninger på mere detaljerede og specifikke områder med andre biblioteker. 11

12 Et af de problemer, man står overfor i forbindelse med målinger er, at der ikke eksisterer entydige definitioner af, hvad kvalitet er. Det kan udtrykkes således, at kvalitet har forskellige dimensioner afhængig af synsvinkel. De målinger, der måtte foretages indenfor de 4 områder i en Balanced Scorecard-model bør reflektere i det mindste nogle af de forskellige måder som kvalitet kan ses på. Nogle af de mest almindelige måder at definere og diskutere kvalitet på er ved at se på, 1) i hvilken udstrækning en virksomhed opfylder sine mål eller 2) hvor godt et bibliotek er gearet til at indgå i forandringsprocesser eller tilpasse sig ændringer. Et tredje perspektiv er 3) hvor godt og effektivt ressourcerne udnyttes og endelig er det sidste perspektiv, 4) hvor godt et bibliotek lever op til brugernes og andre interessenters forventninger og hvor tilfredse disse grupper er med bibliotekets serviceydelser. Disse perspektiver på kvalitet bør reflekteres i valget af eventuelle indikatorer og målepunkter. I Bilag 2 gennemgås de 4 dimensioner af Balanced Scorecard-modellen kortfattet med angivelser af mulige målepunkter, der tager hensyn til betragtningerne vedrørende kvalitet. De fire kategorier er søgt eksemplificeret i bilag 2. Konklusion: Der er en positiv holdning i KMSU udvalget over for en form for overordnede sigtemål kombineret med kvalitetsbaserede målepunkter og med fokus på udvikling. Udvalget foretrækker en model med større fokus på udvikling frem for på specifikke mål. Det anbefales derfor, at: o et sæt overordnede sigtemål udarbejde s som definitioner af bibliotekernes samfundsopgaver i stil med den finsk e strategi (The Finnish Library Strategy 2010) o de bør understøttes af et antal kvalitetsbaserede og konkrete målepunkter med indikatorer, som er konsistente og vil kunne operationaliseres gennem en konkret måling, inspireret af de engelske Public Library Standards (PLS), Department of Culture, Media and Sport, UK. Områder for målepunkter, der peges på: e. Økonomi f. Serviceydelser og processer g. Innovation og kompetence h. Brugere og andre interessenter Udvalget finder det væsentligt med sigtemål, som et sæt overordnede formuleringer, der kan beskrives som Best practice på området holdt op imod samfundsgaven og som spiller sammen med egentlige målepunkter. Målepunkterne bør revurderes kontinuerligt for til stadighed at sikre relevans i forhold til biblioteksydelser og aktuel medieudvikling og informationskanaler. Best practice modellen anbefales i forbindelse med sigtemålene. Den stipulerer ikke sådan skal det være men stimulerer. Kommunalpolitikere og andre beslutningstagere skal opmuntres til at sikre egne borgere bedst mulig hhv. optimal service set i lokalt perspektiv. Best practice kan/bør evt. kombineres med et flertrins forløb. Skal Danmark udvikle et nyt redskab som skitseret, bør det anvendes af alle kommuner for at give mening og reelt sikre et kvalitetsløft i den lokale service, for eksempel igennem samarbejdet med andre på tværs af kommunerne. Men udvalget finder det afgørende vigtigt at understrege, at den enkelte kommune selv bestemmer i hvilket tempo, kvaliteten skal nås. 12

13 Opgave 3 præcisering af opgaveindhold i et egentligt, metodisk udredningsprojekt om udvikling af nye målepunkter Hvordan skal et evt. udredningsprojekt gennemføres, proces og organisering? Udvalget har under punktet drøftet to forhold. Nemlig indhold i et eventuelt udredningsprojekt og selve processen omkring et projekt. A. Forslag til indholdselementer i et udredningsprojekt, det skal i givet fald: Formulere et sæt enkle overordnede kvalitetsorienterede sigtemål, der præciserer lovens bestemmelser og samtidig afspejler bibliotekernes samfundsopgaver i Danmark på baggrund af nedenstående punkt a, b, c og d. Og i overensstemmelse hermed: Udarbejde et konkret forslag til nye danske målepunkter jf. ovenstående KMSU opgave punkt 2 og baseret på en best practice model og med baggrund i punkterne b og c. Desuden tage højde for hvordan løbende opdatering kan ske jf. punkt e og for anvendelse i sammenhæng med det ny værktøj fra Biblioteksstyrelsen jf. punkt f. a. Beskrive den finske form for - sigtemål - jf. Library Strategy 2010, Policy for access to knowledge and culture, Ministry of Education, 2003:1. Herunder vurdere strategiens gennemslagskraft til nu. b. Beskrive de engelske Public Library Standard (PLS) erfaringer ifølge DCMS , og ud fra en evaluering af deres impact til dato også vurdere deres anvendelighed i forhold til generelt at sikre bedre biblioteksservice i de ny typer af storkommuner c. Gennemgå Sundhedsområdets kvalitetsmål mhp. en vurdering af hvordan et tilsvarende sæt mål kunne anvendes i bibliotekssektoren med vægt på fremadrettet udvikling d. Herunder vurdere i hvilket omfang sådanne nye målepunkter og arbejdet med at sikre bedre kvalitet reelt vil sikre kvalitetsløft i de kommuner, der betragtes som længst fra målet e. Anvise metoder til sikring af stadig nyudvikling og opdatering af vedtagne sigtemål og målepunkter f. Samt sikre og påvise, at de ny sigtelinier og målepunkter vil kunne anvendes i sammenhæng med det ny SBS-værktøj, der giver mulighed for (bagudrettede) nøgletalsoversigter. 13

14 B. Forslag til projekt- og procesorganisering, skitse til fremgangsmåde Det kan gøres på flere måder, udvalget anbefaler følgende fremgangsform, der er baseret på at det bliver frivilligt at anvende de ny sigte- og målepunkter men det anbefales af styregruppens og dermed af de centrale parter bag bibliotekerne. Metoden Udredningsprojekt, enmandsmodel (eventuelt som forskningsprojekt ved Danmarks Biblioteksskole), tilknyttet: 1) en styringsgruppe, bestående af repræsentanter fra relevante interessenter og denne 2) kombineres med forskellige sparringsfora i udviklingsfasen. Processen kvartal KMSU afleverer anbefalinger til DB s Forretnings udvalg (FU), anbefalingerne drøftes på DB s årsmøde og efterfølgende tager FU stilling til om og hvordan projektet gennemføres 2. kvartal FU tager, i positivt fald, kontakt til relevante interessenter som BS, KL, Biblioteksparaplyens medlemmer om projektets forankring. Og afklarer med Biblioteksskolen om projektet kan gennemføres som forskningsprojekt her i mhp. ibrugtagning i de ny kommuner fra kvartal Projektudreder påbegynder sin research. DB/FU nedsætter på baggrund af aftaler med interessenterne styregruppen. Denne afholder 1-2 temamøder med repræsentanter fra bibliotekssektoren bredt suppleret af repræsentanter, der har deltaget i KIB-projektet o.l. Målet er input til hhv. Sigtemål og Målepunkter kvartal Udredningsarbejdet gennemføres og 1. udgave af rap porten afsluttes 3. kvartal Udredningsrapportens 1. udgave præsenteres og drøftes bredt på temamøder i alle relevante sammenhænge og biblioteksfora. 4. kvartal På baggrund af 3. kvartals møder og input færdiggøres projektet mhp. testning i et antal kommuner i kvartal Testfase og tilretning, kan evt. droppes 4. kvartal Aftale om den fremtidige anvendelse med relevante partnere dvs. KL, BS og andre januar Anvendelse i alle danske kommuner Løbende justering af målene under ejergruppens, svarende til styregruppens repræsentanter, ansvar. 14

15 Referencer: Bag om Nøgletallene. Benchmarking af nøgletal 2003 for 6 biblioteker. Bibliotekerne i Søllerød, Betænkning om Bibliotekerne i Informationssamfundet (UBIS). Betænkning nr. 1347, KUM, Biblioteksstrategi 2010 Policy för tillgang til kunskap och kultur (Undervisningsministeriets publikationer 2003:1, Helsinki) SBS Biblioteksstyrelsens benchmarking-mulighed, 2004: Budgetmodel for folkebiblioteker BOEFF-projektet. Gentofte og Fredericia Biblioteker i samarbejde med Kommunernes Landsforening, Der Bibliotheksindex (BIX) Samarbejdsprojekt mellem Deutschen Bibliotheksverband (DBV) og Bertelsmann Stiftung Comprehensive, Efficient and Modern Public Libraries Standards and Assessment. Department of Culture, Media and Sport (DCMS), 1998: Folkeskolens sigtepunkter og krav, jf. Bekendtgørelse af lov om folkeskolen (LBK. Nr. 870 af 21/10/2003) Gør biblioteket en forskel? Af Henrik Jochumsen & Casper Hvenegaard Rasmussen. Danmarks Biblioteksforenings Forlag, 2001 Håndbog i Benchlearning Benchlearning i større folkebiblioteker. Udarbejdet for Biblioteksstyrelsen Kvalitetsmålinger i folkebibliotekerne af Niels Ole Pors. Danmarks Biblioteksforenings Forlag, 1998 Kvalitetsudvikling: en håndbog for folkebiblioteker. Dios, (KIB-projektet) Målstyring i Folkebiblioteker. Udgivet 1998 af projekt Målstyring i folkebibliotekers styregruppe og dios a/s. DF Revy nr. 3/2004: Pors, Niels Ole: Måling af informationskompetence. DF-Revy nr. 4/2004: LibQUAL Lund-Thomsen, Lars: Måling af servicekvalitet PULMAN Guidelines: performance Measures and Evaluative tools, Det svenske kvalitetshåndbogsprojekt initieret af Svensk Biblioteksförening. Drives bibliotekerne effektivt projekt, : Sygehusvæsenet (www.sundhedsstyrelsen.dk) anvender Den Danske Kvalitetsmodel for sundhedsvæsenet som understøtter kontinuerlig kvalitetsudvikling. Der er til formålet udarbejdet fælles kvalitetsbegreber og definitioner. DB drøftelser kvalitetsstyring 1995 (projekter og virksomhed) se Bogens Verden særnr

16 BILAG 16

17 Bilag 1 Udvalget ved r. Kvalitetsmåling, Måle- og Sigtepunkter (KMSU) Endeligt Kommissorium I erkendelse af behovet for en bedre dokumentation af bibliotekets opgaveløsning med vægt på graden af målopfyldelse, og for at få bedre kendskab til effekterne af det enkelte biblioteks indsats herunder for følgerne for det samlede bibliotekssystem nedsættes et udvalg under Danmarks Biblioteksforening med det formål at: - at tilvejebringe et beslutningsgrundlag om relevansen af nye kvalitetsbaserede måle- og sigtepunkter i bibliotekernes opgaveløsning - at analysere hvilke områder nye fælles definitioner og indikatorer for bibliotekernes aktiviteter og services skal beskrive for at kunne sikre tidssvarende og kvalitetsbaserede opgørelser for bibliotekernes virksomhed - at præcisere opgaveindhold i et egentligt, metodisk udredningsprojekt om udvikling af nye målepunkter. Det er målet på sigt at tilvejebringe et nyt sæt redskaber til lokalt at vurdere 1) om man reelt lever op til biblioteksloven og 2) til på landsplan at sikre høj kvalitet i biblioteksservicen for borgerne uanset bopælskommune. De ny måle- og sigtepunkter skal supplere og kvalificere de nuværende statistikopgørelser for bibliotekernes virksomhed. Målet er således ikke udvikling af minimumstandarder men en kvalitetsforbedring og præcisering I opgørelsen af bibliotekernes virksomhed, varetaget på baggrund af Lov om Biblioteker, der fungerer som en rammelov og relevante bekendtgørelser. Udvalget nedsættes af DB s Forretningsudvalg og afholder sit første snarest muligt. Det består af 6 personer, herunder mindst en repræsentant for direktøren i Biblioteksstyrelsen og en for rektor ved Danmarks Biblioteksskole. De 4 øvrige personer skal udpeges fra DB s Gruppe B, reflekterende forskellige bibliotekstyper og størrelser. Formand: Lone Knakkergaard. Sekretariatsfunktionen varetages af DB s sekretariat. Udvalget skal inden aflevere midtvejsrapport til Forretningsudvalget, og skal inden den 1. marts 2005 levere udkast til anbefalinger. 17

18 Udvalget består af 4 medlemmer af DB s gruppe B og af repræsentanter fra henholdsvis Biblioteksstyrelsen og Biblioteksskolen. DB s Gruppe-B Lone Knakkergaard (fmd), områdeleder ved Statsbiblioteket og DBs 2.næstformand Andrew Cranfield, bibliotekschef Slagelse Centralbibliotek, nu udviklingschef Blindebiblioteket Else Goul, vicestadsbibliotekar Vejle Bibliotek Anette Aalund, bibliotekschef Allerød Bibliotekerne Repræsentant for Biblioteksstyrelsen Brit Borum Madsen, bibliotekskonsulent Repræsentant for Danmarks Biblioteksskole Niels Ole Pors, lektor DBs sekretariat Hellen Niegaard (sekretær), chefkonsulent 18

19 Bilag 2 Målepunkter forslag til fokus/indikatorer Uddybning af Midtvejsrapportens punkt 2. Det er vigtigt at understrege, at udvalget ser en Balanced Scorecard-model som en ramme, der er meget fleksibel i forhold til det enkelte biblioteks ønsker og behov. Målepunkter og indikatorer skal naturligvis kun benyttes i den udstrækning, det giver mening i forhold til målsætning, værdier og politik i øvrigt. Det er ligeledes vigtigt at understrege, at de målepunkter, der angives som eksempler alle har karakteristika, at de er mere detaljerede end de sammenligninger, det er muligt at foretage på baggrund af Biblioteksstatistikkens tal. Det skal endelig også understreges, at de eksemplificerede målepunkter netop er eksempler. Et udviklet Balanced Scorecard system vil naturligvis inkorporere målepunkter og indikatorer, der er gennemtestede og afprøvede i mange sammenhænge. Den økonomiske dimension i Balanced Scorecard-modellen er helt fundamental og den indeholder oplysninger om, hvilke ressourcer biblioteket har, men også oplysninger om, hvilke ressourcer biblioteket er i stand til at tiltrække. Økonomien er ligeledes interessant i forhold til processer og serviceydelser. Vigtige målepunkter kunne eksempelvis være budgettets fordeling på løn, materialer og andre udgifter så som husleje, kompetenceudvikling, It drift og lignende. Man kan få oplysninger om budgettets fordeling på forskellige materialetyper. Det vil også være af interesse at måle et biblioteks evne til at skaffe ressourcer gennem projekttilskud, EU tilskud, indtægtsdækket virksomhed og tilsvarende. Endelig kan der arbejdes med indikatorer, der vedrører omkostninger per produceret enhed såsom åbningstimer, udlån, vejledning og tilsvarende. Serviceydelser og processer er naturligvis et meget centralt område. Serviceydelser refererer til de ydelser, der stilles til rådighed og processer refererer til en hastighed og den måde, ydelserne stilles til rådighed på. Vigtige målepunkter er udnyttelsen af både fysiske og virtuelle samlinger og andre typer af faciliteter som læsepladser, Internetadgang, arrangementer og lignende. Processer kan referere til for eksempel hastigheder i forbindelse med interurbant lån og til den hastighed med hvilken materialer anskaffes og stilles til rådighed. Indikatorer og målepunkter kunne være cirkulationstal fordelt på delsamlinger. Det kan være oplysninger om antal PC'er og trådløse forbindelser pr. indbygger samt antal licenser. Andre interessante målepunkter er forholdet mellem indlån fra andre biblioteker og anskaffelser igen fordelt på emner og genrer. Også arrangementer og undervisningsaktiviteter for borgere og andre grupper er vigtige målepunkter i denne sammenhæng. Innovation og kompetence er et måleområde, der i stor udstrækning er rettet mod det forandringsberedskab et bibliotek har gennem personalets dygtighed og kvalifikationer. Målepunkterne kan deles op i flere dele. På det individuelle niveau kan det undersøges, hvor store ressourcer der anvendes til at ajourføre og videreudvikle personalets kompetence gennem uddannelse, sidemandsoplæring og andre videndelingsaktiviteter. Indikatorer kan være omfanget af uddannelse per ansat eller andel af personale, der har indgået i uddannelsesaktiviteter indenfor det sidste år. På det organisatoriske niveau kan der måles på antallet af projekter og lignende, der er foretaget i samarbejde med aktører udenfor bibliote- 19

20 ket. Deltagelse i fælles netbiblioteksprojekter vil naturligt komme ind her. Det kan også være af betydning at se på personaleomsætning. Brugerne er naturligvis centrale. Brugerundersøgelser der giver oplysninger om tilfredshed generelt og i forhold til afgrænsede serviceydelser er nødvendige, men der bør også måles på ikke brugerne. Således er differentierede mål for markedsandele væsentlige. Sådanne mål bør tage hensyn til segmenter af befolkningen. Bibliotekets evne til at involvere brugere og andre interessenter i bibliotekets virksomhed er ligeledes et vigtigt mål. Der er givet eksempler på målepunkter og mulige indikatorer. Hvis en Balanced Scorecard-model skal fungere fornuftigt er det vigtigt at der indenfor hvert enkelt område er et begrænset antal målepunkter og indikatorer, der opleves som relevante for langt de fleste folkebiblioteker. Der skal næppe være mere en 6 8 målepunkter indenfor hvert af områderne. Eksempler på eventuel detaljering i. Økonomi Beløb pr indbygger Sammensætning af økonomi: fordeling på hovedkonti: løn, husleje, materialetyper/inkl. licenser, kompetenceudvikling, arrangementer, IT kommunalt tilskud ift. kulturbudgettet samlet indtægter fordelt på gebyrer, projekttilskud, statstilskud, salg af ydelser, EU-tilskud, Åbningstimer pr indbygger/ansat (med og uden vejledning) Afstand til biblioteket/biblioteksservice ii. Serviceydelser og processer Tilgængelighed: ILL ift. udlån Reserveringer ift. udlån Antal af rekreative siddepladser (det 3. sted)? Antal af læsepladser ift. indbyggere/besøgende Antal af PC-arbejdspladser ift. indbyggere/besøgende Antal af plugg-in service ift. indbyggere/besøgende Trådløs service Vejledning ref. spørgsmål Special service div. info-points Deltagelse i netbiblioteker/bidrag af vagttimer ift. personale Brugerundervisning detaljeres Materialesamlinger (?) Licenser Fysisk tilgængelighed Arrangementer (lavet af biblioteket selv fordelt på vo/bø inkl. udstillinger) 20

21 iii. Innovation og kompetence Projektdeltagelse andel af personale der deltager Eksterne samarbejdsrelationer: andre biblioteker andre kommunale institutioner Uddannelse/personale enhed Andel af personale, der har deltaget i uddannelse det sidste år Effekten (af udd?) Personaleomsætning pr år? Services til særlige målgrupper (markedsandel?) Selvbetjening iv. Brugere og andre interessenter Servicedeklaration Markedsandele fordelt på typer og alder Brugerdialog og brugerinvolvering Brugerundersøgelser Adfærd ift. selvbetjening i det fysiske rum og på nettet 21

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014

Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser. Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Folkebibliotekerne organisering og udviklingstendenser Introduktion til nyansatte i folkebiblioteksektoren/vest 25. februar 2014 Fredericia Bibliotek - et mellemstort provinsbibliotek Dagsorden O Lovgrundlag

Læs mere

Effektiviseringsstrategi

Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Effektiviseringsstrategi 2017-20 Maj 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance, præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategi. Fælles - ved

Læs mere

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi

Danmarks Biblioteksforening. UDKAST Strategi Danmarks Biblioteksforening UDKAST Strategi 2011-2015 København, 18. maj 2009 Strategi for Danmarks Biblioteksforening 2011 Danmarks Biblioteksforening har udarbejdet første udkast til strategi gældende

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005

Kvalitetssikring af folkeskolen. Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Kvalitetssikring af folkeskolen Børne- og kulturchefforeningen 23. September 2005 Hvis jeg var BKC ville jeg: Sikre mig at alle kommunens skoler lever op til centrale og kommunale mål Sikre at forvaltningens

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi

Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi Allerød Kommune Allerød Kommunes Effektiviseringsstrategi 2017-20 April 2016 1 Indledning Med afsæt i Allerød Kommunes vision Fælles udvikling i Balance præsenteres hermed kommunens effektiviseringsstrategien.

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012

Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 Nyt blik på bibliotekets rum WORKSHOP 31. 10.2012 1 Aktuelle udfordringer for bibliotekerne set fra Michel SteenHansen, Danmarks Biblioteksforening www.db.dk 2 Er biblioteket Bogens hellige hal? 3 Er biblioteket

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene

Indhold. 1. Formål med aftalen. 2. Politiske visioner, mål og krav. 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen. 5. Opfølgning på målene Aftale mellem Byrådet og Randers Bibliotek 2008 Indhold 1. Formål med aftalen 2. Politiske visioner, mål og krav 3. Randers Bibliotek Hvem er vi? 4. Målene i aftalen 5. Opfølgning på målene 6. Økonomi

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets

Læs mere

2 Danmarks Biblioteksforening

2 Danmarks Biblioteksforening 2 Danmarks Biblioteksforening VIRKSOMHEDSPLAN INDHOLD 4 VISION MISSION VÆRDIER 5 ARBEJDSGANGE 6 INDSATSOMRÅDER 2015 UDVALGSARBEJDSOMRÅDER LÆRING DIGITALISERING BIBLIOTEKSRUMMET 7 HANDLEPLANER 8 ÅRETS GANG

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning.

Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Høringsparter 26. marts 2007 J. nr. 406-1 jth Høring om Biblioteksstyrelsens oplæg til reform af folkebibliotekernes overbygning. Statens kontrakt med centralbibliotekskommunerne udløber med udgangen af

Læs mere

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019

Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed 2016-2019 Rammeaftalen mellem Kulturstyrelsen på den ene side og Roskilde Kommune på den anden side fastlægger mål for Roskilde Biblioteks centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion

Den Kommunale Kvalitetsmodel. En introduktion Den Kommunale Kvalitetsmodel En introduktion Indhold Forord 2 Introduktion til Den Kommunale Kvalitetsmodel 3 Kort om baggrunden for Den Kommunale Kvalitetsmodel 4 Modellens opbygning 5 Modellens kvalitetsbegreb

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Solrød Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kvalitetsrapport 2010 Kvalitetsrapport 2010 Forskningsnettet 2011 Af Lene Rybner, Gitte Kudsk, Ole Frendved Hansen Kvalitetsrapport 2010 Indledning... 5 Kvalitetsstyring i Forskningsnettet... 6 Overordnet

Læs mere

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2

1. Godkendelse af referat og dagsorden Dagsordenens oprindelige punkt 3 rykkes op som nyt punkt 2 DB s Digitaliseringsudvalg Mandag den 6. december 2010 kl. 10.30 12.30 Hovedbiblioteket, Århus, Møllegade 1, 8000 Århus C lokale B på 2. sal Mødet startede ca. en time senere end planlagt pga. forsinket

Læs mere

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune

Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune Delpolitik om Lønpolitik i Gentofte Kommune 1. Indledning Lønpolitikken er den overordnede beskrivelse af, hvordan vi ønsker at bruge løn i samspil med de øvrige personalepolitiske værktøjer til at indfri

Læs mere

Politik for Borgerservice og Biblioteker

Politik for Borgerservice og Biblioteker Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Kultur og Borgerservice Dato 6. februar 2015 Biblioteker 2015-2018 Fællesskab for alle er overskriften for den nye politik. Borgerservice og Biblioteker

Læs mere

Ressourceregnskab. Et initiativ i forlængelse af styringsanalyse

Ressourceregnskab. Et initiativ i forlængelse af styringsanalyse Ressourceregnskab Et initiativ i forlængelse af styringsanalyse Formål At styrke informationsgrundlaget for styring af uddannelsernes kvalitet både centralt og decentralt sikre øget åbenhed og gennemsigtighed

Læs mere

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016

Borgerdialog og MED-møde. Budgetproces 2016 Borgerdialog og MED-møde Budgetproces 2016 Frederikssund Kommune Budget 2016 Frederikssund Kommune skal til enhver tid drives så effektivt som muligt til glæde for alle borgere og virksomheder. Den aktuelle

Læs mere

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016:

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2016 har KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden udvalgt følgende særlige tema, som skal behandles i 2016: K O M M I S S O R I U M F O R U D A R B E J D E L S E A F M Å L S Æ T N I N G E R F O R D E T T V Æ R G Å E N D E S P E C I A L I S E R E D E S O C I A L O M R Å D E I H O V E D S T A D S R E G I O N E

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapporten 2013 1. Grundlag Kulturstyrelsen, Biblioteker har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale med centralbibliotekskommunerne for perioden 2010-2013.

Læs mere

Vejledning til formidling af ledelsesinformation

Vejledning til formidling af ledelsesinformation Vejledning til formidling af ledelsesinformation Formidlingen betyder meget for at opnå en god og hensigtsmæssig anvendelse af ledelsesinformation. Derfor anbefales det, at formidlingen tilrettelægges

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Brøndby Kommune Lovgrundlag Alle kommuner og regioner skal efter ligestillingslovens 5a indberette ligestillingsredegørelse i ulige år. Der skal derfor indberettes ligestillingsredegørelser i 2015. Ligestillingsredegørelserne

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Politiet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse i ulige år.

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400

December 2013. Notat til Statsrevisorerne om orientering om nye internationale principper for offentlig revision ISSAI 100, 200, 300 og 400 Statsrevisorerne 2013 Nr. 10 Rigsrevisionens faktuelle notat om orientering om nye internationale principper for offentlig revision - ISSA 200, 300 og 400 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om orientering

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet.

Bibliotekets årsregnskab indsendes til Kulturstyrelsen efter revision og godkendelse i kommunen og med en kopi af revisionsprotokollatet. Vejledning til årsregnskab og resultatrapport 2014 1. Grundlag Kulturstyrelsen har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed med seks centralbibliotekskommuner

Læs mere

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne

Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne Projektbeskrivelse: Styringsmodeller i kommunerne 1. Baggrund for det fælleskommunale kvalitetsprojekt Det fælleskommunale kvalitetsprojekt sigter først og fremmest mod at give borgerne en bedre service.

Læs mere

Nye organisations og institutionsmodeller

Nye organisations og institutionsmodeller Nye organisations og institutionsmodeller Temamøde Biblioteksledermødet d. 10. november 2011 Præsentation 1993 2005 områdeleder på Statsbiblioteket 2005 bibliotekschef i Vejle Forskelle/ligheder i udviklingen

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03

RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 RIGSREVISIONEN København, den 5. maj 2003 RN B105/03 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om Undervisningsministeriets økonomiske og faglige styring på erhvervsskoleområdet (beretning

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Folkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder

Folkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder Folkeoplysning i forandring Vejen Idrætscenter 24/05/2016 Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET En organisation mange virkeligheder BAGGRUND FOR RAPPORTEN Vifo s formål: Skabe overblik over og

Læs mere

Mål- og resultatplan

Mål- og resultatplan Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning

Læs mere

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag

Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag Pressemeddelelse, 23. april 2017 Ny undersøgelse: Det digitale bibliotek er blevet en del af danskernes hverdag offentliggør i morgen en ny undersøgelse af danskernes digitale biblioteksbrug. Den viser,

Læs mere

Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis

Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Projektbeskrivelse: Undersøgelse af vurdering af uddannelsesparathed: Forståelser og praksis Baggrund: Begrundelse og relevans Ungepakke 2 og den tilhørende lovgivning på vejledningsområdet blev vedtaget

Læs mere

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne

Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne Punkt 8. Godkendelse af kommissorium for Samarbejde mellem folkebibliotekerne og Pædagogisk Læringscenter på skolerne 2015-058535 Skoleforvaltningen og Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Styringsdokument for Statens Administration 2014

Styringsdokument for Statens Administration 2014 Styringsdokument for Statens Administration 2014 Statens Administrations strategiske målbillede Statens Administrations mission og vision Statens Administration arbejder inden for Finansministeriets mission

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aarhus Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Beretning 2009 Kulturelt Regnskab for biblioteks- og kulturområdet udgjorde områdets beretning til og med 2008. Fra 2009 sættes der mere fokus på dokumentation

Læs mere

Vejledning til centralbibliotekernes årsregnskab og resultatrapport 2015

Vejledning til centralbibliotekernes årsregnskab og resultatrapport 2015 Vejledning til centralbibliotekernes årsregnskab og resultatrapport 2015 1. Grundlag Slots- og Kulturstyrelsen har med hjemmel i bibliotekslovens 11 indgået en rammeaftale for centralbiblioteksvirksomhed

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskabsmøde

Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskabsmøde Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskabsmøde 13.11.2015 Indkaldelse og dagsorden TID: Fredag den 27. november 2015, kl. 11-15. MØDESTED: DBC, Tempovej 7-11, 2750 Ballerup. DBC byder velkommen DBC

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold

Læs mere

Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskabsmøde

Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskabsmøde Danmarks Biblioteksforenings Repræsentantskabsmøde 13.11.2015 REFERAT Deltagere se afbudslisten. TID: Fredag den 27. november 2015, kl. 11-15. MØDESTED: DBC, Tempovej 7-11, 2750 Ballerup. DBC byder velkommen

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Om Videncenter for velfærdsledelse

Om Videncenter for velfærdsledelse 23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem

Læs mere

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011.

Indstilling. Strategisk ramme for det specialpædagogiske område. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. 27. april 2011. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten 27. april 2011 Aarhus Kommune Børn og Unge 1. Resume Efterspørgslen på specialpædagogiske indsatser i dag-, fritids- og skoletilbud har været stigende over

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE

SUNDHEDSAFTALE Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne

Læs mere

Styrelsen for IT og Læring

Styrelsen for IT og Læring Styrelsen for IT og Læring Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Projektbeskrivelse Borgermillionen

Projektbeskrivelse Borgermillionen Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB

Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB Danskernes Digitale Bibliotek, midler til fremme af DDB Vejledning, august 2013 Indledning Denne vejledning gælder for Danskernes Digitale Biblioteks (DDB) midler til fremme af DDB. Vejledningen offentliggøres

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Den Kommunale Kvalitetsmodel Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Den Kommunale Kvalitetsmodel Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene

Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene Bilag 8.7.2010 Styringsredskaber for Dagtilbud til børn til understøttelse af kvalitetsudviklingen i dagtilbuddene 1. Indledning Dagtilbuddene på 0 til 5 års området har gennem de senere år oplevet et

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Kvalitet på arbejdspladsen

Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Kvalitet på arbejdspladsen Indhold Hvad er kvalitet? At bygge fundamentet en spændende proces Slut med snakken i krogene Kvalitet tager tid men hvilken tid? Gryden skal holdes

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger

Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. Styringsudfordringer og -anbefalinger Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt Styringsudfordringer og -anbefalinger Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kommuneforlaget

Læs mere

Formål med Sund By Netværket

Formål med Sund By Netværket Formål med Sund By Netværket Sund By Netværket er et netværk for kommuner og regioner som politisk har besluttet at indgå i et forpligtende samarbejde for at styrke og udvikle det lokale sundhedsfremmende

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

Danmarks Medie og Journalisthøjskole

Danmarks Medie og Journalisthøjskole Danmarks Medie og Journalisthøjskole Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Best practise på 4 kontinenter. Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004

Best practise på 4 kontinenter. Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004 Best practise på 4 kontinenter Folkebibliotekernes rolle og muligheder i multikulturelle samfund Kolding, 4. februar 2004 Præsentation Jens Ingemann Larsen, Stadsbibliotekar i Herning siden 1996 Medlem

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere