Der var ca. 50 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark.

Transkript

1 Hastighedsopgradering gennem Ringsted Referat af borgermøde den 9. oktober 2013, Ringsted Indledning Der var ca. 50 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark. Selve mødet varede fra kl til ca Før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for deltagerne at tale med repræsentanter fra Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets og til at se, hvordan Banedanmarks dynamiske kort kan bruges til at finde oplysninger om bl.a. støj, visuelle forhold og natur. Der var stor interesse for denne mulighed. Første del af mødet var oplæg fra områdechef Martin Munk Hansen og projektdirektør Jan Schneider-Tilli med gennemgang af projektet. Efter pausen var der debat i ca. en time og 15 minutter. Mødeleder var Sofie Ottesen fra Rambøll. Martin Munk Hansen sluttede af og opfordrede deltagerne til at henvende sig til Banedanmark med uddybende høringssvar til projektet. Han fortalte, at spørgsmålene fra borgermødet indgår som høringssvar, men han opfordrede mødedeltagere til også at sende høringssvar efterfølgende til Banedanmark, hvis der er meget detaljerede forslag, faktuelle oplysninger eller andre spørgsmål til projektet. Høringssvar kan afgives på mail, telefon eller i brev inden 6. november. Martin Munk Hansen opfordrede til brug af det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside, hvor projektet kan ses i detaljer. Detaljer om projektet kan desuden læses i Miljøredegørelse høringsudgave Hastighedsopgradering gennem Ringsted og i fagnotater på hjemmesiden: Den videre proces for projektet er 1. oktober 6. november 2013: Offentlig høringsperiode Ultimo 2013: Endelig miljøredegørelse Primo 2014: Forslag til tillæg til anlægslov og politisk beslutning : Detailprojektering : Udførelse og anlægsarbejde Referat af debatten Nedenfor er spørgsmål, kommentarer og svar fra debatten refereret. Rækkefølgen er redigeret, således at de enkelte spørgsmål, kommentarer og svar er rubriceret i forhold til nogle overordnede temaer. Mens anlægget bygges Stien langs Ringsted Å

2 Niels Toftegaard (der er lærer og borger i Ringsted), anførte, at når stien ved Ringsted Å i perioder vil være lukket på grund af anlægsarbejder på broen over Ringsted Å, vil der være et problem med børnenes skolevej. Niels Toftegaard mener ikke, at perrontunnelen ved Ringsted Station vil kunne anvendes som skolevej i stedet for Korsevænget, der er meget lidt trafikeret og nu benyttes som cykelvej af de store elever. Han fremførte, at børnene i anlægsperioden skal benytte Vestervej, som er en af de tungest trafikerede veje i Ringsted, idet bl.a. store lastbiler til og fra motorvejen kører ad Vestervej.Niels Toftegaard fremførte sin bekymring over den skitserede skolevej og fremsætter sit eget forslag til en dobbeltrettet cykelsti ved Dagmarskolens fodboldbaner. Cykelstien ville skulle køre rundt om Dagmarskolen, parallelt med jernbanen og op til perronen. Niels Toftegaard og Thomas Albøg Olsen (fra Ringsted Syd) anførte desuden, at der er trapper til og fra perrontunnellen, og at vejen også derfor er uegnet som skolecykelvej, især når der er spidsbelastning en halv time hver morgen. Det vil bl.a. give konflikter, når små og store børn skal op og ned ad trappen. Thomas Albøg Olsen fortalte, at der sidste år blev bygget en overbygningsskole i Ringsted Syd til elever fra 8. klasse. De små elever fra Ringsted Syd er desuden flyttet til Dagmarskolen. Stien langs åen benyttes i høj grad som sikker skolevej af de børn, der kommer fra Ringsted Syd til bl.a. Dagmarskolen. Alternativet for børnene sydfra er, at de skal ud på Næstvedvej, som ifølge Thomas Albøg Olsen er en af de hårdest belastede veje i Ringsted indre by. Niels Toftegaard foreslog, at noget af anlægsarbejdet med at lukke stien langs åen bliver lagt i sommerferien, og Thomas Albøg Olsen foreslog, at der i sommerferien laves en midlertidig gangtunnel, der kan benyttes under anlægsarbejdet. Jan Schneider-Tilli (Banedanmark) fortalte, at forskellige løsninger har været diskuteret bl.a. en midlertidig lysregulering på Syrenvej. Desuden beskrev Jan Schneider-Tilli muligheden for at lægge nogle forudsætninger ind i anlægsarbejdet, så der ikke bliver kørt så meget jord mellem 7.30 og Samtidig åbnede Jan Schneider-Tilli op forat man kan lave en midlertidig cykelvej langs fodboldbanen. I så stort et projekt bør det ikke være et problem at lave en midlertidig sti, hvis dette viser sig som den bedste løsning. Sagde Jan Schneider-Tilli. Jan Schneider-Tilli lovede at tage forslaget med hjem og kigge på det, men opfordrede samtidig til at Niels Toftegaard og andre kommer med nogle bidrag i form af høringssvar, så Banedanmark kan kortlægge hvilke trafikstrømme beboerne mener er de vigtigste i forhold til f.eks. skoletrafikken. Jordkørsel Niels Toftegaard spurgte, hvor meget kørsel med lastvogne, der bliver under anlægsarbejdet. Niels Toftegaard nævnte f.eks. de store mængder jord og kunne godt tænke sig at vide hvor mange vogntog det er og om de skal køre af Vestervej. Han foreslog i stedet, at der køres materialer via et græsareal mellem Sorøvej og Korsevænget, fordi man derved kan undgå noget af kørslen ved skolen. Carsten Andersen spurgte, om man kan bruge jernbanen til at køre jord på. Jan Schneider-Tilli (Banedanmark) sagde, at der vil være betydelig kørsel med lastvogne til og fra byggepladser i området og anslog, at det vil dreje sig om størrelsesordenen lastvognskørsler pr. arbejdsdag i ca. 180 dage. Nogle af lastvognene vil køre via Vestervej,

3 men også andre veje vil blive benyttet f.eks. Hybenvej Jan Schneider-Tilli tilføjede, at der desuden skal køres konstruktionsmaterialer til brobyggeri, men at antallet af disse kørsler ikke vil være så stort som jordkørslerne. Jan Schneider-Tilli kaldte forslaget om at bruge et græsareal til jordkørsel en fremragende idé og sagde, at Banedanmark vil tage det med hjem og kigge på det. Han forklarede, at transport af jord til banearbejdet syd for banen ikke kan foregå via jernbanen, bl.a. fordi togene med jord vil blokere for tog gennem Ringsted Station, mens man læsser jord af. Jan Schneider-Tilli slår dog fast at man måske kan køre noget af jorden på den anden side af banen med tog, da der er nogle vigespor her. Skærver og skinner kører man til gengæld ofte på jernbanevogne. Omkørsel og kompensation under anlægsarbejdet Palle Nielsen(bor nær den sydlige bro på Skellerødvej), ville vide, om beboerne i hans område kan komme ud fra Skellerødvej, og om der vil være kompensation for omvejskørsel. Jan Schneider-Tilli (Banedanmark) fortalte, at vejen under den sydlige bro ved Næstvedsporene vil blive opretholdt i hele anlægsperioden. Der vil dog blive en smallere kørebane og en midlertidig lysregulering. Broen, hvor banen mod Odense krydser Skellerødvej bliver lukket mens der bygges en ny bro, men vil dog være åben for cykeltrafik og for gående - på nær et meget kort tidsrum. Han tilføjede, at dette for nogle bilister vil resultere i en stor omvej, hvis de skal ind til byen. Martin Munk Hansen (Banedanmark) sagde, at hvis man på nogen måde skal have eksproprieret noget af ens matrikel, kan man tage det op med Ekspropriationskommissionen. Men hvis man ikke skal det, er der ingen kompensation for omvejskørsel. Som almindelig privatperson er der ikke hjemmel til at få erstatning, men landmænd der får skåret deres marker over kan tilkendes en erstatning. Tidspunkter for anlægsarbejdet Carsten Andersen spurgte, om der både er anlægsarbejde i dag- og nattetimerne, og om der er nogen erstatning for de gener, der er ved anlægsarbejdet. Jan Schneider-Tilli (Banedanmark) svarede, at der vil være anlægsarbejde både dag og nat, men at størstedelen af projektet vil foregå i normal arbejdstid (mandag-fredag kl. 6-18) Jan Schneider-Tilli pointerer dog at når der arbejdes på selve baneterrænet, arbejdes der med en balance omkring, hvor meget det generer omgivelserne og trafikken. Nogle af arbejderne vil foregå om natten, fx når der flyttes spor og lægges sporskifter, hvilket godt kan støje. Banedanmark kender desværre først den endelige mængde natarbejdenår detailprojektet er lavet. Jan Schneider-Tilli oplyser atdet generelt er vanskelligt at få tilladelse til at arbejde om natten, fordi støjniveauet ikke må være så højt i nattetimerne og i weekenden. Banedanmark vil informere naboerne til banen inden støjende natarbejder, så naboerne kan være forberedt på det. Martin Munk Hansen (Banedanmark) fortalte, at Banedanmark inden anlægsarbejdet fotograferer bygninger tæt på banen, og at beboerne vil få erstatning, hvis der sker skade på bygninger. I særlige tilfælde kan beboere blive tilbudt ophold andetsteds, hvis generne fra byggeriet er specielt store.

4 Omlægning af ledninger Solveig Christiansen (Skellerødvej) spurgte, hvordan de nye fibernet på Skellerødvej og elledninger i vejen bliver lagt om, og om kommunen er taget med på råd. Jan Schneider-Tilli (Banedanmark) svarede, at Banedanmark inden borgermødet har holdt møder med kommunen og bl.a. indledt en dialog om, hvad Banedanmark skal være opmærksom på omkring fx kloakledninger og andre ledninger, og om hvilke projekter der er på vej. Ledningerne der er i jorden eller ført gennem broerne vil blive omlagt - enten når entreprenøren skal udføre anlægsarbejdet eller som et forberedende arbejde, hvor ledningerne bliver flyttet inden anlægsarbejdet. Hvad det skal ske på Skellerødvej, ved Banedanmark først, når der er projekteret færdigt. Jan Schneider-Tilli understregede, at der ikke vil være lange perioder, hvor beboerne må undvære el, naturgas mv. Når anlægget er bygget Visuelt udtryk Peder Olesen (Korsevænget 48) anførte, at de planlagte støjskærme ikke er pæne at se på. Han spurgte, hvorfor man inden for så dyrt et anlægsarbejde ikke kan bygge nogle pæne støjskærme fx ligesom de støjskærme, der står langs de tyske motorveje. Disse støjskærmen er efter Peder Olesens mening meget pænere end Banedanmarks skærme af stål, og desuden kan der beplantes op ad de tyske skærme. Peder Olesen og Carsten Andersen ville vide, om der kommer en bevoksning på de nederste skærme igen. Niels Toftegaard spurgte, om det er muligt at få lavet et før-og-efter billede af, hvordan anlægget ser ud for hver enkelt husstand. Pernille Nielsen spurgte, om der kan laves en 3D model, som kan lægges på hjemmesiden. Martin Munk Hansen (Banedanmark) svarede, at Banedanmark har valgt støjskærme ud fra forskellige kriterier, bl.a. at skærmene skal kunne vedligeholdes, er holdbare, ikke vælter osv. Derudover bruger hele projektet Ny bane København-Ringsted samme skærmtype, og det vil ikke være praktisk at skifte skærmtype fra sted til sted. Jan Schneider-Tilli (Banedanmark) oplyste, at den øverste skærm, der vil kunne ses mest, vil være svær at beplante, fordi det er svært at vedligeholde beplantningen - og dette er nødvendigt bl.a. på grund af køreledningsanlægget. Langs de nederste spor, tæt på ejendommene, er der i dag beplantning foran støjskærmene. Hvis beplantningen ikke sidder fast på støjskærmen, kan skærmen nemmere vedligeholdes. Jan Schneider-Tilli tilføjede, at der også skal tages hensyn til skelretten, når beplantning overvejes: Hvis der skal eksproprieres ekstra for at beplante, vil man vægre sig mod at beplante. Men hvis det kan laves som en naturlig del af anlægget, fx på et baneareal, er det mere gennemførbart. Jan Schneider-Tilli oplyste, at det er muligt at lave flere visualiseringer, men understregede, at der ikke laves visualiseringer af alle husstande, da der skal være rimelighed i

5 dokumentationsmængden. Hvis en konkret borger tager kontakt til projektet og ønsker at få et billede, vil Banedanmarks teknikere forsøge at forklare, hvordan det vil tage sig ud.. Lars Deigaard (Banedanmark) oplyste, at der i baggrundsnotatet omkring landskab er visuelle forhold behandlet, bl.a. også hvordan det ser ud mod Skellerødvej og Mosevænget. Støj og støjisolering Carsten Andersen spurgte, om beboerne bliver kontaktet enkeltvis angående støjisolering. Thomas Albøg Olsen fortalte, at selvom han bor 4 km fra stationen, er der meget støj ved hans bolig syd for Ringsted, og han spurgte, om man kan lave nogle målinger af det eksisterende støjniveau, når der kører godstog, bl.a. hvor han selv bor. Thomas Albøg Olsen præciserede, at han ønsker et støjkort, der viser, hvordan støjen er i dag, og hvordan den bliver fremover. Palle Nielsen spurgte om der kommer støjskærm ud mod Korsevænget. Doris Jensen spurgte til støjen i havekolonien Virkelyst. Martin Munk Hansen (Banedanmark) svarede, at der vil komme et projekt for støjisolering, hvor en støjkonsulent vil gennemgå alle støjramte ejendomme og vurdere, hvad der skal laves. Det er ikke besluttet endnu, hvordan støjbeskyttelsen skal foregå. En model kan være, at Banedanmark står for det hele og hyrer en entreprenør, der laver støjbeskyttelsen i alle ejendomme. En anden model, der har været brugt, er, at beboerne selv har indhentet tilbud inden for nogle økonomiske rammer. Men uanset, hvordan det kommer til at foregå, vil de berørte beboere blive kontaktet individuelt, sagde Martin Munk Hansen. Han oplyste, at Banedanmarks støjberegninger er baseret på målinger. Støjen er målt på bl.a. forskellige togtyper og skinnekvaliteter, og der er taget højde for, hvordan støjen udbreder sig under forskellige klimatiske omstændigheder, i forskellige vindretninger osv. Banedanmark kommer ikke ud og måler på den konkrete lokalitet, da der ikke kan måles på, hvad støjen vil blive i fremtiden. Til gengæld er alle støjberegninger baseret på målinger af kildestyrken(tog). Martin Munk Hansen forklarede desuden, at støjskærme er meget dyr løsning, og at forskellige kriterier skal være opfyldt, før der opsættes støjskærme. Bl.a. støjniveau og et tilstrækkeligt antal boliger til, at det giver mening at sætte en støjskærm op. Et såkaldt støjbelastningstal skal være overskredet. Han opfordrede mødedeltagerne til at bruge det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside. Her er der bl.a. oplysninger om støjforhold ved de enkelte veje og boliger. Lars Deigaard (Banedanmark) oplyste, at der i baggrundsnotatet Støj og vibrationer på Banedanmarks hjemmeside er støjkort, der viser, hvilket støjniveau der er i Jan Schneider-Tilli understregede, at det ikke er Banedanmark, der bestemmer reglerne for, hvornår der skal sættes støjskærme op. Miljøstyrelsen fastlægger nogle retningslinier, som Banedanmark følger. Værdiforringelse

6 Niels Toftegaard mente, at han vil blive insolvent i sit hus, når det nye anlæg bygges. Han har lagt meget arbejde i huset, men er overbevist om, at han ikke kan sælge det. Han ønsker derfor at vide hvilket kompensation der bliver givet for nedsættelse af boligværdien. Martin Munk Hansen (Banedanmark) forklarede at hvis der ikke bliver taget noget fra ens bolig, er der ifølge lovgivningen ingen kompensation at få. Banedanmark afhjælper generne, så godt som muligt, men der er ingen hjemmel til at give kompensation. Hvis borgeren får taget noget fra sin ejendom, fx noget af haven, kan man forhandle med Ekspropriationskommissionen om kompensationens størrelse. Jan Schneider-Tilli (Banedanmark) sagde, at det er et stort puslespil at fastsætte boligværdien. Han medgav, at på Korsevænget, hvor Niels Toftegaard bor, er man påvirket af projektet. Jan Schneider-Tilli understreger at støjforholdene ikke bliver meget værre end i dag, men der bliver mere skygge, og det bliver visuelt anderledes end i dag. På plussiden bliver det 5-10 minutter hurtigere at komme ind til København, når den nye bane bliver tilsluttet i Ringsted. Ekspropriation Thomas Albøg Olsen anførte, at man bør tvangsekspropriere ejendommene i Korsevænget pga. alle de gener og værdiforringelser, der opstår, og han sagde, at Ringsted Kommune i sit høringssvar også har foreslået det, men at Banedanmark ikke har taget stilling til eller kommenteret dette i høringsnotatet. Martin Munk Hansen (Banedanmark) svarede, at der ikke er lovhjemmel til tvangsekspropriation. Anlæg øst for Ringsted Thomas Albøg Olsen undrede sig over, at man for at opnå ét minuts kortere køretid mellem København og Odense vil give mere end 340 mio. kr. med støjgener i den vestlige del af Ringsted til følge. Thomas Albøg Olsen mente ikke at timedrift mellem storbyerne gav mening i et land som Danmark. I stedet argumenterede han for en driftsform, man har i Holland, med hurtige, elektriske tog, der accelererer og bremser hurtigt og standser ved alle stationer. Thomas Albøg Olsen efterlyste at få mere at vide om forandringens nødvendighed, inden projektet går i gang. Thomas Albøg Olsen argumenterede for, at der i stedet for jernbanebroen ved Korsevænget laves et projekt ved Adamshøj, øst for Ringsted Station, hvor der er landbrugsarealer. Han foreslog en kombineret sænkning og løftning af banen øst for Ringsted, og fremhævede, at jordtransport herved kan undgås, fordi afgravet jord kan bruges i de bakker, man skal lave. Thomas Albøg Olsen mener ikke, at cost-benefit analysen, der blev lavet i 2008 i forbindelse med anlægsloven for København-Ringsted banen kan bruges, fordi der dengang ikke var nogen timemodel. Martin Munk Hansen (Banedanmark) oplyste, at med hensyn til projektets nødvendighed, kan der henvises til Transportministeriets hjemmeside, hvor der er offentliggjort en rapport om timemodellen. Konklusionen er, at både forbindelse mellem mindre byer og hurtige forbindelser mellem større byer giver den største samfundsmæssige værdi.

7 Jan Schneider-Tilli (Banedanmark) tilføjede, at forskellen mellem Danmark og Holland er, at der i Holland bor tre gange så mange mennesker på et mindre areal, og at byernes indbyrdes afstand er mindre. Og han oplyste, at der er mange flere mennesker, der rejser mellem Odense og København end mellem Ringsted og København. Det er ikke et spørgsmål om enten eller, det er et spørgsmål om både og. Og det er de betragtninger, der ligger til grund for timemodellen, sagde Jan Schneider-Tilli. Han forklarede, at grunden, til at projektet med en udfletning mod øst ikke blev til noget i Den nye bane København-Ringsted, var, at omkostningerne til anlægget mod øst var for høje i forhold til den nytte, det kunne give. Desuden mangler der muligheden for at kunne køre 200 km/t gennem Ringsted Station, hvis anlægget bygges øst for Ringsted. Hvis anlægget bygges øst for Ringsted, ville det være nødvendigt at ombygge Ringsted Station radikalt, hvis de skal være muligt at køre 200 km/t igennem stationen. Godsekspedition Thomas Albøg Olsen fortalte, at han er sikkerhedschef i et firma, som bl.a. arbejder på at udbygge lokal, indenlands godstrafik i Danmark. Efter hans vurdering bliver det ikke muligt at køre lokal godtransport til Ringsted, når projektet bliver gennemført. Han forklarede, at tog fra Korsør, som skal til godsekspedition i Ringsted, skal køre helt ud til Autologik ved Ringvejen og bakke tilbage. Dette vil ifølge Thomas Albøg Olsen koste ekstra mandskab og fordyre godsekspeditionen i en sådan grad, at det bliver urentabelt at udføre godsekspedition i Ringsted. Thomas Albøg Olesen påpegede, at Schenker i sit høringssvar har skrevet, at virksomheden forventer samme betjeningsmuligheder for gods som i dag. Og det får de ikke ifølge Thomas Albøg Olsen. Han understregede, at han godt er klar over, at den internationale godstransport generelt forbedres, men hans indvendinger gælder lokal godstransport. Jan Schneider-Tilli (Banedanmark) svarede, at godstrafikken ikke bliver glemt, tværtimod. En stor del af det, man bygger ind i Femern projektet er en kæmpe forbedring for godstrafikken mellem Skandinavien og kontinentet. Jan Schneider-Tilli forklarede, at gods over korte afstande er svært at gøre rentabelt. Han anerkender, at der er nicher, hvor det ikke er så godt for den lokale godstransport, og at det i Ringsted bliver mere besværligt for godstransporten. Men han understregede, at det ikke bliver umuligt at ekspedere gods i Ringsted fremover. Natur Solveig Christensen spurgte, hvor der bliver plantet erstatningsskov. Martin Munk Hansen (Banedanmark) svarede, at det ikke er bestemt endnu. Fredsskovsloven siger, at hvis vi fælder en m 2 fredskov, skal vi lave to m 2 fredskov et andet sted, men loven siger ikke noget om, hvilket andet sted. Der bliver typisk oplagt nogle områder, fx på Sjælland, Jylland eller andre steder. Når man fælder fredskov, betaler man til en fælles pulje, der bruges til at tilplante et areal. Så man opretter skovareal, men ikke samme sted, som man har fjernet det. Overordnede forhold Proces

8 Thomas Albøg Olsen anførte, at svarene og debatten, der foregår på mødet, får det til at lyde, som om projektet er besluttet. Han ville gerne have svar på om det ikke først skulle besluttes i folketinget som et tillæg til anlægsloven. Martin Munk Hansen (Banedanmark) bekræftede, at projektet ikke er vedtaget, og at det skal besluttes i folketinget ved ændring af en lov som også oplyst i høringsudgaven af miljøredegørelsen og i fremlæggelse af projektet på borgermødet. Jan Schneider-Tilli og Martin Munk Hansen (Banedanmark) opfordrede mødedeltagerne til at lave skriftlige høringssvar og sende til Banedanmark, hvis de har meget specifikke forslag. Selvom mødedeltagernes spørgsmål og forslag også indgår som høringssvar, er det en god idé at lave opfølgende høringssvar, så man sikrer, at alle detaljer kommer med, og Banedanmark får et bedre grundlag for at arbejde videre med forslagene.