LUP. Lokal undervisningsplan. Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Februar 2016

Transkript

1 Februar 2016 LUP Lokal undervisningsplan Trin 1 Social- og sundhedshjælperuddannelsen S o c i a l - o g S u n d h e d s s k o l e n i S i l k e b o r g

2 Lokal Undervisningsplan for social- og sundhedsuddannelsens trin 1 Del 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen Silkeborg... 2 Praktiske oplysninger... 3 Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag... 4 Den pædagogiske platform... 5 Fag og håndværk... 5 Motivation... 6 Ambition... 7 Didaktiske prioriteringer... 8 Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen... 8 Simulation og træning... 9 Projektarbejde... 9 Æstetiske læreprocesser Medarbejderkompetencer Eleverne på skolen Generelle bestemmelser om kompetencevurdering og bedømmelse Klager Del 2. Generelt om social- og sundhedsuddannelserne Opbygning af uddannelsen Skoleuddannelsen Praktikuddannelsen Undervisningsform Afsluttende bedømmelse Del 3. Læringsaktiviteter Læringselementer i skoleperiode Læringselementer i skoleperiode Læringselementer i skoleperiode Side 1 af 30

3 Del 1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen Silkeborg Indledning Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik. Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag. Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf. erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og skolens undervisere og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i uddannelsesspørgsmål og at medvirke til udarbejdelsen af LUP. LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit: 1. Generel information om skolen 2. Generel information om uddannelserne 3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med henvisning til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger: - Uddannelsesordning for social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og trin 2: - Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr. 789 af 16/06/ Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr.1010 af 22/09/2014: Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om erhvervsuddannelser: - BEK nr af 15/12/2015 Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen - Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne, BEK nr af 22/09/ Side 2 af 30

4 - Bekendtgørelse om prøver og eksamen i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, BEK nr. 41 af 16/01/2014: - Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/ Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne (Januar 2011) - Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 ( 1, 2, 3, 4 og 5). - Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning - Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr af 15/12/ Det faglige udvalg for social- og sundhedsuddannelsen - PASS: Praktiske oplysninger Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg. Skolen har følgende adresser: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg Høgevej 4, 8600 Silkeborg Tlf.: Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (Skanderborg-Odder Center for Uddannelse) Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg Tlf.: sosu@sosusilkeborg.dk Hjemmeside: Side 3 af 30

5 Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner og Hospitalsenhed Midt. Disse er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de elever, der går på hovedforløb på skolen. Skolens udbud af uddannelser Skolen udbyder følgende uddannelser inden for den erhvervsfaglige fællesindgang Omsorg, sundhed og pædagogik: Grundforløbets 1. del (GF1) Grundforløbets 2. del (GF2 - SOSU og GF2 - PAU) Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SOSU trin 2) Pædagogisk assistent uddannelsen (PAU) Læs mere om skolens uddannelser på: Skolen tilbyder desuden en række efter- og videreuddannelsesforløb. Læs mere her: Skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM Fag og håndværk 1. En uddannelse med både teori og praksis 2. Medborgerskab og innovation i uddannelserne Motivation 1. Forpligtende fællesskab 2. Trivsel i hverdagen Ambition 1. Vedholdenhed og ekspertise 2. Internationale perspektiver DIDAKTISKE PRIORITERINGER Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen Simulation og træning Side 4 af 30

6 Projektarbejde Æstetiske læreprocesser Skolens uddannelser skal forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store omsorgs- og plejeopgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet; f.eks. andre fagprofessionelle, pårørende og frivillige. Det betyder, vi prioriterer undervisning, der dygtiggør eleverne i forhold til den samfundsmæssige og sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til. Det betyder også, at vi stiller krav til vores elever om en vedholdende indsats for faglig udvikling. Vi samarbejder med praksis om uddannelse, og vi prioriterer, at eleverne helt fra starten både lærer at forholde sig til borgerne og deres interesser og behov, og samtidig lærer og udvikler deres evne til at forstå sig selv. DEN PÆDAGOGISKE PLATFORM Fag og håndværk En uddannelse med både teori og praksis Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som vores vigtigste opgave. Men med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar for, at undervisningen hjælper eleverne med at forberede og forstå deres teoretiske kundskaber i forhold til oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe eleverne med at bearbejde erfaringer fra praksis i ny teoretisk forståelse. Overgangende mellem skole og praktik er et fælles ansvar for både skolen og dens undervisere, såvel som det er for praktikvejledere og elevernes arbejdsgivere. Vi ønsker, at skolen udstråler den faglighed, som vi uddanner til og prioriterer derfor også i indretningen og i faglokaler, at eleverne oplever det særlige faglige miljø som kendetegner sundheds- og omsorgssektoren. Medborgerskab og innovation i uddannelserne Et velfærdssystem og en sundhedssektor i store forandringsprocesser kræver medarbejdere, der kan håndtere forandringerne og medvirke til at skabe nye løsninger. Som frontmedarbejdere skal både pædagogiske assistenter, SOSU-hjælpere og -assistenter og have viden om, hvordan de i det daglige arbejde kan bidrage til innovative processer og nye måder at arbejde på. Side 5 af 30

7 Hvis innovation skal have en effekt ud over f.eks. den enkelte borger og en medarbejder, så skal medarbejderen også forstå sig selv i et større organisatorisk perspektiv, og det er derfor også vigtigt, at eleverne igennem uddannelse oplever de organisatoriske rammer, som det innovative arbejde kan bearbejdes i. Skolen ønsker at styrke samfundets dynamiske kræfter og i alle uddannelser vil vi derfor introducere til elementer af forståelse af medborgerskab. Det kan handle om civilsamfundets institutioner, om foreninger og om forholdet mellem myndigheder, civilsamfund og den enkelte borger. Som medarbejdere inden for ydelse af velfærdsservice skal eleverne lære at håndtere samarbejde med andre fagprofessionelle, frivillige, organisationer og pårørende. Netop i et felt, som defineres og forandres aktuelt, er det vigtigt, at eleverne er tydelige og bevidste om deres egen rolle. Motivation Forpligtende fællesskab Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet. Det betyder, at vi i forhold til eleverne prioriterer muligheder for at arbejde sammen, og vi prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur, konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne. Vores tanker om fællesskabet som en bærende kraft betyder, at: den største læring foregår i processer med andre man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et fællesskab med andre vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt også trods store forskelle kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre. Men fællesskab forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur. Vi ønsker at fremme en kultur blandt eleverne, hvor de oplever tolerance og gode måder at håndtere uenigheder og forskelligheder på. Et robust fællesskab for eleverne bygger på tryghed, hvor man kan udtrykke sig frit og føler sig både fysisk og psykisk tilpas. Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det også en måde at give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres arbejdsliv, hvor de alle, på den ene eller den anden måde, vil være afhængige af at kunne fungere i et fagligt fællesskab. Side 6 af 30

8 Trivsel i hverdagen Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde sig til sin egen krop. Dette er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en uddannelse. At klare både sit eget liv og en uddannelse kræver robusthed og evne til at magte modgang. Vi ønsker, at eleverne føler sig som Herre i eget hus, hvilket betyder, at man har eller arbejder på at: få et socialt netværk kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og fornøjelser have viden og indsigt i sine egne økonomiske vilkår kunne træffe sunde valg Eleverne skal, gerne stigende igennem uddannelsen, opleve, at de evner at foretage valg, som styrker dem og øger deres følelse af beherskelse af både deres uddannelse og deres liv generelt. Det styrker trivsel og motivation til uddannelsen, når eleverne føler sig kompetente og både mestrer udfordringerne i uddannelsen og i deres private liv. Vi skal derfor søge at skabe rammer for elevernes hverdag og læring, hvor de har mulighed for, i trygge rammer, at prøve sig selv af og igennem træning og ihærdig indsats opleve sig selv som kompetente og robuste. Underviserne skal planlægge opgaver og sætte mål for eleverne, som udfordrer dem, styrker trivslen og medvirker til erkendelse og refleksion hos eleverne om egne ressourcer og interaktionsmønstre. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads. Dette kan underviseren støtte ved at tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som giver glæde og velvære, og som har konkrete tilbud og krav om viden og indsigt i sund krop. Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer. Ambition Vedholdenhed og ekspertise Det er undervisernes opgave at gøre det tydeligt for eleverne, at vi forventer en vedholdende indsats og en erkendelse hos eleverne af, at dét er, når det er svært, at man skal holde ved. Det er ingen sag at gøre noget, så længe det er let. Men det er, når noget er svært, at man har muligheden for at forstå og forandre sig. Der skal læses, der skal forberedes, der skal trænes og der skal bearbejdes, hvis man vil flytte sig selv og opleve, at man kan tilegne sig ny viden og ændre sig selv. Eleverne skal have et engagement i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger vedholdenhed og lyst som drivkraft. Og engagement kommer af at bruge sig selv, gøre en indsats og gøre sig umage. Side 7 af 30

9 I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer, hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på faglige problemstillinger. En uddannelse, hvor omsorg er en væsentlig del af fagligheden, kræver at eleverne igennem uddannelsen øger evnen til refleksion og styrker de personlige kompetencer som empati, robusthed, kommunikation og samarbejdsevne, som er væsentlige for deres senere virke. Vi ønsker i uddannelserne at give eleverne mulighed for at udvikle sig mest muligt. Der skal være mulighed for både at forfølge særlige interesser og styrke individuelle talenter og evner. At udvikle sit talent og nå højere niveauer af ekspertise, end man måske selv tror, er muligt, kræver at eleverne er motiverede, kan arbejde med sig selv og at de lægger en stor indsats. Internationale perspektiver Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores elever i deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en international praktik. Den læring, man får ved at stå i en fremmed kultur og skulle agere fagligt giver både personlige og faglige kompetencer. Eleverne får en erfaring med at kunne håndtere det ukendte, som de kan bruge i deres videre arbejdsliv, og oftest er den største kulturelle oplevelse, at man igennem mødet med det fremmede får et meget klarere billede af sin egen kultur og sin egen faglighed. Det internationale perspektiv bør endvidere afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne, også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har betydning for deres virke og faglighed f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med en anden etnisk baggrund end deres egen. International udveksling kan finde sted på alle niveauer i uddannelserne. Det kan have form af fælles eller individuelle studieture og det kan være praktikperioder, som erstatter ordinær praktik i uddannelsen. Dette kræver et tæt samarbejde med arbejdsgiverne omkring internationale praktiksteders uddannelsestilbud og en forståelse for, at eleverne i international praktik især opnår personlige kompetencer, som også har stor betydning for deres videre uddannelse og arbejde. DIDAKTISKE PRIORITERINGER Styrket variation og fleksibilitet i undervisningen Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af Side 8 af 30

10 faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at arbejde både individuelt og sammen med andre. Vi ønsker at imødekomme stigende forventninger om både at kunne håndtere stor diversitet i elevgruppen og høje faglige krav og forventninger fra arbejdsgiverne. Dette kræver planlægning med differentiering i undervisningen. Særlig opmærksomhed skal vi give de muligheder, der er inden for e-learning, fordi det kan øge fleksibiliteten for både elever og undervisere. Dette kræver at vi investerer i både uddannelse af vores undervisere og i udvikling af e-learningsbaserede undervisningsmaterialer. Simulation og træning Uddannelse til et fag er en praktisk uddannelse, hvor selve håndelaget har stor betydning og er noget, vi er stolte af. Vores uddannelser er uddannelser, hvor kontakten til andre mennesker er selve håndværket; at røre ved og at kunne håndtere og drage omsorg for andre menneskers kroppe er en kerneopgave for såvel en pædagogisk assistent som en SOSU-hjælper eller en SOSUassistent. Praktisk træning er både en træning i selve håndelaget og det at opnå færdigheder, men det er også en indgang til refleksion over egen praksis. Både over det teoretiske grundlag for udøvelsen af de enkelte opgaver, men også over egne reaktioner og eget kompetenceniveau. Vi vil derfor prioritere at integrere simulation og træning af færdigheder, som man kan forvente i hverdagen på en arbejdsplads, hvor omsorg er selve fagligheden. Elever vil derfor blive præsenteret for træningssekvenser, case-arbejde og simulation helt fra grundforløbet og fortløbende igennem alle følgende skoleperioder. Som en kobling imellem teori og praksis ønsker vi igennem simulation, at eleverne udvikler fagidentitet allerede på skolen. Træning er i sig selv også en øvelse og en erkendelse af, at øvelse gør mester, at det er igennem træning man lærer at beherske sin kunnen og dermed opnå højere niveauer af faglig kunnen. Det er afgørende, at simulation og træning iscenesættes og indrammes af faglig refleksion. Vi vil derfor prioritere, at det er undervisere, der har særlig interesse for og viden om de didaktiske aspekter af simulation og træning, som varetager denne undervisning. Projektarbejde Vi prioriterer, at der er i alle undervisningsforløb er undervisning, der er tilrettelagt som projekter. Projektarbejde, kan gennem elevernes aktive handlen, styrke deres forståelse af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at blive aktive, handlende Side 9 af 30

11 og reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i overensstemmelse med vores ønske om aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i elevernes selvformulerede problemer og egne ambitioner. Projektarbejde giver eleverne medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder. Projektarbejde er en måde at koble praksis og teori på. Når eleverne har oplevet situationer i praksis, som de ikke forstår eller undrer sig over, har de igennem projektarbejde mulighed for at koble disse oplevelser med en teoretisk bearbejdning og dermed få en større viden og forståelse. Projektarbejde betyder, at eleverne ofte vil blive konfronteret med usikkerhed, uvidenhed og en følelse af frustration i de processer, som de gennemgår, hvis projektarbejdet er godt tilrettelagt. Projektarbejde kræver undervisere, der er tilstede med eleverne og som forstår at guide eleverne igennem de læringsprocesser, som projektarbejdet giver dem. Æstetiske læreprocesser I en erhvervsuddannelse er det naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. Som en erhvervsuddannelse kan skolen udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og kropslige læreprocesser, som kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed, kommunikation og omsorg for andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over læreprocesser igennem at arbejde med sig selv. Vi ved, at fremtidens medarbejdere inden for velfærdssektoren skal kunne håndtere at være del af store forandringsprocesser og gerne selv medvirke til at skabe innovation i deres arbejde. Vi ønsker, at vores elever styrker deres innovative kompetencer. Vi ved, at for at øge bevidstheden om samspillet mellem borger og medarbejdere, kræver det, at eleverne trænes i projektarbejde og i at arbejde processuelt og i samarbejde med andre. Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør tage en chance i de uddannelsesmæssige rammer. Det kræver, at både elever og undervisere skal turde gøre ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre på resultatet. Vi lærer i høj grad også af fiasko, fejl og mislykkede projekter. Engagement, vedholdenhed og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt eleverne, som vi mener de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente medarbejdere i samfundet. Vi siger ja, før vi siger nej Side 10 af 30

12 Medarbejderkompetencer Den vigtigste enkeltfaktor for elevens udbytte af uddannelsen er underviseren. Skolens undervisere er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående uddannelse fra relevante fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske område. På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de erhvervspædagogiske kompetencer derfor meget højt, og alle undervisere har, eller er i gang med, en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et fagligt eller pædagogisk relevant område. Underviserne deltager i supervisionsforløb med konsulenter med henblik på at udvikle og reflektere over sin egen undervisning og underviserne gennemfører korte virksomhedsophold. Skolens uddannelsesvejledere og har ligeledes diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning eller tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau. Skolens elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og psykologi, og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer. Skolens bibliotekar, fastholdelseskoordinator, it-medarbejdere og PiU-koordinatorer følger løbende udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og netværk. Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for pædagogisk ledelse. Eleverne på skolen For alle elever på grundforløb og hovedforløb gælder det, at den samlede uddannelsestid pr. uge svarer til arbejdstiden for en fuldtidsansat. Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige sparring og opmærksomhed, og skolen har derfor et varieret tilbud af muligheder, som kan bidrage til, at så mange elever som muligt gennemfører uddannelsen, og at eleverne bliver så dygtige som muligt. Følgende tiltag og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde: Kontaktlærere Læsevejledning Fastholdelsessamtaler Uddannelsesvejledning Mentorstøtte Sociale arrangementer og social koordinator Side 11 af 30

13 Generelle bestemmelser om kompetencevurdering og bedømmelse Den personlige uddannelsesplan Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for fx læsevejledning eller fag på højere niveauer end det obligatoriske. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger og behov. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets grundfag, niveauer ud over de obligatoriske og støtteforanstaltninger. Social- og sundhedsskolen anvender»elevplan«til oprettelse og ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: - Den undervisning eleven skal gennemføre - Valgfag - De prøver eleven skal deltage i - Eleven har ret til godskrivning, og skal have godskrevet, hvad elevens eksamensbeviser og lignende og elevens reelle kvalifikationer og kompetencer i øvrigt berettiger til. Uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen ligger elektronisk i Elevplan og skal bl.a. indeholde reglerne om uddannelsen. Uddannelsesbogen tilhører eleven, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at hjælpe og bistå eleven med at vedligeholde uddannelsesbogen. Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme personlige oplysninger om eleven. Uddannelsesbogen indeholder: - Elevens uddannelsesplan - Kopi af indgået uddannelsesaftale - Beviser for undervisning, eleven har gennemført. - Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse - Eventuelle oplysninger om og dokumentation for uddannelsesophold i udlandet - Frivilligt arbejde Side 12 af 30

14 Klager Det er muligt at klage over forskellige forhold der henhører til skolen og uddannelsen. Klageproceduren og herunder hvem, der skal klages til, afhænger af hvilken type klage det er. Nogen klager skal behandles af Social- og Sundhedsskolen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og nogle af det faglige udvalg (PASS). Nedenstående link indeholder en skitse over, hvem der skal behandle eventuelle klager: Herudover ønsker skolen at være i dialog med eleverne om undervisning og kvaliteten i uddannelserne, og skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolen tilstræber at have et trygt lærings- og skolemiljø, og eleverne er forpligtet på at bidrage hertil. Hvis der opstår konflikter eller hvis der fremsættes klager, skal disse som udgangspunkt løses af de parter, der er direkte involveret evt. med hjælp fra en ledelsesperson eller neutral mægler. Side 13 af 30

15 Del 2. Generelt om social- og sundhedsuddannelserne Social- og sundhedsuddannelsen er en erhvervsuddannelse med to trin. Uddannelsens trin 1 til social- og sundhedshjælper har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer til at udføre pleje og rehabiliterende opgaver i hjemmeplejen, på plejehjem, i dagcentre eller aktivitetscentre og lignende institutioner. Uddannelsens trin 2 til social- og sundhedsassistent har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden, færdigheder og kompetencer til som autoriseret sundhedsperson at udføre sygepleje, rehabiliterende og genoptrænende opgaver på hospitaler, plejehjem, hjemmeplejen, inden for psykiatrien og lignende institutioner. Hoveduddannelsen for Social- og sundhedshjælpere og assistenter er en vekseluddannelse som skifter mellem skole og praktikforløb. Undervisningsforløbene er tilrettelagt ud fra de kompetencemål for hovedforløbet, der fremgår af bekendtgørelsen (BEK nr af 15/12/2015) og de faglige mål for de enkelte fagelementer, som fremgår af uddannelsesordningen. Social- og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: Borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg Professionel omsorg, pleje og sygepleje Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion Koordinering, administration og styring Side 14 af 30

16 Opbygning af uddannelsen Trin 1: Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsen har en varighed på 1 år og 2 måneder og består af 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Heraf er 17 uger teori. Der vil dog være mulighed for afkortninger og godskrivning for tidligere erhvervet praktik eller uddannelse som afklares ved en Realkompetence vurdering (RKV). For elever, der er over 25 år, gælder særlige regler for afkortning og godskrivning som også afklares ved en RKV. Forud for hovedforløbet gennemføres Grundforløb 1 (GF1) og Grundforløb 2 (GF2) SOSU. GF1 er dog kun for de elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse. Standard uddannelsesstruktur for hovedforløbet SSH: Skole 1 1 uge Praktik 1 15 uger Skole 2 15 uger Praktik 2 9 uger Skole 3 1 uge Praktik 2-2. del 13 uger Der er 3 skoleperioder i uddannelsesforløbet. Uddannelsens hovedvægt ligger i skoleperiode 2, hvor alle de fagspecifikke fag gennemføres. Den samlede praktikuddannelse består af 2 praktikperioder. I praktikforløbene planlægges kontinuerlig evaluering, opsamling og vurdering. Ved afslutning af hver praktikperiode bedømmer praktikstedet eleven i forhold til målopfyldelse med godkendt eller ikke godkendt. 2. praktikperiode skal bedømmes godkendt, for at eleven kan indstilles til afsluttende prøve. Arbejdsgiverne kan tilkøbe teoriuger: påbygningsfag i stedet for praktik. Det drejer sig om de fag der ligger i pakken valgfrie specialefag op til 4 ugers påbygning. Trin 2 Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsen har en varighed på 1 år og 8 måneder. Som udgangspunkt består uddannelsen af 32 ugers teori og 52 ugers praktik. Her gælder der særlige vilkår for elever, der er over 25 år, som standardafkortes for teori til 28 uger hvor de fag, der skal afkortes er nærmere beskrevet i uddannelsesordningen. Alle elever vil blive afklaret gennem en RKV med henblik på den individuelle uddannelsesplan. Standard uddannelsesstruktur for hovedforløbet SSA: Skole 1 16 uger Somatisk praktik 14 uger Skole 2 7 uger Psykiatrisk praktik 14 uger Skole 3 7 uger eller 3 uger Kommunal praktik 1. del 10 uger Skole 4 eksamen Kommunal praktik 2. del 4 uger Uddannelsen består af 4 skoleperioder. De 3 første skoleperioder lægger op til den kommende Side 15 af 30

17 praktikperiode i henholdsvis Somatik, Psykiatri og Kommunal hjemmepleje, mens skoleperiode 4 vil være afsluttende eksamen. Den samlede praktikuddannelse består af 3 praktikperioder i henholdsvis Somatik, Psykiatri og Hjemmepleje. I praktikforløbene er eleven tilknyttet en praktikvejleder og der planlægges kontinuerlig evaluering, opsamling og vurdering. Derudover vil der i psykiatripraktikken være et møde mellem kontaktlærer, elev og praktikvejleder med det formål at understøtte elevens læring og progression i uddannelsen. Der er udarbejdet en særlig skolepraktikplan for alle hold med fastlæggelse af datoer for skole og praktikperioder samt ferie afvikling. Planen kan se her: under Skole-praktikplaner. Skoleuddannelsen Skoleuddannelsen skal understøtte elevens læring i forhold til at se sammenhæng og helhed på det kompetenceområde uddannelsen retter sig mod. Skoleundervisningen er tematiseret i forhold til skoleperioderne og opdelt i læringsaktiviteter med læringselementer og tilrettelagt med udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Uddannelsen er tilrettelagt sådan, at den styrker både elevernes evne til refleksion over egen praksis samt elevens evne til at koble teori og praksis både i skole og praktikperioder. Skoleundervisningen består af områdefag, valgfri specialefag og valgfag. Områdefagene og de valgfri specialefag er særlige for social- og sundhedsuddannelsen og underbygger uddannelsen til det særlige praksisfelt SOSU uddannelserne retter sig mod. Mål for fagene fremgår af uddannelsesordningen på side 2 under Indledning. For trin 2 vil der også indgå grundfag i uddannelsen. Grundfagene tilrettelægges således, at de underbygger den social- og sundhedsfaglige kontekst og faget indgår, som en del af den overordnede tematisering i uddannelsen. Valgfagene bidrager til udvikling af elevens faglige, almene, personlige og kreative kompetencer. De udbudte valgfag fastsættes af skolen jf. valgfagskataloget, som kan findes på under Lokale undervisningsplaner (LUP) for uddannelserne Valgfagskatalog. De valgfri specialefag tilrettelægges, så eleven har mulighed for at fordybe sig i fagligt afgrænsede felter inden for henholdsvis social- og sundhedshjælperens eller social- og sundhedsassistents jobområde. De valgfri specialefag afspejler faglige områder, som er fastlagt af faglige udvalg. Side 16 af 30

18 Eleven skal nå områdefag og specialefag på et avanceret niveau jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der vil være mulighed for at vælge talentspor på både trin 1 og trin 2. Her er der jf. uddannelsesordningen udvalgt fag, hvor der skal opnås mål på ekspertniveau. Talentsporet aftales i forbindelse med uddannelsesaftalen med arbejdsgiver. For Trin 1 er der defineret to fag og for trin 2 er der tre fag, som skal opnås på ekspertniveau. Eleven kan vælge at tage enkelte fag på ekspertniveau (samme fag som er udbudt til talentspor) hvilket aftales med underviser og uddannelsesvejleder og fremgår af uddannelsesplanen. Det er også muligt for arbejdsgiverne at tilkøbe og tilbyde eleverne et eller flere påbygningsfag i stedet for praktik. Påbygningsfagene er fra fagrækken af valgfrie specialefag. Uddannelsens kompetencemål for hovedforløbet og målene for grundfagene er centrale for gennemførelsen af uddannelsen. Kompetencemålene fremgår af 4 i Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen (BEK 1642): Praktikuddannelsen Praktikuddannelsen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. Praktikmålene for praktikuddannelsen er slutmål og fremgår af uddannelsesordningen, som kan findes her: For trin 1: 2. praktikperiode skal bestås. For trin 2: Alle 3 praktikperioder skal bestås særskilt. Undervisningsform Undervisningsdifferentieringen anvendes systematisk i forhold til de læringsmål, som underviseren opstiller for projekterne. Eleverne har mulighed for at nå disse mål på flere måder, eller de kan have forskellige mål at arbejde med. De får personlig feedback på deres faglige progression, og der tages højde for elevernes forskellige forudsætninger samtidig med, at der foregår læring i fællesskab. Undervisningen er baseret på varierede metoder og arbejdsformer som fx simulering, forumteater, æstetiske læreprocesser og projektarbejde for at imødekomme eleverne forskellige behov og for at igangsætte læreprocesser og refleksion. Side 17 af 30

19 For at tilgodese en høj grad af undervisningsdifferentiering varierer undervisningen i forhold til krav om selvstændighed, og støtte og tid til opgaveløsning. It og sociale medier inddrages ligeledes i differentieringen af undervisningen. Afsluttende bedømmelse For elever på trin 1, social- og sundhedshjælperuddannelsen afsluttes i hht. bekendtgørelsen 6 stk. 1 med en mundtlig prøve, der tager udgangspunkt i en praktisk opgave. Den praktiske opgave kan fx være en case, som eleven trækker. For elever på trin 1, social- og sundhedshjælperuddannelsen udtrækker skolen ét af de uddannelsesspecifikke fag (dog undtaget arbejdsmiljø og ergonomi) til prøve. Derudover kan Engelsk, for de elever der følger faget, blive udtrukket til prøve. De øvrige uddannelsesspecifikke fag afsluttes med standpunktsbedømmelse. For elever på trin 2, social- og sundhedsassistentuddannelsen udtrækkes faget Farmakologi og Medicinhåndtering altid til prøve. Eleven skal aflevere en skriftlig opgave. Elevens skriftlige besvarelse indgår i den mundtlige prøves eksaminationsgrundlag, men indgår ikke i karaktergivningen. Prøven afvikles på 2. skoleperiode. Skolen udtrækker ét fag blandt de øvrige uddannelsesspecifikke fag og grundfag til prøve. For elever som har valgt Engelsk, kan faget udtrækkes til prøve. De øvrige uddannelsesspecifikke fag og grundfag afsluttes med standpunktsbedømmelse. Valgfri specialefag udtrækkes ikke til prøve. Uddannelsen afsluttes med et projekt på 4. skoleperiode. Side 18 af 30

20 Del 3. Læringsaktiviteter Tilrettelæggelse af Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 (social- og sundhedshjælper) på Social og sundhedsskolen i Silkeborg. Gældende for: Ordinære forløb (elever under 25 år og voksne elever, der skal have et tilsvarende hovedforløb). Afkortede forløb (voksne elever). Talentspor. Enkeltfag på ekspertniveau. Uddannelsen er tilrettelagt som vekselvirkning mellem teori og praksis. Gennem modulerne vil du arbejde med stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Du vil blive tilknyttet en kontaktlærer, som vejleder dig i forhold til uddannelsesmæssige spørgsmål, udarbejdelse og evaluering af faglige læringsmål, samt gennemførelse af uddannelsen. Din arbejdstid er 37 timer om ugen i skoleperioden. De fordeler sig på undervisning, deltagelse i skolens mange aktiviteter, samt lektielæsning. Uddannelsen er rammesat af 3 moduler, som fordeler sig i 3 skoleperioder: Modul 1 skoleperiode 1 Varighed: 1 uge Består af en fagrække, der hedder: Social- og sundhedssektoren Pleje og dokumentation Psykologi og kommunikation Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats Arbejdsmiljø og ergonomi Modul 2 - skoleperiode 2 Varighed: 15 uger Består af en fagrække, der hedder: Social- og sundhedssektoren Pleje og dokumentation Psykologi og kommunikation Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats Arbejdsmiljø og ergonomi Valgfrit specialefag; borger med psykisk sygdom Engelst eller valgfag Fagprøve i udtrukket fag (Derudover indgår der opgaver som er tværfaglige). Modul 3 skoleperiode 3 Varighed: 1 uge Består af: Afsluttende prøve Side 19 af 30

21 Læringselementer i skoleperiode 1 Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer/fag: Social- og sundhedssektoren Pleje og dokumentation Psykologi og kommunikation Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats Arbejdsmiljø og ergonomi 1 dag 1 dag 1 dag 1 dag 1 dag Introduktion Du vil blive introduceret til uddannelsen og de enkelte fag. Social - og sundhedssektoren I dette fag introduceres du til at arbejde som fag og myndighedsperson i praksis, herunder med fokus på opgavefordelingen inden for social - og sundhedssektoren. Du får viden så du kan anvende lovgivning inden for området omkring tavshedspligt, videregivelse af oplysninger og sikring af borgernes retssikkerhed. Du introduceres til viden som du kan anvende til at indgå i samarbejdet omkring den enkelte borgers sammenhængende borger-/patientforløb. Mål: 4 og 7 Pleje og dokumentation I pleje og dokumentation skal du arbejde med at kunne anvende og identificere borgerens fysiske, psykiske og sociale behov, således at du selvstændigt kan udføre pleje og omsorgsopgaver. Endvidere skal du på ekspertniveau yderligere kunne skabe dig et overblik over dine pleje- og omsorgsopgaver. Mål nr.: 1 avanceret og ekspert niveau Psykologi og dokumentation I dette fag skal du arbejde med din samarbejdskompetence. Du skal kunne anvende din viden om betydningen af forskellige kommunikationsformer, med henblik på at kunne samarbejde med dine forskellige samarbejdspartnere. Mål nr.: 4 Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats I dette forløb skal du introduceres til fagets indhold og starte op på at; opnå og anvende viden om borgernes behov for aktiviteter i en anvendelse i den tværfaglige rehabiliterende indsats, samt Side 20 af 30

22 kunne vejlede borgere om kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud gennem viden om netværkets betydning. Du introduceres til viden om pædagogiske metoder, herunder inddragelse af borgerens livshistorie til at motivere og understøtte borgeren i at bevare sundhed, trivsel og funktionsevne i forhold til ADL. Ligeledes skal du kunne anvende viden om håndtering af post, bank og penge samt miljørigtig tøjvask og rengøring til at kunne planlægge og evaluere praktisk. Mål nr.: 1, 3, 5, 6. Arbejdsmiljø og ergonomi I dette fag skal du arbejde med forflytningsteknik og arbejdsmiljølovgivning. Du skal kunne reflektere over din egen rolle i forhold til udvikling af et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og skal have kendskab til relevante arbejdsmiljøaktører til løsning af problemer i arbejdsmiljøet. Du skal kunne tilrettelægge og udføre forflytnings- og lejringsopgaver herunder anvende relevante hjælpemidler. Mål nr.: 1, 2, 5. Læringsmiljø Du vil i skoleperioden blive præsenteret for mange forskellige måder at lære på. Det vil for eksempel være tavleundervisning, gruppearbejde, case- og projektarbejde og praktiske øvelser. Der er på skolen gode faciliteter i form af store klasselokaler, bibliotek, IT-support, mange arbejdsstationer rundt omkring på skolen, samt studiemiljø og det store fællesrum. Side 21 af 30

23 Læringselementer i skoleperiode 2 Skoleperioden er tematisk opbygget efter følgende læringselementer/fag: Tema 1: Det gode ældreliv og livets afslutning Et forløb over 20 dage hvor fagene bidrager som følger: Social- og sundhedssektoren : 5 dage Pleje og dokumentation : 8 dage Psykologi og kommunikation : 2 dage Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats: 4 dage Arbejdsmiljø og ergonomi : 1 dag Heraf er 6 dage afsat til tværfaglige læringsforløb på Tema 1. INDHOLD I FORLØBET Målpinde der dækkes: Social- og sundhedssektoren Du arbejder med social - og sundhedspolitiske målsætninger, så du kan reflektere over disses betydning for dit arbejde som social - og sundhedshjælper i praksis. Du får viden om Serviceloven og Sundhedsloven som du skal anvende i det praktiske arbejde med borgerne. Du får endvidere viden så du kan arbejde med faglig dokumentation, sygeplejefaglige optegnelser og relevante dokumentationssystemer i praksis, herunder med respekt for tavshedspligten og reglerne for videregivelse af oplysninger så du kan arbejde i overensstemmelse med gældende lovgivninger og vejledninger. Du får viden så du kan medvirke til at forebygge utilsigtede hændelser i praksis. Mål: 1, 2, 6 Psykologi og kommunikation At du i din professionelle praksis kan reflektere over egne holdninger og anvende viden om hvordan identitet, normer, holdninger og fordomme har betydning for arbejdet som SSH'er. Endvidere skal du anvende viden om egen og andres kultur og fordommes betydning i mødet og i samarbejdet med borgere, pårørende og kollegaer. Du skal kunne anvende viden om anerkendende metoder, og kunne anvende viden om sorg og krise i dit samarbejde med borgere, pårørende og andre samarbejdspartnere. Mål: avanceret niveau. 1,2,3,6 Side 22 af 30

24 Pleje og dokumentation Her skal du arbejde videre med menneskets behov, således at du kan anvende denne viden med henblik på selvstændigt at kunne udføre pleje og omsorgsopgaver, herunder kunne anvende viden om palliativ indsats, og kunne forklare din rolle som SSH i forbindelse med terminale pleje og omsorgsopgaver. Du skal kunne observere og reagere hensigtsmæssigt på forandringer hos borgeren, bl.a. aldersforandringer, og de hyppigst forekommende sundhedsproblemer hos ældre. Du skal endvidere kunne arbejde sundhedsfremmende, og anvende viden og ernæringsrigtig kost og måltidets betydning for velvære og livskvalitet og helbred. Du skal kunne anvende viden om grundlæggende mikrobiologi og hygiejniske principper for at kunne forebygge smittespredning. Dette skal du efterfølgende kunne dokumentere og videregive til relevant fagperson. På ekspertniveau skal du ligeledes kunne vurdere din egen rolle i forbindelse med hygiejne, samt kunne deltage i innovative processer i forbindelse med dokumentation af udført pleje, evaluering og opfølgning af pleje og handleplaner. Mål: 1,2,5,8,10,11. Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats Her skal du arbejde med menneskers behov for aktiviteter, således at du kan anvende din viden til at forklare, hvordan du kan anvende den i en tværprofessionel rehabiliterende indsats. Du skal kunne motivere borgere til at træffe sunde valg ud fra viden om sundhedsfremme og livsstilsfaktorer som kost, rygning, alkohol og motion. I arbejdet med at motivere og understøtte borgere i sundhed, trivsel og funktionsevne skal du kunne anvende viden om pædagogiske metoder som redskab, herunder brug af borgerens livshistorie. Du skal have viden om velfærdsteknologi som du kan anvende til at reflektere over hvordan teknologi kan bruges til at fremme borgerens funktionsevne og mestring af hverdagen. Ekspertniveau skal ligeledes kunne vurdere og begrunde anvendelsen af aktiviteter og anvendelse af velfærdsteknologi i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats, samt kunne målrette den sundhedsfremmende indsats og de pædagogiske metoder over for borgere. Mål: 1, 2, 3, 9. Arbejdsmiljø og ergonomi For at kunne reflektere over din egen rolle i forhold til at medvirke til og udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, skal du kunne anvende relevant viden om arbejdsmiljølovgivning og viden om teamsamarbejde. Du skal kunne tilrettelægge og udføre dine arbejdsopgaver ud fra viden om fysisk, kemisk, psykosocialt og ergonomisk arbejdsmiljø. Du skal forstå faktorer på jobområdet, der kan føre til konflikter og vold, og derfor kunne anvende viden om elementerne i voldspolitik og kriseberedskab. Mål: 1, 3, 6, 7. Side 23 af 30

25 Tema 2: Kroniske lidelser Et forløb over 16 dage hvor fagene bidrager som følger: Social- og sundhedssektoren: Pleje og dokumentation: Psykologi og kommunikation: Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats: Arbejdsmiljø og ergonomi: 1 dage 6 dage 2,5 dage 4,5 dage 2 dage Heraf er 4 dage afsat til tværfaglige læringsforløb på Tema 2. INDHOLD I FORLØBET Fagene bidrager med følgende mål: Pleje og dokumentation Her skal du anvende sundhedsstyrelsens retningslinjer og lokale procedurer for at kunne hjælpe borgeren med at indtage medicin. Desuden skal du anvende viden om de hyppigst forekommende kroniske sygdomme som demens, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte kar sygdomme og appoplexi, med henblik på observation og tidlig opsporing og at kunne udføre plejeopgaver med omsorg og respekt. Du skal også kunne reflektere over din egen rolle i tværprofessionelt samarbejde og anvende viden om forskelle på komplekse og ikke-komplekse borgerforløb. Du skal anvende viden om betydning af at modtage og videregive relevante informationer og faglige overvejelser til kollegaer for at kunne dokumentere udført pleje, evaluere og følge op på pleje- og handleplaner. Du skal anvende viden om konflikthåndtering i pleje af borgere med demenssygdomme. På ekspertniveau er der desuden krav om at du skal kunne deltage i innovative processer i forbindelse med dokumentation af udført pleje, evaluering og opfølgning af pleje og handleplaner. Mål: Avanceret og ekspertniveau 3,4,7,10,12, 13,14. Psykologi og kommunikation Her skal du kunne anvende både nonverbal og verbal kommunikation som redskab i plejesituationer, samt kunne forebygge og håndtere konflikter i praksis. Endvidere skal du kunne anvende viden om sorg og krise i dit daglige samarbejde. Side 24 af 30

26 Mål: 1,2,3,5,6,7. Social - og Sundhedssektoren Du anvender viden om Serviceloven og Sundhedslovens bestemmelser som grundlag for social - og sundhedshjælperens opgaver hos borgere med varig nedsat funktionsevne og kroniske lidelser. Du anvender viden om lokalt fastsatte kvalitetsstandarder og serviceniveauer til at reflekterer over borgernes muligheder for at modtage hjælp, herunder betydning af dette i relation til dine opgaver som social - og sundhedshjælper. Mål: 1, 2 Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats I dette forløb fortsætter vi med at arbejde med viden om borgeres behov for aktiviteter og den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. For at kunne forklare hvordan SSH'eren arbejder støttende og vejledende med den enkeltes mestring, skal du have viden om fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser, samt viden om netværks betydning og aktivitetstilbud i forskellige regi. Du skal kunne tilrettelægge og evaluere praktisk hjælp og skal derfor kunne anvende viden om borgerinddragelse og inddragelse af pårørende og frivillige. Du får viden om forebyggende arbejde så borgere kan støttes og motiveres i at følge træningsplaner. Ekspert niveau: Udover at kunne målrette indsatser til borgerne skal du på ekspert niveau kunne anvende din viden om borgerinddragelse og inddragelse af pårørende og frivillige til at indgå i innovative processer for tilrettelæggelse og evaluering af praktisk hjælp. Mål: 1, 4, 5, 7, 8. Arbejdsmiljø og ergonomi I dette forløb skal du kunne tage medansvar for trivsel på arbejdspladsen og der arbejdes videre med at anvende viden om teamsamarbejde til dette. Med viden om principper for forflytning og lejring skal du ved at reflektere over og afprøve hensigtsmæssige metoder i praksis, selvstændigt kunne planlægge og arbejde med forflytningsopgaver herunder forebygge arbejdsbetingede belastninger og arbejdsulykker ved hjælp af velfærdsteknologi, hjælpemidler og ergonomiske teknikker. Anvendelse af viden om elementerne i voldspolitik og kriseberedskab integreres i forløbet. Mål: 4, 5, 6, 7.( ). Side 25 af 30

27 Tema 3: Det aktive ældreliv 13 dage i alt fordelt på: Pleje og dokumentation: 5 dage Psykologi og kommunikation: 3 dage Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats: 5 dage Heraf er 5 dage afsat til tværfaglige læringsforløb på Tema 3. INDHOLD I FORLØBET Fagene dækker med følgende fagmål på avanceret og ekspertniveau: Pleje og dokumentation Her skal du arbejde videre med at kunne anvende fagsprog og videregive relevante informationer og faglige overvejelser i dit tværfaglige samarbejde. Du skal endvidere arbejde med dokumentation af udført pleje og evaluering af pleje og handleplaner. På ekspert niveau skal du også arbejde med innovative processer i forbindelse med dokumentation. Mål: 9,10. Psykologi og kommunikation Her arbejder du videre med egne og andres holdninger og normers betydning for arbejdet som fagperson, du skal kunne anvende din viden om kultur og kunne reflektere over hvorledes kultur har betydning for fordomme, holdninger og værdier i dit arbejde som fagperson og i dit tværfaglige arbejde. Mål: 1,2,3. Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats Her arbejder du videre med at anvende viden om pædagogiske metoder til at motivere og understøtte borgerens aktive liv og anvendelse af netværks betydning i det rehabiliterende aspekt samt med inddragelse af borger, pårørende og frivillige i tilrettelæggelsen af praktisk hjælp. Ligeledes får du viden om hvordan velfærdsteknologi kan anvendes i den ældre aktive liv med respekt for borgerens opfattelse af livskvalitet. Ekspert niveau: På dette niveau arbejdes videre med at kunne målrette de pædagogiske metoder og vejledningen til aktivitetstilbud i kommunal, privat eller frivillig regi og anvendelse af innovative Side 26 af 30