Behandling af Misbrug i Psykiatrien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af Misbrug i Psykiatrien"

Transkript

1 Behandling af Misbrug i Psykiatrien Intern rapport udført af Psykiatrien i Region Nordjylland Marts

2 Behandling af misbrug i Psykiatrien Udarbejdet af: Cheflæge Jørgen Achton Nielsen, Psykiatrien Chefsygeplejerske Helle Jørgensen, Psykiatrien Ledende overlæge Morten Kjølbye, Afdeling Nord Ledende overlæge Tina Gram Larsen, Retspsykiatrisk afdeling Ledende oversygeplejerske Hanne Kjær, Retspsykiatrisk afdeling Overlæge Erik Høyer, Dobbeltdiagnoseteamet Funktionsansvarlig overlæge Ole Lisberg, Afdeling Syd Psykolog Mikkel Christoffer Berg Arendt, Forskningssekretariatet Specialkonsulent Søren Riemann, HR og Kvalitetsafdelingen Akademisk fuldmægtig Johannes Kjeldahl, Budget- og planlægningsafdelingen Psykiatrien i Region Nordjylland Mølleparkvej Aalborg Marts

3 1 Indledning Rapportens formål Formidling Målgruppen Ansvar Den regionale indsats Kommunale indsatser Misbrug i Psykiatrien Henvisninger af patienter med misbrug Diagnostik af misbrug Diagnosticering samt screening Misbrugsanamnese Behandling af misbrug Abstinensbehandlingen Psykoedukation Misbrug i retspsykiatrien Kognitiv behandling Anbefalinger Referencer: Bilag Abstinensbehandling Bilag Anbefaling om ny misbrugsorganisation

4 1 Indledning Mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug, er en kendt problemstilling blandt de nordjyske behandlingsansvarlige aktører, og kræver stadighed fokus således at alle ansvarlige aktører vedvarende optimerer indsatsen overfor denne patientgruppe. Psykiatriledelsen i Region Nordjylland har med denne rapport valgt at sætte fokus på interne procedurer og arbejdsgange i forhold til mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug. Dette begrundet ved en opfattelse af, at både psykiatriske behandlingsforløb og misbrugsbehandlingsforløb ofte er langvarige, og succesraten i begge forløb er afhængige af sammenhæng og kontinuitet. Det er vigtig at skabe viden om det bedst mulige forhold mellem den psykiatriske behandling og misbrugsbehandlingen samt afstemme de respektive indsatser ud fra både type af sindslidelse og misbrug. 2 Rapportens formål Hensigten med rapporten er at målrette behandlingspsykiatriens indsatsats overfor patienter med sindslidelse og samtidigt misbrug med henblik på fortsat at effektivisere de faglige interaktioner i forhold de specifikke problemstillinger den enkelte patient har. Rapporten har til formål at belyse både alkohol- og stofmisbrug problematikker blandt psykiatriske patienter, og vil herigennem sætte fokus på interne arbejdsgange i forhold det generelle og komplekse patientforløb for misbrugere herunder systematiske opsporing, forebyggelse, behandling og opfølgning/motivation. Det tværsektorielle samarbejde i forbindelse med patienter med en samtidig misbrugsproblematik er essentielt i forhold til kvaliteten og effekten af behandlingen. Det er med en forventning om, at det tværsektorielle samarbejde mellem de nordjyske sundheds/-misbrugs aktører kan styrkes ved at klarlægge interne procedurer og retningslinjer i Psykiatrien. 2.1 Formidling Rapporten tilsigter at danne en generel ramme, der kan bruges operationelt af det sundhedsfaglige personale i Psykiatrien samt give en almen indsigt i den strategi og de principper Psykiatrien arbejder ud fra vedrørende misbrugsproblematikker. Rapporten beskriver den indsats Psykiatrien varetager og har ansvar for i forhold til patienter med misbrug, og danner hermed generelle principper for hvorledes behandlingen skal varetages i Psykiatrien i Nordjylland. Derudover er der opstillet anbefalinger med henblik på at effektivisere samt kvalitetssikre indsatsen overfor mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug.. 3 Målgruppen Patientmålgruppen er dobbeltdiagnosepatienter. Hermed forstås de patienter som er diagnosticeret med en psykiatrisk lidelse og et samtidigt stof- og/eller alkoholmisbrug. Målgruppen er inden for WHO ICD-10 defineret mellem F

5 Dobbeltdiagnosepatienter er kendetegnet ved at have vanskeligt ved at profitere af almindelige behandlingstilbud indenfor såvel psykiatri som misbrugsområdet, herunder behandlingstilbud der ikke tilsigter kontinuerligt at tage vare om den enkelte patients samlede problembillede den dobbelte problematik. Tilstanden for dobbeltdiagnosepatienter kan svinge og patienternes motivation for behandling er ofte lav qua multiple problemstillinger. Succes for behandling af patienter med både en psykiatrisk lidelse/komorbiditet og et misbrugsproblem er ofte afhængig af, at begge diagnoser behandles samtidigt. For at kunne koordinere den korrekte behandlingen af mennesker med sindslidelser, er det væsentligt screene og udrede den enkelte patients eventuelle misbrug, således at indsatsen og ansvaret er klart defineret gennem patientforløbet. 3.1 Ansvar I Sundhedsaftalen for mennesker med sindslidelser er den tværsektorielle ansvarsfordelingen i forbindelse med mennesker med sindslidelser og samtidigt misbrug defineret med henblik på at koordinere indsatsen. Følgende figur illustrerer de overordnede principper for ansvarsfordelingen i behandlingen af misbrugere med psykiske lidelser i Nordjylland jf. sundhedsaftalen. Psykiatrien har det primære ansvar i forhold til kategori II og IV og kommunerne har det primære ansvar i forhold til kategori I og III. Svært Misbrug Let Kategori III Patienter med ikke-psykotiske lidelser (angst, lettere/moderate affektive lidelser samt personlighedsforstyrrelser) og kaotisk misbrug Behandlings ansvar: Kommunalt misbrugsbehandlingssystem Kategori I Patienter med ikke-psykotiske lidelser (angst, lettere/moderate affektive lidelser samt personlighedsforstyrrelser) og stabiliseret/velbehandlet misbrug Behandlings ansvar: Kommunalt misbrugsbehandlingssystem Eventuel behandling hos praktiserende læge Kategori IV Patienter med kroniske psykoser som er svært adfærdsforstyrrede og omfattende kaotisk misbrug Behandlings ansvar: Psykiatrisk regi Kategori II Patienter med kroniske psykoser med rimelig tilpasse adfærd og stabiliseret/velbehandlet misbrug Svære affektive lidelser/ Personlighedsforstyrrelser samt svære bipolare lidelser. Behandlings ansvar: Primært psykiatrisk regi, (distriktspsykiatri) Sekundært kommunale misbrugsbehandlingssystem Let Psykiatrisk Lidelse Svær 5

6 3.1.1 Den regionale indsats Den regionale behandlingspsykiatri har det primære koordinerende ansvar for borgere med psykiatriske lidelser og samtidigt misbrug jf. skemaet kategori II og IV. Når der ud fra en lægefaglig vurdering er behov for en sygehusbehandling har behandlingspsykiatrien ansvar for udredningen samt ansvar for at koordinere og tilrettelægge behandlingen i samarbejde med kommunerne. Henvisning af patienter til sygehusbehandling sker via praktiserende læge, der foretager den lægelige vurdering af behovet for sygehusbehandling. Udredningstilbuddene i sygehusregi (indlæggelse, ambulant, distriktspsykiatri, dobbeltdiagnoseteam, opsøgende psykoseteam) er hovedsagelig til patienter med et stort misbrug og kroniske psykoser, som er adfærdsforstyrrede samt patienter med moderat/velbehandlet misbrug og kroniske psykoser med tilpasset adfærd. Det er behandlingspsykiatriens ansvar at koordinere den tværsektorielle behandlingsmæssige indsats for de patientgrupper, hvor henholdsvis misbrugsproblematikken og den psykiatriske lidelse tilsammen vanskeliggøre behandlingen, heriblandt kan nævnes patienter med skizofreni, bipolare lidelser samt svære personlighedsforstyrrelser og samtidigt misbrug. Behandling omfatter i henhold til Sundhedsloven: Udredning, observation, diagnosticering, sygdomsbehandling, sundhedsfaglige pleje samt patientrettet forebyggelse og sundhedsfremme Kommunale indsatser Kommunerne har ansvaret for behandlingen af borgere med misbrug. For patienter med lettere psykiatriske lidelser jf. kategori I og III har kommunerne det primære ansvar for behandlingen. Som led i Kommunalreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overgik ansvaret for misbrugsbehandlingen (alkohol og stoffer) til kommunerne. Nogle kommuner valgte primært at varetage denne forpligtelse ved at entrere med Region Nordjylland som udbyder af disse behandlingsmæssige ydelser. Andre kommuner, der i forvejen helt eller delvist varetog denne behandling for stofmisbrugsbehandlingens vedkommende, valgte at fortsætte denne behandling og endvidere udvide behandlingen til også at omfatte tilbud til alkoholmisbrugere. Siden valgte ganske enkelte kommuner i et vist omfang at overtage dele af den ambulante behandling. Med virkning fra 1. maj 2011 er behandlingsvaretagelsen for alle kommuners vedkommende overgået til primærkommunalt regi. Dog driver Region Nordjylland fortsat døgnbehandlingsafdeling Boform Aas i Thisted. Hjørring, Frederikshavn, Læsø og jammerbugt kommuner har i tværkommunalt samarbejdsprojekt etableret Misbrugscenter Nordenfjord. Substitutionsbehandlingen i de pågældende kommuner varetages dog af hver kommune for sig (fraset Læsø Kommune, der i denne henseende indgår i et samarbejde med Frederikshavn Kommune). De øvrige kommuner i Region Nordjylland varetager disse opgaver i hver kommune for sig. 6

7 Kommunerne forestår således selvstændigt ambulant behandling individuelle ambulante behandlingsforløb, dagbehandling og substitutionsbehandling). Herudover visiterer de til døgnbehandlingstilbud altovervejende private tilbud. 4 Misbrug i Psykiatrien Udenlandske studier viser, at skadeligt misbrug eller afhængighed forekommer hos % af de patienter der bliver indlagt på somatiske afdelinger, og hos % af de patienter der indlægges på psykiatriske afsnit. Det er alkohol og cannabis der hyppigst blev misbrugt, medens andre psykoaktive stoffer bliver misbrugt af 2-4 % og 5-10 % af indlagte patienter på henholdsvis somatiske og psykiatriske afdelinger. Cirka halvdelen af patienter med skizofreni eller bipolar affektiv sindslidelse kan defineres som dobbeltdiagnosepatienter Henvisninger af patienter med misbrug Hvis borgeren med en dobbeltdiagnoseproblematik henvender sig til praktiserende læge med ønske om behandling af sygdomssymptomer, kan praktiserende læge henvise til udredning i Psykiatrien. Henvisninger til Psykiatrien af patienter med dobbeltdiagnose skal udover de generelle oplysninger indeholde oplysninger om: Aktuel misbrugsproblemstilling, herunder patientens hovedklager og symptomer Henvisendes analyse og konklusion af det hidtidige forløb og aktuel misbrugsproblemstilling i sagen Hvilke misbrugsforanstaltninger har der eventuelt været overvejet Oplysninger om patientens misbrugsanamnese (art og omfang) og dennes sammenhæng med patientens psykiske tilstand Patientens behandlingsmæssige ønsker (motivation) i forhold til behandling af såvel den psykiske lidelse som misbrugstilstanden Relevante oplysninger om patientens somatiske tilstand (f.eks. foreliggende resultater af undersøgelser for hepatitis og HIV) Igangsat kommunal indsats i forhold til misbrug 4.2 Diagnostik af misbrug Ved indskrivning af patienter med misbrugsproblemer bør der foretages en helhedsorienteret udredning af de problemstillinger, som knytter sig til misbruget med henblik på at kunne vurdere og tilrettelægge en adækvat og individuel tilpasset behandlingsindsats. Det kliniske personale skal være bevidst om, at misbrugere der starter i behandling, ofte er kaotiske, ofte både akut og kronisk medtagne og usikre over for hvad der skal ske og hermed kan være udadreagerende. 1 Vedr. Dobbeltdiagnosepatienter En dobbeltdiagnose er defineret som en psykisk lidelse, hvor der samtidig er et misbrug tilstede. Sammenfaldet af en psykisk lidelse og et misbrug betyder, at begge diagnoser skal stilles, men at behandlingen skal være rettet imod selve dobbeltdiagnosen. Dobbeltdiagnose indeholder to særskilte problematikker, der enkeltvis må udredes og derefter behandles, dette via planlagte forløb der er afstemt efter graden og sammensætningen af de multiple problemstillinger der følger et menneske med psykiske lidelser og samtidigt misbrug. 7

8 Formålet med den primære vurdering er at: identificere og behandle eventuelle akutte behandlingskrævende problemstillinger bekræfte patientens oplysninger om misbrugsproblemer. vurdere graden af afhængighed/misbrug identificere misbrugsrelaterede komplikationer og vurdere eventuel risikoadfærd identificere andre misbrugsrelaterede somatiske, psykiske og sociale problemstillinger, udfærdige behandlingsplan, herunder indikation for substitutionsbehandling samt rammerne for denne, behov for vurdering ved somatisk eller psykiatrisk specialist og evt. behandling, behov for sociale behandlingsindsatser, sikre tilbud om serologisk screening for hepatitis og HIV, herunder præ- og posttestrådgivning. Uanset hvilken type af misbrug vil de overordnede formål med den primære vurdering være de samme. Diagnostik af afhængighed og misbrug omfatter altid en misbrugsanamnese og en objektiv lægelig vurdering af somatisk og psykisk helbred Diagnosticering samt screening Misbrug af psykoaktive stoffer skal diagnosticeres, fordi: Psykoaktive stoffer kan forårsage næsten ethvert psykisk symptom og være årsag til psykisk lidelse. Misbrug af psykoaktive stoffer forekommer hyppigt som komorbiditet til psykiatriske sygdomme, og kan udløse eller forværre symptomerne ved den psykiatriske lidelse. Psykoaktive stoffer kan være årsag eller medvirkende årsag til somatisk sygdom. Skadeligt brug og afhængighed af psykoaktive stoffer medfører nedsat funktionsevne og kan resultere i manglende rehabilitering, invaliditet og sociale problemer samt aggressivitet. Alle patienter skal screenes for misbrug af psykoaktive stoffer. Resultatet af screeningen skal journalføres og både positivt og negativt resultat bør noteres. Screening for misbrug af psykoative stoffer Hvornår skal der screenes? Ved enhver akut kontakt på skadestue, ambulant eller ved indlæggelse Ved første kontakt ambulant og ved enhver indlæggelse (hvis relevant også ved genindlæggelser) Under et ambulant forløb og under et indlæggelsesforløb med regelmæssige mellemrum samt ved mistanke om misbrug af psykoaktive stoffer Hver gang der ordineres et lægemiddel, som kan have interaktion med et psykoaktivt stof Hvilke patienter skal screenes? Enhver patient, men der skal især fokuseres på følgende patienter: Psykiatrisk eller somatisk sygdom, som kan forværres ved brug af psykoaktive stoffer. Psykatriske eller somatiske symptomer eller lidelser, som kan være forårsaget af misbrug af psykoaktive stoffer. Uforklarlige, uspecifikke psykiske symptomer, så som humørsvingninger, søvnforstyrrelser, dysfori, affektlabilitet, adfærdsmæssig ustabilitet, rastløshed, irritabilitet, 8

9 aggressivitet, koncentrationsbesvær, hukommelsessvækkelse, isolationstendens, tilbøjelighed til selvhenføring, lav selvværdsfølelse, ukarakteristiske angstsymptomer, anhedoni, interesseløshed og følelse af meningsløshed og håbløshed. Uforklarlig svækkelse af funktionsevne (uddannelse, arbejdsmæssigt og socialt). Kriminalitet, uforklarlige trafikuheld og tilskadekomst. Parakliniske undersøgelser, som giver mistanke om misbrug af psykoaktive stoffer. Hvordan skal der screenes? Anamnestiske oplysninger. Spørg altid om brug af alkohol og andre psykoaktive stoffer aktuelt og igennem livet: Amfetaminer og lignende Amfetamin Metamfetamin Ecstasy (MDMA m.fl.) Barbiturater Fenobarbital (phenobarbital) Primidon Benzodiazepiner Alprazopam Bromazepam Chlordiazepoxid Clobazam Clonazepam Diazepam Flunitrazepam Lorazepam Lormetazepam Midazolam Nitrazepam Oxazepam Triazolam Benzodiazepinlignende stoffer Zolpidem Zopiclon Zaleplon Cannabinoider (hash) Cannabinoider (gruppe) Opioider Buprenorfin Dextropropoxyfen (propoxyfen) Fentanyl Heroin Ketobemidon Kodein Metadon Morfin Nicomorfin Opium Oxycodon Tramadol Kokain Kokain Andre Efedrin Fencyklidin (phencyclidin; PCP) Fenylpropanolamin (Khat) Gamma-Hydroxybutyrat (GHB) Ketamin Lyserginsyre-dietylamid (LSD) Metylfenidat (Ritalin) Andet Fortyndervæske Ligthergas Vurdering af omfanget Hvis brug skal omfanget vurderes herunder: Mængde per dag Antal dage med brug Maksimum mængde på én dag 9

10 Brug den seneste måned. Hvis mistanke om skadelig brug/afhængighed: Optag misbrugsanamnese. 10

11 4.2.2 Misbrugsanamnese Nedenstående oversigt anviser de vigtigste områder, som bør overvejes ved optagelse af en misbrugsanamnese: Misbrugsanamnesen 1. Årsag til henvendelse 2. Tidligere og nuværende (= de sidste 4 uger) rusmiddelindtag (inkl. alkohol) For hvert rusmiddel oplysning om: Alder for førstegangsbrug Indtagelseshyppighed (antal dage de sidste 30 dage) Indtagelsesmåde Tilfælde af forgiftningstilstand /overdosis Perioder uden indtagelse af det pågældende stof Abstinenssymptomer Udgifter til stof/alkohol (fx antal kr. de sidste 30 dage) 3. Tidligere behandling for stofmisbrug Hvilken form for behandling og resultaterne heraf Behandlingssted (andre læger, sygehusvæsen, kommunalt misbrugsbehandlingssystem) 4. Injektionsadfærd, risikoadfærd Tidligere/inden for de seneste 4 uger Risikoadfærd (deler kanyler eller andet værktøj/paraphernalia) 5. Somatisk helbredsanamnese (der henvises i øvrigt til kapitel 5 og 6) Komplikationer til stofmisbrug (abscesser, tromboser, dårlig ernæringstilstand m.m.) Hepatitis/HIV status 6. Psykiatrisk helbredsanamnese (der henvises i øvrigt til kapitel 7) Tidligere overdosis (uheld/suicidalt øjemed) 4.3 Behandling af misbrug Psykiatriske patienter (kategori II og IV jf. figur side 4) med samtidigt misbrug skal vedvarende misbrugsbehandles i Psykiatrien. Til disse patienter udarbejdes behandlingsplaner med særligt fokus på dobbeltdiagnostik herunder: 1. behandlingsplan for psykiatrisk grundlidelse 2. behandlingsplan for misbrug: Afstemme misbrugsbehandlingen efter type af misbrug Afstemme misbrugsbehandlingen efter type af diagnose (psykiatrisk lidelse) Afstemme misbrugsbehandlingen med eksterne samarbejdspartnere Overgang til substitutionsbehandling Styrke en positiv social integration samt socioøkonomisk status Eventuelt indgå kontrakt med patienten (motivation) Abstinensbehandlingen Abstinenser er en akut opstået tilstand, der udløses af nedsættelse eller ophør med alkohol- eller stofforbrug, efter længere tids afhængighed, bestående af angst, uro, tremor, sved, kramper m.m. Ubehandlet kan det føre til delirium tremens. 11

12 Delirium: Delirium er en akut indsættende lidelse karakteriseret ved påvirkning af bevidsthedsniveau med forstyrrelse af opmærksomhed og kognitive funktioner. Formålet er: At undgå at patienter med alkohol- eller stofmisbrug udvikle delir eller forværre symptomerne ved den psykiatriske lidelse forårsaget af abstinenser. At misbruget diagnosticeres så tidligt som muligt. Diagnosticering og behandling følger veldokumenterede anbefalinger og best practice Patienter og pårørende oplever et koordineret, sammenhængende og professionelt forløb Abstinenstilstande skal diagnosticeres og behandles. Diagnosen stilles på grundlag af følgende: Større eller længerevarende brug af psykoaktivt stof og evidens for nyligt ophør eller nedsættelse af forbruget. Forekomst af abstinenssymptomer svarende til det specifikke psykoaktive stof og ingen anden forklaring af symptomerne Delirøse abstinenstilstande (alkohol eller sedativa-hypnotika) kan være livstruende. Både akut intoksikation og abstinenstilstande er tidsbegrænsede. Akut intoksikation skyldes det psykoaktive stofs direkte farmakologiske virkninger. Abstinenstilstande skyldes neuroadaptation til det specifikke stof. Residuale (eller stofinducerede) tilstande er til stede ud over perioden med den akutte intoksikation og abstinenstilstanden, og de skyldes længerevarende neurobiologiske ændringer, som de psykoaktive stoffer har givet anledning til. Differentialdiagnosen er ofte vanskelig og står mellem stofinduceret psykisk eller stof-uafhængig psykisk lidelse. (Se bilag 1 for uddybende beskrivelse af abstinensbehandlingen) 4.4 Psykoedukation Værdien af psykoedukation over for såvel patienter som pårørende ved psykiske sygdomstilstande er velkendt fra den daglige kliniske praksis. Der foreligger endvidere forskningsbaseret evidens for, at psykoedukation øger patientcomplience i fht. behandlingen, ligesom nogle undersøgelser finder, at patienter efter psykoedukation udviser symptomreduktion, øget tilfredshed og bedret socialt funktionsniveau. Dobbeltdiagnosepatienter vil i sagens natur have samme behov i forhold til deres psykiske grundlidelse, men det psykoedukative behov for denne patientgruppe er mere komplekst, eftersom det også er nødvendigt, at de psykoedukative tilbud inddrager misbrugsstoffernes virkning og betydning såvel mere generelt som i samspillet med den psykiske lidelse. Gruppen af patienter med psykiske sygdomstilstande og en samtidig anvendelse af misbrugsstoffer udgør et bredt spektrum, hvor den psykiske lidelse og misbrugsproblemet hver for sig har gjort og gør sig gældende, hvilket kan nødvendiggøre, at de psykoeduaktive tilbud indrettes herefter. 1. For de sværest belastede, hvor såvel den psykiske lidelse som misbruget i betydeligt omfang gør sig gældende, vil psykoedukationen oftest skulle indgå som en mere løbende, integreret og individuelt tilpasset del af behandlingen, idet denne patientgruppe almindeligvis vil være præget af en mere mangelfuld erkendelse af sygdommen og betydningen misbruget og tilsvarende en mangelfuld erkendelse af behovet for behandlingen af disse tilstande. Der vil derfor også i højere grad være behov for en mere langvarig psykoedukativ indsats frem for en mere afgrænset, struktureret indsats og typisk vil dette finde sted som en del af en 12

13 længerevarende behandling oftest ambulant, men i visse tilfælde tillige under længevarende indlæggelse. 2. Patienter med ingen eller kun sporadisk erfaring med anvendelse af misbrugsstoffer kan antages at ville kunne profitere af et psykoedukativt tilbud, der i højere grad og mere specifikt end de aktuelle psykoedukative tilbud har fokus på konsekvenserne af anvendelse af misbrugsstoffer. Det vil således kunne have både primær og sekundær profylaktisk karakter. 3. Nydiagnosticerede patienter vil i højere grad kunne modtage psykoedukationen som et struktureret, afgrænset undervisningsforløb, hvad enten dette foregår ambulant eller under indlæggelse, og dette kan da tilrettelægges individuelt eller i gruppe. Det vil kunne tilrettelægges som en del af den eksisterende psykoedukation for den pågældende psykiske sygdomstilstand eller parallelt med denne. Der vil forhold til de beskrevne typer af psykoedukation skulle udarbejdes specifikt undervisningsmateriale (powerpointbaseret). Formålet med psykoedukationsprogrammerne til psykiatriske patienter med misbrug er at: Motivere patienten til at reducere eller helt stoppe misbruget. Forebygge recidiv Forebygge øget misbrug Psykoedukationsprogram samt undervisningsmaterialet skal formidles til fagligt personale på de relevante afsnit med henblik på at ruste personalet til selv at udføre psykoedukation til patienter med misbrug. 4.5 Misbrug i retspsykiatrien For patienter med psykiatrisk særforanstaltning findes der særlige problemstillinger relateret til misbrug og indsatsen herfor. Mere end halvdelen af de retslige patienter (56 % i 2004) 2 er dømt for vold. Misbrug er en signifikant risiko for voldskriminalitet hos patienter med skizofreni og affektiv lidelse 3, ligesom misbruget i sig selv giver risiko for associeret berigelseskriminalitet. Når der i tillæg hertil endvidere er tale om skrøbelige patienter, som for en stor dels vedkommende har periodiske eller mere konstante produktivt psykotiske symptomer og/eller impulsiv adfærd, vil misbruget endvidere risikere at destabilisere deres psykiske tilstand og herigennem sekundært øge risikoen for kriminelt recidiv. 2 Psykisk sygdom og kriminalitet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, april Eksempel Soyka M. Substance misuse, Psychiatric disorder and violent and disturbed behaviour, Br J Psychiatry, 2000 Apr;176:

14 For de retslige patienter har den behandlingsansvarlige overlæge et skærpet ansvar jf. sundhedsstyrelsens vejledning 4. Dert er den behandlingsansvarlige overlæges ansvar at instruere personalet vedr. behandlingen samt sørge for at personalet informerer om stofmisbrug såfremt der opstår mistanke. Hvis den behandlingsansvarlige overlæge vurderer, at der kan ske recidiv qua misbrug, kan der iværksættes genindlæggelse eller nægtes udskrivelse af patienten i henhold til dommen. Misbrugsbehandlingsdelen bør således have et særligt fokus for de retslige patienter, som hyppigt har misbrug. Under indlæggelse er det endvidere relevant for behandlingen af individet, at der i afsnittes miljø er så lidt misbrug som overhovedet muligt, ligesom direkte eller indirekte pres i forhold til enten at bringe misbrugsstoffer ind i afsnittet eller indtage sådanne har betydning for behandlingen. Formål: For patienter med psykiatrisk særforanstaltning er det både et formål at bedre/stabilisere den psykiske tilstand samt at forhindre/nedsætte risikoen for kriminelt recidiv. For patienter med psykiatrisk særforanstaltning er det derfor vigtigt på individniveau at vurdere sammenhæng mellem misbrug og den psykiske lidelse samt misbrug og kriminalitet. Misbruget skal derfor kortlægges så præcist som muligt og hindres/begrænses. Midler: Under indlæggelse vil det sædvanligvis være muligt at hindre/begrænse misbruget væsentligt i en længere periode og herigennem gøre patienten bedre diagnostisk afklaret og i stand til at træffe nye valg vedrørende fortsat misbrug. I forbindelse hermed vil man under indlæggelse: foretage urinscreeningsundersøgelser, enten systematisk eller efter mistanke. begrænse (evt. helt forhindre) udgang i perioder. træffe aftale om visitation ved tilbagekomst fra udgang. overvåge besøg og evt. nægte visse besøgende mulighed for besøg. I forbindelse med ambulante forløb vil man: foretage urinscreeningsundersøgelser, enten systematisk eller efter mistanke. indlægge i henhold til dommen ved misbrugsrecidiv efter konkret vurdering. 4.6 Kognitiv behandling Den kognitiv adfærdsterapi i forbindelse med misbrug iværksættes med det formål at motivere patienten ud af misbruget samt ændre perceptionsmønstre med henblik på at minimere misbruget eller undgå tilbageflad hos patienter der er blevet trådt ud af misbruget. Misbrugere i behandling er ambivalente med hensyn til forandring. De har grunde til at ønske forandring, men de har også grunde til at ønske at fortsætte deres misbrug, og der er altid udsving over tid imellem balancen mellem de to grunde. Misbrugsbehandling er præget af tilbagefald. Der er altid flere, som får tilbagefald efter endt behandling, end der er, som opnår varig afholdenhed. 4 Vejledning om behandlingsansvarlige og ledende overlægers ansvar for patienter, der er idømt en behandlingsdom eller en dom til ambulant psykiatrisk behandling af november

15 Udadreagerende adfærd ses hyppigere hos indlagte patienter med både misbrug og psykose, og anvendelse af tvang ses hyppigere i behandlingen af patienter med dobbeltdiagnoser end i behandlingen af patienter med andre psykotiske tilstande. Arbejdet med kognitiv miljøterapi til gruppen af patienter med udadreagerende adfærd medfører signifikant fald i anvendelsen af tvang (Lykke m.fl. 2008). Hos psykiatriske patienter med samtidigt misbrug følger ofte en række associerede problematikker, som f.eks. længere perioder med dårligt udbytte af behandlingen, (Drake & Mouser 2000) Både den konkrete dobbeltdiagnoseproblematik samt de øvrige medfølgende problematikker er genstand for tværfaglig og tværsektoriel interventioner, som må koordineres i forhold til aktuelle eller potentielle problematikker i patientforløbet (i behandlings- og socialpsykiatrien) for herigennem at minimere livsstilsforårsagede skader, dvs de skader der er relateret til patientens misbrug og manglende overholdelse af behandling (Cleary, M 2008) Behandlingen og behandlingensresultatet udfordres af dobbeltdiagnosepatienternes subjektive positive oplevelser med misbrug. For patienterne giver misbruget blandt andet en subjektiv oplevelse af bedre sociale færdigheder, håndtering af kedsomhed, angst og dysfori på samt mulighed for rekreation (Drake & Meuser 2000, Gregg et al 2007) Det er centralt at personalet er positiv, opmuntrende, ikke fordømmende, støttende og forstående i.f.t. patienter med dobbeltdiagnose (Cleary et al 2008) Det er i denne forbindelse vigtigt at personalet anvender effektive interventioner via strategier samt kognitive metoder som kan motivere patienten mod andre løsninger. Den kognitive terapi skal målrettes og tage afsæt i patientens særlige problemstillinger og behov. Dobbeltdiagnosepatientens problemstillinger og behov kan kontinuerligt ændre sig under behandlingen. Den kognitive indsats må dels koordineres i forhold til patienten aktuelle situation i relation til misbrugsbehandlingen samt tage afsæt i patientens faktuelle psykotiske tilstand og medfølgende kognitive færdigheder. Det ansvarshavende personale må være forberedt på, at patientens vilje til og hensigt ift at ændre adfærd kan variere i behandlingsforløbet (Cleary, M 2008) Afhængigt af hvor i det samlede behandlingsforløb patienten befinder sig; ambulant tilbud, behandlingstilbud eller botilbud benyttes en palet af behandlingsmetoder f.eks. Akut opsøgende arbejde, Case management, Farmakologisk behandling, Tilbagefalds-forebyggelse, Netværksarbejde, Psykoedukation, Kognitive metoder, Motiverende samtale, Socialfærdighedstræning og Gruppebehandling (Sønderby 2006). 15

16 5 Anbefalinger Under arbejdet med nærværende rapport er følgende anbefalinger defineret. Anbefalingerne er listet i uprioriteret rækkefølge. Det anbefales, at der udarbejdes retningslinjer for hvorledes patienters misbrug kortlægges og behandles herunder: o Tilrettelæggelse af udredningsforløbet o Tilrettelæggelse af akutbehandling/ abstinensbehandling o Tilrettelæggelse af langsigtet behandling via kognitive og psykoedukative forløb. (Retningslinjerne bør tage højde for forskellige patient-/misbrugskategorier) Det anbefales, at der udarbejdes et generelt spøgeskema, som skal supplere de nuværende screeningsmetoder, med henblik på at opspore misbrug samt art af misbrug med det formål at tilrettelægge relevant behandlingsplan. Det anbefales, at samarbejdet med praktiserende læger om dobbeltdiagnosepatienter styrkes herunder styrkelse af den operationelle misbrugsanamnese i forbindelse med henvisning af patienter til Behandlingspsykiatrien. Det anbefales, at der iværksættes en indsats for psykiatriens personale, med henblik på at udbrede forståelsen af, at misbrugsproblematikken i et behandlingsperspektiv er en del af grundlidelsen herunder: o Styrke faglige kvalifikationer og kompetencer i forhold til dobbeltdiagnose patienter via undervisning/efteruddannelsesprogrammer. Det anbefales, at afdække mulighederne for at dækningsgraden af Dobbeltdiagnoseteamet øges via udvidelse af dobbeltdiagnosefunktionen/dobbeltdiagnoseteamet. Det anbefales, at ny misbrugsorganisation (jf. bilag 2) implementeres i Retspsykiatrisk afdeling når budgetmidler haves, og at erfaringerne heraf resulterer i organisationsprogrammer for henholdsvis indlagte og ambulante patienter, der kan udbredes til den almene psykiatri i Region Nordjylland. Det anbefales, at der i forhold til de beskrevne typer af psykoedukation udarbejdes specifikt undervisningsmateriale (powerpointbaseret). Det anbefales, at der udarbejdes en analyse/screening af omfanget samt typer af misbrug hos patienter i den nordjyske Behandlingspsykiatri, da antallet af patienter med misbrug via PAS-registreringer ikke stemmer med det forventede antal. 16

17 6 Referencer: - Adams, M.W; Comorbidity of mental helth and substance misuse problems: a review of workers reported attitudes and perceptions Journal of psychiatric and mental helth nursing, Blackwell puplishing Ltd Baker, A.L., Hides, L.., Lubman, D.I. (2010). Treatment of Cannabis Use Among People With Psychotic or Depressive Disorders: A Systematic Review. Journal of Clinical Psychiatry, 71(3), pp Benjaminsen, Sigurd; Kliniske retningslinjer for stofmisbrug. Diagnose, visitering og akut behandling, Odense Universitetsfunktion, marts Benjaminsen S. Misbrug af psykoaktive stoffer. I: Benjaminsen S, Glenthøj B, Bartels U, eds. Akut Psykiatri. København: FADL`s Forlag, 2007: Cleary, M et al: Promoting Dual Diagnosis Awareness in everyday clinical practice Journal of psycosocial nursing, vol.46, no12, Kirkevold, M: Videnskab for praksis. 1.udgave, 1.oplag Løkke, J. m.fl: Kognitiv miljøterapi og tvang i behandling af dobbeltdiagnose i Ugeskrift for læger 170/ Rassool, G.H: Professional Education in co-occurring Disorders: Some Considerations towards Practice Development in Journal of Addictions Nursing, 17: , Retspsykiatrisk afdeling, Psykiatrisk center Glostrup: Trippelprojekt kvalificering af plejen og behandlingen af patienter med psykiatrisk sygdom, misbrug og retslig foranstaltning Sønderby, L m.fl: Tilbud og behandling til patienter med dobbeltdiagnose i Skandinavien, Thylstrup, B m.fl: Treatment effect and recovery dilemmaes in dual diagnosis treatment, Nordic Studies on alcohol and drugs, Vol Anvendelse af kliniske retningslinjer, Psykiatri - Odense - Almen - 1 Organisatoriske dokumenter Kvalitets- og risikostyring Narkotikasituationen i Danmark Årsrapport til det europæiske overvågningscenter for narkotika og narkotikamisbrug EMCDDA. København: Sundhedsstyrelsen Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling, Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler og om substitutionsbehandling af personer med opioidafhængighed Sundhedsstyrelsen 2008 Anbefalet litteratur: - Meuser, K. M.fl: Integrated treatment for dual disorders A guide to effective Practice,The Guilford Press, New york - Cleary, M: Psychosocial treatments for people with co- occurring severe mental illness and substance missuse: systematic review, Journal of advanced Nursing, Vol 65, issues 2,

18 7 Bilag 1. Bilag 1 er udarbejdet på baggrund af Region Nordjyllands egne retningslinjer i PRI vedr. abstinensbehandling af alkohol samt med inspiration fra retningslinjer gældende for Region Syddanmark. Bilaget bør indarbejdes som en samlet retningslinje for abstinensbehandling i PRI for Region Nordjylland. 7.1 Abstinensbehandling Der findes abstinens abstinensscoreskema (bilag i PRI), som anvendes ved alle abstinenstilstande. Alkohol: Der henvises til Regionens PRI vedr. Alkoholabstinenser og delir fremkaldt af alkohol Alkoholabstinenser er en akut opstået tilstand, der udløses af nedsættelse eller ophør med alkohol, efter længere tids afhængighed, bestående af angst, uro, tremor, sved, kramper m.m. Ubehandlet kan det føre til delirium tremens. Delirium: Delirium er en akut indsættende lidelse karakteriseret ved påvirkning af bevidsthedsniveau med forstyrrelse af opmærksomhed og kognitive funktioner. Klassifikation Grad I, simpel abstinenstilstand med almen utilpashed, uro og rastløshed. Hjertebanken, tremor og svedudbrud. Søvnbesvær og ofte angst (score <7) (F10.3) Grad II, truende delirøs abstinenstilstand. Som under punkt 1 samt tilkomst af hallucinationer (score 7-12) (F10.3) Grad III, fuldt udviklet delirøs abstinenstilstand. Udover ovennævnte symptomer er patienten desorienteret, bevidsthedsplumret og rodende (score >12) (F10.4). Grad III er en psykotisk tilstand, hvor det kan blive aktuelt med tvangsforanstaltninger* I alle stadier kan ses puls, BT- og temperaturstigning Observationer Ved ankomst foretages somatisk og orienterende neurologisk undersøgelse Alkoholpromillen måles med alkoholmeter Måling af puls og BT hver time Observation af bevidsthedsniveau hver time Hvis patienten sover, observeres vejrtrækning jævnligt Kontrol af temperatur. Ved temperatur over 38,5 skal udredningsprogram for komplicerende somatisk lidelse iværksættes, typisk pneumoni og urinveje, men også meningitis, encephalitis, tuberkulose etc. Score skal falde som følge af abstinensbehandlingen, ellers tilses pt. af læge. Ved abstinens grad II eller III, eller hvis patienten er somatisk påvirket, foretages flg. undersøgelser og behandling: 18

19 Parakliniske undersøgelser Blodprøver: Hgb Leucocyter ALAT Koagulationsfaktorer Kreatinin Calciumion Albumin Natrium Kalium Blodsukker TSH CRP Evt. blodgasanalyse, EKG, røntgen af thorax og Urinscreening for misbrugsstoffer De følgende dage kan der være behov for kontrol af: Væsketal Leverfunktion Sederende behandling Der anvendes phenobarbital, som kan administreres både peroralt, intramuskulært og intravenøst Behandlingen påbegyndes ved sikre abstinenser (score 4), uanset alkoholpromillens størrelse, (dog konfereres med lægen, hvis promillen er >2). Der gives 200 mg peroralt eller 100 mg intramuskulært, derefter 100 mg i timen indtil patienten sover. Ved opkastning eller hvis patienten ikke har spist i flere dage startes med injektioner. Ved svær abstinensscore (score >7) gives phenobarbital 200 mg peroralt eller 100 mg intramuskulært (hvis patienten har opkastninger) og derefter 100 mg i timen, indtil patienten sover. Anlæg evt. permanent intravenøs adgang med tynde væsker uden glukose (pga. risiko for udvikling af Wernicke-Korsakoffs syndrom). Ved truende eller manifest delir (score >12) kan phenobarbital gives intravenøst. Ved intravenøs indgift må enkeltdosis max være 100 mg; kan om nødvendigt gentages efter minutter. Der vil almindeligvis være behov for ret store doser, mg phenobarbital inden for det første døgn. Overflytning til behandling på somatisk afdeling bør overvejes. Der doseres altid efter den kliniske tilstand. Patienten tilses af vagthavende læge efter plejepersonalets skøn (og altid når der er givet 1000mg phenobarbital), indtil patienten sover. Det tilstræbes, at patienten sover mindst 6 timer, og vedkommende bør vågne spontant Der bør ikke kombineres med andre sedativt virkende medikamenter på grund af synergistisk effekt. Igangværende behandling seponeres/pauseres. Det gælder også neuroleptika, som ikke hjælper på den hypermetaboliske tilstand i hjernen, og er uden effekt på alkohol hallucinoser. Såfremt antipsykotisk medicin gives som led i behandling af en vedvarende psykotisk tilstand, fx skizofreni, foretager lægen et klinisk skøn over behov for eventuel pausering af denne medicin i 1 døgn på grund af den nedsatte krampetærskel. Hvis patienten er i leponexbehandling, pauseres ikke. Der kan eventuelt tages elektrolytter og EKG; dette gentages x 1 i døgnet, så længe abstinenstilstanden varer. Har patienter allergi over for phenobarbital, kan der i stedet gives benzodiazepiner, fx diazepam mg peroralt/intramuskulært/intravenøst. 19

20 Hos patienter med nedsat leverfunktion er halveringstiden for phenobarbital øget, og der skal derfor doseres forsigtigt eller anvendes diazepam, som der findes antidot imod. Benzodiazepiner er pga. den ringe tokxicitet førstevalget ved behandling af gamle mennesker. Anden behandling Patienten skal, det første døgn, drikke 3-4 liter juice, saft eller andre elektrolytholdige væsker. Som beskrevet herunder, bør dette dog først ske efter indgift af B-vitaminer på grund af risiko for Wernickes encephalopati, som konsekvens af juicens sukkerindhold. Væskeindtag registreres på væskeskema, alternativt abstinensscoreskema på (se bilag i PRI). Patienten skærmes i henhold til Psykiatriens retningslinje for skærmning. Patienten opfordres til at holde sig i ro, helst i sengen, undlade rygning og kaffedrikning, da dette stimulerer hjerneaktiviteten og modvirker abstinensbehandlingen Ved symptomer på, eller mistanke om, Wernickes encefalopati eller delirium tremens Dag Dispenseringsform Administration Præparat Dosis Antal doser pr. døgn Inj. i.v. (indtages Tiamin 400 mg x3 dgl. 1-3 langsomt) Inj. i.v. (indtages B-combin Stærk 2 ml x3 dgl. langsomt) 4-13 Tabl. p.o. Tiamin 300 mg x2 dgl. Tabl. p.o. B-combin Stærk 1 stk. x2 dgl. Ved alkoholabstinenser uden mistanke om Wernickes encefalopati eller delirium tremens Dag Dispenseringsform Administration Præparat Dosis Antal doser pr. døgn 1-3 Inj. i.m. Tiamin 200 mg x3 dgl. Inj. i.m. B-combin Stærk 2 ml x3 dgl Tabl. p.o. Tiamin 300 mg x2 dgl. Tabl. p.o. B-combin Stærk 1 stk. x2 dgl. Opfølgende behandling (ved fortsat alkoholdmisbrug) Dag Dispenseringsform Administration Præparat Dosis Antal doser pr. døgn - Tabl. p.o. Tiamin 300 mg x1 dgl. Tabl. p.o. B-combin Stærk 1 stk. x1 dgl. Altid Thiamin forud for sukkerholdige væsker For at undgå udvikling af manifest Wernickes encephalopati skal der altid forud for nødvendig glukoseinfusion gives inj. Tiamin 400 mg i.v. Ved kvalme og evt. opkastninger kan gives supp. Primperan 20 mg pn. max. x 3 (obs. risiko for dystoni). Aftrapning af phenobarbital behandling Når abstinenserne er velbehandlede og patienten har sovet mindst 6 timer, kan phenobarbital/diazepam behandlingen stoppes, og der er på grund af den lange halveringstid (= 4 døgn) ikke grund til aftrapning. Undtagelser, der kræver særlig opmærksomhed, er et komplicerende sidemisbrug af fx benzodiazepiner, fordi det betinger et flere uger langt aftrapningsforløb (se Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler samt actioncard om benzodiazepinnedtrapning) Hvis abstinensbehandlingen er påbegyndt før promillen er nul, kan man forvente at skulle give supplerende phenobarbital 6-12 timer efter patienten initialt er bragt til ro. 20

21 Når det af en eller anden grund er nødvendigt at udstrække aftrapningen er tommelfingerreglerne flg.: Andet døgn gives halvdelen af første døgns dosis fordelt på 3 doser Døgndosis halveres herefter dagligt Når enkeltdoser kommer under 50 mg fjernes først middagsdosis, herefter morgendosis Sidste dag gives kun 50 mg phenobarbital til natten Abstinenskramper (F F10.41) Ses oftest nogle dage efter alkoholophør, men kan ses i den akutte abstinensfase. Behandling: Sørg for frie luftveje Noter tidspunkt Ingen akut behandling. Hvis kramperne varer over 2 minutter, kan man give fenemal 100 mg iv. Samt ilt på nasalkatheter, 10 l/min Sedativa-hypnotika (Benzodiazepiner, andre sedativa og hypnotika) Benzodiazepiner er afhængighedsskabende, og indtagelse vil over tid ofte føre til toleransudvikling, samt udvikling af abstinenssymptomer ved seponering. Risikoen for at udvikle afhængighed af benzodiazepiner tiltager desuden med behandlingens varighed og dosis størrelse. De benzodiazepiner, der hyppigst misbruges, er de hurtigt absorberbare, som fx diazepam og flunitrazepam. Benzodiazepiner indgår ofte i et blandingsmisbrug med alkohol og andre afhængighedsskabende stoffer. Man skal være tilbageholdende med ordination af benzodiazepiner til personer med tidligere eller aktuel afhængighed af alkohol/og eller andre rusmidler, eller med kroniske angsttilstande, fordi risikoen for udvikling af misbrug her er særlig stor. Abstinenstilstand Psykiske symptomer Fysiske symptomer Utilpashed, kraftesløshed Tremor af hænder, tunge eller øjenlåg Søvnløshed Kvalme eller opkastning Forbigående visuelle, taktile eller auditive Takykardi hallucinationer eller illusioner Ortostatisk hypotension Psykomotorisk agitation Hovedpine Paranoide ideer Universelle krampeanfald (grand mal anfald) Benzodiazepin-abstinenstilstand med delir Abstinenstilstand som ovenfor plus 1. Pludseligt indsætten og svingende forløb 2. Bevidsthedsuklarhed (svækket opmærksomhed og nedsat opfattelse) 3. Kognitive forstyrrelser (desorientering og reduceret korttidshukommelse) 4. Psykomotoriske forstyrrelser (oftest agitation) 5. Forstyrret søvn-vågen rytme Behandling og visitering Visitation. Patienten skal visiteres akut til medicinsk/intensiv afsnit. Behandling. Hvis det er muligt før overflytning, giv straks: Inj. Flumazenil (0,1 mg/ml) 3 ml (0,3 mg) langsomt i.v., evt. gentaget flere gange med 1 minuts mellemrum. Maksimal dosis 2 mg (20 ml). OBS: der er risiko for udvikling af abstinenssymptomer og abstinenskrampeanfald. 21

22 Der henvises desuden til: Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler og om substitutionsbehandling af personer med opioidafhængighed, Opioider: Symptomerne ved opioid-abstinenstilstand er overvejende autonome. Opioidabstinenstilstand medfører ikke abstinenskrampeanfald, delir eller abstinenspsykose. Abstinenstilstanden er ikke livsfarlig. Behandling Abstinenssymptomer kan behandles med enten metadon eller buprenorphin. Det er væsentligt at den farmakologiske indsats startes og øges langsomt. Clonidin kan anvendes ved lette abstinenssymptomer. Clonidin eller phenobarbital kan bruges som adjuvans i slutningen af en metadonnedtrapning. Doseringen af metadon og buprenorphin må ikke ske på grundlag af anamnestiske oplysninger om aktuelt forbrug af opioider. Metadon. Metadon er en my-opioid- og delta-opioid agonist. Da plasma-halveringstiden er lang (gennemsnitlig 24 timer), vil metadon akkumuleres. Spredningen på plasmahalveringstiden er stor (13 50 timer). Dosering: Der gives initialt tabl. Metadon 20 mg og derefter 5 mg hver anden time, indtil abstinenssymptomerne forsvinder. En døgndosis på 30 mg vil være tilstrækkelig til at fjerne abstinenssymptomerne i de fleste tilfælde. Giv ikke over 40 mg metadon per døgn. Husk: Begynd aldrig med større éngangsdosis end 20 mg metadon. Stol aldrig på stofmisbrugerens egne oplysninger om misbrugets størrelse eller om metadonsubstitutionsbehandling. Hvis patienten ikke er tilvænnet opioider (f. eks. har givet urigtige oplysninger om sit aktuelle forbrug af opioider), kan 40 mg metadon være en dødelig dosis. Hvis patienten skal fortsætte med metadonsubstitutionsbehandling i kommunalt rusmiddelcenter, fortsættes der med metadon 40 mg dagligt. Hvis patienten skal udtrappes af opioider, kan der vælges enten en hurtig eller en langsom udtrapning af metadon. Se boks Udtrapning af metadon. Langsom udtrapning opleves mindst ubehageligt for patienten og er derfor lettere at gennemføre. Ved abstinenssymptomer efter misbrug af et langsomt udskilleligt opioid bør nedtrapningen altid være langsom. Nedtrapningen giver mest subjektivt ubehag fra ca. 25 mg metadon dagligt. Udtrapning af metadon Hurtig udtrapning (2 uger) Langsom udtrapning (5 uger) 1. dag 40 mg 1. dag 40 mg 2. dag 35 mg dag 35 mg 3. dag 30 mg dag 30 mg 4. dag 25 mg dag 25 mg 5. dag 20 mg dag 20 mg dag 15 mg dag 15 mg dag 10 mg dag 10 mg dag 5 mg dag 5 mg 15. dag dag 0 Buprenorphin. Buprenorphin (Suboxone, Subutex ) er en partiel my-opioid receptor agonist og kappa-opioid receptor antagonist. Heroin og metadon har en stærkere stimulerende effekt på myreceptoren end buprenorphin, men deres binding til my-receptoren er svagere. Da buprenorphin 22

23 bindes stærkere til my-opioid receptoren og fortrænger andre opioider (f.eks. heroin eller metadon) med større stimulerende virkning, kan der udløses abstinenssymptomer, hvis behandlingen med buprenorphin igangsættes for tidligt. Buprenorphin bør først gives, når der er begyndende opioidabstinenssymptomer. Vejledende tidsintervaller fra sidste opioidindtag og til begyndende abstinenssymptomer er følgende: Heroin: ca timer. Metadon 30 mg: ca timer. Metadon 40 mg: ca. 40 timer. Dosering: Begyndelsesdosis er 4 mg buprenorphin. Der gives 2 mg buprenorphin p.n. med to timers mellemrum, indtil der er effekt på abstinenssymptomerne. Sædvanligvis kan 8-12 mg buprenorphin fjerne alle abstinenssymptomerne. Buprenorphin skal aftrappes gradvist. Der kan vælges hurtig eller langsom udtrapning. Se boks Udtrapning af buprenorphin. Udtrapning af buprenorphin Hurtig udtrapning (1 uge) Langsom udtrapning (4 uger) 1. dag 12 mg 1. dag 12 mg 2. dag 8 mg dag 8 mg 3. dag 6 mg dag 6 mg 4. dag 4 mg dag 4 mg 5. dag 4 mg dag 2 mg 6. dag 2 mg 29. dag 0 mg 7. dag 2 mg 8. dag 0 mg Clonidin. Det noradrenerge system i locus coeruleus i pons er hyperaktiv ved opioidabstinenstilstande og medierer de autonome abstinenssymptomer. Clonidin er agonist på alfa- 2-adrenerge autoreceptorer, og denne virkning medfører nedsat frigørelse af noradrenalin fra nervecellerne i locus coeruleus. Derfor har clonidin (Catapresan ) effekt på autonome opioidabstinenssymptomer, så som takykardi, sveden, kvalme og opkastninger, men ingen væsentlig effekt på andre opioidabstinenssymptomer, så som søvnløshed, muskelsmerter, irritabilitet og rastløshed. Clonidin blev oprindeligt registreret som et blodtrykssænkende lægemiddel. Før behandlingen skal blodtrykket måles. Clonidin bør ikke gives, hvis patienten behandles med tricykliske antidepressiva, antihypertensiv medicin, har en anamnese med hjertearytmier eller er gravid. Ved lette opioid-abstinenssymptomer kan clonidin anvendes alene, men ved middelsvære og svære tilfælde er clonidin ineffektiv. Clonidin kan anvendes i slutningen af en nedtrapning med metadon. Når metadondosis under udtrapningen kommer ned på 25 mg daglig eller mindre, og patienten begynder at klage over vage abstinenssymptomer, kan der gives clonidin samtidig med, at metadon nedtrappes. Dosering og nedtrapning af clonidin er vist i boks Clonidin (Catapresan ): Dosering ved opioid-abstinenstilstand. Clonidin (Catapresan ): Dosering ved opioid-abstinenstilstand Opioid-abstinenssymptomer i lettere grad (heroin og andre kortvarigt virkende opioider) Adjuvans ved metadonudtrapning (fra 25 mg eller mindre) 1. dag 100 mikrog x 4 daglig 1. dag 100 mikrog x 4 daglig dag 150 mikrog x 4 daglig dag 150 mikrog x 4 daglig 7. dag 125 mikrog x 4 daglig dag 125 mikrog x 4 daglig 8. dag 100 mikrog x 4 daglig dag 100 mikrog x 4 daglig 23

24 9. dag 75 mikrog x 4 daglig dag 75 mikrog x 4 daglig 10. dag 50 mikrog x 4 daglig dag 50 mikrog x 4 daglig 11. dag dag 0 Phenobarbital (Fenemal ) som adjuverende behandling: De noradrenerge nerver i locus coeruleus hæmmes af GABA-A systemet. Derfor har GABA-agonister (benzodiazepiner og phenobarbital) en vis effekt på de autonome opioidabstinenssymptomer. Benzodiazepiner bør ikke anvendes på grund af deres misbrugspotentiale, som er særlig stor blandt misbrugere af opioider. Som alternativ adjuverende behandling under metadonnedtrapningen kan der gives Fenemal i stedet for clonidin (Catapressan ). Dosering: Når metadonnedtrapningen er nået ned på metadon 25 mg daglig, gives Fenemal 50 mg 3-4 dagligt samtidig med metadon i aftrappende doser. Når udtrapningen af metadon er afsluttet, udtrappes fenemal med 50 mg per uge til 0. Blandingsmisbrug (Opioider plus alkohol eller benzodiazepiner) Ved misbrug af opioider plus alkohol eller benzodiazepiner behandles der samtidig med metadon og phenobarbital (Fenemal ). Da alkohol- og benzodiazepinabstinenstilstande kan være livstruende, har behandlingen af disse tilstande højest prioritet. Der indledes med tabl. metadon 20 mg, og der optrappes med tabl. metadon 5 mg hver anden time til en fast døgndosering, som der fortsættes med i hele perioden, f.eks. tabl. metadon mg x 2 daglig. Samtidig behandles alkohol- eller benzodiazepinabstinenssymptomerne på vanlig vis med Fenemal. Når abstinenstilstanden er behandlet, fortsættes der med Fenemal 50 mg x 3-4 dagligt og den faste metadondosis, som sædvanligvis er mg, udtrappes. Når udtrapningen af metadon er afsluttet, udtrappes fenemal med 50 mg per uge eller hver 2. uge til 0. Interaktion mellem fenemal og metadon medfører, at metadonkoncentrationen falder ved samtidig indgift af de to stoffer. Behandling Abstinenssymptomer forsvinder uden behandling efter 1 2 uger. Residual psykose behandles med atypisk antipsykotikum. Behandling for angst og depression bør ikke iværksættes i de første 2-4 uger efter ophør med cannabismisbruget, da andelen med spontane bedring er høj. Vedvarende søvnforstyrrelser kan behandles med tabl. mirtazapin mg en time før sovetid i 1-2 måneder, idet man under behandlingen skal være opmærksom på risiko for vægtøgning. Visitering Patienter med residual psykose bør indlægges til diagnostisk udredning og behandling. Akut indlæggelse skal ske ved selvmordsfare, og indlæggelse vil i øvrigt afhænge af komorbiditeten. Afhængigheden af cannabis behandles i kommunalt misbrugscenter. Kokain, amfetamin og andre centralstimulantia Efter ophør med misbrug af centralstimulerende stoffer er de mest fremtrædende symptomer stoftrang og depressionslignende symptomer, så som tristhed, dysfori, søvnforstyrrelser, manglende energi, skyldfølelse, lav selvværdsfølelse angst samt følelse af hjælpeløshed, håbløshed og meningsløshed. Der er ikke sjældent selvmordstanker. Der kan forekomme psykomotorisk hæmning eller agitation, hvilket gør tilstanden yderligere vanskelig at differentiere fra depressiv sindslidelse. Abstinenstilstanden når maksimum intensitet dagen efter ophør med misbruget og abstinenstilstanden aftager herefter. Abstinenssymptomerne er vist i boks 25. Intoksikationspsykoser forekommer relativt hyppigt, men klinger i reglen af inden for timer og varer sjældent over ét døgn. Behandling 24

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ

PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Misbrug Fysioterapiuddannelsen Forår 2011 PP-shows udarbejdet af Gitte Rohr/AMJ Rusmidler generelt En urgammel tradition alkohol, opium, svampe De seneste 100 år syntetiske stoffer Prisen på designerdrugs

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilag 3 - til Sundhedsaftalen om mennesker med sindslidelse mellem Region Nordjylland og de nordjyske Kommuner

Indholdsfortegnelse. Bilag 3 - til Sundhedsaftalen om mennesker med sindslidelse mellem Region Nordjylland og de nordjyske Kommuner Bilag 3 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidelse: Aftale vedr. indsatsen overfor mennesker med sindslidelse og samtidigt misbrug (dobbeltdiagnose) Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...................................................................................

Læs mere

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant

1 Udgiver: Alkoholenheden Titel: Vejledning om Ambulant Afrusning og Abstinenssymptombehandling. Vejledning. Ambulant 1 Vejledning om Ambulant Afrusning- og Abstinenssymptombehandling Alkoholenhederne I 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning om afrusning og abstinenssymptombehandling s.3 2. Hvad er abstinenssymptomer....

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden

Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Hospice Vendsyssel/ Dato: Godkendt af: Side 1 af 7 KamillianerGaarden Marts 2012 Center for Poul Christensen Lindrende Behandling Rev. Marts 2016 Udarbejdet af: Klinisk interessegruppe Delirium Vedrørende:

Læs mere

Rapport fra underarbejdsgruppen vedr.indsatsen i forhold til dobbeltdiagnosepatienter

Rapport fra underarbejdsgruppen vedr.indsatsen i forhold til dobbeltdiagnosepatienter Rapport fra underarbejdsgruppen vedr.indsatsen i forhold til dobbeltdiagnosepatienter 1 Indholdsfortegnelse 1 Sammenfatning af arbejdsgruppens anbefalinger...4 2 Indledning...7 3 Arbejdsgruppens opgave...7

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Abstinensbehandling i sygehusregi (alkohol og stof)

Abstinensbehandling i sygehusregi (alkohol og stof) Sygehusvæsen - Psykiatrien - Voksenpsykiatri Regionalt - Psykiatri - voksen Niveau: Regional Type: Retningslinjer - Klinisk Redaktør: mlb Voksenpsykiatri Regionalt Emne: Abstinensbehandling i sygehusregi

Læs mere

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri

Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnose-tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Katrine Schepelern Johansen, Leder af Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri Dobbeltdiagnoseområdet før og nu For 10

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain

Redegørelse vedrørende fordele og ulemper ved at udvide ordningen med lægeordineret heroin med lægeordineret kokain Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 473 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K Sendt per e-mail Redegørelse vedrørende fordele og ulemper

Læs mere

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet

Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark

Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen. Lænkeambulatorierne i Danmark Spot alkohol og stofmisbrug påarbejdspladsen Sløvende downer Stimulerende - upper Alkohol Benzodiazepiner Stesolid, Flunipam Fantacy -GHB og GLB Hash Skunk, Nol, Ryste Opioider Heroin, Metadon, Ketogan

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter

Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Misbrug blandt retspsykiatriske patienter Fup eller fakta Oversigt Definitioner Misbrug i befolkningen Misbrug i psykiatrien Misbrug i kriminalforsorgen Misbrug i retspsykiatrien Kriminalitet og misbrug

Læs mere

KABS Takstkatalog 2016

KABS Takstkatalog 2016 KABS Takstkatalog 2016 1 Takster 2016 Social behandling Pris pr. dag (kr.) Udredning 476 Hvidovre/Gentofte basis 100 Hvidovre/Gentofte udvidet 200 Hvidovre/Gentofte intensiv 487 City basis 275 City udvidet

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Vejledning for Substitutionsbehandling

Vejledning for Substitutionsbehandling Vejledning for Substitutionsbehandling Formål Definitioner: Vejledningen har til formål at præcisere indhold og organisering af ambulant substitutionsbehandling af brugere/patienter i behandling på Nordsjællands

Læs mere

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik

Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 191478 Brevid. 1129124 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Oplæg til drøftelse af ny misbrugspolitik 29. oktober 2010 Dette notat

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015 Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Medicin Hvorfor ikke bare behandle

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014

Delir, droger m.v. BPSD. Frederikshavn d.21.1.2014 Delir, droger m.v. BPSD Frederikshavn d.21.1.2014 Søen en forårsdag på Brønderslev Psykiatriske Sygehus Hvordan er LIVSVILKÅRNENE for den ældre MIG??? Delir De fleste tilfælde af akut psykose hos ældre

Læs mere

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier...

Organisering... 3. De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3. Målgruppe for tilbuddene... 4. Mål og værdier... Kvalitetsstandard Behandling af stofmisbrug 2013-2014 Indholdsfortegnelse. Organisering... 3 De opgaver der udføres på stofmisbrugs-behandlingsområdet... 3 Målgruppe for tilbuddene... 4 Mål og værdier...

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed Lovforslag nr. L 34 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af ministeren for sundhed og forebyggelse (Nick Hækkerup) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven og lov om autorisation af sundhedspersoner

Læs mere

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012

Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Notat Sagsnr.: 2012/0004850 Dato: 2. april 2012 Titel: Statusnotat vedr. Alkohol- og Stofrådgivningen - marts 2012 Sagsbehandler: Stein Nygård 1. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed tog på mødet den

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere

Ansøgningsskema til Regionsrådets pulje for samarbejdsprojekter vedr. udsatte borgere Koncern Plan og Udvikling Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 61 07 Web www.regionh.dk Ref.: WB Dato: 08.04.2013 2012 Ansøgningsskema

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere over 18 år Indhold Indledning...3 Lovgrundlag...4 Organisering...4 Det overordnede mål...4...5 Krav til borger...5 Brugerinddragelse...5 Visitationsproceduren...5

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Center for Social & Beskæftigelse

Center for Social & Beskæftigelse Center for Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med et ønske om behandling

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Dobbeltdiagnoser. Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt?

Dobbeltdiagnoser. Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt? Dobbeltdiagnoser Hvordan giver koordinering bedre behandlingseffekt? Misbrug fylder mest Definition af dobbeltdiagnose Kaotisk misbrug Moderate psykiatriske lidelser, Affektive, ADHD personlighedsforstyrrelser,

Læs mere

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen

Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Samarbejde og samtænkning mellem socialpsykiatri, misbrugsområdet og behandlingspsykiatrien v/cate H. Kristiansen Møde i Velfærds- og Sundhedsudvalget den 24. februar 2016 Fakta vedrørende misbrug og psykiske

Læs mere

Center for Familie, Social & Beskæftigelse

Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Familie, Social & Beskæftigelse Kvalitetsstandard for rådgivning og stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 samt 101 a Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer med

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Side 1 af 5 19 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv adfærd Generel definition: måde som et individ eller en gruppe af individer udfører en aktivitet på

Læs mere

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger. 31. oktober 2012. Nr. 77.

Ministerialtidende. 2012 Udgivet den 2. november 2012. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger. 31. oktober 2012. Nr. 77. Ministerialtidende 2012 Udgivet den 2. november 2012 31. oktober 2012. Nr. 77. Vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger 1 Indledning Formålet med denne vejledning er at sikre relevant

Læs mere

Kvalitetsstandard. Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101

Kvalitetsstandard. Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101 Kvalitetsstandard Stofmisbrugsbehandling i henhold til servicelovens 101 1 Kvalitetsstandard for Stofmisbrugsbehandling Servicelovens 101 Stofmisbrugsbehandling er et gratis kommunalt tilbud til personer

Læs mere

Intern undersøgelse af omfanget

Intern undersøgelse af omfanget Intern undersøgelse af omfanget 2014 af borgere med misbrug på de socialpsykiatriske botilbud i Københavns Kommune Drift og Udviklingskontor for Udsatte og Psykiatri Københavns Kommune, Socialforvaltningen

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 30. april 2013. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 5 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri

Cannabis i et biologisk perspektiv. Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabis i et biologisk perspektiv Henrik Rindom overlæge i psykiatri Cannabinol Cannabinol I Cannabinol er der fundet mindst 60 forskellige cannabinoler, hvor de to vigtigste er: 1. THC = Tetra-hydro-cannabinol

Læs mere

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet?

Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 2 af 8 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen XXXX Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse Kvalitetsstandard

Læs mere

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.

Godkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014. 1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på rusmiddelområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne

Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne Den lægelige behandling af stofmisbrugere i kommunerne STOFMISBRUG 2020 status og fremtid for behandlingen 200313 Ulrik Becker Statens Institut for Folkesundhed, SDU Gastroenheden, Hvidovre Hospital ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1

TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af

Læs mere

Addiktiv Sygepleje 2011

Addiktiv Sygepleje 2011 Addiktiv Sygepleje 2011 www.cfm.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Misbrugsbehandling Hvor mange har I med abstinenssymptomer Hvor mange er alkoholafhængige hos jer? Hvor tit får/tager

Læs mere

KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov

KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening. Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov KRAM screeninger med fokus på Alkoholscreening Jf. anbefalingerne i Den Danske Kvalitets Model(DDKM) skal patienters behov for: Forebyggelse og sundhedsfremme (Standard 2.16.2) vurderes i jf: Patienters

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejde med sindslidende med misbrug 40599 Udviklet af: Claus Lundholm Social

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland

Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland Strategi for sygeplejen 2012 2015 Psykiatrien i Region Nordjylland FORORD... 3 BAGGRUNDEN FOR STRATEGI FOR SYGEPLEJEN I PSYKIATRIEN I REGION NORDJYLLAND... 4 Nationale og regionale politiske strategier

Læs mere

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion

Den koordinerende indsatsplan. - en introduktion Den koordinerende indsatsplan - en introduktion En god indsats kræver koordinering For borgere med både psykiske lidelser og et misbrug af alkohol og/eller stoffer (en dobbeltdiagnose) gælder, at regionen

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune

Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Børne- og Kulturforvaltningen Marts 2012 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere i Tårnby Kommune Side 1 Kvalitetsstandard for

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

OBSERVATION OG BEHANDLING AF NYFØDTE PRÆNATALT EKSPONEREDE FOR RUSMIDLER OG/ELLER AFHÆNGIGHEDSSKABENDE MEDIKAMENTER

OBSERVATION OG BEHANDLING AF NYFØDTE PRÆNATALT EKSPONEREDE FOR RUSMIDLER OG/ELLER AFHÆNGIGHEDSSKABENDE MEDIKAMENTER OBSERVATION OG BEHANDLING AF NYFØDTE PRÆNATALT EKSPONEREDE FOR RUSMIDLER OG/ELLER AFHÆNGIGHEDSSKABENDE MEDIKAMENTER BAGGRUND...2 FAMILIEAMBULATORIET...2 OBSERVATION OG BEHANDLING...2 OBSERVATIONSPERIODENS

Læs mere

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE

INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE INDSATSKATALOG FOR Rådgivning for Stofmisbrugere i NÆSTVED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse. Kvalitetsstandard for stofmisbrugsområdet i Næstved Kommune... 3 Lovgrundlag for kvalitetsstandarden... 3 Ambulant

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Kvalitetsstandard. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Kvalitetsstandard Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag alkohol- og stofmisbrugsbehandlingsområdet... 3 2. Ydelser... 3 3. Målgruppen for alkohol-

Læs mere

Kære medarbejdere, beboere og pårørende

Kære medarbejdere, beboere og pårørende Ringbo projektet Kære medarbejdere, beboere og pårørende Alle os på Ringbo skal i den kommende tid være med til at udvikle det psykiatriske behandlingstilbud. Vi er udvalgt og sammen med en række dygtige

Læs mere

Hvad kan gøres? "Blandingsmisbrug"

Hvad kan gøres? Blandingsmisbrug Blandingsmisbrug Hvad kan gøres? Fred Glæde Frihed Pause Problemer Sygdom Skade Holdning Fordømmelse Accept Billigelse Tilvænning Afhængighed Abstinenser Visse farmaka kræver ved længerevarende brug større

Læs mere

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)

Ansøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes) Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K

LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre

Læs mere

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin

Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Individuelle/individ hensyn Bivirkninger af metadon Hurtig omsætning Lægemiddel interaktioner Brugeren føler sig aldrig rask Generelle (individ-system-samfund)

Læs mere

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.

Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere