INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD"

Transkript

1 5 FORORD Klinisk Psykiatri, 3. udgave, er omfattende ændret, men har bevaret sit hovedfokus på det kliniske arbejde: undersøgelse, diagnostik og behandling af mennesker med psykiske lidelser. De overordnede referencerammer er ICD-10, fænomenologisk psykopatologi samt evidensbaseret behandling. For at undgå en forarmning af klinisk praksis beskrives en bred vifte af psykopatologiske fænomener udover de nødvendige symptomlister fra ICD-10. Indledningsvis præsenteres psykiatriens komplekse sygdomsbegreb, klassifikationsproblemer og diagnostiske dilemmaer i det nye kapitel om Psykiatriens teoretiske fundament. I forlængelse heraf følger endnu et nyt kapitel, Bevidsthed, hvori der både redegøres for psykiatriens forhold til filosofien og for en række filosofiske begreber af særlig betydning for psykiatriens kliniske praksis. Nyskrevne er også kapitlerne om de psykiske lidelsers epidemiologi, dissociative og somatoforme tilstande, samt om psykiatrisk genetik. Kapitlerne vedrørende organiske psykiske lidelser, psykiske lidelser forårsaget af psykoaktive stoffer, skizofreni, affektive sindslidelser, angsttilstande, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og seksuelle afvigelser, selvmord, transkulturel psykiatri og retspsykiatri er skrevet af nye forfattere eller opdaterede, blandt andet i overensstemmelse med referenceprogrammer fra Sundhedsstyrelsen. Lærebogen henvender sig til medicinstuderende og til læger i postgraduat uddannelse, til andre sundhedsfag-studerende og som et postgraduat opslagsværk blandt andet for praktiserende læger. Det er bogens ambition at samle den bedst opnåelige viden for at styrke den kliniske ekspertise og præstation. Klinisk Psykiatri er ikke et kortfattet kompendium, men derimod en omfattende indføring i den kliniske psykiatris baggrund, erkendelsesmæssige dilemmaer og aktuelle status, hvorved det er vores håb at kunne inspirere og motivere kommende kolleger til at arbejde indenfor psykiatrien. De sygdomsrelaterede kapitler kan læses uafhængigt af hinanden, idet diagnostik, epidemiologi og behandling er beskrevet selvstændigt for hver enkel gruppe lidelser. Der er gennemgående kun få litteraturhenvisninger i teksten, men der er herudover tilføjet supplerende litteratur efter hvert kapitel. Noget teoristof er anført med petit til orientering for særligt interesserede. For at opnå ensartethed i teksten anvendes han som det kønsuspecifikke ord for patient, også indenfor psykiske lidelser, som optræder hyppigere hos kvinder. OLE MORS PER KRAGH-SØRENSEN JOSEF PARNAS

2 9 INDHOLD FORORD KAPITEL 1 Psykiatriens teoretiske fundament: Sygdomsbegreb, klassifikation og diagnostik 29 Per Kragh-Sørensen, Josef Parnas og Ole Mors KAPITEL 2 Bevidsthed et grundlæggende emne i psykiatrien 77 Dan Zahavi og Josef Parnas KAPITEL 3 Psykiske lidelsers epidemiologi 103 Ole Mors KAPITEL 4 Organiske psykiske lidelser 119 Per Kragh-Sørensen og Anette Lolk KAPITEL 5 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af psykoaktive stoffer 215 Rabun Rosenberg KAPITEL 6 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser 247 Josef Parnas og Birte Glenthøj

3 10 INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 7 Affektive sindslidelser 361 Per Kragh-Sørensen og Lars Vedel Kessing KAPITEL 8 Angsttilstande 447 Raben Rosenberg KAPITEL 9 Belastningsrelaterede, dissociative og somatoforme samt relaterede tilstande 481 Per Fink KAPITEL 10 Spiseforstyrrelser 519 Kristian Rokkedahl KAPITEL 11 Personlighedsforstyrrelser og seksuelle afvigelser 531 Alv Dahl KAPITEL 12 Selvmord og selvmordsforsøg 575 Merete Nordentoft KAPITEL 13 Transkulturel psykiatri 595 Marianne C. Kastrup KAPITEL 14 Retspsykiatri 613 Peter Kramp KAPITEL 15 Psykiatrisk genetik 663 Ole Mors STIKORDSREGISTER 681

4 11 INDHOLDFORTEGNELSE KAPITEL 1 PSYKIATRIENS TEORETISKE FUNDAMENT: SYGDOMSBEGREB, KLASSIFIKATION OG DIAGNOSTIK 29 Det psykiatriske sygdomsbegreb 29 Sygdomsklassifikationens udvikling 31 Psykosebegrebet 32 Operationelt i ICD-10 og DSM-IV 32 Det kliniske, fænomenologiske psykosebegreb 33 Spektrumbegrebet 35 Klassifikationsmodeller 36 Essentialisme og konstruktivisme (nominalisme) 37 Monotetisk diagnostik 38 Polytetisk diagnostik og operationelt kriterium 38 Prototypisk diagnostik 38 Aktuarisk diagnostik (sandsynlighedsbaseret diagnostik) 39 Konceptuelle rammer 39 Kausalitet og kausale modeller 39 Den forklarende reduktionistiske tilgang 40 Den psykologiske kausalitet: mental causation 41 Multifaktoriel ætiologi 42 Strukturanalyse og diatesestress-modellen 42 Validitet og reliabilitet 43 Psykiatriske datas validitet (gyldighed) 43 De psykiatriske datas reliabilitet (pålidelighed) 44 Brug og misbrug af den psykiatriske diagnose 45 Aktuel klassifikation: ICD-10 og DSM-IV 46 ICD-10-kriterierne omfatter ikke hele sygdomsbilledet 47 ICD-10: praktiske og kritiske aspekter 48 ICD-10 s multiaksiale diagnostik 49 Kort om DSM-IV 50 Det diagnostiske interview 50 Den diagnostiske proces 50 Psykiatrisk fænomenologi 52 Generelt om psykiatrisk interviewteknik 55 Det kliniske indtryk 55 Det diagnostiske interview, praktiske aspekter 56 Forberedelse af interviewet 57 Den indledende del 57 Etablering af kontakt 57 Uddybning af anamnese 59 Manglende sygdomsindsigt 59

5 12 INDHOLDSFORTEGNELSE Akut indgriben 60 Diagnostiske overvejelser 60 Spørgeteknik 61 Samtalens afslutning 61 Interviewets enkelte komponenter 61 Begyndelse og identifikation af henvendelsesårsag 61 Præsentationsklagen 62 Social anamnese, personlig udvikling, personlighedstræk, familieanamnese 62 Aktuelle psykiske lidelser 62 Tidligere tilfælde af psykisk lidelse 63 Legemlig helbredstilstand 63 Objektiv psykiatrisk bedømmelse 63 Bevidsthedstilstand 64 Orientering og hukommelse 66 Stemningsleje og affektpræg 66 Psykomotorik 66 Sprogbrug og tankegang 66 Adfærd i forbindelse med abnorme sanseoplevelser 66 Kognitivt funktionsniveau 66 Kontaktformen 67 Legemlig undersøgelse 67 Resumé, diagnostiske overvejelser og tentativ behandlingsplan 67 Specielle interviewsituationer 68 Den mistroiske, garderede patient 68 Den tilbagetrukne, psykotiske patient 68 Den truende, aggressive patient 69 Den suicidale patient 71 Psykiatrisk tilsyn på somatisk afdeling 72 Samtale med pårørende 74 KAPITEL 2 BEVIDSTHED ET GRUNDLÆGGENDE EMNE I PSYKIATRIEN 77 Filosofi og psykiatri 77 Forskellige begreber om bevidsthed 79 Sjæl-legeme-problemet 80 Varianter af monisme 80 Bevidsthedens grundstrukturer 84 Selvbevidsthed og førstepersonsperspektivet 85 Intentionalitet 89 Bevidsthedsfeltet 91 Kropslighed 93 Tidslighed 96 Intersubjektivitet 98 Konklusion 100 KAPITEL 3 PSYKISKE LIDELSERS EPIDEMIOLOGI 103 Indledning 103 Evidensbaseret klinisk praksis 104 De grundlæggende måleenheder i psykiatrisk epidemiologi 105 Komorbiditet 107 Forekomst af psykiske lidelser 108 Identifikation af risikofaktorer 113 Hvordan finder man en risikofaktor 114 Hvordan måler man en risiko? 114 Lad os bo på landet 115 Shit happens 116 KAPITEL 4 ORGANISKE PSYKISKE LIDELSER 119 Demenssyndromet 119 Definition, afgrænsning 120 Epidemiologi 120 Det kliniske billede 121 Præsentationsmåde 121 Kognitive forstyrrelser ved demens 124 Hukommelsesbegrebet 124 Indlæring og hukommelse 125 Genkaldelse og genkendelse 127 Sprogforstyrrelser (afasi) 127 Stedsansen 128

6 13 Opmærksomhedsfunktionen 128 Eksekutiv dysfunktion 129 Svigtende sygdomsindsigt og -erkendelse 130 Apraksi 130 Manglende erkendelse af sanseindtryk agnosi 131 Tænkningsforstyrrelse 131 Emotionelle forandringer 132 Social adfærd er beskrevet ovenfor 132 Adfærdsforstyrrelser og andre psykiske symptomer ved demens (BPSD) 132 Aggression 133 Neurologiske udfaldssymptomer 134 Fokale hjernesyndromer 134 Definition, afgrænsning 134 Frontallapssyndromet (F07) 135 Parietallapssyndromet 136 Occipitallapssyndromet 136 Temporallapssyndromet 136 Diagnose, differentialdiagno stik, ætiologi, patogenese og diagnostiske procedurer 137 Differentialdiagnostik 138 Normale aldersrelaterede kognitive ændringer 138 Delir 138 Fokale hjernesyndromer 139 Ikke-organiske tilstande 139 Ætiologi og patogenese 140 Undersøgelsesprogram ved demensudredning 140 Diagnostisk udredning 140 Basalt udredningsprogram 141 Generelle forhold og retningslinjer 142 Specialiseret udredningsprogram 142 Opfølgning af patienterne 145 Demenssygdommene (F00-F03) 146 Epidemiologi 147 Alzheimers Sygdom (F.00) 148 Definition og afgrænsning 148 Epidemiologi 148 Det kliniske billede 148 og differentialdiagnostik 151 Ætiologi og patogenese 153 Risikofaktorer for udvikling af Alzheimers sygdom 154 Behandling 155 Behandlingsstrategier 156 Transmittersubstitution 156 Kliniske effekter 157 Vurdering af effekt af den medikamentelle behandling 158 Sammenfattende om medikamentel behandling 159 Vaskulær demens 159 Definition og afgrænsning (F01) 159 Epidemiologi 160 Det kliniske billede 160 Det kliniske billede ved de vigtigste kategorier af vaskulær demens 161 Sammenfatning af det kliniske billede 162 og differentialdiagnostik 162 Den diagnostiske udredning 164 Ætiologi og patogenese 165 Risikofaktorer for udvikling af vaskulær demens 165 Behandling 165 Demens ved andre sygdomme (F02) 166 Definition og afgrænsning 166 Frontotemporal demens 166 Definition og afgrænsning 166 Epidemiologi 167 Det kliniske billede 167 Sammenfattende om det kliniske billede 168 og differentialdiagnostik 169 Differentialdiagnostik 169 Ætiologi og patogenese 169 Behandling 170

7 14 INDHOLDSFORTEGNELSE Demens ved Creutzfeldt-Jakobs sygdom (F02.1) 170 Definition og afgrænsning 170 Epidemiologi 170 Det kliniske billede 171 og differentialdiagnostik 171 Ætiologi og patogenese 171 Behandling 171 Subkortikale neurodegenerative demenssygdomme 172 Definition og afgrænsning 172 Demens ved Huntingtons sygdom (F02.2) 172 Definition og afgrænsning 172 Epidemiologi 172 Det kliniske billede 172 og differentialdiagnostik 173 Ætiologi og patogenese 173 Behandling 174 Demens ved Parkinsons sygdom (F02.3) 174 Definition og afgrænsning 174 Epidemiologi 174 Det kliniske billede 174 og differentialdiagnostik 175 Ætiologi og patogenese 175 Behandling 175 Andre subkortikale demenssygdomme 175 Lewy body-demens (LBD) 176 Definition og afgrænsning 176 Epidemiologi 176 Det kliniske billede 176 og differentialdiagnostik 176 Ætiologi og patogenese 177 Behandling 177 Sekundære demenssygdomme (F02.8) 178 Definition og afgrænsning 178 Normaltrykshydrocefalus 179 Definition og afgrænsning 179 Epidemiologi 179 Det kliniske billede 179 og differentialdiagnostik 179 Ætiologi og patogenese 179 Behandling 180 Posttraumatisk demens 180 Definition og afgrænsning 180 Det kliniske forløb 180 og differentialdiagnostik 180 Subduralt hæmatom 180 Behandling 181 Endokrine og metaboliske forstyrrelser 181 Infektioner i centralnervesystemet 181 Demens ved aids (F02.4) 182 Definition og afgrænsning 182 Epidemiologi 182 Det kliniske billede 182 og differentialdiagnostik 182 Ætiologi og patogenese 182 Behandling 182 Generelle behandlingsprincipper ved demens 183 Psykofarmakologisk behandling 183 Psykosocial intervention 185 Retslige forhold demens og jura 185 Kørekort og demens 186 Delir (F05) 187 Definition og afgrænsning 187 Epidemiologi 187 Risikofaktorer 187 Det kliniske billede 188 Påvirket bevidsthedsniveau 188 Bevidsthedsuklarhed 188 Forstyrret virkelighedsoplevelse (perceptionsforstyrrelser) 189 Ændringer i tænkningen 190 Hukommelse og orientering 190

8 15 Ændringer i psykomotorikken 191 Somatiske ledsagesymptomer 192 Akut delir 192 og differentialdiagnostik 194 Tidlige tegn 195 Fuldt udviklede tilfælde 195 Diagnostiske procedurer 195 Differentialdiagnostik 195 Organiske tilstande 195 Demens 195 Øvrige organiske hjernesyndromer 196 Ikke-organiske tilstande 196 Skizofreni 196 Akutte, forbigående psykotiske tilstande 196 Dissociative tilstande 196 Affektiv psykose 196 Ætiologi, patogenese og prognose 196 Ætiologi 196 Patogenese 198 Prognose 198 Ætiologiske og patogenetiske forhold af særlig betydning hos ældre 198 Social isolation og bevægelseshæmning 198 Medicinske og kirurgiske sygdomme 199 Cerebrovaskulære forhold 199 Farmakologiske forhold 199 Cerebral funktionsevne 199 Behandling 200 Sanering af medikamenter 200 Basal homeostase 200 Observation 201 De ydre rammer 201 Medikamentel behandling 201 Organisk amnestisk syndrom (F04) 202 Definition og afgrænsning 202 Epidemiologi 202 Det kliniske billede 202 og differentialdiagnostik 205 Ætiologi og patogenese 206 Anoksisk hjerneskade 207 Andre former for amnesi 208 Patogenese 210 Permanent anterograd amnesi 210 Forbigående monosymptomatisk amnestisk fase 211 Afgrænset amnesi efter overstået amnestisk syndrom 211 Længerevarende amnestisk fase (tågetilstand) 211 Behandling 211 KAPITEL 5 PSYKISKE LIDELSER OG ADFÆRDSMÆSSIGE FORSTYRRELSER FORÅRSAGET AF PSYKOAKTIVE STOFFER 215 Afgrænsning og definition 215 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af alkohol 217 Afgrænsning og definition 217 Epidemiologi 217 Det kliniske billede 218 Alkoholintoksikation (rus) 218 Patologisk rus 218 Abstinenstilstande 219 Delirøs abstinenstilstand (delirium tremens) 219 Alkoholafhængighedssyndrom 219 Wernickes syndrom eller encefalopati 220 Korsakoffs syndrom eller amnestisksyndrom 221 Andre psykotiske tilstande 221 Alkoholhallucinose 221 Paranoid psykotisk tilstand (alkoholisk paranoia) 221 Alkoholisk demens 221

9 16 INDHOLDSFORTEGNELSE Somatiske skader 222 Centralnervesystemet 222 Det perifere nervesystem 222 Mave-tarm-kanal og lever 222 Kredsløbet 222 Muskelsystemet 222 Endokrine organer 222 Huden 222 Knoglemarv 222 Det føtale alkoholsyndrom 223 Sociale konsekvenser 223 Diagnostik, differentialdiagnostik 223 Klinisk undersøgelse 223 Skalaer 223 Laboratorieundersøgelser 224 Andre undersøgelser 224 Ætiologi og patogenese 224 Arvelige faktorer 224 Personlighed og psykopatologi 225 Patofysiologi 226 Alkohol 226 Afhængighedssyndrom 226 Wernickes encefalopati 226 Demens 226 Behandling 227 Medikamentel behandling af komplikationer 227 Rusen 227 Abstinenstilstande 227 Wernickes encefalopati 229 Medikamentel forebyggelse af misbrug 229 Disulfiram (Antabus) 229 Acamprosat 230 Naloxone 230 Behandling af grundlæggende psykopatologi 230 Psykoterapi 230 Kognitiv terapi 230 Minnesota-behandling 230 Andre psykoterapiformer 230 Rehabilitering 231 Behandling: kontroversielle emner 231 Totalabstinens versus kontrolleret alkoholindtagelse 231 Matchningshypotesen 231 Forløb 231 Forebyggelse 232 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af sedativa-hypnotika 232 Definition og afgrænsning 232 Epidemiologi 232 Det kliniske billede 232 Afhængighedssyndrom 233 Seponeringssyndrom 233 Behandling 233 Forebyggelse 234 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af andre psykoaktive stoffer 234 Definition og afgrænsning 234 Epidemiologi 234 Det kliniske billede 235 Bad trip 235 Flashback 235 Psykotisk tilstand 235 Residuale eller sent indsættende psykotiske tilstande 235 Somatiske komplikationer 235 Hiv-infektion og aids 236 Sociale konsekvenser 236 Farmakologisk inddeling 236 Opioider 236 Centralstimulantia (inkl. kokain) 237 Cannabis 237 Hallucinogener 237 Ecstasy 238 Fencyklidin 238 Inhalantia (volatile hydrokarboner) 238 Andre former for misbrug og afhængighed 239 Diagnostik og differentialdiagnose 239

10 17 Behandling 240 Akutte intoksikationer 240 Abstinenstilstande 240 Generelt 240 Ved opioider 240 Centralstimulantia inkl. kokain 241 Misbrug per se 241 Metadonvedligeholdelsesbehandling 241 Gravide misbrugere 242 Ætiologi og patofysiologi 242 Indlæring 242 Neurobiologi 243 Individ 243 Socialt miljø, samfund 243 Forløb og prognose 244 Forebyggelse 244 KAPITEL 6 SKIZOFRENI, SKIZOTYPISK SINDSLIDELSE, PARANOIDE PSYKOSER, AKUTTE FORBIGÅENDE PSYKOSER SAMT SKIZOAFFEKTIVE PSYKOSER 247 Definitioner, afgrænsning og epidemiologi 247 Det kliniske billede 248 Symptominddeling 248 Grundsymptomer: autisme som et overordnet fænomen 250 Ekspressive grundsymptomer 254 Kontaktforstyrrelser 254 Affektforstyrrelser 255 Formelle tankeforstyrrelser 256 Definition 256 Typologi af formelle tankeforstyrrelser 257 Evaluering af tænkningens form 259 Tanke og sprog 260 Skizofrene forstyrrelser i den pragmatiske semantik kommunikationsforstyrrelser 261 Subjektive grundsymptomer 262 Selvforstyrrelser 262 Perpleksitet 268 Ambivalens 269 Emotionelle forstyrrelser 270 Subjektive opmærksomhedsforstyrrelser og perceptionsforstyrrelser 271 Forstyrrelser i oplevelsen af kognitionen 273 Tankeinterferens og tab af målrettethed 273 Tvangsagtig grublen og perseveration 273 Tankemylder 273 Tankeblok 274 Ikke-afatiske forstyrrelser af den impressive og ekspressive sprogfunktion 274 Andre forstyrrelser i oplevelsen af kognitive processer 274 Forstyrrelser af motorik og handlinger 275 Coenestesier 275 Forstyrrelser i tidsoplevelsen 275 Andre kognitive symptomer 276 Tvangsfænomener og beslægtede forstyrrelser 276 Impulsion 278 Overlødig idé 278 Magisk tænkning 279 Neurokognitive dysfunktioner 279 Psykotiske symptomer 280 Vrangforestillinger og andre forstyrrelser i tankeindholdet 280 Definition og klinisk beskrivelse 280 Vrangforestillinger i henhold til tema 282 Influensfænomener 283 Systematisering, dimensioner og sygdomsindsigt 284 Bizarre vrangforestillinger 286 Primære vrangforestillinger og vrangstemning 287 Sekundære vrangforestillinger 289

11 18 INDHOLDSFORTEGNELSE Fejlidentifikationssyndromer 290 Hallucinationer 290 Definition og klinik 290 Psykiatrisk vurdering af klager over somatiske sansninger 292 Verbale hallucinationers genese: ændret bevidsthedsorganisation 293 Perceptioner uden stimuli 294 Katatone symptomer 296 Bevidsthedsforstyrrelser 298 Pseudoneurotiske og pseudopsykopatiske billeder 298 Misbrug 298 Suicidal, selvmutilerende og kriminel adfærd 300 Diagnostiske kriterier 300 Skizofreni 300 Diagnostiske subtyper 301 Skizotypisk sindslidelse 305 Forløb ved skizofreni 307 Præmorbid fase 307 Den initiale prodromale fase 308 Forløb 309 Forløbsmønstre og copingforsøg 311 Differentialdiagnose 312 Skizofreni og skizotypisk sindslidelse 312 Skizofreni og organiske tilstande 312 Skizofreni, nervøse lidelser og personlighedsforstyrrelser 313 Skizofreni og affektive lidelser 313 Ætiologi 313 Genetiske forhold 316 Andre ætiologisk relevante forhold 317 Patogenese 318 Sygdomsmodel 319 Behandling 319 Biologisk behandling af skizofreni og paranoide psykoser 320 Behandling med antipsykotika 320 Virkningsmekanismer 320 Bivirkninger 325 Metaboliske bivirkninger 327 Farlige bivirkninger 328 Indikationer for antipsykotisk medikamentel behandling 328 Udredning/kontraindikationer 329 Præparatvalg 330 Den akutte psykotiske fase og stabiliseringsfasen 333 Vedligeholdelsesfasen/den stabile fase 333 Administrationsform 335 Behandling af akut psykotisk uro hos patienter inden for det skizofrene spektrum 335 Behandlingsresistens 336 Behandling af ældre patienter med antipsykotika 337 Psykoterapi 338 Familiebehandling 340 Miljøbehandling 341 Social behandling 342 Vedvarende paranoide psykotiske tilstande 343 Enkel Paranoia 343 Definition 343 Det kliniske billede 343 Den paranoide projektion 346 Diagnose 348 Epidemiologi, ætiologi og patogenese 349 Psykologiske mekanismer 349 Skam og skyld 350 Freud og den latente homoseksualitet 350 Almene mekanismer ved dannelsen af vrangforestillinger 351 Kognitive modpoler: hebefreni (disorganiseret skizofreni) og paranoia 351 Behandling 352 Induceret psykose (folie à deux) 352 Akutte og forbigående psykoser 353 Afgrænsning og definition 353 Epidemiologi 353

12 19 Det kliniske billede 354 Behandling 355 KAPITEL 7 AFFEKTIVE SINDSLIDELSER 361 Almen del 361 Grundbegreber 361 Følelser eller emotioner? 361 Affekter 362 Humør 362 Temperament 362 Den maniske episode 363 Definition og afgrænsning 363 Ikke-psykotiske symptomer 363 Psykotiske symptomer 364 Det kliniske billede 364 Den hypomane episode 366 Definition og afgrænsning 366 Depressiv episode 367 Definition og afgrænsning 367 Ikke-psykotiske symptomer 367 Psykotiske symptomer 368 Det kliniske billede 368 Blandingstilstand 372 Definition og afgrænsning 372 Det kliniske billede 373 Klassifikation af affektive sindslidelser 373 Historie 373 Specifikdel 374 Bipolar affektiv sindslidelse 374 Definition og afgrænsning 374 Epidemiologi 375 Det kliniske billede 376 Diagnostik og differentialdiagnostik 377 Forløb og prognose 379 Ætiologi og patogenese 379 Depressive tilstande 380 Definition og afgrænsning 380 Depression 382 Epidemiologi 382 Tilbagevendende (periodisk) depression (F33) 383 Definition og afgrænsning 383 Psykotisk depression 383 Diagnostiske procedurer 384 Kvantitative rating scales 384 Rating scales for depression 385 Hamiltons depressionsskala (HAM-D 17 ) 385 Montgomery-Åsberg-skalaen for depression (MADRS) 386 Vedvarende (kroniske) affektive tilstande 387 Cyklotymi (F34.0) 387 Dystymi (F34.1) 388 Subgrupper af depressionstilstande 388 Andre affektive sindslidelser eller -tilstande (F38) 388 Blandingstilstand, enkeltepisode (F38.00) 388 Kortvarige depressive episoder, tilbagevendende (F38.10) 388 Årstidsrelateret depression og atypisk depression 389 Puerperal depression 389 Komorbiditet mellem depression og andre psykiske lidelser samt somatiske sygdomme 390 Depression ved somatisk sygdom 390 Kardiovaskulær sygdom 391 Parkinsons sygdom 391 Epilepsi 391 Andre somatiske sygdomme 391 Organisk depressiv sindslidelse (F06.32) 392 Depression og den ældre patient 392 Er prævalensen af depression hos ældre hyppigere end hos yngre? 392 Er diagnosen svær at stille hos ældre? 393 Klinisk billede 393 Er det kliniske billede ved depression hos ældre forskelligt fra det, der ses hos yngre? 393

13 20 INDHOLDSFORTEGNELSE Kønsforskelle ved depression 393 Søvn og depression 393 Diagnostik og differentialdiagnostik 394 Udredningsprocedurer 395 Parakliniske undersøgelser 395 Forløb og prognose 396 Ætiologi og patogenese 398 Familiestudier 398 Tvillingestudier 398 Adoptionsstudier 398 Diatese-stress-modellen for depression 399 Risikofaktorer for udvikling af depression 399 Sammenfatning 400 Neurobiologiske hypoteser 400 Neurotransmittere (monoaminteorien) 401 Serotoninsystemet 401 Noradrenalinsystemet 402 Dopaminsystemet 402 Sammenfatning 403 Hypothalamus-hypofyse-binyrebarkaksen (HPA-aksen) og corticotropinreleasing hormone (CRH) 403 Lokalisationsteorier 404 Psykologiske forklaringsmodeller 404 Sammenfatning 406 Behandling af affektive sindslidelser 406 Behandling af bipolar affektiv sindslidelse 406 Generelt om behandling 406 Behandlingsprincipper 407 Litium 407 Dispenseringsformer 407 Virkningsmekanisme (farmakodynamik) 407 Farmakokinetik 407 Absorption 407 Elimination 408 Interaktioner 408 Praktiske kliniske retningslinjer 408 Alternativer til litiumbehandling 410 Antikonvulsiva 410 Valproat 410 Carbamazepin 411 Lamotrigen 411 Antipsykotika 412 Behandling af mani 412 Gennembrudsmani hos patient i behandling 412 Let til moderat mani hos patienter, som ikke er i behandling med et stemningsstabiliserende middel 413 Svær mani 413 Behandling af blandingstilstand ved bipolar affektiv sindslidelse 413 Behandling af rapid cycling 414 Behandling af bipolar depression 414 Profylaktisk behandling af bipolar sindslidelse 414 Forebyggelse af selvmord 415 Psykologisk behandling 415 Behandling af depression 416 Generelt om depressionsbehandling 416 Behandlingsprincipper 417 Antidepressiva 417 Inddeling af antidepressiva efter virkningsmekanisme (farmakodynamik) 417 Neurotransmitter reuptake inhibitors 417 Adrenerge receptorhæmmere 417 Mono-aminoxydase-hæmmere (MAO-H) 419 Andre betydningsfulde forhold 419 Bivirkningernes farmakodynamik 419 Farmakokinetik 420 TCA 420 SSRI-præparater 420 SNRI, NARI og NaSSA 421 Plasmakoncentrations monitorering 421 Bivirkninger og toksicitet 422 TCA 422 SSRI 423

14 21 SNRI, NARI OG NaSSA 425 MAO-H og RIMA 425 Litium og antikonvulsive lægemidler 425 Antipsykotika 426 Retningslinjer for behandling med antidepressiva 426 Behandling af aktuel depressiv episode (akutfasen) 426 Baggrunde for førstevalg af psykoterapi 426 Behandlingsrefraktær depression 428 Kombination af to antidepressive lægemidler 429 Augmentering af antidepressiv behandling 429 Vedligeholdelsesfasen 429 Profylaktisk behandling med antidepressiva 429 Medikamentel behandling hos ældre 430 Depressionstype, sygdomsgrad, bivirkningsprofil og terapeutisk effekt 431 Fysisk helbred og antidepressiva 432 Behandling af depression ved samtidig somatisk sygdom 432 Depression og iskæmisk hjertesygdom 432 Apopleksi og depression 433 Behandling af depression under graviditet og puerperal depression 434 TCA-præparater 434 SSRI-præparater 434 Antipsykotika 435 Nonfarmakologisk somatisk behandling af affektive sindslidelser 435 Elektrokonvulsiv terapi (ECT) 435 Indikation for ECT-behandling 436 Generelle indikationsområder 436 Specifikke indikationsområder 436 Depression 436 Mani 436 Akutte delirøse tilstande 437 Behandlingsantal og frekvens 437 Indikationer for tvangsbehandling 437 Vedligeholdelsesbehandling 437 Bivirkninger 438 Anterograd amnesi 438 Retrograd amnesi 438 Neuropatologiske forandringer 438 Kombination af ECT og psykofarmaka 439 Kontraindikationer 439 Monitorering med ekg 439 Transcranial magnetic stimulation (TMS), vagus nerve stimulation (VNS), magnetic seizure therapy (MST), deep brain stimulation (DBS) 440 Psykologisk behandling af depression 441 Virkning af psykoterapeutiske behandlingsformer 441 Andre behandlingsmetoder 442 Lysbehandling 442 Søvnbehandling 442 Fysisk træning og akupunktur 442 Organisering af depressionsbehandling 443 KAPITEL 8 ANGSTTILSTANDE 447 Definitioner og afgrænsning 447 Angsttilstande 447 Normal angst 447 Sygelig angst 448 Epidemiologi 449 Prævalens og sygdomsrisiko 450 Debutalder 450 Kønsforskelle 450 Demografiske og psykosociale forhold 451 Livskvalitet 451 Brug af sundhedsydelser 451 Konklusion 451 Klinik 451

15 22 INDHOLDSFORTEGNELSE Angstsymptomer 452 Specifikke angsttilstande 453 F.40.0 Agorafobi 453 Diagnostiske kriterier 453 F40.1 Socialfobi 454 F40.2 Enkelfobi 455 Undergrupper 456 F41.0 Panikangst 457 F41.1 Generaliseret angst 458 F42 Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) 459 Komorbiditet og differentialdiagnose 460 Andre angsttilstande 460 Depression 461 Misbrug 461 Personlighedsforstyrrelser 461 Somatiske sygdomme 461 Forløb og prognose 462 Ætiologi og patogenese 462 Diatese-stress-modellen 462 Genetisk disposition 462 Sårbarhedsfaktorer 464 Konklusion 464 Neurobiologi 464 Neuroanatomi og fysiologi 464 Angstreaktion 464 Tvangsfænomener 465 Synaptisk transmission 466 Hormoner 466 Udvikling og neuroadaptation 466 Psykologi 467 Psykodynamiske teorier 467 Indlæringspsykologiske teorier 468 Kognitive psykoterapeutiske teorier 469 Behandling 471 Information, rådgivning og undervisning 471 Psykoterapi 471 Kognitiv psykoterapi 471 Fase 1: Vurdering 471 Fase 2: Angstreducerende metoder 471 Fase 3: Adfærdsændring gennem eksponering 472 Fase 4: Tilbagefaldsforebyggelse 473 Psykodynamisk psykoterapi 473 Medicinsk behandling 473 Antidepressiva 474 Anxiolytisk virkning 474 Tvangssymptomer 474 Affektive symptomer 474 Behandlingsprincipper 474 Benzodiazepiner 474 Angstdæmpende effekt 474 Psykiske bivirkninger 475 Afhængighedssyndrom 475 Sammenfatning 475 Buspiron 475 Pregabalin 476 Antipsykotika 476 Antihistaminer 476 Betareceptorblokerende præparater (betablokkere) 476 Psykoterapi og/eller medicinsk behandling 477 KAPITEL 9 BELASTNINGSRELATEREDE, DISSOCIATIVE OG SOMATOFORME SAMT RELATEREDE TILSTANDE 481 Almindelige symptomer ved belastninger 481 Fysiske symptomer 481 Emotionelle symptomer 481 Kognitive symptomer 481 Sygdomsopfattelse og sygdomsadfærd 482 Helbredstjek og rådgivning 482 Naturlige reaktioner på livsbegivenheder og belastninger 483 Reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner 484 Tilpasningsreaktioner 484

16 23 Akut belastningsreaktion 485 Behandling 485 Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) 486 Definition, klassifikation og afgrænsning 486 Epidemiologi 486 Klinisk billede 486 Diagnose og differentialdiagnose 487 Behandling 487 Somatoforme og dissociative tilstande samt andre funktionelle syndromer 488 Vurdering og klassifikation af fysiske symptomer 488 Vurdering af patienten med funktionel lidelse 489 Før mødet med patienten 489 Mødet med patienten 490 Holdning til henvisningen og behandling 490 Aktuelle fysiske klager 490 Udløsende omstændigheder 490 Aktuelle og tidligere emotionelle og adfærdsmæssige klager 490 Patientens egen sygdomsforståelse 490 Forventninger til behandling og udredning 490 Objektiv somatisk 491 Somatiseringstilstand og relaterede funktionelle lidelser 491 Definition, klassifikation og afgrænsning 491 Epidemiologi 492 Klinisk billede 493 Diagnose og differentialdiagnose 496 Ætiologi 497 Behandling og management 498 Ikke-specialiseret behandling 499 Den somatiske specialafdeling og speciallæge 499 Almen praksis 499 Specialistbehandling 501 Kognitiv adfærdsbehandling 501 Behandlingens mål 501 Engagement i og motivering for behandling 501 Psykoedukation 501 Fysiske symptomer og symptomattribuering 501 Alternative tanker og adfærd 501 Adfærd og coping 502 Sammenhæng mellem symptomer og belastninger 502 Familien og det sociale netværk 502 Behandlings- og hjælpsøgende adfærd og håndtering af læger 502 Psykofarmakologisk behandling 502 Hypokonder tilstand eller helbredsangst 503 Definition, klassifikation og afgrænsning 503 Epidemiologi 503 Klinisk billede 504 Diagnose og differentialdiagnoser 505 Dysmorfofobi og hypokondre vrangforestillinger 506 Ætiologi 506 Behandling 506 Kognitiv adfærdsbehandling 506 Psykofarmakologisk behandling 507 Dissociative tilstande (konversionstilstande) 507 Definition, klassifikation og afgrænsning 507 Epidemiologi 507 Klinisk billede 507 Genfundne erindringer 508 Diagnose og differentialdiagnose 509 Ætiologi 510 Behandling 510 Factitious disorder og Münchhausens syndrom (selvpåført sygdom sygdomsefterligning) 511 Factitious disorder 511 Münchhausens syndrom 512 Factitious disorder by proxy

17 24 INDHOLDSFORTEGNELSE (Münchhausen s syndrome by proxy) 513 Simulering 513 Behandling 513 Fysiske symptomer og sygdomsbekymring ved anden psykisk lidelse 514 Sygdomsbekymring, sygdomsaggravering, patologisk sygdomsadfærd ved somatisk lidelse 515 KAPITEL 10 SPISEFORSTYRRELSER 519 Afgrænsning og definition 519 Diagnostiske kriterier for nervøs spisevægring (anorexia nervosa) 519 Diagnostiske kriterier for nervøs spiseanfaldstilbøjelighed (bulimia nervosa) 520 Epidemiologi 521 Klinisk billede 521 Diagnostisk udredning og differentialdiagnostik 523 Ætiologi og patogenese 523 Behandling 524 Behandling i primærsektor 524 Hospitalsbaseret ambulant behandling 525 Behandling under indlæggelse 527 KAPITEL 11 PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OG SEKSUELLE AFVIGELSER 531 Personlighedsforstyrrelser 531 Heksen 531 Personligheden 533 Personlighedstræk 533 Patologiske personlighedstræk 535 Hvor går grænsen? 536 Stabilitet og forandring 537 Mødet med den personlighedsforstyrrede 537 Klassifikation 538 Deskriptive kendetegn 539 Deskriptiv diagnostik 541 Dynamisk diagnostik 542 Lette og svære personlighedsforstyrrelser 542 Karakterneurosebegrebet 542 Psykopati 544 Borderlinebegrebet 546 Sygelig selvoptagethed 547 Epidemiologi og komorbiditet 549 Ætiologi og patogenese 550 Arvelige faktorer 550 Hjerneorganiske forhold 551 Temperamentsmæssige forhold 551 Neurobiologiske forhold 552 Den psykosociale udvikling i barndommen 552 Kulturelle forhold 553 Modningsfaktorer 553 De enkelte personlighedsforstyrrelser 553 Gruppe A: De excentriske 553 Gruppe B: De dramatiske 555 Gruppe C: De ængstelige 558 Differentialdiagnostik 559 Forløb og komplikationer 560 Behandling af lette personlighedsforstyrrelser 561 Behandling af svære personlighedsforstyrrelser 562 Seksuelle afvigelser 564 Epidemiologi 566 Ætiologi og patogenese 567 Diagnostik 567 Differentialdiagnostik 568 Forløb og behandling 568 Kønsidentitetsforstyrrelser (transseksualitet) 569 KAPITEL 12 SELVMORD OG SELVMORDSFORSØG 575

18 25 Definition 575 Forekomst af selvmord 576 Teorier om selvmord 577 Selvmord i forskellige grupper 580 Selvmord og psykisk sygdom 581 Selvmord og somatisk sygdom 582 Selvmordsforsøg 582 Registrering af selvmordsforsøg 584 Selvmord ophobes i familier 584 Selvmordsmetoder 584 Selvmordstanker 587 Bedømmelse af selvmordsrisiko 588 Risikofaktorer for selvmord efter selvmordsforsøg 590 Selvmord på afdelingen 590 Forebyggelsesklinikker og anden behandling 591 Selvmord og offentligheden 591 KAPITEL 13 TRANSKULTUREL PSYKIATRI 595 Indledning 595 Historisk udvikling 595 Indvandrernes sociodemografiske baggrund 597 Definitioner 597 Sygdomsopfattelser 598 Diagnostiske overvejelser 599 Migrationsbelastninger 600 Kontakt og kommunikation 601 Psykiske lidelser 602 Kulturbundne syndromer 602 Det skizofrene spektrum og andre psykotiske ikke-affektive lidelser 603 Affektive lidelser 605 Somatoforme lidelser 606 Misbrug 607 Traumatisk betingede lidelser 607 Suicidier og parasuicidier 608 Behandling 608 Psykofarmaka 609 Terapi 609 Perspektiver 610 KAPITEL 14 RETSPSYKIATRI 613 Retspsykiatri 613 Strafferetspsykiatri 613 Kriminalforsorgen 614 Fængsler og arresthuse 614 Forvaring 616 Kriminalforsorgen i frihed 618 Personundersøgelser 619 Pensioner 619 Benådning 619 Psykisk syge kriminelle 620 Retspsykiatriens organisation 622 Ambulante mentalundersøgelser 622 Lovregler 622 De psykiatriske særforanstaltninger 624 Ikke-sindssyge, psykisk afvigende kriminelle 629 Unge 630 Mentalundersøgelse 630 Farlighedsvurdering 633 Psykiske lidelser og kriminalitet 634 Retslægerådet 638 Retslægerådets arbejdsform 638 De retspsykiatriske sager 639 Civilretspsykiatrien 639 Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien 640 Psykiatrilovens kapitel 1 lovens område m.v. 641 Psykiatrilovens kapitel 2 almindelige bestemmelser 641 Psykiatrilovens kapitel 3 frihedsberøvelse 642 Psykiatrilovens Psykiatrilovens 6 644

19 26 INDHOLDSFORTEGNELSE Psykiatrilovens Psykiatrilovens Psykiatrilovens Psykiatrilovens Psykiatrilovens kapitel 4 tvangsbehandling 649 Psykiatrilovens kapitel 4a Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner 650 Psykiatrilovens kapitel 5 fiksering m.v. 651 Psykiatrilovens kapitel 6 tvangsprotokol og obligatorisk efterprøvelse 651 Psykiatrilovens kapitel 7 psykokirurgiske indgreb 651 Psykiatrilovens kapitel 8 patientrådgivere m.v. 652 Psykiatrilovens kapitel 9 underretning og klagevejledning m.v. 652 Psykiatrilovens kapitel 10 klageadgang og domstolsprøvelse 652 Psykiatrilovens kapitel 12 patienter indlagt i henhold til strafferetlig afgørelse 653 Afslutning 653 Andre civilretspsykiatriske opgaver 654 Værgemål 655 Værgemålslovens Aftalehabilitet 657 Testamentshabilitet 658 Sterilisation og kastration 659 Sterilisation 659 Kastration 659 KAPITEL 15 PSYKIATRISK GENETIK 663 Psykiatrisk genetik en historisk oversigt 663 De klassiske genetiske undersøgelser 664 Familieundersøgelser 664 Tvillingeundersøgelser 664 Adoptionsundersøgelser 665 Nedarvningsmønstret 666 Molekylærbiologiske metoder og genetisk-epidemiologiske design 667 Baggrund og terminologi 667 Genetisk-epidemiologiske design til at kortlægge (sygdoms)gener 668 Genomet under lup: koblingsundersøgelser 670 Et stærkere forstørrelsesglas: associationsstudier 671 Nyopdagede strukturelle mutationer ved skizofreni 672 Konklusion på de genetiske undersøgelser 672 Gen-miljø-interaktion ved psykiske lidelser 673 Genetisk disponerede reagerer stærkere på belastende livsbegivenheder 673 Hvem er i særlig risiko for at udvikle depression efter belastende livsbegivenheder? 674 Hvorfor er nogle børn modstandsdygtige over for voldelig og psykosocialt belastet opvækst og andre ikke? 675 Hvem er cannabismisbrug i

20 27 ungdommen særligt farligt for? 675 Farmakogenetik i psykiatrien et sidste eksempel på gen-miljøinteraktion 676 Antidepressiv, medikamentel behandling 676 Behandling af skizofreni med antipsykotika 677 Perspektiver for genomisk medicin 678 Genetisk rådgivning 678 Patienternes forventninger og holdninger 679 STIKORDSREGISTER 681

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m. Angsttilstande Raben Rosenberg Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital Risskov www.psykiatriskforskning.dk Angst : normal - sygelig Angstsymptomer Kan være en normal reaktion Kan ses

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

Kursusrækkens indhold fremgår af beskrivelserne for de enkelte delkurser.

Kursusrækkens indhold fremgår af beskrivelserne for de enkelte delkurser. DELKURSERNE I PSYKIATRI 7.3 INDHOLD Kursusrækkens indhold fremgår af beskrivelserne for de enkelte delkurser. Kursusrækkens delkurser er samlet i nedenstående 13 moduler for at sikre en koncentreret tilegnelse

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 9. januar 2009 Eksamensnummer: 399 9. januar 2009 Side 1 af 9 Spørgsmål 1. Psykosebegrebet Sygdomsklassifikation kan være

Læs mere

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Danske Regioner 25-06-2013. Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Danske Regioner 25-06-2013 Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser Forord Udarbejdelsen af denne retningslinje har taget udgangspunkt i eksisterende retningslinjer i de fem regioner samt

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi - Supplerende materiale i i-bogen Kapitel 1 Mennesket i centrum stigmatisering eller inklusion Side 21 Power point med illustrationer og tabeller for kapitel 1-2

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

Depression, Januar 2014

Depression, Januar 2014 Depression, Januar 2014 Oversigt over demens og demenslignende tilstande Sekundær demens Længerevarende hypothyreose Hyperkalkæmi Hypovitaminosis B12 Subduralt hæmatom Lavtrykshydrocephalus Neuroborreliose

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Psykiatrisk undersøgelse og journal

Psykiatrisk undersøgelse og journal Dette kapitel findes også i Akutbogen Psykiatrisk undersøgelse og journal Formål I psykiatrien, som i andre medicinske specialer, bygger den korrekte diagnose på en god anamnese og en omhyggelig klinisk

Læs mere

ifht skizofreni ifht skizofreni

ifht skizofreni ifht skizofreni Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk

Disposition. 2 www.regionmidtjylland.dk Samarbejde mellem psykiatri og somatik set med psykiatriens øjne ved chefsygeplejerske Claus Graversen, Psykiatri og Social - torsdag den 9. september 2010 www.regionmidtjylland.dk Disposition 1. Samarbejde

Læs mere

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning

Læs mere

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov

Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Overlæge Jannie Nørnberg Nielsen Gerontopsykiatrisk afdeling Århus Universitetshospital i Risskov Depressionsdiagnosen Differentialdiagnoser CASE Skal man behandle med medicin? CASE Andre behandlingsmuligheder

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra?

24. august 15. Overblik. Psykopatologi. Forforståelse DE PSYKOPATOLOGISKE SKOLER. Hvor kommer det fra? Overblik Psykopatologi Oplæg for læger i introduktionsuddannelse Psykiatri Forforståelse Forskellige psykopatologiske skoler De enkelte fænomener Eksempler Diagnostiske redskaber Present State Eksamination

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Evidence-based medicine: Measurement based mental care

Evidence-based medicine: Measurement based mental care Psykiatrisk Forskningsenhed 222 Dyrehavevej 48 34 Hillerød Telefon 38 64 3 96 Fax 38 64 3 99 Mail per.bech@regionh.dk Dato: 27.3.24 Evidence-based medicine: Measurement based mental care HoNOS årsrapport

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007

Uddrag fra Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne 2007 2.4.2 Melankoliformt (somatisk) syndrom Depressionsdiagnosen kan suppleres med tilstedeværelsen af melankoliformt syndrom, også kaldet somatisk syndrom. Ifølge ICD-10 drejer det sig om symptomer i form

Læs mere

Hash I psykiatrisk perspektiv

Hash I psykiatrisk perspektiv 18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens

Læs mere

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital

Bipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser

Læs mere

DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5. DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA?

DSM IV, ICD 10, OSV 13, DSM-5. DSM, ICD 10, ICF 14, OCD 11 Hvilket diagnosesystem anvendes i USA? Det er nødvendigt at kunne stille en diagnose, for at kunne foreskrive en behandling. Det er ligeledes nødvendig, at man er enig om hvilke symptomer og hvilke fund, der kræves for at kunne stille en bestemt

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved behandling

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

INDHOLD FORFATTERE 3 FORORD 13 PSYKIATRIENS GRUNDBEGREBER 15 DEN PSYKIATRISKE SAMTALE OG UNDERSØGELSE 40 KAPITEL 1 KAPITEL 2

INDHOLD FORFATTERE 3 FORORD 13 PSYKIATRIENS GRUNDBEGREBER 15 DEN PSYKIATRISKE SAMTALE OG UNDERSØGELSE 40 KAPITEL 1 KAPITEL 2 INDHOLD FORFATTERE 3 FORORD 13 KAPITEL 1 PSYKIATRIENS GRUNDBEGREBER 15 SYMPTOMER PÅ PSYKISK SYGDOM DESKRIPTIV PSYKOPATOLOGI 15 Mettes sygehistorie 17 Kontaktforstyrrelse 18 Perceptionsforstyrrelser 19

Læs mere

Journaloptagelse og diagnose

Journaloptagelse og diagnose Journaloptagelse og diagnose oversigt Før, under og efter journaloptagelsen Journalvejledning Diagnosesystemet Diagnoserne PTSD depression Tilpasnings- og belastningsreaktion Andre Orienter dig på forhånd

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php

http://ss.iterm.dk/showconcepts.php Page 1 of 11 55 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv målgruppe Generel definition: gruppe, hvis medlemmer en indsats er rettet imod funktionsnedsættelse

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Nervøse og angstrelaterede tilstande

Nervøse og angstrelaterede tilstande Nervøse og angstrelaterede tilstande Fysioterapeuter 2011 Plan l Angst l Obsessiv kompulsiv tilstand l Kriser l Dissociativ tilstand l Somatoforme tilstand Angst Fysioterapiuddannelsen Sept 2010 Baggrund

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet.

Læs mere

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet.

De kompetencer der indlæres på kurser er ikke medtaget på checklisten, da godkendelse sker via underskrift i kursushæftet. Bilag 3 Checkliste for hoveduddannelsen i psykiatri DPS s videreuddannelsesudvalg har den 5. januar 2004 gennemgået målbeskrivelsen for hoveduddannelsen og skal hermed foreslå følgende til de nye uddannelsesprogrammer.

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen

Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen - Integreret behandlingstilbud til mennesker med dobbeltdiagnoser Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter Autisme 2% Mental

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

deltagelsesbegrænsning

deltagelsesbegrænsning Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup

Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Mental sundhed blandt etniske mænd. Marianne C. Kastrup Overlæge, lic.med. Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Psykiatrisk Center Ballerup Etniske Mænds M Psykiske Sundhed Marianne Kastrup Videnscenter

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Psykisk Syge Gerningsmænd

Psykisk Syge Gerningsmænd Psykisk Syge Gerningsmænd Retspsykiatri og strafferet i de nordiske lande Simon Kamber Aarhus Universitet Juridisk Institut Januar 2013 Overskrifter 1 Introduktion Overblik over projektet Introduktion

Læs mere

Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia

Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Psykogene-non-epileptiske-anfald PNES-den svære lidelse Forståelse og behandling af PNES på Filadelfia Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske, Psykoterapeutisk Afsnit. Oversigt 1. Hvad er PNES? 2.

Læs mere

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup

Bipolar lidelse. Psyk Info Skejby 15.4.2010. Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Bipolar lidelse Psyk Info Skejby 15.4.2010 Reservelæge Michael Nørballe Nielsen og klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital i Risskov Bipolar affektiv

Læs mere

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med. TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard UNGE OG DEPRESSION 08.11.2011 Hovedgaard Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte

Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Piger Tidligere traumeudsættelse Større grad af eksponering Andet psykiatrisk lidelse Psykopatologi hos forældrene Manglende social støtte Den psykiatriske vurdering af børn og unge bør rutinemæssigt inkludere

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner 01-05-2013 Danske Regioner 01-05-2013 Pakkeforløb for PTSD - ekskl. krigsveteraner og traumatiserede flygtninge (DF43.1) Samlet tidsforbrug: 32 timer Pakkeforløb for PTSD Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere