FAMILIEKRØNIKE. Egil Raabo, 2008

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAMILIEKRØNIKE. Egil Raabo, 2008"

Transkript

1 EN FAMILIEKRØNIKE Egil Raabo, 2008

2 2 En familiekrønike er en beretning om familierne Larsen og Vincentzen gennem mere end 150 år, på basis af materiale indsamlet af en række familiemedlemmer og derefter bearbejdet af undertegnede. Da en stor del af krøniken omhandler efterkommere af Else og William Larsen hv. Marie og Marinus Vincentzen og i særdeleshed min egen familie, er indholdet i sagens natur subjektivt ligesom valg af billedmateriale er mit eget. Jeg har både i tekst og billeder forsøgt at sætte familielivet ind i en tidsmæssig politisk sammenhæng med konklusioner, der naturligvis helt står for egen regning. Krøniken er af praktiske grunde opdelt i fire afsnit, der frit kan downloades. Hvis jeg - i al uvidenhed - er kommet til at anvende billleder, der på en eller anden måde krænker enkeltpersoner eller fremstiller personer, der ikke er blevet forhånds-kontaktet, skal jeg selvfølgelig beklage dette men, som Amin Jensen siger: Vi kan ikke lave det om. Holbæk d Egil Raabo Indhold af 1. del Forord 1 Slægterne 1 Larsen familien 1 Lars Petersen og hans efterkommere 2 Stamtavle for Larsen familien 3 Peter Martin Larsens beretning 4 Tiden efter Napoleon 6 Familien Larsen kommer til Østerbro 7 Et portræt af min farfar 10 Familierne på Østerbro 14 Min far 17 Udlængsel 18 Den fortabte søn vender hjem 23 Otto Larsen vil giftes 24 Otto møder sin udkårne 25 Stamtavle for familien Vincentzen 28 Otto skifter Larsen ud 30 Egil ser dagens lys 32

3 Forord Det er blevet moderne at skrive sin biografi - eller i det mindste - at få en anden til det. Alle gør det, lige fra statsministre og fotomodeller til fallerede fodboldspillere med en tvivlsom fortid. Og de venter jo ikke med det, til de er kommet i den tredje alder og har et liv at se tilbage på. Nej, jo før jo bedre! Måske man kunne være så heldig, at offentligheden og den kulørte presse havde glemt den første biografi, så man kunne nå at tjene lidt flere penge på den næste - Alt sammen i tråd med at vi befinder os i en periode, hvor individet er i centrum. Der er derfor ingen grund til - selv for almindelige dødelige - at holde sine livserfaringer for sig selv - de kunne måske vise sig at være lige så interessante som alle kendissernes. Lad det være sagt straks - dette skrift er ingen egentlig biografi! - snarere lidt subjektiv historieskrivning om den familie jeg har været en del af - altså en familiekrønike, som det fremgår af titelbladet. Ifølge min gamle fremmedordbog er en krønike en historisk fremstilling efter tidsfølgen, uden forsøg på forklaring eller kritik. Nogle vil måske hæfte sig ved, at en krønike også kan betyde en opdigtet fortælling eller en løgnehistorie. For at denne fremstilling nu ikke skal læne sig for meget op ad den sidstnævnte definition, fattede jeg den beslutning at krøniken ikke skulle være et én-mandsværk, men derimod en kollektiv fremstilling af familiernes historie (for der er jo mere end en) sat ind i et samtidsshistorisk perspektiv. Det lyder jo fint men betyder bare, at der gerne må være lidt danmarkshistorie at hænge de enkelte begivenheder op på. Om dette vil lykkes ved jeg ikke i skrivende stund, men man har da altid lov at håbe. Altså: for at styrke min egen, på nogen områder, lidt vaklende hukommelse, ser jeg frem til bidrag fra nulevende familiemedlemmer, samt forhåbentligt noget skriftligt kildemateriale, meget gerne i form af billeder, breve o.a. Formålet med denne krønike er altså at få nedfældet så mange enkeltheder som muligt om vore kære familier på et tidspunkt, hvor begivenheder og kendskab til personer allerede er ved at gå over i glemslen. Afgrænsningen af stoffet må naturligt være den Larsenske og Vincentzenske familie, uden at det dog skal udelukke links til begivenheder, der naturligt har forbindelse til disse familier. Målgruppen for krøniken er selvfølgelig os selv, familien, deres børn og børnebørn, samt andre der muligvis kunne have interesse i stoffet. Desværre er kildematerialet fra de to familier meget ensidigt. Fra familien Larsen findes materiale helt tilbage til den franske revolution, medens min sparsomme viden om Vincentzerne liv og levned kun går tilbage til ca Dette kunne der måske rådes bod på. Også på kønssiden er der forskelle. Det gælder for begge familier, at der er overvægt af oplysninger om mandssiden, hvilket naturligvis hænger sammen med de to køns forskellige samfundsmæssige status i 18.- og 19.-hundredetallet. Larsen familien. Slægterne Det er ikke til at se det, hvis man ikke li ve det, kunne Osvald Helmuth passende have sunget ved synet af titelbladets portræt af familien Larsens grand old man, Lars Petersen (Pehrson), født i den lille svenske by, Råå, lidt syd for Helsingborg i Og dog, den store næse, måske? - den havde min far i hvert fald. Portrættet er fra Lars Petersens velmagtsdage omk Anledningen kender vi ikke, men der er ingen tvivl om, at han på det tidspunkt var en holden mand, der havde råd til at lade sig portrættere. Mine forfædre på min fars side var altså svenskere. Portrættet, og det vi i øvrigt ved om hans og hans efterkommeres liv og levned, er indsamlet af den gren af familien, der hedder Raabo Larsen, hvor Raabo altså er brugt som et mellemnavn. Der findes i alt fire variationer af

4 2 efternavnene, 1) Larsen uden Raabo, 2) Larsen med Raabo som mellemnavn, 3) Raabo-Larsen og Raabo alene, den sidste altså min fars efterkommere. For at gøre forvirringen total staver nogle selvfølgelig Raabo med dobbelt a og andre med bolle-å - for slet ikke at tale om udtalen af å- et - nå lad det nu ligge. På en eller anden måde kom Jesper, min ældste søn og hans datter, Tanja i besiddelse af dette materiale via Arne Th. Raabo Larsen, der er 68 år i dag. Materialet omfatter en stamtavle (side 3), der går tilbage til 1788 samt en slægts-beretning fra Anders Larsens næstældste søn Peter Martin Larsen, født 1846 i Humlebæk. Desuden har jeg anvendt oplysninger og billeder fra en CD-rom, med titlen: 1800-tallet, oplevet af forfædrene samlet af John Raabo Larsen. Materialet gav stof til eftertanke og understregede betydningen af i tide at få nedfældet sin families historie, inden erindringerne forsvinder i tågerne. Således inspireret, gik jeg i gang med nærværende projekt. Lars Petersen og hans efterkommere. Stamtavlen, gengivet i en lidt beskåret udgave, begynder i Råå, der dengang var et af Sveriges vigtigste fiskerlejer, beliggende mellem Malmø og Helsingborg. Råå bliver altså stavet med to åer, men i dansker tiden, dvs. før 1720, med dobbelt a. Navne-diskussionen, som jeg skal vende lidt tilbage til senere, er derfor helt afhængig af, om man vil betragte sig som svensker eller dansker - hvis man da overhovedet vil opretholde, at navnet stammer herfra. Lars Petersens forældre ved vi ikke meget om, kun deres navne, Pehr Larsson og Pernilla Andersdotter. De var som alle andre i byen fiskere i Øresund og dengang var der fisk nok. Industrien var endnu i sin vorden, så den store forurening var der ikke tale om. Fiskene afsattes både i Sverige, på øen Hven og i Danmark, hvor Humlebæk senere blev familiens hjemsted. I og 1800-tallet indlagde Råå sig megen opmærksomhed som krigsskueplads. Det var her Karl XII gik i land i 1709 for at drive den danske hær ud. Det var under Den store nordiske krig, hvor Danmark forsøgte at revanchere sig mod Sverige efter afståelsen af Skåne i men uden større held. Ganske vist havde Danmark overtaget til søs, takket være søkrigshelten Peter Wessel, også kaldet Tordenskjold, men Skåne var for altid tabt. Siden da var Råå besat af Sverige, som nogle Rååbo ere udtrykte det. I 1788 gik det galt igen. Det var kort før Napoleonskrigene, hvor Sverige havde planer om at udnytte Ruslands engagement i Krim-krigen til et felttog imod Finland, der var besat af Rusland. Rusland svarede igen ved at gå i land i Råå og brænde byen af. Hvad skal man gøre, når man er brændt af? Prøve noget andet, og det gjorde man så. Råå-fiskerne havde foruden fiskeriet fået en ny levevej, smugleriet. Det var delvis skabt af de usikre tider, hvor herredømmet over Øresund var gledet Danmark af hænde efter landets nederlag til den engelske flåde og bombardementet på København i Smuglergodset bestod af sprit og tobak, som Rååbo erne hentede i Danmark i hurtiggående både. De mest avancerede både havde 16 roere, og når et endelig lykkedes tolderne at opbringe dem, blev de savet over i to stykker. Ifølge de historiske kilder deltog hele det lille samfund i smugleriet og for at snyde tolderne, spredte børnene falske rygter om, hvor nattens laster skulle landes. Det gik derfor glimrende for Rååbo erne, og kvinderne holdt sig ikke tilbage. Det var dem der stod for salget af

5 3

6 4 smuglerspritten på torvet i Helsingborg, pakket ind som fisk, når den langedes over disken. Smugleriet havde sin storhedstid omk , hvorefter det langsomt ophørte, dels fordi det blev for farligt, og dels fordi fiskeriet igen blev mere rentabelt. Peter Martin Larsens beretning. Denne lidet flatterende og lyssky aktivitet er forståeligt nok ikke omtalt i Peter Martins beretning om farfaderen Lars Petersen og hvordan han slog sig ned i Humlebæk og blev dansker, og vi ved selvfølgelig ikke om denne virkelig har været involveret i det sikkert indbringende smuglererhverv - men man har jo lov til at gøre sig sine tanker. I en anden beretning fra bogen De så det ske om Englandskrigene, kan man læse om kaperkaptajnen Lars Pehrson med tilnavnet Raaber - eller måske Raabo - der huserede i Øresund og Kattegat. Baggrunden var nemlig den, at Danmark - efter Københavns bombardement i var i krig med både England og Sverige. I den situation havde kongen givet tilladelse til kapervirksomhed af fjendtlige fartøjer - en særdeles indbringende forretning. Ifølge John Raabo Larsen - en af Lars Pehrsons tip-oldebørn, der har undersøgt kilderne, er det dog ikke sandsynligt, kaperkaptajnen kan være identisk med vor mand i Humlebæk. En mere sandsynlig grund til at Lars Petersen flygtede til Danmark, kan måske være tvangsudskrivningen af unge svenskere til den upopulære krig, Sverige førte mod Finland - en krig Sverige i øvrigt tabte. Sikkert er det imidlertid, at Lars endte sine dage som en særdeles velhavende mand. Peter Martins beretning er skrevet omk , og da den giver et godt indblik i fiskerierhvervet og livet på begge sider af Øresund i 1800-tallet, vil jeg her gengive den i sin helhed: Min Oldefader hede Pehr og boede i Råå i Skaane. Han var Baadebygger af Profession. Min Bedstefader Lars Petersen (Pehrson) blev født i Aaret Russerne afbrændte dengang Råå by, og hans Forældre tillige med de andre Indbyggere i Råå maatte flygte op i Landet til Raus, som ligger øst for Fiskerlejet Råå. Der blev så Bedstefader født. Da han var 12 Aar gammel kom han til Øen Hven for at tjene på Kongsgaarden, som er beliggende på Sydvestsiden af Øen. Herren på Gaarden dengang hede Pehr Otte. Da Slaget på Kjøbenhavns Rhed d. 2. April 1801 begyndte, da gik han der som Dreng med Heste og Harve og harvede Jorden. Han blev forbavset, standsede med Harvningen og saa paa Slaget. Senere kom han til Danmark, nemlig til Fiskerlejet Snekkersten, og tjente der hos en Fisker, hvilken i daglig tale blev kaldet Trillepæren. Derefter kom han til Humlebæk, og tjente der hos en Mand, som hede Anders, og som almindelig ble kaldet Anders Baadebygger, hvis Hus dengang laa, hvor senere nu afdøde Skibsbygmester Rasmus Jensen byggede sin Villa og sit Skibsbyggerværksted. Det nu forud skrevne, det har min Bedstefader ofte fortalt for mig og min ældste Broder Hans, naar vi om Vinteren sad sammen med ham og bandt Aaleruser og Aalerader. Han bandt som Regel Ruserne og vi Drenge Raderne. Det, som jeg nu vil berette, har baade han og min Bedstemoder Marie fortalt. Her i Humlebæk bleve de forlovede og gifte. Hendes Forældre var Fiskerfolk her i Humlebæk. Deres Bryllup fejredes i den Tid, da Humlebæk Havn blev anlagt, og de danske Soldater udgravede Kanalbassinet indenfor Havnen, hvilket blev gjort, for at de danske Kanonbaade deri bag Bakkerne kunde søge ind og finde Dækning, naar de bleve forfulgte af de engelske Orlogsskibe, som da herskede i vore Farvande, efter at de havde bortført den danske Flaade i Aaret Det var altsaa i Aarene mellem 1807 og 1814, at dette Arbejde blev udført. Dette Arbejde blev ikke fuldført, thi da Freden med England blev sluttet Aar 1814, da standsedes Arbejdet, og paa Bunden af Bassinet findes endnu store Bunker af Sten, hvilke skulde være benyttet til Arbejdets Fuldførelse. Jeg har ofte som Dreng, naar jeg om Vinteren paa Isen i Bassinet skulde fiske efter Rejer, som skulde benyttes til Agn til at sætte paa Kroge for at fiske Torsk, med Rejhoven stødt imod disse Stenbunker. De høje Bakker ved Havnen er det Fyld, som Soldaterne ved Udgravningen af Bassinet trillede op i Skubkar og lagde der. Hele den lange Række af Huse i Humlebæk laa den Gang ved den nuværende Havn, men de bleve den Gang, da Havnen skulde anlægges og Kanalbassinet graves, flyttede til deres nuværende Beliggenhed. Da mine Bedsteforældre havde Bryllup, da var de begge fattige, men ikke desto mindre bleve Officererne

7 5 ved de i Humlebæk stationerede Soldater budne til Brylluppet. Det var jo en rigtig Svir for dem i den lille fattige Fiskerby, hvor de ellers ikke kunne have meget Adspredelse, og at de satte megen Pris derpå, det bevises ved, at de skillingede Penge sammen, som de gave mine Bedsteforældre i Brudegave. Denne lille sum blev, mærkværdigt nok, Grunden til deres senere Velstand; thi for denne lille Sum købte de en Baad og begyndte med den at sejle fra Humlebæk til Kjøbenhavn med Tørv og Brænde. Besætningen på denne Baad bestod af Bedstefader og Bedstemoder, og da de saaledes begge var meget arbejdsomme og tillige nøjsomme, saa arbejdede de sig fremad. En del Aar derefter ejede de flere Fartøjer, deriblandt en Jagt, havde Sejlads ikke alene på Kjøbenhavn, men ogsaa paa de større svenske Sundbyer, ja, også paa de svenske Byer ved Kattegattes Kyster. De nu ophævede Milepæle, men som endnu staar der, paa Kongevejen mellem Helsingør og Kjøbenhavn, dem har min Fader, Anders Larsen været med til, som ungt Menneske, at sejle hertil ned fra Halmstad. Han har fortalt mig, hvorledes de en Gang med sådan en Last var ved at blive brudte i Sænk i Kattegattet, i en Nordveststorm nord for Kullen. Ligeledes sejlede de den Gang mange Heste fra Danmark over til Sverrig. De havde også Tømmer- og Sømhandel i Humlebæk, alt som de førte hjem fra Sverrige. De holdt 3 Heste til Befordring af samme, de havde samtidig store Fiskeredskaber, de havde ligeledes Bestillingen med at færge Passagererne fra og til Passager-Dampskibene, da de begyndte at sejle mellem Helsingør og Kjøbenhavn o.s.v. Ja, de ejede også en Bondegård i Nederste Torp. Af alt dette kan ses, hvilket virksomt Liv de har ført. De fleste af de Danske, som havde Handel med Svenskerne, og ligeledes de Svenske, som havde Handel med Danmark, søgte til Lars Petersen i Humlebæk. Det var den Mand, som de havde mest Tillid til, til at besørge deres Varer over Sundet. Jeg kan mindes at jeg som lille Dreng har staaet på Humlebæk Havn og viftet til Fader og Bedstefader, naar de, hver med sit Fartøj, lastet med Heste, sejlede ud af Havnen til Sverrig. Fra Helsingør kom der også Folk, som lejede Far af ham, til at sejle med på Sverrig. Imidlertid tog denne Sejlads af, efterhånden som Dampskibsfarten på Sverrig udviklede sig. Hvilket Aar imellem 1807 og 1814 deres Bryllup fandt Sted, det er ofte blevet fortalt mig af dem, men jeg erindrer det ikke. Men sandsynligt har det været i Aaret 1812 eller Thi min Fader, som var den yngste af 3 Børn, blev født d. 17. August Den ældste, også en Søn, Hans, som var nogle Aar ældre end min Fader, druknede d. 31. Oktober 1841 i Øresund udfor Strandmøllen, da han som Skipper paa et af Bedstefaders Fartøjer i en Orkan fra Syd var på Rejse fra Kjøbenhavn til Humlebæk. Fartøjet kuldsejlede, og den Mand, som var med der ombord, druknede også. Min Fader var da Skipper paa et andet af Bedstefaders Fartøjer, og han laa med dette i Kjøbenhavn. Min Farbroders Lig Blev 6 Uger derefter fundet paa Strandbredden ved Lomme, som ligger nord for Malmø i Skaane, hvorfra han blev hentet og begravet paa Asminderød Kirkegaard. Den anden Mands Lig blev derimod aldrig fundet. Den anden af de tre Sødskende, en Datter, som hede Marie Petrei, døde som Barn. Hun ligger begravet i samme Gravsted som hendes ældste Broder, i hvilket Gravsted også deres Forældre blev stedet til Hvile, Bedstemoder 79 Aar og Bedstefader 84 Aar. Gravstedet ligger lidt til højre fra Lougen, naar man vil gaa fra Kirkegaarden ind i Præstegaarden. Der er to runde Anders Larsen, gengivet af hans barnebarn, Axel Andreas Larsen Cementsten på Graven, og de ligger ved Gangen, men paa den Side af Gangen, som er ind imod Kirken. Lige bag ved den Grav, ind imod Kirken, der ligger min Moders Forældre begravede. Min Moders Forældre ejede Sletten Kro og drev selv Forretningen. Bedstefader hede Niels Jensen, Og

8 6 Bedstemoder hede Louise, de bleve begge nogle og 70 Aar gamle. Min Moder fødtes d. 18. Februar Hun var forlovet med min Faders Broder, men da han druknede saa blev hun nogen Tid der efter forlovet med min Fader, og deres Bryllup fejredes d. 20. Marts Han overtog nogle Aar derefter Hjemmet med dets Forretninger. Min Far døde 74 Aar gammel og min Moder, da hun var 78 Aar. Vi var 8 Sødskende, 6 Drenge og 2 Piger. Jeg er den næstældste, født den 25. Marts P.M. Larsen Tiden efter Napoleon. Der er ingen tvivl om at livet for vor Humlebækfamilie har været både hårdt og farefuldt på daværende tidspunkt. Efter det knusende nederlag til England med tabet af hele den danske flåde i 1807, var farvandet Øresund et meget usikkert område både for fiskeriet og for skibsfarten iøvrigt. Krigshandlingerne havde kostet Danmark dyrt og fattigdommen var stor på begge sider af sundet. Under Napoleonskrigene holdt Danmark - som sædvanligt fristes man næsten til at sige - på den forkerte hest. I stedet for neutralitet havde Danmark sluttet forbund med Napoleon imod England, Rusland og Sverige. Før eller senere skal regningen for en sådan alliancepolitik betales; det gjaldt i 1810, i 1940 og såmænd også i 2005, hvad enten forbundsfællen hedder Napoleon, Hitler el- P.M. Larsen og hans hustru Oline ca ler George W. Bush - eller om engagementet ligger i Europa eller Irak. Den slags historier har det med at gentage sig. I 1812 forlangte Napoleon, at Danmark skulle stille med en division soldater til felttoget mod Rusland, et krav Frederik den sjette havde svært ved at afslå. Heller ikke Anders Fogh Rasmussen kunne tilsyneladende trække de danske soldater ud af Irak, efter at den danske regering åbenlyst havde valgt side i konflikten til fordel for USA. I 1941 gav den danske regering en de facto støtte til Hitlers offensiv på østfronten med sin accept af Frikorps Danmarks deltagelse. Uanset om Erik Scavenius måske kunne have gjort noget andet, ville denne handling let have givet Danmark alvorlige problemer efter afslutningen af 2. Verdenskrig, hvis ikke den velkendte danske opportunisme - sammen med en håndfuld frihedskæmpere - havde vendt billedet og pudset vores image af. Ved Kielerfreden i 1814 måtte Danmark afstå Norge til Sverige og var dermed for altid reduceret til en, ikke - stormagt i Europa. Én ulykke kommer jo sjældent alene, skrev Molière, og det måtte danskerne sande i Krigen havde ændret alt. Fra at have været et rigt samfund med en blomstrende handel, en kolonimagt med besiddelser i Østen og Vestindien - hvorfra der hjemførtes eksotiske varer og råvarer til den danske sukkerindustri - og et landbrugsland med en betydelig korneksport, var Danmark nu stækket. Skibsfarten var lammet på grund af fastlandsspærringen, og Danmark var ikke længere den dominerende magt i Østersøen. Det var nu Sverige og Rusland, der satte dagsordenen. I 1813 udkom Forordningen om Stats-

9 7 bankerotten, hvilket indebar en seddelombytning, der reelt betød, at sedlernes værdi var reduceret til en tiendedel af den pålydende værdi. Resultatet var stribevis af konkurser og en udbredt fattigdom. En trøst var der dog - man skulle ikke længere brødføde Norge med korn. Det var nu blevet Sveriges problem. Selv om disse storpolitiske sidespring ikke direkte har noget at gøre med familien Larsen, har den kaotiske økonomiske situation i Danmark i begyndelsen af det nittende århundrede sikkert været en hård belastning for en fattig familie, der efter flugten fra Sverige, kom så at sige fra asken i ilden. Som det fremgår af Per Martins beretning var det fragtskibsfarten der reddede familien. I begyndelsen sejlede man med hurtiggående sejlskibe, der for høje priser trodsede blokaden og bragte alle slags fornødenheder frem til det hårdt prøvede København. Maleren C.W. Eckersbergs billede fra 1824 forestiller netop en jagt for fulde sejl på vej til hovedstaden. Senere, omk var der lys forude - krisen var ved at lette og lidt efter lidt overtog dampskibene hovedrollen i Øresund, selv om sejlskibenes tid først var uigenkaldeligt forbi i slutningen af århundredet. På Eckersbergs billede ses i baggrunden en rygende skorsten, formentlig tilhørende Danmarks første dampskib, Caledonia, som allerede i 1819 var købt af en dansk vestindier, Steen Bille. Det blev sat ind på den første danske passagerskibsrute fra København til Kiel. Familien Larsen kommer til Østerbro Det blev altså på Østerbro, det yngste brokvarter i København, William Larsens familie slog sig ned - ikke unaturligt for en familie, der i den grad havde haft sit levebrød i og omkring Øresund. Dermed var søskendeflokken blevet spredt, idet den ældste, Hans, stadig boede i slægtshuset i Humlebæk, mens Peter Martin var flyttet til Helsingør. Udsigten fra William og Elses nye hjem i St. Kongensgade 101, var dengang ikke så luksuriøs som nu, men alligevel en god adresse (billedet nedenfor). På trods af den ideelle beliggenhed ud til vandet, blev det nuværende Østerbro først udbygget efter 1875, mere end 50 år efter at de andre bro-kvarterer Vesterbro og Nørrebro så dagens lys. I 1700-tallet var Østerbro landstedernes område, og hertil tog det velhavende borgerskab fra bymidten på deres søndagsudflugt. Navne som Bryggervangen, Rosenvænget, Fælleden, Classens Vænge, Slagtervangen og Ryvangen vidner om områdets landlige karakter. Østerbro var et område uden infrastruktur, et sted, hvor man kun boede på landet.

10 8 Lokalhistorien viser, at det var vanskeligt at interessere pengestærke investorer i opkøb af jord til bebyggelse. Der var flere årsager til denne reservation. Efter datidens logistik var der - fra Østerbro - langt til alting, til Københavns centrum, til rigsdagen, til de store markeder på Kultorvet, Nørrebros torv, Vesterbros torv, og Halmtorvet. Både Vesterbro og Nørrebro lå nærmere centrum. Og endelig, manglede der forlystelser på Østerbro. Nævnes skal det også, at militæret først i 1867 flyttede demarkationslinien på Østerbro med tilladelse til bebyggelse, medens dette allerede var sket i 1852 for de to andre brokvarterer. Vi skal helt hen til 1880 erne, før der for alvor kom gang i byggeaktiviteterne og befolkningstilvæksten - men så gik det også stærkt. Set i bakspejlet kan man dog sige, at det for bydelen generelt har været en stor fordel, at man kom så sent i gang med byggeriet. Man undgik de tæt bebyggede karreer med små lejligheder, som både Nørrebro og Vesterbro fik så mange af. Bygnings- loven af 1889 krævede bredere gader og bedre kloakanlæg. Else og William Larsen fik 4 børn, Holger,

11 9 Da Emmy og Georg Steffensen flyttede ind i Nordre Frihavnsgade 88 på hjørnet af Strandboulevarden, var den nye flotte boulevard knapt færdig, selv om den havde været på tegnebrættet i adskillige år. Den havde oprindelig været tænkt som en strandvej med udsigt ud over sundet, men det gik lidt anderledes. Frihavns- og Nordhavnbyggeriet pressede på, og da det viste sig svært at få erhvervet strandgrundene, der skulle bane vej for boulevarden, blev projektet udskudt og udskudt. Resultatet blev, at havnebyggeriet overhalede anlægget af strandboulevarden, der først blev færdig omk. århundredeskiftet. Det blev ikke nogen strandvej - men alligevel. En bred boulevard med moderne boliger, med træer og ridesti, før den måtte vige pladsen for linie 9. Emmy, Otto og Magda, der alle bosatte sig på Østerbro - vel at mærke på den rigtige side af Ndr. Frihavnsgade - dvs. i firkanten mellem Østerbrogade og Strandboulevarden på den ene side og Ndr. Frihavnsgade og Classensgade på den anden. Det var her man fandt de større lej ligheder og grønne områder i modsætning til Ryesgade- og Århusgadekvarteret. Set med 1969-briller får bydelen dog ikke topkarakterer:.. en blanding af Frihavnen omk. århundredeskiftet let luseligt fornemt ambassadekvarter og rigtig luseligt Classens Have, de riges fattiggård Holsteinsgade og Willemoesgade triste det blæser altid i Classensgade Strandboulevarden, underligt ucharmerende (kvinde, 35 år, interview i 1. Præmieforslaget, KAB s Jubilæumskonkurrence, 1969).

12 10 Et portræt af min farfar. D : Nordvestlig flaut, 17. Cykeltur til Taarbæk. Besøgt bådebygger Hansen i Skovshoved 5.7: Nordvestlig bramsejls kuling, 18. Cykeltur til Skodsborg og Solrød. 17.7:Tur med Else til Roskilde og besøg hos fru Schultz 30.7: Cykeltur fra Humlebæk til Helsingør og Hornbæk 31.7: Nordvestlig mersejls kuling, 15. Sejlet med båd til havnen. Derpå bad fra broen. Cykeltur til Ordrup 1.8: Cykeltur til Humlebæk, Fredensborg, Asminderød, Grønfeldt, Strandvejen og Taarbæk. Derefter med sporvogn til Kjøbenhavn. Hjemme kl. 10 aften. Jo, han lå ikke på den lade side - ham William, stadig lyttende til vejrudsigten over Lyngby radio med tankerne tilbage i tiden, da han havde begge ben solidt plantet på dækket af sin lodsbåd, hvor vejrudsigten stadig refererede til de gamle sejlførende skibe med mærssejl og bramsejl - min farfar, som jeg jo aldrig har kendt, men som jeg alligevel gennem hans dagbøger synes at have fået et vist forhold til. En cykel-entusiast af rang, der elskede naturen, især den nordsjællandske omkring Humlebæk, hvor han blev født i 1851 som nummer 4 i en søskendeflok på 8. Der var 20 år imellem den ældste, Hans og den yngste Thorvald, men William bevarede kontakten til dem alle indtil sin død i I 1916 blev han pensioneret og modtog i denne anledning Dannebrogsmændenes hæderstegn. Ansøgningen indeholdt følgende curriculum: Lodsbåden ud for Middelgrunden Jeg er født d. 22. September 1851 i Humlebæk, min far var fisker og færgemand, Anders Larsen af Humlebæk, viet d. 10 marts 1843 i Asminderød Kirke til Bertha Kristine Nielsen. Vi var i alt 8 børn, 6 sønner og 2 døtre, hvoraf jeg var nummer 4 i rækken. Min barndom tilbragte jeg i mine forældres hjem, og min første skoleundervisning fik jeg i Slettens Skole. I året 1865 blev jeg konfirmeret i Asminderød Kirke og kom derefter i bådebyggerlære, hvilket kun varede i nogle måneder, idet det værksted, jeg arbejdede på, indstillede sin virksomhed, derefter tog jeg hyre i Svitzers Bjergningsselskab og var der i ca. et halvt år, men forlod selskabet, da jeg fik hyre på fregatten Freja, der tidligere havde tilhørt den danske regering, med dette skib sejlede jeg i ca. 21 måneder på dets rejse fra København til Cronstad, hvor der blev indtaget ladning til Vladivostok, derfra afsejlede vi til Java, hvor vi lastede sukker hjem til Danmark, hvor besætningen blev afmønstret. Under opholdet i Vladivostok traf vi sammen med fregatten Tordenskjold, der ligeledes tidligere havde tilhørt den danske regering, og som da var lejet af Store Nordiske Telegrafselskab til at udlægge kabler i de østasiatiske farvande. Jeg sejlede derefter nogen tid i Sundfart med damperen Horatio, indtil jeg d. 24. Marts 1873 fik ansættelse ved Københavns lodseri som volontør. I 1875 aftjente jeg min værnepligt på korvetten Heimdal, der var kadetskib, og hvormed jeg var på togt til Middelhavet. Efter at være hjemsendt fra orlogstjenesten, indtog jeg atter min stilling ved Københavns lodseri og avancerede d. 1. April 1876 til Extra lods. Jeg avancerede igennem lodseriets forskellige lønningsklasser og nåede d. 1. Marts 1894 at blive fast lods. Den 14. April 1916, da jeg havde gjort tjeneste som lods i 40 år, søgte jeg min afsked fra lodseriets tjeneste, min ansøgning blev mig bevilget, og mine foresatte indvirkede, at jeg af hs. Majestæt Kongen blev benådet med dannebrogsmændenes hæderstegn som anerkendelse for lang og tro tjeneste. I den tid jeg har gjort tjeneste ved lodseriet, har jeg udført over lodsninger, ofte under ret vanskelige vejrforhold, der i nogle tilfælde har bevirket, at det var umuligt at blive landsat ved lodseriets endestation, således at jeg har været nødsaget til at følge med skibene til udlandet. Jeg har lodset flere af den danske marines skibe, såvel som flere fremmede nationers orlogsskibe, når disse har besøgt København, og i flere år har jeg gjort fast tjeneste i kejserinde Dagmars dampskib, når denne kom hertil.

13 11 Min farfar har formentlig ført dagbog i hele sit liv. Desværre er familien kun i besiddelse af dagbøger fra hans sidste 5 år - på et tidspunkt, hvor han var pensioneret lods, var flyttet fra St. Kongensgade til en mindre lejlighed i Vardegade og i øvrigt kunne se tilbage på et godt liv sammen med min farmor Else. Billedet her er fra 1920, hvor han, sammen med sit første barnebarn, Johan og sin elskede Lodsansøgningen fra 1872 højrefløj, men snarere almindelig borgerlig - satte måske oven i købet krydset ved Venstre. I hvert fald var han at finde ved et par af Madsen Mygdals vælgermøder i foråret Den 11.4 må han - formodentlig til sin store sorg - erkende, at den første socialistiske regering i Danmark er dannet under Thorvald Stauning. Den holdt dog ikke så længe - allerede i 1926 kunne Madsen Mygdal danne regering, men det nåede William jo ikke at opleve. Den 19. december 1879 blev jeg i Humlebæk Kirke viet til Else Cathrine Olsen, født d. 12 august Vi har i vort ægteskab 2 sønner og 2 døtre. København d William La rsen hund Kvik, poserer foran fotograf Nielsen på Østerbrogade. Kvik - med samme navn og race som grisehandlerens hund i Matador, der også var veldresseret og kunne lidt af hvert har her eksemplarisk antaget samme attitude som sin herre, men man aner også Williams beroligende og kærlige hånd yderst til højre i billedet. Her hører ligheden med grisehandler Oluf Larsen dog op. Grisehandleren var socialdemokrat med et pragmatisk forhold til religionen, medens min farfar var en rigtig borgermand, fast forankret i Indre Mission, uden den helt store kulturelle baggrund men med fod på økonomi og fornemmelse for hvad der rørte sig i samfundet. Hans tilværelse hvilede på tre grundpiller, kirke, familie og sparsommelighed - ikke just den mest kulturradikale cocktail. Politisk set var han konservativ, sikkert ikke på den yderste

14 12 De store inden - og udenrigspolitiske begivenheder i denne periode behøver man ikke gå til historiebøgerne for at finde - de står i min farfars dagbog! - eksempelvis, ballonopstigningen i Tivoli i 1922, d : Bankdirektør Glückstadt afsat, Landmandsbankens aktie-kapital tabt : Dronning Vilhelmine af Holland besøger København : Franskmændene går ind i Ruhr-distriktet og besætter kulminerne : Jordskælv i Japan, 1000 døde : Ministeren foreslår skat på tobak! (i sandhed - et guldrandet forslag!) : Fakkeltog for polarforskeren Knud Rasmussen : Strejke og lockout for arbejdere i Danmark. Mit farfars forkærlighed for det tohjulede transportmiddel var legendarisk, selv om hans udprægede sparsommelighed også spillede ind. Han havde både råd til sporvognen og taxaen, men foretrak cyklen, som dengang var det mest populære transportmiddel i København. Den blev taget ned fra loftet omk. d.1.marts og først sat op igen ca. 1. november. Nogen racer var det ikke, og punkteringer var der mange af. Til gengæld holdt stellet i en menneskealder, og cykelsmeden var billig. Som set på billedet fra 1922, var man stadig iført city-dresset, når man steg op på den tohjulede. Farten var ikke svimlende, så man kunne godt beholde bowleren på - en i øvrigt nødvendig beklædning, når man skulle hilse. Det var ikke velset at være barhovedet, når man færdedes udendørs! Man sad på cyklen, som på en hest - opret og statelig. På den måde kunne man også bedst overskue trafikken med de mange hestevogne, der kunne være farlige at køre ind i. Den største fare var dog at blive påkørt af en anden cyklist, som det skete for William d. 28. August Han måtte på skadestuen for at blive behandlet for diverse skrammer. Synderen blev ved byretten d. 10. Oktober idømt en bøde på 80 kr. til politikassen! - et beløb, der nok kunne dække stationens årlige skovtur. Jo, den slags forseelser så man alvorligt på i de tider. I sommerhalvåret var han konstant på farten, og naturligvis gik mange af turene til havnen, til toldboden - hvor den månedlige pension skulle hentes - til Langelinie og til Gl. Strand for at hente fisk - det kunne også hænde, at han lagde vejen ind forbi Ottesen for at købe en ny stråhat til 6 kr. Og så selvfølgelig alle turene til kirkerne i bydelen, til missionshuset i Nansensgade, hvor han også blev medlem af sangkoret - og rundt med indsamlingsbøssen til sømandsmissionen. Missionsarbejdet fyldte meget i min farfars tilværelse. Det betød ikke bare de tilbagevendende højmesser i Frihavnskirken og Sct. Jacobs kirken, men også et utal af møder, bibeltimer, basarer og andre arrangementer i en lang række omkringliggende kirker og missionshuse. Også Frelsens Hær og KFUM figurerer regelmæssigt i dagbøgerne. Hans kirkelige aktiviteter påvirkede naturligt nok børnene, men i noget forskellig retning. De tre fortsatte, hvor han slap, medens den fjerde, min far protesterede voldsomt og blev irreligiøs. Men derom senere. Nu kunne man jo tro, at alt tant og fjas var bandlyst i det larsenske hjem, men det var ikke tilfældet. Familien gik både i Tivoli, i Casino

15 13 teatret og i Øbro-biografen. Parret var også at finde til Børnehjælpsdagens og Genforeningsdagens arrangementer. Og et godt slag kort var heller ikke at foragte i gode venners kreds nedenfor ses William, foreviget sammen med min farmor og svigersønnen Skjold, der også var lods. Fotografen kunne være min faster Magda, men snarere den trofaste hushjælp, Yrsa, der med stor hengivenhed puslede om mine bedsteforældre. Af og til blev hun lånt ud til de øvrige familier, når årets hovedrengøring satte ind. Interiøret i stuen er traditionelt, familieportrætter på væggene, spisebord med højryggede stole og et dækketøjsskab med spejl. Over bordet, en lampe med glasperler til at sprede lyset. Svigersønnen Skjold var en hyppig gæst i hjemmet. Han var munter, slagfærdig, og havde et mere afslappet forhold til religionen end svigerfaderen, hvilket sikkert har tiltalt min farmor. Som kollega til William kunne han desuden viderebringe de sidste nyheder indenfor lodsverdenen, som William stadig fulgte med i efter pensioneringen i Ved denne lejlighed modtog han, som det var skik og brug, dannebrogsordenen og kunne herfter deltage i Dannebrogsmændenes middage på skydebanen. Også den slags kunne forliges med hans øvrige missionske virksomhed. Om det er seksogtres eller rommy, der bliver spillet på billedet, er svært at se, men sikkert ikke noget med penge. Min farfar var ingen spillernatur og investerede i reglen kun, hvor der var en sikker gevinst at hente, dvs. i sikre papirer på obligationsmarkedet. Kun en gang ser det ud til, at han har brændt fingrene. Under første verdenskrig var russiske statsobligationer og statsgaranterede russiske jernbaneobligationer i høj kurs som følge af den ophedede danske økonomi. Disse køb var anbefalet og garanteret af Landmandsbanken, der selv stod for betydelige investeringer. Efter oktoberrevolutionen i Rusland så alt pludselig anderledes ud. Kurserne raslede ned, og papirerne var og blev værdiløse, selv om staten nedsatte en kommission til behandling af erstatningskravene. Både min farfar og hans i øvrigt forsigtige svigersøn, Georg Steffensen, havde investeret betydelige midler i disse papirer. Først i 1928 måtte alle krav opgives. Den slags fejlslagne dispositioner blev ikke omtalt i Williams dagbøger - de blev forbigået i tavshed. Om min farmor havde kendskab til dem er usikkert. I det hele taget indeholder dagbøgerne ingen følelsesladede bemærkninger - kun facts. Da far og mor blev gift d. 2. marts 1923 på Københavns rådhus, kunne man læse følgende kortfattede meddelelse i dagbogen: Sydlig flaut + 2. Tæt tåge både om dagen og om natten. Hans Larsen til begravelse med Reventlow. Otto bliver viet på rådhuset Selvfølgelig skal denne kortfattethed ses i lyset af det anstrengte forhold mellem far og søn, som jeg

16 14 senere skal vende tilbage til. Alligevel synes jeg, man i dagbogen fornemmer min farmors udglattende hånd i ægteskabet, når det drejer sig om interessen for at samle hele familien til de ufattelig mange sammenkomster, der fandt sted i den larsenske familie. Desværre var min farmor svagelig og lå syg i lange perioder, først og fremmest på grund af galdesten. Dengang var standard-behandlingen, udskylninger af galdeblæren, mens man veg tilbage for operation. Det var helt i overensstemmelse med tidsånden og logistikken, at medlemmer af samme familie boede tæt på hinanden. Det var praktisk, og det gav sikkerhed - et synspunkt, der altid havde været praktiseret ude på landet og som i dag stadigvæk er gældende jo længere syd på man kommer fra Danmark. Det er unægteligt et paradoks, at dagens mennesker i 2008 på velfærdets alter, spilder op til 25 % af arbejdstiden ved at køre hundreder af kilometer for at komme på arbejde, og at de ofte bruger lige så meget af deres fritid på vejene, når børnene skal passes af deres bedsteforældre. For 100 år siden boede de bare lige henne om hjørnet, og ens arbejde lå som regel indenfor en radius på et par kilometer. Så dengang havde man både mulighed og tid til at løbe hinanden på dørene. Og det gjorde man så sandelig i min fars familie - man bliver næsten forpustet, når man ser mine bedsteforældres hæsblæsende program for en tilfældig uge i 1923: Mandag: Tirsdag: Onsdag: Torsdag: Fredag: Lørdag: Søndag: Else og jeg til the hos Holger. Cykeltur til Charlottenlund og Ordrup. Else og jeg til the hos Frederik. Otto i ny plads. Skjold med familie til middag. Holger og Otto med familie til aften. Gulvet ferniseret. Else hos overlæge Kemp. Til middag hos familien Steffensen. Else, jeg, Holger og Louise til fru Larsens 84 års fødselsdag. Ind imellem skal William også passe sine generalforsamlinger i Marineforeningen og Rederiforeningen, Dannebrogsmændenes middage, begravelser og så det månedlige dampbad på Kommunehospitalet! Lad mig afrunde dette portræt af min farfar med et par af hans spøjse interesser. Han havde en faible for små anekdoter og vittigheder - nogle af dem husker jeg også fra min egen skoletid. De blev omhyggelig noteret ned i en sort lommebog, der også blev brugt til bibelske skriftsteder, prædikener og - børsnoteringer. Hvad han brugte vittighederne til ved jeg ikke, men selvfølgelig kunne man da altid fyre en af dem af, mens kortene bliver blandet til en tremandsseksogtres eller bruges i en festtale ved en af de mange familiesammenkomster. Familierne på Østerbro. Hjørneejendommen med dens 6 værelser og køkken - i Larsen-familien kaldet 88 - blev det naturlige samlingssted for hele familien. Her var højt til loftet, ikke blot bogstaveligt, men til en vis grad også i overført betydning. Onkel Georg var af den gamle skole, måske lidt utilnærmelig, sådan følte vi drenge det i hvert fald, men han havde orden både i værdigheden og økonomien. Og det betød en del i de tider. I virkeligheden var det faster Emmy, der styrede det hele og sørgede for, at den lidt ophøjede prokurist fik sin mad til tiden, og at børnene lærte lidt andet end skibspositioner, børskurser og påmønstring og afmønstring af matroser på Dampskibsselskabets Nordens skibe. Og endelig - ikke at forglemme - var det faster Emmy, der tog sig af opdragelsen i det kristne tro, et emne, der vist ikke interesserede min onkel ret meget. Her i 88 voksede deres to børn, Johan og Erik op. Billedet nedenfor er fra Det siges, at onkel Georg spadserede på arbejde, i hvert fald når det var godt vejr. Om rygtet holder stik, ved jeg ikke, for der var faktisk et pænt stykke vej fra Strandboulevarden ind til Nordens hovedsæde i Amaliegade 49. Han blev en velstående mand og kunne sagtens have haft råd til at købe en bil - men nej - dertil var han for konservativ. Da bentøjet svigtede for begge ægte-

17 15 fæller i 1960-erne, var en trehjulet cykel med en lille motor det højeste man kunne svinge sig op til. Med denne kunne de klare indkøbene på Strandboulevarden og i Ndr. Frihavnsgade. Valget vidner om, at min onkel var en sparsommelig, men også en praktisk mand, der kunne sætte sig ud over folks fordomme. Men et stateligt syn var det. Mine to fastre Emmy og Magda stod for det kirkelige i familien. Begge, dybt forankret i Luther-kirkens menighedsarbejde i Randersgade, udkæmpede de en ihærdig indbyrdes kamp på antallet af frelste sjæle i sognet - og antallet af strikkede strømper til sømændene. Faster Magda vandt stort i begge discipliner. Men hun havde også den største synd af de to på samvittigheden - tabet af en utro ægtemand. Emnet blev sjældent berørt i familien, men bitterheden skulle på en eller anden måde sones. Et tilsyneladende harmonisk ægteskab med en respektabel lods i København, Skjold Krøyer blev brutalt afbrudt, da lodsen løb med en anden. Han var egentlig døbt Tordenskjold, men foretrak åbenbart det mindre krigeriske, Skjold. Forinden havde ægteparret fået 2 børn, Willy og Else, der bestemt ikke fik den letteste barndom. Nedenfor et billede af ægteparret med den førstefødte i 1919, mens alt endnu var fryd og gammen. Dommen over den formastelige ægtemand var hård og underholdsbidraget tilsvarende. Familien, der først havde boet i Lipkesgade flyttede siden til Ndr. Frihavnsgade, ikke langt fra søster Emmy. Det var typisk for datidens piger af borgerlig herkomst, at forældrene anså det som spild af penge at ofre en uddannelse på dem, idet man som en selvfølge regnede med at få dem godt gift og dermed forsørget. Sådan havde det været siden Ludvig Holbergs tid, og sådan fortsatte det langt ind i det tyvende århundrede. En skilsmisse var utænkelig og derfor ikke indkalkuleret i regne- stykket for min Fasters overlevelse. Men her trådte familien i karakter. Hun blev hjulpet, både psykisk og økonomisk i den første periode, en gestus der var kendetegnende for familiesammenholdet i datiden. Også på dette punkt har vi vist noget at lære af de gamle! Nu til min fars storebror, onkel Holger, der sammen med sin kone Louise beboede 1.

18 16 salen i Willemoesgade 20, eller helt korrekt mezzaninen. Willemoesgade var en af de gader på Østerbro, der havde bevaret sit landlige præg. Når man som barn gik ned ad gaden, var man hverken i en storby eller i en provinsby, men et helt andet sted - en slags landlig idyl, ganske vist belagt med brosten, men med brede fortove, hvor man ikke alene kunne hinke, spille klink eller sjippe, men som også rummede uendelig mange muligheder for at gemme sig, når man legede skjul, uden at en vicevært pludselig kom farende og ødelagde det hele. Og så var der jo passagerne, tværgaderne, hvor bilkørsel var forbudt, så man havde hele gadens bredde at lege eller spille fodbold på - og her var asfalteret. I 3 år boede vi i passagen i nummer 39, før vi måtte flytte på grund af husleje forhøjelser. Willemoesgade hørte til de absolut attraktive gader på Østerbro, den lå tæt på Strandboulevarden - hvor man i fordums tid havde haft udsigt til Øresund - og var parallelgade til Classensgade med sin berømte have, der desværre kun blev en falmet skønhed i forhold til, hvad den kunne have været. Det begyndte alt sammen så godt med udstykningen af de Classenske jorder omkring 1880, men man bevarede ikke den oprindelige have, som generalmajor Johan Frederik Classen havde anlagt i slutningen af 1700-tallet. I stedet for et grønt område opstod gaderne Willemoesgade, Holsteinsgade og Classensgade. Først mange år senere i 1924 lappede Det Classenske Fideicommis lidt på skaderne og anlagde den nuværende Classens Have på det, der oprindeligt hed Classens vænge. Louise og Holger Larsen boede godt, ikke fordi lejligheden var speciel luksuriøs, men nummer 20 lå tæt på Østerbrogade, som var og stadig er det mondæne strøg i bydelen. Min onkel havde giftet sig ind i en urmagerslægt fra Roskilde, og tante Louise var oven i købet selv udlært urmager. Intet under, at lejligheden rummede adskillige born- holmere, der slog kvarterslag, desværre ikke helt samtidigt - hvilket afstedkom en ikke ubetydelig larm det meste af dagen. Min onkel var hovedkasserer i Det forenede Dampskibsselskab, en position der gav ham en vis status. Han var gammeldags og ikke så lidt mandschauvinistisk, selv set med datidens øjne. Kvinden var sat her på jorden med det ene formål at betjene sin ægtemand. Det indbefattede, foruden madlavningen og rengøringen, at afføre hans støvler, påsætte hans i forvejen lunede tøfler, hente avisen og servere hans toddy, efter at han efter hjemkomsten fra sit ansvarsfulde arbejde, havde placeret sig bekvemt i rokkestolen. Dette møbel var en fjederopbygget gyngestol, der foruden automatikken, tillige havde den fordel at være fast forankret på en lille forhøjning, hvilket tjente til at give brugeren den fornødne status. Det var utænkeligt, at andre end min kære onkel satte sig til rette i stolen. Kun når han ikke var hjemme og efter talrige formaninger fra tante Louise, fik vi drenge lov til at gynge i stolen. Min tante og onkel blev tidligt ramt af en familiesorg. I 1935 mistede de deres eneste søn, Helge, der døde af meningitis i en alder af kun 14 år. Sorgen satte sig dybe spor i hele familien og mindet om drengen udviklede sig til en slags

19 17 helgendyrkelse. Hans værelse stod urørt resten af deres liv og blev vist frem som et andet mausoleum. I dette hellige rum stod alting på nøjagtig samme sted, som det stod, da Helge blev kørt på sygehuset. Der blev aldrig rigtig luftet ud, og indelukketheden og støvet gav værelset en noget speciel atmosfære. På dette minde levede min tante sit uselviske og jomfrunalske liv videre - der var nu kun een person, der skulle nusses om - min onkel. Og så var der selvfølgelig velgørenheden, basarerne i kirken, som fyldte hendes liv så meget, at urmagervirksomheden aldrig mere kom på tale. Min far Rebellen i denne borgerlige familieidyl var så afgjort min far, Otto. Han havde mellemnavnet Alfred, som han dog aldrig brugte og derfor tidligt af mine to fastre blev til Ufred, når min far red sin kæphest, at tage gas på sine søstres konventionelle livsholdninger. Han udviklede sig - på denne sikkert meget irriterende facon, der ikke alene gik ud over hans søstre, men også alle andre frelste sjæle, inklusive hans storebroder - støt og sikkert til familiens absolut sorteste får. Men lad os starte med begyndelsen. Far blev født d. 28. juni det år, hvor Danmark var tættest på randen af en borgerkrig. Det er ikke omtalt i den nye demokrati kanon, at daværende konseils- præsident Estrup - i desperation over at have et folketingsflertal imod sig - opløste rigsdagen, satte sine politiske modstandere i fængsel og regerede landet enevældigt med provisoriske love. De omfattende protester blev samtidigt starten på en politisk vækkelse, der blot 16 år senere førte til systemskiftet. Hvorvidt slige højdramatiske begivenheder kan påvirke et spædbarn, skal være usagt - men var næppe grunden til at min far allerede var en mo- den mand, da han omsider i 1923 stiftede familie og fik børn (billedet til venstre er fra 1918). Han voksede op i en velsitueret familie, i et absolut herskabeligt kvarter, tæt på både Kongens Nytorv og Østerbro. Hverken William eller Else kom fra et akademisk miljø, men fra hårdt arbejdende fiskere i Humlebæk. Det var derfor vigtigt for familien, at børnene - det vil sige drengene - fik en god borgerlig uddannelse, som for eksempel bogholder eller bankmand. Pigerne måtte så klare sig med et ophold på en husholdningsskole eller i barnepleje og herefter sørge for at blive ordentlig gift. På mange måder var datidens borgerlige piger derfor dårligere rustede til arbejdslivet end de fra arbejderfamilierne, som trods alt fik en mere erhvervsorienteret uddannelse. Medens den ældste, Holger, tilsyneladende fandt sig til rette i bankfaget, hældede min fars evner og interesser mere til det musiske, uden at der dog var tale om et vidunderbarn i svøb. Med i kurven havde han en nydelig sangstemme og var samtidig musikalsk, uden at forældrene dog var særlig opmærksomme på det. Selv om hans højeste ønske var at blive koncertsanger, var der ingen tradition for kunstneriske tilbøjeligheder i hans familie, der derfor ikke for alvor tog sig af den slags teenage - fantasier. Dermed var sagen på det nærmeste afgjort, og set i bakspejlet er der måske heller ingen grund til at begræde tabet af en stor tenor - dertil var stemmen alligevel for lille. Uden den store entusiasme måtte han gennemføre en

20 18 almindelig kontoruddannelse. Der er dog ingen tvivl om, at far bevarede sin sans for det musiske, selv om det af og til antog groteske former. Hvad han ikke selv opnåede på musikkens alter, forsøgte han ihærdigt, og sommetider uden den fornødne realitetssans, at overføre på sine børn - vel ikke et ukendt fænomen i dag, når man tænker på jagten på at bringe sine børn frem i mediernes søgelys på X- factor scenen. Da jeg - hans yngste barn - også var udstyret med en vis musikalitet og en pæn sangstemme, arbejdede far i 1936 stædigt på at få mig optaget på Sct. Annæs Gymnasiums sangskole, der som bekendt var basis uddannelsesstedet for Københavns Drengekor. På grund af min fars indædte mistillid til det københavnske skolevæsen, var jeg på dette tidspunkt endnu ikke kommet i skole men blev undervist hjemme. Uden at forberede mig synderligt slæbte han mig en dag med til skolens rektor for at overtale ham. Jeg blev derefter indkaldt til en prøve - ikke blot i sang - men også i almindelige skolekundskaber, som dansk og regning. Jeg bestod ganske vist sang- og musikprøven, men dumpede med et brag i regning og dansk. Højt at flyve - dybt at falde! Først året efter - i 9-års alderen - kom jeg rigtig i skole men sprang så - i faderligt overmod - de to første klasser over! Udlængsel. Koncertsanger blev min far altså ikke og hans børn nåede aldrig dansktoppen. Alligevel kom han at præge sin familie musikalsk, hvad jeg senere skal komme tilbage til. Som man vil forstå, havde Otto Larsen et problem. Han var uddannet til noget, som lå ham meget fjernt, men som han af hensyn til sin familie havde gennemført. I 1905 betragtedes den slags vel nærmest som et luksusproblem, som han delte med en masse andre utilpassede unge mennesker - Men! - man havde at rette ind til højre. Efter i nogle år at have flakket rundt på arbejdsmarkedet i diverse kontorjobs, planlagde han i al ubemærkethed at rejse til USA for at finde sit ønske job. Om baggrunden for denne beslutning ved vi ikke så meget, men han havde truffet familien Grimmelmann et par år i forvejen, hvor sønnen Carl havde konkrete planer om immigration. Han var handelsuddannet og var overbevist om, at fremtiden lå i USA. I fuld forståelse med sin familie rejste denne i 1910 til det forjættede land, hvor automobilet var hvermands eje og hvor sokker aldrig blev stoppet, men smidt væk efter brug, som det kunne læses i brochurene. På trods af mange advarsler fra sin far og adskillige tårer og bønner fra sin mor om at blive hjemme, besluttede far sig i 1911 til at følge i vennens fodspor. Han var da blevet 26 år gammel og måtte vel derfor anses for at være ansvarlig for sin egen person. Men sådan så familien ikke på det. For dem var USA et land for lykkejægere. Dertil kom, at lykkejægeren Otto rejste på emigrantvisum og dermed meget vel kunne fristes til at blive boende i staterne. Som sagt, vi kender ikke alle hans bevæggrunde, men lysten til at skabe sig en ny og bedre fremtid og til, i hvert fald for en tid, at slippe væk fra sin families overformynderi, har utvivlsomt gjort udslaget. I øvrigt var det ved at være sidste udkald for emigrationen, idet USA efter første verdenskrig satte mere restriktive kvoter for indvandringen. Troen på det nye århundredes tekniske muligheder havde overalt i Europa skabt optimisme. Trods tabet af Sønderjylland i 1864 så man også i Danmark lyst på fremtiden, især efter det politiske systemskifte i 1901, der for alvor havde stækket Højres magtposition og begrænset kongens magt. Der var ganske vist politisk uro ude i Europa, i Rusland, i Østrig-Ungarn og i Tyskland, men ingen troede for alvor på en krig. Heller ikke attentatet på den østrig-ungarske tronfølger, d. 28. juni 1914, bekymrede tilsyneladende danskerne, der snarere var optaget af afholdsfolkenes store demonstration på Rådhuspladsen og en (næsten) nøgen tyskers promenade på Strøget, kun iført kødfarvet trikot. Men pludselig var provinshyggen forbi og det blev alvor. Lavinen rullede hen over Europa og

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro.

Daniels mirakel. Hej. Jeg vil gerne bruge lidt tid på at fortælle min historie. Jeg vil gerne fortælle den for at opmuntre dig til at tro. Daniels mirakel Hej Jeg hedder Daniel Ispaz. Jeg er 25 år og er fra Rumænien. Jeg er gift med en smuk, engelsk pige, Sarah, og vi er blevet velsignet med en søn. Vi er en del af en kristen organisation

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Muligt bryllupsbillede Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. Født 11 11-01-1849 I Holm. Nordborg.

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård?

Hvem var disse mennesker og hvilken forbindelse har de med Langå købmandsgård? Langå Købmandsgård Lidt slægtshistorie om livet i den gamle stråtækte skole, der lå på pladsen inden kirkegårdspladsen, fra tiden sidst i 1700 tallet til livet i købmandsgården med landbrug og korn og

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Lutmann og Alexander Danmark

Lutmann og Alexander Danmark 25. august 2014 Lutmann og Alexander Danmark Vores nyeste barnebarn har mange spændende forfædre, og her vil jeg skrive om et par af dem, som fik det usædvanlige og flotte navn Danmark. Familiesammenhæng

Læs mere

Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl. Af Karen Spillemose Christiansen og Signe Sjelborg-Pedersen

Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl. Af Karen Spillemose Christiansen og Signe Sjelborg-Pedersen Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl Af Karen Spillemose Christiansen og Signe Sjelborg-Pedersen Sindslidende børn deres indlæggelser på Jydske Asyl Af Karen Spillemose Christiansen og

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959

MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 MOSTER ANNA 4-5-1893: Leif den 23-04-2013 Anna 1930 Anna 1959 Harald 1959 Hej igen Uffe! I fortsættelse af behagelig telefonsamtale med dig d.d., samt din ordre til mig ( Så kære Leif: du må ta' kontakt

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009.

Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Feltpræst Kim Jacobsen: Tale ved begravelsen af konstabel Benjamin Davi Sala Rasmussen i Brønshøj Kirke den 2. januar 2009. Kære I der er til stede, kære kolleger, kære familie! I sidste uge kunne man

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Tråde i Trine Kræn s liv

Tråde i Trine Kræn s liv EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1988.1 (14. årgang ). Siderne 44-53 Tråde i Trine Kræn s liv Af ANNA LISE RASMUSSEN En gulnet koppeattest dateret 9. august 1861 danner indledningen

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!!

I 1 år efter min Farmors død krævede min Farfar at min Far og hans 2 søskende skulle bære sort sørgearmbind!! Min Far blev født i København den 4. december 1912 som søn af: Direktør, fabrikant Oscar Valdemar Meyer, født 30. Maj 1866 i København og død 18. november 1930 i Charlottenlund og hustru Astrid Constance

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle

Mit forslag var, at vi skrev et eventyr baseret på hans ækle af slagsen, men den 15. november 2012 skrev Rune til mig: Jeg er ikke så glad for Ækle Forord Som tegneserienørd har jeg naturligvis altid vidst, hvem Rune T. Kidde var. Jeg så også godt, at han fik en profil på Facebook for nogle år siden, men jeg ville ikke tilføje ham som ven, for jeg

Læs mere

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen

Kunstbiblioteket. Anne-Sophie Rasmussen Anne-Sophie Rasmussen P.S. Krøyer - Lysets maler Portræt af P.S. Krøyer, Valdemar Poulsen, ca. 1901, Danmarks Kunstbibliotek. 2 P.S. Krøyer Peder Severin Krøyer er en berømt dansk/norsk kunstner, som

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016

10. søndag efter trinitatis 31. juli 2016 9.00 Bjolderup Kirke 753, 592; 633, 65 10.30 Burkal Kirke 376, 347, 693; 592, 65 Tema: Ligegyldighed Evangelium: Matt. 11,16-24 "Vi spillede på fløjte for jer, og I dansede ikke; vi sang klagesange, og

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg Se, nu stiger solen, 754 I døden Jesus blunded, 221 Stat op, min sjæl, i morgengry, 224 En liden stund, 540 Nu takker alle Gud, 11 Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787

Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Prædiken til konfirmation i Mørdrup Kirke d. 14. maj 2015 kl. 10 og kl. 12; tekst: Lk. 10,38-42 DDS: 749 331 29 634 787 Kære konfirmander, forældre og familie og venner. Lige når foråret er allersmukkest

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag.

Det er måske en god og brugbar indgang til historien om kvinden - og de kvinder, jeg gerne vil tale om i dag. Først vil jeg gerne takke Soroptimisterne for indbydelsen til at tale til jer i dag, mens vi allerede kan glæde os over det nye egetræ, der får fat, slår rod, vokser til, bliver frugtbart og giver styrke,

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg.

Dommens dag. www.katbladet.dk. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Automatik i aften. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Danmarks mest læste taxiblad. KAT-Bladet nr.1. 2011. 28.årg. Dommens dag. Skal Taxa 4x35 have det dyreste? Taxa vs. Taxinævnet! x Automatik i aften www.katbladet.dk Side 1 Dommens dag. I den af Taxa 4x35

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera

Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Amatørfotograf (og sagfører) Anton Pedersen med sit bokskamera Anton Pedersen, sagfører og amatørfotograf Stemningsbilleder med hav og fiskere. På billedet til højre er det fiskere fra Hasle der er på

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere