Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Transkript

1 Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1: m

2 Overordnede rumlige træk. Amager har helt sin egen identitet som ø med kun få broforbindelser over havneløbet til Københavns centrale dele, og øen udgør på tværs af administrative grænser en helhed. Det er også karakteristisk for hele øen, at den er ganske lav og flad med kun svage terrænforskelle. Bydelen Sundbyøster er den østligste af Københavns tre bydele på Amager, og den er et varieret og sammensat byområde med mange grønne områder. De overordnede elementer, som afgrænser bydelen med markante landskabstræk er Christianshavns voldanlæg mod nord og Amager Strandpark mod Øresund. Fra Strandparken er der vid udsigt over Øresund. Øens hovednerve, Amagerbrogade, afgrænser bydelen mod vest. Tæt karrébebyggelse ligger i den centrale/nordlige del på Amagerbro som kontrast til de åbne områder i nordøst med bl.a. Kløvermarkens grønninger og Amagerværket, og til de udstrakte haveboligområder i den sydlige del af bydelen. Prøvestenen udgør et særligt område, og øens bebyggelse med store benzin- og oliebeholdere opleves som en sammenhængende front set fra Amager. 13. Sundbyøster Bydelens overordnede rumlige træk med bymassivet mod nord opleves mest markant ved ankomsten til bydelen fra nord, hvor Christmas Møllers plads virker som en byport, understreget af at facadebygningerne mod pladsen danner en let tragtformet indgang til Amagerbrogade. Ned gennem bydelen danner de fire veje Prags Boulevard, Lergravsvej, Italiensvej og Greisvej karakteristiske tværgående, grønne bånd, som leder ud til kysten. Beliggenhed Bebyggelsesstruktur Vejstruktur De overordnede elementer, Christianshavns grønne voldanlæg og kysten mod Øresund, afgrænser bydelen mod nord og øst. Markante strukturdannende elementer er desuden de fire tværgående grønne bånd, der leder ud til kysten, Amagerbanens tracé samt Kløvermarkens store flade med udsigter i alle retninger, også mod Prøvestenen. 1. Christianshavns Voldanlæg 2. Kløvermarken 3. Prøvestenen 4. Amagerbanen 5. Amager Strandpark 6. Prags Boulevard 7. Lergravsvej 8. Italiensvej 9. Greisvej. Tæt karrébebyggelse ligger i den centrale del af Amagerbro som kontrast til de store, åbne områder med erhvervsbebyggelse, kolonihaver og Kløvermarken i nord og de udstrakte haveboligområder i den sydlige del af bydelen. Bebyggelsen byder på meget store variationer inden for de enkelte kvarterer. Villaer Åben bebyggelse Karrébebyggelse Friområde m.m. Gadenettet afspejler en oprindelig, overordnet struktur med lange nord/ sydgående gader, der fører ind til Københavns centrum, og tværgående veje, der leder ud til kysten. 1. Holmbladsgade 2. Øresundsvej 3. Amagerbrogade 4. Kastrupvej 5. Backersvej 6. Engvej 7. Amager Strandvej Stadsgraven set mod øst - fæstningsringens cirkelslag om midtbyen fornemmes i dag som en rekreativ pause i bystrukturen. Amager Strandpark er bydelens - og byens - populære badestrand med udsigt over Øresund og med Sundby Gasværk og Amagerværket som vartegn i nord. Stranden står umiddelbart over for en stor udvidelse ud i Øresund.

3 Karakteristiske bebyggelser 1. Del af Amagerbro Kvarter 2. Karreer ved Holmbladsgade 3. Bellevue - kvarteret 4. Dobbelthuse i Badensgade 5. Hollændervænget 6. Rødegårdparken og Abildgården 7. Sundparken 8. Byggeforeningshuse ved Kastrupvej 9. Bebyggelse mellem Sorrentovej og Backersvej 10. Karreer ved Elbagade og Parmagade 11. Amager/ Sundby Hospital 12. Bebyggelse ved Smyrnavej Bydelens Pladser a. Christmas Møllers Plads b. *Amagerbro Torv c. *Jemtelandsgade d. *Plads ved Holmbladsgade/ Bremensgade e. Plads ved Øresundsvej/ Østrigsgade f. Sundbyøster Plads *Pladser omlagt inden for de seneste år

4 Ud mod Christianshavns voldanlæg ligger Københavns ældste haveforening, Vennelyst fra idyllisk og velplejet med fantasifuldt udformede og farvesatte huse. Vor Frelsers Kirkes tårn anes i baggrunden. Bebyggelsen langs Lindgreens Allé i industriområdet ud mod kysten er typisk for området med sine meget uensartede dimensioner og materialer. Gasbeholderen ved Sundby Gasværk ses som vartegn for enden af vejen. Sundparken er en smukt proportioneret, stramt opbygget stokbebyggelse med pensionistboliger opført 1940 af Københavns Kommune. Den grønne parkkarakter spiller fint sammen med Lergravsparkens frodige træbeplantning. Italiensvej er et af de fire grønne vejforløb mellem Amagerbrogade og Amager Strandvej. Med sin brede træbeplantede midterrabat er den et markant grønt element i det vidtstrakte villaområde mod syd. Bebyggelsen. Bebyggelsesstrukturen afspejler den historiske udbygningstakt. Udbygningen på det inderste Amager kom senere i gang end i de øvrige brokvarterer, da der indtil 1909 ikke måtte opføres permanent bebyggelse på demarkationsterrænet nord for Prags Boulevard. Den ældste bebyggelse findes derfor i området mellem Prags Boulevard og Øresundsvej, især langs den gamle adgangsvej til øen, Amagerbrogade, og omkring den oprindelige Sundbyøster landsby, som strakte sig langs Øresundsvej. Denne ældre, uregelmæssige karrébebyggelse varierer i højde, materialer og facadeudtryk, toetagers og femetagers bebyggelse ligger side om side som ved Frankrigsgade og ved Badensgade/Ungarnsgade. Nogle steder forekommer spring i facadelinien ofte som følge af planlagte, men aldrig gennemførte gade- og bebyggelsesplaner. Disse steder spiller brandgavlene en væsentlig rumskabende rolle i bybilledet. Tæt karrébebyggelse er den dominerende bebyggelsesform i bydelens centrale dele ned til Parmagade, og hovedtrækkene i karréstrukturen bør bevares. Homogen karré bebyggelse findes bl.a. i Bellevue - kvarteret omkring Østrigsgade, langs det inderste stykke af Holmbladsgade og i kvarteret mellem Øresundsvej og Parmagade. Bebyggelsen består her af ensartede 5 etager høje karreer planlagt som helheder. Ved bebyggelsen omkring Elbagade indgår et fint forløb af gade- og pladsrum: Elbagade er en smuk allé der ender i Filipsparkens præcise, rektangulære byhave. I parkens akse fortsætter Italiensvej mod vandet. Eksempler på halvåbne karreer i 3-4 etager med nyere bebyggelse findes ved Moselgade og Ålandsgade. Stokbebyggelser forekommer dels fritliggende som i den smukt proportionerede bebyggelse Sundparken, der spiller fint sammen med friområdet Lergravsparken, dels indpasset i den omkringliggende karréstruktur som ved Nyrnberggade. Bebyggelserne er typisk 4-5 etager høje med varierende tagformer. I industrikvartererne omkring Strandlodsvej og Vermlandsgade fremtræder bebyggelsen meget blandet - i alle tænkelige materialer, tagformer og dimensioner, præget af virksomhedernes skiftende behov. I den sydlige del af industrikvarteret - mod kysten - er det planlagt at industriområderne nedlægges og erstattes af nyt etageboligbyggeri i 3-4 etager, som det kan ses ved det nye boligområde mellem Engvej og Krimsvej. Prøvestenen er domineret af benzin- og oliebeholdere i stort antal. Beholderne er fritstående, men opleves set fra Amager som en sammenhængende væg. Amagerværket og Amagerforbrænding ligger som meget store enkeltbygninger, hvis funktionelt betingede størrelse og store skorstene gør dem til vartegn. Villaer er den dominerende bebyggelsesform i den sydlige del af bydelen. Bebyggelse og vejnet er typisk planlagt for mindre områder ad gangen i takt med udstykningen. Inden for et enkelt område kan der være stor homogenitet i bebyggelsen. Flere områder langs Kastrupvej rummer bevaringsværdige byggeforeningshuse med ensartet byggeskik, både områder med lejligheder i dobbelthuse og mere villaprægede områder. 13. Sundbyøster Amagerbanens tracé er et strukturerende byelement hele vejen gennem bydelens nord- og østlige del, flere steder med værdifuld grøn karakter, som her ved Store Møllevej i Amagerbro Kvarter. Holmbladsgade har et stramt, lige forløb. I den vestlige del, som her på billedet, indrammes gaden af gedigne ældre boligkarreer, men bebyggelsen langs gaden varierer i øvrigt i alder, karakter og proportioner. Byggeforeningen Broderskabet er en af de mange byggeforeninger i Sundbyerne. Langs de træbeplantede veje ligger ensartede dobbelthuse, her Krudtmøllegårds Allé. Lergravsparkens grønne rum indrammes af markante bygningsfronter, som her ved Lergravsvej. Vejen fører fra parken videre ud mod kysten som en af bydelens fire karakterfulde, tværgående forbindelser.

5 Fra Kløvermarkens store grønne flade er der udsigt mod fjerntliggende vartegn i alle retninger - ikke mindst en storslået udsigt til Indre Bys og Christianshavns tårne. Trafikarealerne. De to ældste veje, Amagerbrogade og Øresundsvej, er præget af deres lange udviklingshistorie. Vejene er oprindeligt udlagt ret smalle, men siden udvidet flere gange, hvilket har skabt spring i facadelinierne for bebyggelser fra forskellige tider. Desuden er gaderne karakteriseret ved svage knæk og krumninger, der deler gaderummet op og bringer nye bygninger i fokus, når man bevæger sig gennem gaderne. Langs den sydlige del af Amagerbrogade er bebyggelsen langs gaden opført som randbebyggelse og skærmer den bagvedliggende lavere bebyggelse. Området omkring Østrigsgade præges af brede og lige gader med gode proportioner dannet af den homogene bebyggelse langs gaden. En særlig gadetype i den ældre, nordlige del af bydelen er diagonalgaderne Wittenberggade, Frankrigshusene og Jenagade, som med deres store bredde og ved bebyggelsens skæve hjørner bryder med det omgivende gadesystem. Amager Strandvej har et særligt profil med vejtræer og en bred, grøn rabat, der adskiller lokalkørebaner fra den gennemgående promenadevej. Fra vejen er der vid udsigt over Strandparken og Øresund. Prøvestenen udgør et særligt område, placeret på en ø i Øresund, hvor de mange benzin- og oliebeholdere opleves som en sammenhængende bygningsfront fra Amager. Industrikvarterernes veje som f.eks. Laplandsgade og Strandlodsvej er brede og præget af den meget varierede bebyggelse i områderne. Amagerbanen har ikke mere nogen trafikal betydning, men har stor strukturerende betydning. Ved Store Møllevej er der i banens tracé anlagt et grønt bælte, og den opleves med sin frodige beplantning som et grønt træk gennem bydelen. Friområderne. De store grønne områder, der omgiver bydelen med nord, og Strandparken ud mod Øresund er bydelens største rekreative attraktioner. Kløvermarkens store grønne flade, der fortsætter visuelt mod Øresund, danner en markant kontrast både til den lange bygningsfront med syd langs Uplandsgade, og til de tæt bevoksede haveforeninger mod nord. Fra Kløvermarken er der desuden storslåede udsigter i alle retninger, og områdets udstrækning og karakter bør fastholdes som et af bydelens store, grønne træk. Langs bydelens nordgrænse og ud mod kysten findes en del haveforeninger. De ligger umiddelbart op til Kløvermarken og indgår i Strandparken og virker med deres frodige beplantning som et grønt tilskud til disse områder. Christianshavns Voldanlæg og Stadsgraven tilhører gan-

6 13. Sundbyøster Amagerbrogade, øens hovednerve, har et meget varieret forløb med retningsskift, forskellige gadebredder og et bybillede rigt på kontraster. Den beplantede plads foran Sundby Kirke anes til højre på billedet. ske vist nabobydelen, men sørummet udgør et vigtigt led i bydelens rumlige struktur og bidrager til dens kvaliteter. Amager Strandpark strækker sig fra lystbådehavnen i nord langs hele bydelens Øresundskyst og videre ind i Tårnby. Der er på hele strækningen vid udsigt over Øresund. Strandparken opdeles i flere afsnit af tætte beplantninger ud for Italiensvej og Svend Vonvedsvej. De nordlige afsnit rummer Københavns eneste strand, og er indrettet med store sandarealer, mens den sydlige del ud for Kastrupfortet er anlagt som park med græs, frodig træbeplantning og sommerkoncertplads. Strandparken står over for en større udvidelse med anlæg af Øen, Ny Amager Strandpark, med bredere strand, større vanddybder og flere rekreative tilbud. Kastrupfortet ligger i direkte tilknytning til strandparken og udgør med sin voldgrav og høje voldanlæg i klare geometriske former et landskabsmæssigt markant indslag i det flade landskab. De fire øst-vestgående grønne strøg til Strandparken og Øresund er stærke bymæssige træk, der er med til at give bydelen sin særlige karakter, og ved en videreudvikling kan deres kvaliteter yderligere forøges: Prags Boulevard fra Vor Frelsers Kirkegård, Lergravsvej fra Lergravsparken, Italiensvej fra Filipsparken og endelig Greisvej. Højdevej, en af de mange sidegader til Amagerbrogade, har Filips Kirke som point de vue for enden af gaden. Sundby Kirkegård og Vor Frelsers Kirkegård fremhæves begge af de omkringliggende bebyggelsers indramning og ligger som grønne oaser i bydelen. Var artegn og sigtelinier telinier. Bydelen rummer kun få vartegn af betydning for bydelens silhuet. Amagerværket og Amagerforbrænding virker ved deres store volumener og meget høje skorstene som vartegn, der kan ses langt uden for bydelen. Olie- og benzinbeholderne på Prøvestenen virker sammen med gasbeholderen ved Sundby Gasværk, der er placeret yderst på en pynt, som vartegn for Østhavnen og Amagerkysten. Fra Kløvermarken er der storslået udsigt til tårnene på Christianshavn og Indre By, bl.a. til Vor Frelsers Kirke og Nikolaj Kirke. Bydelen rummer mange mindre, lokale vartegn, der virker ved deres placering eller udformning. Amagerbrogades svage knæk og krumninger giver således muligheder for, at hjørnetårne og spir kan ses på lang afstand, fx de to hjørnetårne ved Prags Boulevard og Blekingegade, som kan ses helt fra Christianshavn. Point de vue virkninger ses flere steder, fx Filips Kirke for enden af Højdevej.