Terapihaver for patienter med psykiske lidelser ved Psykiatrisk Center Gentofte

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Terapihaver for patienter med psykiske lidelser ved Psykiatrisk Center Gentofte"

Transkript

1 Terapihaver for patienter med psykiske lidelser ved Psykiatrisk Center Gentofte Therapeutic gardens for patients with mental health disorders at Psychiatric Centre Gentofte Mette L. Veje LAK06020 Vejleder: Ulrika K. Stigsdotter Skov & Landskab Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet 30-points speciale i Landskabsarkitektur November 2010

2

3 FORORD Hvert år rammes mange danskere af en psykisk lidelse. Nogle mennesker er så hårdt ramt, så de er indlagt på et psykiatrisk afsnit i flere år, kun med udgang til en aflukket have. Haven er derfor et vigtigt miljø for mange patienter at færdes, da det for nogle, er deres eneste forbindelse til naturen udenfor. Jeg er selv pårørende, og har set hvilke positive indtryk naturen kan give et menneske ramt af en psykisk lidelse, og har siden da ønsket at kombinere sanser, psykiatri og sundhed i et landskabsarkitektonisk projekt. Derfor virkede det som et enestående projekt for mig, da jeg blev informeret om at Psykiatrisk Center Gentofte ønskede en ny udformning til deres have. Tak til Min dejlige familie for inspiration og alle de uforglemmelige minder i haven. Min tålmodige og støttende mand. Tak til Mette Nielsen, Anka Sonne, Julie Hannibal, Julie Andersen, Lisbeth Bonde og Nanna Fyrst for støtte og kritik undervejs i projektet. Tak til personalet og patienterne fra afsnit 3202, 3222 og 1510 på Psykiatrisk Center Gentofte for et fantastisk samarbejde og engagement i dette projekt, især tak til Anne, Juno, Tina, Henning, Rikke, Hans, Lars, Nina og Mutte. Tak til Ulrika K. Stigsdotter for god vejledning og proces. Afleveret d. 16. november 2010 Mette L. Veje, LAK06020

4

5 RESUMÉ ABSTRACT Dette speciale er lavet i samarbejde med patienter og ansatte ved Psykiatrisk Center Gentofte. Formålet er at identificere og danne retningslinjer for design af to terapihaver for patienter med psykiske lidelser tilknyttet henholdsvis til åbne og lukkede afsnit ved Psykiatrisk Center Gentofte. På baggrund af disse retningslinjer udformes et samlet designforslag for de to terapihaver, der med fokus på sansestimuli fra planter, er sundhedsfremmende og gavner rehabiliteringen for patienter med psykiske lidelser. Retningslinjerne tager udgangspunkt i et litteraturstudie der redegør for patienter med psykiske lidelser og deres behov i en terapihave. Forskellige undersøgelser og teorier, peger på at terapihaver er sundhedsfremmende, fordi de kan tilbyde oplevelser og aktiviteter, som tager udgangspunkt i den enkelte patients behov. De sundhedsfremmende effekter fremstår i patientens psykiske, fysiske og sociale trivsel, som derved gavner rehabiliteringen. Retningslinjerne redegør for hvilke aktiviteter og oplevelser der skal indgå i terapihaverne. Et af de sundhedsfremmende aspekter ved terapihaver er de sanseoplevelser der tilbydes. Et fokusområde for dette projekt er den gavnlige effekt fra planters sansestimuli. Litteraturstudiet belyser sansernes funktion, hvilken rolle perceptionsforstyrrelser og medicinske bivirkninger spiller indenfor sansestimuli fra planter, og hvordan sansestimulerende planter kan benyttes til at fokusere på kropsbevidsthed og opmærksomhed samt genvinde emotionelle og fysiske evner. Der er udarbejdet retningslinjer for plantevalg, og for hvordan planterne implementeres i designforslaget. Registrering og analyse af de fysiske forhold i haven ved Psykiatrisk Center Gentofte afdækker forskellige problemstillinger og muligheder på stedet, som danner grundlag for et gennemarbejdet designforslag. Baseret på litteraturstudiet samt registrering og analyse af haven, er der lavet en spørgeskemaundersøgelse og afholdt interview af patienter og ansatte fra tre forskellige afsnit på Psykiatrisk Center Gentofte. Formålet er at definere patienternes adfærd, behov, brug, meninger og ønsker til en terapihave. Når der designes terapihaver, er det er vigtigt at inddrage brugerne tidligt for at få input til skitseringsfasen. Besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen og de afholdte interview afslører et stort og vigtigt behov for fysiske udfoldelser, som er blevet et yderligere fokus område for de to terapihaver. I slutningen af skitseringsfasen, blev der afholdt en workshop med patienter og ansatte fra Psykiatrisk Center Gentofte. Her blev en plan og en fysisk model af de to terapihaver præsenteret og diskuteret for at give patienterne mulighed for at reagere og påvirke det endelige designforslag. Designforslaget bygger således på den ovenstående metode, der tager udgangspunkt i patienternes behov, samt sætter fokus på sanser, sundhed og psykiatri. Terapihaverne er tegnet i et organisk formsprog med sanseoplevelser, aktiviteter og behandlingsformer, der kan fremme de psykiske, fysiske og sociale aspekter hos patienten, og derved gavne rehabiliteringen. This thesis is made in collaboration with patients and staff at the Psychiatric Centre Gentofte. The aim is to identify and establish guidelines for the design of two therapeutic gardens for patients at open and closed wards at the Psychiatric Centre Gentofte. The guidelines and a focus on the effects which plants have on the sensory stimuli led to a comprehensive design proposal for the two therapy gardens that promote health and are beneficial to the rehabilitation of patients with mental health disorders. The guidelines are based on literature studies focusing on the needs in a therapeutic garden for patients with mental health disorders. Various studies and theories suggest that therapeutic gardens are health promoting, because they can offer experiences and activities that are based on the needs of the individual patient. The health promoting effects appear in the patients mental, physical and social wellbeing, thereby benefiting the rehabilitation. The guidelines explain which activities and experiences should be included in therapeutic gardens. Among the health promoting benefits of therapeutic gardens are the sensory experiences. A focus area for this project is the beneficial effect which plants have on sensory stimuli. The literature studies elucidate on the functions of senses, the roles of disturbance of perception and medical secondary effects, the interaction with sensory stimuli from plants, how sensory stimulating plants can be used to focus on body awareness and attention in order to recover emotional and physical abilities. Guidelines have also been established on the selection of plants and on how plants are implemented in the design proposal. Recordings and analysis of the physical conditions in the garden at the Psychiatric Centre Gentofte uncover issues and opportunities on site which form the basis for an elaborate design proposal. Based on the literature study together with recordings and analysis of the garden a questionnaire was prepared and interviews were conducted with patients and staff from three different wards at the Psychiatric Centre Gentofte. The aim has been to define patients behaviours, needs, use of, opinions on and wishes for a therapeutic garden. When designing therapeutic gardens, it is important to involve the users at an early stage, to get input for the sketching phase. The responses from the questionnaire and the information from the interviews reveal a comprehensive and important need/requirement for physical exercise, which has become an additional focus area for the two therapeutic gardens. A workshop with patients and staff from the Psychiatric Centre Gentofte was held at the end of the sketching phase. At the workshop a plan and a physical model of the therapeutic gardens was presented and discussed to give the patients an opportunity to respond and thus influence the final design proposals. The final design proposal is based on the above method. It satisfies the needs of patients and focuses on the senses, health and psychiatry. The two therapeutic gardens are designed in an organic form language with sensory experiences, activities and therapies that promote the physical, psychological and social aspects of the patient, and thereby benefit rehabilitation. Emneord: Psykiatri, sanser, sundhed og terapihaver Keywords: Psychiatry, senses, health and therapeutic gardens

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund BAGGRUND 1 Psykiatrisk Center Gentofte 1 Haven 1 FORMÅL 3 PROBLEMFORMULERING 3 METODE 3 AFGRÆNSNING 3 Litteraturstudie PSYKISK LIDELSE 5 Hvad er en psykisk lidelse 5 SANSERNE 7 Hvad er sanser og deres funktion 7 Hvordan reagerer sanserne hos patienter med psykiske lidelser 9 Sanser under påvirkning af medicin 9 Hvilken gavnlig effekt har planter på sanserne hos patienter med psykiske lidelser 11 FYSISK AKTIVITET 13 Hvilken gavnlig effekt har fysisk aktivitet på patienter med psykiske lidelser 13 TERAPIHAVEN 15 Naturens restituerende fordele 15 ART 15 AAT 15 Healing gardens 16 Terapihaver 16 Haveterapi 16 Behov 17 Oplevelsesværdier 18 Terapihave for patienter med psykiske lidelser 19 Registrering REGISTRERING 21 Eksisterende forhold 21 Bygningens fynktioner 21 Lysforhold 21 Beplantning og Belægning 23 Ophold/aktiviteter 23 Terræn 24 Tilgængelighed 24

7 ANALYSE 25 Rumlig analyse 25 Værdianalyse 27 SPØRGESKEMA & INTERVIEW 29 Analyse PROGRAM 33 TERAPIHAVENS LAG 35 DESIGNFORSLAG 1: PRINCIPSNIT 1: TERAPIHAVENS BEPLANTNING 39 Synssansen 41 Smagssansen 43 Følesansen 45 Høresansen 47 Lugtesansen 49 WORKSHOP 51 DISKUSSION 53 KONKLUSION 54 PERSPEKTIVERING 54 KILDER 55 SPØRGESKEMA 57 Spørgeskema for patienter vedr. haven på Psykiatrisk Center Gentofte 57 Spørgeskema for Sygeplejersker & Social- og Sundhedsassistenter vedr. patienters behov og adfærd 58 Spørgeskema for Psykologer vedr. patienters behov og adfærd 59 Spørgeskema for Fysio- & Ergoterapeuter vedr. patienters behov og adfærd 60 Spørgeskema for Læger vedr. patienters behov og adfærd 61 Forslag Afrunding Bilag

8 FIGURER & TABELLER Baggrund Figur 1: Lokation af Psykiatrisk Center Gentofte 1 Figur 2: Luftfoto af haven ved Psykiatrisk Center Gentofte 2 Figur 3: Metoden 4 Litteraturstudie Tabel 1: Psykiske lidelser 6 Tabel 2: Sansernes Funktion 8 Tabel 3: Perceptionsforstyrrelser 10 Tabel 4: Medicin 10 Tabel 5: Planter & sanser 12 Tabel 6: Fysisk aktivitet 14 Figur 4: Konceptmodel for haveterapi 16 Figur 5: Konceptmodel for implementering af haveterapi 16 Figur 6: Behov for naturmiljø 17 Figur 7: Oplevelsesværdier 18 Tabel 7: Terapihave 20 Registrering Figur 8: Luftfotot af haven ved Psykiatrisk Center Gentofte 21 Figur 9: Skråfoto af Psykiatrisk Center Gentofte og omegn 21 Figur 10: Oversigt over afsnit ved Psykiatrisk Center Gentofte 21 Figur 11: Lysforhold 21 Tabel 8: Psykiatrisk Center Gentofte 22 Figur 12: Beplantning og Belægning 23 Figur 13: Aktiviteter/ophold 23 Figur 14: Terræn 24 Figur 15: Tilgængelighed 24

9 Figur 16: Rumlig analyse 26 Figur 17: Værdianalyse 28 Tabel 9: Kommentarer fra spørgeskema & interview 32 Analyse Figur 18: Konceptmodel for terapihaverne ved Psykiatrisk Center Gentofte 33 Figur 19: Patienternes behov for naturmiljø 33 Figur 20: Terapihavernes oplevelsesværdier 33 Tabel 10: Program 34 Figur 21: Beplantnings lag 35 Figur 22: Opholds lag 35 Figur 23: Fysisk aktivitets lag 35 Figur 24: Tilgængeligheds lag 36 Figur 25: Terræn lag 36 Figur 26: Belysnings lag 36 Figur 27: Designforslag 37 Figur 28: Principsnit af designforslaget 38 Figur 29: Principsnit af opholdsrum 39 Tabel 11: Planter i terapihaven 40 Figur 30: Stemnings billede af sanserummet der stimulerer høresansen 41 Tabel 12: Planter der stimulerer høresansen 42 Figur 31: Stemnings billede af sanserummet der stimulerer lugtesansen 43 Tabel 13: Planter der stimulerer lugtesansen 44 Figur 32: Stemnings billede af sanserummet der stimulerer synssansen 45 Tabel 14: Planter der stimulerer synssansen 46 Figur 33: Stemnings billede af sanserummet der stimulerer smagssansen 47 Tabel 15: Planter der stimulerer smagssansen 48 Figur 34: Stemnings billede af sanserummet der stimulerer Følesansen 49 Tabel 16: Planter der stimulerer følesansen 50 Figur 35: Modelfotos af terapihaverne ved Psykiatrisk Center Gentofte 52 Forslag Afrunding

10 Baggrund Litteraturstudie BAGGRUND Psykiatrisk Center Gentofte Psykiatrisk Center Gentofte tilbyder behandling af akutte og kroniske psykiske lidelser fra Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner [1]. Centeret er et blokbyggeri tilknyttet Gentofte Hospital, som blev indviet i 1927 [2]. Psykiatrisk Center Gentofte er delt op i åbne og lukkede afsnit, klinikker og ambulatorier. Som patient kan du være døgnindlagt, dagspatient eller ambulant alt afhængig af hvilken tilstand du er i. Patienterne modtager behandling og pleje fra centerets læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter. [1] Psykiatrisk Center Gentofte Forslag Registrering & Analyse Figur 1: Lokation af Psykiatrisk Center Gentofte på kort over København og omegn. [3] Afrunding Bilag Haven Haven ved Psykiatrisk Center Gentofte blev etableret omkring 1994 og designet af landskabsarkitekterne MAA MDL Knud og Kristina Christensen [4]. Haven var oprindeligt designet som et fælles anlæg for alle patienter tilknyttet centeret, men grundet sikkerhedsmæssige foranstaltninger, blev der i 2007 sat hegn op, som opdeler haven i to områder for henholdsvis lukkede og åbne afsnit [5]. Hegnenes placering skaber problematikker for havens form og funktioner, og resulterer i stor kritik fra mange patienter og ansatte. Psykiatrisk Center Gentofte ønsker derfor udformning af to individuelle haver, for henholdsvis åbne og lukkede afsnit. Haverne skal visuelt skabe en overordnet helhed, da mange patienter og ansatte kan se ned i haven. Centeret ønsker at få udformet haverne ud fra terapihavens designprincipper, så de byder på et funktionelt miljø, hvor sanserne bliver stimuleret, og imødekommer patienternes behov på forskellige planer. 1

11 Find adresse Søg Mål Indstillinger Udskriv Hjælp Have for lukkede afsnit Hegn Have for åbne afsnit eter i bredden 20 M Figur 2: Luftfoto af haven ved Psykiatrisk Center Gentofte [6] 2

12 Baggrund Litteraturstudie FORMÅL Formålet med projektet er at introducere Psykiatrisk Center Gentofte for den gavnlige effekt af terapihaver, haveterapi og sansestimulerende planter for patienter med psykiske lidelser. Projektet laves i samarbejde med patienter og ansatte fra centeret, og der udarbejdes et samlet designforslag for to individuelle terapihaver for henholdsvis åbne og lukkede afsnit. Forslaget skal tilgodese behovene for patienter med psykiske lidelser. PROBLEMFORMULERING Hypotesen for denne opgave er, at en terapihave med sansestimulerende planter, designet ud fra behovene for patienter med psykiske lidelser, er sundhedsfremmende og gavner rehabiliteringen. Hypotesen leder til følgende spørgsmål: Hvilket vidensgrundlag kan understøtte hypotesen om, at en terapihave med sansestimulerende planter designet ud fra behovene for patienter med psykiske lidelser er sundhedsfremmende og gavner rehabiliteringen? Registrering & Analyse Forslag Hvilke retningslinjer kan gives for design af en terapihave for patienter med psykiske lidelser? Hvordan kan retningslinjerne implementeres i et designforslag for Psykiatrisk Center Gentofte? METODE For at skabe det relevante vidensgrundlag laves et litteraturstudie og referencer gives efter Vancouver standarden. Retningslinjerne for design af en terapihave for patienter med psykiske lidelser baseres på litteraturstudiet, registreringer og analyser af stedet samt resultater fra spørgeskemaundersøgelse og interview af brugerne. På baggrund af retningslinjerne skitseres der på et designforslag, som derved tager udgangspunkt i relevant viden, stedets muligheder og brugernes behov. I slutningen af skitseringsprocessen afholdes en workshop om designforslaget med patienter og ansatte for evt. ændringer til det endelige udkast. Figuren til højre uddyber de forskellige afsnit af metoden. Figur 3: Uddybelse af den metodiske arbejdsproces der ligger til grund for designforslaget. Afrunding AFGRÆNSNING Litteraturstudiet er ikke udtømmende, men der er benyttet kilder der repræsenterer viden indenfor Psykiatri, sanser, sundhed, terapihaver og haveterapi. Designforslagets områdeafgrænsning udgøres af Psykiatrisk Center Gentoftes bygninger, og der udarbejdes kun forslag for selve haven. Hegnenes placering videreføres, hvis en realisering af hele designforslaget ikke er økonomisk muligt, men kun delvist. Forslagets projekteringsniveau beskriver ikke de specifikke materialetyper eller den tekniske etablering af de forskellige elementer. Projektet er udformet ud fra patienternes ønsker og behov, og der er derfor ikke lagt vægt på de økonomiske aspekter i forbindelse med etablering af terapihaverne. Bilag 3

13 METODE LITTERATURSTUDIE Relevante vidensgrundlag fra fagbøger, videnskabelige artikler, relevante projekter og internet hjemmesider bruges i litteraturstudiet. Kilder som blandt andet Vestergaard, Sørensen, Kjølbye, Videbech og Calmer skal redegøre for, hvad psykiske lidelse er, hvordan psykiske lidelser påvirker adfærden og behandling af psykiske lidelser. Kilder som blandt andet Shier, Butler, Lewis, Schul, Nebelong, Bell og Ayres skal redegøre for sanserne, hvilken funktion sanserne har, hvordan sanserne påvirkes af en psykisk lidelse og hvordan planter kan stimulere sanserne. Kilder som blandt andet Cooper Marcus, Barnes, Stigsdotter, Grahn, Kaplan, Ulrich, sundhedsstyrelsen og Corazon skal redegøre for hvilke teorier og undersøgelser der ligger til grund for de sundhedfremmende aspekter ved terapihaver, haveterapi og sansestimuli fra planter og afdække hvilke retningslinjer der er for design af terapihaver, der gavner rehabilitering for patienter med psykiske lidelser. Litteraturstudiet danner grundlag for udformning af spørgeskema og interview, og skaber rammerne for et designforslag til en terapihave. REGISTRERING & ANALYSE Der foretages registreringer af de eksisterende forhold, lysforhold, bygningens funktion, beplantning, belægning, ophold, aktiviteter, terræn og tilgængelighed i haven. Registrering foretages med kamera og skitseblok. Registreringerne danner grundlag for en rumlig analyse og en værdianalyse, hvis mål er at undersøge problematikker og afdække bevaringsværdige elementer, der kan videreføres i designforslaget. SPØRGESKEMA & INTERVIEW Det er vigtigt at inddrage brugerne i skitseringsprocessen, for at give input til designforslagets udformning [7]. Derfor udarbejdes spørgeskemaer, som er baseret på litteraturstudiet samt registrering og analyse af haven. Skemaerne kommenteres af en læge og en socialrådgiver inden de uddeles til patienter og ansatte fra tre forskellige afsnit. Der foretages interviews som tager udgangspunkt i spørgeskemaerne, og skal belyse patienternes adfærd, medicin- og sansepåvirkning, behov, brug samt ønsker til forbedringer af haven. Besvarelser fra spørgeskemaundersøgelsen bearbejdes kvalitativt og kvantitativt. Den kvalitative bearbejdning af besvarelserne skal belyse den enkeltes meninger, erfaringer, behov og brug. Den kvantitative bearbejdning skal sammenligne besvarelserne fra de forskellige afsnit og redegøre for behov og brug i åben og lukket have. Besvarelserne fra spørgeskemaerne og interviews opsummeres i en tekst fra henholdsvis patienter og ansatte. SKITSERING Der udarbejdes et program til skitsering af designforslaget. Programmet for de to terapihaver tager udgangspunkt i de udarbejdede retningslinjer, der er baseret på litteraturstudiet, registreringer, analyser, og bygger hovedsageligt på det tværfaglige input fra ansatte og patienter ved Psykiatrisk Center Gentofte fra spørgeskemaundersøgelse og interview. Gennem skitsering og modellering på model i 1:200 udarbejdes et designforslag. WORKSHOP Der afholdes en workshop for Psykiatrisk Center Gentoftes haveudvalg og de patienter og ansatte der har lyst til at deltage. Under workshoppen diskuteres det foreløbige designforslag, for at belyse evt. ændringer der skal foretages i forbindelse med det endelige design. Workshoppen tager udgangspunkt i en plantegning i målestok 1:100. Da mange patienter med psykiske lidelser har svært ved at koncentrere sig, er det vigtigt at gøre designforslaget så håndgribeligt for patienterne som muligt. Derfor medbringes arbejdsmodellen som skal lette den visuelle og rumlige forståelse af projektet. DESIGNFORSLAG Skitseringen af designforslaget for de to terapihaver tager udgangspunkt i de udarbejdede retningslinjer der er udformet ud fra litteraturstudiet, registreringer, analyser, og bygger hovedsageligt på det tværfaglige input fra ansatte og patienter ved Psykiatrisk Center Gentofte fra spørgeskemaundersøgelse og interview. Ved udarbejdelse af det endelige designforslag, implementeres evt. ændringer fra den afholdte workshop. Nedenstående figur illustrerer den forventet procentvise fordeling af input fra de enkelte afsnit til skitsering af designforslaget. Litteraturstudie 35% Workshop 15% Registrering & Analyse 10% Spørgeskema & Interview 40% 4

14 PSYKISK LIDELSE Baggrund Hvad er en psykisk lidelse En psykisk lidelse er kendetegnende ved funktions- og adfærdsforstyrrelser, forstyrrelser af tanke- og følelsesliv og i nogle tilfælde fysiske forstyrrelser. Disse forstyrrelser kan optræde som perceptionsforstyrrelser, tankeforstyrrelser, ændret sindsstemning, forstyrrelser i psykomotorik, forstyrret kropsopfattelse og forstyrrelser i kognitive funktioner. [8] Til enhver tid lider mindst af depression, mindst af angst, mindst af misbrug, af svære psykoser og af demens. Det vil sige, at hver anden dansk familie kommer i kontakt med behandlingssystemtet på grund af en psykiske lidelse. [9] Miljø, arv og belastende livsbegivenheder kan udløse en psykisk lidelse [8]. Et andet begreb er stress, som både kan udløse samt vedligeholde en psykisk lidelse [8]. Stress er en tilstand som opstår under ydre belastende forhold som miljø, arv og belastende livsbegivenheder og udløser en hormonel reaktion [8]. Ved stress opstår der en overaktivitet i det sympatiske nervesystem, og kroppen forbereder sig på en maksimal præstation: Kæmp eller flygt [10-11]. En kortvarig stressreaktion kan være stimulerende og en nødvendighed for vores præstation og udvikling, men på længere sigt kan den være sundhedsskadelig og føre til sygdom [11]. Afrunding Forslag Litteraturstudie Registrering & Analyse Bilag 5 Tabel 1: Oversigt over psykiske lidelser der behandles på et psykiatrisk center efter WHO ICD-10-klassifikationen. Tabellen beskriver kort de fysiologiske og/eller psykologiske årsager, lidelsens symptomer samt mulige behandlingsformer. En patient kan være diagnosticeret for flere lidelser på én gang. [8]

15 PSYKISK LIDELSE Psykisk lidelse Årsag Symptomer Mulige behandlingsformer Organiske psykiske lidelser Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af psykoaktive stoffer Skizofreni og beslægtede psykoser Affektive sindslidelser Nervøse og stressrelaterede tilstande Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser Personlighedsforstyrrelser - Demens - Organisk amnestisk syndrom - Delir - Personligheds og adfærdsforstyrrelser Misbrug og afhængighed af: - Alkohol - Sedativa-hypnotika - Illegale stoffer - Opioider - Cannabinoider - Centralstimulerende stoffer - Hallucinogener - Skizofreni - Skizotypisk sindslidelse - Psykoser - Mani - Depression - Bipolar affektiv sindslidelse - Angsttilstande - Fobier - Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) - Kriser - Dissociative tilstande - Somatoforme tilstande - Spiseforstyrrelser - Søvnforstyrrelser - Seksuelle forstyrrelser - Paranoid - Skizoid - Dyssocial - Emotionelt ustabil - Histrionisk - Tvangspræget - Ængstelig - Dependent Påviselige lidelser i hjernen, som forandringer i nervevævet, forstyrrelser i kredsløb, traumer, infektioner eller tumorer. Forgiftning, misbrug, afhængighed af psykoaktive stoffer der gennem hjernepåvirkning ændrer psykiske funktioner. Fundamentale forstyrrelser i tænkning, følelsesliv, perception og social funktion. Forøget stresshormonniveau, defekter, forstyrrelser og læsioner i hjernen, psykiske og fysiske belastninger. Aktivering af hjernens signalsystem pga. panikanfald forårsaget af tab og traumer. Psykisk splitning i de biologiske, sociale og psykologiske faktorer som svag identitetsfølelse. Forstyrrelser i de emotionelle, intellektuelle og adfærdsmæssige træk. Svækkelse af hukommelse, kognitive funktioner, emotionel kontrol, motivation, social adfærd. Eller kognitive forstyrrelser, psykomotoriske forstyrrelser, søvnforstyrrelser mv. Hallucinationer, vrangforestillinger, angst, aggressioner, ekstase eller apati, påvirket psykomotorik, bevidsthedsniveau, stemningsleje, tænkning påvirkes mv. Hallucinationer, illusioner, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser, rastløshed mv. Periodisk afvigende stemningsleje, emotionelt opstemt eller nedtrykt, hallucinationer, vrangforestillinger, rastløshed mv. Angst for bestemte objekter eller situationer, hysteri og hypokondri, hjertebanken, rysten, svedtendens, mavesymptomer og svimmelhed. traumer, smerter, tvangstanker mv. Forstyrret kropsopfattelse, vægtproblemer, emotionelt forstyrrede, smerter mv. Tilbagetrukne og excentriske. Dramatiske, emotionelt udadreagerende, let vakt angst mv. Psykofarmakologisk behandling Psykoterapi Miljøterapi Electrostimulationsterapi (ECT) Psykofarmakologisk behandling Psykoterapi Miljøterapi Psykofarmakologisk behandling Psykoterapi Miljøterapi Psykoedukation Psykofarmakologisk behandling Psykoterapi Miljøterapi Electrostimulationsterapi (ECT) Psykofarmakologisk behandling Psykoterapi Miljøterapi Psykofarmakologisk behandling Psykoterapi Miljøterapi DAT - Dialektisk Adfærds Terapi (behandling for emotionel ustabilitet) Psykofarmakologisk behandling Psykoterapi Miljøterapi DAT - Dialektisk Adfærds Terapi (behandling for emotionel ustabilitet) 6

16 SANSERNE Baggrund Hvad er sanser og deres funktion Det, at vi kan se naturens mange farver, høre bladenes rislen i vinden, dufte til blomsterne, mærke planternes forskellige overflader og form samt smage en plantes frugt, sker fordi vores krop registrerer alle disse oplevelser med vores sanser. Når vi får en følelse af noget, er det fordi vores limbiske system i hjernen modtager sanseindtryk fra vores sanseapparat, enten via øjet, næsen, øret, munden eller huden [12]. Sanseorganerne registrerer ændringer i vores krop og omgivelser via små receptorer, som sendes via sanseimpulser videre til centralnervesystemet, hvor informationerne bliver fortolket og bearbejdet [13]. Vi bruger vores sanser på forskellige områder [14]. Vores syns- og høresans registrerer ændringer i vores omgivelser på en afstand, vores følesans registrerer ændringer på kroppen og vores lugte- og smagssans registrerer ændringer i vores krop [14]. Vi bruger dog sjældent én sans, da de ofte optræder i samspil, for at give os den fulde forståelse af vores omgivelser [15]. Sanseindtrykkene kan dog hver for sig optræde forskelligt i styrke, alt afhængig af de givne forhold, hvilken sans der er i tale og effekt for modtageren [15]. Der findes forskellige teorier der redegør for betydningen af vores sanser, og en af dem er SI-teorien (Sanseintegrationsteorien) baseret på ergoterapeuten og psykologen A. Jean Ayres undersøgelser. Sanseintegration er en ubevidst proces der foregår i hjernen. Alle sanseoplevelser registreres og sorteres, og hjælper os til at fokusere på de betydningsfulde informationer. Sanseintegration er de grundlæggende byggesten for vores dannelse og sociale adfærd, som vi får fra de sanseoplevelser der giver mening og anledning til at føle og reagere. [14] Afrunding Forslag Litteraturstudie Registrering & Analyse Bilag 7 Tabel 2: Oversigt over sansernes funktion. Tabellen beskriver hvordan sanserne aktiveres og den fysiologiske reaktion fra sansefremkaldende objekter. [13,15-16]

17 SANSERNE Sanser Sanseorgan Sanseindtryk Sansefremkaldende objekt Fysiologi Høresansen Lyd Vibrerende objekter der skaber trykændringer i et medie skaber lydbølger. [16] Lydbølger kan variere i frekvens og styrke og opfanges af receptorer i øret (vestibular system) [16]. I Øret finder vi også balancenerven. Hørelsen finder sted i hjernen [16]. Lyde forekommer unikke og vi har nemt ved at identificere det vi hører [15]. Vi benytter ofte synssansen til at definere lydens oprindelse for at forstærke høresansen [15]. Lugtesansen Lugt Objekter der afgiver lugtfremkaldende molekyler. [16] Synssansen Lys Objekter der afgiver lys eller reflekterer lysbølger. [13] Lugtmolekyler indåndes af næsen og bindes til de olfaktoriske receptorer hvormed der sker en kemisk stimulans. Vi kan skelne mellem forskellige lugte. Lugtesansen indgår som en vigtig stimulans i smagssansen. [16] Lysbølger opfanges af øjets visuelle receptorer [6]. Inde i nethinden forekommer en lysbrydning og photoreceptorerne giver os farvesyn [13]. Lysbølgerne måles i forskellige længder og afgør derved farven [13]. Vi er derfor i stand til at registrere former, teksturer, farver, intensiteter af lys og bevægelse sammen med de rumlige aspekter som afstand og dybde [15]. Smagssansen Smag Objekter der afgiver smagsmolekyler, og kan give fire primære smagsoplevelser surt, sødt, salt og bitter. [13] Smagsmolekyler indtages i munden og bindes til de gustatoriske receptorer på tungens overflade hvormed der sker en kemisk stimulans. Når vi spiser stimulerer vi også lugtesansen og følesansen. [13] Følesansen Berøring Objekter der har en berøringsflade. [13] Huden er dækket af sansereceptorer, der er små nerve fibre, og registrerer berøringsoverflader. Ved berøring kan vi mærke forskellige taktile overflader, temperaturforskelle og tyngdefornemmelse. Vores følesans kan også udløse smerte. [13] 8

18 Hvordan reagerer sanserne hos patienter med psykiske lidelser Baggrund Litteraturstudie Sanserne hos patienterne spiller en afgørende rolle, idet den psykiske lidelse kan påvirke sanserne på forskellige måder [8]. Patienten kan opleve sanseindtryk som giver problemer med at relatere til virkeligheden [17]. Mange patienter har derudover svært ved at bevare koncentrationen og fokus på bestemte objekter [8]. Dette påvirker sansningen, da det forringer evnen til at opfange og fastholde sanseindtryk [8]. Påvirkninger kan komme i form af perceptionsforstyrrelser, tankeforstyrrelser eller forstyrrelser i kognitive funktioner. Perceptionsforstyrrelser opstår, fordi sanserne ikke er intakte, og er et udtryk for et fejlagtigt sanseindtryk, eller et sanseindtryk der er opstået uden en tilgrundliggende sansestimulation. Perceptionsforstyrrelser kan optræde som hallucinationer, illusioner samt give forskellige oplevelser af perceptioners intensitet. Tankeforstyrrelser opstår, fordi sanserne giver anledning til en falsk overbevisning, og optræder som en vrangforestilling ofte pga. andre forstyrrelser fx hallucinationer. Forstyrrelser i kognitive funktioner opstår pga. svækket opmærksomhed, koncentration og hukommelse og forvirrer tankegangen og sansningen. [8] Mange patienter som er indlagt, er ældre patienter. Alderen kan også påvirke sanserne, da den naturlige ældningsproces nedsætter mange af sansernes funktion [8]. En psykisk lidelse svækker sansernes funktion, idet man ikke er særlig modtagelig overfor sanseindtryk [17]. Når man er i ubalance med sine omgivelser, virker sanseparatheden på en anden måde, og man føler sig nemt utryg i sine omgivelser [12]. Tabel 3: Oversigt over forskellige forstyrrelser der forårsages af sanseindtryk. Tabellen beskriver eksempler af forskellige perceptionsforstyrrelser, tankeforstyrrelser samt forstyrrelser i kognitive funktioner. [8] Forslag Registrering & Analyse Afrunding Sanserne under påvirkning af medicin En patient med psykisk lidelse kan modtage forskellige behandlinger [8]. De fleste patienter modtager psykofarmakologisk behandling, som er medikamenter mod psykiske lidelser, og er den mest anvendte behandling [8]. Der benyttes primært antipsykotika, antidepressiva, anxiolytika og sedativa [8,18]. Den medicinske behandling er en nødvendighed i sygdommens akutte fase, for at patienten kan få symptomerne under kontrol, heriblandt perceptionsforstyrrelserne [8]. Ved hjælp af medicin kan patienten genvinde sin realitetssans [17]. Bilag 9 Tabel 4: Oversigt over de primære medicamenter, som patienten tilbydes under behandling. Tabellen beskriver anvendelse af medicamenter ved de forskellige lidelser, hvorfor den anvendes, hvilke fysiologiske og psykologiske bivirkninger der kan forekomme, samt hvordan sanserne påvirkes. [8, 17-18]

19 PERCEPTIONSFORSTYRRELSER Sanser Hallucinationer Illusioner Mani Depression Vrangforestillinger Bevidsthedsforstyrrelser Høresans Hørehallucinationer kan optræde som stemmer eller lyde. Synssans Lugtesans Smagssans Synshallucinationer kan optræde som lysglimt, hele figurer, mennesker eller dyr. Lugtehallucinationer er lugte som reelt ikke eksisterer fx kan alt lugte rådent. Smagshallucinationer er oplevelser af at mad og drikke smager fx giftigt. Et reelt sanseindtryk mistydes, og opfattes fejlagtigt, fx. høre en dryppende vandhane som en melodi eller sagte tale. Eller opfatte et hvidt gardin som en kvinde i hvid kjole. Sanserne kan optræde overfølsomme, og sanseindtryk kan derfor forekomme stærkt og intenst. Sanserne kan optræde nedsatte, og sanseindtryk kan derfor forekomme fjerne og uvedkommende. Et sanseindtryk der giver anledning til en falsk overbevisning, fx målepinde landmåleren har opsat opfattes som en landingsbane for marsboere. Nedsat reaktion på sanseindtryk. Følesans Taktilhallucinationer kan optræde som elektriske stød, brændende eller kravlende fornemmelser på huden. MEDICIN Medicamenter Anvendelse Virkning Bivirkning Sansernes påvirkning Antipsykotika Antidepressiva Anxiolytika og seditiva Skizofreni, psykoser, bipolar affektiv lidelse, mani, hvor patienten overeller underfortolker sanseindtryk. [17] Depressioner, hvor patienten er meget opslugt af deres egen situation. [17] Uro, paniktilfælde og søvnforstyrrelser. [8] Dæmper eller neutraliserer hallucinationer, vrangforestillinger, tankeforstyrrelser og illusioner. [8] Hæver det forsænkede stemningsleje, depressive tanker svinder, stabilisering af psykomotorik, normalisering af søvn, appetit og seksuallyst. [8] Dæmper angst og fremmer søvn. [8] Passivitet, depression, vægtøgning, muskelkramper, muskel stivhed, langsomme bevægelser, indre uro mv. [18] Synsbesvær, vægtøgning, blodtryksfald, mundtørhed, kvalme, hovedpine, søvnbesvær, irritation mv. [18] Sederende, sløver hukommelse, påvirker gangfunktion mv. [18] Sanser dæmpes, men patienten ser mere realistisk på modtagne sansestimuli. [17] Patienterne bliver mere modtagelige overfor andre sanseindtryk. [17] Sløver sanserne. [17] 10

20 Hvilken gavnlig effekt har planter på sanserne hos patienter med psykiske lidelser Baggrund Planter er med til at skabe ændringer i vores omgivelser og give os sanseindtryk, så vi får en bestemt følelse eller fornemmelse [13]. En have er unik, idet den kan designes til at kunne aktivere alle vores sanser [7,19]. En plante har mulighed for at aktivere én eller flere sanser, alt afhængig af dens egenskaber. Ved formålsbestemt brug kan man udvælge planter, der skaber forskellige sanserum, hvor patienten har mulighed for at fokusere på de sanseindtryk der skal stimulere den aktuelle sans. For hver sans der skal stimuleres udvælges der specifikke planter, hvis egenskab matcher fokusområdet for det rum. Dvs. planter der skal stimulere høresansen, skal kunne skabe eller tiltrække naturlyde [15]. Planter der skal stimulere lugtesansen, skal kunne afgive karakteristiske dufte [15]. Planter der skal stimulere synssansen, skal være spændende planter i form, tekstur, farver og bevægelse [10]. Planter der skal stimulere smagssansen, skal kunne være spiselige [15]. Planter der skal stimulere følesansen, skal have spændende berøringsflader [15]. Sanseoplevelser giver mulighed for at fokusere på kropsbevidsthed og opmærksomhed og genvinde emotionelle og fysiske evner [20]. Planter kan med fordel benyttes til sansestimulerende øvelser. Idet planterne kan aktivere vores parasympatiske nervesystem, som gør os i stand til at slappe af, og derved restituere de kognitive ressourcer og fremme positive emotioner [21]. Med planter kan vi få sanseindtryk der vækker vores minder, og de kan hjælpe patienterne tilbage til en tid, hvor de havde en normal tilværelse [17] Denne form for afledning og realitetssans er en vigtig del af patientens rehabilitering [17]. Afrunding Forslag Litteraturstudie Registrering & Analyse Bilag 11 Tabel 5: Oversigt over sansestimuli fra planter. Tabellen beskriver hvordan planter kan stimulere sanserne, retningslinjer for hvilke egenskaber planten skal besidde ved plantevalg, samt planteprincip ved etablering af de forskellige sanserum. [7,13, 15,17,22-31]

21 Sanseoplevelser Hvordan planter stimulerer sanserne Retningslinjer for plantevalg Planteprincip Naturllyde kan aktivere høresansen [13] Planter kan skabe lyde under naturens påvirkning [15]. Benyt karakteristiske planter, som patienten kan genkende [17]. Benyt planter som har let bevægelighed ved vind eller berøring, da forskellige plantedele som blade, grene, kviste, stængler eller tørrede frugtkapsler skaber lyde derved [22]. Benyt løvfaldende planter, da de nedfaldende blade lægger sig som et knasende tæppe på jorden. Benyt planter der tiltrækker summende insekter og kvidrende fugle [23]. Undgå giftige planter og planter der kan give kløe, irritation eller smerte [7] Planterne placeres ud fra figuren til højre Planter der forårsager lyde ved bevægelse fra vind kan placeres bagerst, hvorimod planter der kræver berøring skal være tilgængelige. Dufte kan aktivere lugtesansen [13] Farver kan aktivere synssansen [13] Plantens essentielle olie kan afgive dufte i forskellige forbindelser [15]. Plantens farver giver os mulighed for at se de forskellige strukturer og bevæg-elser og stimulerer derved synssansen på forskellige måder [15]. Benyt karakteristiske planter, som patienten kan genkende [17]. Benyt planter hvis dufte er indkapslet dybt i bladet, og kun frigives ved gnidning eller afbrækning [24]. Benyt planter hvis dufte kræver en let berøring af bladet for at kunne frigives [24]. Benyt passivt duftende planter blandt de duftende, for ikke at skabe duftforvirring [25]. Benyt planter hvis dufte udskilles fra bladets overflade, enten ved oxidering på varme dage eller fordampning ved nedbør og planter der kan duftes fra dels korte og lange afstande [24]. Undgå giftige planter og planter der kan give kløe, irritation eller smerte [7] Benyt planter der skaber variation i farver [6]. Undgå stærke farver Benyt planter der skaber en harmoniserende farvesammensætning [27]. Benyt planter med røde, blå, gule og grønne farver, for at tilgodese patienter med hukommelsessvigt [28]. Benyt løvfældende planter hvis blade indikerer årstiden med høstfarver og stedsegrønne planter, så der er grønt året rundt [29]. Benyt en plantesammensætning der tilsammen har en helårsblomstring, for at skabe variation året rundt [30]. Benyt karakteristiske planter, som patienten kan genkende [17]. Benyt planter der tiltrækker insekter og fugle [23]. Undgå giftige planter og planter der kan give kløe, irritation eller smerte [7]. Planterne placeres ud fra figuren til højre Placer duftende planter indenfor patientens rækkevidde [24]. Planter der afgiver duft indenfor samme periode placeres så langt væk fra hinanden, for ikke at skabe duftforvirring [25]. Planter hvis duftfrembrud kræver berøring placeres indenfor patientens rækkevidde af hænder og fødder [24]. Adskil de stærkt duftende planter fra de svagt duftende planter, så patienter med nedsat eller overfølsom lugtesans har mulighed for at vælge duftstimuli [25]. Planterne placeres ud fra figuren til højre Planterne placeres ud fra deres blomstrings farve, i rækkefølgen på NCS (Natural Colour system). Placer planterne ud fra en analog sammensætning, således at blomstrings farverne ikke kontrasterer [26]. Spiselige dele kan aktivere smagssansen [13] Planter kan være spiselige og stimulere vores smagssans [15]. Benyt karakteristiske planter, som patienten kan genkende [17]. Benyt spiselige planter, der giver forskellige smagsoplevelser, såsom surt, sødt og bittert [13]. Benyt spiselige plantedele såsom blomster, blade, unge skud, stilke, frø, hyben, støvfang, højblade, bær, nødder og frugt for at skabe variation når der høstes [30]. Undgå giftige planter og planter der kan give kløe, irritation eller smerte [7]. Planterne placeres ud fra figuren til højre De spiselige planter skal være tilgængelige. Berøringsflader kan aktivere følesansen [13] Plantens forskellige dele kan have forskellige berøringsflader [15]. Benyt karakteristiske planter, som patienten kan genkende [17]. Benyt planter med behåring på stængler og blade som kan føles bløde, stive, børstede, spidse, tornede, piggede og klistrede [31]. Benyt planter med honningkirtler der producerer nektar som har en klistret opløsning [31]. Benyt planter hvis blade kan optræde tornede, sprøde, hårde, bløde [31] Undgå giftige planter og planter der kan give kløe, irritation eller smerte [7]. Planterne placeres ud fra figuren til højre Planterne skal være tilgængelige. 12

22 FYSISK AKTIVITET Hvilken gavnlig effekt har fysisk aktivitet på patienter med psykiske lidelser Patienter med psykiske lidelser har brug for fysisk aktivitet pga. den livsstilsførelse den psykiske lidelse medfører samt de medicinske bivirkninger [18]. Fysisk aktivitet, som motion, bruges til behandling af udvalgte psykiske lidelser, da det også gavner psyken [8]. En have indbyder til bevægelse, hvilket er en vigtig faktor for patienterne, idet de bevæger sig alt for lidt [17]. En psykisk lidelse medfører ofte rastløshed, og det er derfor vigtigt at patienterne får tilbudt aktiviteter de kan kaste sig ud i [8]. Mange patienter med svære psykiske lidelser har nemmest ved at benytte grovmotorikken, idet de kognitive forstyrrelser skaber problemer med patientens koncentration og opmærksomhed [17]. Psykomotorikken hos patienter kan optræde meget forskelligt [32]. For eksempel giver svære depressioner en langsom tankegang og stivnede bevægelser og har derfor en hæmmet psykomotorik, hvorimod mani øger psykomotorikken [32]. Det er vigtigt for den psykomotoriske forudsætning, at der tilbydes aktiviteter der stimulerer motorikken på forskellige planer [8]. Afrunding Forslag Registrering & Analyse Baggrund Litteraturstudie Bilag 13 Tabel 6: Oversigt over den gavnlige effekt fysisk aktivitet har på patienter med psykiske lidelser. Tabellen beskriver hvilke fysisk relaterede problematikker pykiske lidelser kan give, og hvilke psykiske og fysiske fordele patienten kan opnå ved forskellige aktiviteter. Hertil er der angivet hvilke aktiviteter der kan indgå i et udemiljø, samt retningslinjer for hvordan de implementeres i et design. [8,13,18,33]

23 FYSISK AKTIVITET Fysisk relaterede problematikker ved psykiske lidelser Reduceret fysisk aktivitet [18] Psykisk og fysisk træthed [33] Ændret psykomotorik [8] Kroppen går i forfald ved sengeleje [33] Størstedelen af patienterne ryger [18] Medicinske bivirkninger øger risici for overvægt, kardiovaskulær sygdom, påvirker gangfunktion og sløver [18] Rastløshed [8] Isolation [8] Koncentrationsbesvær [8] Søvnforstyrrelser [8] Psykiske fordele Fysiske fordele Aktiviteter Retningslinjer for design Psykisk overskud, følelse af velvære, opstemthed og virketrang [8] Stimulerer sanser [8] Stimulerer koordinationsevne og koncentration [8] Styrker sociale kompetencer ved at være en del af et hold og samarbejde eller observere [33] Forebyggelse af stress [33] Reducerer depressions symptomer ved at øge den psykomotoriske aktivitet og formindske hæmning og apati [8] Positiv virkning på angst [8] Reducerer medicinforbrug [33] Fysisk overskud og øget energi [33] Giver naturlig træthed [33] Styrker musklerne [33] Stimulerer balance og reducerer svimmelhed [13] Minimerer risici for overvægt [33] Sundhedsfremmende [33] Forebygger mod andre sygdomme [33] Bevarer bevægelsesfriheden [33] Boldspil [33] Balanceøvelser [33] Gymnastik [33] Klatrevæg [33] Træningstrappe [33] Styrketræning [33] Småløb [33] Redskaber [33] Forhindringer [33] Sansegynger [33] Aktiviteterne skal være tilgængelige [33] Redskaber placeres hvor der er lyst til ophold [33] Aktiviteter i sol og skygge [33] Belægning der understøtter forskellige aktiviteter [33] Mulighed for individuel og hold aktiviteter [33] Afskærm aktiviteter så patienten ikke udstilles [33] Faste elementer der indbyder til spontan aktivitet [33] Mulighed for at observere aktiviteter [33] Opbevaring af redskaber i aflåst redskabsskur [33] 14

24 Baggrund TERAPIHAVEN Naturens restituerende fordele Naturen har altid haft en effekt på os mennesker. Det, at være omringet af natur er gavnligt for menneskets velvære, og har været et kendt fænomen i mere end tusind år [34]. Forskellige teorier redegør for den restituerende effekt, naturen har på mennesket, her iblandt ART og AAT. Litteraturstudie Registrering & Analyse Forslag ART Forskerparret Stephen og Rachel Kaplan har udviklet en teori, Attention Restoration Theory også kaldet ART, der omhandler menneskets koncentrationsevne efter ophold i naturen. Teorien bygger på at mennesket besidder to former for opmærksomhed, målrettet opmærksomhed direct attention og spontan opmærksomhed soft fascination. [35] Målrettet opmærksomhed bruger vi til at udføre hverdagens opgaver. Når vi udfører disse opgaver, modtager vi en masse information, som vi bruger energi på at frasortere. Informationer bryder vores koncentration og sætter os i en mentalt krævende tilstand, som resulterer i mental fatique. [35-36] For at rekreere, benytter vi den spontane opmærksomhed, som er en form for opmærksomhed, hvor vores hjerne reagerer fra de naturlige sanseindtryk vi får fra naturen. Denne form for opmærksomhed foregår uden mentale anstrengelser og giver derfor mulighed for at genvinde vores mentale styrke, da den målrettede opmærksomhed kan hvile. [35-36] AAT Miljøpsykologen Roger Ulrich har udviklet The aesthetic affective theory (AAT) [7]. Teorien bygger på, at vi som mennesker er skabt til et liv i naturen, og hvordan den manglende natur i det urbane miljø har en negativ effekt på os [7,34]. Ulrichs forskning har bevist at natur har en restituerende effekt [7,37]. Med gennemført design har undersøgelser vist at natur i hospitalshaver lægger op til social samvær, tilbyder andre og mere positive omgivelser, og dermed forkorter en patients indlæggelse, samt virker beroligende og formindsker medicinforbruget [7,34,37]. Ligeledes kan udsigt til bestemte typer af natur være sundhedsfremmende, da det er med til at reducere stress hos mennesker [7,34,37]. Modsat Kaplans teori, der omhandler de kognitive processor, tager Roger Ulrichs teori udgangspunkt i de psykologiske affekter, hvor vi kan stole på vores reflekser/ affekter og slappe af i æstetiske tiltalende omgivelser af natur, kontra unaturlige omgivelser [7]. Afrunding Bilag 15

25 Healing gardens Betegnelsen healing gardens er haver der gavner rehabilitering og har en restituerende eller gavnlig effekt på største delen af dens brugere [7]. Healing gardens tager sit udspring i den restituerende have [38]. Formålet med udformningen af haven er, at give brugeren følelsen af velvære og skabe forundring, der kan ændre humøret [38]. Den restituerende have har en gavnlig effekt på raske såvel som syge [38]. Med havens beroligende og afslappende omgivelser opnår brugeren en fysisk og psykisk restituerende effekt [38]. Restituerende haver for patienter med psykiske lidelser begyndte at udvikle sig i 1800-tallet. Dr. Benjamin Rush betragtes som værende den første psykiater der benytter haveterapi som led i behandling for patienter med psykiske lidelser. Derudover beskriver Dr. Thomas Kirkbride [ref. 39], stifter af Den Amerikanske Psykiatri Assosiation, at udførelse af betydningsfuldt arbejde i en have har helbredende effekter for mennesker med psykiske lidelser, idet det giver dem mulighed for en normal tilværelse. [39] Haveterapi I terapihaver er der mulighed for haveterapeutiske aktiviteter. Ifølge Haller og Kramer er haveterapi en klientcentreret behandling, der finder sted i et afgrænset naturmiljø specielt designet til at understøtte den terapeutiske proces. Naturbaserede aktiviteter og oplevelser tilstede i miljøet anvendes som redskaber til at nå veldefinerede behandlingsmål baseret på klientens behov og ressourcer. Behandlingen planlægges og udføres af professionelt personale ofte i et tværfagligt samarbejde mellem grønne og hvide kompetencer. [ref. 21] Designet natur miljø Klientcentreret Haveterapi Professionelt personale Terapihaver Terapihaver tager sit udspring i Healing gardens, og er ifølge American Horticultural Therapy Assosiation [40] en have med mulighed for at komme i kontakt med naturen, og ved passivt ophold være sundhedsfremmende og højne velværet. Sundhed er ifølge Verdenssundhedsorganisations [41], en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social trivsel. I terapihaven udøves haveterapi sammen med en terapeut [40]. Terapihaver kan ses som et paraplybegreb for haver med restituerende effekt i kraft af ophold i haven sideløbende med forskellige former for terapi [10]. Baseret på den research der er omkring sundhedseffekten fra terapihaver har Stigsdotter og Grahn [19] sammensat teorier og opdelt disse i tre forskellige skoler: The healing garden school som er sundhedsfremmende via oplevelser i haven. The horticultural therapy school som er sundhedsfremmende ved at lave aktiviteter i haven i form af haveterapi. The instorative school som er sundhedsfremmende ved både oplevelser og aktiviteter i haven og tager sit udspring i den enkelte brugers baggrund. For at terapihaver kan opnå terapeutiske og positive effekter på brugerne, er det vigtigt for landskabsarkitekten at søge input fra brugerne, for at udforme et succesfuldt design [7]. Aktiviteter og oplevelser i miljøet er redskaber Veldefineret mål Figur 4: Konceptmodel for haveterapi [21]. Haveterapien skal engagere brugeren i havearbejde og andre aktiviteter i haven og derved opnå specifikke mål i behandlingen. Haveterapi benyttes i form af kognitiv læring, hvor man fokuserer på sine evner, forbedrer hukommelsen og opmærksomheden. De sociale egenskaber styrkes, ved at give brugeren ansvar og meningsfulde aktiviteter der giver oplevelser, og den genoptræner de fysiske egenskaber ved at øge koordinationsevne, balance og muskler. [40] Ved implementering af haveterapi som en behandlingsform, er det vigtigt at udarbejde et koncept, et program og en manual for de forskellige haveterapeutiske øvelser [21]. Koncept Program Manual Klient Overordnede mål Behandling Health design teori Operationelle mål Terapeutiske redskaber Forløb Design Konkret mål Konkret aktivitet Konkret miljø Redskaber Procedure Evaluering Figur 5: Konceptmodel for implementering af haveterapi [21]. Det terapeutiske redskab kan være, at rette opmærksomhed på perceptioner af omgivelsernes sansestimuli og kropslige impulser i et trygt naturmiljø, og aktiviteter kan variere fra havearbejde til afslapningsøvelser i grønne omgivelser [20-21]. 16

26 Baggrund Litteraturstudie Registrering & Analyse Behov Vores psykiske tilstand gør, at vi oplever natur på forskellige måder, og dermed bliver vores behov også forskelligt [19]. Ifølge Stigsdotter og Grahn skal en terapihave være fleksibel og tilpasse alle former for behov, aldre, psykiske og fysiske handicap [19]. Hvis der forekommer ubehagelige elementer og sanseindtryk i terapihaven, kan dette have en negativ indvirkning og føre til en psykologisk stressrespons, som ofte inkluderer negative tanker og emotioner som angst og utryghed [7]. Figur 6. illustrerer sammenhængen mellem de forskellige stadier af mental styrke, menneskets behov for naturmiljø og evne til at modtage krav fra omgivelserne [19]. Betegnelsen mental styrke beskriver samspillet mellem de emotionelle og kognitive ressourcer det enkelte individ besidder [20]. Ved lav mental styrke påvirkes individets sociale egenskaber og evne til at tænke og lære [20]. I samarbejde med chefpsykolog Juno Calmer er patienterne på Psykiatrisk Center Gentofte blevet klassificeret ud fra deres mentale styrke, for at kunne identificere deres behov for naturmiljø i en terapihave. Ved indadvendt engagement har man lav mental styrke og et stort behov for omgivelser med få krav [19]. Det enkelte individ ønsker at opholde sig i ugenerede, private omgivelser med få indtryk [19] Patienterne på lukket afsnit har lav mental styrke og er primært indadvendte [17]. Under behandlingsforløbet, bliver de fleste mere udadvendte, hvor de herefter kommer videre i behandlingssystemet [17]. Ved udadvendt engagement har man lidt større mental styrke og behovet for omgivelser med få krav formindskes [19]. Det enkelte individ har en interesse for socialt samvær, men ønsker kun at observere [19]. Patienter på åben afdeling har en lidt højere mental styrke, og spreder sig over flere dele af pyramiden [17]. Patienterne på et åbent afsnit er primært udadvendt, men kan i perioder befinde sig i forskellige mentale stadier fra indadvendt engagement til udadvendt engagement til deltagende engagement [17]. Ved deltagende engagement har man en større mental styrke, og behovet for omgivelser med få krav er yderligere formindsket [19]. Det enkelte individ er nu i stand til at begå sig socialt og yde bidrag i socialt samvær [19]. Patienterne der har et deltagende engagement fungerer til dels i hverdagen og er derfor ambulante [17]. De kan være tilknyttet psykiatriens forskellige klinikker og ambulatorier [17]. Ved ledende engagement har man størst mental styrke og mindst behov for omgivelser med få krav [19]. Det enkelte individ er i stand til at tage initiativer på egen hånd og påtage sig lederrollen [19]. Patienten er udskrevet og selvkørende og har ikke længere brug for at være tilknyttet psykiatrien, da Psykiatrisk Center Gentofte primært behandler de akutte tilstande [17]. Forslag Mental styrke Social Ledende engagement Patienten er udskrevet Deltagende engagement Ambulante patienter Patienter indlagt på åbent afsnit Afrunding Udadvendt engagement Indadvendt engagement Asocial Træthed, irritabel, depression, misbrug, psykoser Patienter indlagt på åbent afsnit Patienter indlagt på lukket afsnit Patienter indlagt på åbent afsnit Patienter indlagt på lukket afsnit Behov for naturmiljø Bilag Figur 6: Oversigt over patienter med psykiske lidelsers behov for naturmiljø og evne til at modtage krav fra omgivelserne. [17,19] 17

27 Oplevelsesværdier Når vi befinder os i naturen, er der forskellige grunde til, hvorfor vi ønsker at opholde os visse steder frem for andre. Der er identificeret otte rumlige oplevelsesværdier som svarer til folks præferencer i naturen, nemlig artsrigt, fredfyldt, åbent, folkeligt, rumligt, trygt, kulturhistorisk og vildt [42]. Jo flere oplevelsesværdier et område kan tilbyde, jo større er sandsynligheden for at brugeren finder et sted han/hun har lyst til at være og dermed få muligheden for at blive underholdt, finde stedet interessant og helende [19]. En undersøgelse af Grahn og Stigsdotter [42], har prøvet at identificere hvilke oplevelsesværdier mennesker der lider af stress foretrækker at opholde sig i. Undersøgelsen har vist at de tre oplevelsesværdier, trygt, vildt og artsrigt, viser sig at have stor betydning for sundheden [42]. Artsrigt Et område, der giver indtryk af en stor artsrigdom (og frodighed) af både dyr og planter. Rumligt Et rumligt område der giver følelsen af at være i en anden verden, og blive forbundet med dets helhed Folkeligt Et område der indbyder til socialt samvær, fyldt med mennesker, underholdning og tilgængelige faciliteter og ophold Trygt Et aflukket, sikkert og tilbagetrukket sted, hvor man kan lege, slappe af og være sig selv. Fredfyldt Et tilflugtsted hvor man kan være et med naturen, og nyde stilheden og beroligende omgivelser der skaber tryghed. Vildt Et rum, der giver oplevelsen af stærk livskraft og indtryk af at være naturligt og urørt af mennesker. Kulturhistorisk Et rum der tilbyder fascinerende oplevelser fra en svunden tid Åbent Et stort og åbent rum med vista og mulighed for forskellige former for pladskrævende aktiviteter. Figur 7: Oversigt over de otte rumlige oplevelsesværdier, Artsrig, Folkeligt, Fredfyldt, Kulturhistorisk, Rumligt, Trygt, Vildt og Åbent. [42] 18

28 Terapihave for patienter med psykiske lidelser Baggrund Patienter med psykiske lidelser, lider af forskellige psykiske og fysiske forstyrrelser, og hvordan disse forstyrrelser kommer til udtryk er meget individuelt [8]. Ved udformning af en terapihave for patienter med psykiske lidelser er det derfor vigtigt at oplevelser og aktiviteter i en terapihave imødekommer den enkelte patients behov, for at terapihaven kan give et øget velvære og gavne rehabiliteringen [7]. Ved at designe en terapihave ud fra The instorative school tager oplevelser og aktiviteter udgangspunkt i den enkelte brugers baggrund [19]. Mange psykiske lidelser er kendetegnet ved angst, nervøsitet, depressioner, tvangstanker og perceptionsforstyrrelser, som giver anledning til falsk overbevisning [8]. En patient med psykisk lidelse har stor tilbøjelighed til at mistolke tvetydige og abstrakte elementer og derved blive udsat for stressede situationer som kan forværre deres situation [7]. Det er vigtigt at terapihavens indhold og udformning er håndgribelig, og at patienten kan færdes i så naturlige omgivelser som muligt [7]. Da mange indlagte patienter er til fare for sig selv og til tider for andre, er det nødvendigt at tage sikkerhedsmæssige hensyn i terapihavens udformning [17] Overblik i haven er nødvendigt for at patienter kan være under opsyn hvis nødvendigt, men samtidig skabe en tryghed for patienterne under deres ophold i terapihaven [17,36]. Patienter indlagt på Psykiatrisk Center Gentofte er i en tilrettelagt behandling, hvor de deltager I forskellige terapiformer [1,8,17]. Her iblandt miljøterapi, som skal hjælpe patienten i at strukturere hverdagen [1]. Patienten skal udføre forskellige praktiske opgaver, som individ og som gruppe [1]. Opgaverne er relevante gøremål på afsnittet, hvor de skal opøve eller vedligeholde funktioner, aktiviteter og socialt samvær [1]. Et haveterapi program kan med fordel implementeres i miljøterapien [44]. Haveterapi kan både udøves som gruppe og som individuelle aktiviteter i haverummet, som er en udvidelse af det spillerum, hvor miljøterapien udøves [44]. Behandlerne er det tværfaglige team af ansatte ved Psykiatrisk Center Gentofte [1]. Det er op til behandlerne at beslutte hvilke terapeutiske mål der skal være for patienten [20]. Patienter med psykiske lidelser kan være utilregnelige i engagement, og deres indlæggelsesperiode kan vare fra nogle få dage og op til flere år [17]. Så de forskellige haveterapeutiske aktiviteter skal være fleksible i tidsforløb og indhold. Afrunding Forslag Litteraturstudie Registrering & Analyse Bilag 19 Tabel 7: Oversigt over hvilke terapiformer der kan udøves i en terapihave for patienter med psykiske lidelser. Tabellen beskriver terapiformer, hvilke psykiske og fysiske fordele der er ved de forskellige aktiviteter i terapihaven, samt retningslinjer for implementering af de forskellige terapiformer i terapihaven. [1,7-8,12,17,19,21,33,41-40,43,45-47]

29 TERAPIHAVE Terapiform Beskrivelse Psykiske og fysiske fordele Aktiviteter Retningslinjer for design Haveterapi Miljøterapi Psykoterapi Klientcentreret behandling med naturbaserede aktiviteter og oplevelser ved ophold i terapihaven [21] Træning og udvikling af patientens fysiske, psykiske og sociale færdigheder gennem aktiviteter. [1] Støttende, kognitive og analytiske samtaler. [8] Ophold i naturen har en terapeutisk effekt, og kan forkorte en patients indlæggelse, reducere medicinforbruget, og virke beroligende [7]. Reducerer stress [40]. Ophold i naturen kan aflede patienten fra sin psykiske lidelse [17]. Ophold i naturen giver patienten sollys, der regulerer søvn/døgn rytmen [7]. Sollys har en fremmende effekt på antidepressive lægemidler og forbedre det almindelige velvære [12]. Ophold i naturen giver frisk luft som er vigtigt for vores helbred og velbefindende [33]. Sansestimuli der vækker minder hos patienten [17,19]. Haveterapi stimulerer koncentrationsevnen og evnen til at opretholde opmærksomhed [17,19]. Haveterapi er indlysende, betydningsfuldt, sjovt og bidrager til velværet [7]. Haveterapi øger de sociale egenskaber ved kommunikation og samarbejde [21]. Haveterapi giver kognitive stimuli ved hukommelse, opmærksomhed og læring [21,40]. Haveterapi giver blide øvelser for gigtplagede [40]. Haveterapi giver emotionelle stimuli ved livsglæde, selvværd og selvbillede [21]. Haveterapi kan engagere patienten til spontane aktiviteter [33]. Haveterapeutiske aktiviteter giver fysisk arbejde, bevægelse, koordination og udholdenhed, og samarbejdet i de fysiske aktiviteter kan etablere en uformel kontakt, hvor man kan være sammen uden at forklare sig [33]. Ovenstående sundhedsfremmende aspekter ved ophold i naturen [7,12,17,19,21,33,40]. Udfordrer patienten indenfor deres formåen, for derigennem at åbne op for udvikling, samtidigt med at der opleves success og fremgang [33]. Fysisk velvære: bedre søvn, naturlig træthed, motion og styrkelse af muskler [33]. Udendørsrammer for aktiviteter afleder patienten fra sin psykiske lidelse [33]. Vedligeholde patienters funktionsniveau, samt kognitive og praktiske færdigheder [33]. Ovenstående sundhedsfremmende aspekter ved ophold i naturen [7,12,17,19,21,33,40]. Samtaler i terapihaven kan stimulere til en helt anden åbenhed, og kan skabe variation i hverdagen [17]. Patienten får muligheden for at komme ud af rammerne, og møde behandlerne på neutral grund [17]. Terapeutisk guidede afslapningsøvelser terapeuten med fokus på sanseoplevelser fra planter og andre sanseindtryk fra miljøet i terapihaven [21]. Terapeutisk guidede koncentrationsøvelser med fokus på sanseoplevelser fra planter og andre sanseindtryk fra miljøet i terapihaven [21]. Højbede som er lettilgængelige, hvor man kan udøve havearbejde som gruppe eller individ stimulerer finmotorikken, såsom at plante, høste, vande, lue, nippe og plukke blomster. Havearbejde som udøves individuelt eller som gruppe stimulerer grovmotorikken, såsom rive blade, feje, beskære og slå græs. Kreativt værksted - Male [1]. Krop og afspændings øvelser [1]. Styrketræning [1]. Sociale aktiviteter [1]. Fysiske lege [1]. Spil [1]. Patienterne har brug for et simpelt design, idet perceptionsforstyrrelser forhindrer dem i at kunne fastholde fokus i længere perioder [17]. Indret små haverum der giver sanseindtryk, dette befordrer en større indre ro [7,43]. Skab overblik i haven og undgå visuelle barrierer [17,43]. Psykiske patienter har fortrinsvis brug for harmoniske og beroligende omgivelser [33,43]. Haverum skal give mulighed for skygge, sol og ly [7]. Indret individuelle og fælles siddemuligheder og samlingssteder [7]. Tilgængelighed i haven skal være i overensstemmelse med det gældende bygningsreglement [45]. Haven skal imødekomme de forskellige patienters behov, og fysiske og psykiske handicap [19]. Skab helhed og sammenhæng, for at give kig ned i haven [7]. Forskellige former for belægning giver varierede sanseoplevelser [46]. Benyt vandelementer der ikke er til fare for patientens sikkerhed [7]. Opbevaring af redskaber i aflåst redskabsskur [17]. Benyt robuste materialer [7,17]. Tag nødvendige sikkerhedsforanstaltninger: Godt overblik for opsyn af patienter, ingen flugtmulighed, løse tunge genstande, reb, giftige elementer eller aftagelige genstande [7,17]. Aktiviteter der kan udøves af patienter i alle aldre og i forskellige niveauer af psykomotorik [33,41]. Individuelle og gruppe opholdspladser [33]. Pladsforhold der tillader fysisk aktivitet [33]. Lettilgængelige redskaber i haven i aflåst skur [7,17]. Afholde samtaler [17]. Terapeutisk samtalerum med grønne omgivelser [17]. 20

30 Baggrund Litteraturstudie REGISTRERING Registrering og analyse af den eksisterende have skal belyse havens funktion i dag, og hvilke konsekvenser hegnets opdeling af haven har for det eksisterende design. Registreringer af bygningens funktion, eksisterende forhold, lysforhold, beplantning, belægning, ophold, aktiviteter, terræn og tilgængelighed skal redegøre for de aktuelle forhold på stedet. Registreringerne danner grundlag for en rumlig analyse og en værdianalyse, hvis mål er at identificere hvad, der kan arbejdes videre på i designforslaget. Bygningens funktion Psykiatrisk Center Gentofte er et selvstændigt byggeri ved Gentofte Hospital og udgøres af psykiatriens forskellige afsnit, klinikker, ambulatorier, administration samt personale kantine for Gentofte Hospital. Centeret har ca. 300 ansatte, og plads til 65 sengeliggende patienter. Haven er opdelt i to områder, et for patienter fra lukkede afsnit og det andet område for patienter fra åbne afsnit, klinikker og ambulatorier. Eksisterende forhold 1530 Psykitrisk ambulatorium Psykiatriskwww.gentofte.dk Center Gentofte ligger ud til Kildegårdsvej, tæt på Helsingør Motorve- Oversigtskort over Kommuneplan 2009 jen. Centeret grænser op til Gentofte Hospital, politi og en villa bebyggelse. Kort Resultat Find adresse Søg Mål Indstillinger Udskriv 08/03/ Lukket afsnit 3242 klinik for spiseforstyrrelser Hjælp Baggrundskort 3222 Ældre psykiatri 3221 Den affektive dagklinik Matrikelkort Luftfoto med veje 3212 lukket afsnit Luftfoto med matrikler Lokalplaner og byplanvedtægter Kantine ved for Gentofte Hospital 3202 åbent afsnit Kommuneplan 2009 Registrering & Analyse Administration 1540 Psykiatrisk traumeklinik Vej og trafik 3201 Psykiatrisk akutafsnit Beskyttelseslinjer Børnepasning Skole Figur 10: Oversigt over afsnit ved Psykiatrisk Center Gentofte Uddannelse Lukket havekultur og Fritid Tabel 8: Oversigt over afsnit på Psykiatrisk Center Gentofte. Beskrivelse af de forskellige afsnit, de dertil hyppigst forekommende lidelser hos patienter, behandingsformerne samt patienternes udgangstilladelse. [1] Bolig Hegn Ældre Åben have Indgang til centeret Lysforhold Grundet det lave sydvendte byggeri, kommer der en del sol i haven. I vinterperioden står haven i fuld skygge det meste af dagen. Den elektriske belysning i haven består af tre havelamper, som ikke fungerer. 20 M Figur 8: Luftfoto af haven ved Psykiatrisk Center Gentofte [6]. Forslag Kortet viser et udsnit på 135 meter i bredden ør ing Gentofte Sø j rve oto M ls He Skyggeforhold Dato Tid: 9:00 Skyggeforhold Dato Tid: 9:00 Skyggeforhold Dato Tid: 12:00 Skyggeforhold Dato Tid: 12:00 Skyggeforhold Dato Tid: 15:00 Skyggeforhold Dato Tid: 15:00 Afrunding Psykiatrisk Center Gentofte Gentofte Hospital Side 1 af 1 Bilag j sve de An Ni els d går de Kil rse n sv ej Figur 9: Skråfoto af Psykiatrisk Center Gentofte og omegn [48]. 21 Figur 11: Lysforhold ved Psykiatrisk Center Gentofte

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

At genopbygge psyken - når genoptræning er fast arbejde At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

De forunderlige sanser

De forunderlige sanser De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23.

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program

Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon. Program Tag pulsen påp naturen Lektor & Landskabsarkitekt Ulrika K. Stigsdotter Cand. Pæd. Psyk. & PhD studerende Sus S. Corazon Program 14.50-15.00 Præsentation af workshop og øvelse 15.00-15.34 Øvelse: Mental

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

Slagelse Næstvedbanen

Slagelse Næstvedbanen Fodsporet Slagelse Næstvedbanen Thomas B. Randrup Afdelingschef Mette G. Bahrenscheer Chefkonsulent Fokus Slagelse Fokus Næstved Vandet, naturen i det åbne land og de grønne områder i byerne Næstved er

Læs mere

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup

Sanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Få ro på - guiden til dit nervesystem

Få ro på - guiden til dit nervesystem Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Indholdsfortegnelse Del 1 Indledning 7 Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11 Indholdsfortegnelse Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29 Kapitel 3 Kognitive grundbegreber og udviklingspsykologi

Læs mere

Sansepåvirkning, der kan stresse

Sansepåvirkning, der kan stresse Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,

Læs mere

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Fysioterapi virker Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko

Læs mere

Sansestimulerende hjælpemidler

Sansestimulerende hjælpemidler Sansestimulerende hjælpemidler Til børn med sanseforstyrrelser Teorien bag sanseintegration Menneskets sanser og deres betydning Den gode søvn Sansestimulerende hjælpemidler funktion og virkning Teorien

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Uddannelsesregion Syd PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Klinisk uddannelsesvejleder tilknyttet afsnittet Navn: Afd.spl. Dorte Qvarfot Beskrivelse af

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

ifht skizofreni ifht skizofreni

ifht skizofreni ifht skizofreni Skizofreni Hvilken teoretiker er kendt for at have skrevet om de 4 A er ifht Liv Strand, Hummelvoll, Paul Eugen Bleuler, Emil Kraepelin Hvilket af nedenstående hører ikke til Paul Eugen Bleulers 4 A er

Læs mere

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling

KROPSTERAPI. I KKUC s traumebehandling 8 si brochure kropsterapiny:layout 1 19/09/13 13.27 Page 2 KROPSTERAPI I KKUC s traumebehandling Helhed og forskellighed KKUC s traumebehandling tager udgangspunkt i det hele menneske. At mennesket er

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen

Hjælp til håndtering af stress og depression. 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Hjælp til håndtering af stress og depression 1. September 2015 Sund by netværksdag i natur og udelivsgruppen Kort om oplægget Hvad er Hjælp til håndtering af stress og depression? Hjælp IKKE behandling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhed, trivsel og håndtering af stress

Sundhed, trivsel og håndtering af stress Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.

Modul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi

10/10/10. Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Susanne Nemholt Organisk psykoterapeut og cand. mag i audiologopædi Kort om den neurofysiologiske model Primære og sekundære tinnitusgener - sat i relation til konkrete fokuspunkter Opmærksomhedszoner

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Natur kan lindre stress, smerter og depression

Natur kan lindre stress, smerter og depression NATUR kan lindre stress, smerter og depression fremhæves i en række undersøgelser som afgørende for lindring af stress, smerter og depression*. er et vigtigt element for patienter, pårørende og personale.

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital

FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER. OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital FOKUS PÅ SKJULTE HANDICAP - BETYDNING FOR PATIENTER OG OMGIVELSER Hysse Birgitte Forchhammer Ledende neuropsykolog, Glostrup hospital Vanskelige at opdage og forstå Anerkendes ofte sent eller slet ikke

Læs mere

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente

Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente Af Morten Larsen, Glenn Pedersen, Camilla Fejerskov, Dan Nielsen, Sebastian Odsgaard, Lotte Jeppesen Ok- fonden vil i tæt samarbejde med Odense

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag Kommunikationscentret Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag 1 2 Tinnitus At høre eller opleve tinnitus er almindeligt og i mange tilfælde drejer det sig om en midlertidig

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Manual til objektivt psykisk

Manual til objektivt psykisk Manual til objektivt psykisk Indikation Diagnostik, beslutning om behandling samt opfølgning af behandling af psykiatriske patienter kræver oplysninger om patientens sygehistorie, herunder tidligere og

Læs mere

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.

Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være

Læs mere

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011

NADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars

Læs mere

Evaluering af NADA-akupunktur

Evaluering af NADA-akupunktur Evaluering af NADA-akupunktur Et gruppeforløb foråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet august 2012 af Irene Bendtsen og Manja Jurkofsky 1 RESUME.....3 MÅLGRUPPE... 4 FORMÅLET MED KURSET... 4 OPBYGNING

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.

NOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring. NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode

Stikord til oplæg. Neuropædagogik kram og fuglefløjt! Videnskabsfelt. Det dobbelte KRAM. Neuropædagogisk metode Neuropædagogik kram og fuglefløjt! DKDK Årskursus Torsdag, 11. september2014 Charlotte Voetmann Neuropædagogisk, demensvejleder, m.fl. Præsentation Hjernen (meget kort) Kommunikation Sansebearbejdning

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark Hamiltons Depressionsskala Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Nedsat stemningsleje 0-4 2* Skyldfølelse og selvbebrejdelser 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere stres s 4 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T à Lær at håndtere stres s 4 e f f e k t i v e ø v e l s e r 4 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 )

Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Hamilton Angstskala (HAM-A 14 ) Scoringsark Nr. Symptom Score 1* Angst 0 4 2* Anspændthed 0 4 3* Fobisk angst 0 4 4 Søvnforstyrrelser 0 4 5* Koncentrationsforstyrrelser 0 4 6 Nedsat stemningsleje 0 4 7*

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Er det ADHD? - og hvad så?

Er det ADHD? - og hvad så? Er det ADHD? - og hvad så? Hvem er vi? Distriktssygeplejerske Anne Haahr Petersen Distriktssygeplejerske Charlotte K. Eliassen Tilknyttet ADHD-klinikken i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Næstved,

Læs mere

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN

PRÆSENTATIONSBESKRIVELSE AF UDDANNELSESAFSNIT I PSYKIATRISKE CENTRE/ SYGEHUSPSYKIATRIEN Specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker Uddannelsesregion Syd ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere