SAMARBEJDE OG TEAMUDVIKLING INTRODUKTION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMARBEJDE OG TEAMUDVIKLING INTRODUKTION"

Transkript

1 SAMARBEJDE OG TEAMUDVIKLING INTRODUKTION Med temaet Samarbejde og teamudvikling sætter årets temamateriale for Skolernes Motionsdag fokus på relationer og processer. Teamudvikling er den lærings- og forandringsproces, hvor et team arbejder målrettet med evnen til opgaveløsning og med interne relationer og processer. Det overordnede formål med materialet er at give eleverne en god idrætsoplevelse på Skolernes Motionsdag, hvor aktive kroppe kombineres med et særligt fokus på samarbejde og teamudvikling. Samtidig sigter materialet mod, at den enkelte lærer og skole får inspiration til, hvordan der kan arbejdes med samarbejde og teamudvikling i den daglige undervisning og/eller i en temauge. Materialet kan kombineres med skolernes gode traditioner på Skolernes Motionsdag og en bevidst indsats for at øge elevernes evne til at forstå andre, indgå i fællesskaber og deltage i idrætsaktiviteter efter fælles afklarede fokuspunkter. Der er masser af løb og kendte aktivitetsdele i materialet - men i en ny og anderledes indpakning. Det anbefales først at læse de ti punkter på side 4 omkring materialets fundament og centrale budskaber. Derudover er materialet overordnet delt i to dele: Materialets første del er inspiration og opgaver til temaet Samarbejde og teamudvikling, herunder ubegrænsede muligheder for indhold til en temauge, fx i uge 41 op til Skolernes Motionsdag. Materialets anden del indeholder konkrete forslag til idræts- og samarbejdsaktiviteter, herunder overvejelser til organiseringen af selve Skolernes Motionsdag med emnet Samarbejde og teamudvikling. Rigtig god fornøjelse!

2 INDHOLD 10 punkter til en god start!... 4 DEL 1: INSPIRATION OG OPGAVER Samarbejde og teamudvikling... 5 Samarbejde og teamudvikling i en temauge... 6 Teamdannelse... 6 Værdier... 7 Opgave: Teamets tre værdier... 7 Opgave: Værdier som handlinger i praksis... 8 Teamets fortællinger og artefakter... 9 Opgave: Udvikling af team-artefakter... 9 Opgave: Den gode oplevelse... 9 Målsætninger...10 Opgave: Målsætning for teamets samarbejde...10 Opgave: Målsætning for den enkelte aktivitet...11 Roller og ressourcefordeling...12 Opgave: Den enkeltes kompetencer...12 Opgave: Roller som funktioner og opgaver...13 Kommunikation gode kommunikationsråd i praksis...16 Opgave: Kontinuerlig træning i de fem gode råd Opgave: Teamets tegn Feedback og refleksion...18 Værktøj til feedback: De 5 K er...18 Værktøj til refleksionsspørgsmål: Refleksionslandkortet...19 Tværfaglige vinkler Aktivitetsudvikling...21 Opgave: Udvikling af en samarbejdsaktivitet... 22

3 DEL 2: AKTIVITETER OG SKOLERNES MOTIONSDAG Organisering af Skolernes Motionsdag gode råd Samarbejdsløbet - væk fra skolen Samarbejdsmotion - på og omkring skolen Oversigt over aktiviteter Idrætsaktiviteter Kortriddernes skat Run and Picture n Finsk Volley Rundbold Team Stikbold Kropsformning Butterfly...40 Team Forhindringsbane Samarbejdsaktiviteter Blindeboksen Ind på rækken...44 Tillidsbanen Fra ordsprog til kropssprog Pastatårnet Samleren Slangen De Hårdtarbejdende Rødder...51 Litteraturliste Samarbejde og teamudvikling Udgiver: Skribent: Redaktion: Layout: Distribution: Dansk Skoleidræt TrygFonden Mads Hovgaard Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Preben Hansen, Rantzausminde Skole Rikke Lindskov Simonsen, Dansk Skoleidræt Jørn Moesgård as 1. oplag 2013

4 4 10 PUNKTER TIL EN GOD START! 1. Relationer, fællesskab og læringsmiljø har stor betydning for elevernes læring, trivsel og oplevelser. 2. Et målrettet og kontinuerligt arbejde med temaet Samarbejde og teamudvikling i klassen, på idrætsholdet, i gruppen og/eller mellem årgange på skolen skaber bedre forudsætninger for læring, trivsel og gode oplevelser. 3. Den enkelte idrætsaktivitet eller teamopgave er altid en del af en større og kompleks helhed. Opgaverne og aktiviteterne i temamaterialet skal ikke forstås, vurderes og anvendes som isolerede dele. De skal justeres til den aktuelle målgruppe, kontekst, formål og læreproces. 4. Lærere og øvrige voksne spiller en afgørende rolle for at få temamaterialets budskaber frem. Samarbejde og teamudvikling vil kun opleves troværdigt og give mening for eleverne, hvis læreren går forrest som et godt eksempel. 5. Alle aktiviteter i temamaterialet har samarbejde og den gode idrætsoplevelse som overordnede fokuspunkter. Disse fokuspunkter kan kombineres med fx konkurrence, fysisk træning, færdighedstræning, æstetik eller strategi. 6. Alle opgaver og aktiviteter i temamaterialet kan anvendes til alle klassetrin. Det er justering, formidling og helhed (jf. punkt 3), som afgør, om opgaverne og aktiviteterne skaber god energi i praksis. For teamopgaverne gælder det, at man ikke nødvendigvis skal arbejde med dem i rækkefølge: Opgave 2 forudsætter dermed ikke, at man først har lavet opgave At italesætte og spørge ind til formål eller fokus før, under og efter den enkelte idrætsaktivitet eller teamudviklingsopgave påvirker elevernes deltagelse og meningsdannelse positivt. 8. Temamaterialet er skrevet til lærere som en kompetent målgruppe, der er særligt dygtige til at omsætte teori og værktøjer til reel værdi i børnenes praksis. 9. Temamaterialet giver konkrete input til Skolernes Motionsdag 2013 og inspiration til en temauge i fx uge 41 - men den største forskel kan arbejdet med temamaterialet gøre i hverdagen over tid. 10. At kigge indad er en forudsætning for at flytte andre og forandre en praksis. Med åbent sind, et personligt ønske om kompetenceudvikling og en engageret arbejdsindsats kommer du et stykke af vejen.

5 5 DEL 1: INSPIRATION OG OPGAVER SAMARBEJDE OG TEAMUDVIKLING Teamet er et defineret fællesskab med et kendt antal medlemmer, som agerer efter et sæt af normer og værdier (lodret akse i figuren). Teamet er særligt kendetegnet ved, at det arbejder efter et fælles mål og/eller en konkret opgave (vandret akse), som medlemmerne i fællesskabet stræber efter at opnå eller løse, og hvor medlemmerne er gensidigt afhængige af hinanden for at realisere det fælles mål. Det gode team er dem, der får de indbyrdes relationer til at spille gensidigt sammen med løsningen af de opgaver, som teamet er sat i verden for at løse. Teamets relationer Fokus på indbyrdes adfærd, værdier og normer Det gode team Teamudvikling Teamets mål og opgaver Fokus på produktet, effektivitet og resultater Teamudvikling er den lærings- og forandringsproces, hvor teamet arbejder målrettet med sin evne til opgaveløsning og med interne relationer og processer. Teamudvikling relaterer både til arbejdet med relationer og det menneskelige samspil (lodret akse) og til at blive dygtig til at løse den type af opgaver, som teamet er sat i verden for (vandret akse) - og særligt til samspillet mellem disse. Teamudvikling kan både foregå som en særskilt proces uden for banen (Nu arbejder vi en time med målsætninger) og ikke mindst integreret i teamets gængse opgaveløsning på banen (Forfølger vi vores fælles mål lige nu? - Agerede vi efter vores værdier i situationen lige før?). Samarbejde er den konkrete handling, som teamet skal udføre under både særskilte teamudviklingsprocesser og under reel opgaveløsning for at optimere mulighederne for udbytte om det så er præstation, læring eller noget tredje. Samarbejde er den proces, hvor teamet i praksis formår at opnå en større sum for helheden end summen af de enkelte medlemmer ( =5). Det gode teamsamarbejde er netop der, hvor teamet samarbejder ud fra et fælles fundament i en fælles retning mod et fælles mål.

6 6 SAMARBEJDE OG TEAMUDVIKLING I EN TEMAUGE Temaet Samarbejde og teamudvikling kan angribes fra mange vinkler. I materialet er udvalgt seks centrale områder (se nedenfor), der dels har deres selvstændige relevans og som samtidigt influerer gensidigt på hinanden i det enkelte team. Under en temauge kan hver dag eksempelvis relatere til én eller to områder. På de kommende sider introduceres de enkelte områder kort - efterfulgt af to konkrete teamudviklingsopgaver for hvert område. Det anbefales at starte med enten Værdier eller Teamets fortællinger og artefakter. De seks teamudviklingsområder følges af to korte afsnit omkring Tværfaglige vinkler og aktivitetsudvikling. For alle områder og opgaver gælder det, at lærerne skal bruge deres egen forståelse, ordvalg, fortællinger og eksempler i formidlingen til eleverne. Det er en god idé med en fælles snak på klassen om betydningen af et emne, inden teamet skal arbejde med opgaver i forhold til egen proces. Værdier Artefakter Målsætninger Samarbejde og Teamudvikling Kommunikation Roller og ressourcefordeling Feedback og refliksion TEAMDANNELSE Dannelse af teams er suverænt op til skolens og lærernes vurdering. Der kan dannes teams på tværs af årgange eller internt på det enkelte klassetrin. Nedenfor ses anbefalinger, som kan bruges til dette temamateriale. Anbefalinger Eleverne skal arbejde i faste teams i løbet af hele Skolernes Motionsdag og under en evt. temauge, så giver temahæftes teamopgaver mest mening. Dette udelukker på ingen måde seancer, hvor flere teams er sammen, sparer på tværs, osv. Et team består af 8-10 elever. Dan teams på tværs af normale fællesskaber og grupperinger, så temaet får sit eget ståsted i elevernes bevidsthed. Lærergruppen sætter kriterier for teamdannelsen og danner de enkelte teams, fx køn, alder, klassetrin, personlighed, kompetencer, særlige behov/vilkår. Alle teams får én lærer (eller pædagog), som er teamets primære teamvejleder og referenceperson.

7 7 VÆRDIER Et teams værdier er de bånd, som binder teamets individer sammen og får teamet til at arbejde og fremstå som en samlet enhed. Værdierne er et stærkt udtryk for et fællesskabs kendetegn og kultur, og de afspejles i medlemmernes adfærd over for hinanden og til dels over for andre. Værdierne kan være både synlige og usynlige, og de er nemmest at påvirke i et nyt team. Den enkelte skoleklasse, lærergruppe eller vennepar har helt sikkert et værdisæt, som er opbygget gennem årene. Teamet kan italesætte, udvikle og konkretisere sit værdisæt og således skabe et stærkt relationelt fundament for fællesskabet. En fælles og afklaret værdiforståelse mellem teamets medlemmer har også den fordel, at værdierne kan anvendes ved konflikter og i pressede situationer som kommunikationens fælles tredje (se under Kommunikation). Værdier kan være ét ord (engagement) eller flere ord sat sammen (vi gør hinanden gode), og de må gerne være ladet i en given retning og/eller formuleret som en aktiv handling. Når teamet skal udvikle og formulere sine værdier, er det afgørende, at værdierne ikke bliver abstrakte og fortænkte, men kan kobles direkte til teamets opgaver og generelle handlinger i praksis. Sætningen nedenfor kan med fordel anvendes i teamets arbejde med værdier: Vi er et team med værdien X, som i situation Y viser sig som adfærd Z. Eksempel: Vi er et team med værdien engagement, hvilket viser sig ved, at vi: Kun fokuserer på den konkrete opgave og udelukker alt andet, at alle bidrager med smil på læben og et energisk kropssprog, og at vi fortsætter med at kæmpe og søger nye løsninger ved eventuel modgang. OPGAVE: TEAMETS TRE VÆRDIER Formål: Udvikling af tre konkrete værdier for teamet. Beskrivelse: 1. Snak med eleverne om området Værdier og disses betydning for et team ved brug af fortællinger, metaforer og dialog i plenum. 2. Lad eleverne enkeltvis og/eller i par komme med idéer til, hvilke værdier deres team skal have og hvorfor. Skriv én værdi ned pr. seddel. Til sidst udvælges tre værdier pr. person/par. a. Inspiration: Tænk på dine oplevelser fra andre gode og velfungerende teams (venner, skoleklasse, foreningshold osv.), hvor noget har fungeret godt. Hvilke værdier var gældende her? b. Inspiration: Forestil jer en god oplevelse på jeres team. Hvilke værdier kendetegner jeres team? 3. På baggrund af medlemmernes input vælger teamet tre konkrete værdier. I denne proces skal alle eleverne spille deres værdier ind og begrunde deres forslag. I denne proces kan med fordel vælges en processtyrmand i teamet. Læreren kan også bidrage aktivt til processtyringen eller med spørgsmål hertil. 4. At udvikle og vælge tre værdier er ikke det samme, som at teamet ikke må stræbe efter andre værdier i praksis i form af mere overordnende værdier, som i princippet kan gælde for alle.

8 8 OPGAVE: VÆRDIER SOM HANDLINGER I PRAKSIS Formål: Oversætte teamets værdier til praksis i forskellige situationer. Beskrivelse: 1. Denne opgave forudsætter, at teamet har udviklet/italesat tre værdier (opgave 1). 2. Giv teamet en tom tabel, og bed dem om at give eksempler til adfærd i alle ni kasser i tabellen. a. Hvis eleverne taler for overordnet, så bliv ved med at stille spørgsmål for at gøre eksemplerne konkrete. 3. Når processen er slut, skal teamet have én udfyldt tabel med min. to konkrete eksempler i hver kasse. Situation: Værdi 1 Værdi 2 Værdi 3 Gruppearbejde uden for banen med det formål at teamudvikle og styrke samarbejdet. Samarbejdsaktivitet for teamet alene. Idrætsaktivitet hvor andre teams kan påvirke teamets interne opgaveløsning.

9 9 TEAMETS FORTÆLLINGER OG ARTEFAKTER Alle teams bærer på en fortælling. En fortælling som kendetegner netop deres fællesskab, og som giver et godt billede af, hvordan medlemmerne agerer indbyrdes og over for andre. Denne fortælling - eller mange små fortællinger - relaterer i høj grad til teamets indbyrdes adfærd og dermed også til teamets værdier, hvad end disse er italesatte eller det modsatte. Ud over at opleve og fortælle den gode team-historie kan teamet omsætte sine værdier og fortællinger i forskellige sproglige, visuelle og materialiserede artefakter: Det som fanger øjet, følelsen og tanken, det som huskes, og det som på en enkelt facon siger meget. Fx holdnavn, kampråb, logo, påklædning, udsmykning, maskot, holdsang, slogan, symbol osv. Fordelen ved at lade teamet arbejde med fortællinger og artefakter er, at teamet udvikler sin egen identitet og fællesskabsfølelse med tilhørsforhold og medejerskab for den enkelte. Desuden skabes associationer og genveje til teamets fælles oplevelser. OPGAVE: UDVIKLING AF TEAM-ARTEFAKTER Formål: Skabe en unik holdidentitet. Materialer: Afhænger af hvad der vælges. Beskrivelse: 1. Alle teams skal lave et holdnavn og et kampråb. 2. Lad eleverne to og to bruge 10 min. på at snakke og udvikle idéer. Skriv ned på små sedler. 3. Lyt til idéerne i teamet. Vælg én af idéerne, eller udvikl videre sammen, så teamet får det helt rigtige holdnavn og kampråb. 4. Lav eventuelt andre team-artefakter. OPGAVE: DEN GODE OPLEVELSE Formål: Bearbejde og formidle gode oplevelser. Materialer: Computer eller papir + pen Beskrivelse: 1. Bed eleverne enkeltvis tænke tilbage på en god oplevelse med teamet. Lad dem beskrive denne oplevelse skriftligt. Historien skal gerne være konkret og også gerne indeholde tanker og følelser fra eleven selv. Henvis til sanserne: Hvad de så, hørte, mærkede, gjorde osv. 2. Afhængigt af elevernes alder kan refleksion kobles til beskrivelsen: Hvad skete der mellem teammedlemmerne i historien? Hvad siger denne oplevelse om samarbejde generelt? Hvorfor har du valgt netop denne fortælling? Hvad kan oplevelsen bruges til i din klasse/idrætshold senere? 3. Læs historien for en makker, for teamet, for klassen, for forældre osv.

10 10 MÅLSÆTNINGER Målsætninger er teamets lysende ledestjerne. Målsætninger viser den retning, som teamet ønsker at gå, de skal være afklarede, ensrettede og tydelige for alle i teamet. Når teamet laver målsætninger i praksis kan de være overordnede eller mere specifikke i forhold til enkelte aktiviteter eller et teamudviklingsområde. Når de konkrete målsætninger udfærdiges, er det afgørende, at teamet fokuserer indad på de opgaver og områder, som teamet selv kan løse og påvirke. Fx kan teamet påvirke og gøre en indsats i forhold til, hvordan de selv vil løse en samarbejdsopgave, mens de ingen indflydelse har på, hvordan et andet team klarer en opgave. Målsætninger skal formuleres så konkrete og afgrænsede, at teamet nemt kan relatere en given målsætning til praksis. En sådan målsætning er også nemmere at evaluere på og dermed et bedre fundament for læring og den gode oplevelse. Målsætninger må også gerne være stræbsomme, så teamet sætter mål efter deres ønske- eller idealsituation, fx i forhold til samarbejde. OPGAVE: MÅLSÆTNING FOR TEAMETS SAMARBEJDE Formål: Formulere en konkret målsætning for teamets samarbejde. Beskrivelse: 1. Snak med eleverne om Målsætninger og disses betydning for et team ved brug af fortællinger, metaforer og dialog i plenum. 2. Lad teamet have en dialog omkring et drømmescenario for samarbejde. Skriv én til tre punkter eller sætninger ned, som teamet vil stræbe efter. 3. Begrundelse og indsats i praksis: Sideløbende med teamets dialog eller efterfølgende kan begrundelse eller konkrete indsatser formuleres. a. Hvorfor er dette et drømmescenario for samarbejde for jer? b. Hvordan kan I handle, og hvad kan I gøre for at leve op til målsætningen?

11 11 OPGAVE: MÅLSÆTNING FOR DEN ENKELTE AKTIVITET Formål: Afklaring af fokus for den enkelte aktivitet. Beskrivelse: 1. Opgaven forudsætter, at teamet har afprøvet en konkret aktivitet eller har den nøje beskrevet, før det er muligt at lave en konkret målsætning for aktiviteten 2. Lad teamet lave en konkret målsætning for den konkrete opgave - kan laves mundtligt fx: a. Bike and Run: Alle på holdet skal konstant løbe eller cykle. Ingen skal gå på noget tidspunkt, pusten får vi på cyklen. b. Finsk Volley Rundbold: Vi vil score point ved, at alle fire fra holdet skal nå igennem løbebanen i samme runde. c. Slangen: Vi vil på intet tidspunkt give slip på sidemanden foran og bagved. Vi vil gennemføre hele banen som slangen. 3. Hjælp teamet videre til at arbejde med, hvilken indsats de så skal gøre for at nå målet. Brug diverse hv-spørgsmål: Hvem gør hvad, hvornår, hvorfor, hvordan osv. 4. Feedback: Følg op på målsætningen i timeouts og efter aktiviteten sammen med teamet.

12 12 ROLLER OG RESSOURCEFORDELING Det velfungerende team skaber plads til, at det enkelte individ kan bidrage med sin personlighed og særlige kompetencer til gavn for teamet. Det er en nødvendig udfordring for et team at arbejde efter fælles målsætninger og værdier - og samtidigt levne plads til at det enkelte teammedlem føler sig værdsat og får sine forventninger opfyldt. Ved at arbejde med roller og ressourcefordeling - både for den fortløbende proces og for den enkelte opgave - har teamet mulighed for at imødekomme denne udfordring. En god indgang til at arbejde med roller og ressourcefordeling er at være positiv over for det enkelte teammedlem. Det handler om at få sat den enkeltes styrkesider i spil - både i relation til gruppearbejdet med teamudvikling og i konkrete samarbejdsøvelser. Der eksisterer altid forskellige roller på et team både på banen og uden for banen. Spørgsmålet er, om rollerne er formelle eller uformelle. Når et team arbejder med formelle roller, opstår der en naturlig forventningsafstemning teammedlemmerne imellem og selvstændigt for den enkelte. Det særligt positive ved at arbejde med roller i teamet er, at teamet både kan uddelegere roller, som svarer til den enkeltes personlighed og kompetencer, men på den anden side også kan lade medlemmerne afprøve og udfordre forskellige roller for læreprocessen og oplevelsens skyld. OPGAVE: DEN ENKELTES KOMPETENCER Formål: Fokusering på og italesættelse af den enkelte elevs styrkesider for teamet. Materialer: To kompetenceskemaer pr. teammedlem. Beskrivelse: 1. Alle elever tænker på styrker, gode sider og ressourcer, som de hver især besidder ift. de tre situationer i kompetenceskemaet. Hver elev vælger sine to mest fremtrædende styrker for hver situation og skriver dem ind i sit eget skema. Dette holdes personligt på nuværende tidspunkt. a. Inspiration: Tænk på konkrete situationer fra andre hold/grupper, du tilhører. 2. Lad teamet placere sig i en rundkreds, hvor alle kan se alle. Gå en runde mellem teamets medlemmer, hvor alle er åbne og positive ift. de øvrige medlemmer. Teamet skal gennem forslag fra forskellige teammedlemmer og dialog vælge de to mest fremtrædende styrker for den pågældende elev og skrive dem ind i skemaet. I denne proces er det kun tilladt at lytte for den aktuelle ressourceperson. 3. Ressourcepersonen præsenterer kort de styrker, som vedkommende selv har nedskrevet. 4. Alle teammedlemmer bliver vurderet, og til sidst sidder teamet med et smukt landkort over ressourcer på holdet, som kan bruges videre. 5. Rollefordeling: Teamet kan nu uddelegere de formelle roller (eller forventninger) til teamets medlemmer. I givet fald skal enten alle på teamet eller kun meget få have en rolle.

13 13 Kompetenceskema til ressourcefordeling Situation: Gruppearbejde uden for banen med det formål at teamudvikle og styrke samarbejdet. Kompetencer for (elev) Individ (I): I: Team (T): T: Bidrag til og rolle på teamet Samarbejdsaktivitet for teamet alene. I: I: T: T: Idrætsaktivitet hvor andre teams kan påvirke teamets interne opgaveløsning. I: I: T: T: OPGAVE: ROLLER SOM FUNKTIONER OG OPGAVER Formål: Klarlægning af teamets behov for roller og konkretisering af forventninger samt opgaver til rollen. Materialer: Rolleskema A eller B Beskrivelse: 1. Denne opgave tager udgangspunkt i teamets behov for forskellige roller med tilhørende forventninger og opgaver. Opgaven tager dermed ikke sit fokus i gruppens individer. En rolle er her en funktion, som kan varetages af én eller flere af teamets medlemmer - eventuelt på skift. 2. Bed teamet finde frem til de roller, som teamet har behov for ift. en aktivitet, fx Skolernes Motionsdag. Samtidigt snakkes omkring forventninger og opgaver til rollerne. Rolleskema A Rolle (evt. i situation) Forventninger til rollen Opgaver til rollen Udfyldes af følgende teammedlem(mer)

14 14 Rolleskema B Rolle (evt. i situation) Teamprocesstyrmand Organisator / Koordinator Integrator / Social samler Idégenerator / Den kreative Indpisker / Motivator Idrætsforgangsmand Idræt: Løb Idrætsforgangsmand Idræt X Specialist Idræt X Den målrettede / Afslutteren Lærerkontakten Andre... Forventninger til rollen Opgaver til rollen Fortsæt selv listen - Styrer teammøder uden for banen. - Sikrer, at alle i teamet er aktive og får taletid. - Har styr på teamets plan for aktiviteter, mødetider, mødesteder osv. - Ved, om teamet skal medbringe rekvisitter. - Interesserer sig for, at teametsmedlemmer indbyrdes har det godt, taler pænt, roser hinanden, osv. - Tager hånd om problemer. - Kommer med nye idéer og løsningsforslag under teamets processer. - Afprøver nye muligheder, hvis teamet er gået i stå. - Positive tilråb og opmuntringer under løb og aktiviteter - Giver aldrig selv op og kæmper videre for teamet - Er i god form og løber godt. - Anvender sine idrætslige kompetencer ved at lære fra sig til de øvrige på temaet. - Har gode færdigheder inden for idræt X. - Anvender sine idrætslige kompetencer ved at lære fra sig til de øvrige på temaet. - En specialist til et eller andet, som teamet måske kan få brug for. Fx tegne, aflæse kort, bruge en computer, tale engelsk, osv. - Anvendes og udnyttes, hvis teamet får brug for det. - Lytter særligt efter, hvad teamet skal ende med i en opgave eller aktivitet. - Minder løbende teamet om, hvilken opgave som skal løses og trækker teamet tættere på en afgørelse. - Har styr på, hvilken lærer der er teamets kontaktperson, og hvor og hvornår teamet kan henvende sig til ham/hende. Udfyldes af følgende teammedlem(mer)

15 15 KOMMUNIKATION Kommunikation er centralt i alle teams, som et nøgleværktøj til gensidig forståelse, afklaring og handleanvisning medlemmerne imellem. Alle teams ved, at de skal kommunikere godt - men ikke alle ved, hvilke knapper de kan skrue på. Teamet skal først og fremmest være bevidste om forholdet mellem den indre kommunikation og den ydre kommunikation. Den indre kommunikation er tanker og tolkninger hos den enkelte, mens den ydre kommunikation er det, som (ikke) siges, gøres, skrives, osv. gennem forskellige kanaler imellem medlemmerne. Her kan hurtigt opstå misforståelser mellem personer - se eksempel nedenfor - og kommunikationssystemet bliver yderligere komplekst, når alle teamets personer er involveret. Eksempel: A (indre: tænker): Vi arbejder godt som team nu. Jeg har tillid til B, så jeg presser B lidt for teamets bedste. Måske kan vi præstere endnu bedre end nu. A (ydre: siger til B): Kom så B, løb hurtigere! (A vifter med hånden). B (indre: tolker): Jeg gør alt, hvad jeg kan, og A er alligevel ikke tilfreds. Ham gider jeg ikke høre på. B (ydre: siger til A): Det kan du sgu selv gøre! (B har afvisende kropssprog). Den ydre kommunikation kan foregå gennem forskellige kanaler: kropssprog, ord, toneleje - men der kan også anvendes skriftsprog, figurer eller billeder, tegn eller koder. Hvis en person skal kommunikere et budskab til en anden, er det altid godt at tænke på både modtagerens forudsætninger og personlighed, og at flere kanaler skal forstærke hinanden i stedet for at virke hæmmende. I mange teams er der personer, som siger mere end andre, og som tager mere initiativ end andre, hvilket både bunder i personlighed, uskrevne normer, statusforhold, osv. I teamprocesser kan det være en god idé, at lærerne lægger op til - eller direkte indfører - en struktureret dialog på teamet - lidt som det kendes fra cooperative learning-strukturerne. I den strukturerede dialog tvinges alle teamets medlemmer til at både lytte og tale, fx via en talerække eller en ordstyrer med faste fokuspunkter.

16 16 5 GODE KOMMUNIKATIONSRÅD I PRAKSIS Gode råd 1 Ind med jeg - ud med man Kommuniker i første person (jeg-person). Kommuniker omkring, hvad du selv mener, tænker, føler og har oplevet i stedet for at tage andres oplevelse for givet. Vær så konkret og tydelig som muligt, ift. hvem der er afsender for og modtager af dit budskab. Brug jeg, du og konkrete navne - ikke man om dig selv eller andre. Eksempler Julie forsøger en aflevering til Sille, men Sille griber ikke bolden. Det sker flere gange inden for kort tid. I timeout eller efter aktiviteten: Lærer: Hvad sker der med afleveringerne mellem jer, Julie og Sille? Tag udgangspunkt i jeres egen oplevelse af situationen Julie: Når du løber med armene hævet, så tænker jeg, at du gerne vil have bolden afleveret. Sille: Det vil jeg i princippet også gerne. Men jeg bliver i tvivl, om du afleverer bolden, når du ikke kigger på mig. Julie: Okay, jeg forsøger at kigge på dig, næste gang jeg afleverer til dig. Sille: Ja tak, så vil jeg føle mig mere tryg. Måske kan jeg så råbe eller vinke med armene, når jeg føler mig fri, så jeg tydeligt viser, at jeg er klar til at gribe bolden. Begge: God idé Lad os prøve i næste halvleg. I stedet for (med passiv lærer): Julie: Hvorfor fxxx griber du ikke bolden, Sille? Sille: Fordi du afleverer dårligt! 2 Lyt aktivt Brug øjne og ører aktivt. Prøv ikke at afbryde. Spørg ind til den andens forståelse af din kommunikation. Indfør fast talerække, hvor alle på teamet skal have ordet. Vælg en ordstyrer med faste fokuspunkter. Kan gå på skift Anvend små tænkepauser og makkersamtaler som supplement til plenumsnak. 3 Lad kanaler forstærke hinanden Lad sprog, kropssprog og evt. visuelt materiale spille sammen og forstærke hinanden, når du skal kommunikere dit budskab. 4 Det fælles tredje Brug et emne som fokus for kommunikation, og ikke et andet teammedlem som person - særligt ved uenigheder. 5 Teamets tegn Brug teamets specielle ord, tegn og koder (artefakter), så I med ét ord eller én bevægelse kan sige meget. Karen fra 6. klasse kommunikerer til Oliver fra 2. klasse ift. at lære et trin i en hip-hop-serie: Karen bruger ord, som Oliver forstår betydningen af. Karen har måske tegnet dansetrinnet på papir, og hun viser det med kroppen for Oliver. Karin afprøver trinnet fra bunden af sammen med Oliver. Markus og Amalie kan ikke lide hinandens adfærd i en samarbejdsopgave. Brug teamets værdier, målsætning eller roller som emne i kommunikationen og ikke Markus og Amalie som personer. Teamet råber fx H.A.T.!, som er en forkortelse for teamets værdier, og som minder alle om en bestemt adfærd. Én arm i vejret fra person X betyder: Vi mødes her og nu.

17 17 OPGAVE: KONTINUERLIG TRÆNING I DE FEM GODE RÅD Formål: At udvikle teamets kommunikation. Materialer: Print af tabellen med de fem kommunikationsråd. Beskrivelse: 1. Snak med eleverne om Kommunikation og dets betydning for et team ved brug af fortællinger, metaforer og dialog i plenum. 2. Lad eleverne diskutere de fem råd, gerne med udgangspunkt i flere og team-/skolespecifikke eksempler (se kolonnen til højre i tabellen med eksempler). 3. Indsæt timeouts og afslutningsvise evalueringer, hvor eleverne ud fra konkrete eksempler skal vurdere hvordan de levede op til det givne punkt, samt hvordan de kan forbedre det. OPGAVE: TEAMETS TEGN Formål: At udvikle teamets særegne sprog og indirekte teamets identitet. Beskrivelse: 1. Lad teamet finde frem til konkrete scenarier, hvor de kan forestille sig, at et specielt tegn i den interne kommunikation ville være en fordel. a. Eksempler: Hvis teamet fysisk er spredt fra hinanden, hvis alle taler i munden på hinanden under en opgave, hvis teamet har behov for at huske på sine værdier, målsætninger eller lignende, hvis teamet har brug for at finde gejst og kigge fremad, hvis et andet hold forsøge at påvirke teamets proces/præstation osv. 2. Teamet skal udvikle bevægelser og/eller ord, så teamet med et enkelt tegn kan skabe en dybere forståelse på teamet. Tabellen nedenfor kan bruges. a. Hellere få, men gode tegn. b. Brug kroppen/bevægelser. Kroppen kan sige rigtig meget på kort tid. Kropssprog Verbalt sprog Betydning/budskab 1 2 3

18 18 FEEDBACK OG REFLEKSION Lærerne spiller den vigtigste rolle for, at eleverne reelt får fokus på samarbejde og teamudvikling i et forløb med emnet. Ud over igangsætningen af teamudviklingsopgaver og aktiviteter skal lærerne konstant være i stand til at guide eleverne i den rigtige retning. Lærerne skal være på både før, under og efter elevernes proces, og der skal være en sammenhæng mellem faserne. Såfremt læreren lægger op til et særligt aktivitetsfokus på eksempelvis kommunikation mellem eleverne i et team, skal læreren give feedback på det aktuelle fokus. Et godt værktøj til feedback er De 5 K er: kriteriebaseret, kærligt, konkret, konstruktivt og kritisk. Feedback skal anses som en gave til læring, til at blive klogere på teamet og sig selv og til at huske den gode oplevelse. Lærerne skal gå forrest som et godt eksempel ved at give god feedback, så en aktivitet ikke kun vurderes på point, afstand eller tid, men på selve teamets samarbejdsevne og på de specifikke fokuspunkter. VÆRKTØJ TIL FEEDBACK: DE 5 K ER De 5 K er Noter til læreren Kriteriebaseret Kærligt Konkret Konstruktivt Kritisk - Gør eleverne (og dig selv) klar over, hvilket formål og/eller aktivitetsfokus, der gives feedback ud fra. - Henvis gerne til teamudviklingsområderne og faglige eller menneskelige kvalitetskriterier, som ligger til grund for din feedback. - Det kriteriebaserede er knyttet til den faglige sammenhæng. Didaktisk kobling mellem Mål-Indhold-Proces-Evaluering og med de idrætslige briller på en aktivitets Fokus-Energi-Feedback (se Aktivitetshjulet side 21). - Fokuser altid først på det, som eleverne har gjort godt. Ros eleverne! - Hav altid min. to konkrete eksempler fra praksis, som kan danne udgangspunkt for god feedback. - Det kan være en god idé at både starte og slutte sin feedback med den positive brille på. - Vær specifik og konkret. - Henvis til episoder i praksis, hvor du observerede, at eleverne gjorde bestemte ting. - Kobl det konkrete til det kriteriebaserede, til anden praksis og evt. til fremtidig praksis afhængigt af klassetrin og formål. - Brug feedbackseancen til at tænke og italesætte gode fremadrettede scenarier. - Bed eleverne komme med forslag til ændringer til næste gang, og supplér selv med gode idéer. - Hvis du lever op til de fire K er ovenfor, kan du også være faglig kritisk. - Vær kritisk med udgangspunkt i emne, formål, kriterier - og ikke ud fra den enkelte elevs personlighed. - Lad noget kærligt komme før og efter det kritiske, og husk at koble det kritiske med noget konstruktivt.

DEL 2: AKTIVITETER OG SKOLERNES MOTIONSDAG ORGANISERING AF SKOLERNES MOTIONSDAG

DEL 2: AKTIVITETER OG SKOLERNES MOTIONSDAG ORGANISERING AF SKOLERNES MOTIONSDAG 23 DEL 2: AKTIVITETER OG SKOLERNES MOTIONSDAG ORGANISERING AF SKOLERNES MOTIONSDAG Dette temamateriale lægger op til, at Skolernes Motionsdag overordnet kan organiseres på to forskellige måder: 1) Som

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan Lang DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning. Idrætsludo Idrætsundervisning Idrætsludo Læringsmål Eleven kan justere og udvikle aktiviteter. Eleven kan optimere aktiviteter til egen og gruppens bedste. Eleven opnår forståelse af hvad en god aktivitet er. Egne

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget

1 = Helt uenig 2 = Uenig 3 = Delvis enig 4 = Enig 5 = Helt enig. Team/AtS Tjek på teamet Side 1. Tema 1. Målstyring og budget Team/AtS Tjek på teamet Side 1 Tjek på teamet er et teamudviklingsværktøj lavet med det formål at hjælpe team til at blive mere velfungerende og effektive. Med Tjek på teamet kan team og teamleder afklare

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.

Uddannelsesplan. Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære. Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande. Uddannelsesplan Ikast Nordre Skole Et godt sted at være et godt sted at lære Skolen: Hagelskærvej 7430 Ikast 99604700 nordreskole@ikast-brande.dk Praktikkoordinator: Jan Moth: 30258672 Jan.Moth@skolekom.dk

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt

[Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt [Trivsel og Bevægelse i Skolen] Undervisningsmateriale til idræt Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 3 GRUNDLÆGGENDE PÆDAGOGISKE PRINCIPPER... 3 FOKUS PÅ TYDELIGE MÅL... 3 UNDERVISNINGENS ORGANISERING...

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer

Lukke-øvelser til dine processer. En e-bog om at afslutte og samle op på processer Lukke-øvelser til dine processer En e-bog om at afslutte og samle op på processer I denne e-bog får du tre øvelser, du kan bruge, når du skal afslutte en proces. Øvelserne har til formål at opsamle idéer

Læs mere

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Masterplan for Rødovrevej 382

Masterplan for Rødovrevej 382 2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik Ballerup Kommunes kommunikationspolitik 1. Et fælles udgangspunkt for kommunikation Denne kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme om kommunikation i Ballerup Kommune og opstiller mål for, hvad

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

DSR Fagkongres 2015 Autoritet og relationer i det ekspertfaglige samarbejde

DSR Fagkongres 2015 Autoritet og relationer i det ekspertfaglige samarbejde 1 DSR Fagkongres 2015 Autoritet og relationer i det ekspertfaglige samarbejde Chefrådgiver, Erhvervspsykologisk rådgivning, Belinda Lange Workshoppens udgangspunkt Dele nogle af de udfordringer, som jeg

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014

Dagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014 < Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Kompendium Kære Deltagere

Kompendium Kære Deltagere Kompendium Kære Deltagere Vi har her samlet et lille kompendium til jer. Kompendiet skal bruges som en inspiration til jeres ejet arbejder med og i FDF fremover. Derudover har vi forsøgt at knytte et par

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling.

Fokusområde 2. Prioriterede indsatsområder for perioden 2012-2014. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. 2.1 Indsatsområde Inddragelse af forældrene i børnenes læring og udvikling. Fra B & U `s Udviklingsplan: Med udgangspunkt i at forældrene er Børn og Unges vigtigste voksne, skaber vi konstruktive relationer

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan

Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan ] 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte Kommune har Børn, Unge og Fritid som frikommune udfordret lovgivningen

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer Mål 0-2 årige. At børnene gennem leg lærer at være tolerante og hjælpsomme overfor hinanden. Børnene lærer sig selv og andre at kende. Børn får lov

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) < Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND

Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND 86 De fire fællesskaber Skrevet med input fra pædagogisk leder Mick Salling og pædagog Henriette Bennike, Spørring Børnehus i Aarhus Kommune BAGGRUND Kort om metoden De fire fællesskaber er en metode,

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Slangen. Haleleg LØBELEGE - FARTLEGE LØBELEGE - FARTLEGE. Variation.

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Slangen. Haleleg LØBELEGE - FARTLEGE LØBELEGE - FARTLEGE. Variation. Nr.10162 Haleleg Nr.10161 som placeres i buksekanten. Herefter skal alle mod alle samle flest mulige haler ved at stjæle dem fra de andre. Man må kun fange en hale ad gangen, som så skal placeres sammen

Læs mere

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->

--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde --> Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere