Strammertraktat må føre til folkeafstemning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strammertraktat må føre til folkeafstemning"

Transkript

1 Strammertraktat må føre til folkeafstemning Analyse, kritik og alternativer Af Kenneth Haar Januar 2012

2 Strammertraktat må føre til folkeafstemning Endnu en sten er lagt i den efterhånden store mur af regler, der skal pålægge EU s medlemslande at føre nedskæringspolitik. Spørgsmålet er om vi for en gangs skyld får lov til at stemme om det. Finanspagten er rigtig god for Europa, og den er også god for Danmark. Vi mener, der skal være en nøje sammenhæng mellem hvad man bruger og hvad man har af indtægter. Derfor er det regeringens holdning, at vi skal tilslutte os så meget som muligt af finanspagten. Sådan sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt umiddelbart inden det topmøde, der nu har sat punktum for forhandlingerne om den nye finanspagt. Den danske regering og de tre partier bag den, fortsætter dermed den EU-politiske kurs, de har fulgt krisen igennem. Alle har de støttet ethvert forslag fra EU, herunder stort antal regler om pres på offentlige udgifter, angreb på lønninger, pensioner og sociale udgifter. Alle tre regeringspartier har været med på hele EU s krisepakke bortset fra forslaget om en skat på finanstransaktioner, der åbenbart er en kende for progressivt. Den nye finanspagt, som pålægger de tilsluttede lande at føre en stram finanspolitik, fortsætter og cementerer den politik, der pålægger medlemslandene at føre en økonomisk politik, hvor offentlig gæld anses for hovedproblemet, hvor sociale ydelser er af det onde og må minimeres, og hvor konkurrenceevnen skal sikres ved at lægge pres på lønninger og arbejdsvilkår. Det er kort sagt europæiske velfærdsmodeller, der er under pres alle reformer trækker i samme retning. Denne udvikling er gået stærkt. Alene sidste år trådte en ny omfattende overvågning af medlemslandenes budgetter i kraft (Det europæiske halvår), en Europagt med et fælles løfte om at forbedre økonomien ved at gå løs på sociale udgifter og lønninger, samt seks lovforslag, der på forskellige måder strammer op og trækker hele EU mod en økonomisk politik, der mest kendes fra den liberalistiske højrefløj. Det kan ikke overraske, da hovedrollen er spillet af to konservative regeringer i Tyskland og Frankrig. Alt sammen noget der gennemføres i snirklede beslutningsprocesser langt fra den offentlige debat, og med ringe eller ingen mulighed for at påvirke udviklingen fra borgerniveau. Det har ikke generet de tre regeringspartier hidtil, så hvorfor tøver statsministeren i citatet ovenfor med at sige, at Danmark skal tilslutte sig hele pagten? Hvorfor siger hun, at Danmark skal med på så meget som muligt?

3 Det må være folkeafstemningsspøgelset, der lurer. Derfor et kig på, hvad traktaten bringer, og hvad der kunne udløse den første rigtige demokratiske debat og afstemning om den gennemgribende forandring af EU. Pagten Pagten rummer meget fyldstof, såsom en hel del løse hensigtserklæringer, der med lige så stor vægt kunne stå i en topmødeerklæring. Der er erklæringer om at arbejde hen mod en fælles økonomisk politik for at styrke den Økonomiske og Monetære Union, om at tage godt imod kommende forslag fra Kommissionen, om at regler EU vedtog sidste år skal overholdes, og meget andet. Ord der måske får en betydning, men sandsynligvis bare skal fylde og få hele traktaten til at se lidt mere imponende ud. Skåret ind til kernen, er de centrale nyskabelser de følgende tre: 1. De underskrivende lande, primært eurozonen, skal optræde samlet ved afstemninger om underskudsproceduren i EU den som i sidste ende kan føre til sanktioner, hvis et land har et budgetunderskud på over 3 procent. Det betyder, at det mere tydeligt bliver eurozonen, der svinger taktstokken. Afstemningerne skal gennemføres med brug af omvendt kvalificeret flertal, d.v.s. der skal være et kvalificeret flertal imod restriktive tiltag for at blokere. Den stemmemetode blev introduceret sidste år på alle stadier af den såkaldte procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. I Den kan udløses, hvis et lands underskud på statens finanser er større end 3 procent af BNP, og indebærer forhandlinger om, hvad et land bør gøre for at bringe underskuddet ned, og hvor hurtigt. I sidste ende kan landet idømmes en bøde, hvis der er tale om et euro-land. I 2011 blev det vedtaget at indføre brug af omvendt kvalificeret flertal på alle trin, bortset fra ét, nemlig selve indledningen af proceduren. Her modsatte Frankrig sig denne form for semi-automatisk fremgangsmåde. Den er ved at blive indført nu, ad bagvejen. 2 Derudover bliver samarbejdet i eurozonen mere formaliseret gennem afholdelse af to årlige topmøder, samt valg af en præsident for euro-topmøderne. Det har pint bl.a. den danske og polske regering, at de ikke er inviteret med til de to årlige topmøder. Skrap budgetlov Kernen i traktaten er dog noget tredje, nemlig reglerne om budgetunderskud. Her skal landene indføre bestemmelser i forfatningerne eller lovgivning af permanent karakter, der sikrer, at det såkaldte strukturelle underskud på budgettet holder sig på højst 0,5 procent af BNP set over et år. En regel, der kaldes gældsbremsen. Strukturelt underskud er ikke et offentligt kendt begreb herhjemme. Og i EU har det først fået politisk betydning i 2011 med vedtagelsen af et stort kompleks af regler for økonomisk politik. Det strukturelle

4 underskud skal forestille at give et tal på det langsigtede grundlæggende underskud i statens husholdning, der viser et misforhold mellem udgifter og indtægter. Det må ikke forveksles med det samlede budgetunderskud dét som i EU-sammenhænge ikke må kravle over 3 procent. Når man til det strukturelle underskud lægger det underskud, der skyldes dårlige konjunkturer, får man det samlede underskud. Det kan lyde besnærende, at man sådan kan sidde med en lommeregner og finde frem til, hvornår budgettet halter i det store billede. Det kan man heller ikke. Om sociale udgifter må trække et lille underskud, eller om det er satsningen værd at gennemføre offentlige investeringsprogrammer for at trække landet ud af en lavkonjunktur, er ikke noget, der kan afgøres i en kompliceret matematisk formel. Det afhænger både af politisk udgangspunkt og analytiske pejlemærker. Med en grænseværdi på 0,5 procent i strukturelt underskud, og sammenlagt med den eksisterende grænse på 3 procent samlet underskud, vil både sociale udgifter og kickstarter efter alt at dømme stå kraftigt for skud. Begrebet strukturelt underskud har fået øget betydning i EU i de senere år. Det bruges i overvågningen af medlemslandenes budgetter under stabilitetspagten. Men overtrædelse af målet for det strukturelle underskud har ikke i sig selv kunnet udløse sanktioner, der i øvrigt kun kunne overgå eurolande. Kommissionen har i de senere år lanceret en hel del vurderinger af medlemslandenes strukturelle underskud, og hvad der kan gøres for at komme af med dem. Og i Kommissionens optik er det områder som nedskæringer på sundhedsområdet og pensionsreformer, der har været de foretrukne virkemidler. 1 Selve regnemetoden gør det ikke muligt at afgøre i en håndevending, hvor stor en del af den danske regerings fremrykning af offentlige investeringer, der ville blive dømt ude med de nye regler. Men det vil blive sværere at gennemføre den slags offensiv finanspolitik, som ellers siges at udgøre en væsentlig forskel mellem regeringen og oppositionen til højre i dansk politik. Den danske regering er én af meget få i EU, der har besluttet sig til at fremrykke offentlige investeringer for at imødegå krisen. Kickstarten trækker det samlede danske underskud helt op over de 5 procents underskud i år, og spørgsmålet i denne sammenhæng er derfor, hvor stor en andel det strukturelle underskud udgør, og i hvor høj grad, budgetreglen derfor kan ramme fremtidige investeringspakker. Det er ikke et regnestykke, der kan laves i en håndevending, og efter alt at dømme ikke et regnestykke, som er kendt af Folketingets Europaudvalg, der har givet regeringen grønt lys. Hvad sker der så, hvis en kommende regering overtræder reglen? Overskrider regeringen denne grænse i sin udgiftspolitik, skal hammeren falde derhjemme, ikke i EU. Der skal øves selvjustits gennem national lovgivning, og en ikke nærmere defineret uafhængig instans skal 1

5 overvåge om regeringen holder sig inden for rammerne. Gør regeringen ikke dét, skal denne instans have de nødvendige magtmidler til at styre regeringen tilbage på det rette spor. De lande, som tilslutter sig pagten kan ikke bare vedtage målsætningen som en hensigtserklæring. Hvis de regler, der vedtages ikke giver tilstrækkelig garanti for, at de opretholdes, kan landet blive slæbt for EUdomstolen og i sidste ende blive idømt en bøde. Juridisk kreativitet EU-domstolen? Men traktaten er jo ikke en EU-traktat! Der ligger en hel del kreativt arbejde bag den nye traktat, og det mest slående er, at traktaten, der på grund af britisk modstand ikke formelt er en EU-traktat, fastlægger en række nye opgaver for alle de store EUinstitutioner. Kommissionen får nye beføjelser og opgaver, Europa-Parlamentet er overvejende ignoreret, men har fået et par plastre på såret i form af informationsmøder med faste intervaller og en rapport fra den nye gruppes møder, og så får domstolen altså lov til at dømme i sager om de regler, medlemslandene indfører, og får det sidste ord, når det skal afgøres om de lever op til den nye ikke-eu traktats krav. Gør de ikke det, og retter det pågældende land ikke ind, så kan Domstolen idømme landet en bøde på 0,1 procent af bruttonationalproduktet, i Danmarks tilfælde ca. halvanden milliard kroner. Det andet kreative greb handler om karakteren af de nye regler. I et tidligt udkast til traktat, kræves det, at budgetreglen vedtages på forfatningsniveau, altså i Danmarks tilfælde i Grundloven. Nu hedder det sig, at reglen helst skal have forfatningsmæssig karakter, men at den alternativt skal være en regel af permanent karakter. EU-traktaten, som ikke er en EU-traktat, bringer os altså endnu en ny juridisk skabning; en forfatningsbestemmelse, som ikke er en forfatningsbestemmelse. Folkeafstemning Der er især tre grunde til, at traktaten kan føre til en folkeafstemning. For det første er der formuleringen om, at reglerne skal have permanent karakter, som kan bringe en folkeafstemning nærmere. Gældsbremsen vil være bindende og gælde for altid, sagde den tyske kansler Merkel i forbindelse med topmødet. Den kan ikke ændres af et parlamentarisk flertal

6 Men almindelig lovgivning i Danmark kan netop ændres af et nyt flertal i Folketinget, så i Danmark er der i princippet ikke noget andet redskab tilgængeligt end Grundloven, hvis en regel skal have noget der ligner permanent karakter. Og skal grundloven ændres kræver det folkeafstemning. For det andet er der tale om, at Danmark forpligter sig til at føre en finanspolitik med nogle bestemte og nye mål, med en trussel om sanktioner, hvis det ikke sker. Det må være suverænitetsafgivelse af den karakter, der vil udløse en folkeafstemning. For det tredje er der en problemstilling, der er nært beslægtet med euro-forbeholdet. Det danske forbehold er indskrevet i den nye traktat, og hér er spørgsmålet, om der er ved at opstå en nyfortolkning, der flytter grænserne for, hvad Danmark er med i. Et stort flertal i Folketinget har i det seneste års tid gjort lidt af hvert for at udfordre euro-forbeholdet, og det må få os til at spørge, hvad der egentlig er kernen i det. En del af kernen er, at Danmark ikke kan idømmes bøder, hvis regeringen ikke overholder reglen om et maksimalt underskud på 3 procent af BNP. Var der tale om, at Danmark fremover skulle kunne idømmes bøder efter denne ordning, ville det være et opgør med euro-forbeholdet og udløse en folkeafstemning. Den foreliggende model er ganske vist lidt anderledes: Her vil Danmark kun blive idømt en bøde, hvis der ikke vedtages (permanente) regler, som tvinger den nuværende og kommende regeringer til at holde underskuddet nede. Men i praktisk politik er forskellen den samme. Derfor kan regeringen havne i en kattepine. Spøgelset lurer lige om hjørnet, og traktaten bliver en svær vare at sælge. Derfor kan regeringen blive presset til kun at tiltræde traktaten på alle andre punkter end lige dem, der ville udløse en folkeafstemning medmindre de tør møde vælgerne i den slags debatter, der betyder noget. De sidste par uger har traktatteksten nemlig rummet en passus, der skal gøre det muligt for ikkeeurolande at vælge f.eks. reglerne om budgetlove fra. Om den er et udfald af svensk skepsis over for traktaten, eller dansk nervøsitet for en folkeafstemning, melder historien ikke noget om. Muligheden foreligger, men de første melding tyder ikke på, at den danske regering har lyst til noget som helst andet end at være med hele vejen. Selvom der skal tages forbehold for kreative påfund i Justitsministeriet, der må forventes snart at skulle give en vurdering af konsekvenserne af traktaten, så ligger det i kortene, at hvis regeringen vil gå linen ud og tilslutte sig hele pakken, så bør der udskrives en folkeafstemning. Hertil kommer alle de gode demokratiske grunde; at vi med traktaten cementerer og udbygger et katastrofalt økonomisk svar på krisen, der kun kan gennemføres i længden ved at styne demokratiet i store dele af den økonomiske politik.

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 26 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 Styrket koordination i

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget UPN Alm.del Bilag 131, EUU Alm.del Bilag 313 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget UPN Alm.del Bilag 131, EUU Alm.del Bilag 313 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn, Europaudvalget 2011-12 UPN Alm.del Bilag 131, EUU Alm.del Bilag 313 Offentligt NOTAT Til: Folketingets Europaudvalg J.nr.: 400.A.Jur.10-5; 400.A.jur.10; 400.A.1. CC: Bilag:

Læs mere

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU

ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU 14. maj 2003 Af Anita Vium, direkte tlf. 3355 7724 Resumé: ØKONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Fra det øjeblik, de Østeuropæiske lande træder ind i EU, skal de opfylde reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten.

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017

Danskernes suverænitetsopfattelser. Tænketanken EUROPA, maj 2017 Danskernes suverænitetsopfattelser Tænketanken EUROPA, maj 2017 BASE: 2056 EU KØN ALLE KVINDER MÆND Høj grad blive 36 32 40 64 62 Nogen grad blive 28 30 26 66 Nogen grad forlade 15 15 14 27 25 Høj grad

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget, Finansudvalget Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Europaudvalget, Finansudvalget 2005 2638 - Økofin Bilag 2, FIU Alm.del Bilag 6 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 7.

Læs mere

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER

NYE FINANSPOLITISKE RAMMER NYE FINANSPOLITISKE RAMMER Den statsgældskrise, der truer stabiliteten i Den Økonomiske og Monetære Union, fremhæver det presserende behov for væsentlige forbedringer af den finanspolitiske ramme. En omfattende

Læs mere

Finanspolitikken til grænsen

Finanspolitikken til grænsen Finanspolitikken til grænsen John Smidt Direktør, Det Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk DJØF debat 3. marts 2015 Agenda Kort om de finanspolitiske rammer Baggrunden -EU og i Danmark Vurdering af

Læs mere

Politisk beretning

Politisk beretning Politisk beretning 2011-2012 Landsledelsens politiske beretning til landsmødet i Folkebevægelsen mod EU i Gladsaxe den 27.-28. oktober 2012 Folkebevægelsen markerer kravet om afstemning om finanspagten

Læs mere

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 104 C, stk. 14, andet afsnit, Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud /* KOM/96/0496 ENDEL - CNS 96/0248 */ EF-Tidende nr.

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20

Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 Finanspagtens forhold til Grundlovens 20 1. Finanspagtens indhold og form I kølvandet på den økonomiske krise blev Finanspagten underskrevet af 25 stater 30. januar 2012. I den forbindelse har borgere

Læs mere

Finanspolitisk vagthund i Danmark

Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitisk vagthund i Danmark Finanspolitiska rådet 23. Januar 2015 Morten Holm, kontorchef, Det Økonomiske Råds Sekretariat Dagsorden I. Baggrunden for rollen II. Rollen som vagthund III. Seneste

Læs mere

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og

Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet og 1 af 5 05-02-2014 13:03 Kære Generalforsamling! I dag markerer vi endnu et Konservativt arbejdsår. Vi Sætter en tyk fed streg under 2013 og skal til at varme op til et 2014 med valg til Europa parlamentet

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0470 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 30. september 2016 Kontor: Stats- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union

Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april. Emne: Den økonomiske og monetære union Forelæsning af Peter Nedergaard den 2. april Emne: Den økonomiske og monetære union Oversigt: 1. Vigtige spørgsmål om ØMU en 2. Teorier om valutapolitik 3. Udviklingen af ØMU en 4. ØMU ens institutionelle

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 31 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 8. februar 2015 EU s bankunion Sammenfatning

Læs mere

EU s medlemslande Lande udenfor EU

EU s medlemslande Lande udenfor EU EU s medlemslande Lande udenfor EU Fig. 22.1 EU s medlemslande. År 1951 1957 1968 1973 1979 1981 1986 1986 1991 1992 1993 1995 1997 1999 2000 2001 2002 2004 2005 2007 2008 2008 2009 2010 Begivenhed Det

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale rettigheder

Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale rettigheder Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del Bilag 236 Offentligt N O T A T 24-05-2017 Grund- og nærhedsnotat en europæisk søjle af sociale rettigheder J.nr. 2017-3348 CAIJ Europæisk søjle af sociale rettigheder

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87

PUBLIC. Bruxelles, den 13. marts 2003 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE UEM 67 INST 33 OC 87 Conseil UE RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 13. marts 2003 7205/03 Interinstitutionel sag: 2003/0803 (CNS) LIMITE PUBLIC UEM 67 INST 33 OC 87 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: Beslutning

Læs mere

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol.

1. Det vil være til gavn for især små og mellemstore danske virksomheder, hvis Danmark ikke bliver en del af den fælles patentdomstol. 22. april 2014 LHNI Folketinget Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 1240 København K. Kopi: Europaudvalget Erhvervsudvalgets betænkning vedrørende L22 Folketingets Erhvervsudvalg har den 3. april afgivet

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm.

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat, udarbejdet 26.06, rev. 28.06.16 LÆREN AF BREXIT.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU

Forslag til folketingsbeslutning om afholdelse af vejledende folkeafstemning i forbindelse med fremtidige udvidelser af EU Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2009-10 Fremsat den 29. oktober 2009 af Pia Adelsteen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Martin Henriksen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Tina Petersen (DF) og Peter

Læs mere

2011/1 BTB 70 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september Betænkning afgivet af Europaudvalget den 29. maj Betænkning.

2011/1 BTB 70 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september Betænkning afgivet af Europaudvalget den 29. maj Betænkning. 2011/1 BTB 70 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Europaudvalget den 29. maj 2012 Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED

DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED DANSK EUROPAPOLITIK VEDTAGES OFTE I ENIGHED Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Den danske europapolitiske linje fastlægges af et solidt og bredt flertal af

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Retsudvalget 2016-17 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1023 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 26. oktober 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh:

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige

Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt

Læs mere

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012 Udgiftsstyring med udgiftslofter Regeringen har indgået aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om vedtagelse af en budgetlov, der indeholder regler om et nyt udgiftsstyringssystem for den offentlige

Læs mere

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud.

LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga. manglende effektivitet og demokratisk underskud. 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom og velfærdsforsker - cand. scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk LÆREN AF BREXIT DEBATTEN: EU selv skyld i modstanden pga.

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 19 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 8. april 2014 EU-dom giver Rådet og Parlamentet et skøn mht. at vælge mellem

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

Analyse 12. marts 2012

Analyse 12. marts 2012 12. marts 2012 Kickstarten og henstillingerne fra EU Danmark er et af meget få EU-lande som fører lempelig finanspolitik i 2012. Lempelsen er af samme størrelsesorden, som i den tidligere regerings finanslovsforslag

Læs mere

Finanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd

Finanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd En artikel fra KRITISK DEBAT Finanspagten er dårligt nyt for vækst og velfærd Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. februar 2012 Finanspagten i EU skal gennemsætte en konservativ,

Læs mere

Notatet er lavet for LO og SAMAK og præsenteret på en Østersøkonference den 2. og 3. februar 2005.

Notatet er lavet for LO og SAMAK og præsenteret på en Østersøkonference den 2. og 3. februar 2005. 11. marts 2005/AV Resumé: Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 7724 KONOMISK POLITIK I ET UDVIDET EU Alle lande i EU (med undtagelse af Storbritannien) skal opfylde reglerne i stabilitets- og vækstpagten,

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0342 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0342 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0342 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.6.2012 COM(2012) 342 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Fælles principper for nationale finanspolitiske korrektionsmekanismer

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Brexit konsekvenser for UK og EU

Brexit konsekvenser for UK og EU Center for Europæisk Politik Brexit konsekvenser for UK og EU Marlene Wind, Professor, centerleder Center for Europæisk Politik & Professor, icourts Juridisk Fakultet begge Københavns Universitet Dias

Læs mere

Den økonomiske og monetære union

Den økonomiske og monetære union Den økonomiske og monetære union Ulemper = ingen selvstændig valutakurs og ens rentesats også i tilfælde af forskelligartede konjunkturudsving fra land til land (= asymmetriske choks) Fordele ved monetær

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier

Alternativ rapport DEMOKRATIERNES EUROPA. Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier Alternativ rapport Et samarbejde der bygger på de nationale demokratier DEMOKRATIERNES EUROPA Konventets opgave er ikke løst EU ikke tættere på borgerne Ingen klar kompetencefordeling...... og domstolen

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 21.6.2013 2013/2077(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om målrettet EU-regulering og nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet - 19. rapport om bedre lovgivning

Læs mere

Gældskrisen og Fremtidens EU

Gældskrisen og Fremtidens EU Gældskrisen og Fremtidens EU Oplæg ved Mads Dagnis Jensen og Julie Hassing Nielsen Undervisningskonference om EU s fremtid organiseret af Oplysningsforbundet DEO Onsdag den 10. september 2012 Aarhus Universitet,

Læs mere

Nej til patentdomstolen

Nej til patentdomstolen Stem nej til patentdomstolen den 25. maj 2014 Nej til patentdomstolen Hvis vi stemmer ja til patentdomstolen, kommer der til at gælde mange flere patenter i Danmark. Det vil skade samfundsudviklingen.

Læs mere

(Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 19. marts 1997)

(Forelagt af Kommissionen i henhold til EF-traktatens artikel 189 A, stk. 2, den 19. marts 1997) Ændret forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud /* KOM/97/0117 ENDEL - CNS 96/0248 */ EF-Tidende

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 29 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 9. juni 2015 Forslag om bedre lovgivning i EU Europa-Kommissionen fremlagde

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0593 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 27. februar 2006 /DAL Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om rederes erstatningsansvar

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 4 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler [INI] Koordineret med [INI] Sagsnr. Doknr. Dato Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 4. december

Læs mere

Nyt fra Christiansborg

Nyt fra Christiansborg H-Consulting, Bastrupvej 141, 4100 Ringsted, tlf. 5764 3100 Nyt fra Christiansborg April 2016 Grænsekontrol forlænges Regeringen har besluttet at forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 3. maj

Læs mere

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon.

EU s stats- og regeringschefer mødtes den oktober 2007 til uformelt topmøde i den portugisiske hovedstad Lissabon. Europaudvalget EU-Sekretariatet Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 22. oktober 2007 Det Europæiske Råds uformelle møde i Lissabon den 18.-19. oktober 2007 EU s stats- og regeringschefer mødtes

Læs mere

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet

Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Findes der er en vej ud af EU for Danmark? - at være med eller ikke være med - det er spørgsmålet Af Lave K. Broch, kampagnekoordinator for Folkebevægelsen mod EU Findes der er en vej ud af EU for Danmark?

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 20.4.2005 KOM(2005) 155 endelig 2005/0061 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011

Skrevet af: Hardy Hansen og Henrik Herløv Lund Offentliggjort: 15. april 2011 En artikel fra KRITISK DEBAT EUROPAGT: Hensyn til offentlige finanser, konkurrenceevne og finansiel stabilitet overordnes nationalt økonomisk råderum til velfærds - og beskæftigelsespolitik Skrevet af:

Læs mere

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON?

HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? NOTAT HVAD KAN BRITERNE LÆRE AF MAASTRICHT, NICE OG LISSABON? Kontakt: Senioranalytiker, ph.d., Maja Kluger Rasmussen +45 30 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske premierminister David Cameron

Læs mere

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol

Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol April 2014 Q&A om enhedspatent og fælles europæisk patentdomstol Hvad er et enhedspatent, og hvorfor arbejder Lif for et enhedspatent? Enhedspatentet bliver en tredje mulighed for virksomheder eller opfindere,

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009

retssikkerhed AdvokAtrådets program 2009 retssikkerhed Advokatrådets program 2009 BEHOV FOR ØGET RETSSIKKERHED Balancen mellem hensynet til at beskytte borgerne mod overgreb fra staten og hensynet til terrorbekæmpelse har ændret sig markant.

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 355 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. september 2013

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk

Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk 20. november 2009 Euroområdet Den offentlige gæld risikerer at løbe løbsk Gældskvoten i euroområdet har kurs mod 100% af BNP Men gælden stiger også hastigt i USA og Storbritannien Stabilitets- og Vækstpagten

Læs mere

Talepapir Samråd A (L193)

Talepapir Samråd A (L193) Finansudvalget 2012-13 L 1 7 Bilag 2 Offentligt Talepapir Samråd A (L193) 4. oktober 2012 Samråd i Finansudvalget d. 8. oktober 2012 Beskæftigelsesvirkningen af finanspolitikken i 2013 7 Samrådsspørgsmål

Læs mere

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion.

1. Baggrund COSAC-mødet i Paris den november 2008 vil blive et møde præget af debatten om COSAC s rolle og fremtidige funktion. Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets repræsentant ved EU Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 21. oktober 2008 COSAC Udviklingen i samarbejdet

Læs mere

Økonomiske beregninger

Økonomiske beregninger Økonomiske beregninger Betydningen for politiske beslutninger Finanspolitisk netværk den 28. november 2016 Kontorchef Morten Holm De Økonomiske Råds sekretariat Dagsorden 1. Hvorfor regner vi ikke dynamiske

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0405 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 2.6.2014 COM(2014) 405 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2014

Læs mere

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system?

Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? Hvordan påvirker offentligheden/ borgerne/ virksomhederne EU s politiske system? To grundlæggende måder: 1) Via politiske partier (Ministerrådet, Parlamentet, Kommissionen). 2) Via interessegrupper: a)

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige

Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 230 Offentligt Notat til Folketingets Finansudvalg og Europaudvalg vedr. EU-mindstekrav til mellemfristede mål for de offentlige finanser Ifølge Stabilitets- og

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. september 2007 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3060-0062 Dok.: CHA41406 G R U N D N O T A T

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 119 Offentligt NOTAT Miljøteknologi J.nr. mst-5200-00056 Ref. Kaasm/CLF Den 16. januar 2015 Rammenotat til Folketingets Europaudvalg og Miljøudvalg vedr. Kommissionens

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

Forfatningstraktaten og ØMUen

Forfatningstraktaten og ØMUen 53 Forfatningstraktaten og ØMUen Tina Winther Frandsen, Internationalt Kontor INDLEDNING Stats- og regeringscheferne fra de 25 EU-lande vedtog på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004 traktaten

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs- og vækstudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 10. december 2015 Forslag om

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål ARBEJDSDOKUMENT. om Kommissionens beretning: Konvergensberetning Sverige

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål ARBEJDSDOKUMENT. om Kommissionens beretning: Konvergensberetning Sverige EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 24. juli 2002 ARBEJDSDOKUMENT om Kommissionens beretning: Konvergensberetning 2002 - Sverige Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål Ordfører:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 3 Offentligt Europaudvalget EU-Oplysningen & Den Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. august 2015 Den nye lånepakke

Læs mere

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU

Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU Enhedslistens topkandidater på Folkebevægelsens liste: Rina Ronja Kari, Ole Nors Nielsen og Christian Juhl. Enhedslisten anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU For et socialt Europa styrk EU-modstanden

Læs mere

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE

Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Uafhængig årlig vækstundersøgelse 2013 ECLM-IMK-OFCE Sammenfatning Fire år efter, at den store recession startede, befinder euroområdet sig stadig i krise. Både det samlede BNP og BNP per capita er lavere

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager Europaudvalget EU-note - E 40 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 15. februar 2007 EU-konsulenttjenesten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere