Figur 1.1. Solsystemet befinder sig i udkanten af Mælkevejen lysår fra centret. Jorden er den tredje af solsystemets otte planeter.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Figur 1.1. Solsystemet befinder sig i udkanten af Mælkevejen 27.000 lysår fra centret. Jorden er den tredje af solsystemets otte planeter."

Transkript

1 Figur 1.1. Solsystemet befinder sig i udkanten af Mælkevejen lysår fra centret. Jorden er den tredje af solsystemets otte planeter.

2 Figur 1.2. Solens omløbstid i sin bane (vist som en røde cirkel) omkring Mælkevejens centrum definerer længden af det galaktiske år.

3 Solens afstand Mindste afstand til Mars Plutos afstand 8 lysminutter 3 lysminutter 6 lystimer

4 Fjerne stjerner A (kendt stjerne) p r 1 AE Jorden J S Jorden 1 J2 et halvt år senere Solen Figur 1.7.

5 A 2p r J 1 2 AE J 2 Figur 1.8.

6 Mod vest Himmelkugle Himmelkuglens nordpol Jorden Stjernens virkelige position Stjernens position på himmelkuglen Himmelkuglens sydpol Himmelkugle Jorden Figur 2.1. Jordens rotation fra vest mod øst (øverst) får det til at se ud, som om himmelkuglen drejer den modsatte vej rundt (nederst).

7 Nordstjernen Horisonten Figur 2.2. I døgnets løb drejer alle stjerner om himlens nordpol.

8 Nordstjernen N ϕ Zenit Ækvator b Horisont Jorden Figur 2.3. Nordstjernens højde j er lig med stedets geografiske bredde b.

9 Himmelkugle N Stjerne Himlens ækvator δ γ Forårspunkt α Figur 2.5. Himlens koordinater.

10 Polaris Polstjerne i dag Thuban Vega Polstjerne e. Kr. Polstjerne 3000 f. Kr. Figur 2.6.

11 Horisont Horisont N N Ækvator Ækvator Figur 2.7a. NP NP P Zenit Zenit Stjernen kulminerer Stjernen kulminerer S S

12 Stjernen i nedre kulmination NP Zenit Zenit Stjernen i øvre kulmination Stjernen i øvre kulmination Ækvator Stjernen i nedre kulmination N N Ækvator Horisont S Horisont S Figur 2.7b.

13 Vægten Jomfruen Løven Krebsen Skytten Skorpionen Juni Marts Jordens bane Solen December Tvillingerne Stenbukken Vandmanden September Vædderen Fiskene Tyren Figur 2.. Dyrekredsen.

14 Solen Jorden Ekliptikas plan Solen Ekliptika 23,5 Jorden N Ækvator S Figur Ekliptika.

15 ,5 o Ekliptika Deklination (grader) Himmelkuglens ækvator Solen - 23,5 o 22. dec. 22. sep. Himmelkuglens ækvator Ekliptika 22. mar. 23,5 o 22. jun. -30 Solen 22. dec 22. mar. 22. jun. 22. sep. Figur 2.12.

16 Solen Forårsjævndøgn 22/3 Sommersolhverv 22/6 Efterårsjævndøgn 22/9 Vintersolhverv 22/12 a 0 h 6 h 12 h 18 h d 0 23,5 0-23,5 H 34 57,5 34,5

17 Jordens afstand fra Solen (AE) Solflux (W/m 2 ) 0,983 (Perihel) ,000 (Middel) ,017 (Aphel) 1.342

18 1m h o 1m 1 sin h m 1m Figur 2.13.

19 NP NP NP Polarcirklen NP Solen 66,5 o 23,5 o Ækvator 22/12 22/6 Figur 2.14.

20 NP Zenit Stjernen kulminerer δ Horisont ϕ H 90 o ϕ Ækvator NP Zenit Stjernen i øvre kulmination Stjernen i nedre kulmination h δ ϕ Ækvator Horisont 90 o ϕ Figur 2.15.

21 Bølgelængde (m) Radiobølger Lys Røntgen Gamma Langbølget AM FM Mikrobølger Infrarødt Synligt Ultraviolet Ionosfæren Øvre atmosfære Radiovindue Optisk vindue Synligt lys Nedre atmosfære Bølgelængde i nm Figur 3.1.

22 Strålingstype Bølgelængder (nm) Temperaturer (K) Typiske kilder Gammastråling < 0,01 Over 8 Gammakilder (ukendt natur) Røntgenstråling 0, Varm gas i galaksehobe, supernovarester Ultraviolet stråling Meget varme stjerner Synligt lys Planeter, stjerner og galakser Infrarød stråling mm Planeter, støvog gasskyer Radiostråling over 1 mm 1- Støv- og gasskyer

23 K 70 Relativ intensitet Synligt lys 5000 K K 3000 K Figur 3.2.Plancks lov. Bølgelængde (nm)

24 Magnetfelt Figur 3.4. Synkrotronstråling frembringes af elektroner, der bevæger sig i spiralbaner i et magnetfelt.

25 2 Intensitet I (W/m nm) Synkrotronstråling Planck-kurve Bølgelængde (nm) Figur 3.5.

26 Absorption Absorption Figur 3.6. Absorption: Elektronen modtager energi fra en foton og løftes herved til et højere energiniveau. Emission Emission Emission: Elektronen udsender en foton og falder herved til et lavere energiniveau.

27 Absorptionsspektrum Gassky Emissionsspektrum Stjerne Kontinuert spektrum Figur 3.8.

28 21 cm foton Figur 3.. Brintatom med ensrettet spin Brintatom med modsatrettet spin

29 Figur Stjerne

30 Svageste Klareste 30 Hubbles / Kecks grænse (30) Figur 4.2. Størrelsesklasser. 4-m kikkert grænse (26) 1-m kikkert grænse (18) Pluto (15) Blotte øjes grænse (6) Polaris (2.5) Alpha Centauri (0), Betelgeuze (0.8) Sirius (klareste stjerne, -1.5) Venus (klarest, -4.4) Fuldmåne (-12.5) Solen (-26.8)

31 Afstand > pc Stjernen synes svagere end i afstanden pc Standardafstand pc Afstand < pc Afstand = pc Tilsyneladende størrelsesklasse = Absolut størrelsesklasse Stjernen synes klarere end i afstanden pc Figur 4.3. Den absolutte størrelsesklasse M er defineret ud fra standardafstanden pc.

32 Lys ind i teleskop Sekundær spejl Instrumenter Parabol hovedspejl Figur 4.4. I et spejlteleskop anvendes normalt et sekundærspejl til at sende lyset fra stjernen hen til øjet eller måleinstrumenterne. I den her viste konstruktion er måleinstrumenterne for eksempel et CCD kamera anbragt bag hovedspejlet.

33 Månen A B r θ Teleskop T Spejldiameter D Figur 4.5. Både vinklen θ og den mindste afstand, hvor teleskopet kan skelne to punkter A og B fra hinanden, anvendes som mål for opløsningsevnen.

34 Stjerne Referencestjerne i nærheden af stjerne Lys fra stjerne eller Atmosfæren Kunstig stjerne af laserlys til måling af atmosfære Lys fra stjerne forstyrret af atmosfæren Sekundærspejl Laser Hovedspejl Sensoren styrer via computeren spejlets form alt efter, hvordan de atmosfæriske forhold er. Delingsspejl Sensor Deformerbart spejl Computer Lys fra stjerne uden forstyrrelser Figur 4.6. Adaptiv optik kræver en konstant justering af formen på et lille deformerbart spejl. Man kan enten bruge en almindelig kendt stjerne eller en kunstig stjerne frembragt af laserlys som referencestjerne. Detektor

35 Temperatur (K) Solen Figur ,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Farveindex (B - V)

36 Stjerne Stjernens farve Stjernens temperatur B-V Rigel Blå K -0,24 Vega, Sirius Hvide.000 K 0,00 Canopus Hvidgul K 0,35 Solen, Alfa Centauri Gule K 0,65 Aldebaran Rød K 1,20 Betelgeuze Rød K 1,70

37 Stjerne Temperatur Masse Radius Solen K 1 1 Orange dværg K 0,7 0,7 Rød dværg K 0,3 0,5

38 Figur 5.2. Solens opbygning. Al energiproduktion foregår inde i kernen, og det tager strålingen mange tusinde år at kommer herfra og ud til overfladen. Korona Kromosfære Fotosfære Konvektiv zone Strålingszone Kerne

39 Solvind Magnetopause Van Allen bælter Magnetiske feltlinjer Figur 5.3. Solvinden påvirker formen af Jordens magnetfelt. Uden solvinden ville Jorden have et dipolfelt, se tegningen nederst til højre. Grænsen mellem solvinden og Jordens magnetfelt kaldes magnetopausen. Solvinden presser magnetfeltet sammen på dagsiden og giver på natsiden Jorden en lang magnetisk komethale. De orange områder viser beliggenheden af Jordens strålingsbælter.

40 A Månens bane Jordens bane 29 o Solen B C 29 o Figur På en siderisk måned bevæger Månen sig 360 fra A til B. På en synodisk måned bevæger Månen sig 389 fra A til C.

41 Halvmåne Halvmåne Tiltagende Tiltagende Sollys Fuldmåne Jorden Aftagende Nymåne Halvmåne Figur Månens faser.

42 Egnet til at skabe formørkelse Knudelinjen 5,2 Egnet til at skabe formørkelse Figur Sol- og måneformørkelser. Betingelsen for at få formørkelser er, at knudelinjen line of nodes ligger i ekliptikas plan. I alle andre tilfælde vil måneskyggen passere over eller under Jorden. Det samme gælder for jordskyggen i forhold til Månen..

43 4 2 He 1 1 H 1 1 H 12 6 C -5 0 e + + ν N 13 7 N + γ γ O 13 6 C + + e + ν N + γ 1 1 H Figur CNO cyklussen. 1 1 H

44 2 1 1 CNO Energi (W/kg) PP Figur Temperatur (mio. K)

45 Jorden Figur Højvandet på Jorden skaber en udbuling, der accelererer Månen i sin bane og derved bringer den længere væk fra Jorden. Energien hertil tages fra Jordens rotation.

46 P F 1 2 F Figur 6.4.

47 Planetbane A Aphel r a Solen r p P Perihel Figur 6.5. I enhver planetbane befinder Solen sig i det ene brændpunkt. Planetens mindste afstand til Solen er r p, og den største afstand er r a.

48 E D C Solen B A Figur 6.6. Planeten er lige lang tid om at bevæge sig strækningerne AB, CD og EF. Det følger nu af Keplers 2. lov, at de tre skraverede arealer er lige store. F

49 Hyperbel Parabel Cirkel Ellipse Figur 6.8.

50 Over undvigelseshastighed Undvigelseshastighed Cirkelformet kredsløb Ellipseformet kredsløb Figur 6.9. Newtons tankeeksperiment. Banen for kanonkuglen afhænger af kuglens fart v. For v < 7,9 km/s falder kanonkuglen ned. For v = 7,9 km/s går kuglen i en cirkelformet bane lige over jordoverfladen. For 7,9 km/s < v < 11,2 km/s bliver banen ellipseformet. For v 11,2 km/s undviger kanonkuglen Jorden.

51 A Tyngdepunkt B r a r b Figur 6.. I tolegemeproblemet kredser de to kloder om det fælles tyngdepunkt. Tyngdepunktets beliggenhed er bestemt af ligningen M A r A = M B r B (vægtstangsreglen).

52 A Tyngdepunkt B Figur De to kloder A og B kredser om det fælles tyngdepunkt i ligedannede ellipser, således at den tungeste klode bevæger sig i den mindste ellipse. De to kloder befinder sig til enhver tid på hver sin side af tyngdepunktet. Fra hver af de to kloder vil den anden klode se ud til at bevæge sig i en ellipsebane.

53 Hohmann-banen M 2 J 2 75 o Solen 44 o J 1 M 1 Figur Hohmann-banen til Mars.

54 7 Cassinis bane 2 4 Solen Jorden Jupiter Saturn 3 Venus Figur Cassinis lange vej til Saturn. 1. Start fra Jorden oktober Forbiflyvning af Venus april Deep Space manøvre januar Hovedmotoren blev tændt kortvarigt for at justere banen. 4. Forbiflyvning af Venus juni Forbiflyvning af Jorden august kun tre måneder senere! 6. Forbiflyvning af Jupiter december Ankomst til Saturn juli 2004.

55 Observatøren bevæger sig med planeten Figur En Gravity Assist bane opfattes forskelligt afhængig af, hvor observatøren befinder sig. Set fra planeten foretager rumsonden blot et sving rundt i en hyperbelbane - og den forlader planeten med samme fart, som den ankom. Set Observatøren står stille fra Solen ændres rumsondens fart, og det sker på bekostning af planeten, som ved forbiflyvningen enten taber eller vinder energi.

56 Lagrangepunkter L4 o 60 L 3 M L o 1 60 m L2 Figur L5

57 Kometbane Ionhale Solen Støvhale Ionhale Figur En komet runder Solen. Strålingstrykket vil altid få både gashalen og støvhalen til at pege bort fra Solen. Støvhalen bliver krum på grund af Solens tyngdekraft på støvpartiklerne.

58 Planet Afstand (AE) Albedo A F/F J S/S J Venus 0,723 0,76 1,91 0,72 Jorden 1,000 0,36 1,00 1,00 Mars 1,524 0,15 0,43 0,57

59 Molekylernes middelhastighed Antal Langt størstedelen af molekylerne findes i det blå område Figur Molekylernes hastighed. Molekylernes hastighed

60 Stjerne m obs (Jupitermasser) Omløbstid T (Døgn) Banens halve storakse a (AE) Banens excentricitet 51 Pegasi 0,46 4,23 0,052 0,01 HD ,25 3,02 0,041 0,02 HD ,86 3,09 0,043 0,00 70 Virginis 7,42 116,7 0,482 0,40 47 U Ma 2, ,09 0,03 HD , ,35 0,76 HD c 17, ,87 0,20

61 Planet (usynlig) Stjerne Tyngdepunkt R r m M A. Måling af rød- og blåforskydning af stjernens lys. B. Astrometrisk metode: måling af vinkel. Figur 8.5. Ved radialhastighedsmetoden (A) måler man stjernens bevægelse i synslinjens retning ved hjælp af Dopplereffekten. Ved den astrometriske metode (B) måler man stjernens bevægelse vinkelret på synslinjens retning.

62 4 Top fra stjerne Lysstyrke 3 2 Top fra planet Figur 8.8. Lysstyrke af baggrundsstjerne. Tid (dage)

63 Planet Masse i forhold til jordens masse Afstand (AE) Omløbstid (døgn) e >1,7 M j 0,03 AE 3,15 døgn b >15,6 M j 0,04 AE 5,37 døgn c >5,6 M j 0,07 AE 12,92 døgn g (ubekræftet) >3,1 M j 0,15 AE 56,36 døgn d >5,6 M j 0,22 AE 66,87 døgn f (ubekræftet) >7,0 M j 0,76 AE 433 døgn

64 V Himmelkugle i Jorden V sin i Baneplan Figur Med Dopplereffekten kan vi kun måle komponenten V sin(i) af Stjernens hastighed V.

65 Stjerne 1 2 Figur Formørkelsens varighed afhænger af, hvorledes vi ser planeten passere hen foran stjernen.

66 Planet r R ϕ r sin ϕ Synslinje Figur Stjerne

67 Livsfase Stjernedannelse Hovedseriefasen Kæmpestjernefasen Stjernedød Energikilde Gravitationsenergi Fusion af brint til helium Fusion af helium op til jern Gravitationsenergi, termisk energi

68 Tyngdekraft Gastryk Figur 9.4. Ligevægten i en stjerne afhænger af balancen mellem gastryk og tyngdekraft.

69 Brintfusion Heliumkerne Heliumfusion Figur 9.5. En kæmpestjerne har en heliumforbrændende kerne omgivet af en skal, hvor der stadig foregår brintfusion.

70 Brintfusion Heliumfusion Kulstofkerne Figur 9.7. Ved slutningen af kæmpestjernefasen for en let stjerne er der opbygget en kerne af kulstof og måske også ilt.

71 Brint Brintfusion Heliumfusion Kulstoffusion Iltfusion Neonfusion Magnesiumfusion Siliciumfusion Jernkerne Figur 9.8. Tunge stjerner kan lige før et supernovaudbrud opbygge en løgstruktur, hvor der i hver løgskal foregår forskellige fusionsprocesser.

72 Begivenhedshorisont Schwarzschild-radius Singularitet R Figur Et sort hul består af en punktformet singularitet omgivet af en begivenhedshorisont.

73 Hvid dværg eller neutronstjerne Stor stjerne, der leverer masse Tilvækstskive Røntgenstråling Figur Nogle dobbeltstjerner består af en almindelig stjerne, der leverer stof til en tungere ledsager, der kan være en hvid dværg, en neutronstjerne eller endda et sort hul.

74 Radius Omløbstid Afstand KOI ,76 R J 5,76 timer 0,0060 AE KOI ,87 R j 8,23 timer 0,0076 AE

75 -40 GY Universet dannes i Big Bang. -39 GY Mælkevejen begynder at dannes. 0 GY Solen dannes. 4 GY Havene dannes på Jorden. 6 GY Encellet liv opstår. 18 GY De første dyr og planter opstår. 19 GY Den store død. Jorden har kun et superkontinent, Pangæa. 20 GY Nutiden: Mennesket opstår. 21 GY Nyt superkontinent, Pangæa Ultima, opstår. Jorden har nu en gennemsnitstemperatur på over GY grader, og CO 2 -indholdet i atmosfæren er så lavt, at de sidste planter dør. Oceanerne begynder at fordampe. Jorden bliver til en 300 grader varm ørkenplanet. Store dele af Jorden bliver 26 GY dækket af saltsletter fra de nu forsvundne oceaner. På grund af det manglende vand vil pladetektonikken ophøre med at virke. 35 GY Jordens klipper begynder at smelte, så Jorden bliver dækket af et hav af flydende magma. 57 GY Solen er blevet til en rød kæmpestjerne, der muligvis opsluger Jorden.

76 Temperatur (K) Spektralklasse Figur O B A F G K M Oh, Be A Fine Girl, Kiss Me

77 O B 600 nm 400 nm Brint Helium Kulstof Helium Spektralklasse A F G Natrium Magnesium Jern Ilt Jern Calcium Temperatur (K) Ilt K 4000 M Figur.4. Titaniumoxid 3000

78 O B A F GKM Spektrallinjens styrke He II Si IV He I Si III H Mg II Si II Ca I Fe II Ca II Fe I O Overfladetemperatur (K) Figur.5.

79 O B A F GKM Betelgeuze 5 SUPERKÆMPER Canopus 4 3 Spica KÆMPER Antares Aldebaran Lysstyrke (Solen = 1) Regulus HOVEDSERIEN Solen Alfa Centauri B -2 Sirius B HVIDE DVÆRGE Overfladetemperatur (K) Figur.6.

80 B A F G KM 5 4 I 3 Lysstyrke (Solen = 1) HOVEDSERIEN II III IV -2-3 V Figur.7. Overfladetemperatur (K)

81 Stjerne Temperatur T Lysstyrke L/L ʘ R/R ʘ Solen K 1 1 Betelgeuse K Sirius B K 0,02 0,008

82 O B A F GKM 5 4 E Varierende lysstyrke Kulstofkerne dannes D Kæmpefasen Lysstyrke (Solen = 1) F Planetarisk tåge HOVEDSERIEN C Udvikling af kæmpestjerne B Hovedseriefasen A Protostjernefasen -2-3 G Hvid dværg Figur.8. Overfladetemperatur (K)

83 B A FGKM Ung stjernehob Plejaderne Lysstyrke (Solen = 1) HOVEDSERIEN Figur.9. Overfladetemperatur (K)

84 B A FGKM Gammel stjernehob Omega Centauri Lysstyrke (Solen = 1) HOVEDSERIEN -2-3 Figur Overfladetemperatur (K)

85 Primær Sekundær Lysstyrke Omløbstid T t t Tid t t Figur.12.

86 "Bulge" LY LY LY Sol Kerne Figur Vor Mælkevej set fra kanten. Mælkevejen er omgivet af en halo af kugleformede stjernehobe.

87 Spiralarm Varme O og B stjerner med H II område Stof med stor fart presses sammen, når det kommer til spiralarmen Områder med stjernedannelse Spiralarmen bevæger sig langsommere end stoffet Figur Stjernedannelse i spiralarm.

88 Partikeljet Sort hul Tilvækstskive Figur I selve centret af Mælkevejen findes der ifølge vore teorier et sort hul med en masse på 2,5 millioner solmasser omgivet af en tilvækstskive.

89 Korona Halo kpc Figur Mælkevejen er omgivet af den usynlige korona, et udstrakt område, hvis eksistens alene viser sig gennem den tyngdepåvirkning, det har på Mælkevejens stjerner.

90 Middelafstand fra centralplanet Hastighed vinkelret på planet Alder Under 2 milliarder år Indhold af tunge grundstoffer Z Population I Skivepopulation Population II 500 lysår lysår lysår 8 km/s 20 km/s 75 km/s 2- milliarder år -14 milliarder år 0,02-0,04 0,01-0,02 0,001

91 Sa Sb Sc Elliptiske galakser Spiralgalakser E0 E3 E7 S0 Bjælkespiralgalakser Irr SBa SBb SBc Figur Hubbles gaffeldiagram.

92 125 Stjernedannelse (solmasser/år) Elliptiske galakser Spiralgalakser Tid (mia. år) Figur Der er stor forskel på, hvorledes stjernedannelsen foregår i elliptiske galakser og i spiralgalakser.

93 Lokalhoben Virgo-hoben Coma-hoben Abell Mpc Figur Galaksehobene i universet har en tendens til at samle sig i lange strukturer, der nærmest minder om tråde. Astronomerne kalder sådanne strukturer for filamenter. Vor Lokale hob ligger på et filament, der blandt andet omfatter de meget store hobe, Virgohoben og Abell 1367.

94 Radialhastighed (km/s) r H r Figur Hubbles lov. Afstand (Mpc)

95 Aktiv galakse Intensitet Normal galakse Synligt lys Infrarød Bølgelængde Radio Figur Udstrålingen fra en aktiv galakse ligner ikke udstrålingen fra en almindelig galakse. Det skyldes at en stor del af strålingen fra en aktiv galakse er synkrotronstråling og ikke termisk stråling.

96 Plasmaskyer, som udsender radiostråling Kvasar Radiogalakse Figur Kvasarer og radiogalakser er beslægtede. De fleste kvasarer er alt for langt borte til, at man kan se nogle detaljer, men kunne vi se dem tættere på, ville de nok ligne radiogalaksen til højre i billedet.

97 Kvasar C B A Jorden 1 ly Figur

98 Kuglehobe Hubbles lov Supernova Supernova Stjernehobe Lysstyrke af kuglehob O B A FGKM Hob B Hob A Hovedserie tilpasning Variable stjerner Variabel stjerne O B A FGKM Parallakse Spektroskopisk afstandsbestemmelse Stjerner Radar Planeter Figur Afstandsstigen.

99 Periode Lysstyrke Tid (dage) 1 Figur Der er en sammenhæng mellem middellysstyrken af en cepheide og dens periode.

100 Lysstyrke (Solen = 1) Type I Cepheider Type II Cepheider Tid (dage) Figur Det kom som en stor overraskelse, at der ikke var en, men to slags cepheider med hver sin periode-lysstyrke relation. Type I cepheider er population I stjerner og er for en given periode betydeligt mere lysstærke end type II cepheider, der tilhører population II.

101 Q(t) 800 Inflation Universets størrelse Tid (s) Figur Inflationsfasen er en kortvarig, men meget voldsom udvidelse af universet. I denne fase udvidede universet sig med overlyshastighed.

102 Synlige univers Solen Solen Hele universet Figur Det synlige univers er kun en lille del af hele universet. Alt, hvad vi kan se, ligger inden for den røde cirkel.

103 Galaksepar Oprindelig Ny afstand Ændring i Fart afstand Mpc Mpc afstand Mpc A-B v A-C v A-D v A-E v

104 A B C D A B C D E E Figur 14.8.

105 Intensitet Bølgelængde (mm) Figur Baggrundsstrålingen følger meget nøjagtigt en Planck-kurve for varmestråling ved temperaturen T = 2,725 K.

106 Q(t) r(t) r 0 Figur

107 Over undvigelseshastighed Undvigelseshastighed Under undvigelseshastighed Figur

108 = 0 0 < < 1 Q(t) = 1 1 > 1 Nu (t 0) t (Tid) Figur Skalafaktorens afhængighed af Ω. Universets begyndelse er defineret ved, at Q = 0, hvilket svarer til grafernes skæring med førsteaksen. Udgangspunktet er situationen netop nu, hvor Q pr. definition er 1. Vi ser, hvorledes universets alder afhænger af værdien for Ω: Det lukkede univers er meget yngre end det åbne univers. Efter disse modeller kan intet univers være ældre end det tomme univers (Ω = 0). Vi ser også, at kun det lukkede univers (Ω > 1) har en endelig levetid. Alle andre modeller fortsætter på forskellig vis udvidelsen i al fremtid.

109 Ω Q(t) 0 H 0 t 1 (3/2 H 0 t) 2/3

110 1.5 NY KLASSISK Q(t) 1 NU 0.5 B A 1 NY KLASSISK t (milliarder år) Figur

111 Universet nu Universet før λ 0 λ Figur

112 Bakterier Gopler Hyppighed Fisk Dinosaurer Mennesker Prækambrium Nyere tid Lille kompleksitet Stor kompleksitet Figur Livet på Jorden begyndte med encellede organismer, og de dominerer stadig. Det blå område repræsenterer livet i prækambrium for 3,5 til 0,6 milliarder år siden, hvor alt liv havde lille kompleksitet. Livet i nyere tid er repræsenteret ved det grønne område. Vi ser, at de encellede organismer stadig dominerer, og at store organismer som dinosaurer og mennesker nok er komplekse, men i virkeligheden meget sjældne. Der er ikke nogen klar tendens til, at komplekse organismer er ved at overtage livet her på Jorden.

113 Voyager 1 Plutos bane Pioneer 11 Pioneer Saturns bane Voyager 2 Figur Fire af vore rumsonder er nu på vej ud af solsystemet. Vi har stadig kontakt til Voyager 1 og 2, der blev opsendt i De fjerner sig med ca. 3 AE/ år, så det har lange udsigter med bare at nå ud til Oortskyen.

114 Universets alder Solsystemets alder Liv på Jorden i mindst Første dyr og planter Siden istiden Siden månelandingen 61 galaktiske år 20 galaktiske år 15 galaktiske år 2-3 galaktiske år 20 galaktiske minutter ca. 6 galaktiske sekunder

115 Antal civilisationer A B Levetid Figur 15.. Universet ifølge Fred Hoyle. Han forestiller sig, at der opstår mange civilisationer i Mælkevejen, men at de fleste kun lever kort tid (A). Det kan være, fordi de ødelægger naturen på deres planet, eller de fører krig med alt for farlige, højteknologiske våben. Kulturerne i gruppe A eksisterer typisk kun få tusinde år. Kun en ganske lille del af civilisationerne er i stand til at skabe højteknologiske samfund, som kan fortsætte i de millioner af år, som er nødvendige for at få kontakt til og kommunikere med andre tilsvarende civilisationer i Mælkeveje (B).

116 F0 stjerne G2 stjerne (Solen) M0 Stjerne Livszone Mars Jorden Venus Merkur Figur

117 Titan 0,64 Mars 0,59 Europa 0,49 Gliese 581 g 0,45 Gliese 581 d 0,43 Gliese 581 c 0,41 Jupiter 0,37 Saturn 0,37 Venus 0,37 Enceladus 0,35

118 Navn Ækvator Radius [km] Radius [Jorden=1] Masse [Jorden=1] Massefylde [kg/m 3 ] Rotationstid Tyngdeacceler. [Jorden =1] Albedo Klareste størrelse V Undvigelseshastighed [km/s] Merkur ,38 0, ,65d 0,39 0,6 1,9 4,3 Venus ,95 0, d 0,91 0,65 4,4,4 Jorden ,00 1, h56m 1,00 0,37 11,2 Mars ,53 0, h37m 0,38 0,15 2,0 5,0 Jupiter ,21 317, h55m 2,53 0,52 2,7 59,6 Saturn ,45 95, h46m 1,07 0,47 +0,7 35,5 Uranus ,01 14, h14m 0,90 0,50 +5,5 21,3 Neptun ,88 17, h7m 1,12 0,5 +7,8 23,3 Pluto ,18 0, ,39d 0,07 0,5 +15,1 1,1

119 Navn Middelafstand a [AE] Middelafstand a [mio. km] Omløbstid Banehastighed [km/s] Excentricitet e Banehældning Merkur 0, ,9 87,97 d 47,9 0,206 7,00 Venus 0,7233 8,2 224,7 d 35,0 0,007 3,39 Jorden 1, ,6 365,26 d 29,8 0,017 0,00 Mars 1, ,9 687,0 d 24,1 0,093 1,85 Jupiter 5, ,3 11,862 år 13,1 0,048 1,31 Saturn 9, ,0 29,458 år 9,6 0,056 2,49 Uranus 19, ,0 84,01 år 6,8 0,046 0,77 Neptun 30, ,1 164,79 år 5,4 0,0 1,77 Pluto 39, ,5 248,54 år 4,7 0,248 17,15

120 Navn Parallakse Afstand [ly] Spektraltype v r [km/s] µ [ /år] V L [Sol=1] Proxima Centauri 0,772 4,2 M5 V 16 3,85 11,05 0,00006 a Centauri A 0,750 4,3 G2 V 22 3,68 0,0 1,6 a Centauri B 0,750 4,3 K0 V 22 3,68 1,3 0,45 Barnards stjerne 0,545 5,9 M5 V 8,31 9,54 0,00045 Wolf 359 0,429 7,6 M8 V +13 4,70 13,53 0,00002 Lalande ,397 8,2 M2 V 84 4,78 7,50 0,0055 v r er radialhastigheden, µ egenbevægelsen og V den visuelle størrelse.

121 Navn V M V Type Afstand [ly] v r [km/s] µ [ /år] Sirius 1,46 +1,4 A1 V 8,8 8 1,324 Canopus 0,6 5,5 F0 I ,025 Arcturus 0,04 0,2 K2 III ,284 Vega 0,03 +0,5 A0 V ,345 Capella 0,08 0,5 G8 III ,435 Rigel 0,18 6,7 B8 I ,001 Betelgeuze 0,50 5 (Var.) M2 I ,028

122 Objekt Lysstyrke [W] Solen 3,9 26 Mælkevejen 37 Seyfert Galakser Radiogalakser Kvasarer 38-42

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS

Skolemateriale til udstillingen. Det Aktive UNIVERS Skolemateriale til udstillingen Det Aktive UNIVERS Skolematerialet Skolematerialet til Det Aktive Univers er inddelt i emner, der relaterer sig til zonerne i udstillingen. Til indskolingen (bh-2. klasse)

Læs mere

Afstande Afstande i universet

Afstande Afstande i universet Side 1 Til læreren i universet Her får man en fornemmelse af rummeligheden i universet at stjernerne ikke, som antaget i Middelalderen, sidder på indersiden af en kugleflade, men i stedet er spredt i rummet

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

EKSPERIMENTELLE BEVISER

EKSPERIMENTELLE BEVISER kapitel 4 EKSPERIMENTELLE BEVISER Der er et væld af, hvad man kunne kalde eksperimentelle beviser for, at relativitetsteorien er korrekt. Når jeg skriver beviser i anførelsestegn, er det i tråd med den

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningmateriale for gymnasieklasser om begrebet parallakse og statistik. Titelbladet fra Tycho Brahes bog De Nova Stella, udgivet i 1573. Oversat fra latin står der

Læs mere

En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan.

En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter viser hvordan. 4 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 0 0 5 Støvkorn påvirker stjernefødsler En stjernes fødsel påvirkes af noget så småt som strukturen af overfl aden på mikroskopiske støvkorn. Nye laboratorieeksperimenter

Læs mere

NÅR DU SER ET STJERNESKUD? GUIDE TIL IDENTIFICERING AF HIMLENS FÆNOMENER

NÅR DU SER ET STJERNESKUD? GUIDE TIL IDENTIFICERING AF HIMLENS FÆNOMENER NÅR DU SER ET STJERNESKUD? GUIDE TIL IDENTIFICERING AF HIMLENS FÆNOMENER NÅR DU SER ET STJERNESKUD? - guide til identificering af himlens fænomener NAT Skandinavisk UFO Information (SUFOI) 2. udgave 2005.

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

Introduktion til den specielle relativitetsteori

Introduktion til den specielle relativitetsteori Introduktion til den specielle relativitetsteori Mogens Dam Niels Bohr Institutet 18. september 2007 7. udgave Denne tekst søger for at dokumentet printer som tiltænkt Forord Denne indføring i den specielle

Læs mere

Matematisk modellering: Hvor tidligt står Venus op?

Matematisk modellering: Hvor tidligt står Venus op? Matematisk modellering: Hvor tidligt står Venus op? Kasper Bjering Søby Jensen, ph.d. studerende i matematikkens didaktik ved Roskilde Universitet I LMFK bladet 2/2012 bragtes artiklen Anvendelse og modellering

Læs mere

Hvordan Kepler fandt sine love

Hvordan Kepler fandt sine love Hvordan Kepler fandt sine love stronomerne forstod ikke at overmande denne krigsgud (Mars). Men den fortræffelige hærfører Tycho har under 0 års nattevågen udforsket al hans krigslist; og jeg omgik ved

Læs mere

Tre cykler, sommer og en istid

Tre cykler, sommer og en istid 6 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 3 2 0 0 7 K L I M A T E M A Tre cykler, sommer og en istid Variationer i klimaet på den store skala som istider, der kommer og går, kan kobles til variationer

Læs mere

To-legemeproblemet Michael Andrew Dolan Møller Rosborg Gymnasium og Hf-kursus November 2012 Trykfejl rettet 14. oktober 2013

To-legemeproblemet Michael Andrew Dolan Møller Rosborg Gymnasium og Hf-kursus November 2012 Trykfejl rettet 14. oktober 2013 To-legemeproblemet Michael Andrew Dolan Møller Rosborg Gymnasium og Hf-kursus November 01 Trykfejl rettet 14. oktober 013 To-legemeproblemet af Michael A. D. Møller. November 01. side 1/0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget?

CO 2 Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Jes Fenger Afdeling for Atmosfærisk Miljø Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2000 TEMA-rapport fra DMU, 31/2000 - Hvorfra, hvorfor, hvor meget? Forfatter:

Læs mere

Tillæg til partikelfysik

Tillæg til partikelfysik Tillæg til partikelfysik Erik Vestergaard Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 015 Forsidebillede er fra CERN s Photo Service og viser CMS detektoren hos CERN. CMS står for Compact

Læs mere

Mekanik. Notecentralen. - Indledende niveau - Uden differentialregning. Ole Trinhammer

Mekanik. Notecentralen. - Indledende niveau - Uden differentialregning. Ole Trinhammer Notecentralen Mekanik - Indledende niveau - Uden differentialregning Ole Trinhammer. udgave af første 3 kapitler af Amtrup og Trinhammer Obligatorisk Fysik, Gyldendal Indhold Forord 1 Gode råd til eleven

Læs mere

Den dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben

Den dynamiske jord. Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben Den dynamiske jord Sumatrajordskælvet flyttede videnskaben G E U S Den levende jord Jorden er spil-levende! Langt nede under vores fødder arbejder stærke naturkræfter, som bl.a. sørger for at forme jordens

Læs mere

Introduktion til teknikken bag MR-skanning

Introduktion til teknikken bag MR-skanning Introduktion til teknikken bag MR-skanning Lars G. Hanson, larsh@drcmr.dk MR-afdelingen, Hvidovre Hospital, DRCMR For seneste dokumentversion, se http://www.drcmr.dk/ English version: An introduction to

Læs mere

Filtre. en APS store nok til at dække. coma corrector. også er dyrt. eller en af high-end. chipafstand. omfatter de. bruges ikke.

Filtre. en APS store nok til at dække. coma corrector. også er dyrt. eller en af high-end. chipafstand. omfatter de. bruges ikke. Coma og feltkrumning er beslægtede fænomener, som viser sig ved at stjerner i randen af billedfeltet trækkes ud til streger eller små kometer. Begge dele peger symmetrisk væk fra billedets centrum. Coma

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse

Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse 1 Løsningsforslag til Geometri 1.-6. klasse Bemærk, at vi benytter betegnelsen øvelser som en meget bred betegnelse. Derfor er der også nogle af vores øvelser, der nærmer sig kategorien undersøgelser,

Læs mere

Materialet retter sig mod 4. til 8. klasse. Dansk bearbejdelse: Anne Værnholt Olesen, Skoleservice, Tycho Brahe Planetarium

Materialet retter sig mod 4. til 8. klasse. Dansk bearbejdelse: Anne Værnholt Olesen, Skoleservice, Tycho Brahe Planetarium Dette skolemateriale til omnimaxfilmen Delfiner er en bearbejdelse af et amerikansk skolemateriale til filmen. Det oprindelige materiale kan findes som pfd-fil på adressen: http://www.dolphinsfilm.com/fslearn.htm

Læs mere

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet.

HYDROGRAFI Havets fysiske og kemiske forhold kaldes hydrografi. Hydrografien spiller en stor rolle for den biologiske produktion i havet. 5 Når to havområder er forskellige, er det fordi de fysiske forhold er forskellige. Forholdene i omgivelserne er meget vigtige for, de planter og dyr, der lever her. Det kan være temperatur-, ilt- eller

Læs mere

Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Klimaændringer. et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Klimaændringer i Arktis et varmt emne! SVIPA 2011: Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis ORDLISTE AMAP Arctic Monitoring and Assessment Programme Arktis Ofte defineret som Jordens overflade nord for 66

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

MATINTRO FUNKTIONER AF FLERE VARIABLE

MATINTRO FUNKTIONER AF FLERE VARIABLE MATINTRO FUNKTIONER AF FLERE VARIABLE Tore August Kro Matematisk Institutt Universitetet i Oslo 5.kapitel skrevet af: Jan Philip Solovej Institut for de Matematiske Fag Københavns Universitet Forår 3 På

Læs mere