Referat Studietur til Schleswig Holstein 26. september september 2013 Arrangeret af Økonomikonsulenternes forening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat Studietur til Schleswig Holstein 26. september - 28. september 2013 Arrangeret af Økonomikonsulenternes forening"

Transkript

1 Referat Studietur til Schleswig Holstein 26. september september 2013 Arrangeret af Økonomikonsulenternes forening

2 Indhold Deltagerliste... 2 Torsdag den 26. september Kl Besøg hos Agrarberatung Nord, Schafflund 3 Kl Indlæg ved Schweinespezialberatung Schleswig Holstein SSB 6 Kl Besøg hos VR Bank, Niebüll 8 Kl Grenzbüro Süderlügum 10 Fredag den 27. september Kl Besøg hos Lehr- und Versuchszentrum Futterkamp 11 Kl Bedriftsbesøg Agrarservice Plön OHG Fredag 27/ Kl Besøg hos SVG Rendsburg 16 Lørdag den 28. september Kl Stephan Klug, Süderlügum 19 Bilag

3 Deltagerliste Navn Virksomhed Adresse Tlf 1 Christine Schleisner Nykredit Kalvefod Brygge 4, København V 2 Henning Vinther JLBR Majsmarken 1, Boldsen Billund 3 Carsten Ladegaard SLF Billundvej 3, 6500 Vojens Jakobsen 4 Arne Larsen Gefion Fulbyvej 15, 4180 Sorø Susanne Dannerhøj Gefion Fulbyvej 15, 4180 Sorø Hansen 6 Line Hansen Østdansk Landbrugsrådgivninnede Center Àlle 6, 4683 Røn Jørn Fallesen SLF Billundvej 3, 6500 Vojens Willy Møller Agrinord Hobrovej 437, 9200 Ålborg SV 9 Maria Eugster Klug JLBR Majsmarken 1, Billund 10 Christian Reinholdt Paulsen Landbo Limfjord Resenvej 5, 7800 Skive Jes Kjærgaard Landbo Limfjord Resenvej 5, 7800 Skive Inge S. Kjeldsen Landbo Limfjord Resenvej 5, 7800 Skive Niels Chr. Graversen Landbo Limfjord Resenvej 5, 7800 Skive Keld Dieckmann Landbo Limfjord Resenvej 5, 7800 Skive Flemming Pedersen Landbo Limfjord Resenvej 5, 7800 Skive Henrik Holm Andersen Agrovi Balstrupvej 90, Ringsted 17 Thomas Lind Østdansk Landbrugsrådgivninnede Center Àlle 6, 4683 Røn Anders Funch KHL Niels Bohrs Vej 2, Kolding 19 Hans Jørgen Kolding Gefion Fulbyvej Sorø 2

4 Torsdag den 26. september 2013 Kl Besøg hos Agrarberatung Nord, Schafflund Vores første besøg var ved Agrarberatung Nord (ABN). De inviterede på morgenkaffe på et Gasthaus allerede kl. 8.40, og så var vores faglige del af turen godt i gang. ABN er et rådgivningsselskab, der er ejet af dets brugere i en forening, lige som vi kender vore landboforeninger. De er dog meget mere specialiserede, da de i ABN kun rådgiver om kvæg, planteavl (mest grovfoder), driftsøkonomi og biogas. Der er 300 medlemmer i foreningen og 12 ansatte. Foreningen er etableret i 2001, men er en udvikling af en forening fra De fleste lignende foreninger er meget mindre, og AGN udmærker sig ved, at der er mange ansatte. AGN s kunder dækker over 81 kunder med AMS, 54 kunder med biogas, kunderne har i alt ca ha, og arealet er steget med ha. de seneste 4 år. Hele indtjeningen i virksomheden kommer fra kunderne. De ca. 85 pct. er betaling via grundgebyrer og resten er på baggrund af enkelt ydelser, der sælges. Arbejdsopgaverne kan groft inddeles i 33 pct., som er administration, 33 pct. som er rådgivning og 33 pct. som er strategi med kunden. AGN og deres 12 ansatte ser dem selv som kundens primære rådgiver (bogholderen og revisoren er blot nogen, der laver noget lovpligtigt arbejde). Skal der så bruges viden, som de ikke besidder, købes der eksterne rådgivere ind af kunden til det. Foreningen er sparringspartner om hele bedriftens rådgivning, men deres medlemmer er begyndt at kræve specialiseret rådgivning i stedet for generel rådgivning. I deres rådgivning af kvægbrugere indgår også forsøgsarbejde. Der laves forsøg med at nedfælde gylle, som er placeret i forhold til majskernen, der sås. Dette princip er meget brugt i det sydlige Tyskland. Der laves forsøg med styring og måling af ph i vommen hos koen, da den svinger mere i AMS besætninger end i ikke AMS besætninger. Og endelig havde de forsøg med optimering af gødningstildeling i marken, på trods af at den tilladte kvælstoftildeling er 60 kg/n mere end planten bortfører. I beregningen indgår tildelingen af gylle/restproduktet fra biogasproduktionen kun delvist eller slet ikke. ABN vurderede, at den økonomisk optimale produktion består af 130 køer, og om det så er bedst med robotter eller malkestald afhænger af ydelsen. ABN vurderer også at den maksimale økonomiske størrelse malkekvægbedrift er på 200 køer og at der ikke er en økonomisk optimal størrelse herover. De lavede løbende analyser på omkostninger og indtægter på deres kunder, og det hele regnes i en form for driftsgrensanalyse, hvor de eksterne faktorer aflønnes. Det vil sige jorden, timer til ejer og øvrige i familien som deltager i driften er aflønnet. Opgørelserne viste følgende resultater for regnskabsåret 2011/2012: Overskud til ejer og risiko Gennemsnit af alle besætninger +2,47 Euro cent/ekm Gennemsnit af AMS besætninger -1,51 Euro cent/ekm 10 pct. bedste AMS besætninger +10,0 Euro cent/ekm 3

5 Produktionsomkostningerne i 2011/2012 er opgjort til: Produktionsomkostning/EKM Gennemsnit for alle besætninger 6,59 Euro cent Gennemsnit for AMS besætninger 12,60 Euro cent Deres konklusion er, at den vigtigste faktor i økonomien på robotter ligger i mælkemængden pr. robot. Ydelse pr. ko. Mælkemængde pr. robot 10 pct. dårligste EKM/ko EKM Gennemsnit EKM EKM 10 pct. bedste EKM EKM ABN vurderer, at ca. 40 pct. af etableringerne med køer sker med robotter og det er typisk 2 robotter, der findes på ejendommene. Der tilhører ca. 100 ha. til en gennemsnitsbedrift, og heraf er de 50 pct. forpagtet. ABN vurderer også, at den optimale bedrift er på ca. 130 køer. Tyskland er lige nu i den situation, at deres landekvote udnyttes mere end normalt, og den ser ud til at blive udnyttet 100 pct. i dette kvote år. Derfor er kvoteprisen også steget fra 1 Euro cent i april, til 3 Euro cent i juli og skønnes at blive mellem 7-10 Euro cent i november. Der sker en stor strukturudvikling i besætningerne, selvom der stadig er mange små. Udfordringen er at kunne skaffe gode stabile medarbejdere. Gennemsnitsstørrelsen på de bedrifter ABN opgør deres beregninger for er steget fra 80 køer og EKM i 2003 til 130 køer og EKM i Ydelse Resultat pr./ekm til ejer og risiko < EKM -3,21 Euro cent EKM -1,32 Euro cent EKM 0,33 Euro cent EKM 1,36 Euro cent > EKM 2,30 Euro cent Der har været en rivende udvikling i antallet af biogasanlæg og solceller i området. Derfor er der i ABN ansat 3 medarbejdere med dette som deres kompetenceområde. Der rådgives ikke om styring af processen i biogasanlæg. I 2009 var der 11 anlæg (5,5 MW) ved kunderne i ABN, og i 2013 er der 54 anlæg (32,3 MW). Dette har medført et stort pres på arealerne, da alle konkurrerer om majsarealer til både køer og biogas. Stigningen i biogasanlæggene skyldes, at der var en meget lav mælkepris i 2009, og derfor søgte landmændene andre investeringer. Mange af investeringerne er, med den viden der er i dag, lavet på et for spinkelt grundlag, men kører. Der er nu i de 2 nordtyste regioner 300 anlæg, og hvert anlæg beslaglægger ca. 280 ha. Det store pres for at skaffe majs til både køer og biogas betyder, at der nu dyrkes majs i monokultur, og det giver både problemer i forhold til sygdom og svampe, men også i forhold til lokalbefolkningen, som ikke synes om udviklingen. Desuden har det betydet en 3 dobling af forpagtningspriserne på jord. Prisen på forpagtninger er nu ca Euro/ha. 4

6 Politikerne er derfor begyndt at arbejde for, at der skal en øget mængde gylle gennem biogasanlæggene. På nye anlæg gives der derfor et ekstra tillæg på 25 Euro cent, på den strøm der sælges fra anlæg på op til 75 KW og hvor der indgår 80 pct. gylle. Det paradoksale er dog, at forsyningsnettet til strøm ikke kan aftage/fordele de mængder strøm, der produceres i Nordtyskland, og derfor er der vindmøller, som ikke leverer til el nettet, men blot bliver betalt af staten for den mængde strøm, de kunne have lagt på nettet. Denne kompensation giver så et rådgivningsbehov, da det skal beregnes, hvor meget ejerne af vindmøllen skal kompenseres. Samtidig med at der er et stigende behov for jorden til majsproduktion, er der eksterne investorer som også ønsker at købe jord, for at sikre deres værdier, og de stiller sig tilfredse med et afkast på 2-3 pct. Samlet set betyder det, at jordprisen er steget til til Euro/ha. 5

7 Kl Indlæg ved Schweinespezialberatung Schleswig Holstein SSB Indlæg ved rådgiver Martin Knees, Rådgivningsenheden: En forening, hvor der er ansat 8 rådgivere (alle agronomer). Den dækker hele Schleswig-Holstein. Markedsandelen er ca. 30 pct. af bedrifterne med svin i regionen. De otte rådgivere har hver bedrifter, hvor de yder rådgivning og har derudover hver sit speciale. Rådgivningen dækker hele området inden for svineproduktion, incl. økonomiske analyse med benchmarking. De arbejder ud fra hjemmekontor. Betalingen for rådgivninger sker primært via kontingent og kun lidt rådgivning efter timeforbrug. Årsagen til kontingentbetaling er skatte- og momsreglerne der giver momsfritagelse. Rådgivningsydelser: Kontingentet dækker 3-4 årlige besøg, hvor rådgiveren gennemgår bedriften og udfærdiger en rapport. Nogle af rådgivningsydelserne er: Foderanalyser Hygiejne og sygdomme Byggerådgivning Vertikale og horisontale bedriftsanalyser (økonomiske) Benchmarking Likviditetsplanlægning og investeringsplanlægning HR, herunder medarbejderhåndtering og hjælp til at finde og ansætte medarbejdere Tierärzte (dyrlæger): Dyrlægerne spiller en stor rolle. De kommer på et ugentlig besøg og har monopol på at sælge medicin. Fra forbrugerne har der ikke været det samme fokus på medicinforbrug som der er i Danmark. Fremadrettet kan der forventes større fokus/krav fra forbrugerne. Rådgivning: Udover SSB og dyrlægerne, er der mange andre rådgivere omkring de enkelte svinebedrifter, bl.a. Regnskabs- og skattekonsulenter Indkøbs- og salgssammenslutninger Firmarådgivere (bl.a. foderindustrien) Agrarbetratung Nord Landwirtschaftskammer Schleswig-Holstein Udvikling: Antal bedrifter sohold og antal søer Antal bedrifter slagtesvin og antal producerede slagtesvin Antal grise pr. årsso Krav om luftrensning (kr. 50 pr. slagtesvin). Stort set ingen byggeprojekter i gang, kun 5-10 projekter i hele regionen. Vanskeligt at få byggetilladelse fra den enkelte kommune (mange små kommuner). Stigende pres fra politikerne og befolkningen omkring miljø. 6

8 Den grønne landbrugsminister kigger meget mod Danmark og de miljøregler der er gældende her. Økonomi: Martin gennemgik økonomiske tal ud fra diverse tabeller. Opsummering og konklusioner: Effektiviteten er ikke så høj som i Danmark - men den er godt på vej! Dækningsbidraget (incl. omk. til energi) pr. årsso skal være over: o 600 pr. år før der er en god økonomi til ejeren, nybygget anlæg o 500 pr. år ved ældre anlæg 2007 og 2008 var meget dårlige år for soholderne, som stadig gør, at man spørger sig selv: hvorfor skal jeg være soholder?? Antallet af søer er reduceret med 20 pct. fra 2003 til 2013, men antallet af smågrise er steget fra 55 til 58 mio. stk. Selvforsyningsgraden i Tyskland med svinekød er 110 pct. Slagtesvinebedrifterne producere i gennemsnit slagtesvin pr. år. De største ca stk. pr. år. 7

9 Kl Besøg hos VR Bank, Niebüll På mødet deltog direktøren i Niebüll, Asmus Thomsen, samt bestyrelsesformand Klaus Sievers og bestyrelsesmedlem Torsten Jensen. Banken er organiseret som en sparekasse, med ca medlemmer og har ca kunder ud af i alt ca indbyggere. Banken er dermed den største i området og er samtidig også den 2. største virksomhed i denne del af Schlesvig/Holstein. Banken har - udover private kunder - også en større erhvervsafdeling bestående af virksomheder inden for byerhverv, landbrug og vedvarende energi. VR bankens speciale er landbrug, men de påbegyndte for ca. 23 år siden, finansiering af vedvarende energi(ve), og står i dag meget stærkt på dette område. Banken har 314 medarbejdere. Bankens balance er på ca mio. og banken har udlån for ca mio., der er fordelt som følger: Udlån til private 16 pct. Udlån til VE, primært vind 43 pct. Udlån til andre erhverv 20 pct. Udlån til landbrug 21 pct. VE-delen består ud over vind, af biogas samt solceller. Udover bankforretninger, ejer banken også 50 pct. af en foderstofvirksomhed, da banken, dengang den blev grundlagt, også drev foderstofvirksomhed. Foderstofvirksomheden er siden blevet udskilt i en selvstændig virksomhed. Den store andel af VR Banks udlån til VE, kan henføres til vedtagelse af ny lov om vedvarende energi i 1991, hvor man som investor sikres fast pris på energi i 20 år. Energiprisen for strøm fra VE var tidligere op til 0,5 pr. kwh, men er nu følgende: Vind: 0,089 pr. kwh i 11 år herefter 0,048 Solceller: 0,13 pr. kwh for taganlæg og 0,1 pr. KWh for landanlæg Bioenergi: 0,18 pr. kwh for majsanlæg og 0,25 pr. KWh for biogas med gylle (dog max. 75 KWh anlæg) Geotermisk: 0,25 pr. kwh Vandkraft: 0,093 pr. kwh, dog min 2 MW Klärgas: 0,086 pr. kwh Der er i dag ca stk. vindmøller i Schleswig/Holstein området, og der forventes yderligere ca vindmøller, hvilket har affødt en tiltagende politisk modstand i samfundet, grundet den stigende mølletæthed. Finansiering af VE: Vindmøller: 80 pct. 15-årigt banklån med fast rente i 10 år og 20 pct. egen indskud. Banken har pant i anlæg og mølle, samt transport i tilskud. Derudover sikrer banken sig inden finansiering, at mølleanlægget har en god placering. Biogas: 80 pct. 12-årigt banklån og 20 pct. egen indskud + kaution fra ejer Solceller: 80 pct. 17-årigt banklån og 20 pct. egen indskud + kaution fra ejer, samt transport i elsalg 8

10 Generelle forhold: Elnettet i Schlesvig/Holstein er ikke udbygget til af kunne modtage alt strøm fra VE-anlæg, derfor står en del vindmøller og biogasanlæg stille, da de ikke kan komme af med strømmen. For de ramte VE-anlæg modtager investor/ejer kompensation for tab fra elselskab. Konklusion VE s betydning for VR Bank: Høj prioritering af finansiering af vedv. energi Potentiale for højt nettoudbytte i regionen gennem vedv. energi Decentral energiforsyning giver fremtidsmuligheder Forbedret nationaløkonomi gennem innovation og ombygning af energisystem Skabelse af nye arbejdspladser. ( arbejdspladser i Tyskland er skabt pga. vedv. energi, ud af dem er der skabt 2000 nye arbejdspladser i bankens område, heraf har det givet banken nye arbejdspladser ifm. finansiering af vedv. energi.) VR Finansiering af landbrug: I Tyskland sikrer lovgivningen mulighed for generationsskifte på levedygtige bedrifter. Der er mulighed for succession og gældsovertagelse. Det er almindeligt at ejendommene går videre til næste generation. I forbindelse med ejendoms generationsskifte til børn, børnebørn, niece eller nevøer er det ikke unormalt, at der udbetales aftægt til sælger på pr. mdr. Aftægten tinglyses og såfremt der skal udbetales en høj aftægt, begrænser dette långivning fra banken. Når banken vurderer et landbrugsengagement, er der meget fokus på likviditet. De opererer med et nøgletal, der beregner evnen til at betale terminer (ydelser på lån). Tallet benævnes: Kapitaldientsgrenze, hvilket direkte oversat betyder kapitalfortjeneste grænse. Det er udtryk for evnen til at betale terminer. Nøgletallet beregnes således: Driftsresultat + afskrivninger = cashflow + rentebetaling private hævninger = likviditet til rådighed til at betale ydelser. Undertegnede vurderer nøgletallet til at beregne gældsserviceringsevnen under givne forudsætninger. Generelt kræver banken sikkerhed med følgende pct. satser: Jord og bygninger 54 pct. Parcelhuse 72 pct. Husdyr og maskiner 50 pct. Bankrenterne ligger pt. i spændet 2,5 4 pct. å lån. For maskinlån ligger renten på 4-5 pct. Landbrugsbedrifter rates ud fra følgende: Virksomheden som helhed, driftsledelse samt evnen til at genere cash flow. VR-Banks konklusion: Landbruget vurderes gode vækstmuligheder grundet større befolkning på verdensplan. 9

11 Kl Grenzbüro Süderlügum Virksomhed Skatte- og rådgivningsvirksomhed med 5 partnere og 50 ansatte. Virksomheden er grundlagt i Rådgiver indenfor alt omkring skatteregler og juridisk bistand. Desuden hjælper de med bogføringen og regnskab. Skat De tyske beskatningsregler er beskrevet i vedhæftede dias, jf. bilag 1, som er oversat til dansk, og der henvises til dem for uddybning. Generelt skelner tysk skattelovgivning mellem virksomhedsindkomst og privatindkomst. Ejes jord, huse eller anden fast ejendom som privat, hvilket betyder der ikke må drives virksomhed herfra, kan aktivet efter 10 års ejertid sælges skattefrit. Jord må gerne udlejes og stadig være et privat aktiv. Landbrugsejendomme (erhvervsmæssige) kan overdrages til næste generation uden skattemæssig konsekvens. Der udløses først skat, såfremt ejendommen sælges i fri handel. Vindmøller, solaranlæg mv. betragtes som en del af landbrugsejendommen og kan overdrages i generationsskifte uden skat. Jord, der sælges fra en landbrugsejendom til andre end slægtninge udløser skat og indkomsten beregnes ud fra salgsprisen fratrukket jordværdi ansat i Moms Der er mulighed for at vælge en momsfri ordning, hvor der beregnes 10,7 pct. af alt salg og fradrag på 10,6 pct. af alt køb. Alternativt vælges alm. momsordning med 7 eller 19 pct. moms. Der findes en positiv liste over varer der skal pålægges 7 pct. moms. Alle varer der ikke nævnes på listen skal have 19 pct. moms. Bl.a. byggeri er med 19 pct. Der kan vælges frit mellem ordningerne, mens der kun kan skiftes ordning hver 5 år. Skifte kan udløse reguleringsforpligtelse (10 år). Har landmanden flest 7 pct. udgifter, skal han vælge den momsfrie ordning og omvendt. Landbruget i Tyskland tjener samlet 1 mia. Euro årligt på den momsfrie ordning. Slutteligt blev der nævnt lidt omkring forholdene generelt i Tyskland og herunder arbejdssituationen og mindsteløn. I dag kan de lavest lønnede, fordi der absolut ikke er nogen mindsteløn - få et socialt tilskud på op til 450 EURO om måneden til at leve for sammen med deres løn. 10

12 Fredag den 27. september 2013 Kl Besøg hos Lehr- und Versuchszentrum Futterkamp Das Lehr- und Versuchszentrum Futterkamp er en del af Landwirtschaftkammer Schleswig Holstein. Landwirtschaftkammer er en statslig offentligt ejet fond, der har til formål at uddanne landbrugselever og rådgivere, lave forsøg til landbrug, varetage visse kontrolopgaver for det offentlige og oplyse både landbrug og offentligheden om landbrugsspørgsmål. De finansieres via 25 pct. gebyrer fra landbruget, 25 pct. fra delstaterne i området og resten skal de selv skaffe via indtægter for deres arbejde. Der er i alt 400 ansatte. Der er 4 linjer inden for landbrugsuddannelsen. Kvæg, svin, skovbrug, gartneri og heste. Vi blev oplyst at der er ca heste i og omkring Hamborg regionen, og de var hovedsageligt til hobby formål. Det tager 3 år at blive uddannet landmand og typisk er en elev ved 3 forskellige arbejdsgivere. 1 uges skoleophold med undervisning i dyrehold på Futterkamp er en del af uddannelsen. Skolelandbruget består af 225 ha, hvoraf 100 ha er til grovfoder, 20 ha til forsøgsarbejde og resten er planteavl. Dyreholdet består af 200 malkekøer, 400 søer, smågrise og slagtesvin. Staldene er relativt nye og moderne, og der foregår løbende en praktisk afprøvning af staldinventar. Afprøvningerne er uvidenskabelige, men har til formål at bidrage med praktisk viden til landbruget vedr. funktionalitet. I staldene er der installeret foderautomater til fodringsforsøg, og der er mulighed for at have to forsøgsgrupper á 36 køer. Køernes ydelse er ca kg EKM. Der leveres til Arla, og mælkeprisen er pt. 37 cent plus diverse tillæg. I forbindelse med slagtesvineproduktionen er der et mindre biogasanlæg på 45 kwh til elproduktion kun på gylle, i stedet for konventionelle biogasanlæg, hvor der udover gylle også tilsættes andre fodermidler. Anlægget har haft en del startvanskeligheder, og der udvikles fortsat på anlægget. Bl.a. er det nødvendigt at opvarme gyllen for at starte de biologiske processer i omsætningen af gyllen. Derudover afprøves effektiviteten af forskellige solcelleanlæg. Nogle af de gamle staldbygninger er ombygget til en permanent udstilling af staldinventar og energi, hvor firmaer har mulighed for at købe en stand. Der er pt. 250 firmaer repræsenteret, hovedsageligt nordtyske firmaer, men også en del danske, hollandske og belgiske firmaer. Udstillingen er åben med bemanding fra firmaerne hver 1. torsdag i måneden. Antallet af besøgene på disse dage er Mælkeproduktion i Schleswig Holstein Mælkeproduktion foregår på de lette jorde, og der er ca malkekvægbedrifter, svin ud af fuldtidsbedrifter i området. Den typiske bedrift består af ca. 90 køer, 100 ha, heraf ca. halvdelen forpagtet. Ca. 30 pct. af bedrifterne feder egne tyrekalve, men dette er aftagende. 11

13 Strukturudviklingen er som i Danmarks med faldende antal bedrifter bedrifter og stigende antal køer pr. besætning. 31 pct. af bedrifterne har nu 53 pct. af det samlede antal køer på bedrifter over 100 køer. I de store besætninger er udfordringerne hovedsageligt af ledelsesmæssig karakter i forhold til ansatte: rekruttering, fastholdelse og motivation. Det vigtigste for en mælkeproducent er strategi i forhold til at sikre og øge foderarealer. Pga. energipolitikken, er grovfoderarealer i hård konkurrence med arealer til majsproduktion til biogasproduktion, og både jordpriser og forpagtningspriser er steget voldsomt. Nye forpagtningskontrakter er typisk på 800 euro pr. ha (brutto), hvor gamle kontrakter ligger på 300 euro/ha. Samtidig vil ha støtten fremover falde med 120 euro/ha til 320 euro/ha. På grund af den nuværende konkurrence om jorden mellem biogas og mælkeproduktion, forventes ikke en voldsom stigning i mælkeproduktionen i 2015, når mælkekvoten udfases. Desuden vil en skærpelse i gødningsreglerne fremover yderlige øge konkurrencen om arealerne, idet biogasfraktionen hidtil ikke har skullet indregnes i gødningsregnskabet. De sidste 15 år har der været det samme antal rådgivere i regionen, mens antallet af bedrifter i samme tidsrum er faldet til 1/3. Behovet for rådgivning er stigende pga. øget kompleksitet i produktionen og øgede krav til landbruget især mht. til gødning. Desuden er der også en del rådgivning vedr. biogas/energi. Tendensen er en øget specialisering i rådgivningen. Ved ophør er ønsket normalt ikke at sælge, men forpagte jorden ud. Salg foretages hovedsageligt kun ved afvikling af gæld. 2. generation har dog ofte ønske om at sælge for at frigøre likviditet. Økonomiske betragtninger Der er beregnet en nulpunktsmælkepris på 32,2 cent/kg EKM for gennemsnitsbedriften, hvor mælkeproduktionen betragtes isoleret. For de 25 pct. bedste bedrifter er beregnet en nulpunktspris på 26,8 cent, og tilsvarende for de 25 pct. ringeste bedrifter er prisen 37,9 cent. Den gennemsnitlige forrentning af egenkapital er 5,9 pct.; for de 25 pct. bedste er forrentningen 20,4 pct., og for de 25 pct. ringeste er forrentningen -17,4 pct. Målet for den gennemsnitlige forøgelse af egenkapitalen er euro/år. Privatforbruget er ca euro/år pr. husstandsmedlem. De vigtigste faktorer, der adskiller de ringeste og bedste bedrifter er: Foderomkostninger (indkøb og grovfoder) Arbejde (effektivitet og omkostninger) Forbrugerens strømpris er 25 cent/kwh. 12

14 Udviklingen i Schleswig Holstein perioden 2008/2009 til 2011/2012: 13

15 Kl Bedriftsbesøg Agrarservice Plön OHG Fredag 27/ Bedrifterne Tre store adskilte bedrifter der i 2007 har etableret et driftsfællesskab. Det etablerede driftsfællesskab står for alt drift af bedrifternes tilsammen ca hektar agerjord. Aktiviteter udover drift af agerjord (udleje boliger, skov, m.m.) står ejerne selv for. Kun den ene af ejerne bor på godset, mens den anden af ejerne er bosiddende længere væk, og den 3 ejer er en fond. Skat i Tyskland forlanger, at der hver måned sendes en faktura fra driftsfællesskabet til de tre ejere på udført arbejde. Helst ville man have lavet en opgørelse hvert kvartal. Agerjorden ligger inden for en radius af ca. 40 km. Der er ingen daglig kontakt mellem ejerne og driftslederen. Driftslederen står for det daglige køb og salg (herunder også salg af afgrøder) Ved investeringer kommer driftslederen med et oplæg til ejerne som normalt bliver godkendt. Der afholdes et årligt møder med ejerne, hvortil der bl.a. udarbejdes likviditets opgørelse for den kommende regnskabsperiode fra 1/7 30/6, og hvor årets resultat fordeles mellem ejerne. Trods mange studentermedhjælpere i højsæsonerne, sikres en minimum af vedligehold på maskinerne, ved at der tales med medarbejdere om behandling af maskinerne, de faste medarbejdere holder også øje med studentermedhjælperne og man forsøger ad den vej at skabe en form for ejer følelse og bevidsthed om vigtighed af hvordan der passes på de dyre maskiner. Dernæst forsøger man at købe maskiner af stor kvalitet (De finder, at Fendt har støre kulance end andre mærker). Der henvises til Betriebsspeigel Lehmkuhlen/ Tastorf/ Waflstorf 2013/2014, som blev udleveret af driftslederen, jf. vedlagte bilag 2. Rådgivningen Gross Betriebs Beratung (GBB) står for rådgivning i forbindelse med driften hos Agrarservice Plön OHG. GBB er en slags sammenslutning af 8 foreninger hvor formanden for hver forening sidder i bestyrelsen for GBB. Nye medlemmer skal godkendes af øvrige medlemmer for at kunne modtage rådgivning i GBB GBB har 8 medarbejdere der alle har eget hjemme kontor (fælles kontor findes ikke). Hver af de 8 rådgivere har ansvaret for rådgivningen i sin egen respektive forening. Der er ca hektar ager i foreningens område. Heraf rådgiver GBB på de ca hektar fordelt på 240 bedrifter. Gennemsnitlig bedriftsstørrelse for de der rådgives er 850 hektar. Den mindste driftsenhed er på godt 100 hektar og den største er på ha. Rådgivningsopgaverne er typisk Planteavlsrådgivning, likviditet, økonomiske beregninger, men ingen skatterådgivning eller bogføring. 14

16 Afregning foretages i form af et grundbeløb pr. hektar + lidt timebetaling for specielle opgaver, f.eks. strategisk rådgivning. Ved analyser opdeles medlemmerne i grupper efter resultat pr. hektar (før finansiering). Dårligt salg kan normalt ikke opvejes via god omkostningsstyring. Da planteavlerne har sommerregnskab, udarbejdes analyserne i efteråret, om omfatter således en høst der er godt et år gammelt. De 8 rådgivere er ofte i dialog med hinanden via mail eller mobil, for at udveksle erfaringer med hinanden. Hver enkelt rådgiver har ansvaret for sine egne ca. 30 medlemmer i sit område. Benchmarking foregår ved et fælles møde med rådgiverens kundegruppe. Der planlægges fælles studieture for hele områdets medlemmer. 15

17 Kl Besøg hos SVG Rendsburg Firmaet er startet i 1989, med en omsætning på under stk. grise, i 2012 omsættes der smågrise samt sl. svin. Omsætningen har i 2012 været på 204 mio. euro og et overskud på Euro. SVG har i alt 441 medlemmer, heriblandt også danske smågriseleverandører. De har ingen foderrådgivning og ingen dyrlæge rådgivning. Det er en non-profit virksomhed med en meget lille egenkapital, hvorfor alle leverancer er kreditforsikret. Avancen er på ca. 1 promille, og skal dække virksomhedens løbende omkostninger, herunder aflønning af 3 personer i administrationen og ca. 7 mand til udførelse af den løbende drift. Fra stod omsætningen af grise i SVG stille. Man overvejede om der skulle hentes smågrise i Østtyskland, Holland eller DK. DK blev valgt bl.a., fordi man vurderede, at danskere var lettest at samarbejde med. Fra 2008 til 2012 er omsætningen af slagtesvin steget med 35 pct. = stk. slagtesvin og omsætningen af smågrise er steget med 83 pct. = stk. smågrise. Tyskland har i de seneste år oplevet en faldende produktion af slagtesvin. Bl.a. fordi man i Tyskland nu mærker et stigende pres fra befolkningen om, at svineproducenter skal behandle deres dyr ordentligt, samt ikke mindst at påvirkningen af miljøet skal mindskes. Dvs. krav om bedre gyllehåndtering, lugtrensning m.v. Samme krav som Danmark blev ramt af for år siden. Eksempel overvejes det p.t. i Tyskland om, der skal kræves opsætning af lugtrensning også på eksisterende stalde. Konsekvensen af det stigende pres fra befolkningen, giver sig også udslag i mindre nybyggeri af nye svinestalde. Hvis en tysk landmand søger kommunen om lov til at bygge stald, kan børnene opleve problemer i skolen, som følge heraf. Befolkningen klager meget. MEGET! Mange opgiver af samme årsag at udvide. De tyske landmænd føler sig presset på flere fronter: Dårligt image (pres fra befolkning og samfund om bedre miljø- og dyrevelfærd) Dårligere rammevilkår for svineproduktion Ringe priser på kød, dårligt bytteforhold på kød- og foderpriser Miljøpolitik Altså samme udfordringer som vi står med i DK. Tyskernes problem er, at de ikke er vant til at håndtere sådanne udfordringer. Sobestanden i Tyskland er faldet fra 3 mio. søer i 1993 til ca. 2,2 mio. søer i Faldet kan i overvejende grad henføres til den i gangværende strukturudvikling, hvor besætningerne bliver større og mere effektive. Antallet af producerede grise er for perioden steget fra 18,5 grise pr. årsso i 1993 til 26,5 grise pr. årsso i

18 Den stigende effektivitet i form af flere antal grise pr. årsso, har overordnet set elimineret det faldende antal årssøer. Antallet af producerede slagtesvin er for perioden steget fra ca. 40 mil. slagtesvin i 1993 til ca. 60 mil. i 2011 og der forventes en produktion på knap 58 mil. i Slagtesvineproduktionen er således inde i en faldende trend. I Polen er der set samme udviklingstendens som i Tyskland, men her er antal søer faldet fra ca. 2 mil. i 1993 til under 1 mil., og har ført til mangel på grise i Polen. Den tyske import af smågrise fra Holland og Danmark var i 2003 på i alt ca. 3,7 mil. Grise, og forventes at stige til 11,1 mil grise i 2013, heraf udgør den danske eksport 1,7 mil. i 2003 og 6,9 mil. i Det forventes, at den danske eksport af grise vil forholde sig nogenlunde stabil i de kommende år. Hvis Danmark vil øge sin eksport af smågrise, skal der satset på Østeuropa i stedet for Tyskland, vurderer SVG. Polen er allerede et interessant marked for SVG, da Polen aftager de grise som SVG ikke kan afsætte på det tyske marked. Det polske marked fungerer som sikkerhedsventil for SVG. I Tyskland er forbruget af kød pr. indbygger nogenlunde konstant og ligger imellem kg for perioden Forbruget af svinekød har i perioden været faldende, til fordel for oksekød(kalvekød), da forbrugeren opfatter svinekød som mere fedtholdig end andre kødprodukter. Forbruget af svinekød pr. indbygger er ca. 38 kg, fjerkræ 11 kg og oksekød udgør ca. 9 kg pr indbygger i Den faldende forbrugstrend af svinekød følger således produktionstrenden Konklusion: SVG mener at der er udsigt til svagt faldende produktion af grise i hele Europa. Det vurderes derfor, at der vil være stabile priser på nuværende niveau fremadrettet. Indkøb af smågrise i Danmark Der var indlæg af en dansker ved navn Jesper Jensen på 33 år, der har været ansat i 1,5 år ved SVG. Han har været ansat 2 år ved SPF i DK, samt været 6 år i Slovakiet som driftsleder. Når SVG indkøber smågrise går de efter kvalitetsgrise. I DK har SVG 31 leverandører af smågrise. SVG køber sine grise hos SPF (smågriseformidler), Agropartner samt direkte hos landmænd. I alt købes smågrise i DK, heraf ca kg grise. 30 pct. af smågrisene købes fra SPF og 55 pct. købes direkte ved landmænd i DK (18 ejd./landbrug, heraf 2 på Sjælland). Andelen af grise der købes direkte fra landmænd er stigende. Når en dansk landmand laver kontrakt om salg til Tyskland er modparten SVG og ikke en tysk landmand. Dvs. det er SVG der skal sørge for at få afsætningen til at forløbe også selv om den normale modtager ikke kan modtage. Dvs. den danske landmand behøver ikke frygte at han pludselig ikke kan komme af med sine grise. Retten til at levere er altså lige så sikker som levering til en normal dansk modtager. Når der skal optages nye kunder i DK, gennemgår SVG alt fra A-Z. Sostald, klima, vacc. program, effektivitetskontroller mv. og foretager besætningsgennemgang sammen med gårdens dyrlæge (landmandens). Sælger skal således kunne godkendes før levering kan påbegyndes til SVG. Ved eksport til Tyskland kan forventes et tillæg på 4-6 euro svarende til kr. Nord-West noteringen anvendes i stigende grad som grundlag for fastsættelse af smågriseprisen. Den traditionelle ½ pulje og ½ beregnet notering er således under udfasning. 17

19 Opfølgning af SVG over for køber og sælger af smågrise Køber og sælger får hinandens resultater, så både sælger og køber kan drage nytte af dette i deres produktion. Hos SVG indgår man et samarbejde, der er gensigt forpligtende. 18

20 Lørdag den 28. september Kl Stephan Klug, Süderlügum Turens sidste besøg var hos Stephan Klug, der har en kvægejendom med 140 malkekøer og 180 ha. Desuden har han investeret i solaranlæg, vindmølle - og i samarbejde med en fætter etableret biogasanlæg af mærket ConSentis. Besøget var rettet mod biogasanlægget, som er placeret på fætterens ejendom. I 2008/09 planlage Stephan Klug en ny kostald til 200 køer, men opgav i sidste øjeblik projektet pga. lave mælkepriser. I stedet blev fokus rettet imod biogasanlæg, og et gårdanlæg hos ham selv. Hans fætter Andreas med 60 køer og 120 ha gik i samme tanker og efter besøg på Agritechnica blev de klar over, at økonomien ville blive bedre ved en fælles investering. I 2011 stiftede de 2 selskabet Biogas Neuland Gmbh &Co. KG og byggeriet blev sat i gang af et fælles biogasanlæg, projekteret til en 500KW motor. Under byggefasen blev der investeret i endnu en motor på 400KW, som blev placeret ved den nærliggende landsby Braderup. Den sidste motor blev netop sat i drift inden udgangen af 2011, da tilskuddet til el produceret fra biogasanlæg herefter blev sat ned. Anlægget producerer 907 kw/time (= 0,9 mw) og kører ca timer pr. år og producerer dermed knap 7,8 mio. kwh/år. Elprisen er sikret i 20 år til 20 Eurocent/kWh (ca. 1,5 kr./kwh). Investering og finansiering Prisen for anlægget var Euro + beholdningsinvestering i ensilage. 20 pct. af prisen skulle finansieres via indskud fra Stephan og fætteren (frie midler og banklån i VR-bank med pant i deres landbrug). 1,5 mio. Euro blev finansieret i LR-banken som 15 årig serielån med fast rente i 10 år. Resten med serielån med 10 års løbetid og 5 års fast rente. Hertil kommer driftskredit ca Euro i VRbank til beholdninger mv. Al finansiering er sket gennem VR-bank, som vi besøgte tidligere på turen. Banken bemærkede ved projektgodkendelsen, at der ikke skulle købes ny bil eller skiftes kone de første 10 år! Materiale til biogas Anlægget anvender i vægtfylde 30 pct. gylle, mens resten er plantemateriale, hvor majsensilage er den helt store del. Majsen skaffes fra 80 ha egne arealer, 280 ha jord forpagtet i Danmark, samt ved direkte indkøb på kontrakt i Danmark og Tyskland. Forpagtningerne ligger indenfor 10 km afstand fra biogasanlægget. Samlet bruges materiale fra ca. 500 ha. 19

21 Majs købes pr. tons burde købes efter tons & megajoule. Dybstrøelse og ensilagerester køres også igennem anlægget. Alt grovfoder skal være af god kvalitet, da anlægget som nævnt er dimensioneret til 500KW men da der et samlet motorkraft til 900KW er det vigtigt at anlægget får ordentlig materiale til processen. Svarer til at øge mælkeydelsen fra kg til kg/årsko. Gyllen kommer fra Stephan og fætterens kvægbesætninger og der ønskes ikke mere gylle. Dels giver gylle mindre gas, men det er også risikoen for at få smitte ind fra andre besætninger der spiller ind. Er især bange for penicillin -mælk i gyllen. Majs giver således 10 gange så meget gas som gylle. Jo bedre kvalitet - jo højere gasydelse. Ansatte Arbejdsmæssigt er der ansat 1 mand på fuld tid, der står for den daglige drift, med fodring, overvågning og justering af anlægget, service, afrapportering mv. Anlægget skal have tilført tons/dag, hvilket sker løbende i løbet af dagen. Da anlægget kører på max. ydeevne er det meget vigtig med løbende overvågning af den biologiske proces, justering af omrøring og regulere diverse teknik - samt pasning og pleje af motorerne og dokumentere dette af hensyn til garanti. Da anlægget står på fætterens bedrift hjælper han til med biogasanlægget og står for bogholderi mv. Stephan har ansvaret for majsforsyningen (markarbejde & kontakter samt forhandlinger med leverandører og forpagtninger i DK). Udbyttet fra anlægget De to motorer producerer gas som driver de to motorer, der igen producerer el. El-produktionen sælges til el-nettet, mens varmen fra motoren på fætterens ejendom anvendes til opvarmning af processen (rå-gyllen opvarmes til grader) og opvarmning af beboelse mv. Der er dog overskudsvarme på ca. 400 kwh, der ikke kan anvendes. Kunne evt. bruges til hygienisering af restproduktet. Fra den mindste motor der ligger ved landsbyen Braderup via 1½ km ledning, arbejdes der i øjeblikket på at etablere en aftale med et firma, der vil lave fjernvarmeanlæg i landsbyen til 40 husstande. Selskabet vil fra firmaet modtage 1 Eurocent for varmen samt ekstra strømpris fra produktionen på 3 Eurocent, såfremt dette lykkes. En samlet merpris på 4 Eurocent/kWh. Beboerne i landsbyen skal betale 6,5 Eurocent, hvilket er ca. 2 Eurocent billigere end deres nuværende varme. Anlægget giver pt. det forventede afkast, så økonomien er ok, men med ovenstående vil det blive klart forbedret uden ekstra indsat. 20

22 Restprodukt fra biogas Udspredningsareal til rådighed i området er på 350 ha, hvilket med nuværende regler er tilstrækkelig. Restprodukt må ikke anvendes på arealer i Danmark på grund af smittefare, da den indeholder gylle. Leje af jord For at komme i gang med at leje jord i Danmark, indrykkede Stephan via en bekendt en annonce i Danmark og det gav god respons. Til hjælp med forhandlinger og kontrakter, fik han kontakt til LHN i Danmark, om hjalp til og som Stephan stolede 100 pct. på. Det er også gået godt. I dag laver Stephan det meste af dette selv, dog bruges rådgiveren stadig til de sproglige udfordringer og regler. Steffen føler at nogle af de danske rådgivere tager ekstra når der kommer en udlænding de skal hjælpe. Han er dog generelt rigtig godt tilfreds med udbyttet af den rådgivning han har fået. Der arbejdes helst med lange kontrakter (10-12 år), hvilket også ved etableringen var et krav fra banken. Nogle heraf med genforhandling af pris efter 5 år. Der har været forhandlet med mange, men ikke alt er blevet til noget, da der skal være god kemi og rimelig pris på forpagtningen. Stephan vil ikke over kr./ha, og afgifterne svinger fra kr. pr ha. EU-tilskud tilfalder forpagteren. Jordkøb i Danmark er pt. ikke et tema, men udelukkes ikke og om nogle år, når egenkapitalen er styrket og jordprisens tendens kendes bedre. Markarbejdet Stephan spreder selv kaligødning på alle arealer for at få kendskab til afgrødens tilstand. Markarbejdet i Danmark klarer han delvist selv med hjælp fra maskinstation. Maskinstationsarbejdet udføres af både danske og tyske, men anvendelsen af danske maskinstationer stiger. Maskinstation udfører alt sprøjtearbejde i Danmark af hensyn til dokumentation og sikkerhed. Diverse Stephan bemærkede, at ikke alt er bedre i Tyskland, de har således pligt til at udtage jordprøver hvert 6. år men der er til gengæld godkendt bedre planteværnsmidler i Tyskland. Købte jord for Euro for 4 år siden. Tror at de nuværende jordpriser på Euro vil falde. Kunne måske tænke sig at købe jord i Danmark, hvis jordprisen er rigtig. Tankevækkende: Stephan s største traktor var 20 år gammel og på kun 120 hk. 21

23 Bilag Bilag 1: Tyske beskatningsregler Bilag 2: Betriebsspeigel Lehmkuhlen/ Tastorf/ Waflstorf 2013/

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover.

Nord-LB. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Nord-LB Bankens udlån til landbrug er ca. 2,5 mia - med 10% årlig vækst. 80 ansatte i landbrugsafdelingen heraf 45 i kundekontakt og resten i kredit. Alle landbrugsrådgivere kører ud fra Hannover. Målgruppen

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug

SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015. Et naturligt valg for det professionelle landbrug SVIN RESULTATER 2014 PROGNOSE 2015 Uge 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 NOTERING SLAGTESVIN - 2014 12,50 12,00 11,50 Gns. 11,56* Prognose 11,00 10,50 10,00 Realiseret

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014

Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 ÅRSMØDE FOR SVINEPRODUCENTER 25. Februar 2015 Driftsøkonom Finn Skotte 1 Svineproducenternes økonomiske resultater 2014 Regnskabsresultater 2014 - Udvikling og tendenser - Forventninger til 2015 25. februar

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK

Sammendrag NOTAT NR. 0933. 14. DECEMBER 2009 AF: Finn K. Udesen SIDE 1 INFO@DANSKSVINEPRODUKTION.DK WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK I blev resultatet for svineproduktionen forbedret med 108 kr. pr. gris i forhold til. Resultaterne indeholder fuld aflønning af arbejdskraften samt forrentning af den investerede kapital. NOTAT NR. 0933

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014

Vækstfonden. Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Vækstfonden Landbrugskundedirektør Palle Christiansen MAJ 2014 Agenda Kort om Vækstfonden Hvem kan vi finansiere Det hjælper vi med Sådan kan ejerskifter finansieres Sådan kommer du i gang 7. maj 2014

Læs mere

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug?

Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Skal pensionskasserne redde og eje dansk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 Danske

Læs mere

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får

Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Økonomisk bæredygtig udvikling af kvægbedriften: Muligheder vi har, og muligheder vi får Tema 5 Udfordringer og muligheder for kvægbedrifterne Driftsøkonom Jens Norup LandboFyn Muligheder for kvægbedriften

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S

Slovakiet Mælkeproduktion Staldbyggeri Markbrug Køb af Mlyn Zahorie A/S Årsrapport 2007 Hovedpunkter i 2007 I regnskabsperioden er der realiseret en omsætning på 58,8 mio. kr., et EBITresultat på -3,8 mio. kr. og et resultat før skat på 6,3 mio. kr. Resultatet før skat er

Læs mere

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd

Svineproduktion i Tyskland. Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, LandboSyd Svineproduktion i Tyskland Morten Bonefeld Driftsøkonomikonsulent, Husdyrholdets størrelse i DK Maksimalt 750 DE inden for en landbrugsbedrift Senere mulighed for 950 DE, hvis visse skærpede krav til dyrevelfærd

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi?

Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Hvor skal kapitalen komme fra? Også til økologi? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel: +45 2165 0022 1 1992K1

Læs mere

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel

Temaaften - SOLCELLER. En skattemæssig og økonomisk vinkel Temaaften - SOLCELLER En skattemæssig og økonomisk vinkel Agenda Definition af VE-anlæg Skatteregler vedrørende VE-anlæg Servicefradrag Andre skattemæssige konsekvenser Tilbagebetalingstid, rentabilitet

Læs mere

Kvægøkonomi aften efterår 2011

Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomi aften efterår 2011 Kvægøkonomiaften KHL. 30. november 2011 Driftsøkonomi v. Ulrik Simonsen Målet for i aften Prognoser / budgetter 2012 Udfordringer i tiden der kommer Kritiske faktorer Beslutninger

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Dansk Farm Management

Dansk Farm Management Dansk Farm Management Udvælgelse af gårde som egner sig til investering Vurdering af potentiale i ejendommen Vurdering af afkastevne på ejendommen hænge sammen? Vurdering af potentielle forpagtere Trackrecord

Læs mere

Solceller. Merkur Andelskasse

Solceller. Merkur Andelskasse Solceller Merkur Andelskasse Merkur Andelskasse 4 afdelinger stiftet i 1982. 75 medarbejdere Balance på 1,9 mia. 120 nye kunder i København pr. mdr. Co2 indlånskonto til udlån. Egenkapital på ca. 200 mio.

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen

Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden. Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Aktuel vedr. kreditsituation og forventninger til fremtiden Ved Chefkonsulent Claus Bech Jensen Kreditsituation I Generelt lidt bedre end for et år siden dog med undtagelse af svinebrug med lav selvforsyning

Læs mere

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar

Farm Check. V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Farm Check V. Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar 1 19. marts 2015 Dagsorden Hvorfor Farm Check? Hvad er Farm Check? Hvor findes nøgletal og hvad siger de? Indsatsområder Eksempel på handlingsplaner hvis

Læs mere

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen

Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet. Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Kapitaltilførsel til landbruget fremadrettet Økonomiens dag 5. maj 2011 V. Niels Jørgen Pedersen Mangfoldig udvikling i Danmark Danmark som videnslaboratorium Made in Denmark 2.0 Vi gør Danmark større

Læs mere

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig

Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Skattefinansieret vedvarende energi i den private bolig Mange danske parcelhusejere har i den senere tid fået øjnene op for, at investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) kan være en skattemæssigt

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015

RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 RESULTATER KVÆG 2014 PROGNOSE 2015 ONSDAG D. 4 FEBRUAR 2015 Carsten Friis Fagchef Kvæg GODT NYTÅR FORVENTNINGER 2014 2014 Areal - ha 191 Årskøer - stk. 220 Kg EKM pr. årsko, lev. 9.774 Mælkepris 2,95 DB/

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014

KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 KVÆGPRODUKTIONSØKONOMI 2014 18. Marts 2014 Mie Nøhr Andersen Driftsresultater 2013-2014 (22 kvægbedrifter) 2013 2014 Benchmarkingbedrifter (225 stk) Areal, ha. 164 165 164 Årskøer, stk. 162 163 165 Mælkepris

Læs mere

AP pension investerer også i økologisk landbrug?

AP pension investerer også i økologisk landbrug? AP pension investerer også i økologisk landbrug? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Inspirationsdag 12 maj 2015, Herning Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk

Læs mere

Velkommen til Etableringsmøde

Velkommen til Etableringsmøde Velkommen til Etableringsmøde Velkomst v/morten Yde 17. Marts 2015 Arrangeret i samarbejde med Landbrugsbedrifter med bruger under 35 år - pct. 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 2006 2007 2008 2009 2010 2011*

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015

Optimering af virksomheden. Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 Optimering af virksomheden Jørgen Cæsar Jensen Landbrugets Perspektivkonference 29. oktober 2015 1 30. oktober 2015 5 hovedbudskaber hvordan og hvorfor Kend dine fremstillingspriser gerne løbende Fokuser

Læs mere

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen

v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Økonomi og finansieringsmuligheder i svineproduktionen v/udviklingsdirektør Morten Dahl Thomsen Nr. 1 Agenda Produktionsøkonomi bytteforhold Forventninger til erhvervets indtjening Finansiering og kapitalforhold

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR

Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR Finn Udesen SEGES-VSP ØKONOMI I SVINEPRODUKTIONEN STALD & MÅNEGRISSEMINAR INDHOLD Den økonomiske situation Investeringer Hvorfor producere slagtesvin Verden rundt 2... Prognose marts 2015 2013 2014 2015

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v.

Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Beskatning af VE-anlæg vedvarende energi solcelleanlæg, vindmøller m.v. Den forøgede fokus på grøn energi samt stigende el- og varmepriser har betydet større fokus på private parcelhusejeres investeringsmuligheder

Læs mere

Er der økonomi i Biogas?

Er der økonomi i Biogas? Er der økonomi i Biogas? Kurt Hjort-Gregersen cand. agro, (Jordbrugsøkonomi) Fødevareøkonomisk Institut- (KVL) Københavns Universitet Biogas er en knaldgod ide som redskab i klimapolitikken Fortrængningsomkostninger,

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas

Sønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg

Læs mere

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter

Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus. d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Brugerkonference 2011 Workshop: Samspil og kundefokus d. 8. december 2011 Koldkærgård Konferencecenter Definition af kundegruppe Virksomhedslandmænd Produktionslandmænd Deltidslandmænd Boliglandmænd Undertegnede

Læs mere

Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde

Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde Smågrisemarkedet i det udenlandske nærområde Hans Aarestrup, direktør, Landsforeningen af Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker, Landsforeningen af Brancheforeningen Bedre end gennemsnittet 94 % af de adspurgte

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 7-2008

ØkonomiNyt nr. 7-2008 ØkonomiNyt nr. 7-2008 - Udviklingidefinansielemarkeder - Tilpasningidetfinansielemarked - Økonomiisvineproduktionen Udviklingidefinansielemarkeder I Økonominyt nr. 5 2008 beskrev vi forskellen mellem den

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009

Dansk Kvæg kongres 2009. Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Dansk Kvæg kongres 2009 Poul Erik Jørgensen vicedirektør, Nykredit Erhverv den 23. februar 2009 Er dansk landbrug konkurrencedygtigt? Det korte svar: JA - men det fordrer stærk og fremsynet ledelse Lys

Læs mere

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og

Notatet viser nøgletal for produktivitet, stykomkostninger, kontante kapacitetsomkostninger og NØGLETAL FOR 2013 NOTAT NR. 1220 Nøgletallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige regnskabsposteringer. Ved budgetlægning kan bedriftens egne tal sammenlignes med disse

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Produceres 7.000 slagtesvin Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden 750 ha 370 ha græs 40 ha majs 00 ha fremavls korn 80 ha havre 60 ha grønkorn Indkøb ved 30 kg Svin Bruttoudbytte ca.

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2300 Resultatopgørelse incl. intern omsætning A2400 Finansiering A2404 Analyse af passiver

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg)

Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Regler for investering i vedvarende energianlæg (VE-anlæg) Efterfølgende redegørelse vedrører solcelleanlæg og husstandsvindmøller med en effekt på højst 6 kw. Reglerne gælder kun anlæg, som udelukkende

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg

Anders Christiansen Stastaut. revisor. 1 20 januar 2012 Vedvarende Energianlæg Vedvarende Energianlæg Anders Christiansen Stastaut. revisor 1 2 januar 212 Vedvarende Energianlæg Private anlæg uden tilslutning: 1. Intet fradrag for investeringen og driftsudgifter. 2. Ingen beskatning

Læs mere

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg

Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen

Læs mere

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Årsmøde LVK. Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Årsmøde LVK Den 3. februar 2015 Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition Politisk indflydelse Økonomien i landbruget Svinesektoren Kvægsektoren Ejer- og generationsskifte Spørgsmål Politisk inflydelse

Læs mere

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle)

Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg (fx solcelle, vindmølle) Vedvarende energianlæg kan for eksempel være solcelleanlæg, vindmøller, biomasseanlæg og biogasanlæg. Ejer du vedvarende energianlæg eller har andele i et

Læs mere

Investering i landbrug

Investering i landbrug Investering i landbrug Fondsfinansiering i Dansk Landbrug, Gråkjær 13. januar 2015 Farm Management A/S Torben Andersen H.C. Jørgensen Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 Mail: hcj@agrofond.dk Tel:

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale.

Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. Bornholm øen med et stort landbrugspotentiale. april 2012 Forfatter: cand. oecon. Bjarne Brønserud Indledning: For alle landsdele af Danmark er der i disse år stort fokus på jobskabelse. I mange landsdele

Læs mere

Future Business Management. Beregnet År 4. Beregnet År 3. Beregnet År 2

Future Business Management. Beregnet År 4. Beregnet År 3. Beregnet År 2 Data og metodebeskrivelse til udarbejdelse af 5 års likviditetsbudget i økonomirapporten Version den 31/8-2015. Prisforudsætninger landbrugsprodukter Prognose År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Hvede salg (kr./hkg)

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT

RÅDGIVNING REVISION OG REGNSKAB SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NYT Nyt fra Roesgaard & Partners December 2015 Rådgivning - økonomisk vejledning Husk

Læs mere

Solcelleanlæg for private. Øernes Revision v/peter Hansen

Solcelleanlæg for private. Øernes Revision v/peter Hansen Solcelleanlæg for rivate Øernes Revision v/peter Hansen Præsentation af Øernes Revision Nykøbing F Havneladsen 8, 1. 4800 Nykøbing F. 8 medarbejdere Vordingborg Næstvedvej 2, 4760 Vordingborg 19 medarbejdere

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin

Business Check SVIN 2014. Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Med driftsgrensanalyser for sohold og produktion af slagtesvin Business Check SVIN 2014 Hæftet er produceret i et samarbejde mellem de lokale DLBR-virksomheder og SEGES P/S. Redaktion

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk

Produktionsøkonomi Svin 2011. Produktionsøkonomi. vsp.lf.dk. Svin. vsp.lf.dk vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Produktionsøkonomi Svin 211 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 211 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere