FRIKOMMUNEFORSØG Ansøgning om at indgå frikommunenetværk Under temaet: Regelforenkling på beskæftigelsesområdet borgeren i centrum

Transkript

1 FRIKOMMUNEFORSØG Ansøgning om at indgå frikommunenetværk Under temaet: Regelforenkling på beskæftigelsesområdet borgeren i centrum Ansøgning fra Roskilde Kommune og Faxe Kommune Maj 2016

2 Indhold 1. Indledning Baggrund for valg af tema... 2 Oplevede barrierer Hvordan vil de to kommuner arbejde med regelforenkling på beskæftigelsesområdet? Forventede effekter De to kommuners overvejelser i forhold til frikommuneforsøg... 3 Områder hvor de to kommuner går sammen om konkrete forsøg... 3 Beskæftigelseslovens område:... 3 Aktivlovens område... 6 Sygedagpengelovens område... 7 Roskilde Kommune Samarbejde i frikommunenetværket... 8 Den politiske forankring... 9 Tværkommunal styregruppe for frikommunenetværket... 9 Netværksgrupper... 9 Erfaringsudveksling i netværket... 9 Samarbejde med andre frikommunenetværk Evaluering af frikommuneforsøget

3 1. Indledning Social- og Indenrigsministeriet inviterede d. 15. januar 2016 kommunerne til at deltage i frikommuneforsøg På den baggrund har Roskilde Kommune og Faxe Kommune etableret et netværk, som med denne ansøgning søger om at blive frikommunenetværk. Netværket søger om at blive frikommunenetværk under temaet Regelforenkling på Beskæftigelsesområdet. 2. Baggrund for valg af tema De mange proces- og aktivitetskrav, der er indført på beskæftigelsesområdet gennem de seneste år, giver begge kommuner store udfordringer i form af både unødigt ressourcetræk på medarbejdere og tidskrævende og uforståelige processer for borgerne. At sikre, at sagsbehandlingen sker med udgangspunkt i borgerens behov frem for aktivitets- og proceskrav, er i bund og grund det, som de to kommuner ønsker at samarbejde om under dette tema. Et mere individuelt tilrettelagt forløb vil forventeligt give større kvalitet i sagsbehandlingen og højere effektivitet hos sagsbehandlerne. En afledt effekt heraf vil være, at den enkelte sagsbehandler får bedre muligheder for at sikre borgerinddragelse. Roskilde og Faxe Kommuner ønsker at søge om fravigelse af en række konkrete bestemmelser i beskæftigelseslovgivningen. Det har været en forudsætning for de opstillede ønsker, at forsøgene ikke er uhensigtsmæssige for borgerne og at de ikke må forringe borgernes retsstilling. Oplevede barrierer De to kommuners overvejelser og hidtidige erfaringer viser for eksempel At samtalekadencen på sygedagpengeområdet er problematisk ved eksempelvis kræftbehandlingsforløb, hvor en individuel tilrettelæggelse af borgerens forløb ville være ønskelig At den virksomhedsrettede indsats i Jobcentrene besværliggøres af faste krav til jobsamtaler med ledige borgere At bekendtgørelsen om rådighed medfører et stort antal rådighedsvurderinger, som med fordel ville kunne reduceres for jobparate og uddannelsesparate At beskæftigelseslovens detailbestemmelser om varighed af tilbud efter LAB 42 for aktivitetsparate eksempelvis i forhold til timetal kan være en barriere for nogle grupper 3. Hvordan vil de to kommuner arbejde med regelforenkling på beskæftigelsesområdet? Roskilde og Faxe Kommuner er forskellige, både i forhold til størrelse og geografi og tager forskellige erfaringer med ind i netværket. Vi vil i frikommunenetværket arbejde både med fælles forsøg og med forsøg, som hver enkelt kommune udvikler. 2

4 Da temaet for forsøgene er det samme, er det ambitionen at sammenligne de konkrete forsøgs resultater og effekt med henblik på at vurdere muligheder i en mere individuelt tilrettelagt indsats. 4. Forventede effekter De to kommuner har en forventning om, at mindre belastende proceskrav og en mere fleksibel tilrettelæggelse af de aktive tilbud til borgerne vil betyde En højere kvalitet i sagsbehandlingen. Derudover gøre sagsbehandlingen mere effektiv samt give bedre mulighed for at borgeren føler sig inddraget og hørt i processen. Disse effekter vil kommunerne gerne dokumentere. Når forsøgene konkretiseres fastlægges indikatorer for, hvordan vil kommunerne vil måle, at indsatserne bliver mere effektive. Det kan være indikatorer som ydelsernes varighed, tilbagevenden til arbejdsmarkedet mm. samt de omkostninger, der er forbundet med ydelserne. Det forventes at forsøgene vil vise, at en mere individuel tilgang, baseret på opfølgning efter behov, vil resultere i et mindre ressourceforbrug, samt et større individuelt udbytte for borgeren. I tillæg hertil forventes det også at andelen af ledige borgere på sygedagpenge i de to kommuner reduceres i forsøgsperioden. 5. De to kommuners overvejelser i forhold til frikommuneforsøg I dette afsnit beskrives først områder hvor de to kommuner går sammen om forsøg, dernæst områder de enkelte kommuner ønsker at undersøge yderligere. Områder hvor de to kommuner går sammen om konkrete forsøg Beskæftigelseslovens område: Samtaler Forsøg med fleksibel og individuelt tilpasset tilrettelæggelse af kontaktforløbet. Der er ikke tilsigtet færre samtaler. Forsøget vil gøre det muligt at tilrettelægge kontaktforløbet mere fleksibelt, så samtalerne afholdes når det giver mening i forhold personens jobsøgningsproces og indsatsforløb, frem for på et bestemt tidspunkt. Det vil give mere kvalitet i samtalerne. Målgruppe 2 nr. 1,2,3,13 LAB 16a, stk. 1: Ret- og pligttidspunktet (Tidsintervallet) for afholdelse af de individuelle jobsamtaler de første 6 måneder. LAB 16a, stk. 2: Ret- og pligttidspunktet (Tidsintervallet) for afholdelse af de individuelle jobsamtaler efter de første 6 måneder. LAB 19: Den første samtale, som jf. 16b kan afholdes i samarbejde med A-kassen fra 1. juli

5 Målgruppe 2, nr. 4 Revalidender LAB 18, stk. 1: Ret- og pligttidspunktet (Tidsintervallet) for afholdelse af de individuelle jobsamtaler. Målgruppe 2, nr. 12 Uddannelsesparate modtagere af uddannelseshjælp eller integrationsydelse LAB 20a, stk. 2: Kravet om 2 samtaler udover den første samtale indenfor de 3 første måneder, fsva personer, hvor det allerede ved første samtale kan vurderes, at de ikke er aktivitetsparate. Målgruppe 2, nr. 2,3,12 og 13 LAB 20b: Kravet om at der skal tilbydes en samtale indenfor 3 måneder før barselsperiodens afslutning. Ret og pligt tilbud Forsøg med at tilrettelægge indsatsforløbet mere fleksibelt og samtidig mere målrettet. Det vil fx blive lettere at finde relevante praktikker. Det kan i dag være vanskeligt at få praktikaftaler med relevante virksomheder, når der er krav om et seneste starttidspunkt. Derfor tilbydes aktuelt praktikker, der kan påbegyndes senest på ret- og pligttidspunktet, uanset om det er relevant for personens konkrete faglige opkvalificeringsbehov. Fsva ungeindsatsen er der behov for, at der i visse tilfælde kan være mere end 4 uger mellem tilbudene. Igen handler det om, at kunne tilrettelægge en relevant indsats med de rette tilbud, frem for at den unge sendes i tilbud for at overholde ret- og pligt, og dermed kan opleve, at i perioder komme i tilbud, som ikke er de mest relevante i forhold til den unges konkrete opkvalificeringsbehov. Målgruppe 2 nr. 1 - A-dagpengemodtagere LAB 84: Minimumsvarigheden af tilbud LAB 85: Ret- og pligttidspunktet for første tilbud til unge under 30 år. LAB 87: Ret- og pligttidspunktet for første tilbud for personer mellem 30 år og 50 år. LAB 88: Ret- og pligttidspunktet for første tilbud for personer der er fyldt 50 år. Målgruppe 2, nr. 2 og 3 Modtagere af kontanthjælp eller integrationsydelse LAB 92, stk. 1 og 2: Ret-og pligttidspunktet for det første tilbud. LAB 96: Ret-og pligttidspunktet for de efterfølgende tilbud og tidspunktet for tilbud ved målgruppeskift. Målgruppe 2, nr. 12 og 13 Modtagere af uddannelseshjælp eller integrationsydelse LAB 96b: Ret- og pligttidspunktet for første- og efterfølgende tilbud. 4

6 LAB 96c: Ret og pligt til mentor som tilbud, indtil personen kan deltage i tilbud efter 96b. Forsøg med begrænsning af antallet af rådighedsvurderinger for Jobparate og uddannelsesparate, således at der kun foretages rådighedsvurdering som led i Jobsamtalen i kontaktforløbet (generel rådighedsvurdering). Forsøget vil medføre, at der ikke foretages rådighedsvurdering i forlængelse af alle de situationer, hvor bekendtgørelsen om rådighed foreskriver rådighedsvurdering. I forbindelse med udeblivelser mv. hvor der skal sanktioneres, vil forsøget medføre, at der ikke foretages rådighedsvurdering, men alene indstilles til sanktion efter forudgående partshøring. Forsøg med fravigelse af beskæftigelseslovens detailbestemmelser om varighed af tilbud efter LAB 32, 42 og 42a, for jobparate og uddannelsesparate. Forsøget vil fsva. praktik efter 42, medføre, at indsatsen overfor den enkelte tilrettelægges individuelt i forhold til den enkeltes behov således at indsatsen ikke begrænses af krav om maksimal varighed af indsatsen. Det vil samtidig gøre det nemmere at få aftaler med de private virksomheder om relevante praktikker. Fsva nytteindsats efter 42a, vil en jobparat modtager af kontant- eller uddannelseshjælp eller integrationsydelse kunne fastholdes i et tilbud, indtil de faktisk har deltaget i 13 uger. Det forventes, at forsøget vil medføre færre enkeltstående sygedage og diffuse sygeperioder samt færre udeblivelser. Dermed vil personen lettere kunne motiveres til at indgå i arbejdsfællesskabet og gennemføre tilbuddet. Samtidig vil det give større motivation til at finde ordinært arbejde. Det vil endvidere give mindre administration ved at personen kan fastholdes i tilbuddet, indtil personen har fundet job eller har gennemført tilbuddet. Målgruppe 2 nr. 1 - A-dagpengemodtagere LAB 44, stk. 1 nr. 1: Varighedsbegrænsning på henholdsvis 4 og 8 uger udvides til 13 uger for personer som ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnår beskæftigelse med løntilskud. Målgruppe 2, nr. 2 og 12 Modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse LAB 44, stk. 1 nr. 2: Varighedsbegrænsning på 4 uger ophæves LAB 44, stk. 2: Forlængelsesmuligheden som gælder for personer der er omfattet af stk. 1 nr. 3 og 4 udvides til også at omfatte personer omfattet af Stk. 1 nr. 2. LAB 44 stk. 4: Varighedsbegrænsning på 13 uger for nytteindsats opgøres i dage, hvor personen er mødt op i tilbudet, i stedet for ansættelsesuger for jobparate. 5

7 Forsøg med fravigelse af reglerne om rimelighedskravet ved tilbud efter LAB 42 for aktivitetsparate i socialøkonomiske virksomheder i kommunerne. Forsøget skal gøre det muligt, at flere aktivitetsparate kan få virksomhedserfaring i færre timer end fuld tid i de socialøkonomiske virksomheder. (fx kan 4 aktivitetsparate være i praktik på halv tid, svarende til 2 personer på fuld tid). Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 65: Bestemmelserne om, at rimelighedskravet opgøres i antal ansatte (hoveder). Vi ønsker at opgøre antallet som fuldtidspersoner. Aktivlovens område Forsøg med fravigelse af kravet om åbent tilbud i Aktivlovens 41, således at borger i stedet kan pålægges at møde op dagligt i Jobcentret (som er en mulighed ved sanktion efter LAS 40). Forsøget vil gøre det nemmere at sanktionere ved afvisning af tilbud/fravær, der overstiger 50%, da det er vanskeligt at finde praktiksteder, der vil samarbejde om de åbne tilbud, og en fravigelse vil dermed mindske det ressourceforbrug, der går til at opsøge steder og indgå aftaler. Den eksisterende hjemmel i 40a, som i dag muliggør at pålægge en borger at møde op dagligt i jobcentret, anvendes sjældent, da der ved denne sanktion skal være tale om flere forskellige typer af undladelser og da de vurderinger der skal foretages, herunder beslutning om tidsperspektivet, er særdeles vanskelige og dermed ressourcekrævende at administrere. Forsøg med fravigelse af reglerne om partshøring og åbent tilbud ved ophør af kontanthjælpen/integrationsydelsen i de situationer, hvor en jobparat borger udebliver fra et tilbud efter LAB kap 11 første dag. Forsøget vil medføre en administrativ lettelse, hvis partshøring kan undlades i de situationer, hvor borgeren allerede første dag undlader at møde op i et tilbud. Tilbudet er aftalt med borgeren under en jobsamtale og borgeren er allerede ved den skriftlige indkaldelse gjort bekendt med, at manglende fremmøde kan betyde ophør af kontanthjælpen/integrationsydelsen. At kontanthjælpen/integrationsydelsen ophører, vil ikke være en ny oplysning for borgeren og retssikkerhedsmæssigt er det således ikke betænkeligt at træffe afgørelse uden partshøring. Det vil endvidere være en administrativ lettelse, hvis kontanthjælpen/integrationsydelsen i en situation hvor en jobparat borger ikke møder op første dag, kan ophøre uden at der skal stilles et åbent tilbud til rådighed, da det er vanskeligt at finde praktiksteder der vil samarbejde om de åbne tilbud For borgeren vil ophør af ydelsen i den nævnte situation svare til den situation, at man ikke møder op første dag på et nyt job. Dermed får man ikke jobbet og heller ingen løn. Ønsker borgeren herefter igen at modtage ydelse, må der ansøges på ny. 6

8 Forvaltningslovens 19: Kravet om partshøring fortolkes meget bredt i praksis indenfor aktivlovens område, således at der skal partshøres uanset om en person på forhånd har fået alle relevante oplysninger om pligt til at deltage i tilbud og oplysning om konsekvens ved ikke at møde op. Bestemmelsen i 19, stk. 2 nr. 1 om, at partshøring kan undlades hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag tolkes samtidig meget snævert og kan derfor ikke umiddelbart anvendes som hjemmelsgrundlag for at undlade partshøring ved ophør af ydelsen grundet manglende fremmøde i tilbud. Aktivlovens 41, stk. 3 om at der skal stilles et åbent tilbud til rådighed for at kontanthjælpen/integrationsydelsen kan ophøre. Sygedagpengelovens område Forsøg med at fravige regler om opfølgning med faste terminer. Der er tale om en fravigelse af sygedagpengelovens 12 stk. 3 og 13B stk Faste terminer giver ikke mening. Et eksempel er, at når borgere har en livstruende sygdom kan deres sag sættes på stand by indtil deres behandling er overstået eller borgere som afventer udredning/behandling i sundhedssystemet. Dog skal der stadig følges op hver 4. uge. Det giver ofte ikke mening, for eksempel hvis borgeres får kræftbehandling i serier á 6 med 3 ugers mellemrum. I stedet skal det være op til sagsbehandleren selv at vurdere, hvornår det er relevant med en ny opfølgning. For sygedagpengeområdet handler det om at anvende ressourcerne der hvor det kan rykke. I nogle sygdomstilfælde er det givet på forhånd, at det er alvorligt, og behandlingsterminen er kendt, mens der er mange funktionelle lidelser, hvor tæt opfølgning vil kunne rykke. Frihed til at vurdere hver sag individuelt i forhold til opfølgning vil give større muligheder for at sammensætte mere fleksible forløb og sætte ind der, hvor det har størst effekt. Forsøg med at fravige reglerne om indhentelse af lægeerklæring inden 8. uge. Der er tale om fravigelse af sygedagpengelovens 11a og 11b. Når en borger ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden 8 uger fra 1. fraværsdag, skal ydelsescenteret til brug for den første opfølgning anmode ham/hende om at få udarbejdet en lægeattest af sin praktiserende læge, jf. 11a, stk.1 (SDP). Der ønskes frihed til at vurdere hvorvidt der er behov for en lægeerklæring fra praktiserende læge inden første samtale inden 8 uger, oftest er relevante lægelige oplysninger dokumenteret i andre former. Det er en dyr løsning som ikke giver tilsvarende gevinst i forhold til hvorvidt sagen er oplyst. 7

9 Roskilde Kommune I tillæg til de netop beskrevne forsøg, som de to kommuner er fælles om, ønsker Roskilde Kommune at undersøge følgende: Beskæftigelsesloven samt Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Forsøg med fri fastsættelse af længden af jobrotationsordningerne, samt forsøg med fravigelse af de nuværende regler for tilskud fra puljen til mellemuddannede til jobrotation, således at kommunen på forhånd får et fast beløb. Forsøget vil gøre det markant lettere at aftale jobrotationsordninger med virksomhederne, hvor den enkelte vikar er ansat i længere tid. Administrativt vil en fast pulje lette de mange ansøgninger. For at holde det udgiftsneutralt for staten, foreslås at kommunen modtager et fast beløb svarende til tilskuddet for fx LAB 98b, stk 2 og 98, stk. 4. Forsøg med at fravige regler om forelæggelse for rehabiliteringsteam. Der er tale om fravigelse af LAB 68 d, stk. 2 samt Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Kap. 2. I sygedagpengesager hvor der er igangsat en tværfaglig indsats inden overgang til Jobafklaringsforløb skal sagen ikke forelægges rehabiliteringsteamet, men indsatsplanen skal udarbejdes. Begrundelsen for dette er, at Roskilde kommune har videreført TTA-projektet i eget projekt Fønix uden ændringer. Langt de fleste sygedagpengesager som overgår til Jobafklaringsforløb er i forløb hos Fønix og dermed er der en igangværende helhedsorienteret og tværfaglig indsats, dermed bliver der ikke peget på yderligere indsatser ved forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Kommunen bruger dermed mange ressourcer på at opfylde krav og procedure for at igangværende indsats kan bekræftes i indsatsplanen. Forsøg med at fravige regler om Klinisk Funktion i Region Sjælland Der er tale om fravigelse af Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. 13, stk.1, 15 og 16. I alle sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension har kommunen siden 1. januar 2013 og fra 1. juli 2014 i sager om Jobafklaringsforløb skulle anmode Klinisk Funktion om lægeerklæring medmindre det er fra praktiserende læge, også selvom borgeren allerede er i behandling hos speciallæge eller et sygehus, og erklæringen kunne fås der. Lægeerklæringer gennem Klinisk Funktion er dyre og kan forsinke processen. Der ønskes frihed til at kunne indhente relevant lægeerklæring hos den speciallæge eller sygehus hvor borgeren har igangværende udredning/behandling og klinisk funktion kun benyttes ved f.eks. second opinion. 6. Samarbejde i frikommunenetværket Frikommunenetværkets primære formål er at koordinere frikommuneforsøgene i de tre kommuner og facilitere opbygning af viden og erfaringsudveksling.en del af opbygningen af viden handler om at kunne 8

10 sammenligne effekter af de konkrete forsøg. Derfor vil frikommunenetværket være det sted, hvor metoder udvikles og fastlægges. Den politiske forankring Arbejdet i frikommunenetværket følges af de fagudvalg, på hvis ressort de forskellige forsøg er forankret. Dels skal fagudvalget godkende de konkrete frikommuneforsøg inden iværksættelsen og dels får de forelagt en status på arbejdet i frikommunenetværket hvert år i januar måned. Tværkommunal styregruppe for frikommunenetværket Der nedsættes en tværkommunal styregruppe, som har ansvaret for den overordnede styring og koordination af arbejdet. I udgangspunktet forventes gruppen af består af én direktør eller chef fra hver kommune. I opstartsfasen forventes nogen mødeaktivitet. Når eventuelt frikommunestatus er opnået, forventes gruppen at træde sammen 1 til 2 gange årligt. Faxe Kommune har koordinatorfunktionen for frikommunenetværket. Netværksgrupper Med reference til styregruppen dannes netværk med relevante ledere og medarbejdere på tværs af kommunerne. Udover den mere direkte erfaringsudveksling og vidensdeling, skal disse netværk være rum for indbyrdes sparring og kvalificering i forhold til opstart af nye forsøg i forbindelse med frikommuneordningen. Hvert netværk har sin netværksansvarlige, som sørger for de praktiske ting i og omkring netværkets virke. Den netværksansvarlige laver en status for sit netværk ved slutningen af året. Denne status indgår i den samlede status for frikommunenetværket. Erfaringsudveksling i netværket For at optimere den indbyrdes sparring i netværket afholdes 1 2 temadage pr. år. Temadagene kan have følgende indhold: Drøftelse af udfordringer opstået i de konkrete forsøg. Kommunerne medbringer en eller flere udfordringer på et givent område, som de ønsker sparring på af de resterende deltagere Formidling af den læring, som er opstået i de konkrete forsøgsarbejder Formidling af fagligt relevant stof indenfor et eller flere af forsøgene (Evt. besøg fra de øvrige netværk/grupperinger inden for samme tema.) Samarbejde med andre frikommunenetværk. Hvis der udpeges flere frikommunenetværk indenfor temaet Regelforenkling på beskæftigelsesområdet og vores netværk er blandt disse, så vil vi kontakte til de øvrige netværk med henblik på at videns- og erfaringsudveksling. Både i forhold til arbejdet med temaet i netværket og i forhold til udvikling af de konkrete forsøg. 9

11 7. Evaluering af frikommuneforsøget Frikommunenetværket udarbejder en evaluering af forsøget, når forsøgsperioden er slut. Evalueringen tilgår udvalg og byråd i frikommunerne. 10