Teknisk note nr. 9. Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Rockwool Fondens Forskningsenhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk note nr. 9. Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Rockwool Fondens Forskningsenhed"

Transkript

1 Teknisk note nr. 9 Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed Noten er udarbejdet af Daniel le Maire Christian Scheuer Rockwool Fondens Forskningsenhed København 23

2 Indholdsfortegnelse 1 Liste over figurer og tabeller...5 Forord 7 2 Indledning Demografien og det offentlige budget Den demografiske udvikling Nettobidragsprofilerne Metode og antagelser Generationsregnskabets metode Det danske pensionssystem Antagelser Resultater Sammenligning med holdbarhedsberegninger i DREAM Antagelser i DREAM Opholdstid Stiliseret fremskrivning kontra generel ligevægt Effekten af større indvandring Efterkommergruppen Beregninger med lavere personfordelt offentlige forbrug Kvantificering af antagelser og andre modelleringer Konklusion Litteratur Bilag...45

3 13.1 Bilag 1: Definitioner af benyttede befolkningsinddelinger Bilag 2: Lovmodeldata Offentligt forbrug Overførsler Skatter Fra mikrotal til makrotal Bilag 3: Det danske pensionssystem Folkepensionen Den særlige pensionsopsparing (SP) Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP) Tjenestemandspensionen Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Arbejdsmarkedspensionerne Individuelle pensionsordninger Udbetaling af engangsbeløb ved dødsfald og arv Pensionsformuen og fordelingen af denne Bilag 4: DREAM modellen Bilag 5: Beregning af offentlige gæld og ufordelt offentlige konsum...61

4

5 Liste over figurer og tabeller 1 Liste over figurer og tabeller Figur 1 : Ind- og udvandring, Figur 2: Udvikling i befolkningen fordelt på herkomstgrupper Figur 3: Den relative aldersfordeling, fordelt på herkomst, Figur 4 Udviklingen i forsørger- og dobbeltaldringsbyrden Figur 5: Nettobidragsprofil på herkomst, Figur 6: Nettobidragsprofiler på herkomst og køn, Figur 7: Overførsler og individuelt offentligt konsum for et gennemsnitligt medlem af befolkningen Figur 8: Udviklingen i erhvervsfrekvensen og arbejdsløsheden på herkomst Figur 9: Lønfordeling for årige lønmodtagere på herkomst, Figur 1: Indtrængningskurver Figur 11: Udviklingen i pensionsformuen Figur 12: Prognostiseret udvikling i pensionsformuen Figur 13: Prognose for den statslige tjenestemandspension, 22-25, og olieselskabsbeskatningen Figur 14: Udviklingen i arbejdløsheden under forskellige antagelse Figur 15: Befolkningsudviklingen i de alternative indvandringsscenarier

6 6 Liste over figurer og tabeller Tabel 1: Nettobidrag og restfinansieringsbyrden i grundscenariet 23 Tabel 2: Nettobidrag ved perfekt integration for personer i arbejdsstyrken 27 Tabel 3: Øget indvandring fra både mere og mindre udviklede lande på 5 personer fra 25 3 Tabel 4: Øget indvandring fra mindre udviklede lande på 5 personer fra 25 3 Tabel 5: Efterkommere som indvandrere 32 Tabel 6: Efterkommere som danskere 32 Tabel 7: Grundkørslen med mindre fordelt offentligt konsum 33 Tabel 8: Perfekt integration for personer i arbejdsstyrken med mindre fordelt offentligt konsum 34 Tabel 9: Flere indvandrere fra mere og mindre udviklede lande med mindre fordelt offentligt konsum 34 Tabel 1: Flere indvandrere fra mindre udviklede lande med mindre fordelt offentligt konsum 35 Tabel 11: Efterkommere som indvandrere med mindre fordelt offentligt konsum 35 Tabel 12: Efterkommere som danskere 35 Tabel 13: Betydningen af forskellige antagelser ved kørsler på DREAM. 36 Tabel 14: Landeopdelinger 45 Tabel 15: Det offentlige budget 2, udgifter. 46 Tabel 16: Pensionsbidragsprocenter, Tabel 17: Pensionsformuen i 2 6 6

7 Forord Forord Vi takker Rockwool Fondens Forskningsenhed og ikke mindst forskningschef Gunnar Viby Mogensen - for at tilvejebringe og stille data til rådighed for dette projekt. Vi skylder specielt Frederik Hansen (Finansministeriet) en stor tak for kommentarer og dokumentation af udtrækket fra Lovmodeldata. Derudover takkes i alfabetisk orden Bent Jensen (Rockwool Fondens Forskningsenhed), Steen Jørgensen (Det Økonomiske Råds Sekretariat), Claus Larsen (Rockwool Fondens Forskningsenhed), Søren Pedersen (Rockwool Fondens Forskningsenhed), Bertel Schjerning (CEBR), Poul Schou (DREAM), Esben Schultz (Rockwool Fondens Forskningsenhed) og Eskil Wadensjö (Stockholms Universitet) for værdifulde kommentarer. Desuden takker vi deltagerne i en økonomisk øvelse på Økonomisk Institut, Københavns Universitet, for værdifulde kommentarer til en tidligere version af dette papir. Vi takker til slut en lang række ansatte i pensionsselskaberne for at tilvejebringe data og oplysning af pensionsbidragsprocenter. Alle utilstrækkeligheder, fejl og mangler er naturligvis forfatternes ansvar alene. 7

8

9 Indledning 2 Indledning De europæiske lande, herunder Danmark, vil på længere sigt opleve en stigende ældrebyrde, dels som følge af at de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, dels som følge af en stigende middellevetid også kaldet for double-ageing problematikken. Det klassiske generationsregnskab blev udviklet i slutningen i 198'erne af Auerbach, Gokhale og Kotlikoff, jf. Auerbach mfl. (1991). I EPRU regi gennemførtes de to første generationsregnskaber for Danmark, jf. Jensen mfl. (1996) og Jensen og Raffelhüschen (1999). Ved opstillingen af generationsregnskabet kan man vurdere, om en given finanspolitik er i generationsmæssig balance, hvilket omtrent svarer til, om finanspolitikken er holdbar. Fra anden halvdel af 199'erne er der næsten hvert år kommet holdbarhedsberegninger for den førte finanspolitik fra enten Finansministeriet (1999, 2, 22), Økonomiministeriet (1998, 2a) eller Det Økonomiske Råd (22). I Danmarks Statistik opbyggedes fra midten af 199'erne den anvendte generelle ligevægtsmodel (AGL) DREAM, hvorfra der både er lavet generationsregnskaber og holdbarhedsberegninger. Resultaterne har generelt vist, at den danske finanspolitik ikke har været holdbar, men flere studier finder, at behovet for ændringer er små. Der er mange måder, hvorpå man potentielt kan afhjælpe aldringsproblemet, herunder øget offentlig opsparing, øget arbejdsudbud og/ eller reducerede pensionsudgifter. Med den betydelige indvandring til den vestlige verden og den finanspolitiske uholdbarhed begyndte man at undersøge, hvorvidt indvandringen afhjælper eller potentielt kan afhjælpe befolkningspuklens virkning på de offentlige finanser. Storesletten (2) undersøgte ved hjælp af en simpel AGL-model, hvorvidt udvælgelse af immigranter med specielle karakteristika kunne afhjælpe finanspolitiske problemer i den amerikanske økonomi. Storesletten fandt, at indvandringen kan have en stor positiv effekt, men at resultatet er meget følsomt vedrørende indvandrerens alder og udannelsesmæssige baggrund. Auerbach og Oreopoulos (1999a, 1999b) og Bonin mfl. (21) undersøgte for henholdsvis USA og Tyskland ved hjælp af generationsregnskabet, hvorledes indvandringen påvirker den intergenerationelle fordeling. Resultatet var, at indvandringen havde en meget begrænset betydning i USA, men afhjalp befolkningspuklen en smule i Tyskland. Jensen mfl. (22) opstillede for Danmark et generationsregnskab i DREAM, hvor der blev disaggregeret på herkomst, men effekten af indvandringen vurderedes ikke. Le Maire og Scheuer (21) viste for Danmark ved både at lave et ikke-disaggregeret og disaggregeret generationsregnskab derimod, at en disaggregering på herkomst var af stor betydning, og fandt, at indvandringen i stedet for at afhjælpe den voksende ældrebyrde påvirkede den finanspolitiske holdbarhed negativt. Alt-andet-lige-metoden, som fulgte den klassiske 9

10 generationsregnskabsmetode som i Jensen mfl. (1996) og Jensen og Raffelhüschen (1999), og datagrundlaget i le Maire og Scheuer (21) gjorde dog, at resultaterne næppe kunne tolkes kvantitativt, men kun kvalitativt. Holdbarhedsberegninger, hvor befolkningen disaggregeres er også lavet i Økonomiministeriet (2a), Finansministeriet (22) og Det Økonomiske Råd (22). Pedersen (22a, 22b) og Pedersen og Madsen (22) fandt ved hjælp af DREAM, at effekten af indvandring er negativ, men begrænset, hvilket står i nogen kontrast til resultaterne i le Maire og Scheuer (21). Selv mindre antagelser kan have stor betydning ved beregninger på lang sigt. Det er vores klare indtryk, at årsagen til de forskellige resultater med hensyn til effekten af indvandringen først og fremmest skal findes i divergerende antagelser. Det er forfatternes holdning - en holdning, der bl.a. støttes af Tænketanken (22b) og Wadensjö (22b) - at der indregnes en betydelig forbedring i integrationen af indvandrere og efterkommere i holdbarhedsberegningerne. Antagelser om indvandrere og efterkommere bliver specielt vigtig, når man søger at vurdere effekten af indvandringen som i Pedersen (22a, 22b) og Pedersen og Madsen (22). Noten er disponeret som følger. I tredje afsnit ses der kortfattet på den forventede demografiske udvikling, samt hvorledes forskellige befolkningsgrupper påvirkede de offentlige finanser i 2. 1 I afsnit 4 gennemgås den generationsregnskabsmæssige metode kortfattet. 2 Generationsregnskabets metode er principielt blot en mekanisk fremskrivning, men der er her lavet enkelte korrektioner for at tage højde for bl.a. lovgivningsændringer. I afsnit 5 præsenteres resultaterne fra beregningerne, mens der i det efterfølgende afsnit sammenlignes med holdbarhedsberegninger i Pedersen (22b) samt ses på alternative scenarier. Fokus her er i høj grad på indvandringen. I det sidste afsnit ses der derfor på resultater ved andre antagelser beregnet af Det Økonomiske Råd (22). Den mere teknisk interesserede læser vil i bilagene finde en dokumentation af data og behandlingen af denne. 3 Demografien og det offentlige budget 3.1 Den demografiske udvikling I dag er ca. hver femtende indbygger i Danmark indvandrer eller efterkommer. 3 Selvom Danmark allerede i 1973 indførte indvandringsstop, så har indvandringen af flygtninge og familiesammenføringer betydet, at antallet af indvandrere og efterkommere er steget væsentligt de sidste 2 år. Figur 1 viser ind- og 1 For en detaljeret analyse af forskellige befolkningsgruppers påvirkning af de offentlige finanser henvises til Wadensjö og Orrje (22a), der også ser på udviklingen op igennem 199 erne. 2 For en grundigere gennemgang henvises der til Auerbach mfl. (1991), Jensen mfl. (1996) eller le Maire og Scheuer (21). 3 Se bilag 1 for en præcis definition af begreberne indvandrer og efterkommer samt af landegrupperne mindre og mere udviklede lande. 1

11 Demografien og det offentlige budget udvandringen til Danmark fra 198 til 21 fordelt efter, om de pågældende personer har dansk statsborgerskab. For at vurdere omfanget af nye danskere er det ikke nok at se på indvandringen alene, idet man også skal tage højde for udvandringen blandt de forskellige befolkningsgrupper. Her synes der generelt at være den tendens, at indvandrerne fra mere udviklede lande kun bliver i Danmark i en kortere årrække for derefter at forlade Danmark igen, mens indvandrere fra mindre udviklede lande i langt større udstrækning bliver i Danmark. Dette billede vil dog muligvis blive påvirket af de politiske tiltag, som den siddende VK-regering har iværksat. Som det fremgår af figur 1, er der også blandt danskere en betydelig ind- og udvandring. Denne befolkningsgruppe udgør dog langt størstedelen af den samlede befolkning, og da omfanget af udvandringen næsten svarer til indvandringen, så medfører vandringerne ikke større ændringer i denne gruppe, som tilfældet er blandt indvandrer- og efterkommergrupperne. Figur 1 : Ind- og udvandring, U d v a n d re re, d a n s k e s ta ts b o rg e re U d v a n d re re, u d e n la n d s k e s ta ts b o rg e re In d v a n d re re, d a n s k e s ta ts b o rg e re In d v a n d re re, u d e n la n d s k e s ta ts b o rg e re Kilde: Statistikbanken, Danmarks statistik. I denne analyse benyttes DREAMs disaggregerede befolkningsprognose. Prognosen bygger på en række antagelser, som er grundigt beskrevet i Stephensen og Pedersen (22). I vores sammenhæng har antagelserne omkring indvandringen stor betydning. Bruttoindvandringen estimeres ud fra historiske trends. Bruttoindvandringen antages relativt hurtigt at bevæge sig mod et langsigtsniveau på omkring 31. årligt, fordelt næsten ligeligt imellem mere og mindre udviklede lande. Samtidigt korrigeres udvandringen således, at den samlede nettoindvandring svarer til 1. årligt, hvilket er i overensstemmelse med FN s langsigtede befolkningsfremskrivning. Antagelserne omkring den prognosticerede indvandring kan diskuteres. I én retning trækker den nye integrations- og udlændingelov, der formentligt er den vigtigste årsag til, at antallet af asylansøgere næsten er halveret fra andet kvartal I modsat retning trækker, at nettoindvandringen af personer med anden etnisk baggrund siden 1991 har været på over 1. personer årligt. 4 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. 11

12 Figur 2: Udvikling i befolkningen fordelt på herkomstgrupper Danskere Indv. mindre udv. Indv. mere udv. Eftk. mindre udv. Eftk. mere udv. Kilde: DREAMs befolkningsfremskrivning Figur 2 viser den anvendte befolkningsfremskrivning fra år 1981 og frem til år 21. Det fremgår af figuren, at andelen af indvandrere og efterkommere ud af den samlede befolkning vil stige fra 7 pct. i år 2 til 27 pct. i år 21. Når gruppen af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande stiger mere end indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande, så skyldes det primært to forhold: For det første den lavere udvandringstilbøjelighed og for det andet det forhold, at indvandrere fra mindre udviklede lande har en langt højere fertilitet end de resterende befolkningsgrupper. Bag denne udvikling gemmer der sig også en ændring i befolkningens alderssammensætning. Figur 3: Den relative aldersfordeling, fordelt på herkomst, 2.,4 5,4,3 5,3,2 5,2,1 5,1, H ele befolkningen D anskere Indvandrere fra m ere udviklede lande Indvandrere fra m indre udvikle de lande E fterkom m ere fra m ere udviklede lande E fterkom m e re fra m indre udviklede lande Kilde: DREAMs befolkningsfremskrivning Som det fremgår af figur 3, er indvandrere og efterkommere generelt yngre end danskerne. Da de store årgange fra slutningen af krigen inden for få år begynder at trække sig tilbage, og da der ligeledes har været et betydeligt fald i fertiliteten for danskere, vil der ske en stigning i forsørgerbyrden, også selvom nye indvandrere vil være med til at dæmme op for denne udvikling. Figur 4 viser bl.a. udviklingen i forsørgerbyrden. Heraf fremgår det klart, at befolkningen vil ældes meget frem til omkring år 23, hvorefter udviklingen vil stagnere. Denne udvikling er af stor betydning for den finanspolitiske holdbarhed, idet ældre mennesker i vid udstrækning forsørges af det offentlige. Men også andre udgifter, eksempelvis til sundhedsvæsenet og plejehjem, stiger i takt med alderen. Især fra ca. 8 års alderen stiger sundheds- og plejeudgifterne. Derfor kan 12

13 Demografien og det offentlige budget det også være interessant at se på udviklingen i den såkaldte dobbeltaldringsbyrde, der udtrykker andelen af folk over 67 år, som også er over 8 år, jf. figur 4. Figur 4 Udviklingen i forsørger- og dobbeltaldringsbyrden 8% 7% 6% 5% 4% Forsørgerbyrden 3% 2% 1% % Danskere Indv. mindre udv. Indv. mere udv. Eftk. mindre udv. Eftk. mere udv. Hele befolkningen Dobbeltaldringsbyrden 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Danskere Indv. mindre udv. Indv. mere udv. Hele befolkningen Anm. Der er brud i 24 som følge af sænkningen af pensionsalderen. Kilde: DREAM s befolkningsfremskrivning 3.2 Nettobidragsprofilerne De betydelige demografiske forskydninger må formodes at få afgørende betydning for finanspolitikken på længere sigt. Ved hjælp af Finansministeriets Lovmodel er der foretaget en kørsel, hvor en stor del af de offentlige indtægter og udgifter for år 2 er fordelt på køn, 5-årsaldersgrupper og herkomst. 5 Der er endnu ikke tilstrækkeligt med observationer i efterkommergrupperne til, at der kan foretages solide beregninger. I grundkørslen i afsnit 5 antages det derfor, at efterkommernes bidragsprofil ligger præcist mellem danskernes og henholdsvis indvandrernes fra mindre udviklede lande og indvandrernes fra mere udviklede lande. Figur 5: Nettobidragsprofil på herkomst, Beløb i kr Alder Danskere Indv. mere udvikl. lande Indv. mindre udvl. lande Kilde: Lovmodellen, Rockwool Fondens Forskningsenheds registerdata og egne beregninger. Figur 5 viser bidragsprofilerne for indvandrere fra mere og mindre udviklede lande samt for danskere. Inden 5 Lovmodellen og den specifikke fordeling af offentlige indtægter og udgifter er dokumenteret i bilag 2. Det skal dog nævnes, at der for de tyndeste grupper er suppleret med data fra Rockwool Fondens Forskningsenheds større stikprøve, hvilket også er beskrevet nærmere i bilag 2. 13

14 man fokuserer på niveauet, er det vigtigt at have for øje, at dette i høj grad er afhængigt af, hvor stor en del af de offentlige indtægter og udgifter, der er fordelt. Fordelte man f.eks. samtlige indirekte skatter i stedet for kun husholdningernes andel, ville alle befolkningsgruppers bidragsprofil blive påvirket væsentligt i en positiv retning. Derimod er det interessante i figuren de betydelige niveauforskelle i nettobidraget og livscyklusen for nettobidraget. Det fremgår videre af figur 5, at danskere og indvandrere fra mere udviklede lande bidrager omtrent lige meget, mens nettobidragsprofilen for indvandrere fra mindre udviklede lande ligger væsentligt under disse to grupper. Det bemærkes, at den pukkelformede profil også i mindre grad gør sig gældende for indvandrere fra mindre udviklede lande. Figur 6: Nettobidragsprofiler på herkomst og køn, 2 Mænd Kvinder Beløb i kr Alder Danskere Indv. mindre udvl. lande Indv. mere udvikl. lande Beløb i kr Alder Danskere Indv. mindre udvl. lande Indv. mere udv. lande Kilde: Lovmodellen, Rockwool Fondens Forskningsenheds registerdata og egne beregninger. For både mænd og kvinder er danskernes nettobidrag højest. Nettobidragsprofilen for indvandrerne fra mere udviklede lande ligger lige under danskernes profil, mens indvandrere fra mindre udviklede lande ligger væsentligt lavere. Det er bemærkelsesværdigt, at profilen for kvinder fra mindre udviklede lande afviger fra kvinderne i de to øvrige grupper. Faldet i nettobidraget fra midten af 2 erne til midten af 4 erne findes kun for kvinder fra mindre udviklede lande og hænger formentligt sammen med den højere fertilitet for denne gruppe. Figur 7: Overførsler og individuelt offentligt konsum for et gennemsnitligt medlem af befolkningen 15. Overførsler 2. Indivduelt offentligt konsum Beløb i kr Beløb i kr Alder Øvrige Dagpenge Kontanthjælp Tilbagetrækning Alder Øvrige Sundhed Daginstitutioner Undervisning Ældrepleje Kilde: Lovmodellen, Rockwool Fondens Forskningsenheds registerdata og egne beregninger. 14

15 Demografien og det offentlige budget Den betydelige variation over livscyklusen skyldes, at størstedelen i den arbejdsdygtige alder har arbejdsindkomst, som der betales skat af, mens både overførsler og individuelt offentligt konsum i høj grad er målrettet personer uden for arbejdsmarkedet, og det fremgår af figur 7, at man især som ældre - både hvad angår individuelt offentligt konsum og overførsler - er en byrde for det offentlige budget. Figur 8: Udviklingen i erhvervsfrekvensen og arbejdsløsheden på herkomst Erhvervsfrekvensen Arbejdsløsheden 1% 5% 8% 4% 6% 3% 4% 2% 2% 1% % Danskere Indv. mere udviklet Indv. mindre udviklet % Danskere Indv. mere udviklet Indv. mindre udviklet Kilde: Egne beregninger på Rockwool Fondens Forskningsenheds registerdata Forklaringen på forskellige niveauer mellem befolkningsgrupperne for nettobidraget i den arbejdsdygtige alder, skal findes i integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet. Figur 8 viser, at mens erhvervsfrekvensen for danskere siden midten af 198 erne har været konstant på omkring 8 pct., så er erhvervsfrekvensen for både indvandrere fra mere og mindre udviklede lande faldet fra henholdsvis 73 og 75 pct. i 1984 til henholdsvis 62 og 51 pct. i 21. Dette skyldes umiddelbart to faktorer. For det første har der været en arbejdskraftsefterspørgselsdrejning væk fra manuelt arbejde mod job i servicesektoren, der i højere grad kræver en kompentencegivende uddannelse og gode danskkundskaber. For det andet har der været en betydelig indvandring, hvilket har ført til en lavere gennemsnitlig opholdstid, hvilket jf. figur 1 har stor betydning for indvandrernes beskæftigelsesfrekvens. Størstedelen af faldet i erhvervsfrekvensen for indvandrere fra mere udviklede lande fandt sted i 1996 som følge af en ekstraordinær indvandring fra Ex- Jugoslavien. 6 Erhvervsfrekvensen for indvandrere fra mindre udviklede lande er altså betydeligt lavere end for indvandrere fra mere udviklede lande, hvilket også understreges af, at gruppen som helhed modtager 23 pct. af den samlede udbetalte kontanthjælp i 2, selvom gruppen kun udgør 2,8 pct. af befolkningen. Herudover er ledigheden blandt indvandrere fra mindre udviklede lande betydeligt højere end for danskere. Figur 8 viser udviklingen i arbejdsløsheden fra 1984 til 21. Alle tre befolkningsgrupper følger konjunkturerne, 6 Faktisk ankom indvandrerne fra Ex-Jugoslavien begyndelsen af 199 erne, men først i slutningen af 1995 begyndte de for alvor at få opholdstilladelse, hvorfor de først da optræder i statistikken. 15

16 men udsvingene er væsentligt større for indvandrere fra mindre udviklede lande, hvor arbejdsløsheden fra 1994 til 21 er faldet fra 44 til 16 pct. Dette er dog, taget den lange højkonjunktur i betragtning, et niveau, der i fremtiden med eventuelt dårligere konjunkturer og væsentligt flere indvandrere kan tænkes at stige igen. Arbejdsløsheden for danskere er igennem hele perioden lavere end for de to andre befolkningsgrupper, mens arbejdsløsheden for indvandrere fra de mere udviklede lande i hele perioden ligger mellem danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande. Figur 9: Lønfordeling for årige lønmodtagere på herkomst, Tim elø n D ansk ere Indv. m ere udv. Indv. m indre udv. Anm.: Lønfordelingen er estimeret ved en kernel-estimator, hvor kernel-funktionen har en normalfordelingsstruktur. Timelønsvariablen er IDAs timelon, og kun personer, der har en timeløn, og hvis timelønsskøn ikke er af dårlig kvalitet, er medtaget. Kilde: Egne beregninger på Rockwool Fondens Forskningsenheds registerdata. Ved siden af dette ligger timelønningerne lavere for indvandrere fra mindre udviklede lande. Den gennemsnitlige timeløn i 1999 var for danskere 163 kr., mens den var 158 kr. for indvandrere fra mere udviklede og 141 kr. for indvandrere fra mindre udviklede lande. Det skal dog bemærkes, at den gennemsnitlige alder kun er 35 år for indvandrere fra mindre udviklede lande mod 39 år for de to andre grupper. Dette vil sandsynligvis betyde, at lønforskellen overvurderes her. Figur 1: Indtrængningskurver Procent Mænd År i Danmark Procent Kvinder År i Danmark Kilde: Egne beregninger på Rockwool Fondens Forskningsenheds registerdata Forskelle i ledighedsniveau og timelønninger mellem befolkningsgrupper vil typisk være et udtryk for 16

17 Metode og antagelser produktivitetsforskelle som følge af forskelle i de uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det kan imidlertid også være et udtryk for diskrimination på arbejdsmarkedet eller manglende danskkundskaber. Danskkundskaberne må tænkes at være stærkt korreleret med opholdstiden. Figur 1 viser, indtrængningskurverne for indvandrere på det danske arbejdsmarked målt ved erhvervsfrekvensen. Det fremgår, at opholdstiden og erhvervsfrekvensen er positivt korreleret, og at erhvervsfrekvensen er lavere for kvinder end for mænd. Figuren afslører imidlertid også, at jo tættere indvandringsåret kommer på i dag, desto lavere erhvervsfrekvens har de nye indvandrere i begyndelsen af perioden her i landet. Udviklingen skyldes til dels en ændret komposition af indvandrere, men udviklingen kan også indikere, at arbejdskraftsefterspørgslen har skiftet væk fra manuelt arbejde, eller at arbejdsmarkedet er mættet for lavere kvalificeret arbejdskraft. For den seneste indvandrede gruppe medtaget, tyder det dog på, at udviklingen er bremset - muligvis som følge af de gunstige konjunkturer i sidste halvdel af 199 erne. 4 Metode og antagelser 4.1 Generationsregnskabets metode Tidligere tog de fleste analyser af finanspolitikken udgangspunkt i, hvorvidt det offentlige var i stand til at balancere sit budget i et givet år. I dag er det imidlertid almindeligt anerkendt, at man også er nødt til at have øje for de langsigtede udfordringer. I det følgende præsenterer vi den generationsregnskabsmæssige metode tilpasset til vores formål. Generationsregnskabet blev første gang præsenteret i Auerbach mfl. (1991), men da der her er tale om et herkomst-disaggregeret generationsregnskab, er den væsentlige inspirationskilde Auerbach og Oreopoulos (1999a, 1999b) og Bonin mfl. (1999). Hovedinteressen i at foretage en sådan disaggregering er begrundet i en formodning om en relativ ændring i størrelsesforholdet imellem forskellige befolkningsgrupper på sigt kombineret med de forskellige bidragsprofiler i basisåret. Disaggregeringen omfatter også en kønsopdeling, men da man må forvente en relativt stabil kønsfordeling over tid, er denne opdeling knapt så interessant. Generationsregnskabet tager sit udspring i den offentlige sektors intertemporale budgetrestriktion. 7 Ser vi til at begynde med bort fra disaggregeringen kan budgetrestriktionen udtrykkes ved g t s Hele bef. (1) Dt + Gs ( 1+ r) = +, t s s = t T s= N t N s= 1 Hele bef. Første plads i et fodtegn angiver den periode, den pågældende størrelse opgøres i, mens et evt. andet fodtegn angiver fødselsår for den berørte generation. T er den maksimale levealder, som her er sat til 19 år. t, t + s 7 Se le Maire og Scheuer (21) for udledningen af det offentliges intertemporale budgetrestriktion. 17

18 Første led på venstresiden, g D, er den offentlige gæld ved indgangen til periode t, mens andet led, G, er det t ikke-individualiserbare offentlige forbrug i al fremtid tilbagediskonteret med realrenten r til basisåret t. Højresiden angiver de nuværende og fremtidige generationers nettotransfereringer med det offentlige, N. Første led er nutidsværdien af de nettotransfereringer, som nuværende generation må forventes at have med det offentlige over deres restlevetid. Der summeres over fødselsår fra udgangsåret t tilbage til år t-t, dvs. alle nulevende generationer. Andet led angiver tilsvarende nutidsværdien af nettotransfereringerne for samtlige generationer født efter basisåret t. Af ligning (1) fremgår det, at det offentliges intertemporale budgetrestriktion er et nulsumsspil. Det betyder, at hvis man f.eks. ønsker at sænke nettobidragene for de nulevende generationer, så kræver det enten et højere bidrag fra de kommende generationer eller en sænkning af det kollektive offentlige forbrug. Ligning (1) implicerer ikke, at det offentlige budget skal være i balance i de enkelte perioder, eller at gælden ikke kan stige over tid, idet det offentlige frit kan bruge lånemarkederne til at omfordele mellem generationer. Første led på venstresiden i ligning (1), den initiale gæld, er givet på forhånd. Andet led på venstresiden er en tilbagediskontering af det fremtidige ufordelte offentlige forbrug. Følgende estimat for det offentlige forbrug i periode t+k anvendes: (2) ( ) k G = G 1+ g t, k t Heri ligger en antagelse om, at de kollektive offentlige udgifter vil vokse med realvæksten i økonomien, g, som antages at være konstant og eksogen. Omvendt betyder det også, at det ufordelte offentlige konsum antages uafhængig af befolkningsudviklingen. Nettobetalingerne for den nulevende generation født i år k - med t - T < k t - er givet ved: k T t k = +, j = t t j ; (3) N Z P ( 1+ r) t T < k t j, k j, k hvor Zj,k er nettotransfereringerne i år j mellem et gennemsnitligt medlem af en generation født i år k og det offentlige. Pj,k er det forventede antal personer i år j, som er født i år k. Nettotransfereringerne bliver tilbagediskonteret til basisåret t med realrenten. Nettotransfereringerne Zj,k udregnes ved at summere over samtlige individualiserede indtægter og udgifter: (4) j, k = h i Z j, k i De enkelte poster i h j, k, er kun opgjort i basisåret (dvs. vi har kun i nettotransfereringer fremskrives de enkelte poster med realvæksten g. Dvs.: j t j, k t, k > i i (5) h = h ( 1+ g) j t 18 h t, k ), og for at opnå et mål for de fremtidige Derved antager man konstante relative aldersprofiler, dvs. at de enkelte aldersgrupper har samme relative

19 Metode og antagelser transfereringsprofil alle år frem. F.eks. vil en 4-årig om 1 år betale det samme i indkomstskat som en 4-årig i basisåret, dog korrigeret for 1 års vækst. Traditionelt beregnede man med baggrund i de tre første led i ligning (1) det sidste led på højresiden, nemlig de fremtidige generationers nettotransfereringer, ud fra at den offentlige sektors intertemporale budgetrestriktion skal være opfyldt. Udgangspunktet for beregningen var en antagelse om, at alle fremtidige generationer betaler/modtager samme vækstkorrigerede nettotransfereringer, samt at opfyldelsen af det offentliges intertemporale budgetrestriktion alene hvilede på de fremtidige generationer. Man kunne da beregne et mål for den relative finansieringsbyrde mellem de nutidige og fremtidige generationer. Dette mål er imidlertid uhyre arbitrært, hvorfor (u)holdbarheden kvantificeres ved den tilbagediskonterede restfinansieringsbyrde samt den krævede skattestigning/ -sænkning. 8 Nettotransfereringerne for de fremtidige generationer beregnes derfor som nettobidragene for de nutidige generationer ved hjælp af ligning (3)-(5). Når der disaggregeres på herkomst og køn bliver det offentliges intertemporale budgetrestriktion g t s (6) Dt + Gs ( 1+ r) = s= t mand, kvinde T N s = T + N s= N s = 1 Danskere t, t s t, t + s t, t s + s= 1 Indv. mindre Eftk. mere udv. udv. + N T + s= Danskere t, t + s N s= 1 t, t s N + T s= t, t + s N Eftk. mindre udv. Indv. mere udv. t, t s Indv. mindre udv. + s = 1 + T s= N t, t + s + N s= 1 t, t s N t, t + s Eftk. mere udv. Eftk mindre udv. Indv. mere udv Det danske pensionssystem I de første generationsregnskaber for Danmark tog man ikke højde for opbygningen af pensionsformuen. Pensionsindbetalinger er fritaget for skat, mens både afkastet og pensionsudbetalingerne beskattes. Dertil kommer, at tillægget til folkepensionen reduceres ved anden indkomst. Det må forventes, at en inkludering af pensionssystemet har stor betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Generationsregnskabet i Jensen mfl. (22), som er lavet på DREAM, tager højde for opbygningen af pensionsformuen. Vores modellering af pensionssystemet er aktuarisk fair og ligger tæt op ad modelleringen i DREAM. 9 8 Det oprindelige mål for den generationsmæssige balance,, er defineret som nettobidraget for den første fremtidige generation divideret med den yngste nulevende generation (de -årige). Er nettobidraget for de -årige næsten lig, så har man, at selv en ubetydelig restfinansieringsbyrde giver en høj værdi af, der skulle indikere en stor generationsmæssig ubalance. Desuden er der tale om to forskellige finanspolitiske regimer for henholdsvis nulevende og fremtidige generationer. Det er dog næppe realistisk, at man på samme tid har to finanspolitiske regimer. For en uddybning af diskussionen henvises til Haveman (1994), Jensen mfl. (1996) eller le Maire og Scheuer (21). 9 Finansministeriet modellerer også pensionssystemet som aktuarisk fair som i DREAM, jf. Baadsgaard (22). 19

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1

Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 Nettobidrag fordelt på oprindelse 1 12. november 213 Indledning Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har i forbindelse med deres Arbejdsmarkedsrapport 213 fået lavet en række analyser på DREAM-modellen. I dette

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040

UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Februar 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: UDVIKLINGEN I ARBEJDSSTYRKEN FREM MOD 2040 Interessen for, hvorledes arbejdsstyrken udvikler sig de næste 40 år, er stor. Og med rette. Muligheden for at finansiere

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST

INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST 17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere

Læs mere

Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik LARS HAAGEN PEDERSEN

Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik LARS HAAGEN PEDERSEN Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik LARS HAAGEN PEDERSEN DANISH RATIONAL ECONOMIC AGENTS MODEL, DREAM OKTOBER 2002 Befolkningsudvikling, integration og økonomisk politik Lars Haagen

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016

Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 Bilag 3: Notat om metode for indregning af flygtninge i landsfremskrivningen og i den kommunale fremskrivning 26. april 2016 Fastlæggelse af indvandringsomfanget i Befolkningsfremskrivning 2016 De seneste

Læs mere

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1

Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 Beskæftigelsesfrekvenser, indvandrere og finanspolitisk holdbarhed 1 23. juni 2016 Indledning Indvandreres indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed er ofte i fokus. Ikke-vestlige indvandreres indvirkning

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh

KRAGHINVEST.DK. Ivan Erik Kragh 2014 2.1 Pålidelighed og usikkerhed.............................. 2 3.1 Den samlet fertilitet, 1994-2013........................... 3 3.2 Antal levendefødte, 1994-2013........................... 4 3.3

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK

KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog

Læs mere

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Bilag 5 Den 3. august 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Generelt I prognosen er der anvendt budgettet for perioden 2011-2014, mens der i 2015-30 er foretaget en fremskrivning af indtægter og udgifter

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune

Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune Befolkningsprognose for Vesthimmerlands Kommune 2012-2026 Økonomisk Forvaltning 1. Forord Denne befolkningsprognose er udarbejdet af Vesthimmerlands kommune i foråret 2012. Prognosen danner et overblik

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Befolkningsprognose

Befolkningsprognose Befolkningsprognose 2016-2026 Økonomiafdelingen Budget og Analyse foråret 2015 Forord En befolkningsprognose er et kvalificeret gæt på den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. I prognosen kan man

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1

De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 De økonomiske konsekvenser af lavere tilgang til førtidspensionsordningen 1 28. oktober 2016 Indledning Notatet opsummerer resultaterne af to marginaleksperimenter udført på den makroøkonomiske model DREAM.

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015

Årlig redegørelse 2012. Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Årlig redegørelse 2012 Langeland Kommunes egne målsætninger Udviklingsaftalen 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Resume... 1 Prognosens formål... 1 Prognosens hovedresultater... 1 2. Datagrundlag og forudsætninger...

Læs mere

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse

Resumé. Ivan Erik Kragh (+45) Arbejdsudbud og beskæftigelse (+4) 6 68 13 Resumé Det er et grundlæggende resultat og forudsætning i den økonomiske litteratur, at et øget arbejdsudbud efter en tilpasningstid, også fører til øget beskæftigelse. Det er endvidere ikke

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 d. 26.05.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 I notatet foretages først en sammenligning af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, forår 2015 med regeringens Konvergensprogram

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

den danske befolkningsudvikling siden 1953

den danske befolkningsudvikling siden 1953 Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1

De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 De makroøkonomiske konsekvenser af en forventet folkepensionsperiode på 14,5 år 1 22. februar 2016 1 Indledning Eksperimentet omtalt nedenfor klarlægger de samfundsøkonomiske konsekvenser af på sigt at

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:

Økonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights: Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013

BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling

Læs mere

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG

FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG 31. januar 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: FINANSPOLITIKKEN I REGERINGENS FINANSLOVSFORSLAG De to overordnede pejlemærker for fastlæggelsen af finanspolitikken er finanseffekten dvs. aktivitetsvirkningen

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt Finansudvalget 56 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 4. september 6 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Alm. del) af 4. april 6 stillet efter

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed 2016 Teknisk baggrundsnotat 2016-1 1. Indledning Dette er den fjerde baggrundsrapport om metode og datagrundlag,

Læs mere

Produktiviteten i den offentlige sektor 1

Produktiviteten i den offentlige sektor 1 Produktiviteten i den offentlige sektor 1 20. marts 2014 Indhold Indledning...1 Tekniske forudsætninger for beregningerne...3 Offentlige indtægter og udgifter...3 Produktivitetskommissionens...5 Højere

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser

Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Notat 19. april 1 Den øgede flygtningetilstrømning lægger pres på de offentlige finanser Antallet af asylansøgere er steget markant siden sommeren 1. I 1 blev der givet ca. 19. opholdstilladelser til asylansøgere

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet.

I det første indtastningsfelt indtastes fødselstidspunktet. Dokumentation vedr. HK s efterlønsberegner Notatet giver en beskrivelse af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne foretaget på HK s efterlønsberegner. HK s efterlønsberegner er udviklet

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen

Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning. Lars Haagen Pedersen Økonomiske fremskrivninger og finanspolitisk planlægning Lars Haagen Pedersen September 2015 OVERSIGT Økonomiske fremskrivninger Kort om finanspolitiske rammer i Danmark Finanspolitisk planlægning 2 ØKONOMISKE

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning

Befolkning. Befolkningsfremskrivning Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Befolkning Befolkningsfremskrivning 2015-2040 Faldende folketal de næste 25 år, med aldrende befolkning Det samlede folketal kan i de kommende 25 år forventes at falde fra de nuværende 55.984 personer

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1

Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 Nettobidrag fra ikke-vestlige indvandrere og effekten af øget beskæftigelse 1 12. februar 2016 Indledning Dette notat beskriver, hvordan nettobidraget til de offentlige finanser afhænger af oprindelse.

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner

Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner 6. juli 2017 Prognose for tilbagetrækning for ansatte i komuner og regioner Stigende behov for personale frem mod 2026: Som følge af at mange FOA-ansatte nærmer sig pensionsalderen vil der blandt flere

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet

Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet Arbejdsmarked: let af marginaliserede er steget markant siden 29 Stadig flere danskere befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet let af marginaliserede steg med 5.3 fra 4. kvartal 211 til 1. kvartal 212.

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen

DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer. Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen DANMARKS NATIONALBANK Offentlig økonomi, demografi og vandringer Miniseminar Nuuk januar 2013; Søren Bjerregaard og Anders Møller Christensen Disposition Grundlæggende demografiske udviklingstræk og betydningen

Læs mere

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015

Økonomisk analyse. Uden indvandring vil dansk økonomi mangle personer i den arbejdsdygtige alder. 27. april 2015 Økonomisk analyse 27. april 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Uden indvandring vil dansk økonomi mangle 51.000 personer i den arbejdsdygtige

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Der er intet reelt råderum til skattelettelser

Der er intet reelt råderum til skattelettelser Der er intet reelt råderum til skattelettelser Frem mod 5 er der et såkaldt økonomisk råderum på 37, når man tager højde for det nye forlig om boligskat. Det har fået flere til at foreslå, at dette råderum

Læs mere

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave

Befolkning. Prognose for Nuup kommunea 2003-2013. Rekvireret opgave Befolkning Rekvireret opgave Prognose for Nuup kommunea 2003-2013 Hermed offentliggøres en række hovedresultater fra Grønlands Statistiks prognose for Nuup kommunea 2003 2013. Prognosen offentliggøres

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder

Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder Arbejdsmarkedsdeltagelsen falder AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. RESUMÉ Diskussionen om behovet og mulighederne for yderligere arbejdsmarkedsreformer fylder fortsat i debatten. Den tidligere regering

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1

Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 Samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse 1 12-6-2017 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske gevinster ved opkvalificering via efteruddannelse, hvor uddannelsesniveauet

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1

Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 Samfundsøkonomiske konsekvenser af øget erhvervsdeltagelse for udsatte 1 25. november 2015 Indledning Dette notat beskriver de samfundsøkonomiske konsekvenser ved en øget erhvervsdeltagelse for udsatte

Læs mere

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015

De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger. - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 De Økonomiske Råds langsigtede fremskrivninger - Oplæg ved mødet Op og ned på hængekøjen hos FTF 20. august 2015 Oplæggets indhold Hvordan laver DØR lange fremskrivninger? Hvad skaber hængekøjen? Usikkerhed

Læs mere

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020

Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020 23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere