Teknisk note nr. 9. Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Rockwool Fondens Forskningsenhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk note nr. 9. Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Rockwool Fondens Forskningsenhed"

Transkript

1 Teknisk note nr. 9 Indvandringens betydning for den finanspolitiske holdbarhed Noten er udarbejdet af Daniel le Maire Christian Scheuer Rockwool Fondens Forskningsenhed København 23

2 Indholdsfortegnelse 1 Liste over figurer og tabeller...5 Forord 7 2 Indledning Demografien og det offentlige budget Den demografiske udvikling Nettobidragsprofilerne Metode og antagelser Generationsregnskabets metode Det danske pensionssystem Antagelser Resultater Sammenligning med holdbarhedsberegninger i DREAM Antagelser i DREAM Opholdstid Stiliseret fremskrivning kontra generel ligevægt Effekten af større indvandring Efterkommergruppen Beregninger med lavere personfordelt offentlige forbrug Kvantificering af antagelser og andre modelleringer Konklusion Litteratur Bilag...45

3 13.1 Bilag 1: Definitioner af benyttede befolkningsinddelinger Bilag 2: Lovmodeldata Offentligt forbrug Overførsler Skatter Fra mikrotal til makrotal Bilag 3: Det danske pensionssystem Folkepensionen Den særlige pensionsopsparing (SP) Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP) Tjenestemandspensionen Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) Arbejdsmarkedspensionerne Individuelle pensionsordninger Udbetaling af engangsbeløb ved dødsfald og arv Pensionsformuen og fordelingen af denne Bilag 4: DREAM modellen Bilag 5: Beregning af offentlige gæld og ufordelt offentlige konsum...61

4

5 Liste over figurer og tabeller 1 Liste over figurer og tabeller Figur 1 : Ind- og udvandring, Figur 2: Udvikling i befolkningen fordelt på herkomstgrupper Figur 3: Den relative aldersfordeling, fordelt på herkomst, Figur 4 Udviklingen i forsørger- og dobbeltaldringsbyrden Figur 5: Nettobidragsprofil på herkomst, Figur 6: Nettobidragsprofiler på herkomst og køn, Figur 7: Overførsler og individuelt offentligt konsum for et gennemsnitligt medlem af befolkningen Figur 8: Udviklingen i erhvervsfrekvensen og arbejdsløsheden på herkomst Figur 9: Lønfordeling for årige lønmodtagere på herkomst, Figur 1: Indtrængningskurver Figur 11: Udviklingen i pensionsformuen Figur 12: Prognostiseret udvikling i pensionsformuen Figur 13: Prognose for den statslige tjenestemandspension, 22-25, og olieselskabsbeskatningen Figur 14: Udviklingen i arbejdløsheden under forskellige antagelse Figur 15: Befolkningsudviklingen i de alternative indvandringsscenarier

6 6 Liste over figurer og tabeller Tabel 1: Nettobidrag og restfinansieringsbyrden i grundscenariet 23 Tabel 2: Nettobidrag ved perfekt integration for personer i arbejdsstyrken 27 Tabel 3: Øget indvandring fra både mere og mindre udviklede lande på 5 personer fra 25 3 Tabel 4: Øget indvandring fra mindre udviklede lande på 5 personer fra 25 3 Tabel 5: Efterkommere som indvandrere 32 Tabel 6: Efterkommere som danskere 32 Tabel 7: Grundkørslen med mindre fordelt offentligt konsum 33 Tabel 8: Perfekt integration for personer i arbejdsstyrken med mindre fordelt offentligt konsum 34 Tabel 9: Flere indvandrere fra mere og mindre udviklede lande med mindre fordelt offentligt konsum 34 Tabel 1: Flere indvandrere fra mindre udviklede lande med mindre fordelt offentligt konsum 35 Tabel 11: Efterkommere som indvandrere med mindre fordelt offentligt konsum 35 Tabel 12: Efterkommere som danskere 35 Tabel 13: Betydningen af forskellige antagelser ved kørsler på DREAM. 36 Tabel 14: Landeopdelinger 45 Tabel 15: Det offentlige budget 2, udgifter. 46 Tabel 16: Pensionsbidragsprocenter, Tabel 17: Pensionsformuen i 2 6 6

7 Forord Forord Vi takker Rockwool Fondens Forskningsenhed og ikke mindst forskningschef Gunnar Viby Mogensen - for at tilvejebringe og stille data til rådighed for dette projekt. Vi skylder specielt Frederik Hansen (Finansministeriet) en stor tak for kommentarer og dokumentation af udtrækket fra Lovmodeldata. Derudover takkes i alfabetisk orden Bent Jensen (Rockwool Fondens Forskningsenhed), Steen Jørgensen (Det Økonomiske Råds Sekretariat), Claus Larsen (Rockwool Fondens Forskningsenhed), Søren Pedersen (Rockwool Fondens Forskningsenhed), Bertel Schjerning (CEBR), Poul Schou (DREAM), Esben Schultz (Rockwool Fondens Forskningsenhed) og Eskil Wadensjö (Stockholms Universitet) for værdifulde kommentarer. Desuden takker vi deltagerne i en økonomisk øvelse på Økonomisk Institut, Københavns Universitet, for værdifulde kommentarer til en tidligere version af dette papir. Vi takker til slut en lang række ansatte i pensionsselskaberne for at tilvejebringe data og oplysning af pensionsbidragsprocenter. Alle utilstrækkeligheder, fejl og mangler er naturligvis forfatternes ansvar alene. 7

8

9 Indledning 2 Indledning De europæiske lande, herunder Danmark, vil på længere sigt opleve en stigende ældrebyrde, dels som følge af at de store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, dels som følge af en stigende middellevetid også kaldet for double-ageing problematikken. Det klassiske generationsregnskab blev udviklet i slutningen i 198'erne af Auerbach, Gokhale og Kotlikoff, jf. Auerbach mfl. (1991). I EPRU regi gennemførtes de to første generationsregnskaber for Danmark, jf. Jensen mfl. (1996) og Jensen og Raffelhüschen (1999). Ved opstillingen af generationsregnskabet kan man vurdere, om en given finanspolitik er i generationsmæssig balance, hvilket omtrent svarer til, om finanspolitikken er holdbar. Fra anden halvdel af 199'erne er der næsten hvert år kommet holdbarhedsberegninger for den førte finanspolitik fra enten Finansministeriet (1999, 2, 22), Økonomiministeriet (1998, 2a) eller Det Økonomiske Råd (22). I Danmarks Statistik opbyggedes fra midten af 199'erne den anvendte generelle ligevægtsmodel (AGL) DREAM, hvorfra der både er lavet generationsregnskaber og holdbarhedsberegninger. Resultaterne har generelt vist, at den danske finanspolitik ikke har været holdbar, men flere studier finder, at behovet for ændringer er små. Der er mange måder, hvorpå man potentielt kan afhjælpe aldringsproblemet, herunder øget offentlig opsparing, øget arbejdsudbud og/ eller reducerede pensionsudgifter. Med den betydelige indvandring til den vestlige verden og den finanspolitiske uholdbarhed begyndte man at undersøge, hvorvidt indvandringen afhjælper eller potentielt kan afhjælpe befolkningspuklens virkning på de offentlige finanser. Storesletten (2) undersøgte ved hjælp af en simpel AGL-model, hvorvidt udvælgelse af immigranter med specielle karakteristika kunne afhjælpe finanspolitiske problemer i den amerikanske økonomi. Storesletten fandt, at indvandringen kan have en stor positiv effekt, men at resultatet er meget følsomt vedrørende indvandrerens alder og udannelsesmæssige baggrund. Auerbach og Oreopoulos (1999a, 1999b) og Bonin mfl. (21) undersøgte for henholdsvis USA og Tyskland ved hjælp af generationsregnskabet, hvorledes indvandringen påvirker den intergenerationelle fordeling. Resultatet var, at indvandringen havde en meget begrænset betydning i USA, men afhjalp befolkningspuklen en smule i Tyskland. Jensen mfl. (22) opstillede for Danmark et generationsregnskab i DREAM, hvor der blev disaggregeret på herkomst, men effekten af indvandringen vurderedes ikke. Le Maire og Scheuer (21) viste for Danmark ved både at lave et ikke-disaggregeret og disaggregeret generationsregnskab derimod, at en disaggregering på herkomst var af stor betydning, og fandt, at indvandringen i stedet for at afhjælpe den voksende ældrebyrde påvirkede den finanspolitiske holdbarhed negativt. Alt-andet-lige-metoden, som fulgte den klassiske 9

10 generationsregnskabsmetode som i Jensen mfl. (1996) og Jensen og Raffelhüschen (1999), og datagrundlaget i le Maire og Scheuer (21) gjorde dog, at resultaterne næppe kunne tolkes kvantitativt, men kun kvalitativt. Holdbarhedsberegninger, hvor befolkningen disaggregeres er også lavet i Økonomiministeriet (2a), Finansministeriet (22) og Det Økonomiske Råd (22). Pedersen (22a, 22b) og Pedersen og Madsen (22) fandt ved hjælp af DREAM, at effekten af indvandring er negativ, men begrænset, hvilket står i nogen kontrast til resultaterne i le Maire og Scheuer (21). Selv mindre antagelser kan have stor betydning ved beregninger på lang sigt. Det er vores klare indtryk, at årsagen til de forskellige resultater med hensyn til effekten af indvandringen først og fremmest skal findes i divergerende antagelser. Det er forfatternes holdning - en holdning, der bl.a. støttes af Tænketanken (22b) og Wadensjö (22b) - at der indregnes en betydelig forbedring i integrationen af indvandrere og efterkommere i holdbarhedsberegningerne. Antagelser om indvandrere og efterkommere bliver specielt vigtig, når man søger at vurdere effekten af indvandringen som i Pedersen (22a, 22b) og Pedersen og Madsen (22). Noten er disponeret som følger. I tredje afsnit ses der kortfattet på den forventede demografiske udvikling, samt hvorledes forskellige befolkningsgrupper påvirkede de offentlige finanser i 2. 1 I afsnit 4 gennemgås den generationsregnskabsmæssige metode kortfattet. 2 Generationsregnskabets metode er principielt blot en mekanisk fremskrivning, men der er her lavet enkelte korrektioner for at tage højde for bl.a. lovgivningsændringer. I afsnit 5 præsenteres resultaterne fra beregningerne, mens der i det efterfølgende afsnit sammenlignes med holdbarhedsberegninger i Pedersen (22b) samt ses på alternative scenarier. Fokus her er i høj grad på indvandringen. I det sidste afsnit ses der derfor på resultater ved andre antagelser beregnet af Det Økonomiske Råd (22). Den mere teknisk interesserede læser vil i bilagene finde en dokumentation af data og behandlingen af denne. 3 Demografien og det offentlige budget 3.1 Den demografiske udvikling I dag er ca. hver femtende indbygger i Danmark indvandrer eller efterkommer. 3 Selvom Danmark allerede i 1973 indførte indvandringsstop, så har indvandringen af flygtninge og familiesammenføringer betydet, at antallet af indvandrere og efterkommere er steget væsentligt de sidste 2 år. Figur 1 viser ind- og 1 For en detaljeret analyse af forskellige befolkningsgruppers påvirkning af de offentlige finanser henvises til Wadensjö og Orrje (22a), der også ser på udviklingen op igennem 199 erne. 2 For en grundigere gennemgang henvises der til Auerbach mfl. (1991), Jensen mfl. (1996) eller le Maire og Scheuer (21). 3 Se bilag 1 for en præcis definition af begreberne indvandrer og efterkommer samt af landegrupperne mindre og mere udviklede lande. 1

11 Demografien og det offentlige budget udvandringen til Danmark fra 198 til 21 fordelt efter, om de pågældende personer har dansk statsborgerskab. For at vurdere omfanget af nye danskere er det ikke nok at se på indvandringen alene, idet man også skal tage højde for udvandringen blandt de forskellige befolkningsgrupper. Her synes der generelt at være den tendens, at indvandrerne fra mere udviklede lande kun bliver i Danmark i en kortere årrække for derefter at forlade Danmark igen, mens indvandrere fra mindre udviklede lande i langt større udstrækning bliver i Danmark. Dette billede vil dog muligvis blive påvirket af de politiske tiltag, som den siddende VK-regering har iværksat. Som det fremgår af figur 1, er der også blandt danskere en betydelig ind- og udvandring. Denne befolkningsgruppe udgør dog langt størstedelen af den samlede befolkning, og da omfanget af udvandringen næsten svarer til indvandringen, så medfører vandringerne ikke større ændringer i denne gruppe, som tilfældet er blandt indvandrer- og efterkommergrupperne. Figur 1 : Ind- og udvandring, U d v a n d re re, d a n s k e s ta ts b o rg e re U d v a n d re re, u d e n la n d s k e s ta ts b o rg e re In d v a n d re re, d a n s k e s ta ts b o rg e re In d v a n d re re, u d e n la n d s k e s ta ts b o rg e re Kilde: Statistikbanken, Danmarks statistik. I denne analyse benyttes DREAMs disaggregerede befolkningsprognose. Prognosen bygger på en række antagelser, som er grundigt beskrevet i Stephensen og Pedersen (22). I vores sammenhæng har antagelserne omkring indvandringen stor betydning. Bruttoindvandringen estimeres ud fra historiske trends. Bruttoindvandringen antages relativt hurtigt at bevæge sig mod et langsigtsniveau på omkring 31. årligt, fordelt næsten ligeligt imellem mere og mindre udviklede lande. Samtidigt korrigeres udvandringen således, at den samlede nettoindvandring svarer til 1. årligt, hvilket er i overensstemmelse med FN s langsigtede befolkningsfremskrivning. Antagelserne omkring den prognosticerede indvandring kan diskuteres. I én retning trækker den nye integrations- og udlændingelov, der formentligt er den vigtigste årsag til, at antallet af asylansøgere næsten er halveret fra andet kvartal I modsat retning trækker, at nettoindvandringen af personer med anden etnisk baggrund siden 1991 har været på over 1. personer årligt. 4 Kilde: Statistikbanken, Danmarks Statistik. 11

12 Figur 2: Udvikling i befolkningen fordelt på herkomstgrupper Danskere Indv. mindre udv. Indv. mere udv. Eftk. mindre udv. Eftk. mere udv. Kilde: DREAMs befolkningsfremskrivning Figur 2 viser den anvendte befolkningsfremskrivning fra år 1981 og frem til år 21. Det fremgår af figuren, at andelen af indvandrere og efterkommere ud af den samlede befolkning vil stige fra 7 pct. i år 2 til 27 pct. i år 21. Når gruppen af indvandrere og efterkommere fra mindre udviklede lande stiger mere end indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande, så skyldes det primært to forhold: For det første den lavere udvandringstilbøjelighed og for det andet det forhold, at indvandrere fra mindre udviklede lande har en langt højere fertilitet end de resterende befolkningsgrupper. Bag denne udvikling gemmer der sig også en ændring i befolkningens alderssammensætning. Figur 3: Den relative aldersfordeling, fordelt på herkomst, 2.,4 5,4,3 5,3,2 5,2,1 5,1, H ele befolkningen D anskere Indvandrere fra m ere udviklede lande Indvandrere fra m indre udvikle de lande E fterkom m ere fra m ere udviklede lande E fterkom m e re fra m indre udviklede lande Kilde: DREAMs befolkningsfremskrivning Som det fremgår af figur 3, er indvandrere og efterkommere generelt yngre end danskerne. Da de store årgange fra slutningen af krigen inden for få år begynder at trække sig tilbage, og da der ligeledes har været et betydeligt fald i fertiliteten for danskere, vil der ske en stigning i forsørgerbyrden, også selvom nye indvandrere vil være med til at dæmme op for denne udvikling. Figur 4 viser bl.a. udviklingen i forsørgerbyrden. Heraf fremgår det klart, at befolkningen vil ældes meget frem til omkring år 23, hvorefter udviklingen vil stagnere. Denne udvikling er af stor betydning for den finanspolitiske holdbarhed, idet ældre mennesker i vid udstrækning forsørges af det offentlige. Men også andre udgifter, eksempelvis til sundhedsvæsenet og plejehjem, stiger i takt med alderen. Især fra ca. 8 års alderen stiger sundheds- og plejeudgifterne. Derfor kan 12

13 Demografien og det offentlige budget det også være interessant at se på udviklingen i den såkaldte dobbeltaldringsbyrde, der udtrykker andelen af folk over 67 år, som også er over 8 år, jf. figur 4. Figur 4 Udviklingen i forsørger- og dobbeltaldringsbyrden 8% 7% 6% 5% 4% Forsørgerbyrden 3% 2% 1% % Danskere Indv. mindre udv. Indv. mere udv. Eftk. mindre udv. Eftk. mere udv. Hele befolkningen Dobbeltaldringsbyrden 4% 35% 3% 25% 2% 15% 1% 5% % Danskere Indv. mindre udv. Indv. mere udv. Hele befolkningen Anm. Der er brud i 24 som følge af sænkningen af pensionsalderen. Kilde: DREAM s befolkningsfremskrivning 3.2 Nettobidragsprofilerne De betydelige demografiske forskydninger må formodes at få afgørende betydning for finanspolitikken på længere sigt. Ved hjælp af Finansministeriets Lovmodel er der foretaget en kørsel, hvor en stor del af de offentlige indtægter og udgifter for år 2 er fordelt på køn, 5-årsaldersgrupper og herkomst. 5 Der er endnu ikke tilstrækkeligt med observationer i efterkommergrupperne til, at der kan foretages solide beregninger. I grundkørslen i afsnit 5 antages det derfor, at efterkommernes bidragsprofil ligger præcist mellem danskernes og henholdsvis indvandrernes fra mindre udviklede lande og indvandrernes fra mere udviklede lande. Figur 5: Nettobidragsprofil på herkomst, Beløb i kr Alder Danskere Indv. mere udvikl. lande Indv. mindre udvl. lande Kilde: Lovmodellen, Rockwool Fondens Forskningsenheds registerdata og egne beregninger. Figur 5 viser bidragsprofilerne for indvandrere fra mere og mindre udviklede lande samt for danskere. Inden 5 Lovmodellen og den specifikke fordeling af offentlige indtægter og udgifter er dokumenteret i bilag 2. Det skal dog nævnes, at der for de tyndeste grupper er suppleret med data fra Rockwool Fondens Forskningsenheds større stikprøve, hvilket også er beskrevet nærmere i bilag 2. 13

14 man fokuserer på niveauet, er det vigtigt at have for øje, at dette i høj grad er afhængigt af, hvor stor en del af de offentlige indtægter og udgifter, der er fordelt. Fordelte man f.eks. samtlige indirekte skatter i stedet for kun husholdningernes andel, ville alle befolkningsgruppers bidragsprofil blive påvirket væsentligt i en positiv retning. Derimod er det interessante i figuren de betydelige niveauforskelle i nettobidraget og livscyklusen for nettobidraget. Det fremgår videre af figur 5, at danskere og indvandrere fra mere udviklede lande bidrager omtrent lige meget, mens nettobidragsprofilen for indvandrere fra mindre udviklede lande ligger væsentligt under disse to grupper. Det bemærkes, at den pukkelformede profil også i mindre grad gør sig gældende for indvandrere fra mindre udviklede lande. Figur 6: Nettobidragsprofiler på herkomst og køn, 2 Mænd Kvinder Beløb i kr Alder Danskere Indv. mindre udvl. lande Indv. mere udvikl. lande Beløb i kr Alder Danskere Indv. mindre udvl. lande Indv. mere udv. lande Kilde: Lovmodellen, Rockwool Fondens Forskningsenheds registerdata og egne beregninger. For både mænd og kvinder er danskernes nettobidrag højest. Nettobidragsprofilen for indvandrerne fra mere udviklede lande ligger lige under danskernes profil, mens indvandrere fra mindre udviklede lande ligger væsentligt lavere. Det er bemærkelsesværdigt, at profilen for kvinder fra mindre udviklede lande afviger fra kvinderne i de to øvrige grupper. Faldet i nettobidraget fra midten af 2 erne til midten af 4 erne findes kun for kvinder fra mindre udviklede lande og hænger formentligt sammen med den højere fertilitet for denne gruppe. Figur 7: Overførsler og individuelt offentligt konsum for et gennemsnitligt medlem af befolkningen 15. Overførsler 2. Indivduelt offentligt konsum Beløb i kr Beløb i kr Alder Øvrige Dagpenge Kontanthjælp Tilbagetrækning Alder Øvrige Sundhed Daginstitutioner Undervisning Ældrepleje Kilde: Lovmodellen, Rockwool Fondens Forskningsenheds registerdata og egne beregninger. 14

15 Demografien og det offentlige budget Den betydelige variation over livscyklusen skyldes, at størstedelen i den arbejdsdygtige alder har arbejdsindkomst, som der betales skat af, mens både overførsler og individuelt offentligt konsum i høj grad er målrettet personer uden for arbejdsmarkedet, og det fremgår af figur 7, at man især som ældre - både hvad angår individuelt offentligt konsum og overførsler - er en byrde for det offentlige budget. Figur 8: Udviklingen i erhvervsfrekvensen og arbejdsløsheden på herkomst Erhvervsfrekvensen Arbejdsløsheden 1% 5% 8% 4% 6% 3% 4% 2% 2% 1% % Danskere Indv. mere udviklet Indv. mindre udviklet % Danskere Indv. mere udviklet Indv. mindre udviklet Kilde: Egne beregninger på Rockwool Fondens Forskningsenheds registerdata Forklaringen på forskellige niveauer mellem befolkningsgrupperne for nettobidraget i den arbejdsdygtige alder, skal findes i integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet. Figur 8 viser, at mens erhvervsfrekvensen for danskere siden midten af 198 erne har været konstant på omkring 8 pct., så er erhvervsfrekvensen for både indvandrere fra mere og mindre udviklede lande faldet fra henholdsvis 73 og 75 pct. i 1984 til henholdsvis 62 og 51 pct. i 21. Dette skyldes umiddelbart to faktorer. For det første har der været en arbejdskraftsefterspørgselsdrejning væk fra manuelt arbejde mod job i servicesektoren, der i højere grad kræver en kompentencegivende uddannelse og gode danskkundskaber. For det andet har der været en betydelig indvandring, hvilket har ført til en lavere gennemsnitlig opholdstid, hvilket jf. figur 1 har stor betydning for indvandrernes beskæftigelsesfrekvens. Størstedelen af faldet i erhvervsfrekvensen for indvandrere fra mere udviklede lande fandt sted i 1996 som følge af en ekstraordinær indvandring fra Ex- Jugoslavien. 6 Erhvervsfrekvensen for indvandrere fra mindre udviklede lande er altså betydeligt lavere end for indvandrere fra mere udviklede lande, hvilket også understreges af, at gruppen som helhed modtager 23 pct. af den samlede udbetalte kontanthjælp i 2, selvom gruppen kun udgør 2,8 pct. af befolkningen. Herudover er ledigheden blandt indvandrere fra mindre udviklede lande betydeligt højere end for danskere. Figur 8 viser udviklingen i arbejdsløsheden fra 1984 til 21. Alle tre befolkningsgrupper følger konjunkturerne, 6 Faktisk ankom indvandrerne fra Ex-Jugoslavien begyndelsen af 199 erne, men først i slutningen af 1995 begyndte de for alvor at få opholdstilladelse, hvorfor de først da optræder i statistikken. 15

16 men udsvingene er væsentligt større for indvandrere fra mindre udviklede lande, hvor arbejdsløsheden fra 1994 til 21 er faldet fra 44 til 16 pct. Dette er dog, taget den lange højkonjunktur i betragtning, et niveau, der i fremtiden med eventuelt dårligere konjunkturer og væsentligt flere indvandrere kan tænkes at stige igen. Arbejdsløsheden for danskere er igennem hele perioden lavere end for de to andre befolkningsgrupper, mens arbejdsløsheden for indvandrere fra de mere udviklede lande i hele perioden ligger mellem danskere og indvandrere fra mindre udviklede lande. Figur 9: Lønfordeling for årige lønmodtagere på herkomst, Tim elø n D ansk ere Indv. m ere udv. Indv. m indre udv. Anm.: Lønfordelingen er estimeret ved en kernel-estimator, hvor kernel-funktionen har en normalfordelingsstruktur. Timelønsvariablen er IDAs timelon, og kun personer, der har en timeløn, og hvis timelønsskøn ikke er af dårlig kvalitet, er medtaget. Kilde: Egne beregninger på Rockwool Fondens Forskningsenheds registerdata. Ved siden af dette ligger timelønningerne lavere for indvandrere fra mindre udviklede lande. Den gennemsnitlige timeløn i 1999 var for danskere 163 kr., mens den var 158 kr. for indvandrere fra mere udviklede og 141 kr. for indvandrere fra mindre udviklede lande. Det skal dog bemærkes, at den gennemsnitlige alder kun er 35 år for indvandrere fra mindre udviklede lande mod 39 år for de to andre grupper. Dette vil sandsynligvis betyde, at lønforskellen overvurderes her. Figur 1: Indtrængningskurver Procent Mænd År i Danmark Procent Kvinder År i Danmark Kilde: Egne beregninger på Rockwool Fondens Forskningsenheds registerdata Forskelle i ledighedsniveau og timelønninger mellem befolkningsgrupper vil typisk være et udtryk for 16

17 Metode og antagelser produktivitetsforskelle som følge af forskelle i de uddannelsesmæssige kvalifikationer. Det kan imidlertid også være et udtryk for diskrimination på arbejdsmarkedet eller manglende danskkundskaber. Danskkundskaberne må tænkes at være stærkt korreleret med opholdstiden. Figur 1 viser, indtrængningskurverne for indvandrere på det danske arbejdsmarked målt ved erhvervsfrekvensen. Det fremgår, at opholdstiden og erhvervsfrekvensen er positivt korreleret, og at erhvervsfrekvensen er lavere for kvinder end for mænd. Figuren afslører imidlertid også, at jo tættere indvandringsåret kommer på i dag, desto lavere erhvervsfrekvens har de nye indvandrere i begyndelsen af perioden her i landet. Udviklingen skyldes til dels en ændret komposition af indvandrere, men udviklingen kan også indikere, at arbejdskraftsefterspørgslen har skiftet væk fra manuelt arbejde, eller at arbejdsmarkedet er mættet for lavere kvalificeret arbejdskraft. For den seneste indvandrede gruppe medtaget, tyder det dog på, at udviklingen er bremset - muligvis som følge af de gunstige konjunkturer i sidste halvdel af 199 erne. 4 Metode og antagelser 4.1 Generationsregnskabets metode Tidligere tog de fleste analyser af finanspolitikken udgangspunkt i, hvorvidt det offentlige var i stand til at balancere sit budget i et givet år. I dag er det imidlertid almindeligt anerkendt, at man også er nødt til at have øje for de langsigtede udfordringer. I det følgende præsenterer vi den generationsregnskabsmæssige metode tilpasset til vores formål. Generationsregnskabet blev første gang præsenteret i Auerbach mfl. (1991), men da der her er tale om et herkomst-disaggregeret generationsregnskab, er den væsentlige inspirationskilde Auerbach og Oreopoulos (1999a, 1999b) og Bonin mfl. (1999). Hovedinteressen i at foretage en sådan disaggregering er begrundet i en formodning om en relativ ændring i størrelsesforholdet imellem forskellige befolkningsgrupper på sigt kombineret med de forskellige bidragsprofiler i basisåret. Disaggregeringen omfatter også en kønsopdeling, men da man må forvente en relativt stabil kønsfordeling over tid, er denne opdeling knapt så interessant. Generationsregnskabet tager sit udspring i den offentlige sektors intertemporale budgetrestriktion. 7 Ser vi til at begynde med bort fra disaggregeringen kan budgetrestriktionen udtrykkes ved g t s Hele bef. (1) Dt + Gs ( 1+ r) = +, t s s = t T s= N t N s= 1 Hele bef. Første plads i et fodtegn angiver den periode, den pågældende størrelse opgøres i, mens et evt. andet fodtegn angiver fødselsår for den berørte generation. T er den maksimale levealder, som her er sat til 19 år. t, t + s 7 Se le Maire og Scheuer (21) for udledningen af det offentliges intertemporale budgetrestriktion. 17

18 Første led på venstresiden, g D, er den offentlige gæld ved indgangen til periode t, mens andet led, G, er det t ikke-individualiserbare offentlige forbrug i al fremtid tilbagediskonteret med realrenten r til basisåret t. Højresiden angiver de nuværende og fremtidige generationers nettotransfereringer med det offentlige, N. Første led er nutidsværdien af de nettotransfereringer, som nuværende generation må forventes at have med det offentlige over deres restlevetid. Der summeres over fødselsår fra udgangsåret t tilbage til år t-t, dvs. alle nulevende generationer. Andet led angiver tilsvarende nutidsværdien af nettotransfereringerne for samtlige generationer født efter basisåret t. Af ligning (1) fremgår det, at det offentliges intertemporale budgetrestriktion er et nulsumsspil. Det betyder, at hvis man f.eks. ønsker at sænke nettobidragene for de nulevende generationer, så kræver det enten et højere bidrag fra de kommende generationer eller en sænkning af det kollektive offentlige forbrug. Ligning (1) implicerer ikke, at det offentlige budget skal være i balance i de enkelte perioder, eller at gælden ikke kan stige over tid, idet det offentlige frit kan bruge lånemarkederne til at omfordele mellem generationer. Første led på venstresiden i ligning (1), den initiale gæld, er givet på forhånd. Andet led på venstresiden er en tilbagediskontering af det fremtidige ufordelte offentlige forbrug. Følgende estimat for det offentlige forbrug i periode t+k anvendes: (2) ( ) k G = G 1+ g t, k t Heri ligger en antagelse om, at de kollektive offentlige udgifter vil vokse med realvæksten i økonomien, g, som antages at være konstant og eksogen. Omvendt betyder det også, at det ufordelte offentlige konsum antages uafhængig af befolkningsudviklingen. Nettobetalingerne for den nulevende generation født i år k - med t - T < k t - er givet ved: k T t k = +, j = t t j ; (3) N Z P ( 1+ r) t T < k t j, k j, k hvor Zj,k er nettotransfereringerne i år j mellem et gennemsnitligt medlem af en generation født i år k og det offentlige. Pj,k er det forventede antal personer i år j, som er født i år k. Nettotransfereringerne bliver tilbagediskonteret til basisåret t med realrenten. Nettotransfereringerne Zj,k udregnes ved at summere over samtlige individualiserede indtægter og udgifter: (4) j, k = h i Z j, k i De enkelte poster i h j, k, er kun opgjort i basisåret (dvs. vi har kun i nettotransfereringer fremskrives de enkelte poster med realvæksten g. Dvs.: j t j, k t, k > i i (5) h = h ( 1+ g) j t 18 h t, k ), og for at opnå et mål for de fremtidige Derved antager man konstante relative aldersprofiler, dvs. at de enkelte aldersgrupper har samme relative

19 Metode og antagelser transfereringsprofil alle år frem. F.eks. vil en 4-årig om 1 år betale det samme i indkomstskat som en 4-årig i basisåret, dog korrigeret for 1 års vækst. Traditionelt beregnede man med baggrund i de tre første led i ligning (1) det sidste led på højresiden, nemlig de fremtidige generationers nettotransfereringer, ud fra at den offentlige sektors intertemporale budgetrestriktion skal være opfyldt. Udgangspunktet for beregningen var en antagelse om, at alle fremtidige generationer betaler/modtager samme vækstkorrigerede nettotransfereringer, samt at opfyldelsen af det offentliges intertemporale budgetrestriktion alene hvilede på de fremtidige generationer. Man kunne da beregne et mål for den relative finansieringsbyrde mellem de nutidige og fremtidige generationer. Dette mål er imidlertid uhyre arbitrært, hvorfor (u)holdbarheden kvantificeres ved den tilbagediskonterede restfinansieringsbyrde samt den krævede skattestigning/ -sænkning. 8 Nettotransfereringerne for de fremtidige generationer beregnes derfor som nettobidragene for de nutidige generationer ved hjælp af ligning (3)-(5). Når der disaggregeres på herkomst og køn bliver det offentliges intertemporale budgetrestriktion g t s (6) Dt + Gs ( 1+ r) = s= t mand, kvinde T N s = T + N s= N s = 1 Danskere t, t s t, t + s t, t s + s= 1 Indv. mindre Eftk. mere udv. udv. + N T + s= Danskere t, t + s N s= 1 t, t s N + T s= t, t + s N Eftk. mindre udv. Indv. mere udv. t, t s Indv. mindre udv. + s = 1 + T s= N t, t + s + N s= 1 t, t s N t, t + s Eftk. mere udv. Eftk mindre udv. Indv. mere udv Det danske pensionssystem I de første generationsregnskaber for Danmark tog man ikke højde for opbygningen af pensionsformuen. Pensionsindbetalinger er fritaget for skat, mens både afkastet og pensionsudbetalingerne beskattes. Dertil kommer, at tillægget til folkepensionen reduceres ved anden indkomst. Det må forventes, at en inkludering af pensionssystemet har stor betydning for den finanspolitiske holdbarhed. Generationsregnskabet i Jensen mfl. (22), som er lavet på DREAM, tager højde for opbygningen af pensionsformuen. Vores modellering af pensionssystemet er aktuarisk fair og ligger tæt op ad modelleringen i DREAM. 9 8 Det oprindelige mål for den generationsmæssige balance,, er defineret som nettobidraget for den første fremtidige generation divideret med den yngste nulevende generation (de -årige). Er nettobidraget for de -årige næsten lig, så har man, at selv en ubetydelig restfinansieringsbyrde giver en høj værdi af, der skulle indikere en stor generationsmæssig ubalance. Desuden er der tale om to forskellige finanspolitiske regimer for henholdsvis nulevende og fremtidige generationer. Det er dog næppe realistisk, at man på samme tid har to finanspolitiske regimer. For en uddybning af diskussionen henvises til Haveman (1994), Jensen mfl. (1996) eller le Maire og Scheuer (21). 9 Finansministeriet modellerer også pensionssystemet som aktuarisk fair som i DREAM, jf. Baadsgaard (22). 19

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi

Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Indvandringens betydning for den offentlige økonomi Lars Haagen Pedersen Danish Rational Economic Agents Model, DREAM I en interessant artikel i Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, juni 2003 analyserer

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015.

DREAM-modellen. Peter Stephensen, DREAM. Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015. DREAM-modellen Peter Stephensen, DREAM Møde i Finansdepartementets rådgivende udvalg for model- og metodespørgsmål Oslo, 23. Marts 2015 DREAM: Info Danish Rational Economic Agents Model (DREAM) er en uafhængig

Læs mere

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger

Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger Ændring i udnyttelsen af efterlønsordningen som følge af øgede pensionsopsparinger 23. maj 2011 Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 1 Indledning Efterlønsordningen som den ser ud i dag påvirkes af modtagernes

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2006 - med vurdering af velfærdsreformen Langsigtet økonomisk fremskrivning 26 - med vurdering af velfærdsreformen November 26 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammenfatning...4 1.1 Indledning...4 1.2 Hovedkonklusionerne...4 1.3 Hovedelementerne

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser

Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED ARBEJDSPAPIR 30 Indvandrere og danskeres nettobidrag til de offentlige finanser Marie Louise Schultz-Nielsen og Torben Tranæs KØBENHAVN 2014 Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige

Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af ufaglærte og erhvervsfaglige Samfundsøkonomiske konsekvenser ved opkvalificering af og erhvervsfaglige 15. januar 2014 Indledning I det følgende gennemføres en række samfundsøkonomiske regneeksempler der har til hensigt at belyse

Læs mere

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING

ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012

Antallet af. Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Antallet af efterlønsmodtagere fremover Jonas Zangenberg Hansen DREAM workshop Onsdag 25. april 2012 Introduktion 1. DREAMs formodeller 2. Eksempel på stød i formodel: Effekten af muligheden for skattefri

Læs mere

Efterlønssatser med Reformpakken 2020

Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Efterlønssatser med Reformpakken 2020 Analyse for AK-samvirke Sune Sabiers sep@dreammodel.dk 25. august 2011 I denne analyse beregnes de forventede efterlønssatser, hvis regeringens Reformpakken 2020 gennemføres.

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1

De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 De samfundsøkonomiske konsekvenser af forbedret indeklima i den danske folkeskole 1 28. august 2012 Indledning Med afsæt i mikrostudier omhandlende sammenhængen mellem indeklimaforbedringer, sygefravær

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde

En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Analyse 12. september 2014

Analyse 12. september 2014 12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen

Læs mere

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014

OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 31-01-2014 12/339/12 OAO-Nyhedsbrev om løn januar 2014 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen fra februar 2011 til august 2013. Vi bruger Danmarks

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Indvandrere, offentlige udgifter. og finanspolitisk holdbarhed. Danish Rational Economic Agents Model, DREAM

Indvandrere, offentlige udgifter. og finanspolitisk holdbarhed. Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Danish Rational Economic Agents Model, DREAM Oktober 2004 Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhed Udgiver: Danish Rational

Læs mere

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi

På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi Exact Invest Research & Analyse Artikel 02. marts 2011 På vej på arbejdsmarkedet Brasiliansk demografi KONTAKT: Exact Invest A/S info@exactinvest.dk +45 70 22 87 77 Research & Analyse Søren Møller- Larsson

Læs mere

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013.

Gennemsnittet er 29.000 kr. blandt de, som påbegyndte alderspension i løbet af de første fem måneder af 2013. Nr. 10 / Juli 2013 Alderspensionen fra PensionDanmark udgør for hver ny årgang af pensionister et stadigt større beløb og dermed også en voksende andel af den samlede pensionsindkomst. Fra 2012 til 2020

Læs mere

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg

Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Demografiske hændelser og befolkningsudviklingg Jonas Zangenberg Hansen DREAM Arbejdspapir 212:2 Februar 212 Abstract The DREAM-group produces a project in housing economics, which provides a projection

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Arbejdsstyrken falder mere end forventet

Arbejdsstyrken falder mere end forventet 5. FEBRUAR 2004 STYRKE Et ændret indvandringsmønster kan føre til, at arbejdsstyrken falder med 100.000 flere end hidtil antaget. Samtidig vil ændret indvandring imidlertid føre til, at 150.- 000 færre

Læs mere

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 1 Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Michael Osterwald-Lenum 12. november 2012 1 Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003 Resumé: Papiret redegør for hvorledes pensionsformuen, ultimo

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012

Indledning Virksomhederne Husholdningerne Den oentlige sektor Lukning Et udbudsstød. DREAM Workshop. April 25, 2012 DREAM Workshop April 25, 2012 DREAM består af 4 modeller Befolkningsfremskrivning Uddannelsesfremskrivning Socio-økonomisk fremskrivning (befolkningsregnskab) Makromodel Dette foredrag handler om makromodellen

Læs mere

Replik til Jesper Jespersen

Replik til Jesper Jespersen Replik til Jesper Jespersen Lars Haagen Pedersen, forskningsleder, DREAM, lhp@dreammodel.dk Poul Schou, chefkonsulent, DREAM, psu@dreammodel.dk Jesper Jespersen (JJ) kritiserer i artiklen Velfærdskommissionen

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv

Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Kopi: KONJ 23.5.2013 Dorte Grinderslev Fastlæggelse af produktivitet i private byerhverv Dokumentationsnotat til Dansk Økonomi, forår 2013 kapitel I Til konjunkturvurderingen i Dansk Økonomi, forår 2013

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

N G EN I KOMMUNERNE PÅ S TATISTIK FOR M EDARBEJDERSAMMENSÆT NI N G EN I KOMMUNERNE PÅ K ØN, ALDER OG ETNICI TET Den 10. juni 2009 Ref AKA aka@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt ansatte Som det ses i tabel 1, er fordeling af

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn

Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta om integration Befolkning, uddannelse, beskæftigelse Tema om børn September 2010 Tal og fakta

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere