Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON
|
|
- Max Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KAPITEL 7 MILLIARDER KAN BLIVE MÆTTE Siden afslutningen af den grønne revolution i 1980 erne har den globale produktion af fødevarer været tilstrækkelig til at dække den enkelte verdensborgers behov. Det er derfor paradoksalt, at der stadig er 900 millioner mennesker, der sulter og mindst 3 milliarder mennesker der er fejlernærede, fordi de indtager en ensidig kost, der ikke kan dække det daglige behov for mineraler og vitaminer. Det altoverskyggende problem er i realiteten ikke mangel på mad, men et spørgsmål om, hvordan vi fordeler fødevarerne på kloden. Fødevarerne bliver ikke produceret, der hvor der er brug for dem og ej heller transporteret rundt til de steder, hvor behovet er størst. Viden om dyrkning af planter, som forskere skaber rundt om i verden, når ikke ud til dem, der har allermest brug for den. Den politiske vilje til at ændre på tingene er ikke til stede i tilstrækkeligt omfang, infrastrukturen er for dårlig i mange udviklingslande og transportudgifterne er for store i forhold til, hvad den sultende befolkning kan betale. Foto: Hans Christian Asmussen, NATiON
2
3 Milliarder kan blive mætte KAPITEL 7 85 Efter at have læst de foregående seks kapitler har du fået præsenteret nogle af de mest fundamentale problemstillinger omkring global fødevareforsyning. Du har forhåbentlig fået den nødvendige indsigt i de grundlæggende mekanismer, der styrer planteproduktionen på de frugtbare jorde mod Nord og på de udpinte jorde mod Syd. Vi skal have fundet løsningen eller måske løsningerne på, hvordan vi helt konkret skaffer Mad til Milliarder i årene fremover så her kommer en række bud på hvilke forhindringer, der skal ryddes af vejen, før verdens befolkning bliver brødfødt. Små landbrug skal kunne producere mere I Danmark er et gennemsnitligt landbrug på ca. 50 ha. og der kommer flere og flere industrilandbrug til på mere end 200 ha. Men på verdensplan er 80 % af alle landbrug mindre end 2 ha. Disse små landbrug udgør mere end 60 % af hele det dyrkede areal på kloden. Hele familier er afhængige af at kunne producere nok fødevarer på blot 2 ha og de skal derudover producere et lille overskud for at kunne få råd til at købe enkelte ting på markedet. Når vi skal afhjælpe sult og underernæring lige nu og i fremtiden, er det derfor allervigtigst at øge produktiviteten på det enorme antal små jordbrug, der i dag eksisterer her vil effekten være størst. Det moderne jordbrug skal være bæredygtigt Historien viser, at vi ikke kan løse den globale mangel på fødevarer ved at øge produktionen i det moderne industrialiserede jordbrug, hvor produktiviteten i forvejen er meget høj. Det vil ikke være bæredygtigt at øge produktiviteten yderligere på de frugtbare jorde i de moderne industrilandbrug, der typisk ligger på den nordlige halvkugle og transportere fødevarerne til den sydlige halvkugle, hvor behovet er størst. I jordbruget mod Nord, bør det i stedet handle om at øge bæredygtigheden i produktionen. Meget tyder nemlig på, at grænsen for at øge høstudbytterne er ved at være nået, da det genetiske potentiale for at øge udbytterne er udnyttet effektivt. Selvom vi anvender den nyeste videnskabelige viden om optimering af plantevækst, inklusiv anvendelsen af transgene planter, kan vi i årene fremover kun forvente ganske små stigninger i industrilandbrugets høstudbytter. En væsentlig forøgelse af høstudbytterne vil kræve anvendelse af mere kunstgødning især kvælstofgødning. Kunstgødning koster energi og belaster klimaet De miljømæssige omkostninger ved at producere kunstgødning er problematisk. Produktion af kvælstofgødning er energikrævende og medfører udledning af drivhusgasser. Samtidig er de tilgængelige naturreserver af fosfor aftagende og det forventes, at der i fremtiden fra politisk side bliver stillet endnu strengere krav til anvendelsen af kunstgødning. Det betyder, at man skal anvende gødningen mere effektivt og reducere mængderne yderligere. I EU arbejder man på, at stille krav om en 50 % reduktion i udledning af CO 2 og andre drivhusgasser fra gødningsproduktionen. Dette er en kraftig indikation af, at der fra politisk hold i årene fremover, ikke vil blive åbnet op for at øge planteproduktionen baseret på tilførsel af mere kunstgødning. Derfor er det heller ikke sandsynligt, at planteproduktionen vil blive forøget i det rige Nord for at forsyne det fattige Syd med fødevarer. Den vigtigste forskningsindsats i industrilandbruget vil sandsynligvis blive rettet mod at øge udnyttelses-effektiviteten af de naturressourcer, der bliver anvendt i jordbruget i dag især hvad angår gødning. Alt for meget gødning går til spilde i jordbruget - og det gælder både i det konventionelle jordbrug og hos økologerne. Men blikket er også rettet mod at udnytte vand bedre og reducere energiforbruget.
4 86 KAPITEL 7 Milliarder kan blive mætte Størst potentiale hos dem der høster mindst udviklingslandene Vi har tidligere set på Mitscherlichs regel. Af den fremgår det, at det vil være meget nemmere at forøge høstudbyttet hos en fattig bonde i f.eks. Cambodia fra 2 til 4 ton ris pr. ha, fordi hans jorde lider af næringsstofmangel, end det er at øge udbyttet fra 7 til 9 ton pr. ha i f.eks. Japan, hvor landbruget allerede er intensiveret. Men hvordan øger vi produktiviteten på det enorme antal små jordbrug, der findes på verdensplan og som typisk bliver drevet af fattige bønder med adgang til meget begrænsede ressourcer i form af f.eks. vand, gødning og plantebeskyttelsesmidler? Der er udgivet et hav af rapporter og skrevet et utal af videnskabelige artikler, der alle viser, at der er et stort potentiale for at øge høstudbyttet på de små jordlodder i Afrika, Latinamerika og Asien. Og mange steder kan man, med den viden vi har til rådighed i dag, uden større besvær forøge produktionen med 50 % % og i visse tilfælde meget mere. Der er ikke en universel løsning på problemet med en for lav produktivitet i jordbruget, men mange forskellige løsninger. Nogle løsninger, der har vist sig at fungere godt ét geografisk sted, er virkningsløse, når de bliver overført til andre områder. Enten fordi de naturgivne forhold er anderledes eller fordi det politiske system er et andet. Et eksempel: Statsstøttet kunstgødning og frø i Zambia og Malawi. I Zambia og Malawi har de lokale regeringer med støtte fra verdensbanken de sidste 10 år kørt forsøg med at yde massiv statsstøtte til at indkøbe og fordele kunstgødning samt kvalitets såsæd til fattige jordbrugere. Samtidig har man fokuseret på at øge kvaliteten af rådgivningen til de lokale jordbrugere, om hvordan de bedst dyrker afgrøderne under de givne betingelser. På den måde er det lykkedes at flerdoble høstudbyttet, men alligevel har programmet ikke være en ubetinget succes. Der har visse år været problemer med at få de økonomiske bevillinger igennem til indkøb af gødning og frø, problemer med at få dem fordelt på det rette tidspunkt og korruption har fået store partier af gødning til at forsvinde ud i den blå luft. Det har i flere tilfælde stillet bønderne dårligere, end hvis de havde holdt fast i de gamle traditionelle dyrkningsprincipper uden brug af kunstgødning. Dette eksempel viser tydeligt, hvor svært det er at få tingene til at fungere, selvom ressourcerne er til stede og selvom den tilgængelige viden bliver sat i spil. Genmodificerede afgrøder vinder indpas Mange tror, at GM afgrøder er mest udbredte i det moderne industrilandbrug og at det primært er her, teknologien vil få fodfæste de kommende år, men det er ikke helt rigtigt. Ud af de 14 millioner planteavlere, der dyrker genmodificerede afgrøder, kommer mere end 90 % netop fra små landbrug i fattige udviklingslande. Selvom der stadig dyrkes flest GM afgrøder i USA, Brasilien og Argentina er arealet med GM afgrøder i udviklingslandene - især bomuld, majs og soja - vokset enormt de senere år. Alene i Indien er 90 % af bomuldsproduktionen baseret på GM planter, der er gjort resistente mod ødelæggende insekter. Flere prognoser peger i retning af, at arealet med GM afgrøder også vil stige i årene fremover. og har fordele GM afgrøderne har i mange tilfælde vist sig at have store fordele sammenlignet med de lokale sorter, der tidligere har været anvendt. Bomuld er et af de mest slående eksempler på dette: i troperne sprøjtes bomuld meget intensivt for at undgå angreb af skadelige insekter - primært forskellige sommerfuglelarver - der spiser blomsten på bomuldsplanten. Derfor er det normalt at sprøjte bomuldsplanten gange i løbet af en dyrkningssæson. Det er kostbart, arbejdskrævende og da pesticiderne er giftige, ødelægger de jordbrugerens helbred.
5 Milliarder kan blive mætte KAPITEL 7 87 og ulemper Selvom GM bomulden i disse år går en sejrsgang i mange udviklingslande, er der dog flere tegn på, at succes en også har en problematisk bagside. Der er flere eksempler på: n at visse af de skadelige insekter bliver resistente. n at fraværet af sprøjtning gør GM bomulden mere modtagelig overfor andre skadedyr, som GM bomulden ikke er designet til at modstå. Noget tyder desuden på, at økologisk produktion af bomuld kan præstere lige så høje udbytter, som GM bomulden. Og tilmed give planteavleren en bedre indtjening, da jordbrugeren kan afsætte afgrøden til merpris, fordi den netop er økologisk. Hvad gør vi nu? Der er ingen tvivl om, at vi står over for en kæmpe udfordring med at skaffe mad nok i fremtiden. I 60 erne og 70 erne lykkedes det gennem den grønne revolution at få mangedoblet udbytterne i flere udviklingslande. Vi skal gentage det nummer igen, men forskellen er: n at vi ikke kan inddrage mere jord. n ikke kan bruge mere vand - landbruget bruger allerede 90 % af det ferskvand, vi har til rådighed.
6 88 KAPITEL 7 Milliarder kan blive mætte n vi kan kun i meget begrænset omfang udvikle nye produktive plantesorter. n det begynder samtidig at være slut med nogle af næringsstofferne, navnlig fosfor. Der er ikke enighed blandt eksperterne om, præcis hvilken vej vi skal gå. Der bliver satset på alle heste: bioteknologi, traditionel forædling, mere økologiske og mere højteknologiske løsninger. Så der er ikke en universel løsning! De konventionelle principper, genmodificerede afgrøder og de økologiske principper har alle vist, at de under forskellige forhold kan bidrage væsentligt til at øge fødevareproduktionen i en verden, der har mere brug for det end nogensinde. Udviklingslandene har ikke kun brug for viden. I mange udviklingslande er høstudbytterne lave, selvom vi godt ved hvordan vi skal øge udbytterne på de ufrugtbare jorde. Men der er alle mulige forhold, som gør, at denne viden ikke bringes i spil: n bønderne har ikke penge til at investere i deres landbrug og selv hvis de har - er det ikke sikkert, de vælger at bruge dem i deres jordbrug. n de har svært ved at konkurrere prismæssigt med lande, der giver tilskud til bønderne. USA og Europa giver 7 gange så mange penge i tilskud til deres egne bønder, som de samlet giver i udviklingsbistand. Og kun 2 % af udviklingsbistanden går til landbrugsudvikling. Tilskuddene holder prisen på europæiske og amerikanske landbrugsprodukter nede og gør det svært for ulandene at konkurrere. n bønderne kan også have svært ved at konkurrere, når infrastrukturen er dårlig. Dårlige veje er dyre at transportere kunstgødningen ud til bønderne på og tilsvarende er det dyrt at køre afgrøderne til markedet. Kunstgødning i Afrika koster 3 gange så meget som i Asien, fordi markedet er mindre og det er dyrt at få det fragtet. n bønderne producerer så lidt, at det knapt kan betale sig at flytte det til markedet. n nogle mister op til 25 % af udbytterne under lagringen, fordi det bliver spist af dyr eller mugner. Alle disse mange ting gør, at udviklingen går alt for langsomt. Der er desværre også mange lande, som ikke prioriterer deres landbrug i tilstrækkeligt omfang. De laver i stedet høje skatter på landbrugsprodukter, fastsætter toldbarrierer og bruger penge på militær eller dyr administration. Landbrugsudvikling udrydder fattigdom. Der bliver investeret langt mindre i landbrugsudvikling end andre industrisektorer, selvom det er påvist, at landbrugsudvikling er klart den mest effektive måde at udrydde fattigdom på. Der findes dog nogle lande, som har valgt at satse på landbruget i deres udviklingsplaner: n I Kina har man indset vigtigheden af at kunne brødføde sin egen befolkning og fremadrettet skaffe mad nok til de mange mennesker. Her er der store tilskud til gødning og landbrugsudvikling, men konsekvenserne for miljøet er enorme. Gødningsforbruget er helt ude af kontrol og de mange akvatiske miljøer er stærkt eutrofierede og trues af total ødelæggelse. n Brasilien ser landbruget som en vej til økonomisk vækst. Landet er på 20 år blevet blandt verdens største eksportører af oksekød, svinekød, kylling, kaffe, sukker, majs, soja, tobak, yams, meloner, mango, appelsinjuice, cashewnødder og papaja. Det er sket gennem en intensiv opdyrkning af skov og savanneområder. Selvom landet er stort, har det også her haft enorme konsekvenser for naturen. n Indonesien og Malaysia har satset stort på oliepalmer. Oliepalmer giver frø, hvorfra man udvinder olie, som bliver brugt i fødevareindustrien i enorme mængder. I begge lande har staten og private investorer satset stort på oliepalmer og det har givet mange jobs og penge. Til gengæld bliver der hver dag ryddet regnskov for at gøre plads til oliepalmerne. Hvad kan du gøre? Hvis det var nemt at lave mad nok i verden, og fordele den blandt alle, havde vi løst problemet for mange år siden. Men det er ikke nogen undskyldning for ikke at prøve at gøre noget det er en kamp, vi kommer til at kæmpe i mange år fremover. Der er enda flere tegn på, at kampen vil blive mere intensiv end tidligere, fordi adgangen til frugtbar jord og gødning aftager. Den kan endda blive forstærket, hvis en stigende andel af den frugtbare jord bliver anvendt til produktion af sukker og stivelse til fremstilling af bioethanol fremfor til produktion af fødevarer. Selv i fattige lande hvor befolkningen sulter, er der eksempler på, at regeringer har tilladt produktion af sukker til fremstilling af bioethanol. Hvis den tendens vinder indpas i udviklingslandene, vil det være ødelæggende for indsatsen for
7 Milliarder kan blive mætte KAPITEL 7 89 at skaffe mad til alle. Men hvad kan du gøre for at bidrage til at skaffe Mad til Milliarder : Du kan: n rette opmærksomheden på dit forbrug spis mindre kød, forbrug mindre og genanvend mere. n fokusere på at bruge lokalt producerede produkter eller køb produkter som støtter bæredygtig landbrugsudvikling, for eksempel Fair Trade. n støtte dem der arbejder for at udfase landbrugsstøtten, og fjerne handelsbarriererne mellem det fattige Syd og det rige Nord. Der er bredt flertal i Folketinget for dette, men stor modstand i EU og blandt nogle af landbrugets interesseorganisationer. n støtte arbejdet med at forbedre vilkårene for landbrugsudvikling og transport i udviklingslandene. Infrastrukturen i det fattige Syd er en af de vigtigste hindringer for udvikling. Danmark giver mere i udviklingsbistand end mange andre, men bistanden er under politisk pres, og landbruget bliver nedprioriteret til fordel for bl.a. demokrati, frihed og markedsøkonomi. Du kan selv vælge at støtte gennem en af de mange NGO er som arbejder med landbrugsudvikling. n melde dig ind i en forening eller interesseorganisation, som arbejder for at sikre mad nok til alle på bæredygtig vis. Der er nok at vælge imellem både med fokus på Danmark (miljø- og landbrugsorganisationer) og på udviklingslandene (ADDA, CARE, MS, IBIS etc.). n investere i landbrug i udviklingslande gennem en af de mange mikrokredit formidlere du kan finde på nettet (KIVA, MyC4). n tilegne dig mere viden om global fødevareforsyning FAO har en god portal at starte på. Viden er vejen frem. Kloge hjerner med stor viden om bæredygtighed, naturressourcer, planter og produktion er efterspurgte nu og i fremtiden. Overvej om det kunne være en karrierevej for dig
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult
Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold
Læs mereØkologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug
Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.
Læs mereTATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.
Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)
Læs mereMINDRE PLADS - MERE MAD
LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Adgang til internettet Teksten: Det e ektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. I kan beskrive jeres eget liv og jeres mad i forhold til børn
Læs mereHvordan skaffer man mad til ni milliarder?
Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereVANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden
VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted
Læs mereBeregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 2020
Beregnet stigning i efterspørgslen efter korn og kød,, 1995 22 12 (Procent) U-lande Verden I-lande 1 8 6 4 2 Korn Kød Kilde: IFPRI IMPACT simulations (July 1999) Regionalfordeling af den samlede stigning
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & ØKOLOGI MYTER & NR. 1 Økologisk landbrug giver et lavere udbytte, og derfor fører økologisk landbrug til sult og mindre
Læs mere2. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning (Korrektur).
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Teksten Kamp om jord og vand - kamp om mad Stopur LÆRINGSMÅL 1. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op (Tekstforståelse). 2. I kan gennemlæse en
Læs mereGår jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse
Læs mereSpis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH
Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille
Læs mereHvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder
Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer
Læs mereDanmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen
Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen GMO Status Europa / USA Hvorfor / hvorfor ikke? Forskellige holdninger og konklusioner Andre forskelle mellem kontinenterne Lille gødnings-
Læs mereKlaus K. Nielsen Udviklingsdirektør. DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden
Klaus K. Nielsen Udviklingsdirektør DLF-TRIFOLIUM har lagt udvikling af GM-produkter på hylden Fodergræs kvalitet Meget at vinde for landmand og miljø! Mere sukker Mere protein Bedre fiber sammensætning
Læs mereNordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne
Nordamerikansk og europæisk landbrugs konkurrenceevne Palle Pedersen, PhD Assistant Professor Soybean Extension Agronomist Iowa State University palle@iastate.edu 13 januar, 2009 Palle Pedersen, Iowa
Læs mereSPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES
SPIS VEGETARISK SÅ KAN VERDEN BRØDFØDES En informationspjece om sammenhængene mellem global sult, kødforbrug og vegetarisk levevis S. 2 S. 3 Indholdsfortegnelse S.4 Hvor bor verdens sultne mennesker? S.5
Læs mereGrundbegreber om bæredygtig udvikling
Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu
Læs mereTendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer
Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends
Læs mereAnalyse 8. november 2013
Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over
Læs mere(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.
PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale
Læs mereBØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN
62 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 7: BØRN OG TOBAK I DEN TREDJE VERDEN hvordan tobak påvirker børn i ulande www.op-i-røg.dk 63 Kapitel 7: Børn i tobaksproduktionen Meget tobak
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2
Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare
Læs mereFremtiden er bæredygtigt landbrug
Fremtiden er bæredygtigt landbrug Bæredygtighed i Fødevareproduktionen. Lokalt og globalt. Naturfaglig problemstilling - Vi, i vores rige del af Verden, er ved at drukne i madaffald og benytter en masse,
Læs mereGlobalisering. Arbejdsspørgsmål
Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Livsgrundlag og produktion. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt efter, hvor
Læs mereHvordan kan vi alle spise bæredygtigt?
Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,
Læs merePermakultur. v/ Carsten Agger, www.modspil.dk
Permakultur Hvad er permakultur? Problem: Almindeligt landbrug er ikke ret effektivt og udnytter ikke jordens egne ressourcer¹ Fungerer kun med kolossal tilførsel af ressourcer i form af kunstgødning,
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3
Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte
Læs mereFEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU
FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på
Læs mereBIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger
BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing
Læs mereMere mad til milliarder af mennesker
kapitel 1 Mere mad til milliarder af mennesker Det globale befolkningstal stiger voldsomt. Der hvor væksten i befolkningstallet er størst er uheldigvis også der, hvor jorden er mindst frugtbar, og hvor
Læs mereET PROBLEM MANGE LØSNINGER
LEKTION 5E ET PROBLEM MANGE LØSNINGER DET SKAL I BRUGE Tegneredskaber Billeder om ulighed LÆRINGSMÅL 1. I kan fortælle om, hvordan vores måde at leve på er forskellig alt e er, hvor i verden vi bor, og
Læs mereKonsekvenserne af den globale. Hvad er udfordringerne for dansk og. fødevarekrise! europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)?
Konsekvenserne af den globale fødevarekrise! Hvad er udfordringerne for dansk og europæisk udviklingspolitik (bistand, handel, biobrændstof)? Af Morten Emil Hansen, politisk rådgiver Folkekirkens Nødhjælp
Læs mereIBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand
IBIS Analyse Kapitalflugt overskygger dansk udviklingsbistand Af: Tobias Clausen, Policy Assistant, IBIS og Oliver Graner Sæbye, Policy & Research Officer, IBIS, November 2012 Hvert år forsvinder hundredvis
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereHvad er bæredygtighed? Brundtland
Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige
Læs mereFoto: Jesper Rasmussen
KAPITEL 3 ØKOLOGISKE OG KONVENTIONELLE DYRKNINGSSYSTEMER Der er mange forskellige måder at dyrke planter på. Afhængig af hvordan jordbrugeren tilfører næringsstoffer til jorden, om der bruges pesticider
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereDansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika
Dansk firma leverer billigt solcelle-internet til Afrika Internet til landsbyer i Afrika uden elforsyning, har vist sig bæredygtigt og populært. Det skal skabe bedre uddannelse, bedre sundhed og økonomisk
Læs mereMasser af biomasse? NOAHs Forlag
Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.
Læs mereKassava et bioteknologisk ulandsprojekt
D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Kassava et bioteknologisk ulandsprojekt Interview med Lektor Kirsten Jørgensen, Instituttet
Læs mereKampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.
Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For
Læs mereEstimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton.
Estimaterne for hvedeproduktionen stiger igen. Denne måned med 3,9 millioner ton. Produktionen af hvede i EU-27 stiger med 2,2 millioner tons, udbytterne under hvedehøsten er større end forventet i Frankrig
Læs mereVerdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle
Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus
Læs mereIngen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto
Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal
Læs mereDanske virksomheder spiller vigtig rolle i at nå FN s mål for bæredygtighed
INDSIGT Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang FN s mål for bæredygtighed. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Nanna Bøgesvang Olesen, nabo@di.dk Konsulent
Læs mereVerdens fattige flytter til byen
Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,
Læs mere2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele den i et passende antal afsnit i forhold til emnet Mad til alle og have fokus på tegnsætning.
LEKTION 5C KAMPEN OM MADEN DET SKAL I BRUGE Skriveredskaber Stopur LÆRINGSMÅL 1. Tekstforståelse. I ved, hvordan en argumenterende tekst er bygget op. 2. Korrektur. I kan gennemlæse en tekst og inddele
Læs mereUSA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12
3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere
Læs mereØkologisk planteforædling
Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/1. Ændringsforslag. Paolo De Castro, Ulrike Rodust, Isabelle Thomas for S&D-Gruppen
27.4.2015 B8-0360/1 1 Betragtning C a (nyt) Ca. der henviser til, at temaet for Milanoudstillingen i 2015 hovedsageligt er fødevarer, herunder også fiskeri, der lige som landbrug hænger tæt sammen med
Læs mereEC O? BÆREDYGTIGHED? 1
EC O? BÆREDYGTIGHED? 1 Økologisk bomuld er ikke nok for os. Vi vil hellere tale om bæredygtighed. Hvordan træffer du et godt valg for miljøet, når det gælder bomuldstekstiler? Som privatperson er miljømærkninger
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereEn verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom
En verden uden sult Notat om den globale fødevarekrise fra Folkekirkens Nødhjælp til FAO-topmødet i Rom Fakta - Hvert femte sekund dør et barn under 10 år af sult eller sultrelaterede sygdomme - Flere
Læs mereOrdlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ DET SKAL I BRUGE Ordlisten Teksten Landbruget i Danmark - et værre svineri? To-kolonnenotat Ordkendskabskort LÆRINGSMÅL 1. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereFald i produktionen af hvede på verdensplan
Fald i produktionen af hvede på verdensplan Forventningerne til den globale hvedeproduktion for 2009/2010 falder med 1,6 millioner ton. Faldet er ikke stort og ikke andet en markederne havde forventet.
Læs mereØkonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen
Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.
Læs mereForbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne
Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række
Læs mereØkologi for fremtiden. Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer
Økologi for fremtiden Det, du ved, du burde vide om natur og fødevarer Uden disse mennesker havde denne bog ikke været mulig: Klaus Loehr- Petersen Christina Jacobsen Fie Graugaard Bodil Søgaard Bertel
Læs mereTTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?
TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Bilag 66 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/Foder/JLP/Fødevarestyrelsen/HBO Sagsnr.: PD 09-2221-000010/FVST 2009-20-24-00780/Dep.
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved ELEV OPGAVER INDHOLD Introduktion 3 Opgaver 4 Tema 1. 4 Hungersnød forårsaget af klimaforandringer og tørke. 4 Tema 2. 5 Udenlandsk indblanding.
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereDyrkningsforhold i verden. Forskelle på landes dyrkningsforhold Landbrugsareal Trusler mod jordens dyrkningsforhold
Dyrkningsforhold i verden Forskelle på landes dyrkningsforhold Landbrugsareal Trusler mod jordens dyrkningsforhold Dyrkningsforhold i verden Landes dyrkningsforhold afhænger af mange ting, fx Klima Regnmængden
Læs mereØkonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport
Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:
Læs mereEuropa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet. John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010
Europa 2020: Klimadagsordnen frem mod COP 16 et perspektiv fra civilsamfundet John Nordbo WWF Verdensnaturfonden 21. maj 2010 COP 15 og reduktioner (eller mangel på samme) Copenhagen Accord: Vi bør samarbejde
Læs mereØkologiske og konventionelle dyrkningssystemer
kapitel 3 Økologiske og konventionelle dyrkningssystemer Der er mange forskellige måder at dyrke planter på. Afhængig af hvordan jordbrugeren tilfører næringsstoffer til jorden, om der bruges pesticider
Læs mereUdvikling Indledning Den ansvarlige udviklingsbistand
Udvikling Indledning Radikal Ungdom kæmper for, at alle har friheden og muligheden for at leve det liv, de vil. Vores værdier er grænseløse. Vi ser verdensstøtteen som en central del af den danske udenrigspolitik,
Læs mere8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk
Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den
Læs mereVORES BIDRAG. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv København V T F E W
VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem vi er Den danske fødevareklynge er andet og meget mere end koteletter,
Læs mereUdfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne
AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,
Læs mereDokumentation af bæredygtighed på Hedegaard Foods bedrifter
Dokumentation af bæredygtighed på Hedegaard Foods bedrifter Anke Stubsgaard 16. sep 2014 Kompetenceudvikling til Økologisk Bæredygtighed 66% reduktion af klimaaftryk Aug 2014: Aug 2014: Fyens Stiftstidene
Læs mereØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan forklare om de ting, der spiller en rolle i forhold til sundhed. Du kan give eksempler på, hvad man undgår, når man spiser økologisk mad. ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mere1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.
LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder
Læs mereKom/IT Oplysning Theis Nederby 1.1
Kom/It - Oplysning Problemstilling Rundt om på danske og udenlandske marker, frugtmarker og plantager bliver der brugt tonsvis af giftige sprøjtemidler, de såkaldte pesticider. Sprøjtemidler, til at forhindre
Læs mere3D: Hans Christian Asmussen, NATiON
KAPITEL 1 MERE MAD TIL MILLIARDER AF MENNESKER Det globale befolkningstal stiger voldsomt. Der hvor væksten i befolkningstallet er størst er uheldigvis også der, hvor jorden er mindst frugtbar og hvor
Læs mereNOTAT 5. Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug
NOTAT 5 Globale forudsætninger for udvikling af scenarier for fremtidens landbrug Notat af Tina Søndergaard Thorsen, Bo Normander & Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd 3. september 2014 For at kunne
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereJorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?
Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller
Læs mereMarkedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres v. Direktør Torben Harring
1 Markedet for vegetabilske landbrugsprodukter i lyset af den finansielle krise Dansk Kvæg Kongres 2009 v. Direktør Torben Harring 2 Fødevarekrise Finanskrise og? 3 Hvad skabte prisstigningerne? 5-7 år
Læs mereFRA JORD TIL BORD OG TIL JORD IGEN
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan fortælle om de særlige ting, som den økologiske landmand gør på gården, så hans produkter kan sælges som økologiske. Du kan fortælle om madens vej fra jord til bord og til
Læs mereMuligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark
Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i Danmark Jakob Tilma, kommunikationschef Dansk Planteværn, November 2016 Muligheder og udfordringer i den fremtidige brug af planteværn i
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereHvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG
Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05
Læs merePAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD
NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn
Læs mereOESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt. Outlooket kort fortalt
OECD-FAO Agricultural Outlook 2009 Summary in Danish OESC-FAO Agricultural Outlook 2009: Outlooket kort fortalt Sammendrag på dansk Outlooket kort fortalt De makroøkonomiske omgivelser bag dette outlook
Læs mereDANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET
DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,
Læs mereNy stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton
Millioner tons Ny stigning i forventningerne til den globale hvedeproduktion. Estimaterne øges med 1,6 millioner ton Ny rekord i forventningerne til den globale hvedeproduktion. USDA forventer 684,4 millioner
Læs mereThe World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld. what it might look like
The World in 2025: Multi-power rivalry in an interdependent wortld what it might look like Antagelser Fremtidens teknologi er relativt velbeskrevet 12 år frem anvendelsen er den usikre faktor Der er analyser,
Læs mereMærker Max Havelaar/ Fair trade
Sagsnr. 40.08-02-1198 Ref. LES/jca Den 17. februar 2003 PnOJUXSSH0DWULF6&5 2YHUVLJWRYHUVWDQGDUGHUPnOJUXSSHDNWXHOOHGHOWDJHUHVWDNHKROGHU 0nOJUXSSH 'HOWDJHUH 6WDNHKROGHU Mærker Max Havelaar/ Fair trade FSC
Læs mereBy- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt. Introduktion til Danfoss
By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 25 Offentligt Introduktion til Danfoss Kort om Danfoss Medarbejdere 22.500 Globalt salg Salgsselskaber Fabrikker Tre største markeder Ejerskab Hovedkvarter
Læs mereForløbet består af 7 fagtekster, 22 opgaver med delopgaver og 15 aktiviteter. Desuden findes der Videnstjek.
Mad nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 9 lektioner Præsentation: Forløbet Mad nok til alle er placeret i biologifokus.dk, fysik-kemifokus.dk og geografifokus 9. klasse, og er skrevet til arbejdet
Læs mere