ELI-vejledning. Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit
|
|
- Hedvig Lorentzen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) December 2016 I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme (epidemiloven) fastsætter Embedslægeinstitutionen følgende regler for lægers medvirken til bekæmpelse af purulent meningit (primært meningokok meningit/sepsis). Diagnostik: Såvel meningokok meningitis/sepsis som andre former for purulent meningitis har tidligere forekommet med forholdsvis stor hyppighed i Grønland. Men siden indførelsen af Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet i 2010 er der sket en ændring i forekomsten af pneumokoktilfælde. Siden 2012 er der ikke indrapporteret børn, der er blevet syge forårsaget af de serotyper som findes i vaccinen og der er ligeledes set et fald i den voksne aldersgruppe. Dette er formentligt forårsaget af herd immunity (flok beskyttelse), som også er set i lande hvor den 13 valente pneumokokvaccine er blevet indført i børnevaccinationsprogrammet. I Grønland er der nu set en ændring i serotype distributionen i den voksne aldersgruppe og dette følges nøje. I op mod en fjerdedel af tilfældene stilles ingen sikker ætiologisk diagnose. Der er derfor fortsat behov for at forbedre diagnostikken af purulent meningitis i Grønland specielt med henblik på overvågning af vaccines effekt men også med fokus på yderligere profylaktiske foranstaltninger i form af andre vacciner. Med henblik på endelig diagnostik anbefales følgende fremgangsmåde ved mistanke om purulent meningitis (meningokok meningit/sepsis): Alt laboratorieanalyse skal foregå på Dronning Ingrids Hospital. Sygehusene skal sende prøven til DIH med kurerpost ( Blue Water ) Spinalvæske: Spinalvæskeforandringerne ved encephalitis og meningitis består af pleocytose, det vil sige abnormt mange leukocytter, forøget proteinkoncentration og evt. nedsat glukosekoncentration. 1. Celletælling Påvisning af neutrocytær pleocytose med leukocyttal på over 15 mio./l i første leveuge, over 10 mio./l i første levemåned og over 5 mio./l derefter, og med mindst 80 % neutrofile granulocytter. 2. Spinalvæskeproteinkoncentration Ved bakteriel meningitis og mange tilfælde af encephalitis er spinalvæskeproteinkoncentrationen høj, det vil sige over 1 g/l. Hos børn må en spinalvæskekoncentration over 0,3 g/l regnes for forhøjet. 3. Spinalvæskeglukosekoncentration Er normalt mellem 1/3 og 2/3 af den samtidig målte plasmaglukose koncentration, hvis der er steady state. 4. Mikroskopi Spinalvæske centrifugeres, og prøver af bundfaldet mikroskoperes, idet der fremstilles henholdsvis et metylenblåt-farvet og et gramfarvet præparat. I spinalvæsken kan især forventes: Meningokokker (gramnegative diplokokker) Hæmophilus influenzae (små gramnegative stave)
2 Pneumokokker (grampositive diplokokker) Stafylokokker (grampositive kokker i hobe) E. coli (store gramnegative stave) Streptokokker (grampositive kokker i kæde) 5. Dyrkning Resten af bundfaldet anvendes til dyrkning. Der sendes altid kulturer til laboratoriet på Dronning Ingrids Hospital til dyrkning/verificering af resultatet. Forsendelse sker på kulpodepind i Stuarts medium. Inokulum skal være så stort som muligt. Prøven opbevares i køleskab (4 C) indtil forsendelse helst som kurerpost og efter forudgående aftale med laboratoriet. Såfremt der er rest af bundfald eller eventuelt ucentrifugeret spinalvæske forsendes dette ligeledes som kurerpost til laboratoriet ved Dronning Ingrids Hospital. Såvel Stuarts medium som glas med spinalvæske skal være mærket med patientens CPR.nr., prøvematerialets art, dato for prøvetagningen samt den kliniske diagnose. Der henvises i øvrigt til gældende laboratorieforeskrifter fra laboratoriet ved Dronning Ingrids Hospital. Blod/Serum: 1. Bloddyrkning Der bør altid ved mistanke om purulent meningit/sepsis tages blod fra til dyrkning efter gældende laboratorieforeskrifter fra laboratoriet ved Dronning Ingrids Hospital. Bloddyrkningen fremsendes til laboratoriet ved Dronning Ingrids Hospital sammen med andet dyrkningsmateriale og evt. spinalvæske. 2. Meningokokantistoffer (MAT). Det anbefales at sende serumprøve til Neiseria-afdelingen, Statens Seruminstitut, Artillerivej 5, 2300 København S, fra patienter med mistænkt meningokoksygdom med henblik på måling af MAT (meningokok antistoftiter). Blodprøver tages så tidligt som muligt i sygdomsforløbet samt dag De to prøver sendes samtidig, og Seruminstituttes sædvanlige følgeseddel anvendes. Behandling: I en del tilfælde af purulent meningitis i Grønland er det ikke muligt at identificere bakterien, der ligger til grund, eller oplysningen kommer så sent, at det ikke får nogen terapeutisk konsekvens. Den blinde initiale behandlingsstrategi, der kan blive strategien behandlingen igennem, må derfor være aktiv overfor alle de mest almindelige meningitis bakterier, ligesom den skal være patientvenlig og praktisk anvendelig. Behandling af purulent (bakteriel) meningitis hos personer, hvor ingen specifik bakterie er fundet, er som følger: præmature til < 1 måned: ampicillin 100 mg/kg hver 6. time, gentamycin 2,5 mg/kg hver 8. time 1 måned til 50 år: ceftriaxon 4 g dgl. + methylprednisolon (Solu-Medrol) 0,75 mg/kg hver 6. time i 2-4 dage > 50 år: ceftriaxon 4 g/dgl. + ampicillin 2 g hver 4. time + methylprednisolon (Solu- Medrol) 0,75 mg/kg hver 6. time i 2-4 dage Al antibiotisk behandling af meningitis er intravenøs. Hos voksne er behandling med binyrebarkhormon hovedsageligt effektiv ved s. pneumoniae infektion. Såfremt anden agens identificeret, kan denne behandling seponeres. Da forekomsten af methicillin resistente staph. aureus er lavt i Grønland, anbefales empirisk behandling med vancomycin ikke. Behandlingsvarighed afhænger af patientrespons. Generelt dog N. meningitidis og H. influenzae - 7 dage, S. pneumoniae dage. Vedr. behandling af purulent meningitis hos patienter med immun defekt - kontakte med. ovl. DIH Forholdsregler ved meningokok meningitis/sepsis (purulent meningitis): Ansvaret for tilrettelæggelsen af den forebyggende indsats ved optræden af meningokok meningit/sepsis påhviler Landslægeembedet i samarbejde med de behandlende læger. Følgende forholdsregler er primært rettet mod meningokok meningitis/sepsis, men da der ikke altid forefindes en specifik bakteriologisk diagnose ved anmeldelsestidspunktet, omfatter forholdsreglerne alle former for
3 purulent meningit hvor meningokokker ikke med rimelig sandsynlighed kan udelukkes. 1. Ifølge gældende ELI-vejledning om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. skal enhver læge der får en patient med meningokok meningit/sepsis eller anden form for purulent meningit til behandling straks telefonisk anmelde dette til Landslægeembedet. Der skal efterfølgende ske skriftlig anmeldelse til Landslægeembedet i henhold til regelsættet for individuelt anmeldelsespligtige sygdomme. 2. Ved den telefoniske anmeldelse skal der for børn foreligge oplysninger om daginstitution eller skole og for voksne om, hvorvidt disse har arbejde i sådanne institutioner. Det skal også oplyses hvis den smittede inden for de sidste 14 dage har foretaget en fly-rejse af mindst 8 timers varighed. 3. Det besluttes i samråd med Landslægeembedet hvilken personkreds der skal modtage profylaktisk behandlingen, se behandling nederst i vejledningen.. Ved ét tilfælde af meningokok meningit/sepsis anbefales det, at profylakse alene tilbydes personer i patientens husstand og andre med samme nære kontakt. Den behandlende læge skal foranledige, at profylaksen iværksættes hurtigst muligt (helst inden 24 timer). 4. Den behandlende læge skal informere patientens husstand og tilsvarende nære kontakter om omhyggelig observation af eventuelle sygdomstegn, med henblik på kontakt til læge. Er der tale om sygdom hos børn og unge samt personale i daginstitutioner eller skoler, underretter Landslægen, eventuelt gennem Regionslægen, institutionslederen/skolelederen om sygdomstilfældet. Landslægen afgør, hvilken personkreds, der skal informeres, samt indholdet af denne information. 5. Børn og voksne, der har fået antibiotikaprofylakse, må møde i daginstitution eller skole, når den profylaktiske behandling er afsluttet. 6. Såfremt den behandlende læge ikke kan få kontakt med Landslægeembedet, iværksætter lægen på eget initiativ profylaktisk behandling i overensstemmelse med retningslinierne herfor, ligesom der gives den fornødne instruktion til de berørte institutioner. Så snart det er muligt underrettes Landslægeembedet om tilfældet og de trufne foranstaltninger. 7. Ved mere end 1 tilfælde af meningokok meningit/sepsis inden for ca. to måneder i samme personkreds afgrænser Landslægeembedet i samarbejde med Regionslægen den relevante personkreds, som informeres og anbefales antibiotikaprofylakse. 8. Ved øget incidens af meningokok meningit/sepsis inden for et lokalområde påhviler det Landslægeembedet at iværksætte relevante profylaktiske foranstaltninger. 9. Hvis et tilfælde af meningokok meningit/sepsis viser sig at være forårsaget af meningokokgruppe A eller C, tager Landslægeembedet sammen med Regionsslægen stilling til, om vaccination skal tilbydes den samme personkreds, som har modtaget antibiotikaprofylakse. 10. Landslægeembedet tager stilling til om vaccination af en større personkreds er påkrævet. Profylaktisk behandling til nærkontakter til patienter. Antibiotika gives til: o Patientens husstand og tilsvarende nære kontakter: Alle, der har sovet sammen med patienten inden for de sidste 10 døgn eller er "kyssekærester", informeres og tilbydes profylakse, som hovedregel tbl. ciprofloxacin 500 mg (børn 20 mg/kg legemsvægt, dog højst 500 mg) som engangsdosis hurtigst muligt efter, at den kliniske diagnose er stillet. Den behandlende regionslæge skal iværksætte dette efter samråd med Landslægeinstitutionen.
4 o o Andre kontakter: Ud fra en konkret vurdering kan Landslægeinstitutionen tage stilling til, hvilke kontakter, ud over husstanden, der skal informeres og eventuelt tilbydes profylaktisk behandling Sundhedspersonale, der plejer patienter med meningokoksygdom, har ikke en øget risiko, og der anbefales derfor normalt ikke profylaktisk behandling til disse. Denne vejledning erstatter vejledningen af 5. juni 2002 Landslægeembedet, 1 December 2016 Henrik Trykker Landslæge
5 Embedslægeinstitutionen i Grønland, Box 120, Aqqusinersuaq 5, 2, 3900 Nuuk Telefon: Telefax: eli@gh.gl Statistik medstat@gh.gl
ELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger
ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2017 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom Sundhedsstyrelsen, 2017. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereVejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom
Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom 2016 9. NOVEMBER 2016 TITEL SIDE 2/9 Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom ISSN: (nummeret tilføjes efter aftale og ved
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Nedenfor ses en oversigt over individuelt anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2016 (Tabel 1). Botulisme Der blev i 2016 anmeldt ikke anmeldt tilfælde
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Dette kapitel dækker anmeldte tilfælde af smitsomme sygdomme år 2014 og 2015. Botulisme Der blev i 2014 anmeldt 1 tilfælde af botulisme. I dette tilfælde kom bakterierne fra
Læs mereMENINGITIS SYMPOSIUM. Per Höllsberg Mogens Kilian. Institut for Biomedicin
MENINGITIS SYMPOSIUM Per Höllsberg Mogens Kilian Institut for Biomedicin Purulent meningitis Nakke-rygstivhed Hovedpine Påvirket bevidsthed Meningitis kliniske symptomer Fokale neurologiske udfald (manglende
Læs mereAfholdt d. 18. maj 2017
Styrelsen for Patientsikkerheds rolle i det nationale smitteberedskab Anne Hempel-Jørgensen overlæge Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) Hvem er STPS? Embedslægeinstitutionerne og tilsyn samt autorisation
Læs mereMRSA. Embedslægens rolle
MRSA Embedslægens rolle Organisering af behandling af MRSA På sygehuse: Ansvaret for behandling af infektioner forårsaget af MRSA påhviler den behandlende afdelings læger. I primærsektoren: Ansvaret for
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mereFORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002. Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd.
FORELÆSNING OM BAKTERIEL MENINGITIS. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Indlæggelsesdiagnose Meningitis purulenta Symptomer Feber Meningealia:
Læs mereUrinmikroskopi i almen praksis
Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet smittet med vaccineforebyggelige sygdomme.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt Jr. Nr. 17/01021 Den 24. januar 2017 Bidrag til besvarelse af SUU, Alm. del spørgsmål 332 om børn, der er blevet
Læs mereInitial behandling af akut bakteriel meningitis hos voksne
Initial behandling af akut bakteriel meningitis hos voksne Dansk Selskab for Infektionsmedicin Indhold Målgruppe...3 Initial behandling...3 Ad initial antibiotisk behandling...5 Ad steroidbehandling...5
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 2011, og i 2012 blev 1 tilfælde af fåresyge anmeldt. Clostridium difficile, C.diff. I 2011 modtog
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Den neutropene patient og den empiriske behandling
KØBENHAVNS UNIVERSITET Den neutropene patient og den empiriske behandling Neutropeni = neutrocyttal < 0,5 mia./l (summen af stav- og segmentkærnede) eller < 1 mia./l med forventet fald under 0,5 mia./l
Læs mereKapitel 7. Tuberkulose
Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde
Læs mereFORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002
FORELÆSNING OM KLINISK ANVENDELSE AF ANTIBIOTIKA-2. EFTERÅRET 2002 Professor, overlæge dr. med. Niels Høiby, IMMI & Klin. Mikrobiol. afd. på Rigshospitalet Akut urinretention hos patient med prostatahypertrofi
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereInfluenza A - fakta og orientering
Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt
Læs mereDANSK SELSKAB FOR KLINISK MIKROBIOLOGI
Høringssvar fra Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi til: Høringsrapport: Infektiøs endokardit Diagnose og behandling Først og fremmest vil vi udtrykke vores støtte til det gode initiativ, som vi synes
Læs mereVELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015
VELKOMMEN TIL : URINVEJSINFEKTIONER OG URINMIKROSKOPI 17.03.2015 Klamydia Nielsen, 7 år Klamydia 7 år Feber, mavesmerter og smerter ved vandladning Dårlig trivsel Urinvejsinfektion - definition: Den nuværende
Læs mereANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM
ANBEFALING OM INDFØRELSE AF PNEUMOKOKVACCINATION I DET DANSKE BØRNE- VACCINATIONSPROGRAM 2007 Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Anbefaling om indførelse
Læs mereUp to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen
Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker
Læs mereDANMAP rapport Ulrich Stab Jensen. STATUS DANRES møde Odense 20. marts 2007
DANMAP rapport 26 Ulrich Stab Jensen STATUS DANRES møde Odense 2. marts 27 Data til DANMAP 26 rapport For perioden 1. januar 26 31. december 26 Escherichia coli blod hospital ampicillin (antal testet,
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereAnbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 521 Offentligt Anbefaling om indførelse af pneumokokvaccination i det danske børnevaccinationsprogram Sundhedsstyrelsen, maj 2007 Sammenfatning Børn vaccineres
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 21. Det har ikke været muligt at opgøre vaccinationsdækningen for 21, men set i lyset af de foregående
Læs mereKapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 23 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer Der blev
Læs mereResultatoversigt for handleplanen til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
< Afdeling: Kvalitet og Forskning Udarbejdet af: Helle Marie Sejr Bentsen Journal nr.: 18/11686 E-mail: Helle.Marie.Sejr.Bentsen@rsyd.dk Dato: 12. februar 2019 Telefon: 5170 9731 Notat Resultatoversigt
Læs mereAntibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS
Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS WHO: Svært bekymrende udvikling! Bakterie og resistens mod:
Læs mereTabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.
Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog ingen anmeldelser af børnesygdomme i 29. En oversigt over vaccinationsdækningen ses i kapitel 5. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer.
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Botulisme Der blev i 2013 anmeldt 4 tilfælde af botulisme. I de tre tilfælde kom bakterierne fra syltet edderfugl og i et tilfælde fra fermenteret sælkød. Derudover var der
Læs mereValidering af gramfarvning af bakterier
Valideringsrapport Gramfarvning af bakterier Formålet med valideringen At dokumentere at KMA, OUHs kan anvende gramfarvning til at identificere grampositive og negative bakterier, samt karakterisere morfologi/lejring.
Læs mereJeg har i øvrigt lige en urin med
Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?
Læs mereOpdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA
Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region
Læs mereLandstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme
Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger mod smitsomme sygdomme I medfør af 1 og 3 i lov nr. 369 af 6. juni 1991 om sundhedsvæsenet i Grønland fastsættes: Kapitel 1.
Læs mereAt-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15. Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE)
At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.15 Arbejdsrelaterede smitterisici ved hepatitis, meningitis, polio, tetanus og Tickborne Encephalitis (TBE) Januar 2005 Erstatter At-cirkulæreskrivelse nr. 8, 1995
Læs mereMRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereDansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker
Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd
Læs mereVejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger
Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lovgivning...3 1.2 SARS-infektionen...3
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mereBekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v.
Nr. 596 10. juni 2014 Bekendtgørelse for Færøerne om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme m.v. Kapitel 1 Individuelt anmeldelsespligtige sygdomme Kapitel 2 Anmeldelse af gonoré og syfilis Kapitel 3
Læs mereVejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme
Difteri Vejledende skema over isolationskrævende mikroorganismer og infektionssygdomme Corynebacterium diphteriae Evt. sårsekret Smittemåde Varighed af isolation Desinfektionsmiddel Kommentar dyrkninger
Læs mereMRSA. Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE. Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed.
MRSA Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler ved MRSA og VRE Hygiejnesygeplejerske Tine Bentzen, Infektionshygiejnisk enhed Maj 2018 MRSA-enheden Ansatte - læge, hygiejnesygeplejerske Organisatorisk
Læs mereKlinisk mikrobiologi
Klinisk mikrobiologi Kompetencemål for 4. år af hoveduddannelsesstilling 1, 2, 3, 4 og 5 Mål Konkretisering af mål Evalueringsstrategi Indsatsområder: Medicinsk ekspert: Prøvetagning, laboratoriediagnostik
Læs mereAntibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner. Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Antibiotikas betydning i forebyggelsen af sygehuserhvervede infektioner Mona Kjærsgaard Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Antibiotika og bakterier Antibiotika påvirker ikke kun patientens infektion, men
Læs mereSamfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne.
Samfundsmæssige konsekvenser af MRSA på Færøerne. af landslæge Høgni Debes Joensen Foredrag holdt på MRSA-kongressen 28. november 2008 på Hotel Føroyar. Som udgangspunkt kan man nok antage, at Færøerne
Læs mereForslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab)
Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 201x om bekæmpelse af rabies (hundegalskab) I medfør af 14 og 15, stk. 2, i landstingsforordning nr. 17 af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler
Læs mereAntibiotikaguide. Akutafdelingen. Maj udgave. Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenheden Midt
Antibiotikaguide Anbefalet initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Maj 2016 1. udgave Akutafdelingen Regionshospitalet
Læs merePraktiske oplysninger vedrørende diagnostik
Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Indhold Beliggenhed... 1 Henvendelser... 2 Prøvetyper... 3 Rekvirering af prøver, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling... 4 Opbevaring af prøver... 4 Emballering...
Læs mereStatus på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden
Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 4. januar 1996 om Embedslægeinstitutionens virke. Administrative forhold
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. l af 4. januar 1996 om Embedslægeinstitutionens virke. I medfør af 14 i Landstingsforordning nr. 7 af 30. oktober 1992 om sundhedsvæsenets styrelse og organisation fastsættes:
Læs mereKapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME
Kapitel 6. SMITSOMME SYGDOMME Børnesygdomme Landslægeembedet modtog i 28 1 anmeldelse af kighoste. En oversigt over vaccinationsdækningen ses i kapitel 5. Meningitis/sepsis forårsaget af meningococcer.
Læs mere3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225
3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.
Læs mereFLEXICULT PRODUKTINFORMATION S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T. forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
FLEXICULT SSI-urinkit S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S Tlf.: 3268 3268 Fax:
Læs mereÅrsrapport 2017: Luftvejsinfektioner og meningitis
Årsrapport 2017: Luftvejsinfektioner og meningitis Infektionsberedskabet - Bakterier, Parasitter og Svampe Årsrapport for modtagne isolater i 2017 ved afsnit for Luftvejsinfektioner og Meningitis (indeholder
Læs merePraktiske oplysninger vedrørende diagnostik
Praktiske oplysninger vedrørende diagnostik Indhold Beliggenhed... 1 Henvendelser... 2 Prøvetyper og svartider... 2 Rekvirering af prøver... 3 Opbevaring af prøver... 4 Emballering... 4 Indlevering og
Læs mereBilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.
Bilag 1 Checkliste for kompetencemål i Introduktionsuddannelsen på Klinik for Klinisk Mikrobiologi, Sydvestjysk Sygehus (SVS) Navn: CPR-nr.: Stilling: Kompetencekrav Mål: Medicinsk ekspert: 1. Kunne varetage
Læs mereSTOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE
STOP SMITSOM YVERBETÆNDELSE Stafylokokker og B-streptokokker: Hvordan finder vi køer, der smitter, og hvilken betydning har bakterier på pattehuden for yverbetændelse? Line Svennesen Dyrlæge og Ph.d.-studerende
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). Kapitel 1. Område og definitioner
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 22 af 17. september 1997 om bekæmpelse af rabies (hundegalskab). I medfør af 14 og 15, stk. 2 i landstingsforordning nr. 17. af 28. oktober 1993 om kontrol med levnedsmidler
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs merePå denne baggrund beder jeg Naalakkersuisut besvare følgende spørgsmål:
18. april 2011 I henhold til Inatsisartuts forretningsorden 37 fremsætter jeg hermed nedenstående spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål til Naalakkersuisut: Ni spørgsmål om tuberkulosebekæmpelse (Medlem
Læs mere29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale
29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereKapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME.
Kapitel 5. SMITSOMME SYGDOMME. Børnesygdomme Embedslægeinstitutionen har i 21 ikke modtaget anmeldelser vedrørende anmeldelsespligtige børnesygdomme. Meningitis/sepsis Der blev anmeldt 2 tilfælde af purulent
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 14 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Zinacef
Læs mereLuftvejslidelser, hoste og nedsat præstation
Luftvejslidelser, hoste og nedsat præstation Det er vigtigt at vide som hesteejer, at det som udgangspunkt altid er unormalt for hesten at have hoste eller bilyde i forbindelse med vejrtrækning, enten
Læs merevarskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation
Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller
Læs mereHygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006
Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent
Læs mereAntibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)
Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.
Læs mereAntibiotikavejledning
Antibiotikavejledning Anbefalet initial antibiotika af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter Januar 2018 2. udgave Akutafdelingen og medicinsk afdeling
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Baytril Vet., tabletter
21. marts 2014 PRODUKTRESUMÉ for Baytril Vet., tabletter 0. D.SP.NR 08259 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Baytril Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING 1 tablet indeholder: Aktive stoffer: 50 mg
Læs merePatientgruppe/Patientforløb/Anden målgruppe
Initial antibiotika behandling af udvalgte samfundserhvervede bakterielle infektioner hos voksne immunkompetente patienter, regional retningslinje Udgiver Region Midtjylland Fagligt ansvarlig Merete Storgaard/MERSTO/RegionMidtjylland
Læs mere29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger
29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger
Læs mereKLAGER I FORBINDELSE MED
Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende KLAGER I FORBINDELSE MED MENINGITIS 2000-2007 December 2007 Fuldmægtig, cand. jur. Alexia Jensen Fuldmægtig, cand. jur. Katrine
Læs mereBØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014
Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet
Læs mereUdtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis
Udtagning af prøver og forsendelse ved pyodermi, enteritis, urinvejsinfektioner og sepsis 1. Prøvetagning ved pyodermi... 2 1.1. Hvornår...2 1.2. Hvilke læsioner udtages prøver fra...2 1.3. Hvordan udtages
Læs mereLandslægeembedet. Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland.
Landslægeembedet Vejledning vedrørende CTD (Carnitin Transporter Defekt) blandt færinger bosat i Grønland. Den 1. juli 2010 Baggrund CTD (Carnitin Transporter Defekt) er en recessivt arvelig sygdom, der
Læs mereInformation om MRSA af svinetype
Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA
Læs mereMIKAP REGION NORDJYLLAND
MIKAP REGION NORDJYLLAND KURSUS KATALOG EFTERÅR 2011 KURSUS A: MIKROSKOPI AF URIN OG VAGINAL SEKRET FOR BEGYNDERE Målgruppe: Personale, der skal varetage mikroskopi af urin og vaginal sekret i praksis.
Læs mereVaccination af mink. Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet.
Vaccination af mink Unge pelsdyravlere. Januar 2018 Dyrlæge Børge Mundbjerg, Biovet. Hvad kan vi vaccinere mod Hvalpesyge. Virusenteritis. Smitsom lungebetændelse. Botulisme. Hvad kan vi ikke vaccinere
Læs mere02-02-2015. Almen praksis: Fordeling af infektioner efter lokalisation
at opdatere deltagernes viden om diagnostik og behandling af urinvejsinfektioner i almen praksis med fokus på praksispersonalets rolle: Kathrine Bagger, yngre læge Lars Bjerrum, professor, praktiserende
Læs mereSundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA
Sundhedsstyrelsens nye vejledning om MRSA Dansk Selskab for Kli ni sk Mikrobiologi 5. december 2006 Tove Rønne Indhold: Historik og bidragydere Mål, forudsætninger og lovgivning Rammer og opbygning Sundhedspersonale
Læs mereafholdt d. 7. februar 2013
MRSA-vejledning, 2. udgave, 2012 Temadag om MRSA, SSI 7. Februar 2013 Tove Rønne Om stafylokokker og MRSA 50% bærer stafylokokker permanent eller periodevist, hvilket således sjældent er årsag til sygdom.
Læs mereBekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg
Bekendtgørelse om IBR-infektion hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3 og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereHvornår er barnet rask/syg?
Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.
Læs mereCEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI
Årsmøde Dansk Cytologiforening 2015 CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI Ved Helle Broholm Overlæge Patologiafd. Rigshospitalet CSV -CSF cerebro spinal væske (rygmarvsvæske) Hvad er cerebrospinalvæske?
Læs mereMRSA 398. - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager
MRSA 398 - er der grund til at frygte denne bakterie? Margit Andreasen, dyrlæge, Ph.d., Key Opinion Leader Manager MRSA - Methicillin Resistente Stap. Aureus En helt almindelig stafylokok bakterie Staphylococcus
Læs mereVEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS
VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS 2010 Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B
Læs mereRegional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010
Regional Koordinerende Enhed for MRSA Region Syddanmark ÅRSRAPPORT 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse S. 1 Kontaktoplysninger S. 1 Definitioner og forkortelser S. 2 Baggrund S. 3 Førstegangs
Læs mereSydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner
Sydvestjysk Sygehus Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner SVS Handleplan til nedbringelse af sygehuserhvervede infektioner Bidrage til det at nå det regionale mål om nedbringelse
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mere