Naturfredede arealer i Allerød Kommune

Transkript

1 Naturfredede arealer i Allerød Kommune Lokalitet: Kedelsø-Langsø fredningen Areal: 195 hektar (ha.) Ejerstatus: privat Med rødt indrammet nord og øst for Buresø: Det naturfredede område Kedelsø-Langsø Generel beskrivelse: Kedelsø Langsødalen mellem Lynge og Slangerup er et stort og spændende landskab med en smuk og varieret natur. Området er fremhævet som en del af et nationalt biologisk og geologisk interesseområde. Landskabet omkring Buresø har af forskellige årsager undgået de store forandringer i nyere tid, og fremstår derfor i dag som et natur- og kulturhistorisk reliktlandskab. Her er skrænter, søer, ådale, marker, enge og store skovområder flettet sammen i et mosaikartet landskab. Meget af naturen i området består stadig af lysåbne naturtyper, som eng, overdrev og mose.

2 Disse arealer er et levn fra tidligere tiders jordbrug. De har op til nyere tid været anvendt til afgræsning, høslæt og tørvegravning. I dag henligger meget af denne natur desværre uden drift og pleje. På arealet ligger også et fortidsminde, resterne af Borre voldsted, også kaldet Langsøhus. Kedelsø-Langsødalen huser et spændende fugle- og dyreliv, ligesom det indbyder til gode muligheder for oplevelsesrige vandre- og cykelture. En udflugt i området kan fint kombineres med et besøg ved Buresø og tilhørende naturområder i Mølleådalen (Natura 2000 område nr. 139 Øvre Mølleådal). Ikrafttrædelsen af fredningen for Kedelsø-Langsø ådalen betyder at den sidste brik i området kendt som Farum naturpark er faldet på plads. Farum Naturpark omfatter fredede områder i det Nordøstsjællandske tunneldalesystem, strækker sig fra Farum til Slangerup, og rummer bl.a. Farum sø, Bastrup sø, Buresø og Den øvre Mølleådal. Overdrevet Hættingholm ved Buresø: Åsdannelse med gamle egetræer Landskabet Kedelsø-langsødalen er en del af et større geologisk sammenhængende landskab omkring Farum, Ganløse, Stenløse og Slangerup. Landskabet her skiller sig markant ud fra det øvrige omkringliggende og er resultatet af sidste istid, Weichel, som i en Syd-Nordgående retning smeltede bort for ca år siden. Vest for Buresø havde isen en opholdslinje, hvorfra vandmasser er fosset ud i østlig retning og udformede landskabet her, bl.a. Mølleådalen (Buresø-Småsøerne-Bastrup sø- Mølleåen-Farum sø, og Langsø- og Kedelsødalen. Mangeartede aflejringer som dynd, ler, sand og grus, samt vejrliget, har siden været medvirkende til at

3 landskabsprofilet er blevet udglattet. Langsødalen, især, fremtræder dog stadig markant med en stejl side op mod Mørdrupgårdplateauet. Dette plateau omkring Mørdrupgård adskiller også de 2 tunneldale Buresø-Bastrup-Mølleå og Langsø-Kedelsø, Langsø-Græse Å. De urolige landskabsformer, og en jordbund af meget varierende næringsindhold, med mange vådområder og afløbsløse lavninger, har betydet at der gennem tiderne har udviklet sig et varieret jordbrug tilpasset landskabet. Kedelsødalen: I den østlige ende vokser en mindre bestand af den sjældne engblomme på kreaturafgræssede enge med vældkær Plantelivet (flora) De biologisk interessante dele af området, de gamle overdrev, enge og moser, ligger i dag enten uden drift, er opdyrket eller underlagt hård intensiv græsning med gødskning. Denne udvikling i områdets landskabsudnyttelse har desværre fundet sted siden 1960 erne. Mange af arealerne i dalen er i dag landbrugsmæsssigt marginale (vandlidende), og som sådan urentable i en landbrugsøkonomisk optik. Dette betyder at de tidligere afgræssede enge er groet til i højstaudesamfund bestående af græsser, stor nælde, kåltidsel, burresnerre, tagrør, bjergrørhvene, kærstar-og sivarter, som viser hen imod en næringstålende trivialflora. Der er derfor ikke fundet truede, sjældne eller markante plantesamfund indenfor det fredede område. Der er dog ingen tvivl om at potentialet for artsrige plantesamfund er til stede, hvis de gamle enge og overdrev retableres på den våde og ofte kalkrige bund. At dette er tilfældet, kan ses få hundrede meter øst for fredningen i Kedelsødalen, på enge (private) som stadig græsses og hvor der i vældkær findes plantesamfund med bl.a. trævlekrone, maj-gøgeurt,

4 kødfarvet gøgeurt, læge- baldrian, vinget perikon og engblomme. Ligeledes er der potentiale for at udvikle overdrev indenfor fredningen, idet mange tørre bakkesider ligger tilplantede, eller tilgroede hen. Sydvest for Langsø mose, på dele af det gamle Jørlunde Overdrev, findes der forholdsvis store lysåbne fåreafgræssede arealer. Desværre er floraen udarmet, grundet hård græsning og gødskning. En plejeplan for området udarbejdet af Allerød kommune i 2016 har som målsætning bl.a en retablering af områdets tidligere varierede natur gennem rydning af pilekrat i ådalen, og genindførsel af husdyrafgræsning og høslæt på egnede lokaliteter. Dyrelivet (fauna) I Langsødalen er der på fugtige enge med høj vegetation observeret skæv vindelsnegl og sumpvindelsnegl, begge optaget på EU's bilag 4 om beskyttede arter. herudover er der ikke observeret truede eller meget sjældne dyrearter, hverken insekter, padder eller pattedyr. Rådyr, ræv og hare observeres regelmæssigt. Kedelsø-Langsødalen er på grund af størrelsen, og landskabsstrukturen med omgivende skovstrækninger, moser og fugtige enge, et godt sted at iagttage rovfugle. Musvåge, spurvehøg, tårnfalk, duehøg og hvepsevåge. De sidste 2 arter yngler fåtalligt i de nærliggende skove og ses ofte fouragerende eller jagende i området. Hvepsevåge er opført på EU's bilag IV som en art der tages særligt hensyn til. Ravnen er en forholdsvis nytilkommet ynglefugl, som ofte høres og ses. Den udtørrede, men fugtige Kedelsø, er et godt sted at iagttage rastende, ænder, gæs lidt vadefugle og store flokke af viber. Specielt i vinterhalvåret, hvor dele af dalen kan være oversvømmet, overvintrer store flokke af fugle, og her kan der også optræde sjældnere rovfugle som f.eks. blå kærhøg og rød glente. Gennem det fredede område strømmer den lille Kedelsø-Langsø Å (Græse Å), som afvander området. Åen er målsat som laksevand, men opfylder desværre ikke målsætningen i øjeblikket, grundet udsivende næringsrigt vand fra en nærliggende gammel fyldplads syd for Uggeløse. Kulturhistorie De meget specielle landskabsformer i området, med stærkt kuperede arealer, skovstrækninger, vekslende med vandlidende jorder og afløbsløse lavninger, har betydet at intensiv opdyrkning mange steder har været vanskelig. Landbrugsdriften og ejerforholdene har medvirket til en landskabskonservering med stor variation i naturtyper helt op til vore dage. Det gamle Videnskabernes kort fra 1766 viser at området tidligere var præget af søerne Langsø og Kedelsø. Disse blev fra begyndelsen af 1800-tallet forsøgt afvandet, og på målebordsbladene fra 1855 ses, at afvandingen af Langsø er vidt fremskreden med kun et beskedent vandspejl i vestenden af Langsødalen. Et landskab og en landskabsudnyttelse, der I Kedelsø-Langsødalen, i århundrederne op til nutiden, gav sig udslag i et jordbrug med økonomisk råderum til langt flere små jordbrug, end der genfindes i dag, specielt på Jørlunde Overdrev. Det mest almindelige erhverv var landbrug kombineret med mergel- og tørvegravning, og om vinteren bød skovene sig til med arbejde i form af skovhugst og brændekløvning.

5 Det fredede område rummer også store jordbrug, hvoraf Mørdrupgård beliggende på plateauet mellem Buresø og Langsødalen, i dag er den største jordbesidder. Således er, Mørdrupgårdplateuet, præget af store dyrkede marker, en flot kontrast til de omgivende skove, Krogenlund, Uggeløse, tunneldalene og søerne Buresø og Bastrup I Langsødalen er beliggende et gammelt voldsted, Borre Voldsted, også kaldet Langsøhus, et fæstningsværk, der tilhørte Hvideslægten, og på tidspunktet et af de største på Sjælland. Voldstedet blev i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet gravet delvis væk af den datidige ejer, og først i 1944 blev resterne fredet. Kedelsø-Langsø Å som afvander det fredede område, er en del af Græse å, som munder ud i Roskilde fjord. Åen blev i forbindelse med tørlægningerne i 1800-tallet udrettet og åen gennemløber derfor i dag dalen som en udrettet kanal, og de fysiske forhold i åen er af den grund dårlige. Fredningen og naturpleje Naturklagenævnet afgørelse 14. januar 2009 Fredningsnævnskendelse af 20. september Fredningens overordnede formål er: At bevare de landskabelige- og kulturhistoriske interesser At sikre offentlighedens ret til færdsel og ophold på området, under respekt af de lokale lodsejeres rettigheder At sikre pleje af området, således at de natur-og kulturhistoriske værdier fremmes og forbedres Fredningen indeholder en række bestemmelser med relevans for plejen og den rekreative brug af Kedelsø-Langsødalen: Arealerne skal bevares i deres nuværende tilstand, medmindre ændringerne gennemføres som en del af naturpleje efter fredningsbestemmelserne eller som naturgenopretning efter Fredningsnævnets godkendelse. Fredningen omfatter ikke naturgenopretning af Kedelsø- Langsø. Der må ikke foretages terrænændringer eller ændringer i de nuværende vegetationsforhold. Der må ikke opføres bebyggelse eller etableres andre anlæg, læhegn og tilplantning med træer og buske. Dyrkede arealer må anvendes som hidtil Der gives tilladelse til sædvanlige kreaturhegn, naturpleje og offentlighedens adgang. I den forbindelse er der med fredningen opnået enighed om etableringen af et offentligt stianlæg på arealet. Nye stianlæg der ikke indgår i aftalen må kun gennemføres med Fredningsnævnets tilladelse.

6 Turforslag og seværdigheder De åbne landområder er private og pt. ikke offentlige tilgængelige uden for de eksisterende få veje og stier. Der er tillige mange hegninger og generelt få adgangsmuligheder. På udyrkede enge der ikke er hegnede er færdsel dog tilladt jf. Naturbeskyttelsesloven (NBL). Dette gælder, f.eks. engarealer i Langsødalen, med adgang fra Uggeløse skov, via Engledsvej. I fredningskendelsen for Kedelsø-Langsødalen lyder det, at offentlighedens ret til færdsel og ophold på området skal sikres og forbedres. Der er anlagt en sti gående fra Krogenlund skov P-plads (ved Mørdrupvej), langs kanten af Langsø-dalen mod vest, forbi Mørdrupgård, for herefter at skrå over markerne vest om Mørdrupgård, for efterfølgende at ende nede ved Buresø. Denne sti vil være den eneste adgangsmulighed for publikum til udsigt over Langsødalen. På sydsiden af Uggeløse skov findes en P-plads (på Krogenlundvej), som kan være udgangspunktet for spadsereture i området. Langs de mindre veje, Krogenlundvej og Rosenlundvej er der flere steder god udsigt ud over den udtørrede, men til tider vinteroversvømmede Kedelsø. Her er ofte er et rigt fugleliv. Men adgangsmuligheder til selve dalen er vanskelige, grundet opdyrkning, tilgroning, hegn mv. Adgangsforhold. Det bedste udgangspunkt for ture i området er de 2 parkeringspladser i henholdsvis Uggeløse Skov og i Krogenlund (Rosenlundvej). Se indtegning på kort. Du kommer lettest til området ved at dreje fra landevejen Farum Slangerup, ad Krogenlundvej og parkere på nævnte parkeringspladser i Krogenlund eller Uggeløse skov. Det er også muligt at gå/cykle ad Engledsvej til Langsødalen. Der er gode muligheder for at cykle i området ad mindre veje og stier, idet trafikken er lokal. Cykelturen kan kombineres med cykling i skovene, og her kan man ad smukke skovstier bl.a. nå frem til Buresø, Mølleådalen og Bastrup Sø med indholdsrig og varieret natur. Yderligere information Bogen: Naturparken mellem Farum og Slangerup (GADs forlag 1965) Allerød Kommune, Natur og Miljø tlf Foreningen:Farum naturparks venner (FNV) Benyttede kilder: Allerød kommune 2016: Plejeplan for Kedelsø-Langsødalen i Allerød og Frederikssund Kommuner, for perioden Plejeplan for Langsø-Kedelsødal, udarbejdet for Allerød kommune, af Sling-studerende Martin Hostrup og Simon Sørensen Hold 2007 i juni 2007 Helhedsplan for Langsødalen, udarbejdet af Mette Millner Hansen, Slingstuderende hold 2008 Allerød kommuneplan

7 Målgruppe x velegnet til familietur (mindre børn, picnic) x velegnet til cykeltur x velegnet til vandretur x velegnet til biltur handikapvenlig Fredningen og emne botanisk interessant _x zoologisk interessant _x_ geologisk interessant _x kulturhistorisk interessant _x interessant udsigtsfredning Kedelsødalen, set mod øst, juni 2010