Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred"

Transkript

1 Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 57 September 2009

2 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø Næstformand: Erik Andersen Sekretær: Tage Nordensgaard Kasserer: Jens C Grud Sørensen Medlem: Knud Arne kristensen Medlem: Jens Andersen Suppleant: Esben Kaagaard Revisor: Jens Sauer Revisorsup.: K Starch Lauritsen Selskabets formål er: At fremme interessen for forskning i besættelsestidens historie i Thy og Vester Hanherred. At holde forbindelse mellem personer og grupper i området, der arbejder med parallelle problemer indenfor besættelsestidens historie i Thy og Vester Hanherred. At søge den lokale besættelsestidshistorie formidlet til befolkningen gennem tæt samarbejde med museer og lokalhistoriske arkiver. At udgive et nyhedsbrev med nyt om arbejdet i Selskabets regi og om dets resultater. Redaktør og web-master: jens@grud-s.dk

3 Oprindeligt trykt i Historisk Årbog for Thy og Vesterhanherred 2008, s Den tyske skinflyveplads ved Fårtoft af Jens Andersen Under besættelsen oversåede den tyske værnemagt Thy med militære anlæg. Nogle af disse anlæg står stadig meget tydelige i landskabet, mens andre er næsten usynlige eller helt forsvundet i dag. Et af de anlæg, der i dag er næsten usynlige, er den tyske skinflyveplads, som lå ved Fårtoft. Der er ikke umiddelbart mange spor af anlægget, som ikke desto mindre har en både interessant og dramatisk historie. Det tyske flyvevåben kommer til Thisted Straks efter besættelsesoperationen af Danmark var gennemført, begyndte tyskerne at anlægge nye flyvepladser og udvide de eksisterende, så de havde mulighed indsætte deres fly i kampene mod englænderne. Ved Ålborg anlagdes en større søflyveplads (Einsatzhafen I) med en satellit (Einsatzhafen II) ved Lyngs. Allerede efter en uge begyndte man imidlertid at overveje at nedlægge pladsen ved Lyngs, fordi den stort set ikke 3

4 blev anvendt rimeligvis fordi den lå for udsat for vind og vejr. Diskussionen om, hvorvidt pladsen skulle nedlægges, gik frem og tilbage indenfor det tyske flyvevåben indtil slutningen af maj 1940, hvor beslutningen endelig blev truffet. Inden da var man imidlertid begyndte at overveje, om man ikke fortsat havde behov for en søflyveplads i den vestlige del af Limfjorden. I begyndelsen af maj dukker således for første gang overvejelser op om anlæggelse af en søflyveplads (Einsatzhafen I) ved Thisted. Midt i måneden gennemførtes en grundigere rekognoscering på stedet. En egnet lokalitet blev udpeget ved Dragsbæk, umiddelbart sydøst for Thisted. Sidst på måneden blev den endelig beslutning om at anlægge flyvepladsen så truffet. I slutningen af maj fandt Thisted byråd så endelig ud af, at tyskerne havde konkrete planer om at anlægge en søflyveplads ved Dragsbæk. Det skete ved, at en tysk ingeniør henvendte sig til kommunen for at få udleveret et strandareal ved Dragsbæk. Thisted byråd var bestyrtet ved udsigten til at få placeret et militært anlæg - og muligt bombemål - så tæt ved byen, og både borgmester Iversen og amtmand Egedorf appellerede indtrængende til tyskerne, bl.a. konsul Brandtner i Ålborg, for at få dem til at finde et andet sted til flyvepladsen. Man påpegede, at anlæggelsen af flyvepladsen ville betyde en stor fare for byen, da den lå kun m fra nærmeste bebyggelse og to km fra selve byens centrum. Desuden beklagede man, at tyskerne derved lagde beslag på byens badeplads, som ikke ville kunne erstattes. Amtmanden og borgmesteren havde håbet, at deres argumenter for at flytte flyvepladsen, ville blive hørt. Men de blev skuffede - allerede inden man havde fået et endeligt svar, kunne man den 7. juni konstatere, at anlægsarbejdet var gået i gang. Den 24. juni mødte generalkonsul Brandtner op på amtmand Egedorfs kontor og meddelte officielt, at den tyske værnemagt ikke ville give afkald på en søflyveplads ved Dragsbæk. I mellemtiden var arbejdet fortsat på fuld kraft, og den 24. juli 1940 blev søflyvepladsen erklæret for fuldt indsatsklar. Inden da havde 4

5 landingsfeltet dog været i brug i et par uger, idet redaktør Clemmen Brunsgaard i sin krigsdagbog allerede under den 6. juli noterede: Der kommer stadig flyvere, som går ned på vandet ved Dragsbæk. Planer om et skinanlæg I forbindelse med generalkonsul Brandtners besøg hos Egedorf den 24. juni fik de danske myndigheder også for første gang nys om, at tyskerne havde planer om at anlægge et skinanlæg for søflyvepladsen. Meningen med et skinanlæg var, at det skulle ligne den rigtige flyveplads og dermed tiltrække sig fjendens opmærksomhed og bomber jo flere bomber, der faldt på skinanlægget, desto færre var der til den ægte flyveplads. Ifølge konsulen skulle skinanlægget bygges i behørig afstand (ca. 5 á 7 km) fra byen. De nærmere bestemmelser omkring denne plads skulle træffes af oberst Schütz, Ålborg, og oberst Heling, Århus. Konsulen lovede, at de to officerer nok skulle konferere med amtmanden, inden der blev truffet en afgørelse om valget af sted for placeringen af skinanlægget. Amtmanden var derfor på vagt, da han og borgmesteren den 9. juli forhandlede med to tyske ingeniører om anlæggelsen af et badeanlæg med badekabine og badebro. Tyskerne havde åbenbart oprindeligt tænkt sig at anlægge badeanlægget mellem søflyvepladsen og Thisted Havn. Dette havde byen imidlertid modsat sig, da man her havde tænkt sig at anlægge byens nye badestrand som erstatning for den ved Dragsbæk. Tyskerne kunne så oplyse, at de havde talt med en gårdejer i Fårtoft om at anvende hans jord ved Limfjorden til dette formål. Amtmand Egedorf blev mistænksom overfor denne plan, da Regierungsoberinspektor Justi på et foregående møde havde antydet noget om, at den tidligere omtalte Scheinplatz muligvis skulle ligge der. Amtmanden spurgte derfor lige ud de to ingeniører, om det havde noget med skinanlægget at gøre. De to tyske ingeniører benægtede dog kategorisk, at det skulle have noget med det at gøre: Sådanne pladser bygger man ikke! Egedorf anførte desuden i sit referat: D herrer bekræftede meget højtideligt, at der kun var tale om at anlægge den nævnte badebro og badekabine, og at grunden i øvrigt skulde bruges til nogen ekscersits, men at der absolut ikke 5

6 var tale om nogle militære mål. Ingeniørerne meddelte dog samtidigt, at flyvemaskinerne ved Dragsbæk rimeligvis ville blive trukket ud i fjorden udfor Fårtoft om natten (langt ud i fjorden) for at gøre risikoen for byen mindre, og de fremhævede, at det var en tysk venlighed overfor byen. Dette måtte amtmanden tage til efterretning hvad enten han så troede på det eller ej. Den 11. september havde amtmanden atter et møde med de to ingeniører. På det tidspunkt var badekabinen og badebroen opført, og man var i gang med at opføre en træbarak som depot for halm ligesom der på en nabogrund ville blive opført et depot for brændsel. Ingeniørerne fremhævede atter, at de tidligere havde lovet ham, at der ikke ville blive tale om militære mål i den østlige udkant af byen, og at dette løfte selvfølgelig ville blive holdt. Amtmanden havde god grund til ikke at nære for meget tiltro til de tyske ingeniørers forsikringer, for tyskerne var faktisk i gang med at opføre et skinanlæg ved Fårtoft og badebroen og badekabinen var faktisk en del af dette anlæg. Det er ikke muligt på dato at fastslå tidspunktet for de enkelte byggearbejder, men dateringer på byggetegninger og datoer på regningerne for anlægsarbejdet, viser dog, at det meste af arbejdet blev udført augustdecember Alt arbejdet blev udført af et stort dansk entreprenørselskab. Allerede 15. august noterede Brunsgaard, at Ved Fårtoft har i længere tid ligget fire Maskiner på vandet. Det kunde se ud som om det er Lokkeduer, der skal narre eventuelle engelske angribere til at tro, at det er her, det foregår. Det ser ud til at være gamle maskiner, som ikke bruges. Den officielle overdragelsesforretning for skinanlægget blev gennemført den 16. januar Skinflyvepladsens bestanddele Skinflyvepladsen lå ved stranden syd for Fårtoftvej mellem Vibendal og Vestergård. Det færdige anlæg bestod af fem bygninger. Mest dominerende var S-Halle 1, som lå længst mod øst. Det var en stor konstruktion, som havde en grundplan på 50 x 20 m og var 8 m høj med to tårne på hjørnet af facaden. Bygningen var dog langt fra så massiv, som den umiddelbart kunne tage sig. I virkeligheden bestod den et stort antal 4 x 4 tommers bjælker, som var beklædt med ½ tommers brædder, som var 6

7 sømmet på med mellemrum. Bygningen skulle forestille en hangar til søfly. Vest for den store hangar lå S-Sendeanlage, som skulle forestille en radiostation med tre træmaster og en lille barak på 2 x 2,7 m. I toppen af træmasterne var anbragt lys, som ved en rigtig flyveplads skulle have advaret flyene mod høje master i dette tilfælde skulle lyset blot lokke fjendens fly. Vest for radiostationen lå en lille bunker, Lutzbunker. Bunkeren, som har 30 tykke vægge, skulle fungere som beskyttelsesrum for de folk, som bemandede skinflyvepladsen. Bunkeren har to indgange, der begge vender ud mod vandet. Bunkeren har kun et enkelt rum, som måler 1,3 x 1,6 m, og det eneste, der var plads til i rummet, var en træbænk. I den væg, som vender ud mod vandet, er en 10 cm høj udsigtssprække, så besætningen kunne holde øje med, hvad der foregik udenfor. Fra bunkeren kunne mandskabet tænde og slukke belysningen på pladsen og antænde falske brande m.m. Vest for beskyttelsesrummet lå en anden stor bygning, S-Halle 2. Den havde en grundplan på 42 x 12,7 m og var 5,8 m høj. Den havde et langsgående saddeltag, og den skulle formodentlig forestille en stor mandskabsbarak. Muligvis har denne bygning været af mere permanent karakter, idet bygningen stod på et regulært, 32 cm bredt betonfundament, og det er muligt, at bygningen faktisk skulle fungere som en depotbygning, selvom det er uhensigtsmæssigt at anbringe en ægte depotbygning i et skinanlæg. I hvert tilfælde erindrer Jens Godiksen, at der blev opbevaret kasser i bygningen muligvis ammunitionskasser. Vestligst på området lå en bygning, som betegnedes som vagten, Wache. Udover bunkeren var det den eneste del af anlægget, som var en rigtig bygning. Bygningen var 21 m lang og 4,15 m bred. Bygningen indeholdt to store omklædningsrum så langt holdt tyskerne historie om badeanlægget altså. I enden af bygningen var et mindre rum med et bord, to skamler, en køjeseng samt en kakkelovn her boede vagtmandskabet. Fra stranden anlagdes to træbroer ud i vandet med en tværforbindelse yderst. Broanlægget var givetvis meget anvendeligt for de badende tyske soldater, men det var også en uundværlig del af en søflyveplads. Skinflyvepladsens bygninger var forbundet med nogle 3 m brede og meget synlige vejanlæg, og foran hangaren var en større forplads. Vejene var rimeligvis konstrueret ved, at man havde gravet græstørvene af og derefter fyldte op med grus. Fem zigzag-formede dækningsgrave var sandsynligvis konstrueret på samme måde - i hvert tilfælde er der ingen spor af dybe nedgravninger i terrænet eller på luftfotografier fra efter krigen. Endelig var der i strandkanten tre betonkasser på 2,4 x 3,4 m. Disse kasser skulle rumme brændstof eller fyrværkeri, som kunne antændes af skinanlæggets mandskab fra beskyttelsesrummet. Formålet var at tiltrække angribende flys opmærksomhed og få dem til at tro, at pladsen eller dens fly allerede var blevet angrebet af andre fly. Hele anlægget var på de tre sider indhegnet med et i alt 500 m langt pigtrådshegn. Hegnet var ca. 2 m højt og havde tre porte. Endelig var der anbragt et antal udrangerede søfly som attrapper på skinflyvepladsen og i vandet foran den. Flyene havde fået deres motorer og andet udstyr afmonteret, så de bare stod som hule skaller. Selv uden motorer 7

8 var flyene en god legeplads for egnens drenge, som de i første måneder kunne komme uhindret på stedet. Allerede under den 15. august 1940 kan man i redaktør Brunsgaards krigsdagbog læse, at der lå fire Maskiner på vandet. Overraskende nok nævner en tysk oversigt over skinflyvepladser i Danmark fra december 1940 ved S-Hafen Thisted kun et enkelt fly af typen Heinkel He 42, som var forankret på vandet. Snart kom der imidlertid flere fly til: På et luftfoto fra juni 1941 kan man se mindst fire fly på landjorden og fem på vandet. Nedlæggelse af skinflyvepladsen? Skinflyvepladsen ved Fårtoft var dårligt nok færdigbygget, da tyskerne begyndte at overveje at nedlægge den. Grunden var, at skinanlægget lå for tæt på civil bebyggelse, som tyskerne ikke ønskede at udsætte for unødig risiko. Tyskerne synes således at have haft en generel regel om, at skinanlæg ikke måtte ligge indenfor en radius af 1 km af beboede gårde. Det fremgår af nogle få bevarede breve, at Luftgaukommando XI i Hamburg, som havde ansvaret for Luftwaffes anlæg i Danmark, var blevet opmærksom på dette problem i oktober Resultatet blev, at nogle af de allerede etablerede skinflyvepladser blev nedlagt. Om skinanlæggene for søflyvepladserne besluttede kommandoet, at de kunne fungere som reserveflyvepladser. Oberst Heidenreich, chef for Flughafenbereich Jütland, som havde ansvaret for driften af flyvepladserne i Danmark, bad dog i et brev fra 24. juli 1941 indstændeligt om, at skinanlægget Thisted kunne få lov til fortsat at eksistere som skinanlæg til både nat- og dagbrug. Da man regnede med at flyvepladsen ved Thisted senere ville blive kraftigere belagt, anså man det for ubetinget nødvendigt, at skinanlægget ved Fårtoft fortsat kunne fungere både om dagen og natten. I brevet slog oberst Heidenreich fast, at det var nødvendigt at bygge to bunkere ved skinanlægget rimeligvis til brug for de civile beboere omkring den. Ved både Vestergård og ved gården umiddelbart vest for pladsen findes i dag et beskyttelsesrum af beton. Som bunkere er de ikke særligt imponerende med et enkelt rum med et areal på 8 m 2 og en vægtykkelse på 50 cm. Imidlertid er den tekniske udførelse af samme høje kvalitet som i de militære bunkere, som tyskerne havde bygget på den rigtige søflyveplads. Svaret på Heidenreichs anmodning er ikke kendt, da der ikke er bevaret mere af korrespondancen i arkiverne. Af dokumenter i Thisted Amts arkiv får man dog indtryk af, hvilke overvejelser, der blev gjort blandt tyskerne på lokalt hold. Den 4. december 1940 havde amtmand Egedorf således et møde med Regierungsoberinspektor Justi vedrørende forskellige erstatningssager. Tyskeren oplyste under hånden, at det kunne blive aktuelt at anbringe nogle fortøjninger til vandflyvere ved Hanklit på Mors samt eventuelt om at bygge en barak på selve klitten. Disse overvejelser skal helt klart ses i forlængelse af afstandskravene til civil bebyggelse. Knap et halvt år senere, den 3. april 1941 havde amtmanden et møde med to tyske ingeniører. Tyskerne oplyste her uofficielt amtmanden om, at overvejelserne vedrørende Hanklit ikke længere var aktuelle, så at der ikke ville blive tale om at lave militære anlæg der. De to ingeniører havde derimod overvejelser om at bygge et skinanlæg et andet sted på Mors, nemlig på 8

9 Buksør Odde ved Dråby Vig. Buksør Odde ville være særdeles egnet, fordi der ingen bebyggelse var indenfor et par kilometers afstand. Ingeniørerne mente, at der kunne der blive tale om at flytte de søfly, som nu lå ved Fårtoft, såvel som et par små barakanlæg derfra over til Buksør Odde. Tyskerne understregede dog, at det var nogen overvejelser, som de selv havde gjort sig, og at planerne endnu ikke var forelagt de militære myndigheder. Amtmand Egedorf var forsigtigt positivt indstillet overfor den nye plan, da den jo ville fjerne en del af truslen mod Thisted - Selvom de 3-4 Maskiner der nu ligger i fjorden ud for Fårtoft næppe har nogen større betydning, er det selvfølgelig rigtigt, at faren for byen i nogen grad vil formindskes, hvis de bliver fjernet, idet det ikke er så rart at have militære mål på begge sider af byen. Og belysningen og lyssignaler m.v. ved pladsen i Fårtoft kan måske også betyde en vis fare, og det vil formentlig derfor i det hele taget være gavnligt, om hele anlægget fjernes. Anlægget ved Buksør Odde blev faktisk bygget, og det blev taget i brug i april Opførelsen af det nye skinanlæg betød imidlertid ikke, at skinanlægget ved Fårtoft blev nedlagt, og ingen af attrapflyene blev flyttet dertil. Tricket virker! Den britiske efterretningstjeneste var godt klar over, at anlægget ved Fårtoft var en attrap. I en oversigt dateret 31. juli 1941 er anlægget således opført som Dummy Seaplane Station. Man noterede sig, at de fly, som var anbragt på stranden, havde stået nøjagtigt samme sted, da de blev fotograferet tre gange i løbet af en måned det ville ikke forekomme på en rigtig flyveplads. Alligevel lykkedes det tyskerne at få engelske fly til at angribe skinanlægget med tragisk udgang. Kl den 20. oktober lettede tre Lockheed Hudson -patruljefly fra 608 Squadron fra basen Thornaby i Vestengland. Det drejede sig om flyene F, L og M. Deres opgave var at angribe tyske skibe langs den jyske vestkyst. Flyene fik landkending ved Blåvandshuk og fortsatte mod nord langs kysten i en afstand af 5 miles uden at støde skibsmål. Ved Lild Strand skiftede man derefter kurs for at se, om man havde bedre held med sig i Limfjorden. Over Thisted Bredning delte formationen sig, idet Flight Sergeant Bonathan i T satte kurs mod en stor fabrik på nordenden af Mors, Skarrehage Molerværk. Her kastede han sine fire 250 pund sprængbomber, som anrettede betydelig skade. De to andre fly fløj langs Limfjordens nordlige bred for at lede efter skibe. Da de ingen fandt, besluttede Warrant Officer Walker sig for i stedet at angribe skinanlægget, som han havde identificeret som Thisted Seaplane Base. Efter at have kredset over stedet, angreb de to fly fra sydvest i en højde af omkring 20 m. Forrest kom F med Sergeant Alan Hendry ved roret. Flyet kastede sine fire bomber mod flyene, som var fortøjet foran den store hangar. Lige da flyet havde passeret bygningen, blev det grebet af et vindstød i den orkanagtige storm og krængende kraftigt over højre vinge. Flyet blev kastet ind i taget på Vestergårds stuehus og gled videre hen over ladebygningens tag for at ende på en mark, hvor den slog et par kolbøtter, eksploderede og spredte brændende benzin omkring sig. Den brændende 9

10 Fårtoft, Skinbygning, som må være opført efter juli Foran bygning ligger forskellige flydele, bl.a. pontoner. Bygningen til venstre i billedet er rimeligvis radiostationen.. (Lokalhistorisk Arkiv for Thisted Kommune) benzin antændte Peter Nikolaj Pedersen gård, som lå 150 m nordøst for Vestergård. Straks efter fulgte førerflyet M, som kastede sine fire bomber mod det, som Walker betegnede den lille hangar. Antageligt drejede det sig i 10

11 virkeligheden om Vestergård, for ved tyskernes efterfølgende undersøgelse konstaterede man, en række bombekratere, som gik fra 20 m fra skinhangarens nordøstlige hjørne over en strækning af 30 m med retning mod Vestergård. Efter angrebet kredsede M over pladsen og beskød flyene og hangaren med 550 skud fra maskingeværerne. Man observerede en heftig brand i en bygning og et brændende fly ved siden af, og i forvirringen antog man, at skaderne skyldtes ens egne bomber. Man satte derefter kursen mod England, hvor de to resterende fly landede sikkert. Hvad der egentlig var sket med F, fik man ikke klarhed over. Alle fire mand af F s besætning omkom ved nedstyrtningen. De tre af dem var døde, da redningsmandskabet ankom, mens den sidste også døde, inden han nåede det tyske lazaret. De blev den 24. oktober begravet af tyskerne på krigskirkegården i Frederikshavn med fuld militær honnør. Skaderne på de to ramte gårde i Fårtoft var voldsomme. På Vestergård væltede stuehusets vestgavl ligesom dets og ladens tag blev ødelagt. Branden i Peter Nikolaj Pedersens gård udviklede sig eksplosionsagtigt pga. den kraftige blæst, og hele gården nedbrændte. Nærmest mirakuløst kom ingen mennesker alvorligt til skade. På Vestergård var kun en enkelt medhjælper, som fik sin skulder vredet af led af en flyvende genstand. Peter Nikolaj Pedersen sad med sin kone og seks børn ved kaffebordet, da flyet styrtede ned, og de reddede sig alle ud gennem et vindue på stuehusets bagside. Derimod lykkedes det kun at redde tre køer ud af stalden - to heste, otte køer og seks grise brændte inde. Den beskadigede vestgavl på Vestergård stuehus. (Foto: Johannes Thomsen via Ib Nielsen) Skinanlæggets senere skæbne Ødelæggelserne på de civile bygninger den 20. oktober 1941 bekræftede til fulde rigtigheden af betænkelighederne ved skinflyvepladsen nærhed til den civile bebyggelse. Alligevel ser det ikke ud til, at man tog konsekvensen af det. Hvad der skete med skinanlægget i Fårtoft de følgende 3½ år frem til befrielsen, ved vi ikke meget om, for der er meget få kilder til at belyse det. Rimeligvis fortsatte det simpelthen med at fungere efter sit oprindelige formål. I tyske regnskabsbøger kan man i hvert tilfælde læse, at der i efteråret 1943 blev udført noget anlægsarbejde i S- Anlage Faartoft. Desuden viser fotografier fra sommeren 1945, at alle anlæggets bygninger stadig var til stede, ja faktisk kan man på fotografierne 11

12 se en bygning, som må være opført efter juli 1942, da den ikke forekommer på et luftfoto fra denne tid. Hvad kan man se i dag? Området hvor skinflyvepladsen i sin tid lå, henligger i dag igen som en eng, og umiddelbart er der ikke i meget, der viser, at der her en gang lå et militært anlæg. Det mest tydelige spor efter skinanlægget er den lille betonbunker, som stadig er i god stand. Imidlertid er bunkeren ikke en typisk tyskerbunker, så de fleste, der ser den, erkender næppe dens historiske betydning. Der er imidlertid også andre, ganske tydelige spor at se i græsset og ved stranden, når man blot kender til skinanlæggets indretning. Hele den sydlige side af den store barak s betonfundament rager således indtil 80 cm op af græsset. Ved stranden kan man se de tre betonkasser til afbrænding af fyrværkeri, og midt på engen titter resterne af radiostationen frem. Radiobarakken afsløres af et kasseformet betonfundament med bolte i og fundamentet til en af masterne. Selv den store skinhangar kan man se spor af, hvis man går på den øst-vestgående sti langs skovbrynet. I stiens græs kan man se et antal mindre huller med beton omkring det er forankringen til de lodrette pæle i hangaren. Så selv et spinkelt anlæg, som bare skulle ligne, kan man stadig finde spor af i landskabet, hvis man blot ved, hvad man skal se efter. Litteratur Brunsgaard, Clemmen: Krigsdagbog. En egn under besættelsen. Thisted Kristensen, H. Skov, C. Kofoed og F. Weber: Vestallierede luftangreb på Danmark Århus Skov, Henning: Et engelsk luftangreb på Fårtoft. Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred 1979, s Kilder Landsarkivet for Nørrejylland, Viborg Thisted amts arkiv B Love m.v. B Evakuering, Klitmøller 12

13 B Markskader, kommune nr B Tegninger m.m. Bauleitung Thisted See Rigsarkivet Revisionsudvalget for tyske Betalinger Tyske regnskabsbøger. 91. Bauleitung Thisted, Rechnungs-Eingangsbuch I, Bauleitung Thisted, Rechnungs-Eingangsbuch I, Bauleitung Thisted, Rechnungs-Eingangsbuch I, Baubezirk I der Luftwaffe Dänemark, Rechnungseingangsbuch, Håndskriftsamlingen XVI (Danica 203) Pk. 47 læg 563. Kommando Flughafenbereich 1/XI, Band D zum KTB, April Aug Air photo Library, University of Keele Engelske luftfotos, , (aftryk i MuseumsCenter Hanstholm) Kort- & matrikelstyrelsen Luftfoto, (aftryk i MuseumsCenter Hanstholm) National Archives, Kew Air 40/1235 List of air fields, landing grounds and seaplane bases, Denmark, Air 25/408 Operations Record Book, Appendices, 18 Group, October Museumscenter Hanstholm Interview, Jens Godiksen/Fårtoft, Interview, Hans Søndergaard/Thisted, Frederikshavn kirkegård sept 2009, gravene er stadig velbevaret. 13

14 Under krigen skete selvfølgelig mange dramatiske tildragelser, det ligger i sagens natur. Men hvordan blev ovenstående så oplevet på lokalt hold? Aviserne var jo under besættelsen mere eller mindre under (selv)censur, så det var i bedste fald ikke hele sandheden man kunne læse i avisen,- onde tunger kunne påstå at dette ikke har forandret sig og så bliver den lokale sladder jo måske hovedkilden til informationer (se øjenvidneberetning senere), og H C Andersen har jo for længst fortalt os hvordan det så går med sandfærdigheden. Nedenstående er vist hvordan aviserne skrev, uden at fortælle for meget og sandheden tilhørte jo på dette tidspunkt tyskerne. Et andet tidstypisk tegn var folkeindsamlinger. Hvis man mente at nogen havde et berettiget behov for hjælp så samlede man ind. Typisk stod de 3 dagblade, som der fandtes under besættelsen, for indsamlingen. 14

15 Thisted Amts tidende

16 16

17 Og en øjenvidneberetning fra stedet. Den 20 oktober 1941 blev der i min fars købmandsbutik i Dragsbæk talt om en engelsk flyver der denne dag var styrtet ned i Faartoft. Jeg var tilstede og hørte nysgerrigt efter. Det lød spændende i en 9årig drengs ører, for godt nok skete der meget i Dragsbæk på det tidspunkt, vi havde Seefliegerhorst på nærmeste hold, og for en dreng var det spændende at se flyene starte og lande ude på fjorden, men her var noget andet som jeg gerne ville se. Næste dag uden mine forældre vidste det, cyklede jeg til Faartoft. Det syn der mødte mig vil jeg aldrig glemme. På marken ved siden af den udbrændte ejendom lå vraget af det nedstyrtede fly bevogtet af tysk militær. I stalden lå kreaturerne som var omkommet i flammerne. For en 9årig dreng et syn som stadig erindres hver gang jeg kommer forbi 17

18 mindestenen i Faartoft over de 4 omkomne besætningsmedlemmer. PS. Jeg fik en alvorlig irettesættelse af mine forældre da jeg kom hjem og de hørte hvor jeg havde været. Kjeld Starch Lauritsen Ud at se med. BSTH søndag kl BSTH-Tur til Bulbjerg, v formanden Erik Ansø. Mødested P pladsen på toppen, medbring madpakke, travesko og godt humør. Lørdag kl Klitmøller kirke, mindehøjtidelighed for allierede flyvere Stumpemarked i Fredericia. Søndag kl BSTH-Tur til Tanne. Mødested mindestenen, Ministervej. Turleder Esben Kaagaard Stumpemarked i Herning. Søndag den kl BSTH-juleafslutning på MCH, Molevej Hanstholm. Det sædvanlig vel afprøvede program. Hold øje med hjemmesiden kalenderen, her vil det fremgå hvis vi skulle høre noget. 18

19 Weekenden var der JDR show, Esben kaagaard har stillet følgende billeder til rådighed: 19

20 20

Den tyske skinflyveplads ved Fårtoft

Den tyske skinflyveplads ved Fårtoft Den tyske skinflyveplads ved Fårtoft af Jens Andersen Under besættelsen oversåede den tyske værnemagt Thy med militære anlæg. Nogle af disse anlæg står stadig meget tydelige i landskabet, mens andre er

Læs mere

Skinflyvepladsen ved Fårtoft øst for Thisted. I forgrunden ses en stor hangar - man aner, at den er fremstillet af tynde lister - og i baggrunden

Skinflyvepladsen ved Fårtoft øst for Thisted. I forgrunden ses en stor hangar - man aner, at den er fremstillet af tynde lister - og i baggrunden Skinflyvepladsen ved Fårtoft øst for Thisted. I forgrunden ses en stor hangar - man aner, at den er fremstillet af tynde lister - og i baggrunden udrangerede søfly. (Museumscenter Hanstholm) 58 Jens Andersen

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 61 November 2010 1 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Jens Sauer 97981248 Kasserer:

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 56 Juni 2009 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Tage Nordensgaard 97982125

Læs mere

Havet sletter alle spor næsten

Havet sletter alle spor næsten Havet sletter alle spor næsten af Jens Andersen Historien om en glemt radarstation. I slutningen af 1980 erne og i 1990 erne foretog Besættelseshistorisk Selskab for Thy og Vester Hanherred for Skov- og

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck

Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med

Læs mere

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl.

Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Hemmelige grave i Husbjerg Klit ved Oksbøl. Familierne i Randers og Århus blev gennem Røde Kors underrettet om, at deres sønner og pårørende ved blevet dødsdømt ved den tyske standret i Århus og, at de

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 69 Oktober 2012 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Jens Sauer 97981248 Kasserer:

Læs mere

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred

Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr 52 April 2008 Bestyrelsen Formand: Erik Ansø 97991054 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Tage nordensgaard 97982125

Læs mere

Besættelsen set fra kommunens arkiver

Besættelsen set fra kommunens arkiver Side 1 Frederikshavn by, ligesom så mange andre danske byer, er fyldt med efterladenskaber fra 2. verdenskrig, der alle vidner om tiden fra 1940-1945 under besættelsen. Det store befæstningsområde som

Læs mere

VIDEN OM ARKÆOLOGI & HISTORIE

VIDEN OM ARKÆOLOGI & HISTORIE VIDEN OM ARKÆOLOGI & HISTORIE Arkæologiske udgravninger Fund fra samlingerne Registrering af fortidsminder Fredede fortidsminder Artikler om arkæologi & historie Søg ARKÆOLOGISKE UDGRAVNINGER Fra hjemmesiden:

Læs mere

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:

Læs mere

Teglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand

Teglværksstien. Vandrerute ved Iller Strand Teglværksstien Vandrerute ved Iller Strand Broager Vig Cathrinesminde Teglværk WC P Iller Teglværk Matzens Teglværk Trekroner Hans Petersens Teglgaard Sandgraven Iller P Brunsnæs Teglværksstien ved Iller

Læs mere

Engvanding ved Karup å

Engvanding ved Karup å Engvanding ved Karup å Karupegnen var engang kendt som engvandingens vugge, og allerede sidst i 1700-tallet gravede Vallerbækbonden Peder Staulund de første engvandingskanaler ved Haller å i den sydlige

Læs mere

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang. Hungerbarnet I Da Larus var 11 år skulle han ud at arbejde. Hans far fik en plads til ham hos en bonde. Da de skulle gå derhen fik Larus en gave. Det var en kniv hans far havde lavet. Der var langt at

Læs mere

BSTH. Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Han Herred. Nyhedsbrev nr. 44 Oktober 2005

BSTH. Besættelsestidshistorisk selskab for Thy og Vester Han Herred. Nyhedsbrev nr. 44 Oktober 2005 MEDLEMSLISTE pr: 09. oktober 2005 Nr. NAVN ADR: TLF: 1 5 6 7 8 10 17 21 27 30 31 36 37 41 47 51 52 54 56 60 62 63 67 70 72 74 76 78 79 80 83 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 100 101 102 TOTAL: 47

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Under jorden. Sabotør-slottet, 5 Under jorden Jørgen Hartung Nielsen Under jorden Sabotør-slottet, 5 Under Jorden Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2011 Illustrationer: Preben Winther Tryk:

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig!

8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig! 8 flyinteresserede genopbygger fly fra 2. verdenskrig! En 2 sædet advanced trainer en såkaldt AT6 styrtede under en patrulje i 1942 i Grønland. Den står nu i Balle efter en del år i Hou, og nærmer sig

Læs mere

historien om Jonas og hvalen.

historien om Jonas og hvalen. Side 3 HVALEN historien om Jonas og hvalen Jonas, vågn op! 4 Gud talte 6 Skibet 8 Stormen 10 Min skyld 12 I havet 14 Hvalen 16 Byen vil brænde 18 Kongen 20 Gud og byen 22 Jonas var vred 24 Planten 26 Side

Læs mere

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive

Boudigaard.dk. Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Fotograf: Worm Photo, Skive Layout og tryk: Thorvig Tryk A/S, Skive Hanstholm fyr Hanstholm Fyr blev oprindeligt opført 1842, men konstruktionen var for svag og slog revner. Murermester Sibbern rev for

Læs mere

Temarute: Atlantvolden (26 km)

Temarute: Atlantvolden (26 km) Temarute: Atlantvolden (26 km) DK Denne cykeltur fører jer rundt til nogle af de mest markante anlæg, der blev opført af den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig. Mange steder på Fanø ses stadig

Læs mere

SARAH OG HANS med bedstemor og bedstefar på besøg i OLLERUPBUNKEREN

SARAH OG HANS med bedstemor og bedstefar på besøg i OLLERUPBUNKEREN SARAH OG HANS med bedstemor og bedstefar på besøg i OLLERUPBUNKEREN En dag Sarah og Hans var med bedstemor og bedstefar på cykeltur, så de noget meget mærkeligt. Hvad er det? spurgte de. Det er Bunkeren

Læs mere

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde.

Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Arkæologisk undersøgelsesrapport over sømærket Æ Kåvers udgravnings- og funderingsområde. Udarbejdet november 2011 af museumsinspektør Steen Frydenlund Jensen, Sydvestjyske Museer. Fig. 0: Kåverbjerget.

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II

B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II http://www.vestmuseum.dk/museumsforening/kalundborg_arkæologiforening.aspx B17-BOMBEFLYET MAD MONEY II Arkæologiforeningens vigtigste opgave er at støtte Kalundborg Museum arkæologisk, men det gør absolut

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5 Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7

Læs mere

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig.

Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen Har du lyst til at tage på tur og se noget flot? Så er Hindsgavl-halvøen måske noget for dig. Hindsgavl-halvøen ligger lige uden for Middelfart. Det er et dejligt sted med mange muligheder.

Læs mere

Min Far - en sømand i allieret tjeneste.

Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Foredrag d. 6.02.2017. på Arkivet - et foredrag i samarbejde med Historie Aalborg Aftenens foredragsholder: Jens Aarlo Jensen. Min Far - en sømand i allieret tjeneste. Jens Jensen læste op fra sin fars

Læs mere

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014.

Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Fjordagers tur til Rheinland-Pfalz 30. maj - 2. juni 2014. Af Georg Zilmer For 4. gang havde Fjordagers cykelafdeling arrangeret en tur til Tyskland, hvor vi skulle deltage i "Saar-Pfalz Ekstrem Marathon".

Læs mere

Royal Air Force Snaith

Royal Air Force Snaith Royal Air Force Snaith - hvor Handley Page Halifax HR940 lettede fra RAF SNAITH Halifax HR940 lettede 22:56 som et af de 791 fly på vej mod bombemålet Hamborg Dagens program 0930 Gæster og faner/flag ankommer

Læs mere

De Slesvigske Krige og Fredericia

De Slesvigske Krige og Fredericia I 1848 bestod det danske rige ikke kun af Danmark, men også blandt andet af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, hvor den danske konge bestemte som hertug. Holsten og Lauenborg var også med i

Læs mere

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

www.fortidsmindeguide.dk Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj Sorring Loddenhøj, 147 meter over havet. Her set fra nordøst. Lige ved siden af den store telemast nordøst for Sorring, ligger gravhøjen Sorring Loddenhøj.

Læs mere

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand.

Prinsessen vil gifte sig med mig. Prinsessen vil vælge mig til mand. LÆSETEATER 4 Klods-Hans af H.C. Andersen - et kunsteventyr Roller: Fortæller 1, Fortæller 2, Broder 1, Broder 2, Klods-Hans, Faderen, Prinsessen Ude på landet lå en gammel gård. Bonden havde to sønner,

Læs mere

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen

Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Frihedskæmper Hans Krarup Andreasen Født 13/9-1913 - Død 21/2-1945 Hans vokser op og bliver skovarbejder som sin far i skovene ved Silkeborg. Af familie og venner beskrives han som en flittig og dygtig

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED

MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT FOR THY 3984 STORODDE Arkæologiske undersøgelser af to hustomter fra yngre bronzealder. Rapport 11.11.2006 Af Stud. Mag. Mette Roesgaard Hansen. Bronzealdergårde

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

KENDELSE. Klagerne var interesseret i at købe ejendommen og fik ejendommen fremvist af indklagede.

KENDELSE. Klagerne var interesseret i at købe ejendommen og fik ejendommen fremvist af indklagede. 1 København, den 6. september 2016 KENDELSE Klager mod Lone Bøegh Henriksen A/S Nordstensvej 9 3400 Hillerød Nævnet har modtaget klagen den 26. april 2016. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede

Læs mere

www.bsth.dk Bestyrelsen Besættelsestidshistorisk Selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr. 50 Oktober 2007

www.bsth.dk Bestyrelsen Besættelsestidshistorisk Selskab for Thy og Vester Hanherred Nyhedsblad nr. 50 Oktober 2007 Besættelsestidshistorisk Selskab for Thy og Vester Hanherred Bestyrelsen Formand: Jarl Ingerslev 97941830 Næstformand: Erik Andersen 97933536 Sekretær: Tage Nordensgaard 97982125 Kasserer: Jens C Grud

Læs mere

Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953

Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Augsburg, 14.4.1953 Helbredelsesberetning (Brev til Bruno Gröning) Afskrift (pdf) Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Kære hr. Gröning! Tirsdag den 31. marts 1953, kom

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg. VSM 10409 Kærvej 3, Viborg sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130815-247 Rapport for prøvegravning forud for etablering af jordvarme på Kærvej 3, Viborg. Udført af Katrine Vestergaard for Viborg Museum i

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4

Jørgen Hartung Nielsen. Sabotage. Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Sabotage Sabotør-slottet, 4 Sabotage Sabotør-slottet, 4 Jørgen Hartung Nielsen Forlaget Cadeau 1. udgave, 1. oplag 2010 Illustrationer: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro,

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport

Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport Bilag 2 Visualiseringer naboer Miljøvurdering indeholdende VVM-redegørelse og miljørapport For testvindmølle ved Husumvej, Drantum, Ikast-Brande Kommune Februar 2016 Kolofon Bilag til Miljøvurdering indeholdende

Læs mere

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer)

(Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte Stemmer) Gemte Stemmer - http://gemtestemmer.dk/ Vi var opfordret til at deltage i projekt Gemte Stemmer af Sidsel Overgaard (Kun 3 minutter af vores fortællinger er gengivet på Gemte

Læs mere

Hanstholmregistreringen v/jørgen Lumbye Fernfunkfeuer Bernhard 10 - Hundborg

Hanstholmregistreringen v/jørgen Lumbye Fernfunkfeuer Bernhard 10 - Hundborg 1 of 8 10/21/2018, 10:29 AM Hanstholmregistreringen v/jørgen Lumbye Gå til: Radar- og radiopejlestationer Overordnet indhold 31.04 Fernfunkfeuer Bernhard 10 - Hundborg 2 of 8 10/21/2018, 10:29 AM 3 of

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Nim kirkegård d. 30/8 2011 Nim sogn, Nim hrd., Aarhus amt., Stednr. 16.03.05 Rapport ved museumsinspektør Anders C. Christensen nov. 2011 J.nr. 602/2011 Indhold:

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Forlaget Carlsen et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont

Forlaget Carlsen et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont BEFRI JULEMANDEN! Tekst 2015 Peter Gotthardt og Forlaget Carlsen Illustrationer 2015 Stine Rosenberg og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelægning: Charlotte Flemmer 1. epdf-udgave, 2015. ISBN 9788711468920

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...

Læs mere

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen Her stod de så, alle 50, ivrigt lyttende efter hvad Lene Hansen, med ryggen til, havde at fortælle om Blue Hors. Blue

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ)

Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Lavinehunde kursus i Østrig 2012 (Winterlehrgang des SVÖ) Skrevet af Helle Heidi Jensen Jeg har lige været på lavinehundekursus med min hund Vanilla på 8½ år. Jeg ville helst have deltaget min hund Ginger,

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup

Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup i forbindelse med separatkloakering ROM nr. 3143 KORNERUP Matr.nr. 3a mm. Roskilde Dms., Sømme h., Københavns a. Stednr. 02.04.09-23 ROSKILDE MUSEUM CAND.MAG.

Læs mere

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia

Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia Små havne og overnatningspladser i det nordlige Lillebælt. Lars Oudrup Kærmosevej 20 7000 Fredericia 6. maj 2009 Selv om jeg nu har haft catamaran i Midelfart Sejlklub og i Middelfart Marina i snart 30

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen.

HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. 1 HUPUP GOLFBANE huller fra bronzealderen. Indholdsfortegnelse: Baggrund for udgravningen:... 1 Forhistorien i Landskabet:... 1 Udgravningens metodik:... 2 Udgravningens resultater:... 2 Faktuelle oplysninger:...

Læs mere

Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk

Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk Sønderho Havn Støtteforening www.sonderhohavn.dk Sønderho i september 2011 Til naboerne til Kåverbjerget! Fra pressen, forskellige informationsmøder i Sønderho og sandsynligvis fra byggepladsen ved Sønderho

Læs mere

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg

Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Hirtshals Fyr og befæstningsanlæg Kulturmiljø nr. 5 Tema Anlæg ved kysten Emne (-r) Fyr og befæstningsanlæg fra 2. verdenskrig Sted/Topografi Hirtshals ligger på et 15-20 meter højt plateau, der falder

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Arrangementer/aktiviteter 2015.

Arrangementer/aktiviteter 2015. Arrangementer/aktiviteter 2015. Generalforsamling og foredrag om flygtningene i Grove-Gedhuslejrene efter 2. verdenskrig Torsdag den 26. marts afholder Lokalhistorisk Forening sin årlige generalforsamling

Læs mere

Troels Træben - Skattejagt

Troels Træben - Skattejagt Dette løb er afholdt på en familieweekend med børn i alderen 1-13 år, hvor forældre og bedsteforældre også deltog. Løbet kunne fange specielt børnene fra 3-10 år, de yngre hyggede sig med at være med,

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012

HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 HUSETS HISTORIE Rev. Januar 2012 Karréen YRSA.RO blev oprindelig tegnet i ren jugendstil i 1905 af arkitekt J.P. Rasmussen, Utterslev for malermester Holger Hansen, der var en stor grundejer i området.

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem.

forstod ikke, hvad de sagde. Måske hjalp det, hvis hun fløj nærmere ned til dem. 7. Kapitel Lang tid efter landede Undo på toppen af et kæmpestort hus. Herfra, hvor hun sad, kunne hun se vidt omkring. Og dybt, dybt nede opdagede hun en masse vingeløse. Nogle for ud og ind af husene.

Læs mere

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN

N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Bjarke Schjødt Larsen N RDLYS 1 SKINDÆDEREN Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Det hele startede, da mine forældre arbejdede som forskere i en nedlagt mine tæt ved byen Qullissat på Grønland. Jeg ved

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Hanstholm 5. april 1942

Hanstholm 5. april 1942 2005 09/06/11 12:07 Side 97 Hanstholm 5. april 1942 nedskydningen af»hudson«o/407 af Jens Andersen I efteråret 2004 modtog MuseumsCenter Hanstholm en gave, som rummer en dramatisk historie. Det drejer

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Udbyhøj Skanse. Udbyhøj skanse er en af de største østjyske skanser fra Englandskrigene

Udbyhøj Skanse. Udbyhøj skanse er en af de største østjyske skanser fra Englandskrigene Udbyhøj Skanse den vigtige, smalle indsejling til Randers et godt forsvar mod eventuelle fremmede skibe. Det kom dog aldrig til egentlige kamphandlinger ved Udbyhøj og tiden har nok til tider været lang

Læs mere

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev

Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Vålse Kommunalhus, opført 1842 Vålse Vesterskovvej 2, 4840 Nørre Alslev Fredningsforslaget omfatter: Kommunalhus i Vålse, nu Lokalhistorisk Arkiv, samt den brostensbelagte forplads med mindestenen over

Læs mere

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne

Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Hos fotograf Hovgaard i 1920 erne Nu om dage har stort set alle et digitalt fotografiapparat af den ene eller den anden slags, og det koster stort set intet at tage et billede. Anderledes var det før i

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

På sporet af Halifax-bombeflyet BB378 fra 138. Squadron, RAF Tempsford Flyet nødlandede nær Ugerløse den 11.12.1943

På sporet af Halifax-bombeflyet BB378 fra 138. Squadron, RAF Tempsford Flyet nødlandede nær Ugerløse den 11.12.1943 På sporet af Halifax-bombeflyet BB378 fra 138. Squadron, RAF Tempsford Flyet nødlandede nær Ugerløse den 11.12.1943 1 Detektorsøgning efter vragdele fra BB378 I forbindelse med en kommende udstilling på

Læs mere

Langdyssen ved Lundsbjergvej

Langdyssen ved Lundsbjergvej Langdyssen ved Lundsbjergvej 2014/2 Siden sidst Tirsdag den 14. januar Der blev afholdt foredrag i Ferritslev Friskole v/ Anna Marie Helfer om forfatteren og billedkunstneren William Heinesen. Meget interessant

Læs mere

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket.

1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket. For eller fordi For er en forklaring, dvs. en hjælp til at forstå det, der sker i helsætningen. Fordi er en årsag eller en intention, som tidsmæssigt ligger forud for helsætningen. 1) Der havde været nogen,

Læs mere

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne

Død mands kiste. Blandt sømænd gik historien, som Christian også må have kendt, at Herluf havde sluttet fragt til et sted, hvor Svanen slet ikke kunne Død mands kiste Kjære Christian 20 juni 1872 Siden der sidst blev skrevet til Dig her fra Comptoiret er der hvad Forretningen angaar ikke noget nyt at melde, men vel en anden i høj grad sørgelig Efterretning,

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening 2007 Fra turen til Sanderumgård d. 15-6-2007 2007/2 Fredag d. 8 januar var der lokalhistorisk aften i Ferritslev Fritidshus, hvor tidligere borgmester i Årslev kommune

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

HOL20641 Nr. Felding Præstegård, Nørre Felding sogn, Ulfborg herred, tidl. Ringkøbing amt. Sted nr Sb.nr. 248.

HOL20641 Nr. Felding Præstegård, Nørre Felding sogn, Ulfborg herred, tidl. Ringkøbing amt. Sted nr Sb.nr. 248. , Ulfborg herred, tidl. Ringkøbing amt. Sted nr. 18.08.04. Sb.nr. 48. Kampagne: 13-01-011 KUAS nr. Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Topografi, terræn og undergrund

Læs mere

Afgørelse i sagen om etablering af en privat landingsbane, Ry Kommune.

Afgørelse i sagen om etablering af en privat landingsbane, Ry Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk Den 28. september 2004 J.nr.: 03-33/700-0159 THA Afgørelse i

Læs mere