(Peter Seeberg udgiver inden længe Det moderne Mellemøsten på Gyldendal, der er skrevet med henblik på undervisning i Mellemøsten)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(Peter Seeberg udgiver inden længe Det moderne Mellemøsten på Gyldendal, der er skrevet med henblik på undervisning i Mellemøsten)"

Transkript

1 Mellemøsten i tværfagligt perspektiv! (Peter Seeberg udgiver inden længe Det moderne Mellemøsten på Gyldendal, der er skrevet med henblik på undervisning i Mellemøsten) De nye reformer i ungdomsuddannelserne stiller krav om tværfagligt samarbejde. Næppe noget emneområde rummer i højere grad end Mellemøsten for f.eks. at lave samarbejde mellem historie, religion og samfundsfag. Det er formålet med denne artikel at pege på nogle eksempler på tværfaglige temaer i en mellemøstlig sammenhæng. Hvad er Mellemøsten geografi, politik eller kultur? Mellemøsten er måske den region i verden, der er blevet påklistret flest metaforer. Mellemøsten er "kulturernes korsvej", "den frugtbare halvmåne, civilisationens vugge og landet, der flyder af mælk og honning. De militære interventioner i Mellemøstens mange konflikter bliver betegnet med stærkt symbolladede navne, som de israelske invasioner i Libanon i 1982 og 1996, der blev kaldt hhv. Operation fred for Galilæa og Vredens druer. Sædvanligvis beskrives Mellemøsten som området fra Iran i øst til Marokko i vest og fra Tyrkiet i Nord til Sudan i syd. Ingen har imidlertid patent på Mellemøsten-begrebet. Medierne omtaler nogle gange Mellemøsten som en fjern og eksotisk region, som USA eller Frankrig fører udenrigspolitik over for, andre gange som et sted, hvor der foregår dramatiske begivenheder, som verden ifølge CNN, BBC eller TV2 bare må kende til. Så hvis en aktuel konflikt mellem Israel og palæstinenserne i en TV-udsendelse bliver omtalt som Mellemøstkonflikten, er det ikke forkert, men heller ikke den eneste sandhed snarere en sproglig forenkling, som anvendes, for at seerne skal vide, hvor vi er henne i verden. En lang række forskellige definitioner har således været anvendt for at beskrive, hvad Mellemøsten er, men ingen af dem giver nødvendigvis mere mening end andre. Som altid handler det altså om at vælge et begreb og så anvende det i en præcist defineret forstand. Dertil kommer, at en række konkurrerende begreber, hver med sine fortrin og mangler, byder sig til som erstatning for det upræcise begreb Mellemøsten: den arabiske verden, den islamiske verden, Nærorienten eller Vestasien og Nordafrika. Historisk set er Mellemøsten-begrebet opfundet af englænderne. For dem var Mellemøsten et område, der egentlig mest var vigtigt, fordi det lå imellem det fjerne Østen, hvor Indien og Kina, der var af afgørende betydning for det engelske imperium, befandt sig og det nære Østen, der var området sydøst for Europa, dvs. Balkan og Tyrkiet. Mellemøstens folk og historie Den mellemøstlige historie er lang og dramatisk, kendetegnet ved perioder, hvor et bestemt folk dominerer regionen og tidsafsnit, hvor alt mere eller mindre er kaos og konflikt og intet hænger sammen hverken i tid eller rum. Mellemøsten er scenen for de store folkeslags historie: perserne, araberne, tyrkerne, alle med en lang og dramatisk historie bag sig, men 1

2 også historien om erobringer, der kom udefra. Og den historiske baggrund har stor betydning for moderne persere, arabere og tyrkeres opfattelse af verden og af sig selv. Selvopfattelsen rummer for alle tre folkeslags vedkommende bevidstheden om have stået i spidsen for et dominerende verdensherredømme selvsagt ikke på samme tidspunkt. De har bekriget hinanden, afløst hinanden på den store historiske scene, men er også blevet løbet over ende af mongolfyrster - og i de sidste par århundreder, sådan lidt forenklet udtrykt, af vestlig indflydelse, globalisering og Macdonald isering. Under perseren Kyros den Store ( ) skabtes gennem erobring af det meste af det nuværende Mellemøsten verdens første supermagt. Supermagten eksisterede et par århundreder, indtil makedoneren Alexander den Store erobrede perserriget, hvis centrum, Persepolis, faldt i 331 fvt. Kyros den Store er blevet et nationalt ikon i Iran, og det var derfor mere end uklogt, at den tidligere shah Mohammad Reza Pahlavi i 1971 i forbindelse med fejringen af det persiske kejserriges års jubilæum lod antyde, at han opfattede sig selv som efterfølger til Kyros, for ikke at sige som en slags nulevende slægtning til denne sagnagtige figur. Dette postulerede slægtskab var ikke til at bære for det i forvejen hårdt plagede persiske folk. For ifølge myten havde Kyros været en nøjsom og beskeden hersker, hvorimod man opfattede shahen som en ødsel og tyrannisk diktator. Alexanders erobring af perserriget var med til at gøre hellenismen til den dominerende kultur i det meste af den mellemøstlige region. Græsk sprog, kunst og litteratur fik stor indflydelse på udviklingen og også den romerske kultur blev kraftigt påvirket af hellenismen. Det romerske verdensrige beherskede i århundreder store dele af Mellemøsten, og da det begyndte at gå tilbage for det vestromerske imperium, fremstod det østromerske rige, Byzans, stadig mere tydeligt som den livskraftige, velstående og dynamiske del af det tidligere verdensrige. Konstantinopel, der blev grundlagt i 330 evt., udviklede sig til centrum og hovedstad i Byzans, en afgørende magtinstans i regionen og riget ophørte ikke med at eksistere før i 1453, da tyrkerne erobrede Konstantinopel. Denne by, der fortsatte med at være centrum også i Osmannerriget, kom fra 1926 til at hedde Istanbul i det moderne Tyrkiet. Og i denne nye stat optaget af at blive europæisk og lægge sit sultanat bag sig blev hovedstaden, netop for at undgå Istanbuls historiske dominans, forlagt til en ny by ved navn Ankara beliggende på den anatolske højslette. Det arabiske folks (historiske) storhedstid hænger sammen med udbredelsen af Islam, den religion, der siden profeten Muhammad har været den dominerende religion i Mellemøsten. De ti år fra Muhammads udvandring (hijra) til Medina i 622, indtil hans død i 632, var en periode med konstant rivalisering mellem to byer i det nuværende Saudi-Arabien, Mekka og Medina, som i 630 endte med Medinas og dermed Muhammads sejr. Ved hans død to år senere var grundlaget lagt for Islams ekspansion, der med Muhammads svigersøn Abu Bakr som leder, kalif, indledte en erobring af omverdenen, som foregik med forbløffende hast. Snart var den arabiske halvø erobret sammen med store dele af det nuværende Iran. Damaskus faldt i 636, i 638 erobredes Jerusalem og i 641 Alexandria. Mellem 643 og 711 blev hele Nordafrika underlagt de muslimske herskere. I midten af det 8. århundrede strakte det islamiske verdensrige sig fra Indusfloden i øst til den iberiske halvø (erobret mellem 711 og 759) i vest, fra Sortehavet og Det kaspiske Hav i nord og til den arabiske halvø i syd. 2

3 Fra 661 var Damaskus centrum i et kalifat, Ummayade-kalifatet, der de næste hundrede år skulle udvikle sig til centrum for den arabiske beherskelse af Mellemøsten samt det nuværende Tyrkiet, Iran, Nordafrika og det meste af Spanien. Efter profeten Muhammads død i år 632 bredte Islam sig med kolossal hastighed i Mellemøsten. Den første kalifat havde centrum i Damaskus og den centrale helligdom var Ummayade-moskéen. Billedet er fra gården i det enorme bygningsværk, der blev opført på, og delvist udnyttede, levn fra tidligere kulturer: aramæere, romere og kristne. Dele af murene i det nuværende bygningsværk menes at stamme fra en byzantinsk katedral. I midten af 700-tallet flyttedes centrum til Bagdad, og indtil mongolernes erobring af Bagdad i 1258 var Abbaside-kalifatet dominerende i den arabiske verden, mest markant dog i det første århundrede af den femhundredårige periode. Udbredelsen af islam var i høj grad med til at udvikle lokalsamfundene fra at være stammesamfund til at være større enheder baseret på social opdeling og udøvelse af magt. Muslimerne underlagde sig ofte andre riger ved at lade lokale herskere sidde som provinsaristokrater - et system, som byggede på tolerance over for lokale skikke, ja endda over for lokale religiøse forestillinger. Den arabiske ekspansion var en kombination af islamisering, udbredelsen af en ny religion, der tilsyneladende havde let ved at slå an i datidens arabiske verden, og arabisering, udbredelsen af den arabiske kultur i videste forstand. Ekspansionen byggede på muslimske hære, der etablerede et netværk af garnisoner, adskilt fra lokalbefolkningerne i de erobrede områder. Disse garnisoner sikrede i en indledende fase, at der ikke foregik en assimilation til lokale sæder og skikke, og udviklede sig gradvist til nye, vigtige centre for den islamiske kulturs udvikling. Kulturmodsætninger og kulturel udvikling Efterkommere efter de persiske, arabiske og tyrkiske folkeslag befolker i dag de fleste mellemøstlige stater, som for de flestes vedkommende er meget lidt homogene. De er derimod etnisk sammensatte og rummer store og små etniske mindretal. De etniske minoriteter repræsenterer vidt forskellige grupper: kristne assyrere i Irak, kurdere i Tyrkiet, Iran og Irak, armenere i Tyrkiet, bahai er i Iran, drusere i Syrien, palæstinensere i Libanon, koptere i Egypten, berbere i Algeriet. Dette er blot ganske få eksempler. Nogle af disse befolkningsgrupper er talstærke; for de fleste gælder, at man kun har forholdsvis upræcise forestillinger om, hvor mange der rent faktisk er tale om: I det moderne Mellemøsten kan det nogle gange være livsfarligt blot at sige, at man tilhører en bestemt befolkningsgruppe. De største mindretal udgør hele nationer, ofte delt af de mellemøstlige staters grænser, de mindste findes måske kun i et enkelt land og udgør dér et lille lokalsamfund. Kurderne udgør samlet over 25 mio. mennesker, der for de flestes vedkommende befinder sig i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Der er ifølge de officielle oplysninger zoroastriere i Iran, lokaliseret i et par af de større byer, bl.a. Yazd i det centrale Iran. Mellemøsten er kendetegnet ved store sociale forskelle der er lysår mellem ludfattige Yemen på sydspidsen af den arabiske halvø og rige Bahrain på den nordøstlige side af halvøen. Sådan har det ikke altid været. Bahrains nuveaui riches er først for ganske få årtier siden blevet nyrige. Mellem disse to yderpoler befinder de andre mellemøstlige stater sig 3

4 de fleste af dem i den fattige del af spektret. Det hævdes, at Mellemøsten i det sidste halve århundrede ikke har nydt godt af den internationale udvikling, som har sat nogen, men jo langt fra alle, regioner i den fattige del af verden i gang med en udvikling, der ser ud til at føre til en tilnærmelse til den rige verdens velstandsniveau. Snarere er Mellemøsten havnet i et hængedynd mellem Afrikas radikale fattigdom og f.eks. Sydøstasiens nye rigdom. Man kan spørge, hvordan det er kommet dertil hvordan det kan være, at et område, der i århundreder var verdens centrum, i det 21. århundredes begyndelse er kommet i en situation, hvor man mest af alt betragtes som en relativt fattig periferi til et af verdens absolutte økonomiske og politiske centre, det velstående EU. Den arabiske nationalismes byggesten Den arabiske nationalisme har en historisk baggrund nogle centrale byggesten, som bidrager til at skabe en arabisk identitet. En væsentlig faktor er det fælles arabiske sprog, selvom der er store dialektmæssige forskelle og stor forskel på klassisk arabisk og moderne talt arabisk. Med noget besvær kan en yemenit tale med en marokkaner, hvis de begge taler tydeligt og anstrenger sig for at forstå hinanden. Desuden gælder, at den arabiske verden udgør et geografisk sammenhængende område, der i mange århundreder har været opfattet som arabisk. Området omfatter landene syd for Middelhavet: Nordafrika, dvs. Marokko, Algeriet, Tunesien, Libyen og Egypten, det traditionelle Arabien, som udgøres af landene ved Middelhavets østkyst, Libanon og Syrien, desuden Jordan og Irak samt landene på den arabiske halvø: Saudi-Arabien, Kuwait, Bahrain, Qatar, De Forenede Arabiske Emirater samt Oman og Yemen. De fleste arabere, men ikke alle, er muslimer. Troen er således med til at bygge et nationalt fællesskab, selvom det langt fra omfatter alle, der er bosat i regionen. Og på det nationalstatslige niveau: nogle opfatter sig selv som islamiske republikker, andre er eksplicit sekulære, men også i de sekulære regimer er statslederne troende muslimer og skilter af og til med det. Lejlighedsvist bruges islam i den statslige retorik, af og til misbruges denne som når den tidligere irakiske diktator Saddam Hussein i forbindelse med krigene i 1991 og 2003 kaldte til hellig krig mod zionisterne og imperialisterne (læs: Israel og USA). Man kan, igen med nogle ikke-ubetydelige forbehold, pege på en fælles historie, som tilbage i årene indebar en arabisering af det meste af det nuværende Mellemøsten. I princippet udgør den store, fælles arabiske historie perioden fra profetens død indtil Osmannerriget i 1500-årene underlægger sig den arabiske verden. Det hører dog med til historien, at i det meste af perioden er den arabiske verden opsplittet, opdelt mellem forskellige konkurrerende stammer og riger. I moderne tid har vi en række politiske organisationer, politiske sammenslutninger osv., der peger i retning af samling af den arabiske verden, såkaldt panarabisme. Vigtigst fremstår Arab League, Den Arabiske Liga, der har sin egen historie. Organisationen blev oprettet i Den bliver kendt af den internationale offentlighed i 1960 erne, ikke mindst fordi den i 1969, på topmødet i Rabat vedtager en udtalelse, der opfordrer til mobilisering af alle arabiske nationer mod Israel. På topmødet i Rabat i 1974 erklæres PLO som den legitime repræsentant for det palæstinensiske folk. Men organisationens historie har også været 4

5 kendetegnet ved splittelse: i 1977 beslutter Algeriet, Irak, Libyen og Yemen således at boykotte Arab League-møderne i Cairo i protest mod Sadats besøg i Jerusalem. I 1979 suspenderes Egypten på grund af Camp David-aftalen og hovedkvarteret i den Arabiske Liga flyttes til Tunis. I 1987 udtrykker de arabiske lande støtte til Irak i krigen mod Iran og gør det til et individuelt anliggende, om man vil (gen)optage diplomatiske forbindelser med Egypten. Den arabiske liga har således været en væsentlig aktør i udelukkelsen af Egypten og den splittelse af den arabiske verden, der fulgte med den beslutning. Ligaen forsøgte halvhjertet at få hævet embargoen mod Irak og efter det amerikanske ledede angreb på Irak den 20. marts 2003 optog organisationen det nyetablerede regeringsråd som medlem og repræsentant for Irak. Kampen mod staten Israel var som nævnt i en periode en faktor, der var med til at samle den arabiske verden, men siden Egypten i indgik Camp David-aftalen med Israel, har forholdet til Israel snarere været en kilde til splittelse end til samling i den arabiske verden. Man kan nævne olien som et træk af stor betydning ved den arabiske verden, men her må man sige, at der er meget store lokale forskelle. Det er ganske vist sådan, at en del arabiske stater har meget olie, men samtidig gælder jo, at andre arabiske stater stort set ingen olie har og samtidig er ludfattige. Hvad oliespørgsmålet understreger, er dermed i virkeligheden staternes forskellighed, nogle har enorme ressourcer, andre har kun få. OAPEC (Organization of Arab Petroleum Exporting Countries) bestående af Algeriet, Bahrain, Emiraterne (UAE), Irak, Kuwait, Libyen, Qatar, Saudi-Arabien, Syrien, Egypten holder møder to gange årligt i et forsøg på at koordinere de arabiske landes oliepolitik, men det er ikke ligefrem samarbejde, der præger billedet i denne organisation. I endnu mindre grad er dette tilfældet i OPEC (Organization of Petroleum Exporting Countries), hvor den arabiske verden udgør en betydningsfuld del af medlemmerne. Ved siden af olieorganisationerne kan man nævne en række udviklingsorganisationer. Disse er kendetegnet ved at være låneorganisationer, finansieret af midler fra Golfstaterne, som de fattigste arabiske stater kan låne fra. Man kan nævne AFESD (Arab Fund for Economic and Social Development), der er en Golf-arabisk domineret fond, primært med penge fra Kuwait og Saudi-Arabien, eller AMF (Arab Monetary Fund), der har til hensigt at arbejde hen mod større arabisk økonomisk integration, bl.a. via tildeling af lån til medlemslandene. Men til dækningen af de fattige landes store lånebehov er disse fonde imidlertid ikke tilstrækkelige, og landene må så henvende sig til de vestligt dominerede långivere, IMF og Verdensbanken. Dertil kommer andre mere historiske faktorer, der er med til at skabe en arabisk nationalisme. Som tidligere nævnt voksede det lokale selvstyre i takt med osmannerrigets svækkelse. Dette var også tilfældet i Egypten, hvor efterkommerne efter mamlukkerne herskede. Den franske invasion hér i 1798, som sultanen sendte et korps imod, endte med, at Mehmet Ali i 1808 blev indsat som statholder. I praksis kom det til at betyde, at der indledtes en modernisering af Egypten - indførelse af kunstvanding, et nyt uddannelsessystem for embedsmænd, indførelse af værnepligt osv, samtidig med at den nye leder i begyndelsen fastholdt venskabet med sultanen bl.a. i form af fortsatte rigelige skattebetalinger. 5

6 Den nye udvikling i Egypten fik stor historisk betydning, fordi det ret hurtigt kom til at medføre en modsætning mellem Istanbul og de nye ledere i Egypten. I slutningen af 1830'erne kom det til åben krig, som endte med, at Egypten blev til et selvstændigt kongedømme under europæisk dominans. I første halvdel af det 19. århundrede mistede osmannerriget også andre besiddelser, hvoraf de vigtigste var Serbien og Grækenland. Mere end noget andet var konflikten med Egypten med til at pege på, at Osmannerriget trængte til modernisering og i midten af forrige århundrede forsøgte den såkaldte Tanzimat-bevægelse at modernisere styret. Tanzimat betyder egentlig omstrukturering og baggrunden var, at der i forbindelse med et tronskifte var blevet givet løfter om en skattereform, almindelig værnepligt og indførelse af nogle borgerlige frihedsrettigheder, bl.a. lighed for loven for alle religioner. I praksis blev der ikke for alvor indført reformer. De sultaner, der var ved magten i forrige århundrede, var ikke reelt indstillet på at reformere regimet. En politisk opposition begyndte at aftegne sig og en regeringskrise i forbindelse med, at sultan Abdül Aziz' begik selvmord, betød at sultanstyret brød sammen. Sultan Abdül Hamit d. 2., der regerede , indførte reformer af det politiske system, bl.a. ved at etablere et parlament (omend med meget begrænset indflydelse), og forsøgte at modernisere infrastrukturen ved at etablere telegraf og jernbaner. Han førte en uhyre forsigtig økonomisk politik, bl.a. - i modsætning til sine ødsle forgængere - ved stort set ikke at optage nye lån i udlandet, en politik der begunstigedes af udenlandske investeringer i Osmannerriget, bl.a. fra tysk og fransk side. De politiske reformer lod meget tilbage at ønske: det i 1876 oprettede parlament sad indtil 1878, hvor sultanen sendte det hjem og ophævede forfatningen. Sultanregimet fungerede i praksis som et diktatur indtil afslutningen af 1. verdenskrig fik hele korthuset til at falde sammen. Det betyder i praksis, at det osmanniske regimes dødskamp bliver til et drivhus for udviklingen af noget nyt i regionen, reformbevægelser, der forenklet sagt ender med at etablere det moderne Tyrkiet. Reformbevægelserne skyldes det trods alt øgede samkvem mellem Mellemøsten og resten af verden; arabiske intellektuelle, der læser ved europæiske universiteter, koloniale embedsmænd, der inspirerer til politiske reformer eller måske endda deltager i kampen mod osmannerne. Den arabiske verden er ikke på tærsklen af det 20. århundrede en total udørk, der ligger hen i uudviklet splendid isolation. Der er i de forholdsvis få større byer i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede en intellektuel elite af en vis størrelse, knyttet til administrative centre, universiteter og lokale bedrestillede grupper. Dette fører til en udvikling, hvor der gradvist er tale om en forandring fra en kulturel arabisme (en romantisk dyrkelse af det arabiske) til en politisk arabisme (en mere bevidst politisk kritik af tingenes tilstand), der efterhånden antager karakter af en politisk bevægelse og som på mange måder er forgænger for de former for panarabisme, som vi kommer til at møde i det 20. århundrede. Der foregår en vigtig udvikling hvad dette angår i 1930 ernes Mellemøsten. Der finder således et betydningsfuldt møde sted i Palæstina i 1931, som nogle gange omtales som startskuddet for den moderne arabiske nationalisme. Det er i forbindelse med en islamisk kongres, der har til formål at finde strategier mod den voksende zionistiske indflydelse i det område, der 17 år og en verdenskrig senere skulle blive til Israel, hvor arabiske ledere fra 6

7 Maghreb, Egypten, den arabiske halvø og den frugtbare halvmåne (det nuværende Irak, Syrien, Libanon og Palæstina) sammenfatter panarabismens grundopfattelser i tre punkter: 1. De arabiske stater udgør et samlet og udeleligt hele. Derfor anerkendes ikke opdelinger, som man har været udsat for. 2. Al kraft i de arabiske stater skal rettes mod opnåelsen af total uafhængighed inden for en enkelt enhed der skal kæmpes mod lokale eller regionale initiativer. 3. Kolonialisme er uforenelig med den arabiske nations værdighed og vil blive bekæmpet med alle midler. Sati al-husri og panarabismen Panarabismens fader, Sati al-husri, blev født i San a, hovedstaden i Yemen, i Han blev herefter uddannet i Istanbul med historie, fransk, matematik og naturvidenskab som fag. Han arbejdede i nogle år som gymnasielærer og blev derefter offentligt ansat juridisk medarbejder i Kosovo. Herefter kom han tilbage til Istanbul i 1908, hvor han publicerede tidsskrifter om moderne pædagogik. Dette skaffede ham en stilling som leder af en institution for lærerefteruddannelse. Han aflagde i den forbindelse besøg i Europa (Frankrig, Schweiz, Belgien) for at tilegne sig de nyeste europæiske indsigter på det pædagogiske felt. I 1919 flyttede Husri til Damaskus, hvor han blev undervisningsminister i en ny arabisk stat, Syrien, der i første omgang kun får kort levetid. Han flyttede herefter til Irak, hvor han blev gjort til leder af det samlede uddannelsesvæsen i landet en post han bestred i en længere periode, men hvor han dog også virkede som uddanner af lærere, som leder af et juridisk fakultet osv., indtil han i 1941 blev deporteret af englænderne anklaget for tysk/nationalistiske sympatier. Efter det også i Mellemøsten tragiske mellemspil, der hedder II. Verdenskrig, etableredes Den Arabiske Liga og Sati al-husri, der i mellemtiden har befundet sig i Damaskus, blev leder af ligaens Institut for Arabiske Studier og dermed en slags ideologisk leder af ligaen. Sati al-husri døde i Bagdad i For Sati al-husri er nationen et etnisk fællesskab, et sekulært folkefællesskab, der dog også har islam som en anerkendt byggesten. Nationen skal bygge på tre centrale elementer, som er: a) militær værnepligt for alle; b) stemmeret for alle og c) ens undervisning for alle. De centrale ideologiske elementer i nationen er kærlighed til fædrelandet og dermed til nationen, sproget og den fælles arabiske historie. Med andre ord en nationalisme, der til forveksling ligner europæiske forestillinger fra det 19. århundrede. For Sati al-husri er den magtfulde ægyptiske præsident Nasser en slags inkarnation af det arabiske den der mere end nogen anden kan samle den arabiske nation og det må således antages, at Husri har set sammenlægningen med Syrien i 1958 som en bestræbelse, der ikke under dække af de panarabiske visioner gik ud på at lægge Syrien ind under egyptisk overherredømme, men som noget af det mest positive i den moderne arabiske historie. Med arabismen og panarabismen har vi at gøre med et ungt foretagende, der ikke har en historie bag sig i form af en politisk dannelsesproces som i Europa. Udviklingen i Europa 7

8 viser, at såfremt en yderliggående nationalisme får fri udfoldelse, kan det gå helt galt, som under fascismen og nazismen. Sati al-husri er en af de mest betydningsfulde arabiske tænkere, men står ikke alene i den arabiske teori- og idéhistorie. For ham handler det om, at den arabiske verden må finde sine egne ben, dvs. finde ud af hvad der er bæredygtigt som italesættelse og iscenesættelse af arabismen. Og siden iværksætte en ideologisk oprustning via oplysning, uddannelse og politisk udvikling. Ved siden af Sati al-husri peges der ofte på syreren Qustantine Zurayg som den, der især har insisteret på, at der findes noget særligt arabisk (en essens ), som er blevet påvirket af det europæiske og har udkrystalliseret sig i en vision, der peger frem mod en arabisk nation. Med den ligeledes syriske Michel Aflaq får vi i anden halvdel af det 20. århundrede den særlige arabiske socialisme, der i sin praktiske udformning måske minder mest af alt om de stalinistiske betonregimer i Østeuropa før murens fald, men i sit ideologiske udgangspunkt rummer specifikt arabiske elementer - en sammentænkning af arabisme, socialisme og nationalisme. Det er denne socialisme, der kommer til at herske i både Syrien og Irak, i form af den såkaldte Ba ath-socialisme. Hvad gik galt? På det umiddelbare politiske niveau var det militære nederlag til Israel som de arabiske stater led i juni 1967 mere end noget andet den faktor, der fik betydning for de arabiske staters tro på, at det arabiske fællesskab kunne realiseres. Det var derfor af stor betydning, at Ægypten og Syrien i 1973 fik en vis oprejsning i forbindelse med krigen i oktober 1973, hvor de arabiske angreb overraskede israelerne og påførte den israelske hær omfattende tab. En række årsager kan nævnes til at det arabiske fællesskab ikke er blevet realiseret i det 20. århundrede. Kernen i problemet drejer sig for det første om, at den arabiske region ikke har formået at udvikle et arabisk fællesskab, der kan sætte sig igennem over for nationale, lokale eller regionale bestræbelser på at varetage egne interesser. For det andet drejer det sig om magt. De store stater i Mellemøsten vil ikke være underdog i regionen og er samtidig optaget af at markere sig som den arabiske leder eller som en del af et lederskab. For det tredje er der spørgsmålet om, at de arabiske lande ikke har formået at igangsætte former for samarbejde, der for alvor kan sætte skub i regionens udvikling. På den baggrund kan man sige, at det arabiske fællesskab snarere end at bevæge sig i retning af at blive realiseret udvikler sig i modsat retning det arabiske projekt synes i det 20. århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede at være fjernere fra at blive realiseret end nogensinde. Forenklet opstillet kan man pege på fire former for forklaringer på, hvorfor det er gået som det er: 1. Sociale og politiske faktorer i selve landene Landene er kendetegnet ved et lavt niveau af politisk legitimitet. Lederne er ikke valgt ved demokratiske valg og der er ikke nogen folkelig opbakning til de politiske ledere eller for den 8

9 sags skyld til de politiske systemer. Oppositionen bliver som sådan ikke udtrykt, men findes i det skjulte, uudtalt. Der er ikke politisk demokrati, folket har ikke nogen reel indflydelse på landenes politiske systemer. Ledelsesformen er hensynsløs og ikke orienteret mod at finde løsninger, der nyder bred opbakning. De politiske ledere er sjældent udvalgt med baggrund i reelle faglige kvalifikationer, men på baggrund af medlemskab af det herskende politiske parti, at man kender de rigtige mennesker osv. De politiske ledere er i modsætning til situationen i den vestlige verden ofte dårligt uddannet. Der er ikke noget reelt ønske om at etablere et politisk fællesskab med andre statsledere, da dette kunne true ens egen position som altdominerende diktator. Og endelig kan nævnes, at disse stater ikke har nogen enhedsideologi, som har nogen form for folkelig klangbund. Og i forlængelse heraf: der er ikke nogen enheds-ideologi i den arabiske verden som sådan, som kunne udgøre fundamentet for samarbejde staterne imellem. Og panarabismen har ikke i sig selv kunnet udgøre en sådan ideologi. 2. De økonomiske forhold Landene i Mellemøsten har vanskeligt ved økonomisk at supplere hinanden. På den ene side producerer nogle af de stærkeste økonomier i regionen de samme varer, dvs. primært olie. Og på den anden side producerer regionens mere fattige lande også de samme varer, som ofte er landbrugsprodukter. Dermed er muligheden for samhandel begrænset, landene kan ikke opbygge udveksling således at udbuddet af varer i regionen kan supplere hinanden. Hvis man ser nærmere på den faktiske samhandel viser det sig da også, at samhandlen faktisk er lav. De mellemøstlige økonomier er for manges vedkommende domineret af statsmagterne. De siddende regimer ønsker at have indflydelse på de beslutninger der træffes i de store virksomheder og dette resulterer i en omfattende statslig indblanding i økonomierne. I nogle tilfælde er det direkte en del af den ideologi, som staterne bygger på. I forlængelse heraf er økonomierne udsat for en central planlægning, der ikke altid er lige effektiv, ikke mindst fordi de offentlige sektorer er enorme, tungt bureaukratiske og ineffektive. Omfattende mængder af bureaukrater sidder i enorme statslige bygninger, som denne i Cairo, Ægypten, hvor titusindvis af ansatte gemmer sig. Det er et væsentligt kendetegn ved de mellemøstlige stater, at mange af de offentlige ansatte sidder den af på jobbet nogle timer. Uden for arbejdstid har man måske job som taxachauffør og forsøger på den måde at kompensere for et dårligt lønnet og intetsigende job i den hele tiden voksende offentlige sektor. I store kontorer i omfattende ministerier sidder lange rækker af personale og udretter meget lidt, muligheden for initiativ er begrænset, motiverne hertil måske også begrænsede, da det alligevel i sidste ende er oppefra i systemet, de væsentlige beslutninger kommer. Der lægges i mange tilfælde vægt på storindustri, hvilket delvist er et fremmedelement i økonomier, der har været vant til mindre, familiebaserede enheder, der handlede på et åbent marked. Endelig skal det nævnes, at Mellemøsten ligger under for teknologisk afhængighed, især af Vesten. Man producerer kun i begrænset omfang maskiner, og IT-teknologi, som man også i Mellemøsten er afhængig af, produceres uden for regionen. 9

10 3. De mellemøstlige statssystemer De mellemøstlige stater er som nævnt alle, hvis man ser bort fra Israel og Tyrkiet, diktaturstater, som nyder en meget lav grad af folkelig opbakning. De er derfor omgivet af omfattende sikkerhedsforanstaltninger, paramilitære politikorps, og forskansede officielle bygninger. Det virker som en næsten paranoiaagtig tilstand, men hænger simpelthen sammen med, at statsmagterne, der tilsyneladende virker urokkelige og meget offensivt viser deres magt, i virkelighden er svage, i nogle tilfælde skrøbelige systemer, som alene opretholdes på grundlag af rå vold. Sådanne politiske miljøer er ikke befordrende for samarbejde med andre stater. Et sådant samarbejde kunne medføre svækkelser af diktaturstaterne i form af, at inkompetence og uduelighed kom frem i dagens lys osv. Dertil kommer, at staterne på mange måder er kunstige. De er skabt af udefrakommende magter, europæiske kolonimagter, som ryddede op i regionen efter 1. Verdenskrig. De statsgrænser, der er skabt, baserer sig i nogen grad på hvad der af og til omtales som linier trukket i sandet mere end naturlige opdelinger baseret på geografiske og demografiske eller etniske forhold. Ikke desto mindre vil lederne i regionen med næb og klør søge at holde fast i de territorier, som nu en gang udgør deres stater, hvilket ofte skaber modsætninger mellem etniske grupper inden for staternes grænser, der måske opfatter sig selv som tilhørende en anden stat eller ønsker selvstændighed, at rive sig løs fra en politisk overhøjhed, som man ikke opfatter som sin naturlige politiske ledelse. Mellemøsten mangler naturlige samlende centre. I en årrække efter 2. Verdenskrig udgjorde Egypten et sådant, men Nassers politiske lederskab stødte nogle mellemøstlige stater bort og med Sadats vestorienterede politik i 1970 erne, som kulminerede med Camp David med Israel, marginaliserede Egypten sig selv i den arabiske verden. Heller i andre arabiske stater findes der kraftcentre, som nyder opbakning i den samlede arabiske verden. Damaskus, Riyadh, Bagdad er store og vigtige byer i den arabiske verden, men ikke centre som vi kender det i Europa med Berlin, Paris og London. Og der er ikke naturlige alliancer, der kunne udgøre akser af magt, som resten af regionen kunne slutte op bag. Det betyder i praksis, at Mellemøsten kommer til at udgøre et statssystem med flere centre, som i stedet for at befordre samling, skaber det modsatte, opdeling, rivalisering og i nogle tilfælde direkte konflikt. Staterne orienterer sig i mange tilfælde i retning af politiske alliancer uden for regionen, om det nu er i form af indordning under amerikansk dominans, som tilfældet har været for flere af Golfstaterne eller der er tale om tilnærmelse til stater i nærområdet, som f.eks. Syrien, der i årtier har bejlet til Iran bl.a. med baggrund i et fælles problem, Iraks Saddam Hussein. 4. Eksterne strategiske, økonomiske og kulturelle forhold som påvirker Mellemøsten Nogle mellemøstlige stater har på baggrund af udefrakommende dominans kun begrænset udenrigspolitisk handlefrihed. Det kan gælde Egypten, der i kraft af omfattende amerikansk økonomisk hjælp, er tvunget til hele tiden at skele til hvad Washington gør og mener. Det kan være Golfstater, der lader sig påvirke af afsætningsmuligheder og -aftaler vedrørende olie. I årtier var Mellemøsten præget af den kolde krigs opdeling mellem Øst og Vest. Siden murens fald i 1989 har dette ændret karakter, men det ville være helt forkert at hævde, at alle stater nu er orienteret mod den ene tilbageværende supermagt, USA. Snarere er der 10

11 tale om en række forskellige udenrigspolitiske opfattelser, der spænder fra en kompleks antiamerikanisme til underordning under Washington. Billedet kompliceres ganske meget af den amerikanske støtte til Israel, som er meget upopulær i de arabiske stater, men jo ikke desto mindre en realitet, som man så efter bedste evne må forholde sig taktisk til. Endelig må nævnes hvad man kan kalde den kulturelle indtrængen, en omsiggribende kulturel amerikansk dominans. I alle storbyer i Mellemøsten ses udtryk for den amerikanske kulturs globale udbredelse, fra pop-kulturens endeløse mængder af plakater, cd er og bånd med de aktuelle stjerner fra Vesten til McDonaldfastfoodbarer eller efterligninger af disse, internetcaféer, amerikansk inspireret mode og amerikanske medier med CNN i spidsen, legalt eller illegalt via en skov af parabolantenner, der får bymidter set ovenfra til at ligne sælsomme paddehattelandskaber. Forskellene mellem de mellemøstlige stater skulle egentlig kunne føre til regional udvikling, hvor man kunne udnytte hinandens ressourcer men dette har vist sig ikke at være tilfældet. De arabiske stater handler kun lidt med hinanden og udnytter ikke hinandens ressourcer. De stater, der har olieressourcer, er ikke interesserede i at give deres midler fra sig. Meget tyder på, at de væsentligste værdioverførsler i den mellemøstlige virkelighed finder sted på baggrund af, at arbejdskraften bevæger sig. Dette sker typisk ved, at billig arbejdskraft fra Syrien, Jordan, Egypten og Yemen arbejder i de rige Golf-stater og derfra overfører økonomiske midler til familien derhjemme. En vis udvikling foregår i regionen i form af kulturelle relationer: fodboldkampe, kvindeorganisationer osv. Hertil kommer udviklingen i den elektroniske kommunikation, satellit- TV, mobiltelefoner, Internettet, samt en snigende integration gennem økonomisk udvikling osv. Men måske har dette mere karakter af internationalisering eller globalisering, end det er udtryk for en styrkelse af det arabiske element i den arabiske verden. Måske kan man se de seneste års udvikling af arabiske fjernsynskanaler som en mulig dynamo i styrkelsen af en arabisk fællesskabsfølelse. Specielt kanalerne Al-Jazeera og Al- Arabiya, der på få år er blevet særdeles tydelige i det mellemøstlige mediebillede, er blevet en magtfaktor og konkurrerer med amerikanske CNN om at være den mest sete station, når det handler om nyheder fra Mellemøsten ofte med en noget anden vinkel på historierne end de vestlige stationer. Da amerikanerne invaderede Irak og Al-Jazeera viste billeder af den hastige amerikanske fremtrængen i Bagdad, smed Saddam Hussein som en af sine sidste handlinger tv-stationen på porten. Eksemplet viser det modsætningsfulde ved forholdet mellem frie medier og de svage arabiske stater. Al-Jazeera kan muligvis bidrage til at samle den arabiske nation, men kan også ved at anfægte fraværet af demokrati hos staterne i regionen være en trussel mod regimerne. Og en anden modsætning: Al-Jazeera har været en særdeles magtfuld kritiker af den amerikanske politik i Irak, men repræsenterer samtidig i sig selv et karakteristisk træk ved den amerikanske kultur: stærke, uafhængige medier. 11

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Vestens unuancerede billede af islam

Vestens unuancerede billede af islam Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer,

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM

FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM 1 FORSONING MELLEM VESTEN OG ISLAM Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Forsoning mellem Vesten og Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Denne artikel slutter med en oversigt med

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt

MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt MELLEMØSTKONFLIKTEN - det israelske synspunkt 1 ISRAEL OG DEN ARABISKE VERDEN ISRAEL DE ARABISKE LANDE Antal stater 1 22 Areal i km 2 21.500 11.000.000 Bruttonationalprodukt/individ (US$) 29.000 8.000

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3069+3070 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 9. februar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER

SYDLIGE PARTNERE RETSGRUNDLAG INSTRUMENTER SYDLIGE PARTNERE Den europæiske naboskabspolitik (ENP) omfatter ti af EU's naboer i det østlige og sydlige Middelhavsområde: Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006

Muhammedkrisen. set indefra. Middle_East_Rep_skab_Mar_2006 Muhammedkrisen set indefra 1 Arla Foods i Mellemøsten Syrien Arla Foods, Libanon Joint venture salg og distribution Libanon Danya Foods, Saudi-Arabien Total supply chain inkl. lokalproduktion og eksport

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006

Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 Singapore May 12, 2006 Den Konservative Folketingsgruppe den 17.maj 2006 EU tænkepause og hvad så. Ideer og visioner for fremtidens Europa. By: J. Ørstrøm Møller Visiting Senior Research Fellow at Institute

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

USA-ENGLAND kontra IRAK

USA-ENGLAND kontra IRAK 1 USA-ENGLAND kontra IRAK Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 USA-ENGLAND kontra IRAK Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Lad os forestille os, at det eneste motiv bag USA-England-krigen

Læs mere

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

DE FORENEDE NATIONER. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 DE FORENEDE NATIONER FN Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 De Forenede Nationer FN Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) FN s sikkerhedsråd 1. Diagnose: Det er ofte blevet pointeret, at FN er

Læs mere

Osmanerrigets sammenbrud

Osmanerrigets sammenbrud ANALYSE April 2008 Osmanerrigets sammenbrud Peter Seeberg Artiklen beskriver indledningsvist, med udgangspunkt i Lawrence of Arabia, den arabiske revolte mod osmannerne. Oprøret er blevet en central byggesten

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse IV: Økonomiske udviklingstendenser i Mellemøsten og Nordafrika

Udenrigsøkonomisk analyse IV: Økonomiske udviklingstendenser i Mellemøsten og Nordafrika Udenrigsøkonomisk analyse IV: Økonomiske udviklingstendenser i Mellemøsten og Nordafrika Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 2. marts 2015 Sammenfatning: Mellemøsten og Nordafrika har

Læs mere

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien

UKLASSIFICERET. Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien 26. juni 2014 Udviklingen i terrortruslen fra personer udrejst fra Danmark til Syrien Sammenfatning CTA vurderer, at antallet af udrejste fra Danmark til konflikten i Syrien nu overstiger 100 personer,

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM

PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM PRÆSENTATION OM TYRKIET AF DET DANSKE UDENRIGSMINISTERIUM INDHOLDSFORTEGNELSE Landefakta Historie Indenrigspolitik Udenrigspolitik Økonomi Tyrkiet og EU LANDEFAKTA Hovedstad Ankara (ca. 4,8 mio.) Største

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset

Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Kulturmøde korset og halvmånen Tema: Kulturmøde halvmånen og korset Indholdsfortegnelse s. 2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Mellemøstlige kristne i Danmark

Mellemøstlige kristne i Danmark Mellemøstlige kristne i Danmark Af Lise Paulsen Galal, lektor, ph.d. Inst. for Kommunikation og Humanistiske Videnskaber, RUC galal@ruc.dk Det er ikke usædvanligt for kristne med mellemøstlig baggrund

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Osmannerriget og den kurdiske og tyrkiske nationalisme

Osmannerriget og den kurdiske og tyrkiske nationalisme Osmannerriget og den kurdiske og tyrkiske nationalisme 01.01.2006 Osmannerrigets opløsning var uundgåelig og nødvendig men samtidig også begyndelsen på en uheldig rivalisering mellem nationalismer i det

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Fremtiden bliver stadig vanskeligere at navigere i for Europa. Vi har i mere end 2000 år følt os som verdens centrum, men risikerer at blive skubbet ud i periferien. Imens vi forsøger at finde ud af, hvad

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at.. Slaget ved Actium. Augustus' regeringstid. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik. April 2015. Etnicitet og statsborgerskab Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Koncernledelsessekretariatet Jura og statistik April 2015 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to forskellige opgørelser, én om etnisk

Læs mere

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen

historie samfund religion Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen BE T Sy Ast VE im R e S A/ IO S N Deniz Kitir Ole Bjørn Petersen Jens Steffensen Tyrkiet historie samfund religion Tyrkiet Historie, Samfund, Religion 2012 forfatterne og Systime A/S Kopiering og anden

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne

Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge

Læs mere

Temamøde. Flygtninge på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv og VirksomhedsnetværkCabi v/frederik Pretzmann Marts 2016

Temamøde. Flygtninge på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv og VirksomhedsnetværkCabi v/frederik Pretzmann Marts 2016 Temamøde Flygtninge på arbejdsmarkedet Dansk Erhverv og VirksomhedsnetværkCabi v/frederik Pretzmann Marts 2016 Vores vision Ingen, der ønsker at integrere sig i det danske samfund, skal savne hjælp dertil

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Juridisk kontor Juli 2013 Etnicitet og statsborgerskab Dette notat indeholder to væsensforskellige opgørelser, én om etnisk oprindelse og én om statsborgerskab.

Læs mere

På tæppejagt i Kaukasus

På tæppejagt i Kaukasus På tæppejagt i Kaukasus TEKST & FOTO: JAN ANDERSEN FOTOS FRA KAUKASUS: THOMAS BIRATH Da sovjetunionen kollapsede i 1989 begyndte gamle og antikke kaukasiske tæpper, som er så eftertragtede blandt samlere

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere 1. Velkomst / tak 2. Hvad I brug for, ved jeg jo ikke. Ikke lyde som Radioavisen: 3. Min verden - og så videre til militariseringen: 4. Guatemala - politi - 60-70 % af al tortur - i virkeligheden paramilitære

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september 2001. USA under angreb. Fakta. Død og ødelæggelse. Reaktioner på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra organisationen Al- Qaeda et omfattende terrorangreb på USA. Det blev startskuddet til Vestens krig

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne.

Studieprøven. Skriftlig fremstilling. Skriftlig del. Maj-juni 2009. muslimske verden og Vesten. Du skal besvare én af opgaverne. Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne.

Læs mere

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst

November. Udrejseform Skønnet udrejst Påset udrejst Selv udrejst År til dato Måned. Ledsaget udrejst fordelt på udrejseform i forbindelse med den seneste registrerede udrejse/udsendelse i perioden ' '` 1 Afghanistan 3 52 26 373 6 103 2 16 37 544 Albanien... 1. 3... 4 Algeriet. 6 4 83 1 46 1 1 6 136 Armenien.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien

Trusselsvurdering for et eventuelt dansk VIP-beskyttelseshold, der skal operere i Syrien 25. november 2013 Situations- og trusselsvurdering til brug for udarbejdelse af beslutningsforslag vedrørende eventuelt danske bidrag til støtte for OPCW s arbejde med destruktion af Syriens kemiske våbenprogram

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Det Arabiske Initiativ December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Det Arabiske Initiativ (beretning nr. 10/2009)

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Indvandring og konflikt. Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49

Indvandring og konflikt. Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49 Indvandring og konflikt Et historisk foredrag med særligt fokus på 1948-49 Kilder Benny Morris: The Birth of the Palestinian Refugee Problem Revisited Joan Peters: From Time Immemorial. The Origins of

Læs mere

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid

Kejser Augustus. Augustus' familie. Borgerkrig. Vidste du, at... Slaget ved Actium. Augustus' bygningsværker. Fakta. Augustus' eftertid Historiefaget.dk: Kejser Augustus Kejser Augustus Kejser Augustus levede på den tid, hvor der var jernalder i Danmark. Han var Romerrigets første kejser fra 27 f.v.t. til 14 e.v.t. Han er bl.a. kendt for

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

EUROPA-UNION Demokrati Fred

EUROPA-UNION Demokrati Fred 1 EUROPA-UNION Demokrati Fred Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 EUROPA-UNION Demokrati - Fred Af Johan Galtung (Oversættelse Ebba Larsen) 1. Diagnose: Demokrati EU er blevet beskyldt for at mangle demokrati.

Læs mere

Marokkos jøder en integreret del af samfundet

Marokkos jøder en integreret del af samfundet Marokkos jøder en integreret del af samfundet af Niels Tvilling & Lissi Rasmussen Tidligere universitetsprofessor på Rabat Universitet og generalsekretær for Moroccan Foundation of Cultural Jewish Heritage,

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 1

Børns rettigheder. - Bilag 1 Børns rettigheder - Bilag 1 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Religiøs forfølgelse

Religiøs forfølgelse Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (1. samling) UUI Alm.del Bilag 52 Offentligt Religiøs forfølgelse Bidrag til åben høring i Folketingets Udenrigsudvalg 12.11.14 Religionsfrihed og

Læs mere

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk

Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Modtagelse af flygtninge i Danmark Boligkontoret Danmark Nyborg 13. april 2016 Maiken Lundgreen Rasmussen, Center for Udsatte Flygtninge Dansk Flygtningehjælp Dagens program > Flygtninges ankomst til Danmark

Læs mere

NextStop. Rejse program Iran. Iran 18. juli - 8. august 2011

NextStop. Rejse program Iran. Iran 18. juli - 8. august 2011 18. juli - 8. august 2011 Be Khosh Amadid velkommen til! Uanset om du har stor viden om s sociale og politiske forhold eller knap nok ved, hvor landet ligger, er det sikkert, at mødet med vil gøre et enestående

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere