Prøveopgaverne henvender sig til elever i klasse.

Transkript

1 Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver stillet i skriftlig fremstilling ved folkeskolens afgangsprøver. Hvert enkelt forløb gennemgår en af de opgavetyper, der traditionelt forekommer ved prøven. Eleverne kan arbejde med forløbene i smågrupper eller individuelt. Til hvert forløb er der en række opgaver, der skal guide eleverne igennem en undersøgelse af opgaveformuleringen for at give dem en strategi for, hvordan de kan afdække de krav og muligheder, opgaven giver. Her kan arbejdet slutte, men det vil være oplagt efterfølgende at lade eleverne skrive opgaven med mulighed for at få hjælp af de forskellige ressourcer i iskriv. Prøveopgaverne henvender sig til elever i klasse. Prøveopgave 2 hedder Mødet. Her skal eleverne skrive en besvarelse i genren dagbog ud fra en tekst af forfatteren Henrik Pontoppidan. Teksten er skrevet som et dagbogsnotat, hvor Henrik Pontoppidan fortæller om sit møde med en ung pige. Da teksten er en ældre tekst, er den skrevet med gammel retskrivning. Eleverne skal skrive deres besvarelse med nutidig retskrivning. Se prøveopgaven her. Denne vejledning gennemgår og uddyber det prøveforløb, eleverne møder i iskriv. Listen her viser de faser, forløbet består af: Faglige mål Hvad går opgaven ud på? Skriv FAGLIGE MÅL Eleverne skal: lære at afdække de krav en prøveopgave stiller. lære at samle vigtige oplysninger, som de kan bruge i deres besvarelse. evt. skrive prøveopgaven. Side 1 / 6

2 HVAD HANDLER OPGAVEN OM? SIDE 1 Læs opgaven Det første eleverne skal, er at læse opgaveformuleringen grundigt. Derefter skal de klikke sig videre til spørgsmålene på de følgende sider, som hjælper dem med at undersøge opgaveformuleringen. Elevernes svar bliver automatisk gemt, og de kan finde en opsamling med deres svar i Min opsamling. Opsamlingen kan de evt. bruge til en samtale i klassen om undersøgelsen af prøveopgaven. SIDE 2 Opgaveformuleringen nøgleord Eleverne skal skrive nøgleord fra opgaveformuleringen, fx ord, der fortæller, hvilket emne de skal skrive om, hvilken skriverrolle de skal have, hvilken genre de skal skrive i, hvilken situation de skal skrive om, hvornår den fandt sted, hvilken betydning den havde for pigen og evt. andre krav de skal opfylde. Her er nøgleordene understreget: Mødet I teksten Dagbog fortæller Henrik Pontoppidan om sit møde med en ung pige. Forestil dig, at du er pigen, og skriv hendes private dagbog for den dag, hvor hun mødte manden, og fortæl om deres møde, og hvad det betød for hende. Eleverne skal derefter svare på spørgsmålene, der er gengivet herunder og kommenteret med svarmuligheder. 01 Hvad er emnet? Mødet. Det er den titel, eleverne skal give deres besvarelse. 02 Hvad er din skriverrolle? Her skal eleverne svare på, hvad deres skriverolle er, altså hvem de skal forestille sig at være, mens de skriver. De skal være den unge pige og skrive i 1. person. Side 2 / 6

3 03 Hvilken situation skal du skrive om? Pigens møde med den unge mand i teksten. 04 Hvornår fandt den sted? Den 21. august Hvilken genre skal du skrive i? Privat dagbog 06 Hvilke andre krav skal du opfylde? De skal fortælle, hvad oplevelsen betød for pigen. SIDE 3 Hvad går opgaven ud på? 07 Skriv kort med dine egne ord, hvad opgaven går ud på. I denne opgave kan der være flere mulige formuleringer, da eleverne her selv skal sætte ord på, hvad opgaven går ud på. Elevernes svar skal dog dække alle nøgleord i opgaveformuleringen. SIDE 4 Nøgleord i teksten 08 Læs teksten Dagbog. Skriv nøgleord og -sætninger, der fortæller om pigen, og om situationen, hvor den unge mand møder pigen. eller Beskriv kort situationen med dine egne ord. For at kunne skrive pigens dagbogsnotat fra den dag, hun mødte den unge mand, skal eleverne have læst teksten grundigt og forstået den. De skal have klarhed over situationen og forståelse for pigens opførsel og måde at reagere på. Da dagbogsnotatet er skrevet med gammel retskrivning og ordforråd, kan eleverne have svært ved at forstå teksten. Den måde, den unge pige og den unge mand opfører sig på og taler på, vil være meget fremmed for dem, og det samme vil mange af ordene i dagbogsnotatet. Side 3 / 6

4 Eleverne kan opfordres til at genlæse den del, der fortæller om mødet mellem manden og den unge pige, og slå de ord, de ikke forstår, op i en ordbog. I stikordsform forløber mødet sådan: Udsigtsbænk i Udkanten af Skoven en ung og tilsyneladende meget smuk Pige konversere den unge Dame svarede mig uden Forlegenhed Friskhed og Ynde, og de mørkeblaa Øjne lyste af en Hjærtensgodhed, der fortryllede mig jeg beundrede hende, og det var tydeligt, at det glædede hende en Masse fælles Bekendte Hun boede i en Villa ganske tæt derved og havde allerede boet der et Par Maaneder hun holdt sig mest hjemme og at hun ikke brød sig om at danse tilbød straks at føre hende til et nærliggende Udsigtspunkt, som hun endnu slet ikke kendte. Dette vægrede hun sig dog ved Samtalen drejede saa ind paa andre Æmner, hvorved hendes pludselige Reservation ligesaa hurtigt forsvandt. Hun talte og smilte og syntes endog ganske smigret over mit uskyldige Kurmageri der blev k aldt paa hende nede fra Villaen. Først blev hun rød og derpaa mere bleg Alligevel rørte hun sig ikke tillade mig at ledsage Dem ned ad Trappen her. Mosset er endnu fugtigt af Duggen, man kan saa let falde eller om De blot vil laane min Stok?" brød ud i en hæftig Hulken forstod jeg, at jeg burde fjærne mig, og efter høfligt og tavst at have blottet mit Hoved, gik jeg stille bort opklaredes Gaaden: den fine, yndefulde Skabning haltede paa en stor Klumpfod. SIDE 5 Personkarakteristik 09 Skriv en personkarakteristik af pigen ud fra de oplysninger, teksten giver om hendes udseende og væremåde. Du kan komme ind på følgende: For at kunne skrive som pigen i dagbogsnotatet skal eleverne have dannet sig et billede af, hvordan hun tænker og handler og hvorfor. Derfor skal de i den næste opgave skrive en personkarakteristik af hende. Oplysninger fra teksten om pigen: ydre forhold (køn, alder, udseende) Hun er ung, meget smuk, yndefuld og frisk, har klumpfod. sociale forhold (social placering) Hun bor om sommeren flere måneder i en villa nær skov og strand. indre forhold (personlighed, tanker, følelser og væremåde) Side 4 / 6

5 Ikke forlegen, frisk, hjertensgod, nyder hans kurmageri, reserveret da der tales om at danse eller gå, skifter let sindsstemning, taler frimodigt om andre emner, går ikke til baller er mest hjemme, bryder sammen, da der bliver kaldt på hende, svarer trodsigt, halter. SIDE 6 Genrekendetegn 10 For at opfylde kravene skal du kende genrekendetegnene for den genre, du skal skrive i. Skriv genretræk, du skal opfylde. Der er ikke mange formelle krav til en privat dagbog. Men der skal være datoangivelse, der skal være en tydelig jegfortæller, sproget skal være personligt, og der skal være givet udtryk for følelser, meninger og kommentarer. Når eleverne skriver, skal de ikke bruge gammel retskrivning og ordforråd, men de skal forsøge at lade pigen tænke og handle ud fra den karakteristik, der er givet af hende i det oprindelige dagbogsnotat. Eleverne kan bruge genreplakaten for en dagbog. Den ligger ikke i selve forløbet, men kan hentes i Basen. Se også genreplakaten for en dagbog her. DEL Opsamling Hvis eleverne har arbejdet sammen om undersøgelsen, kan de dele deres svar på denne side. Forløbet kan afsluttes med en klassesamtale om undersøgelsen, eller eleverne kan skrive opgaven. Side 5 / 6

6 SKRIV Skriv Skal eleverne skrive opgaven, kan de hente hjælp i Basen til at planlægge, skrive og evaluere deres tekst. Eleverne kan vælge mellem følgende ressourcer til genren dagbog: Planlægningsassistent Værktøjer, fx tankekort, kolonnenotat eller tidslinje. Genreplakat Skrivemål Layoutguide Evalueringsassistent Eleverne kan uploade deres færdige tekst til sitet, så de har alt deres arbejde samlet på ét sted. Upload sker fra fasen Skriv. Elevernes tekst bliver gemt under Prøveopgaver i Min opsamling. Her har læreren mulighed for at se og kommentere teksten. Side 6 / 6

7 1:2 Mødet I teksten Dagbog fortæller Henrik Pontoppidan om sit møde med en ung pige. Forestil dig, at du er pigen, og skriv hendes private dagbog for den dag, hvor hun mødte manden, og fortæl om deres møde, og hvad det betød for hende. Dagbog 21de Avgust Det er altid med bevæget Hjærte, jeg efter Sommerens Forløb første Gang tænder min Lampe for igen at tilbringe en Aften inden Døre og gøre mig det hyggeligt med en Bog eller en Pen i min vante Vinterkrog. Udenfor strømmer Regnen; kolde og klamme Luftstrømme trænger ind gennem den aabentstaaende Havedør og lægger en blaalig, spøgelseagtig Dug over Spejlet og Møblernes Politur. Men den rette Vinterhygge vil alligevel ikke indfinde sig. Sammen med de kolde Luftninger ude fra Haven strømmer ogsaa Duften af sene Roser og Levkøjer, og rundt om Lampen sværmer Myg og store Natsommerfugle, der klimprer med Vingerne paa Kuplen. Jeg forsøger at læse; men Øjnene er endnu ikke vante til det svage Petroleumslys; der lægger sig som en Taage under dem; Lampevarmen brænder min Isse, og jeg synker hen i en Dvale, en Drømmedøs, i hvilken alle Sommerens Minder drager mig forbi i Række og Følge, lige fra det første glade Stærekvidder til Vibens sidste melankolske: forbi, forbi! Men særlig er der én Erindring, ét Billede, der bliver ved at forfølge mig. Hvorfor? Jeg véd det ikke selv. Men maaske er det denne vemodige Forening af Sommerens sidste Rosenduft med Vinterens første Taager; der nu vækker netop dette Minde forstærket tillive hos mig. Det var en stille, solklar Morgen omtrent i Sommerens Midte. Jeg kom gaaende fra Stranden op til en Udsigtsbænk i Udkanten af Skoven, hvor jeg paa denne tidlige Tid af Dagen plejede at kunne sidde uforstyrret og betragte Sundet og dets mange Sejlere. Jeg blev derfor ærgerlig, da jeg i Frastand saa, at Bænken alt var optaget; men Ærgrelsen blev betydelig forringet, da jeg ved at komme nærmere saa, at den optagende Genstand var en ung og tilsyneladende meget smuk Pige. Naa, man er jo dog kun et Menneske. Jeg satte mig altsaa roligt ned i det andet Hjørne af den temmelig lange Bænk, og da jo Naturskønhed gør meddelsom, varede det ikke længe, før jeg dristede mig til at konversere den unge Dame. Hun tog mig det slet ikke ilde op og svarede mig uden Forlegenhed, hvorved jeg fik Lejlighed til mere utvungent at betragte hende. Hvor var hun nydelig! Hendes Ansigt var ungt og fint, en Smule blegt, og dog friskt, næsten djærvt. Det lyse Haar laa glat og blankt over Panden indtil omtrent midt for Tindingen, hvor det kreppet hang ned over Ørene og der blev borte under den hvide Sommerhat. Hendes røde Mund, hendes hvide smaa Tænder, de fine, barnligtbuede Bryn, alt Alinea

8 2:2 aandede en Friskhed og Ynde, og de mørkeblaa Øjne lyste af en Hjærtensgodhed, der fortryllede mig. Hun kunde nok ogsaa se det paa mig, at jeg beundrede hende, og det var tydeligt, at det glædede hende. Det viste sig hurtigt, at vi havde en Masse fælles Bekendte, om hvilke vi saa kom i en fortrolig Passiar, der endte med at vi præsenterede os for hinanden. Hun boede i en Villa ganske tæt derved og havde allerede boet der et Par Maaneder. Men da jeg i den Anledning udtalte min Forundring over, at jeg ikke før havde set hende, end ikke paa Ballet i Koncertsalen, hvor ellers alle Sommergæsterne var samlede, svarede hun, at hun holdt sig mest hjemme og at hun ikke brød sig om at danse. Jeg forestillede hende i bevingede Ord det urigtige heri og tilbød straks at føre hende til et nærliggende Udsigtspunkt, som hun endnu slet ikke kendte. Dette vægrede hun sig dog ved at gaa ind paa med en Bestemthed, der noget forundrede mig, fordi den stod i saa stor Modstrid med hendes øvrige barnlige Naturlighed. Samtalen drejede saa ind paa andre Æmner, hvorved hendes pludselige Reservation ligesaa hurtigt forsvandt. Hun talte og smilte og syntes endog ganske smigret over mit uskyldige Kurmageri. Jeg begyndte virkelig at blive ganske stolt. Jeg havde dog ellers Erfaringer nok for, hvor lidt jeg turde stole paa min Uimodstaaelighed. Med ét fór hun sammen ved at høre, at der blev kaldt paa hende nede fra Villaen. Først blev hun rød og derpaa mere bleg, idet jeg nemlig gjorde hende opmærksom paa Raabet, fordi det blev gentaget. Alligevel rørte hun sig ikke; men idet hun bed sig i Læben, blev hun ved at stirre ned paa sin Haand, der krammede febrilsk om Bænkens Armstykke. Jeg saa forbavset paa hende. Og da hun ikke svarede mig paa et Spørgsmaal jeg gjorde hende, rejste jeg mig tilsidst og sagde: Jeg haaber, Frøken, at det ikke er mig, der er Skyld i Deres Forstemthed. Og vil De, for at overbevise mig derom, tillade mig at ledsage Dem ned ad Trappen her. Mosset er endnu fugtigt af Duggen, man kan saa let falde eller om De blot vil laane min Stok? Nej! stødtes det ud af hende paa samme afvisende Maade som før, og uden at hun saa op. Nu er De uretfærdig imod mig, Frøken! Det gør mig ondt, dersom jeg har mishaget Dem med min Paatrængenhed. Jeg haaber De i saa Fald vil tilgive mig den. Men nu vendte hun sig pludseligt om, skjulte Ansigtet i sine Hænder og brød ud i en hæftig Hulken. Dette var mig fuldstændig gaadefuldt. Kun forstod jeg, at jeg burde fjærne mig, og efter høfligt og tavst at have blottet mit Hoved, gik jeg stille bort. Men da jeg lidt efter vendte mig om inde i Skoven og saa den unge Pige gaa ned ad Højen, opklaredes Gaaden: den fine, yndefulde Skabning haltede paa en stor Klumpfod. Hun holdt endnu Lommetørklædet for Øjnene og syntes at græde hæftigt. Alinea

9 BERETTE GENREKENDETEGN PRIVAT DAGBOG KÆRE OPBYGNING OG KENDETEGN Dato og sted for dagbogsnotatet er angivet. DAGBOG En privat dagbog er beregnet til kun at blive skrevet i og læst af den person, der skriver dagbogen. Personen skriver til dagbogen næsten som til en ven, man kan betro sig til. FORMÅL Formålet med at skrive dagbog er at huske begivenheder, få luft for følelser, reflektere og få klarhed over sine tanker. Henvendelse til dagbogen, Kære... Beretter om begivenheder. Giver udtryk for tanker og følelser. Reflekterer over begivenhederne. SPROG Uformelt, dagligdags og personligt. Tydelig jegfortæller. Brug af adjektiver til at beskrive følelser. Brug af adverbier, udbrud, ufuldstændige sætninger, indskud og indforståede bemærkninger. Direkte henvendelser til dagbogen næsten som til en person. Alinea