IPM dyrkningsvejledning
|
|
- Steffen Klausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IPM dyrkningsvejledning Pærer Produktionsmål Danske pærer dyrkes hovedsageligt til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsorganisationer. En tiltagende del afsættes dog også direkte til supermarkeder som lokal produceret frugt eller gennem frugtavlernes egne gårdbutikker. Det samlede areal med pærer i Danmark er på ca. 300 ha. Arealet med økologiske pærer er 19 hektar (2015). Gennemsnitsudbyttet er meget varierende fra sort til sort og især fra plantage til plantage. Udbytterne per arealenhed er generelt steget meget de seneste år. Dækningsbidraget er ikke steget i samme grad, da priserne på frugten er faldet en del i samme periode. Ved afsætning til de store detailkæder samt ved en eventuel eksport er der i dag krav om, at produktionen er GlobalG.A.P.-certificeret. Arbejdskraftbehov og investering Arbejdskraftbehovet for pærer ligger på ca. 300 timer pr ha. De mest arbejdstunge opgaver er beskæring, håndudtynding og plukning. Investeringsbehovet afhænger meget af dyrkningssystemet og kan variere fra til kroner per hektar inklusiv opbindingssystem og vanding. Der er brug for følgende maskiner til dyrkning af pærer: tågesprøjte, ukrudtssprøjte, græsslåmaskine, grenknuser, rodbeskærer, traktor og gaffellift. En arbejdsplatform vil være til stor hjælp og kan reducere arbejdsomkostningerne ved beskæring, håndudtynding og plukning. Jordbund og klima Dyrkning af pære lykkes bedst på veldrænet jord. Jordtyperne i klasserne JB 3-7 foretrækkes. På let jord skal der være vandingsmulighed. Ved genplanting skal man være opmærksom på problemer med 'jordtræthed'. Med hensyn til klima bør der vælges lokaliteter, som er lune, gerne kystnære områder, for at nedsætte risikoen for frost i blomstringstiden. På vindudsatte lokaliteter er gode læforhold i og omkring plantagen en fordel af hensyn til dyrkningssikkerheden. Sorter Inden etablering af plantagen er det afgørende at overveje og undersøge afsætningsmulighederne. Dette vil have stor betydning for sortsvalget. Pærerne afsættes især gennem salgsorganisationer. Hvis man overvejer salg gennem salgsorganisation, bør man rådføre sig med den pågældende salgsorganisation om sortsvalg inden træerne bestilles. Hjemmesalg og salg af lokal frugt direkte til supermarkeder er også en indtægtskilde for nogle avlere. Hovedsorterne i Danmark nævnt efter plukketidspunkt: Clara Frijs, Conference, Concorde og Alexander Lucas med hovedvægten på Clara Frijs, som er både højtydende og har en god kvalitet. Læs mere om pæresorter her.
2 Bestøvning Pæresorterne er selvsterile og skal derfor bestøves af andre sorter for at klare befrugtningen. Det er en fordel af plante bestøvere i selve rækken for at få den bedste bestøvning. Bier i plantagen vil bidrage til at sikre frugtsætningen. 2-4 bistader pr. ha vil være passende. Klik på og find den nærmeste biavler. I nogle år har det vist sig at være en fordel at have humlebikasser i plantagen til de tidligst blomstrende pæresorter. Gødskning og kalkning Forud for plantning tages jordprøver, så behovsbestemt gødskning og kalkning kan iværksættes. I årene efter plantning bør der med jævne mellemrum laves jordbundsanalyser for at få et indtryk af jordens reaktionstal og indhold af de forskellige næringsstoffer. Når træerne er kommet i bæring bør der foruden jordbundsanalyser også udtages bladprøver. Bladprøver udtages enten i juli, når skudvæksten i årsskuddene er afsluttet, eller i august-primo september. Dette benævnes henholdsvis tidlige og sene bladprøver. I pæredyrkningen er det meget vigtigt, at træerne ikke får jernmangel, da dette ofte fører til at frugterne hurtigt bliver gule, og holdbarhed og hyldeliv reduceres betydeligt. Jern gives fra, når træerne er kommet i bæring og skal udbringes hvert år, hvis der er problemer med jernmangel. Kommentarer til jordbundsanalyser og bladanlyser samt gødningsplanlægning kan fås ved henvendelse til en frugtavlskonsulent. Plantemateriale Det er vigtigt at starte med et godt og sundt plantemateriale. Hvordan, det ideelle træ ser ud, afhænger af valg af dyrkningssystem, men generelt gælder at jo bedre trækvalitet, jo hurtigere kommer træet i gang med at producere frugt, og jo hurtigere opnås en god balance mellem vækst og frugtproduktion. Plantematerialet kan købes i danske planteskoler eller hos importører af frugttræer. Der vælges en grundstamme til regulering af træets vækst, som passer til jord, planteafstand og frugtproduktion. De mest brugte grundstammer er kvæde Adams og kvæde C. Plantesystemer Før man går i gang med etablering, vil det være en absolut fordel at besøge erfarne frugtavlere for at se de forskellige støtte- og opbindingssystemer, som benyttes. De mest almindelige systemer er spindel, V-system, mens der efterhånden også er en del træer som er plantet i et fladt 2- eller 3- toppesystem. Hvert system har sine fordele og ulemper og kræver omhyggelig formning allerede ved opstart for at blive en succes. V-systemet kan laves med træer med 1,2 eller 4 stammer. Fordele ved 1 og 2 stammesystemet er, at stammerne nemmere bliver ensartet end ved 4-stammesystemet. Ulempen er, at investeringen i træer er en del større. De enkelte stammer i V-systemet er cm fra hinanden, og ved korrekt beskæring vil hver side af V et fremstå som en slank frugtmur. Det giver hurtigere en god balance mellem vækst og bæring. Sidegrene og frugtsporer fra stammen skal holdes forholdsvis korte, da der ellers vil komme for lidt lys ned i systemet. Bøjes grenene for langt ud altså systemet er for
3 bredt, vil det være svært at få vækst nok i stammerne og typisk resultere i for små frugter. Er det for opret, bliver væksten for voldsom, og der kommer ikke lys nok ned i systemet. Systemet må ikke blive for højt, der skal komme lys ned i bunden af træerne. Til 2- og 3-toppesystem plantes træerne med henholdsvis 1,0-1,2 og 1,5 meters planteafstand. Stammerne skal igen være centimeter fra hinanden. Fra hvert træ trækkes 2 eller 3 ligeværdige stammer op. Ligesom i V-systemet er det vigtigt, at dette bliver gjort rigtigt fra starten, da de 2-3 stammer ellers vil få svært ved at blive ensartede. Fordelen ved V-system, 2- og 3-toppe system og slank tæt spindel er, at man nemmere kan styre væksten, at det kommer hurtigt i bæring, at man kan bruge maskinel udtynding, og at plukning er mere effektiv end i det almindelige, brede spindelsystem. Ulempen er, at det er ret dyrt i etablering, dels i materialer, dels i arbejdsomkostninger til opbinding. Støtte- og opbindingssystemer Både systemer og materialer, som bruges, er under konstant udvikling. Så før man beslutter sig for, hvordan systemet skal laves, og hvilke materialer man vil bruge, skal man indhente den sidste nye viden på området. Til træer i almindelig spindelsystem bruges der et system, hvor der sættes en bærende pæl for hver 6. meter. Pælene kan være lavet af hårdt træ, imprægneret fyr eller af beton. Betonpæle giver det stærkeste system. Pælene skal trykkes centimeter ned i jorden, så de står helt fast. Træerne plantes imellem pælene med en afstand på 1,0-1,2 meter. Træerne støttes af bambusstokke eller af hårdttræsstokke, hvortil de bindes. Hele systemet forbindes af 2-3 tråde langs rækken. I enden af rækkerne er systemet spændt op i en skrå endepæl og et jordanker. For at beskytte jordankeret og tråden i enden af rækken mod påkørsel afsluttes rækken med to træer. Støttesystemet skal være på plads, før træerne sættes i jorden. I V-systemet har man i stedet for pæle et sammensat stativ af træ for hver meter. Stativet er bredere for oven end for neden, således at stammerne kommer til at ligge skråt ud på stokkene/trådene i opbindingssystemet. Plantesystem og etablering Nyplantningen etableres efter den nyeste viden omkring dyrkningssystemer. De mest udbredte dyrkningssystemer i pæreplantager er spindel og V-system. Uanset hvilket dyrkningssystem, der vælges, bør rækkerne plantes nord - syd for optimalt lysindfald. Rækkeafstand afhænger af dyrkningssystem og varierer derfor mellem 3,5 og 4,5 meter. Afstanden mellem træer i rækken er for spindeltræer typisk 1,0 1,2 meter og for V-system enten cm ved 2 stammer eller 1,0-1,2 meter ved 4 stammede træer. Om der plantes sent forår, når der er kommet varme i jorden, eller om efteråret, afhænger af forskellige faktorer. Fordelen ved at plante sent forår er, at der ikke er fare for vinterfrostskade på træerne, og at alle knopperne i træet kommer nogenlunde samtidigt fra start. Ved sen forårsplantning skal man på grund af det senere blomstringstidspunkt dog være ekstra opmærksom
4 på infektionsfaren af sygdommen ildsot. Det er også vigtigt at være ekstra påpasselig med vanding, når der plantes sent forår. Afhængigt af lokalitet er dyrehegn nødvendigt. Opbindingsstativ til V-system. Længden på den øverste tværstolpe bestemmer vinklen på stammerne. Husk at tage hensyn til ønsket vinkel, når rækkeafstanden regnes ud. Foto: Lene Baarts. Plantesystemer: Intensiv spindel, to toppe system og V-system. Fotos Lene Baarts. Vanding Det er vigtigt at vande i planteåret med henblik på at få en god tilvækst og etablering. Det mest anvendte vandingssystem i etablerede plantninger er drypvanding, som giver mulighed for at kunne vande i rækkerne. Etablering af drypvanding giver også grundlag for at kunne udvide til
5 gødevanding. Til vurdering af vandingsbehovet kan der anvendes Watermarks (elektroniske tensiometre) eller tensiometre. Plantebeskyttelse Det er en god idé at have en fast rutine omkring monitering af markerne. Giv ansvaret til én person, som ugentlig gennemgår markerne for at kontrollere for ukrudt, svampe og skadedyr. For at få en korrekt vurdering, er det nødvendigt at undersøge en større del af marken. Gå fx i w-form og undersøg med jævne mellemrum nogle planter. Det er vigtigt, at spejderen kender de vigtigste skadegørere i kulturen. Til hjælp kan man bruge en lup med 10 x forstørrelse. Lige så vigtigt er det at følge op på eventuelle behandlinger for at vurdere, om en eventuel sprøjtning har virket efter hensigten. Gør notater i sprøjtejournalen, så man kan evaluere indsatsen evt. sammen med sin rådgiver inden næste vækstsæson. Valg af middel/midler: Vær opmærksom på behandlingsfristen, risikoen for pesticidrester og risikoen for udvikling af resistens. Skift imellem midler med forskellig virkemekanisme. Ukrudt Ukrudt i rækken konkurrerer med træerne om vand og næring. Ukrudt i rækken kan være vært for eller gøre det attraktivt for skadevoldere at være der (tæger, syrehveps, mus, mosegrise). Ukrudt i rækken skal også bekæmpes for at reducere faren for frostskade om foråret under blomstringen. Ukrudtsarterne kan inddeles på forskellige måder: tokimbladet/enkimbladet, enårig/flerårig, frøukrudt/rodukrudt. Ukrudt kan bekæmpes kemisk og/eller mekanisk. En oversigt over godkendte ukrudtsmidler til pærer findes her. Når det gælder mekanisk ukrudtsbekæmpelse findes der flere modeller af sideforskudte fræsere og ukrudtshøvle, som behandler jorden øverligt i rækken. Redskaberne viger bort fra træstammerne, og de fleste af redskaberne kan fjerne ukrudt helt tæt på stammerne. Renholdelse af trærækken kan foregå samtidigt med, at græsset imellem rækkerne klippes ved frontmontering af fræser og bagmontering af slåmaskinen. Mekanisk renhold er dog tidskrævende og kan ikke umiddelbart forenes med drypvanding, idet drypslangerne i så fald skal hænges op. Sygdomme En lang række sygdomme kan optræde i pærer. Der vurderes i hvert enkelt tilfælde, om der er behov for sprøjtning med plantebeskyttelsesmidler. Blandt de vigtigste sygdomme kan nævnes: Skurv, frugttrækræft, meldug, gloeosporium, grå- og gul monilia samt ildsot. Forebyggelse - generelt Sygdomme bør så vidt muligt forebygges. Den vigtigste forebyggende foranstaltning mod sygdomme er et sortsvalg, der sigter mod sunde sorter. Derudover bør der holdes en god hygiejne i plantagen, hvilket indebærer, at kræft på stammen skæres væk, og grene med kræft klippes af året rundt og knuses, meldugangrebne skudspidser klippes af i løbet af foråret, pærer og skud angrebet af monilia fjernes fra træerne, træer med ildsot fældes og fjernes fra plantagen
6 Skurv - forebyggelse Som forebyggende foranstaltninger mod skurv kan man bruge nogle kulturtekniske metoder til at hæmme risikoen for infektion: træer i svag vækst er mest modstandsdygtige mod skurv sørg for, at træerne afslutter væksten i tide. Grønne skud er særligt udsatte for opformering af grenskurv sørg for at beskære træerne, så de er åbne. Derved tørrer de hurtigere op efter regn sørg for god omsætning af bladene ved at have en god bestand af regnorme og ved at findele de nedfaldne blade. Bladene omsættes langt hurtigere i den biologiske nedbrydningsproces, når de er findelte. Samtidigt hæmmes svampens kønnede formering, hvor sæksporerne dannes, når bladene er nedbrudte og trukket ned i jorden af regnorme sprøjt med urea ved bladfald om efteråret. Det øger bladenes omsætning og hæmmer derved udviklingen af sæksporer Skurv - bekæmpelse Med et skurvvarslingsværktøj er det muligt for den enkelte pæreproducent at bekæmpe skurv på de mest optimale tidspunkter. Det øger både effekten og sænker forbruget af pesticider. Skurvvarsling forudsætter en vejrstation opsat på ejendommen kombineret med et PC-skurvvarslingsprogram. Da skurvvarslingsmodellerne alle bygger på Mill s skurvtabel, kan man ved aflæsning af temperatur, timer med fugtige blade og luftfugtighed selv danne sig et overblik over skurvsmittetrykket i plantagen. Har der været skurv i udbrud året før, er der et forhøjet smittetryk i plantagen. Følgende svampemidler er godkendt i pærer. Skadedyr De vigtigste skadedyr i pærer er pæregalmyg, pærebladlopper, tæger, spindemider, bladlus, pærebladhveps, viklere (æblevikler, hækvikler, grå knopvikler, rød knopvikler, skarpspidset frugtvikler), målere og uglelarver. Forebyggelse - generelt Det er muligt at nedsætte risikoen for angreb af blandt andet pærebladlopper ved at nedsætte anvendelsen af eller helt at undgå insekticider, som skader de naturlige nyttedyr som for eksempel næbtæger. Brug af feromonforvirring for at undgå eller nedsætte angreb viklerlarver vil resulterer i betydeligt mindre problemer med pærebladlopper, end hvis der bruges kemisk bekæmpelse af viklerlarverne. Bekæmpelse af sommerfuglelarver med biologiske midler som Turex nedsætter ligeledes risiko for efterfølgende angreb af pærebladlopper, da det er skånsomt overfor næbtæger. Antallet af skadedyr, især larver, kan mindskes ved opsætning af fuglekasser til blåmejser og musvitter. Høje siddepinde til rovfugle vil øge jagten på mus og mosegrise, som gør stor skade på pæretræer om vinteren. Nytteinsekter er vigtige i kampen mod skadedyr. Bestanden af næbtæger, guldøjer, snyltehvepse og svirrefluer kan fremmes ved at sørge for blomstrende vegetation i plantagen, f.eks. ved at undlade at sprøjte tokimbladede planter væk i græsbanerne og eller ved at så bælter med blomstrende urter. Undgå kraftig jordbehandling i foråret, da det giver færre ørentviste, som fortærer bladlus, æg og
7 unge larver m.fl. Ved kemisk bekæmpelse af skadedyr i plantagen bør der altid vælges de midler og den dosering, der er mest skånsom mod nyttedyrene. Optimal regulering af skadedyrene kræver en rettidig bekæmpelse. Ulempen ved blomstrende urter er, at de også tiltrækker de skadelige tæger, som forårsager skader på frugterne. Biologisk bekæmpelse Næbtægearterne almindelig næbtæge (Anthocoris nemorum) og pærenæbtæge (Anthocoris nemoralis) er almindelige rovinsekter i frugtplantager. Næbtæger overvintrer som voksne under bark og vissent løv, og de kommer frem, så snart forholdene er gunstige. De æder bladlopper, bladlus, spindemider, sommerfugleæg og små larver. Mens pærenæbtægen især angriber bladlopper, er almindelig næbtæge mere altædende. De træer, hvor overvintrende, voksne næbtægehunner om foråret vælger at lægge deres æg, får gavn af næbtægernes nymfer, fordi de ikke kan flyve væk og derfor må leve af, hvad de kan finde i nærheden. På trods af at begge næbtægearter kan finde egnet bytte i både æble og pære, betyder deres forkærlighed for henholdsvis æble og pære, at én art, nemlig almindelig næbtæge, vil være den art, der har betydning for biologisk bekæmpelse i æble, mens pærenæbtæge tilsvarende kan anvendes i pæreplantager. Hvis man vil øge bestanden, kan udsætning af næbtæger ske i slutningen af maj eller begyndelsen af juni. Pæregalmyg Registrering af tidspunktet for klækning: Året før indsamles et tilstrækkeligt stort antal angrebne frugter (ballonpære) så tidligt som muligt, så larverne ikke har forladt pærerne. Pærerne anbringes på jorden og beskyttes, så fugle og gnavere ikke finder dem. Om foråret, før klækningen forventes, anbringes en sort spand med bunden i vejret over stedet, hvor pærerne er lagt. Spanden fastgøres til jorden f.eks. ved hjælp af 2-3 teltpløkker. I spandens bund bores et hul med en diameter på ca. 2 cm. Over hullet anbringes et glas eller en tom honningdåse, som fastgøres, så den dels slutter tæt til spanden, dels ikke blæser bort. Når myggene klækkes, vil de søge mod lyset op i glasset, hvor en optælling er mulig. Ved at tilse fælderne hver dag er det muligt at følge klækningens forløb, og derefter vurdere om der er behov for bekæmpelse. Ballonpærerne kan plukkes af og fjernes fra plantagen, hvilket i løbet af en årrække vil reducere smittetrykket fra plantagen. Pærebladlopper Pærebladlopperne er det skadedyr, som har størst betydning i pæredyrkningen. Pærebladloppen er et sugende insekt med stor opformeringsevne og flere generationer årligt. Den bliver især et problem, når de naturlige fjender i plantagen ikke trives, som det er f.eks. er tilfældet, hvis man sprøjter med bredtvirkende insekticider. Pærebladloppen suger på skud og frugter, og efterlader sig et spor af honningdug og sodsvamp. For at få en pæn frugt er man nødt til at holde pærebladlopperne på et minimum. I ekstreme tilfælde er det set at pærebladlopperne har taget livet af grene og hele træer. Magnesiumsalte og kaliumsalte har vist sig at opløse honningduggen, som pærebladloppenymferne ligger beskyttet i. Derved tørrer nymferne ind og dør. Virkningen er dog kun effektiv så længe niveauet af pærebladlopper er relativt lavt. Den mest effektive måde at holde pærebladlopperne i skak på er ved at passe på nyttedyrene i plantagen. Det betyder, at alle behandlinger med insekticider i pærer bør overvejes ekstra grundigt. Tiltag der kan hjælpe med at holde pærebladlopperne nede i plantagen:
8 1. Brug feromonforvirring Brug feromonforvirring mod viklere frem for at sprøjte med bredtvirkende insekticider, som dræber nyttedyr som næbtæger og ørentvister. Nyttedyrene er meget vigtige for at holde bestanden af lopper nede, så derfor må de ikke sprøjtes væk! Feromoner er de duftstoffer, som hunviklerne udsender, så hannerne kan finde dem. Ved at hænge feromondispensere op i plantagen, sørger man for, at hannerne ikke kan finde hunnerne. 2. Sørg for højt græs De naturlige fjender skal plejes. Sørg for, at græsset har lidt højde. Det er fint, hvis der er lidt kløver i græsset. 3. Udsæt naturlige fjender Ved et middelkraftigt angreb af bladlopper har det god effekt at sætte næbtæger ud. Desværre er succesen meget afhængig af bl.a. vejret, og næbtægerne kan ikke klare opgaven, hvis der er rigtigt mange pærebladlopper. 4. Opsæt ørentvisterbo Lav bosteder til naturlige fjender, som ørentvister. Opsæt et ørentvisterbo i ca. hvert 8. træ. Her trives ørentvister, og forhåbentlig vil bestanden opformeres, så de kan spise en masse pærebladlopper. Du laver nemt et ørentvisterbo ved at fylde en pottepose med halm, clipse den sammen og sætte en elastik eller et bånd i posen, så den kan hænges op i træet. Ørentvisterbo lavet af plastpose med halm. Foto: Lene Baarts.
9 5. Brug et skånsomt middel Bliver det rigtigt slemt med pærebladlopper, er det muligt at bekæmpe dem med midlet Movento, som tilsyneladende ikke tager nyttedyrene. Erfaringerne med midlet i 2012 har foreløbigt været rigtig gode. Pærebladlopper kan ødelægge grene og gøre frugter usælgelige. Fotos: Lene Baarts. Læs mere om forebyggelse af pærebladlopper her. Pærebladhvepse Pærebladhvepse var for bare 10 år siden et relativt ukendt insekt for de fleste pæreavlere. Den har været til stede lokalt i enkelte plantager og som regel kun i et begrænset del af plantagen, gerne op ad store læhegn, mosehuller m.m. Men de seneste år har den vist sig i større eller mindre omfang i flere plantager. Muligvis hænger det sammen med de meget få insektsprøjtninger, der efterhånden foretages i pæreplantager. Problemet er nemt at løse kemisk ved at behandle omkring afblomstring. Sæt hvide limplader op for at holde øje med, om der er pærebladhvepse, så der kun behandles, hvis det virkelig er nødvendigt. Den kemiske bekæmpelse kan forårsage problemer senere med pærebladlopper.
10 Angreb af pærebladhvepse. Foto: Lene Baarts. Pærebladgalmide Som følge af reduceret brug af sprøjtemidler i pæreplantagerne er der dukket endnu et relativt ukendt skadedyr op hos erhvervsfrugtavlerne: Pærebladgalmiden. Bladenes funktion hæmmes af bladgallerne, og når angrebet er stort, kan gallerne også findes på frugterne. Skadedyret er nemt at holde væk, når der bladgødskes med svovl ved løvspring samt efter høst. Bladgalmider kan ødelægge både blade og frugter. Foto Lene Baarts. Følgende insektmidler er godkendt i pærer. Udtynding Det er en stor arbejdsomkostning at skulle håndudtynde pærer. De fleste avlere prøver derfor først at udtynde kemisk eller ved at svide blomsterne, når der bladgødskes. Der er dog også opnået gode resultater med maskinel udtynding med et udtyndingsredskab som Darwin. Omkostningerne til håndudtynding bliver reduceret betydeligt, og pærerne får en større frugtstørrelse, når de udtyndes tidligt frem for, når frugten har fået en vis størrelse. Det er dog sværere at udtynde til den korrekte mængde frugter, når der bruges maskinel udtynding, og det er kun en god mulighed i træer, som er holdt slanke, næsten i form som en frugtmur.
11 Udtynding er nødvendig for at opnå en tilstrækkelig frugtstørrelse. Her frugter fra uudtyndede Clara Frijs træer. Foto: Lene Baarts. Maskinudtynding er en mulighed i pære, men der er risiko for overudtynding. Foto: Lene Baarts. Sprøjteteknik Læhegn omkring plantagen vil øge antallet af gode sprøjtedage. Tågesprøjten bør kontrolleres jævnligt for korrekt indstilling, så optimal dækning opnås. Spredebilledet kan kontrolleres ved at sætte vandfølsomt papir op i træerne. De skal clipses rundt om et blad for at give det bedste billede af, hvordan dækningen er på løvet. Det er væsentligt for effekten, at midlerne afsættes jævnt fordelt på bladene og grenene. Det er ofte muligt at nedsætte doseringen af plantebeskyttelsesmidler uden at nedsætte effekten, hvis der anvendes optimal sprøjteteknik på et optimalt sprøjtetidspunkt. Vedrørende nedsat dosering for de enkelte midler kan man rådføre sig med en frugtavlskonsulent. Beskæring For at opnå en tilfredsstillende kvalitet af frugter, er beskæring nødvendigt. Hvor meget, der skal beskæres, afhænger af sort, mængde af blomsterknopper i træet, jordbund og planteafstand. Beskæringen i de første år består kun af en formning af træerne, der varierer efter valg af
12 plantesystem. Beskæringsstrategier udvikler sig løbende. Derfor er det en god ide at deltage i beskæringsdemonstrationerne i løbet af vinteren. Høst Det er vigtigt at høste på det rette tidspunkt for at opnå optimal frugtkvalitet og den bedste holdbarhed. Rækkefølgen mellem sorterne er stort set den samme fra år til år, men den optimale høsttid for den enkelte sort er påvirket af ydre forhold som klima, ernæring og beskæring. Der er stor forskel på udbytterne fra år til år, men de ligger normalt mellem 20 til 45 ton/ha. På hjemmesiden kan der under Viden på Nettet > Frugt og bær læses mere om målemetoder og modenhedskriterier for pærer. Her kan man også finde plukkevejledning på forskellige sprog. Opbevaring Pærer opbevares både i almindeligt kølerum og i rum med kontrolleret atmosfære (CA ULO lager). Pærer er mere følsomme for temperatursvingninger end æbler, men til gengæld kan pærer tåle forholdsvis lave temperaturer, mellem 0 til 1 C. Dette stiller betydelige krav til kølekapacitet og luftfordeling i kølerummet. Yderligere information Yderligere information kan fås ved GartneriRådgivningens frugtavlskonsulenter.
Pære. Arbejdskraftbehov og investering. Etablering
Side 1 af 6 Pære Pære dyrkes til frisk konsum til hjemmemarkedet, hvor afsætningen overvejende sker gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ler på 338 ha (DFFE, 2009), heraf er de syv
Læs mereÆble. Markplan/sædskifte
Side 1 af 8 Æble Æbler dyrkes overvejende til frisk konsum og afsættes primært gennem salgsforeninger. Det samlede dyrkede areal i Danmark ligger på 1.600 ha fordelt på ca. 385 bedrifter. Heraf er de 204
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING IPM
Æble (Malus domestica) Opdateret 12. oktober 2015 DYRKNINGSVEJLEDNING IPM Indhold Produktionsmål Jordbund og klima Plantemateriale Sorter Bestøvning Gødskning og kalkning Plantesystem og etablering Støtte-
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereÆble/PæreNYT. Udvikling. Udtynding med Cerone
Æble/PæreNYT Nr. 11 // 31. maj 2016 Udvikling Der er stor forskel på sætningen i Clara Frijs fra plantage til plantage, nogle steder er der 5 store frugter pr klynge, mens der andre steder kun er 1-2 frugter
Læs mereNYT. Æble/Pære. nr. Ukrudt
Nyhedsbrev fra Æble/Pære NYT Nr. 5 18. april 2016 nr. Sygemelding Maya Bojesen er midlertidigt sygemeldt. For akutte spørgsmål kontakt i mellemtiden Hanne Lindhard Pedersen eller Lene Baarts (se mail og
Læs mereÆble/PæreNYT. Udvikling. Vækstregulering
Æble/PæreNYT Nr. 15 // 26. juni 2016 Udvikling Ideelt set burde skudtilvæksten afslutte i midten af juli måned. Er skudtilvæksten stoppet tidligere, for eksempel på grund at tørkestress og varme, så er
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Plukketidspunkt. Modenhed målinger. Plukkevejledninger. Lagring luft ud. Nr. 22 // 8. september 2017
Æble/PæreNYT Nr. 22 // 8. september 2017 FÆLLES Afhængig af lokalitet er plukning af Gråsten og Aroma i gang nu. Elstar: På de allertidligste lokaliteter er det tiden at begynde målinger af stivelse, sukker
Læs mereForebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden.
Forebyggende foranstaltninger mod sygdomme og skadedyr i æbler og pærer. Status og hvor mangler vi viden. http://www.okologi.dk/landmand/fagomraader/oekologisk-frugt-oggroent/forebyggelse-af-sygdomme-og-skadedyr.aspx
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mereÆble/PæreNYT. Blomstringstur 10. maj sidste frist for tilmelding. Gamle nyhedsbreve Link udgået. Haglskader. Skurvsituationen
Æble/PæreNYT Nr. 7 // 2. maj 2016 Blomstringstur 10. maj sidste frist for tilmelding Så er det nu hvis du skal meldes til blomstringsturen den 10. maj se program og tilmelding her: www.gartnershop.dk/blomstringstur
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Discovery. Modenhed målinger. Plukkevejledninger. Plukketidspunkt. Nr. 21 // 18. august 2017
Æble/PæreNYT Nr. 21 // 18. august 2017 Husk mødet med konsulenter fra vores hollandske samarbejdspartner Delphy, samt konsulenter fra GartneriRådgivningen. Mødet holdes kl. 14-17 onsdag den 23. august
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereLucas har også haft rigtigt gode bestøvningsforhold,
Æble/PæreNYT Nr. 8 // 9. maj 2016 Udvikling Det fantastiske vejr i den forgangne uge, har rigtigt sat skub i udviklingen. De første avlere har således allerede været ude med ATS i Clara Frijs. Forholdene
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Ferieafvikling Æblevikler. Nr. 19 // 11. juli 2017
Æble/PæreNYT Nr. 19 // 11. juli 2017 Ferieafvikling 2017 Hanne Lindhard: uge 28. Maya Bojesen: uge 29, 30, 31. Lene Baarts: uge (28), 29, 30. Vil grundet kursus i uge 28 kun være begrænset tilgængelig
Læs mereSlutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S
Slutrapport over projektet Dansk frugt sikker fremtid 2014-2016 Projektet er støttet af PlanDanmark Udarbejdet af Lene Baarts, GartneriRådgivnigen A/S Indhold Delprojekt 1: Optimering af gødningsstrategi
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereNYT. Æble/Pære. nr. Limplader og Feromonfælder. Skurv. Skurvbekæmpelse. Bladgødskning
Æble/Pære NYT Nyhedsbrev fra Nr. 4 6. april 2016 nr. Limplader og Feromonfælder For at få det rigtige billede af viklersituationen i din plantage og for at kunne bestemme bekæmpelsestidspunktet netop i
Læs mereEtablering Jordbund og klima
Side 1 af 6 Solbær Solbær dyrkes overvejende til industriel brug og kun i mindre omfang til frisk konsum. Solbær til industri høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereØkologisk jordbærproduktion
Grøn Viden Økologisk jordbærproduktion Holger Daugaard A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJ F H av e b r u g n r. 177 m a r t s 20 09 2 Produktionsmuligheder Der
Læs mereÆble/PæreNYT. Udvikling. Ferieafvikling. Udvikling
Æble/PæreNYT Nr. 14 // 21. juni 2016 Ferieafvikling 2016 Hanne Lindhard holder ferie 27. juni til 10. juli Lene Baarts holder ferie 18. juli til 5. august Maya Bojesen er sygemeldt Udvikling Der er efterhånden
Læs mereÆble/PæreNYT KONVENTIONELT. Sæt kryds i kalenderen 4. Maj hvor der bliver blomstringstur om aftenen hos Henning Jensen, Egeby Frugtplantage.
Æble/PæreNYT Nr. 4 // 29. marts 2017 Sæt kryds i kalenderen 4. Maj hvor der bliver blomstringstur om aftenen hos Henning Jensen, Egeby Frugtplantage. Program kommer her i nyhedsbrevet. INDHOLD KONVENTIONELT
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Bladviklere. Nr. 14 // 6. juni 2017
Æble/PæreNYT Nr. 14 // 6. juni 2017 FÆLLES Bladviklere Når først bladviklerne har spundet sig godt ind i bladene er det næsten umuligt at tage dem med sprøjtning. Det er imidlertid når de har spundet bladene
Læs mereHvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer. Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S
Hvor er der brug for kvalitetsløft af økologiske æbler og pærer Af Birgitte A Pedersen Kvalitets- og fagkonsulent GASA NORD GRØNT I/S GASA NORD GRØNT er Danmarks største salgsorganisation indenfor friske
Læs mereVedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn
Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mereFornuftig økonomi i markiser over øko-æbler
Overdækning af æbletræer med en markise gør det muligt at dyrke høje udbytter af usprøjtet frugt, også af sorter, som er følsomme overfor æbleskurv. ne er mindre angrebet af svampesygdomme, også lagerskurv.
Læs mereBrug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål
Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer
Læs mereSortsforsøg Udvalgte sorter
Santana Rød Topaz Sortsforsøg 2015 2016 Udvalgte sorter OBS - Resultater i dette bilag er foreløbige og må ikke publiceres Bevillingsgiver: Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget og Projektet
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne
IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Bestil besøg nu. Æblepæreklubben orienterer. Husk datoerne: Service klimastation. Nr. 1 // 18. februar 2019 INDHOLD
Æble/PæreNYT Nr. 1 // 18. februar 2019 Bestil besøg nu Sørg for at bestille besøg i god tid, så du kan få besøg, når der er brug for det og så konsulenterne kan planlægge deres tid og kørsel bedst muligt.
Læs mereViden opnået via projekter
Viden opnået via projekter Ved Hanne Lindhard Pedersen, Gitte Hallengreen Jørgensen og Bjarne H. Pedersen. Projekterne er finansieret af: Danske Bær Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget
Læs mereF9.TG. F10.PrzJabl. F11.PrezPorz. F14.ZwojPorz. Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer. Navn Varenummer Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Frugt og bær Varslingssystemer Navn Varenummer Varslingssystemer Æble- pærevikler Coding moth (Cydia pomonella) Blommevikler Plum fruit moth (Cydia funedrana) Chokoladebrun frugtbladvikler
Læs mereTemadag i kernefrugt den 2. februar 2011
Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Blommer til det danske marked RÅDGIVNING
Læs mereIPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Læs mereØkonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag.
Økonomi i økologisk æble- og pæredyrkning med eksempler fra forskellige produktionsmetoder, usprøjtet, sprøjtet og regntag. Hanne Lindhard, GartneriRådgivningen og Institut for fødevarer, AU, Årslev. Der
Læs mereBestil og modtag den rette plantekvalitet
Antal sidegrene og sidegrenenes længde er væsentlige parametre i plantekvalitet, men leverandørerne har forskellige betegnelser og standarder for dette. Det er meget vigtigt at være opmærksom på ved bestilling
Læs mereNYT. nr. Busk&Stenfrugt. Indhold Nye midler til Kirsebær... 1 Udslyngning af sporer... 2 Buskfrugt... 2 Surkirsebær... 3 Sødkirsebær...
Nyhedsbrev fra Busk&Stenfrugt NYT Nr. 7 2. juni 2015 nr. Aktuelt Bærsætningen er godt i gang. Generelt ser det godt ud, dog minus enkelte steder / arealer hvor der er kommet frost. Indhold Nye midler til
Læs mereIPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene
IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen
Læs mereIPM-produktion af udplantningsplanter
IPM-produktion af udplantningsplanter Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereIPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus
IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Sprøjteopfølgningskursus - kernefrugt. Skader på pærer. Nr. 23 // 2. november 2017 INDHOLD
Æble/PæreNYT Nr. 23 // 2. november 2017 Sprøjteopfølgningskursus - kernefrugt Alle der har et sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, skal have et opfølgningskursus hvert fjerde år. Såfremt tilslutningen
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Discovery. Jodopløsning - stivelsestest. Nr. 20 // 10. august 2017
Æble/PæreNYT Nr. 20 // 10. august 2017 GartneriRådgivningen inviterer til åbent møde med indlæg af konsulenter fra vores hollandske samarbejdspartner Delphy. Mødet holdes om eftermiddagen onsdag 23. august
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereGode Billige Planter. Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada. Svanemosegaard. Din jordbærplante-leverandør K D R A G O M.
Høstperioder: Juni - - - - - - - Juli - Lambada -nyhedrumba Honeoye Senga Sengana Korona Elsanta Vivaldi Polka Sonata Salsa Florence Jive Malwina Pandora Svanemosegaard Din jordbærplante-leverandør K.D
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereÆble/PæreNYT FÆLLES. Ferieafvikling Æblevikler. Nr. 16 // 20. juni 2017
Æble/PæreNYT Nr. 16 // 20. juni 2017 Ferieafvikling 2017 Hanne Lindhard: uge 26, 27, 28. Maya Bojesen: uge 29, 30, 31. Lene Baarts: uge 27, 29, 30. Vil grundet kursus kun være begrænset tilgængelig på
Læs mereTøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler
Tøv en kende - hvis du vil plante søjleæbler Dyrkning af æbler på meget smalle træer, der danner en frugtmur, giver en god kvalitet af æbler, der er lette at plukke. Søjletræer er forædlet til netop at
Læs mereI potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af potteroser Aktuelle skadegørere I potteroser er gråskimmel, meldug, rosenstråleplet, bladlus, trips og spindemider blandt de hyppigst forekommende skadegørere. Med et IPM-program sætter
Læs mereBeskæring af frugttræer
Sunde træer, lækker frugt Hvorfor er det så vigtigt, at du beskærer frugttræer? Hvor og hvornår skal æble, pære, blomme, valnød, kirsebær, fersken beskæres? Brug det rigtige værktøj og professionel beskæringsteknik
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereEtablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin
Etablering af økologiske frugt- og bærarealer. Trin for trin Maren Korsgaard, Økologisk rådgivning Økologisk inspirationsdag 18. nov. 2014 Første trin: Hvorfor? Lyst til nye udfordringer /mere arbejde
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereForsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998
Forsøgmed snyltehvepse i Svanholm okologiske frugtplantage i sommeren 1998 A. Beskrivelse af projektet. B. Rapportering af projektet udsætninger flyveaktivitet / følsomhed overfor svovl systemets brugbarhed
Læs mere1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)
1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester
AARHUS Produktion af æbler og pærer uden pesticidrester Formål: Undersøge muligheden for at producere kernefrugt uden pesticidrester Strategi: Undgå brug af pesticider på frugten Optimal bekæmpelse af
Læs merePå kurser med hortonom Bente Mortensen, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter.
Få succes i haven eller på altanen På kurser med hortonom, får du både faglig viden og praktiske tips til dyrkning af dine planter. Foredrag eksempler på temaer - 2018-2019 1. Den spiselige altan 2. Små
Læs mereDyrkning af hindbær i substrat
Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereTætplantede surkirsebær er bedre end hvede
Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer
Læs mereElementbeskrivelser - Beplantning
Vejdirektoratet, Driftsområdet Side 1 af 18 Elementbeskrivelser - Beplantning Overstregede elementer indgår ikke i denne entreprise. Beplantning: Element PRYDBUSKE BUNDDÆKKENDE BUSKE BUSKET KRAT KLIPPET
Læs mereOvervågning, varsling og forebyggelse
Overvågning, varsling og forebyggelse Kirsebærfluerne Rhagoletis cerasi og Rhagoletis cingulata Vi kender til problemer med den europæiske kirsebærflue, Rhagoletis cerasi, i sødkirsebær. Den europæiske
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereKirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86
Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereJordbærNYT. Aktuelt. Aktuelt Generelt Friland Tunneler Væksthus Arrangement INDHOLD. Nr. 4 // 12. maj 2016
JordbærNYT Nr. 4 // 12. maj 2016 Aktuelt De beregnede akkumulerede vækstgradstimer (GDH) i nedenstående figur er lavet på baggrund af tal fra DMI s ugeoversigt, der indeholder klimadata på ugebasis for
Læs mereInd imellem kan der opstå angreb af bakterien Agrobacterium tumefaciens, samt trips og bladlus.
IPM-produktion af Argyranthemum frutescens Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er
Læs mereProduktionsoptimering i frugt og bær
Produktionsoptimering i frugt og bær Projektet består af 7 delprojekter: 2. Optimering og udvikling af beslutningsstøttesystemet RIMpro 4. Udvikling af maskinbeskæring i æbler 5. Udvikling af mekanisk
Læs mereØkologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning. Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet
Økologisk æbleavl - regntag og sprinklersprøjtning Seniorforsker Marianne Bertelsen Institut for Fødevarer, Årslev Aarhus Universitet Økologiske æbleforsøg 2009-2013 Usprøjtet Sprøjtet med Svovl og bagepulver
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK
ERFARINGER FRA PRAKSIS OG FORSKNING I ØKOLOGISK DYRKNING AF SOLBÆR OG JORDBÆR I DANMARK Maren Korsgaard, Demonstrationsprojektet Økologisk Frugt- og Bærproduktion, Landbrugets Rådgivningscenter, Danmark
Læs mereA) Ophør af godkendelsen Brugeren får normalt 18 måneder til at opbruge restlagre. Derefter forbud mod brug og opbevaring.
Æble/PæreNYT Nr. 25 // 17. december 2018 Sprøjteopfølgningskursus - kernefrugt og bær Alle der har et sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, skal have et opfølgningskursus hvert fjerde år. Såfremt tilslutningen
Læs mereVedligeholdelse - Pleje af grønne områder
Vedligeholdelse - Pleje af grønne områder Som faglært havemand med grønt speciale vedligeholder vi haver og grønne områder. Opgaverne kan være: Beskæring af træer og buske Hæk og purklipning Lugning og
Læs mereEtablering Jordbund og klima Sædskifte Plantemateriale
Side 1 af 7 Jordbær Jordbær dyrkes overvejende til frisk konsum. Der dyrkes kun få hektar til industriel brug ud af et samlet areal på 1.061 ha (DFFE, 2009), heraf 64 ha økologiske (Plantedirektoratet,
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale
IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereSænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis
Sænk dit skadedyrstryk i køkkenhaven på naturlig vis Der er planter man med frdel kan plante ved siden af hinanden, g planter man skal undlade at plante ved siden af hinanden. F.eks. frastøder gulerd prremøl,
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereAnvendelse af rækkesprøjter. Forskelle på typer og anvisninger til bedste afskærmning.
Anvendelse af rækkesprøjter. Forskelle på typer og anvisninger til bedste afskærmning. Som en del af projektet "Udvikling af nye teknikker i rækkeafgrøder, havebrug, med fokus på biologiske midler og sprøjteteknik,
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereSkurv på blad. Monilia. Gloeosporium. Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer.
Skurv på blad Fire fungicider med forskellig virkningsmekanismer til bekæmpelse af svampeangreb i æbler og pærer. Monilia 4 produkter med effekt på skurv. Candit og Delan WG har desuden effekt på gloeosporium
Læs mereSvampe- og insektbekæmpelse med økologiske midler
Svampe- og insektbekæmpelse med økologiske midler Hvordan bruges de midler, som er tilladt i økolog? Hanne Lindhard Kernefrugt Temadag 31. januar 2017 Skurvbekæmpelse Forebyggende med svovl. Evt hver 2.
Læs mereBiodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer
Biodiversitetseffekter af proteinafgrøder i danske dyrkningssystemer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2014 Morten T. Strandberg Beate Strandberg Institut for Bioscience
Læs mereRHODOSPECIALISTEN.dk --- Foto: Rhododendron Skadedyr v4.0
NSCF3346.JPG 'billetklip' forårsaget af snudebille. Snudebillen laver kun skader fra ydersiden af bladene. Er der huller inde i selv bladet, er det ikke forårsaget af en snudebille. Modified: 08-11-2006
Læs mereØkonyt Frugt og Bær. Nr maj 2018
Økonyt Frugt og Bær Nr. 6 15. maj 2018 Læs i dette nummer: Majsommer Tørke i udsigt Jordbærmarken lige nu Forebyg dværgmideproblemer Økologiske jordbærplanter Frugtplantagen lige nu Hvide limplader-datofejl
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mere