Skolehaven på Baunehøjskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skolehaven på Baunehøjskolen"

Transkript

1 FlakHaven Odenses første byhave hedder FlakHaven og har med en placering på rådhusets matrikel fået en central placering i byen. Her ligger den strategisk både i forhold til vejr og synlighed. Vendt mod syd får havens planter og blomster godt med sol. Vendt ud mod byen, med rådhuset i ryggen kan forbipasserende ikke undgå at opdage haven, og det skaber interesse for flere fremtidige byhaver. Morten Gottschalck er formand for foreningen Odense Byhave, som driver FlakHaven. Han fortæller om byhavens centrale placering ved rådhuset: Det at vi har slået os ned et sted med så stor opmærksomhed, har helt klart gjort, at både borgere, politikere og erhvervsdrivende har fået øjnene op for betydningen af at give plads til det grønne i byen. Synligheden har bl.a. gjort, at vi har modtaget mange sponsorater. FlakHaven samler mennesker, som har længtes efter et grønt byrum og et sted at få naturen til at gro. Folk med en helt særlig interesse i byhaver og som oftest ikke bor i nærområdet. Derfor bliver der i brugergruppen i høj grad udvekslet viden og erfaringer om dyrkning af planter. Byhavens planter har glæde af viden fra både unge og gamle, og i den gensidige interesse i, hvordan man opnår det bedste grønne miljø. Heraf opstår en anerkendelse af hinandens kompetencer blandt byhavens brugere. De ældre brugere ved alt muligt om, hvordan haver blev dyrket tidligere. Eksempelvis hvordan man sylter, eller at man med fordel kan plante løg ved siden af gulerødder. De unge bidrager oftere med viden om nye planter eller om teknologi, som vi kan bruge i byhaven, siger Morten Gottschalck. Flere haver på vej FlakHaven tiltrækker mange mennesker og foreningen har fået vokseværk. En ny byhave er derfor nu på tegnebrættet. Hvor FlakHaven udgør et begrænset areal helt tæt på rådhuset og fungerer som en præsentabel og æstetisk have med fokus på smukke blomster og planter, skal den nye have bredes ud til flere formål og flere brugere: Den nye byhave, som skal ligge ved åen i Odense, er meget større og får plads til flere mennesker. Her bliver god plads til børnefamilier og studerende, som ikke har deres egen have, men som ønsker at få jord under neglene. Den mindre synlige placering betyder her, at vi i højere grad kan tillade os at rode og at de enkelte brugere kan eksperimentere med hvert sit bed, lyder det fra Morten Gottschalck. Odenses første byhave har med sin centrale og opmærksomhedsvækkende placering givet grobund for flere af slagsen. Morten Gottschalck ser for sig tre forskellige haver med hver sin profil og koncept. Den

2 Side 2 / 10 første findes allerede i FlakHaven, der er æstetisk og smuk og for en mindre skare af interesserede frontløbere. Den anden er byhaven ved åen, som breder sig ud til en bredere målgruppe og gør et stykke jord tilgængeligt for byboen. Den tredje skal være den mest urbane, vildslupne og eksperimenterende, hvor der også er plads til dem på kanten af samfundet, som andre af landets byhaver har god erfaring med at inddrage. Skolehaven på Baunehøjskolen På Baunehøjskolen i Jyllinge ved Roskilde får eleverne mulighed for at så, dyrke og høste planter og krydderurter i skolens nye 700 kvadratmeter store skolehave. Skolehaven er skabt af skolen selv men bygger på konceptet Haver til Maver, som bliver benyttet af skolebørn landet over. I skolehaven på Baunehøjskolen skal der i løbet af 2015 etableres både bistader, drivhus, højbede og hønsehus. Derudover skal grøntsager vokse op ad espalier, og krydderurter placeres i krukker lavet af skolens elever. Skolehaven på Baunehøjskolen er tænkt som et udendørs læringsrum, der skal støtte elevernes læring og kompetenceudvikling i trygge og bæredygtige rammer, så deres håndtering af og bevidsthed om økologiske råvarer, natur og madlavning skærpes. Vi skal give eleverne kendskab til frugt og grønt, og lære dem at det ikke bare kommer fra køledisken, siger Stefan Bendtsen, lærer på Baunehøjskolen og initiativtager til skolehaveprojektet. Haver til maver Projektet er en del af initiativet Haver til Maver, som også har støttet Baunehøjskolen med konceptudvikling, viden og økonomisk støtte via en bevilling fra Nordea-fonden. Haver til Maver er en almennyttig for-

3 Side 3 / 10 ening med fokus på skolehaver, startet af fødevarevirksomheden Aarstiderne, hvor elever fra landets folkeskoler, undervises i og oplever havedyrkning, madlavning og naturen. Haver til Maver er således et undervisningstilbud, hvor maden og smagen, samt naturoplevelser og naturformidling spiller en afgørende rolle. Der findes i dag Haver til Maver-projekter 11 steder i landet. Haven på Baunehøjskolen i Jyllinge adskiller sig fra andre Haver til Maver projekter ved at være en integreret del af skolen. Haven kan reserveres af lærerne på linje med skolens andre faglokaler. Mest oplagt er haven til fagene madkundskab og natur og teknik, men haven skal også indgå i undervisning i dansk og matematik. På den måde stemmer etableringen af skolehaven godt overens med den nye skolereforms krav om mere praksisbaseret undervisning og toninger mod fx biologi og naturvidenskab. På sigt skal haven yderligere bruges til at inddrage lokalsamfundet mere i skolens aktiviteter. Gennem høstfester og andre arrangementer skal forældre, bedsteforældre og andre interesserede inviteres indenfor. Med haven får vi et meget mere håndgribeligt afsæt for aktiviteter for lokalsamfundet, og jeg håber det vil styrke fællesskabet i byen, siger Stefan Bendtsen.

4 Side 4 / 10 Gelleruphaven og Toveshøjhaven I det vestlige Aarhus ligger Gellerupparken, som ofte omtales i forbindelse med uro, kriminalitet og integrationsproblemer. Men området viser sig fra en anden side gennem beboernes haver, som foreningen Verdenshavernes Venner har sat i gang. I alle haverne opbygges fællesskaber på tværs af kulturelle skel gennem arbejdet med dyrkning af jorden. Verdenshavernes Venner er stiftet af en gruppe frivillige beboere fra de to største afdelinger i Brabrand Boligforening, med det formål at lave fælleshaver og forskønne de grønne områder. I en have opstår der positive fællesskaber, for haven er et sted, hvor man kan virke og arbejde meningsfuldt sammen om noget, alle kan lide, siger leder af Verdenshavernes Venner Elin Kyhl Svendsen. Verdenshavernes Venner står for at dyrke de to fælleshaver Gelleruphaven og Toveshøjhaven som bruges af kvarterets børn og voksne til bl.a. fælles arbejdsdage og spejderarrangementer. Desuden arrangerer foreningen udflugter til besøgshaver og haveudstillinger m.m. To haver med forskellige formål De to fælleshaver ligger i større grønne områder af hver kvadratmeter, hvoraf de dyrkede arealer er opstillet i mindre pallerammer, dertil kommer områdets enkeltstående mobile bede. Toveshøjhaven ligger ved Hasle Bakker hvor mange af områdets beboere og besøgende går ture og motionerer. Her er det bl.a. et mål på sigt at afholde kurser for stressramte beboere, ved at kombinere gåture i bakkerne med fællesskabet omkring haven gennem samtaler og naturens ro. Gelleruphaven er en mere rå have, der lægger sig som en grøn kile i området og bliver, foruden havefolkene, i særdeleshed brugt af børn og en gruppe lokale spejdere. Selvom de to haver er forholdsvist nye, har der gennem mange år været en tradition for at dyrke haver i området omkring Gellerupparken. Det har været organiseret gennem foreningen Grønærten, som stadig

5 Side 5 / 10 råder over 90 haver placeret tæt ved boligblokkene. Haverne er et sted, hvor man kan smutte ned og møde andre mennesker, og liv i haverne giver tryghed for børn og voksne, fortæller Elin Kyhl Svendsen. Foreningen Verdenshavernes Venner afholder fælles havedage, hvor alle beboere har mulighed for at prøve kræfter med havedyrkningen. Der er ligeledes på et havevent blevet solgt altankasser med krydderurter og blomster til beboerne, for at gøre dem opmærksomme på fælleshavernes kvaliteter. Haverne er ikke et sted, hvor man kun dyrker grønt til sig selv, men et sted hvor mennesker mødes i fællesskab og åbenhed. Aalborg byhave Karolinelund Aalborg Kommune besluttede i 2010 at lukke den 63 år gamle forlystelsespark Tivoli Karolinelund. Imens områdets fremtid debatteres, anvendes Karolinelund som en rekreativ offentlig park centralt placeret i Aalborg bymidte. En af flere aktiviteter, der foregår i området, er Aalborg byhave Karolinelund. Karolinelund har gennemgået en stor forandring de senere år, hvor stedet er gået fra at være en forlystelsespark til i dag at være et rekreativt område for byens borgere. Karolinelund er et af flere områder, hvor Aalborg Kommune de senere år har arbejdet strategisk, med midlertidig anvendelse af byrum, i forbindelse med udviklingen af byen. Rammerne for brugen af parken er ikke kun skabt for borgerne, men også af borgerne selv. Borgergruppen Karolines Venner har indgået en brugsretsaftale med Aalborg Kommune imens politiske forhandlinger om stedets fremtid finder sted. I dag er det gamle tivoli fjernet og i stedet præges parken af graffitimalerier, skateboardere og en byhave.

6 Side 6 / 10 Byhaven skaber nysgerrighed blandt forbipasserende, der ofte kommer hen og spørger ind til haverne. Den gør det nemt at møde nye mennesker, fortæller Sebastian Alsing, som er aktiv i bestyrelsen i Aalborg byhave Karolinelund, og fortsætter: Den har skabt et lokalt fællesskab på tværs af aldre. Her er alt fra studerende, børnefamilier og til pensionister. Her er altid nogle at snakke med og noget at snakke om. Kommunen inviterede til samarbejde Byhaven blev oprettet i 2013, efter at en gruppe borgerne tog tilbuddet om en byhave fra kommunen til sig. Medlemmerne står selv for det organisatoriske arbejde og har med sine 86 medlemmer formået at skabe en populær fritidsaktivitet i den nedlagte forlystelsespark. Her vokser blomster og dyrkes krydderurter og grøntsager i forskelligt formede kasser, krukker og højbede. Om sommeren sker det ofte, at medlemmerne spontant mødes og laver mad, og sådanne sociale arrangementer skaber og styrker fællesskabet, fortæller Sebastian Alsing. Aalborg byhave Karolinelund er en del af Aalborghaver - en samlet betegnelse for tre forskellige byhaver placeret rundt i Aalborg. Tilbuddet med haverne er gratis og giver aalborggenserne mulighed for at låne kommunale arealer til havedyrkning. Arealer, der på et senere tidspunkt skal have en anden anvendelse. Tilbuddet er særligt tiltænkt borgere bosat i lejligheder, men er for alle, der har lyst til at dyrke en have. Spisekammeret

7 Side 7 / 10 I det almennyttige boligområde Charlotteager har beboerne med udgangspunkt i egne ønsker etableret et udekøkken med køkkenhave og bålhytte. Projektet hedder Spisekammeret og her er mad og madlavning blevet fællesnævner på tværs af kvarterets beboere som repræsenterer 39 nationaliteter. Kriminalitet, høj ledighed og en høj andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande er årsager til at boligkvarteret Charlotteager er med i opgørelsen over udsatte boligområder i Danmark. Siden 2012 har der mellem boligblokkene været borde-bænkesæt, højbede, et udekøkken, plantekasser og en bålhytte. Op ad ti gavle er der plantet duftende planter såsom anis og lavendel. Forgrønningen af Charlotteager er en del af Spisekammeret et projekt som blev formuleret på en række inddragende møder, hvor områdets beboere har været med til at udvikle ideen om et udekøkken og ligeså vigtigt indholdet i et udekøkken. Gitte Haurholm er beboer i Charlotteager og en af drivkræfterne bag projektet. Vi har forsøgt at lave et spisekammer som er inkluderende. Her er bænke nok til alle og vi har placeret udekøkkenet således, at det ligger centralt i området, siger Gitte Haurholm. Placeringen er med til at pirre forbipasserendes nysgerrighed og der er således givet mulighed for kulturelle udvekslinger. Eksempelvis når en somalisk familie laver samosa på bålet og inviterer interesserede til at være med. I sommerhalvåret er udekøkkenet et populært samlingspunkt og beboerne mødes spontant ved plantekasserne eller deler en medbragt kande kaffe på de opstillede borde-bænkesæt. Afgrøderne fra plantekasserne skal bruges til fællesspisninger og fælles arrangementer. Derudover findes der hasselnød, rabarber, ribs, solbær og jordbær til fri afbenyttelse, siger Gitte Haurholm. Et af flere projekter Under etableringen af Spisekammeret har beboerne lært nye sider af hinanden at kende. Projektet har fået beboerne til at opdage, anerkende og tage ved lære af hinanden. Der er jo brug for mange forskellige kompetencer i sådan et projekt. Der skal bygges, tegnes, regnes og brygges kaffe. Alle dele er lige vigtige, siger Gitte Haurholm. Foruden etableringen af det fælles spisekammer foregår der en lang række projekter i forbindelse med den boligsociale helhedsplan Charlottekvarteret. Et beboerblad udgives hvert kvartal og et lommepengeprojekt introducerer områdets unge til arbejdsmarkedet. Særligt har projektet byg selv sammen, som giver beboerne mulighed for at præge fællesarealerne og bl.a. resulteret i en ny legeplads, været med til at give en forståelse for andres holdninger og kompetencer. Det har betydet, at der er skabt en stærkere tradition for inddragelse og demokrati, ligesom beboerne efterhånden kender hinanden gennem flere forskellige projekter.

8 Side 8 / 10 Adopt A Box Aarhus ældste bydel, Latinerkvarteret, kendes på de farverige, historiske huse og smalle brostensbelagte gader. Siden 2012 har foreningen Himmelhaven stået bag opførelsen af en række grønne elementer i kvarteret, bl.a. projektet Adopt A Box; et byhavekoncept hvor kvarterets butikker, caféer og beboere får mulighed for at adoptere en plantekasse og sørge for dyrkningen året rundt. Det er med til at binde bånd mellem byboer og natur og forskønne gadebilledet. I Latinerkvarteret i Aarhus står mere end 100 plantekasser spredt i gadebilledet og giver forretningsindehavere og beboere i kvarteret en helt særlig anledning til at mødes. Plantekasserne har forskellige farver og indeholder forskellige planter, hvilket er med til at skabe en visuel mangfoldighed i kvarteret og de enkelte ejere kan gå på opdagelse og lade sig inspirere af hinandens valg af plantekasser. Livet omkring de let genkendelige plantekasser fører således til spontane møder mellem kvarterets forretningsdrivende og beboere. Hester Ditte Callaghan, én af initiativtagerne bag projektet, siger: Plantekasserne er med til at skabe en visuel rød tråd i kvarteret og en social relation mellem de brugere som plejer kassen året rundt. Aftalen fungerer ved at foreningen Himmelhaven bygger plantekasserne og forspirer planterne, og at de forretningsdrivende derefter overtager plantekasserne og sørger for at vande, pleje og passe planterne, indtil de er modne og spiseklare. Med adoptionsordningen er tanken, at aftagerne vil få et særligt medejerskab til projektet og dermed sikre plantekassernes trivsel og beskyttelse mod misrøgt og hærværk i de befærdede gader i midtbyen. Hester Ditte Callaghan uddyber: Vi oplever at brugerne tager ejerskab over plantekasserne og dermed også ejerskab over de ting, som foregår på fortovet og i gadebilledet. For de frivillige kræfter i foreningen Himmelhaven er plantekasserne i Latinerkvarteret også et forsøg på at give kvarterets beboere og forretningsdrivende en større forståelse for mad som noget andet og mere, end

9 Side 9 / 10 noget der købes i supermarkederne. Det handler om at genskabe en forbindelse til naturen og sæsonernes betydning for fødevarerne. Som året går, udfoldes denne ambition helt konkret; i vintermånederne er det eksempelvis muligt at få vinterkål i sin kasse, eller omdanne kasserne til små bænke som bidrager til udendørs opholdsmuligheder. Fælles afslutning på sæsonen Når sommeren går på hæld, høstes grøntsagerne og frivillige, forretningsdrivende og beboere mødes til en Høsttapas-fest, hvor afgrøderne tilberedes og nydes i fællesskab. En af de små gader i det gamle kvarter omdannes til spisesal, og mobile køkkenborde trækkes frem i gaderne, hvor de fremmødte gæster bydes på tærter og salater lavet på de lokale råvarer. Projektet i Latinerkvarteret har efterfølgende kastet frø af sig udenfor de aarhusianske brostensgader; Adopt A Box har således inspireret til andre projekter, bl.a. på Samsø og i Viborg, hvor de første 50 plantekasser er blevet etableret. ByOasen

10 Side 10 / 10 Midt på det pulserende Nørrebro i København ligger ByOasen en bemandet legeplads, der fungerer som et grønt åndehul for lokale borgere på tværs af generationer. Omgivet af plejehjem og institutioner for børn og unge henvender ByOasen sig til folk i alle aldre. Lige fra børnehavebarnet, der hjælper en dyrepasser med at fodre høns, til den ældre plejehjemsbeboer som planter og passer grøntsager i højbede. ByOasen blev oprettet i 2008 på initiativ af områdets borgere og drives i dag i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Miljøpunkt Nørrebro en uafhængig organisation, der arbejder med miljøforbedringer. Byhaven ligger i De Gamles By på Nørrebro, hvor i alt seks plejehjem foruden børneinstitutioner har hjemme. Charlotte Lund er projektleder på stedet og siger om byhaven: Da vi startede, var her en bar græsplæne med et plankeværk omkring. Plankeværket er pillet ned og her emmer nu af aktiviteter. ByOasen er et sted for både børn og gamle, og så skal det rumme alle mennesker i nærmiljøet på tværs af sociale kategorier og etnicitet. For alle aldre Haven fungerer som et mødested for rigtig mange af kvarterets familier. Her er der rum til at være sammen, og folk fra nærmiljøet lærer hinanden at kende. Fx var der en dag nogen, der opdagede, at de faktisk bor i den samme opgang, fortæller Charlotte Lund. Udover at danne ramme om hverdagens tilfældige møder, inviterer ByOasen hele familien ind til tolv årlige arrangementer i form af bl.a. høstfester og halloween. Til arrangementerne tændes en stor mobil grill op, hvorpå de dyrkede grøntsager forvandles til lækre måltider. Et nyligt samarbejde med lokale skoler skal være med til at give børn og unge en mulighed for at lære om havebrug. En af de ting man kan lære er, hvordan et naturligt kredsløb fungerer - fx ved at hønsegården producerer gødning til brug i haverne, hvorfra plukket ukrudt omdannes til kompost, som skaber en frugtbar jord til nye haver. Gennem de mange arrangementer og forskellige friluftsaktiviteter med dyrkning af planter og pasning af geder, høns og kaniner samler ByOasen borgere på tværs af generationer og nye netværk udvikles. Charlotte Lund forklarer: Vi udvikler hele tiden nye idéer og aktiviteter sammen med de lokale borgere og institutioner. Vi tror på, at det er ingredienserne til et succesfuldt og levende samlingssted.

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse

Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse 5 I Sundholmskvarteret lå en grund øde hen. Buske og træer voksede vildt, og store grupper af unge var de eneste, som brugte stedet. Det skabte utryghed. Samtidig var der brug for et grønt åndehul for

Læs mere

AKTIVITETSGUIDE NØRREBRO BISPEBJERG

AKTIVITETSGUIDE NØRREBRO BISPEBJERG AKTIVITETSGUIDE NØRREBRO BISPEBJERG Med aktivitetsguiden for Nørrebro og Bispebjerg vil vi gerne inspirere institutioner i området til at bruge lokalområdet i det pædagogiske arbejde med råvarer, mad og

Læs mere

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet

Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Konceptpapir 1 Med dette konceptpapir ønsker bestyrelsen for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at præsentere sine visioner for anvendelsen af Lersøgrøftarealet,

Læs mere

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.

Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 2. september 2015 Finansiering af projektet Smag på Aarhus Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. 1.

Læs mere

Projekt Ellevilde Haver Assens Kommune

Projekt Ellevilde Haver Assens Kommune Projekt Ellevilde Haver Assens Kommune Uddybende projektbeskrivelse November 2014 Indledning I en tid med skolereform, Udkantsdanmark og fokus på de mindre lokalsamfunds udfordringer, ønsker Assens Kommune

Læs mere

Grøn afdeling i Odense

Grøn afdeling i Odense 7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de

Læs mere

Skulpturer i Hyldespjældet

Skulpturer i Hyldespjældet 3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum

visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum biotoppen PÅ TAGET AF BLÅGÅRD SKOLE BAGGRUND Vi i foreningen DYRK Nørrebro har siden april 2011 drevet den

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG

Bilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Spisevenner og madborgerskab

Spisevenner og madborgerskab Spisevenner og madborgerskab - Fællesskaber gennem måltider Inspirationskatalog Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 2015 Indhold Forord ved Anne Hjernøe tv-vært, madskribent og styregruppemedlem 3 Hvad er

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Oplev syv cases fra fællesskabets Danmark. Se videointerviews med børn og voksne, som fortæller om at skabe inspirerende og hjemlige fællesarealer

Læs mere

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV

NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV INDLEDNING HOVEDGREBSDIAGRAMMER NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV På en ambassade På den grønne ambassade tilsidesættes lokal lovgivning tilsidesættes menneskabt til

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Rabarber på syretrip Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Ord på spil Slå en streg få

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

SÅDAN LAVER DU EN BYHAVE

SÅDAN LAVER DU EN BYHAVE SÅDAN LAVER DU EN BYHAVE 1 Hvad er en byhave? En byhave er kort sagt en have i byen. Den spænder fra alt mellem dyrknings bede, hvor beboere har hver sit bed, til fælleshaver i fx en park. Byhaver kan

Læs mere

Reference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe):

Reference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe): Fra Reference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe): Titel: Prags Have, fase 2 Formål: Projektet Prags Haves overordnede formål er at aktivere lokale beboere og institutioner i

Læs mere

Strategi for skolemad

Strategi for skolemad Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og

Læs mere

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il

BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING PRIORITET Il VISUALISERING AF GRØNT OMRÅDE OG 2 PLANS BOLIGER side 2 BANEN I BYEN INTRODUKTION Banen i byen er et område, som rammer en yngre målgruppe af ressourcestærke

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Sensommerhilsner til jer alle sammen

Sensommerhilsner til jer alle sammen Sensommerhilsner til jer alle sammen September 2012 Hos Familier med kræftramte børn sender vi dig denne hilsen med stor tak for din støtte, som gør det muligt for os at afholde rigtig mange nyttige aktiviteter

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

27/1 2015 Høringssvar om ny dagtilbudsstruktur i FMK 2015-2018 Personalet i Årslev Børnehave og Vuggestue er glade for at se, at I har udvalgt nogle principper i den nye dagtilbudsstruktur, som er med

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

DANSKE ÆLDRERÅD. Hosea Dutschke 12. november 2014

DANSKE ÆLDRERÅD. Hosea Dutschke 12. november 2014 DANSKE ÆLDRERÅD Hosea Dutschke 12. november 2014 Hvor skal vi bygge og hvor skal vi bo i den kærlige kommune? Medmenneskelighed Medborgerskab Kommunen - et kærligt fællesskab Kærlig Kommune er Aarhus Kommunes

Læs mere

NØRREMADEGAARD. Haver til Maver

NØRREMADEGAARD. Haver til Maver Haver til Maver Oktober 2015 Skolehaverne på Nørremadegaard blev etableret i marts 2015 på Nørremadegaard og er en del af det fælles netværk af Haver til Maver (HTM) der udsprang fra Krogerup Avlsgaard

Læs mere

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser

Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial

Læs mere

Agenda 21 Grøn Nørrebro

Agenda 21 Grøn Nørrebro Agenda 21 Grøn Nørrebro 30. januar 2009 Afrapportering af projekt - Renovering af Orangeri i De Gamles By Orangeriet i De Gamles By har i lang tid trængt til en renovering, for at tilpasse beboernes/brugernes

Læs mere

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Ansøgning til Årets Landsby fra Jordløse, 5683 Haarby. Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Årets tema handler om landsbyudvikling på tværs af generationer,

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Superkilen for skoleklasser

Superkilen for skoleklasser Paul Hartvigson AN SVARLI G OG FORFATTER : Paul Hartvigson 201 3-201 4 GRAFI SK TI LRETTELÆGGELSE: Siri Reiter FOTOS: Paul Hartvigson ÆLDRE FOTOS: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv LI N K TI L

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling

Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling FOKUSOMRÅDER Ejerskab Tryghed mørke, kriminalitet, trafik/scootere Bæredygtighed/ miljøvenlighed Integration ikke kun ift danske værdier men også på tværs

Læs mere

Sangergården den spiselige afdeling

Sangergården den spiselige afdeling Sangergården den spiselige afdeling SIDE 1 Kære læser, Det er med stor glæde, at vi her præsenterer resultatet af projekt Sangergården den spiselige afdeling. Projektet udsprang i sommeren 2012 af et behov

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: jimmysingerholm@gmail.com

Læs mere

Byliv i Horsens. Grønnere og mere bæredygtigt TEKNIK OG MILJØ

Byliv i Horsens. Grønnere og mere bæredygtigt TEKNIK OG MILJØ Byliv i Horsens Grønnere og mere bæredygtigt TEKNIK OG MILJØ BYLIVSAKTIVITETER I 2014 I 2014 fortsættes arbejdet med bylivsaktiviteter. Hvor temaet sidste år var Bevægelse, vil det i år blive Grønnere

Læs mere

OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE

OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE Århusgade 88, 2. 2100 København K DK - Denmark Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Vibesgate 17 N-0356 Oslo NO - Norway Phone: +47 91 89 30 17 www.signal-arki.no OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE LIDT

Læs mere

D ET GRØNNE SPISEKAMMER

D ET GRØNNE SPISEKAMMER D ET GRØNNE SPISEKAMMER SMAG PÅ ÅRHUS Festivallens mål om at gøre byens rum spiselige har vi omsat til et konkret rum. Vi ønsker med dette pavillionforslag at fejre og udvide horisonten for det spiselige

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer.

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer. 2 I Jennumparken i har beboere lejet nyttehaver siden 1990. Randrusianere med forskellig etnisk baggrund dyrker grøntsager og blomster og mødes med deres naboer i Daghaverne. Daghaverne er en grøn perle

Læs mere

Gårdmiljøer i Albertslund

Gårdmiljøer i Albertslund 6 I afdeling VA-Seks Vest er beboere med til at anlægge og vedligeholde gårdmiljøerne. Afdelingen består af gårdhavehuse og mange åbne gårdmiljøer, som man passerer igennem, når man går tur i bebyggelsen.

Læs mere

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod

En fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer

Læs mere

Sammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015

Sammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015 Sammenfatning af borgernes bidrag til gentænkning af fremtidens almene boliger 4. maj 15. juni 2015 Notatet indeholder: Et resumé over borgernes anbefalinger til fremtidens almene boliger. Forslag til

Læs mere

Det Gode Liv. Grøn og Mad

Det Gode Liv. Grøn og Mad Det Gode Liv Grøn og Mad Hvordan går(d) det? I flere af gårdene er der rigtig gode og varme sammenhold. Der afholdes jævnligt fællesarrangementer og fester. I andre gårde er fællesskabet endnu ikke blevet

Læs mere

Visioner og ønsker om natur. i Møllegade i De Gamles By Indre Nørrebro. legeplads

Visioner og ønsker om natur. i Møllegade i De Gamles By Indre Nørrebro. legeplads Visioner og ønsker om natur i Møllegade i De Gamles By Indre Nørrebro legeplads Ny legeplads i Møllegade ønskes! Som det fremgår af legepladsoversigten på Indre Nørrebro, er et stort område helt uden offentlig

Læs mere

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 15. maj 2014 Udvikling af ny ungdomsbydel i Gellerup - nedrivning af blok A9 og A10 og igangsættelse af beboernes tryghedsgaranti

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

I 2015 vil børnene indtage køkkenet

I 2015 vil børnene indtage køkkenet Pressemeddelelse December 2014 I 2015 vil børnene indtage køkkenet Danske køkkener er noget nær forbudt område for børn. I hvert fald, når der bliver lavet mad. Kun fire ud af 100 børn er med til at lave

Læs mere

Find gerne selv på flere!

Find gerne selv på flere! D. 31. marts 2012 kl. 20:30 går Earth Hour kloden rundt. Fra Sidney til Seoul og Brazil til Bangkok sætter kommuner, byer og virksomheder sammen fokus på klimakampen med én times mørke. Vi har samlet en

Læs mere

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde

Friluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores

Læs mere

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019

PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.

Læs mere

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL

KAPITEL 3: ROSKILDE FESTIVAL EVENTBOOST Lær hvordan Roskildegruppen formår at hæve et måltid op til en madoplevelse, som samtidig styrker og brander Food Festival. Fødevarerne, maden og måltiderne bliver brugt som et strategisk virkemiddel

Læs mere

Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen

Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og livskvalitet. Udeskolerne har aktiv læring i verdensklasse. Erhvervslivet inspireres af naturen i produkter

Læs mere

BAGGRUND. Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark!

BAGGRUND. Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark! BAGGRUND Startede i Australien i 1998 I dag er der 1.350 mødesteder i hele verden 30 % af disse ligger uden for Australien og nu også i Danmark! I Danmark arbejder vi for, at skabe nye rammer og metoder

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS

DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS DET KOOPERATIVE FÆLLESRÅD I AARHUS FÆLLESSKABER MED STÆRKE VÆRDIER Vi varetager dine kooperative interesser lokalt NÅR VI ARBEJDER FOR MERE END BARE OVERSKUD Ideen om kooperativer en virksomhedsform hvor

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have

Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Karens Hus & Have Rapport vedr. projekt Karens Hus og Have Baggrund Karens Hus og Have ligger placeret på en ca. 2000 m2 stor grund, på et aflukket og hegnet hjørne af Lersø Parken. Størstedelen af arealet

Læs mere

KOSTPOLITIK I UGLEBO.

KOSTPOLITIK I UGLEBO. KOSTPOLITIK I UGLEBO. Baggrund for udarbejdelse af kostpolitik Det har længe været et fælles ønske fra bestyrelsen og personalegruppen at få revideret kostpolitikken. Derfor arrangerede vi(forældrebestyrelsen)

Læs mere

DET GRÆNSELØSE LANDSKAB

DET GRÆNSELØSE LANDSKAB DET GRÆNSELØSE LANDSKAB - Landskab findes overalt, også inde i byen Marie Markman Ph.d.- projekt: Det Grænseløse Landskab (2011-2014 ) PRÆSENTATIONENS INDHOLD - Ph.d. projekt Det grænseløse landskab (2011-2014)

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Ishøjs medborgerpolitik

Ishøjs medborgerpolitik Ishøjs medborgerpolitik Kom med, borger Bland dig i byen Ishøj Kommune Kom med, borger I Ishøj er mangfoldighed en styrke. Derfor går Ishøj Kommune nye veje ved at indføre en medborgerpolitik, der er for

Læs mere

ÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening

ÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening ÅRSBERETNING Københavns Bybi Forening 1 Bybi s år Når man ser tilbage på alle de ting, der er sket i, er det ikke svært at forstå, hvorfor vi har haft så travlt i Bybi. Vi har brugt meget tid på at starte

Læs mere

Plant. selv i byen. dyrk dig sund

Plant. selv i byen. dyrk dig sund Plant selv i byen dyrk dig sund 2 Drømmen er en grønnere by Visionen med vores indsats er en grønnere og sundere by - en by, der kan klare klimaudfordringerne. Langt de fleste bor og arbejder i byen eller

Læs mere

Vision 2012. Natur, miljø og sundhed på Nørrebro. en vision om en grøn oase i den tættest bebyggede bydel i København

Vision 2012. Natur, miljø og sundhed på Nørrebro. en vision om en grøn oase i den tættest bebyggede bydel i København Vision 2012 Natur, miljø og sundhed på Nørrebro en vision om en grøn oase i den tættest bebyggede bydel i København Indholdsfortegnelse Side Baggrunden for projekt ByOasen 3 ByOasen i dag ByOasens værdigrundlag

Læs mere

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum

Vision om Legeplads. i De Gamles By på Indre Nørrebro. & Bevægelsesrum Vision om Legeplads i De Gamles By på Indre Nørrebro & Bevægelsesrum Legeplads Motion Motorisk og sjov natur legeplads i Møllegade på Indre Nørrebro Det er påvist, at børn, der har mulighed for at udfolde

Læs mere

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG POPULUS landskabsarkitektur, CVR: 36463295 Langebrogade 6J, 4., 1411 København K, www.populus-co.dk SITUATIONSANALYSE OMRÅDE og EJENDOMME SITUATIONSANALYSE

Læs mere

Liv og glade dage på tværs af generationer. 7. 13. april 2014. Opdatering nu nærmer vi os!!!

Liv og glade dage på tværs af generationer. 7. 13. april 2014. Opdatering nu nærmer vi os!!! 1. april 2014 Liv og glade dage på tværs af generationer 7. 13. april 2014 Opdatering nu nærmer vi os!!! Højtlæsning Fastelavn for store og små Banko på lokalcentret I uge 15, den 7. 13. april, vil der

Læs mere

Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente

Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente Ny bydel i Odense skal sikre bedre livskvalitet for demente Af Morten Larsen, Glenn Pedersen, Camilla Fejerskov, Dan Nielsen, Sebastian Odsgaard, Lotte Jeppesen Ok- fonden vil i tæt samarbejde med Odense

Læs mere

Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen.

Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen. MADBYEN I KØDBYEN Visionen Københavns Madhus har udviklet en idé om at skabe og samle en række beslægtede virksomheder i vores ende af Kødbyen under betegnelsen Madbyen. Med Madbyen vil vi generobre, nyfortolke

Læs mere

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin. Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til

Margrethe Hjemmet er et plejehjem under. Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige. og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til 1 Margrethe Hjemmet Margrethe Hjemmet er et plejehjem under Foreningen til fremskaffelse af boliger til enlige og ældre. Margrethe Hjemmet overgik til foreningen den 1. januar 2004 fra Roskilde kommune

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

SORØ MADMARKED -SOCIALT OG BÆREDYGTIGT INITIATIV

SORØ MADMARKED -SOCIALT OG BÆREDYGTIGT INITIATIV 1 SORØ MADMARKED -SOCIALT OG BÆREDYGTIGT INITIATIV Sorø Madmarked er socialt bæredygtigt, fordi mange i udkanten af arbejdsmarkedet inviteres indenfor og så betyder salg af lokale fødevarer i rå- og forarbejdet

Læs mere

Dyrk dit nabolag. Guide til at etablere fælles byhaver. byfornyelse

Dyrk dit nabolag. Guide til at etablere fælles byhaver. byfornyelse Dyrk dit nabolag Guide til at etablere fælles byhaver byfornyelse Dyrk dit nabolag Guide til at etablere fælles byhaver Udgivet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, juni 2012. Udarbejdet af

Læs mere

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013

Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

LA OS GRO. Strategi for urban farming i Albertslund 2016-2025. Udkast

LA OS GRO. Strategi for urban farming i Albertslund 2016-2025. Udkast LA OS GRO Strategi for urban farming i Albertslund 2016-2025 Udkast 03-06-2016 1 Forord (forord Steen) I Albertslund Kommune arbejder vi med et globalt udsyn og lokale tiltag, der sætter skub i den grønne

Læs mere

BYKUBEN. Den Grønne Ambassade 12305

BYKUBEN. Den Grønne Ambassade 12305 BYKUBEN Den Grønne Ambassade 12305 STRANDENG, SKOV, MOSE, KØKKENHAVE, SØ OG VANDLØB, HEDEN DYRKNING, HØSTNING, OPBEVARING, TIL- BEREDNING, MÅLTIDET, KOMPOSTERING SUNDHED, SOCIAL, LÆRING, MILJØ, KLIMATILPASNING,

Læs mere