Skolehaven på Baunehøjskolen
|
|
- Margrethe Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 FlakHaven Odenses første byhave hedder FlakHaven og har med en placering på rådhusets matrikel fået en central placering i byen. Her ligger den strategisk både i forhold til vejr og synlighed. Vendt mod syd får havens planter og blomster godt med sol. Vendt ud mod byen, med rådhuset i ryggen kan forbipasserende ikke undgå at opdage haven, og det skaber interesse for flere fremtidige byhaver. Morten Gottschalck er formand for foreningen Odense Byhave, som driver FlakHaven. Han fortæller om byhavens centrale placering ved rådhuset: Det at vi har slået os ned et sted med så stor opmærksomhed, har helt klart gjort, at både borgere, politikere og erhvervsdrivende har fået øjnene op for betydningen af at give plads til det grønne i byen. Synligheden har bl.a. gjort, at vi har modtaget mange sponsorater. FlakHaven samler mennesker, som har længtes efter et grønt byrum og et sted at få naturen til at gro. Folk med en helt særlig interesse i byhaver og som oftest ikke bor i nærområdet. Derfor bliver der i brugergruppen i høj grad udvekslet viden og erfaringer om dyrkning af planter. Byhavens planter har glæde af viden fra både unge og gamle, og i den gensidige interesse i, hvordan man opnår det bedste grønne miljø. Heraf opstår en anerkendelse af hinandens kompetencer blandt byhavens brugere. De ældre brugere ved alt muligt om, hvordan haver blev dyrket tidligere. Eksempelvis hvordan man sylter, eller at man med fordel kan plante løg ved siden af gulerødder. De unge bidrager oftere med viden om nye planter eller om teknologi, som vi kan bruge i byhaven, siger Morten Gottschalck. Flere haver på vej FlakHaven tiltrækker mange mennesker og foreningen har fået vokseværk. En ny byhave er derfor nu på tegnebrættet. Hvor FlakHaven udgør et begrænset areal helt tæt på rådhuset og fungerer som en præsentabel og æstetisk have med fokus på smukke blomster og planter, skal den nye have bredes ud til flere formål og flere brugere: Den nye byhave, som skal ligge ved åen i Odense, er meget større og får plads til flere mennesker. Her bliver god plads til børnefamilier og studerende, som ikke har deres egen have, men som ønsker at få jord under neglene. Den mindre synlige placering betyder her, at vi i højere grad kan tillade os at rode og at de enkelte brugere kan eksperimentere med hvert sit bed, lyder det fra Morten Gottschalck. Odenses første byhave har med sin centrale og opmærksomhedsvækkende placering givet grobund for flere af slagsen. Morten Gottschalck ser for sig tre forskellige haver med hver sin profil og koncept. Den
2 Side 2 / 10 første findes allerede i FlakHaven, der er æstetisk og smuk og for en mindre skare af interesserede frontløbere. Den anden er byhaven ved åen, som breder sig ud til en bredere målgruppe og gør et stykke jord tilgængeligt for byboen. Den tredje skal være den mest urbane, vildslupne og eksperimenterende, hvor der også er plads til dem på kanten af samfundet, som andre af landets byhaver har god erfaring med at inddrage. Skolehaven på Baunehøjskolen På Baunehøjskolen i Jyllinge ved Roskilde får eleverne mulighed for at så, dyrke og høste planter og krydderurter i skolens nye 700 kvadratmeter store skolehave. Skolehaven er skabt af skolen selv men bygger på konceptet Haver til Maver, som bliver benyttet af skolebørn landet over. I skolehaven på Baunehøjskolen skal der i løbet af 2015 etableres både bistader, drivhus, højbede og hønsehus. Derudover skal grøntsager vokse op ad espalier, og krydderurter placeres i krukker lavet af skolens elever. Skolehaven på Baunehøjskolen er tænkt som et udendørs læringsrum, der skal støtte elevernes læring og kompetenceudvikling i trygge og bæredygtige rammer, så deres håndtering af og bevidsthed om økologiske råvarer, natur og madlavning skærpes. Vi skal give eleverne kendskab til frugt og grønt, og lære dem at det ikke bare kommer fra køledisken, siger Stefan Bendtsen, lærer på Baunehøjskolen og initiativtager til skolehaveprojektet. Haver til maver Projektet er en del af initiativet Haver til Maver, som også har støttet Baunehøjskolen med konceptudvikling, viden og økonomisk støtte via en bevilling fra Nordea-fonden. Haver til Maver er en almennyttig for-
3 Side 3 / 10 ening med fokus på skolehaver, startet af fødevarevirksomheden Aarstiderne, hvor elever fra landets folkeskoler, undervises i og oplever havedyrkning, madlavning og naturen. Haver til Maver er således et undervisningstilbud, hvor maden og smagen, samt naturoplevelser og naturformidling spiller en afgørende rolle. Der findes i dag Haver til Maver-projekter 11 steder i landet. Haven på Baunehøjskolen i Jyllinge adskiller sig fra andre Haver til Maver projekter ved at være en integreret del af skolen. Haven kan reserveres af lærerne på linje med skolens andre faglokaler. Mest oplagt er haven til fagene madkundskab og natur og teknik, men haven skal også indgå i undervisning i dansk og matematik. På den måde stemmer etableringen af skolehaven godt overens med den nye skolereforms krav om mere praksisbaseret undervisning og toninger mod fx biologi og naturvidenskab. På sigt skal haven yderligere bruges til at inddrage lokalsamfundet mere i skolens aktiviteter. Gennem høstfester og andre arrangementer skal forældre, bedsteforældre og andre interesserede inviteres indenfor. Med haven får vi et meget mere håndgribeligt afsæt for aktiviteter for lokalsamfundet, og jeg håber det vil styrke fællesskabet i byen, siger Stefan Bendtsen.
4 Side 4 / 10 Gelleruphaven og Toveshøjhaven I det vestlige Aarhus ligger Gellerupparken, som ofte omtales i forbindelse med uro, kriminalitet og integrationsproblemer. Men området viser sig fra en anden side gennem beboernes haver, som foreningen Verdenshavernes Venner har sat i gang. I alle haverne opbygges fællesskaber på tværs af kulturelle skel gennem arbejdet med dyrkning af jorden. Verdenshavernes Venner er stiftet af en gruppe frivillige beboere fra de to største afdelinger i Brabrand Boligforening, med det formål at lave fælleshaver og forskønne de grønne områder. I en have opstår der positive fællesskaber, for haven er et sted, hvor man kan virke og arbejde meningsfuldt sammen om noget, alle kan lide, siger leder af Verdenshavernes Venner Elin Kyhl Svendsen. Verdenshavernes Venner står for at dyrke de to fælleshaver Gelleruphaven og Toveshøjhaven som bruges af kvarterets børn og voksne til bl.a. fælles arbejdsdage og spejderarrangementer. Desuden arrangerer foreningen udflugter til besøgshaver og haveudstillinger m.m. To haver med forskellige formål De to fælleshaver ligger i større grønne områder af hver kvadratmeter, hvoraf de dyrkede arealer er opstillet i mindre pallerammer, dertil kommer områdets enkeltstående mobile bede. Toveshøjhaven ligger ved Hasle Bakker hvor mange af områdets beboere og besøgende går ture og motionerer. Her er det bl.a. et mål på sigt at afholde kurser for stressramte beboere, ved at kombinere gåture i bakkerne med fællesskabet omkring haven gennem samtaler og naturens ro. Gelleruphaven er en mere rå have, der lægger sig som en grøn kile i området og bliver, foruden havefolkene, i særdeleshed brugt af børn og en gruppe lokale spejdere. Selvom de to haver er forholdsvist nye, har der gennem mange år været en tradition for at dyrke haver i området omkring Gellerupparken. Det har været organiseret gennem foreningen Grønærten, som stadig
5 Side 5 / 10 råder over 90 haver placeret tæt ved boligblokkene. Haverne er et sted, hvor man kan smutte ned og møde andre mennesker, og liv i haverne giver tryghed for børn og voksne, fortæller Elin Kyhl Svendsen. Foreningen Verdenshavernes Venner afholder fælles havedage, hvor alle beboere har mulighed for at prøve kræfter med havedyrkningen. Der er ligeledes på et havevent blevet solgt altankasser med krydderurter og blomster til beboerne, for at gøre dem opmærksomme på fælleshavernes kvaliteter. Haverne er ikke et sted, hvor man kun dyrker grønt til sig selv, men et sted hvor mennesker mødes i fællesskab og åbenhed. Aalborg byhave Karolinelund Aalborg Kommune besluttede i 2010 at lukke den 63 år gamle forlystelsespark Tivoli Karolinelund. Imens områdets fremtid debatteres, anvendes Karolinelund som en rekreativ offentlig park centralt placeret i Aalborg bymidte. En af flere aktiviteter, der foregår i området, er Aalborg byhave Karolinelund. Karolinelund har gennemgået en stor forandring de senere år, hvor stedet er gået fra at være en forlystelsespark til i dag at være et rekreativt område for byens borgere. Karolinelund er et af flere områder, hvor Aalborg Kommune de senere år har arbejdet strategisk, med midlertidig anvendelse af byrum, i forbindelse med udviklingen af byen. Rammerne for brugen af parken er ikke kun skabt for borgerne, men også af borgerne selv. Borgergruppen Karolines Venner har indgået en brugsretsaftale med Aalborg Kommune imens politiske forhandlinger om stedets fremtid finder sted. I dag er det gamle tivoli fjernet og i stedet præges parken af graffitimalerier, skateboardere og en byhave.
6 Side 6 / 10 Byhaven skaber nysgerrighed blandt forbipasserende, der ofte kommer hen og spørger ind til haverne. Den gør det nemt at møde nye mennesker, fortæller Sebastian Alsing, som er aktiv i bestyrelsen i Aalborg byhave Karolinelund, og fortsætter: Den har skabt et lokalt fællesskab på tværs af aldre. Her er alt fra studerende, børnefamilier og til pensionister. Her er altid nogle at snakke med og noget at snakke om. Kommunen inviterede til samarbejde Byhaven blev oprettet i 2013, efter at en gruppe borgerne tog tilbuddet om en byhave fra kommunen til sig. Medlemmerne står selv for det organisatoriske arbejde og har med sine 86 medlemmer formået at skabe en populær fritidsaktivitet i den nedlagte forlystelsespark. Her vokser blomster og dyrkes krydderurter og grøntsager i forskelligt formede kasser, krukker og højbede. Om sommeren sker det ofte, at medlemmerne spontant mødes og laver mad, og sådanne sociale arrangementer skaber og styrker fællesskabet, fortæller Sebastian Alsing. Aalborg byhave Karolinelund er en del af Aalborghaver - en samlet betegnelse for tre forskellige byhaver placeret rundt i Aalborg. Tilbuddet med haverne er gratis og giver aalborggenserne mulighed for at låne kommunale arealer til havedyrkning. Arealer, der på et senere tidspunkt skal have en anden anvendelse. Tilbuddet er særligt tiltænkt borgere bosat i lejligheder, men er for alle, der har lyst til at dyrke en have. Spisekammeret
7 Side 7 / 10 I det almennyttige boligområde Charlotteager har beboerne med udgangspunkt i egne ønsker etableret et udekøkken med køkkenhave og bålhytte. Projektet hedder Spisekammeret og her er mad og madlavning blevet fællesnævner på tværs af kvarterets beboere som repræsenterer 39 nationaliteter. Kriminalitet, høj ledighed og en høj andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande er årsager til at boligkvarteret Charlotteager er med i opgørelsen over udsatte boligområder i Danmark. Siden 2012 har der mellem boligblokkene været borde-bænkesæt, højbede, et udekøkken, plantekasser og en bålhytte. Op ad ti gavle er der plantet duftende planter såsom anis og lavendel. Forgrønningen af Charlotteager er en del af Spisekammeret et projekt som blev formuleret på en række inddragende møder, hvor områdets beboere har været med til at udvikle ideen om et udekøkken og ligeså vigtigt indholdet i et udekøkken. Gitte Haurholm er beboer i Charlotteager og en af drivkræfterne bag projektet. Vi har forsøgt at lave et spisekammer som er inkluderende. Her er bænke nok til alle og vi har placeret udekøkkenet således, at det ligger centralt i området, siger Gitte Haurholm. Placeringen er med til at pirre forbipasserendes nysgerrighed og der er således givet mulighed for kulturelle udvekslinger. Eksempelvis når en somalisk familie laver samosa på bålet og inviterer interesserede til at være med. I sommerhalvåret er udekøkkenet et populært samlingspunkt og beboerne mødes spontant ved plantekasserne eller deler en medbragt kande kaffe på de opstillede borde-bænkesæt. Afgrøderne fra plantekasserne skal bruges til fællesspisninger og fælles arrangementer. Derudover findes der hasselnød, rabarber, ribs, solbær og jordbær til fri afbenyttelse, siger Gitte Haurholm. Et af flere projekter Under etableringen af Spisekammeret har beboerne lært nye sider af hinanden at kende. Projektet har fået beboerne til at opdage, anerkende og tage ved lære af hinanden. Der er jo brug for mange forskellige kompetencer i sådan et projekt. Der skal bygges, tegnes, regnes og brygges kaffe. Alle dele er lige vigtige, siger Gitte Haurholm. Foruden etableringen af det fælles spisekammer foregår der en lang række projekter i forbindelse med den boligsociale helhedsplan Charlottekvarteret. Et beboerblad udgives hvert kvartal og et lommepengeprojekt introducerer områdets unge til arbejdsmarkedet. Særligt har projektet byg selv sammen, som giver beboerne mulighed for at præge fællesarealerne og bl.a. resulteret i en ny legeplads, været med til at give en forståelse for andres holdninger og kompetencer. Det har betydet, at der er skabt en stærkere tradition for inddragelse og demokrati, ligesom beboerne efterhånden kender hinanden gennem flere forskellige projekter.
8 Side 8 / 10 Adopt A Box Aarhus ældste bydel, Latinerkvarteret, kendes på de farverige, historiske huse og smalle brostensbelagte gader. Siden 2012 har foreningen Himmelhaven stået bag opførelsen af en række grønne elementer i kvarteret, bl.a. projektet Adopt A Box; et byhavekoncept hvor kvarterets butikker, caféer og beboere får mulighed for at adoptere en plantekasse og sørge for dyrkningen året rundt. Det er med til at binde bånd mellem byboer og natur og forskønne gadebilledet. I Latinerkvarteret i Aarhus står mere end 100 plantekasser spredt i gadebilledet og giver forretningsindehavere og beboere i kvarteret en helt særlig anledning til at mødes. Plantekasserne har forskellige farver og indeholder forskellige planter, hvilket er med til at skabe en visuel mangfoldighed i kvarteret og de enkelte ejere kan gå på opdagelse og lade sig inspirere af hinandens valg af plantekasser. Livet omkring de let genkendelige plantekasser fører således til spontane møder mellem kvarterets forretningsdrivende og beboere. Hester Ditte Callaghan, én af initiativtagerne bag projektet, siger: Plantekasserne er med til at skabe en visuel rød tråd i kvarteret og en social relation mellem de brugere som plejer kassen året rundt. Aftalen fungerer ved at foreningen Himmelhaven bygger plantekasserne og forspirer planterne, og at de forretningsdrivende derefter overtager plantekasserne og sørger for at vande, pleje og passe planterne, indtil de er modne og spiseklare. Med adoptionsordningen er tanken, at aftagerne vil få et særligt medejerskab til projektet og dermed sikre plantekassernes trivsel og beskyttelse mod misrøgt og hærværk i de befærdede gader i midtbyen. Hester Ditte Callaghan uddyber: Vi oplever at brugerne tager ejerskab over plantekasserne og dermed også ejerskab over de ting, som foregår på fortovet og i gadebilledet. For de frivillige kræfter i foreningen Himmelhaven er plantekasserne i Latinerkvarteret også et forsøg på at give kvarterets beboere og forretningsdrivende en større forståelse for mad som noget andet og mere, end
9 Side 9 / 10 noget der købes i supermarkederne. Det handler om at genskabe en forbindelse til naturen og sæsonernes betydning for fødevarerne. Som året går, udfoldes denne ambition helt konkret; i vintermånederne er det eksempelvis muligt at få vinterkål i sin kasse, eller omdanne kasserne til små bænke som bidrager til udendørs opholdsmuligheder. Fælles afslutning på sæsonen Når sommeren går på hæld, høstes grøntsagerne og frivillige, forretningsdrivende og beboere mødes til en Høsttapas-fest, hvor afgrøderne tilberedes og nydes i fællesskab. En af de små gader i det gamle kvarter omdannes til spisesal, og mobile køkkenborde trækkes frem i gaderne, hvor de fremmødte gæster bydes på tærter og salater lavet på de lokale råvarer. Projektet i Latinerkvarteret har efterfølgende kastet frø af sig udenfor de aarhusianske brostensgader; Adopt A Box har således inspireret til andre projekter, bl.a. på Samsø og i Viborg, hvor de første 50 plantekasser er blevet etableret. ByOasen
10 Side 10 / 10 Midt på det pulserende Nørrebro i København ligger ByOasen en bemandet legeplads, der fungerer som et grønt åndehul for lokale borgere på tværs af generationer. Omgivet af plejehjem og institutioner for børn og unge henvender ByOasen sig til folk i alle aldre. Lige fra børnehavebarnet, der hjælper en dyrepasser med at fodre høns, til den ældre plejehjemsbeboer som planter og passer grøntsager i højbede. ByOasen blev oprettet i 2008 på initiativ af områdets borgere og drives i dag i et samarbejde mellem Københavns Kommune og Miljøpunkt Nørrebro en uafhængig organisation, der arbejder med miljøforbedringer. Byhaven ligger i De Gamles By på Nørrebro, hvor i alt seks plejehjem foruden børneinstitutioner har hjemme. Charlotte Lund er projektleder på stedet og siger om byhaven: Da vi startede, var her en bar græsplæne med et plankeværk omkring. Plankeværket er pillet ned og her emmer nu af aktiviteter. ByOasen er et sted for både børn og gamle, og så skal det rumme alle mennesker i nærmiljøet på tværs af sociale kategorier og etnicitet. For alle aldre Haven fungerer som et mødested for rigtig mange af kvarterets familier. Her er der rum til at være sammen, og folk fra nærmiljøet lærer hinanden at kende. Fx var der en dag nogen, der opdagede, at de faktisk bor i den samme opgang, fortæller Charlotte Lund. Udover at danne ramme om hverdagens tilfældige møder, inviterer ByOasen hele familien ind til tolv årlige arrangementer i form af bl.a. høstfester og halloween. Til arrangementerne tændes en stor mobil grill op, hvorpå de dyrkede grøntsager forvandles til lækre måltider. Et nyligt samarbejde med lokale skoler skal være med til at give børn og unge en mulighed for at lære om havebrug. En af de ting man kan lære er, hvordan et naturligt kredsløb fungerer - fx ved at hønsegården producerer gødning til brug i haverne, hvorfra plukket ukrudt omdannes til kompost, som skaber en frugtbar jord til nye haver. Gennem de mange arrangementer og forskellige friluftsaktiviteter med dyrkning af planter og pasning af geder, høns og kaniner samler ByOasen borgere på tværs af generationer og nye netværk udvikles. Charlotte Lund forklarer: Vi udvikler hele tiden nye idéer og aktiviteter sammen med de lokale borgere og institutioner. Vi tror på, at det er ingredienserne til et succesfuldt og levende samlingssted.
Nabohave på Amager. Nabohaven er for alle, der bor og færdes i området. Klik her for indholdsfortegnelse
5 I Sundholmskvarteret lå en grund øde hen. Buske og træer voksede vildt, og store grupper af unge var de eneste, som brugte stedet. Det skabte utryghed. Samtidig var der brug for et grønt åndehul for
Læs mereIntegrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet
Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Konceptpapir 1 Med dette konceptpapir ønsker bestyrelsen for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at præsentere sine visioner for anvendelsen af Lersøgrøftarealet,
Læs mereDrømmen om en jordbærvæg
www.agroblock.dk Agro Block magasinet 1 INSPIRATION TIL HAVEN Drømmen om en jordbærvæg SOL OG SOMMER. DUFTEN OG SMAGEN AF FRISKE JORDBÆR. Sol og sommer. Duften og smagen af friske jordbær. Børn der leger.
Læs mereLukas Fællesskabet. en unik landsby i storbyen
Lukas Fællesskabet en unik landsby i storbyen Vi vil skabe en form for landsby i storbyen, hvor vi tør bevæge os lidt langsommere, fordi vi tror på værdien i at tænke i et vi frem for et jeg. Vi vil skabe
Læs mereSkulpturer i Hyldespjældet
3 Et ægtepar fra den københavnske Vestegn er drivkræfter bag en skulpturbank i deres boligområde. De vil bringe kunsten ud til folket og give deres naboer kunstoplevelser i hverdagen. Afdelingen huser
Læs mereSammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune
Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske
Læs mereAKTIVITETSGUIDE NØRREBRO BISPEBJERG
AKTIVITETSGUIDE NØRREBRO BISPEBJERG Med aktivitetsguiden for Nørrebro og Bispebjerg vil vi gerne inspirere institutioner i området til at bruge lokalområdet i det pædagogiske arbejde med råvarer, mad og
Læs mereBrian Dybro Formand for Sundhedsudvalget. November Mad- og måltidsstrategien er vedtaget i Odense Byråd d. 23. november 2016.
Sammen om bedre Måltider er Odenses strategi på mad- og måltidsområdet. I strategien kan du læse vores fælles historie og de seks bærende politiske værdier for mad og måltider i Odense. Strategien handler
Læs mereBilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.
Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten
Læs mereDer findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK
Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK Der findes et sted, der smager af noget Når børn, forældre og personale i landsbyens børnehave slagter hanekyllinger for efterfølgende
Læs mereGrøn afdeling i Odense
7 Blommehaven har køkkenhaver, hønsehold og en vild blomstereng. Mange børn og voksne bruger udearealerne blandt andet til at dyrke grøntsager, passe høns, gå ture eller kælke. To gange om året mødes de
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereModtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 2. september 2015 Finansiering af projektet Smag på Aarhus Modtagelse af midler fra Nordea-Fonden til projektet Smag på Aarhus. 1.
Læs mereFrivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer
Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Oplev syv cases fra fællesskabets Danmark. Se videointerviews med børn og voksne, som fortæller om at skabe inspirerende og hjemlige fællesarealer
Læs mereAnsøgning til Landet på Midtfyn
Ansøgning til Landet på Midtfyn Gislev Friskole og Børnehuset Solstrålen er en institution der brænder for sit nærmiljø! Efter at den kommunale skole, samt børnehave blev lukket for flere år tilbage, er
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Grønne Spirer Periode: April-juni 2019 Tema: Jord Afdeling: Udgård Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Hvert år deltager Valhalla i Grønne Spirer, hvor vi retter
Læs mereEAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager
Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes
Læs mereLivskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død
Værdighed Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Det handler om respekt At være afhængig af hjælp, fordi man er
Læs mereIDÉKATALOG. Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger. I samarbejde med Københavns Kommune. arki_lab
Designing Cities With People IDÉKATALOG Flerfunktionelle affaldssorteringsløsninger I samarbejde med Københavns Kommune ApS Designing Cities With People www.arkilab.dk mail@arkilab.dk. ApS Birkegade 4
Læs mereTAG MIG MED HJEM. Byliv og byrum i Nivå Bymidte
TAG MIG MED HJEM Byliv og byrum i Nivå Bymidte 1 Indhold Byliv i Fremtidens Nivå Bymidte 4 Et nyt mødested i Nivå Bymidte 6 Vi bygger op 8 Implementering af bylivsstrategien og udformning af det midlertidige
Læs mereSensommerhilsner til jer alle sammen
Sensommerhilsner til jer alle sammen September 2012 Hos Familier med kræftramte børn sender vi dig denne hilsen med stor tak for din støtte, som gør det muligt for os at afholde rigtig mange nyttige aktiviteter
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereProjekt Ellevilde Haver Assens Kommune
Projekt Ellevilde Haver Assens Kommune Uddybende projektbeskrivelse November 2014 Indledning I en tid med skolereform, Udkantsdanmark og fokus på de mindre lokalsamfunds udfordringer, ønsker Assens Kommune
Læs mereUbberud Skole. Mad- og måltidspolitik. Sund mad i skoletiden
Ubberud Skole Mad- og måltidspolitik Sund mad i skoletiden Pjecen er udarbejdet af skolebestyrelsen 2016 Hvorfor en mad- og måltidspolitik? At spise sund mad og at være mæt styrker børnenes koncentration
Læs mereInvitation til filmfremvisning og efterfølgende Sanketur for gymnasieelever Om filmen Little Forest.
Invitation til filmfremvisning og efterfølgende Sanketur for gymnasieelever Torsdag den 13. oktober 2016 kan din klasse gratis komme til en anderledes filmvisning, når Smag På Aarhus og FoodFilmFestival
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE 2. kvartal: Bylivsundersøgelse Samlede resultater Juli 2018 KORT OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel Vores Odense.
Læs mereLoven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i Den foreskriver bl.a.:
Pædagogiske læreplaner for Rødkilde Børnehus Loven om de pædagogiske læreplaner blev vedtaget i Folketinget i 2004. Den foreskriver bl.a.: Børn i dagtilbud skal have et børnemiljø, som fremmer trivsel,
Læs mereGårdmiljøer i Albertslund
6 I afdeling VA-Seks Vest er beboere med til at anlægge og vedligeholde gårdmiljøerne. Afdelingen består af gårdhavehuse og mange åbne gårdmiljøer, som man passerer igennem, når man går tur i bebyggelsen.
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012
APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereBilag 4.3.3. Krogerup 7. april 2014 Bestyrelsesmøde DE 8 BESØG
DE 8 BESØG Besøg nr. Overskift for dagen. Tidsperiode Dagens forløb HTM Grund Bog Have Mad Natur Med hjem Utroligt Tryghed Pædagogisk mål 1 Havestart April-maj 2 Have, så, lugning og den nære natur 1 Maj
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereDaghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer.
2 I Jennumparken i har beboere lejet nyttehaver siden 1990. Randrusianere med forskellig etnisk baggrund dyrker grøntsager og blomster og mødes med deres naboer i Daghaverne. Daghaverne er en grøn perle
Læs mereSpisevenner og madborgerskab
Spisevenner og madborgerskab - Fællesskaber gennem måltider Inspirationskatalog Sundhed og Omsorg Aarhus Kommune 2015 Indhold Forord ved Anne Hjernøe tv-vært, madskribent og styregruppemedlem 3 Hvad er
Læs mereVelkommen til Kernehuset
Velkommen til Kernehuset Kernehuset er en udvidet skolefritidsordning i forbindelse med Blåhøj Skole. Vi er p.t. 80 børn i alderen 2 3/4 år til og med 5. klasse. Blåhøj Skole og Dalgasskolen har fælles
Læs mereSamarbejde om sundhed i boligsociale indsatser
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial
Læs mereSuperkilen for skoleklasser
Paul Hartvigson AN SVARLI G OG FORFATTER : Paul Hartvigson 201 3-201 4 GRAFI SK TI LRETTELÆGGELSE: Siri Reiter FOTOS: Paul Hartvigson ÆLDRE FOTOS: Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv LI N K TI L
Læs merevisionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum
visionsoplæg for nørrebros egen udeskole biotoppen - et levende læringsrum med naturen i centrum biotoppen PÅ TAGET AF BLÅGÅRD SKOLE BAGGRUND Vi i foreningen DYRK Nørrebro har siden april 2011 drevet den
Læs mereRammerne omkring Rumrejsen Deltagerne på rumrejsen har fået fri tøjler til at tænke stort og kreativt inden for nogle udstykkede rammer.
Hospitarium Den 26. april 2018 mødtes rumrejsedeltagerne for første gang på Odder Parkhotel. 50 borgere fra alle alders- og samfundsgrupper, kommunalt ansatte og virksomheder, havde taget imod invitationen,
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mereMEDBORGERSKABSPOLITIK
MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,
Læs mereBorgermøde om Tåsinge Plads
Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereModul 1. 1. a Hvad er økologi?
Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereHvilken betydning har fællesskabsaktiviteter og naturoplevelser for børn, unge og familier? VIND konference d. 18. april 2018
Hvilken betydning har fællesskabsaktiviteter og naturoplevelser for børn, unge og familier? VIND konference d. 18. april 2018 Præsentation af LG Insight Analyser, evaluering, rådgivning m.m. Opgaver inden
Læs mereFriluftsliv i børnehøjde. Personale og forældre. Gård-snak Børn i naturlig balance. Engagement, tillid og samarbejde
Engagement, tillid og samarbejde Vi viser vejen! Et godt børneliv kræver synlige og troværdige voksne, der kan og vil vise vej. Vi er professionelle! Vi er et engageret personale, som tør stå ved vores
Læs mereReference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe):
Fra Reference til hvilket projekt fra ansøgningen (titel, formål, målgruppe): Titel: Prags Have, fase 2 Formål: Projektet Prags Haves overordnede formål er at aktivere lokale beboere og institutioner i
Læs mereNATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE NATURLOV DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV SOLLOV AFFALDSLOV VANDLOV NATURRETTEN MONOKULTURLOV DELELOV
INDLEDNING HOVEDGREBSDIAGRAMMER NATURRETTEN DEN GRØNNE AMBASSADE DANMARKS RIGES GRUNDLOV AMBASSADELOV På en ambassade På den grønne ambassade tilsidesættes lokal lovgivning tilsidesættes menneskabt til
Læs mereEn fortælling om Bornholms Regionskommune af Dennis Gade Kofod
Det, der vokser Det var havnen, der i sin tid skabte Hasle. Det siges der, og det er vel en slags sandhed. Den vækst byen har oplevet dengang, kom fra havnen. Kom fra havet. Som med så mange andre byer
Læs mereHJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik
HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,
Læs mereFrivillighedspolitik
Frivillighedspolitik 2 Forord 3 På Frederiksberg har vi en lang og fin tradition for, at mange gør en forskel ved at være aktive som frivillige. Det frivillige arbejde gør en stor forskel for de, som umiddelbart
Læs mereGrønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by
1 Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by 1. Projekt titel Grønne Hjerte 2. Ansøger Baptistspejderne i Holbæk og Regstrup v/jimmy Singerholm Olsen Adresse: Hovedgaden 24, 4440 Mørkøv. Mail: jimmysingerholm@gmail.com
Læs mereMØDESTEDER & SPROGCAFÉER
KIT Kirkernes Integrations Tjeneste KIT MØDESTEDER & SPROGCAFÉER FOR FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Sådan kommer man i gang Det er en fornøjelse at undervise flygtninge. De er meget taknemmelige og vil så gerne
Læs mereKort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.
Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje
Læs mereFriluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans
Læs mereUdkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010
Justitsministeriet Dato: 12. marts 2010 Dok.: THK40415 Sagsnr.: 2010-965-0305 Udkast til tale til brug for ministerens overrækkelse af Den Kriminalpræventive Pris 2010 Det talte ord gælder [Indledning]
Læs mereStrategi for skolemad
Strategi for skolemad Vores mål 1. Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag 2. Alle har mod til at deltage i verden 3. Alle har en ven i skolen 4. Læringen foregår overvejende eksperimenterende og
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereCFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder
CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og
Læs mereBilag 1 Interviewguide 1
Bilag 1 Interviewguide 1 Intro Vi kommer fra RUC og er ved at lave et kommunikationsprojekt om madfællesskaber for børnefamilier på Nørrebro. Vores fokus er, hvordan man kan styrke eksisterende netværk
Læs mereSÅDAN LAVER DU EN BYHAVE
SÅDAN LAVER DU EN BYHAVE 1 Hvad er en byhave? En byhave er kort sagt en have i byen. Den spænder fra alt mellem dyrknings bede, hvor beboere har hver sit bed, til fælleshaver i fx en park. Byhaver kan
Læs mereBANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING. PRIORITET Il
BANEN I BYEN VEJEN BOLIGFORENING PRIORITET Il VISUALISERING AF GRØNT OMRÅDE OG 2 PLANS BOLIGER side 2 BANEN I BYEN INTRODUKTION Banen i byen er et område, som rammer en yngre målgruppe af ressourcestærke
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereBrobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner. Gitte Nomanni April 2019
Brobygning - børnehave til skole Fokus på sund mad Analyse blandt forældre og pædagoger i daginstitutioner Gitte Nomanni April 2019 1 Introduktion Problem Hvert år starter ca. 56.000 børn i 0. klasse.
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mereDanmarks grønne fremtid
Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn
Læs meremal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019
mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019 Når vi taler med borgerne i Amager Vest, fylder en grøn og bæredygtig by meget. Især grønne områder tæt
Læs mereBARNETS SOCIALE KOMPETENCER
BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereMånedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum
Månedens smag: August af Kirsten Marie Pedersen og Hanne Birkum Tomat Til eleven Hver måned kan du opleve smagen i en dansk råvare eller krydderurt, der er i sæson. Du skal undersøge, hvilke grundsmage
Læs mereBORGERPANELET VORES ODENSE
BORGERPANELET VORES ODENSE Tema: Danmarks grønneste storby Samlede resultater 2. kvartal, maj 2017 KORT OM UNDERSØGELSEN Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel. Nærværende
Læs mere27/1 2015 Høringssvar om ny dagtilbudsstruktur i FMK 2015-2018 Personalet i Årslev Børnehave og Vuggestue er glade for at se, at I har udvalgt nogle principper i den nye dagtilbudsstruktur, som er med
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mere[Invitere til bredt samarbejde] Kære partier i Borgerrepræsentationen. Nu starter forhandlingerne om budgettet for Og jeg glæder mig.
Overborgmesteren TALE (Det talte ord gælder) Tale til Overborgmesteren Anledning 1. behandling af budget 2016 Sted BR salen Dato 27. august 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet 10 min. Mikrofon,
Læs mereVelkommen til årsmøde i Samvirket i Gellerup og Toveshøj 2011
Velkommen til årsmøde i Samvirket i Gellerup og Toveshøj 2011 Dagsorden Ordstyrer: Troels Bo Knudsen afdelingsbestyrelsen Toveshøj 1. Året der gik i Samvirket Fællessang 2. Udpegning af medlemmer til Samvirkets
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereToftegårds Plads en ny vision
Louise Vogel Kielgast 19-01-2017 1 Toftegårds Plads en ny vision Opsamling fra konference Making Cities for People Indledning Dette notat er en opsamling på konferencen En ny vision for Toftegårds Plads
Læs mereEfterårsprogram 2015
Efterårsprogram 2015 Kære beboer Velkommen til Nivå Nu s efterårsprogram 2015. Her kan du læse om de forskellige aktiviteter, som vi laver i dit lokalområde i løbet af efteråret, og du kan finde kontaktoplysninger
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mereSangergården den spiselige afdeling
Sangergården den spiselige afdeling SIDE 1 Kære læser, Det er med stor glæde, at vi her præsenterer resultatet af projekt Sangergården den spiselige afdeling. Projektet udsprang i sommeren 2012 af et behov
Læs mere10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:
10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som
Læs mereÅRSBERETNING2012. Københavns Bybi Forening
ÅRSBERETNING Københavns Bybi Forening 1 Bybi s år Når man ser tilbage på alle de ting, der er sket i, er det ikke svært at forstå, hvorfor vi har haft så travlt i Bybi. Vi har brugt meget tid på at starte
Læs mereSundhedspolitik for Regnbuen
Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereI Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer
JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det
Læs mereSOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU
GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed
Læs mereSORØ MADMARKED -SOCIALT OG BÆREDYGTIGT INITIATIV
1 SORØ MADMARKED -SOCIALT OG BÆREDYGTIGT INITIATIV Sorø Madmarked er socialt bæredygtigt, fordi mange i udkanten af arbejdsmarkedet inviteres indenfor og så betyder salg af lokale fødevarer i rå- og forarbejdet
Læs mereDokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013
Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan 2011-2012 & fokuspunkt for 2013 Indledning for læringsmål 2011-2012 Den integrerede Børneinstitution Køjevængets perspektiv for den pædagogiske læreplan
Læs mere