Det Modne Band. Hvad samles de om?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det Modne Band. Hvad samles de om?"

Transkript

1 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 1 Det Modne Band. Hvad samles de om? Ole Skou Nordjysk Musikkonservatorium Ole Skou 2005 Nordjysk Musikkonservatorium Ryesgade Aalborg ISBN

2 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 2 Forord. Far, bliver taget på fersk gerning i at spille luftguitar af konen. Far viser henført sine optagelser fra dengang for sine overbærende teenagebørn. Denne far er her i 2004 så småt ved at være en stereotype i reklamefilm. Typerne og situationerne er vi umiddelbart indforståede med, men hvilke historier og hvilken forståelse gemmer der sig egentlig bag? Mange stopper med at spille, før de er 30 år, og det at spille rock sammen i et band forbindes oftest med ungdom, ligesom leg oftest forbindes med børn. For at få dybere indsigt i disse sammenhænge stiller jeg nu spørgsmålet: Hvad kan samle en gruppe mennesker over deres første ungdom omkring det at mødes og spille rock regelmæssigt i hverdagen? Jeg ledte efter nogle at finde et svar sammen med, og fandt fritidsbandet Cute i Nibe. Bandet består fortrinsvis af medlemmer i 50 erne, der har spillet som helt unge, været inaktive i en årrække og derefter er startet igen, da de var omkring 40 år. Ved bl.a. at overvære to af deres ugentlige øveaftener og tale med dem har jeg samlet en historie, hvor jeg bl.a. fortolker deres fortællinger ud fra dagligdags begreber som spil, leg, stemning, historiefortælling, identitet og forestillingen om det at spille. Begreber, som jeg ved hjælp af forskellige teorier søger at belyse og sammenkæde. Jeg er med til at uddanne studerende ved Nordjysk Musikkonservatorium til at lede sammenspil. Projektet er et forsøg på at skabe et bedre grundlag for at forstå den kultur, vi er en del af, og som vi skal virke i. Jeg vil gerne takke lederen af Nibe musikskole, Palle Vang, som vakte min nysgerrighed over for orkestret, historien og miljøet omkring Nibe. Tak til medlemmerne af orkestret Cute for at lukke mig indenfor og bruge tid på projektet. Tak til Kirsten Fink Jensen ved Danmarks Pædagogiske Universitet for hendes vejledning i starten af projektet, og til Henrik Marstal for gennemlæsning af manuskript og gode kommentarer. Tak også til familie, venner og kolleger, der beredvilligt har diskuteret projektet med mig tidligt og sent.

3 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 3 Indhold: Forord... 2 Indledning...4 Orkestret Cute s historie... 4 Bandets medlemmer...6 Skema over hvornår de er aktivt spillende i forhold til deres livsforløb....7 Metode... 8 Hvad giver så mening?...8 Historiefortællingen... 9 Handling og poesi i historiefortællingerne....9 Historiefortælling og identitet...11 Den gode stemning Det at vække genklang...13 Legen...13 Snak i kaffepausen...15 Et ekko sendes rundt i kredsen...16 Forholdet mellem legen og spillet, en der er noget ved Hvad er så noget ved...18 Hvordan får man en meningsfuld øveaften gennem deltagelse og/eller gennem regelsætning?...20 Den røde tråd i E Bindstow...21 Musikken og æstetikken...23 Liv og glade dage...24 Hvad er en festlig lejlighed?...26 Musikkens placering centralt i vigtige begivenheder i de nærmestes livsforløb Når dem, man vinker til, vinker tilbage...27 Hvilken rolle spiller det for orkestret at spille for andre?...29 Det gode job. Jernbanehotellet...31 Instrumenternes betydning At blive hel igen...34 Forestillingen om det at spille Det kan vi sgu også...40 Musik i livsfaser, fælles mønstre i familien Vilkår, valg og subkulturelle fællesskaber...43 Den betydningsfulde anden og bedsteforældrene...47 I gang igen...47 Det globale og det lokale Den lokale dialekt bliver ofte brugt i forbindelse med humor...49 Sammenfatninger. Liv, musik og fællesskab Efterskrift...51 Litteratur

4 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 4 Indledning En undersøgelses fra Socialforskningsinstituttet viser, at op imod halvdelen af de, der spiller et instrument, mens de er teenagere, lægger instrumentet på hylden, inden de fylder De spiller ikke bare mindre, men fortæller om sig selv, at de er stoppet helt. Det synes jeg er et problem. Jeg ærgrer mig over statistikken, da jeg i mit virke som musikpædagog altid har ønsket for mine elever, og mine studerendes elever, at de skulle komme til hyppigt at bruge musikken aktivt i selskab med andre mennesker hele livet igennem. Nu kunne jeg så forsøge at finde alle dem, der holder op, tage dem i kraven og spørge, hvad er det med dig? Men for det første vil tage lang tid at finde disse passive instrumentalister, det vil kræve en større undersøgelse, end jeg selv kan overkomme. For det andet er den viden, disse passive har, bygget på erfaringen med, hvad der fik dem til at stoppe, og netop ikke bygget på en erfaring med at have fortsat med at spille. Deres viden kunne hjælpe med at finde stopklodser i et aktivt liv med musik og muligvis fjerne disse, men ikke bidrage til at fortælle historier om, hvad der kan holde folk i gang med at spille sammen. Sådanne historier kan jeg lettere finde sammen med dem, der er i gang med en praksis i et fællesskab, som jeg kan observere. Historier om hvad personer over deres første ungdom synes, der er noget ved. Historier som dels kunne inspirere andre til at gå i gang (igen), dels kunne inspirere til en diskussion af, hvilke værdier vi lægger i faget sammenspilsledelse på de musikpædagogiske uddannelser. Mag.art. Marianne Horsdal skriver i Livets fortællinger noget om det at fortælle historie: Fortællingen tilvejebringer ikke sandhed, men sandsynlighed. 2 (side 29.). Jeg håber med dette hæfte blandt andet at kunne fortælle og videregive historier, som man kan holde op imod de tanker, man umiddelbart gør sig om svaret på mit spørgsmål. Hvad kan samle en gruppe mennesker over deres første ungdom omkring det at mødes og spille rock regelmæssigt i hverdagen? Jeg besluttede mig for at finde et orkester, som øvede regelmæssigt, og fandt med hjælp fra den lokale musikskoleleder i Nibe orkestret Cute. Orkestret Cute s historie I 60 erne blev Nibe kaldt for Jyske Liverpool pga. af de mange orkestre, som kom fra byen. 3 Sidst i 50 erne startede en håndfuld orkestre. Medlemmerne var typisk år, og godt bakket op af familie og venner fandt de på eget initiativ sammen på værelser, lofter og i kældre. Omkring 1960 spillede disse bands underholdningsmusik, slagere og såkaldt swingmusik, oftest udelukkende instrumentalt, med blæsere som f.eks. tenorsax på. På det tidspunkt var guitarorkestre, der spillede pigtrådsmusik, mest et storbyfænomen, som man f.eks. stødte på i Aalborg. I slår beatmusikken igennem i Nibe, og dermed øges kravene til musikerne om at kunne synge. I perioden fra stopper mange af orkestrene. I 1985 besluttede en gruppe af de tidligere bandmedlemmer, som stadig boede i Nibe, at lave en kavalkade af de gamle orkestre til byens årlige sildemarked. Ca. 10 orkestre samledes om et par øveaftener, hvorefter de afholdt en slags audition for og med hinanden i byens gamle spillested 1 Socialforskningsinstituttet udgav i 2000 en statistik over kultur- og fritidsaktiviteter. Den sammenholder tal med lignende undersøgelser, der er foretaget med ca. 10 års mellemrum. Godt 2000 tilfældige danskere er bl.a. blevet spurgt, om de spillede selv. I 1987 svarede 10 procent af de årige ja; den samme generation (altså de nu årige) blev spurgt i 1998, og her svarede 5 procent ja. (uddrag fra tabel ) (Se også Skou 2001). 2 Horsdal citerer i 1999 også Jerome Bruner s Actual Minds, possible Worlds (1986): Den gode fortælling bevarer i sin fiktivitet og sin partikulartet sin gyldighed for os som meningsfuld tilværelsestolkning ikke via en universilitet men når den på overbevisende måde formidler et muligt og sandsynligt verdensbillede, vi kan holde op imod vores egen foreløbige forståelse af livet (s. 26). 3 Se f.eks. hæftet Musik i Nibe Samlet af Thorvald Odgaard i anledning af kavalkaden.

5 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 5 Skalpavilionnen. Mange af de tidligere band medlemmer var flyttet langt væk byen, men efter kavalkaden omdannedes flere af grupperne til levedygtige orkestre bestående af mange af de samme lokale tidligere bandmedlemmer suppleret med ny tilflyttede jævnaldrende og yngre kræfter. Således blev det orkester, der i 60 erne hed Starfighters, omdannet til Boing 707 med tre af de oprindelige medlemmer. En af disse tre Peter Frederiksen spiller nu i orkestret Cute, som blev dannet i Omkring kavalkaden i 1985 startede foreningen Musik i Nibe med folk fra efterkrigsgenerationen som ankermænd. Den sørgede bl.a. for at lave en aftale med kommunen om at låne det nedlagte sygehus kapel, mod at foreningen selv sørgede for at indrette huset. Efter mange arbejdstimer blev huset indviet i 1992 med to øvelokaler, køkken og magasin. Her øver Cute hver tirsdag. Peter, Orla og Troels spiller også i andre bands i ugens løb. Orkestrets præsentation af sig selv: Teenage-ensemblet The Devils ca Søren Binderup helt til venstre og Peter Frederiksen helt til højre spiller begge med i Cute. De tre midterste er fra venstre. Gert Droob, Hans Jørgen Jensen, Sten T. Larsen Cute 2002 Fra venstre Flemming Højsgaard, Søren Binderup, Troels Lund Eriksen, Oddbjørn Jensen. Siddende Orla Buchholtz, og Peter Frederiksen. På Cute s postkort står: Cute er din leverandør af frisk dansemusik til enhver festlig lejlighed, hvor levende mennesker har brug for ægte, levende musik fra levende musikere! Repertoiret spænder vidt: dansevenlig 60 er-musik blandet med nye og ældre numre: fra pop og country over vals til swing på både dansk og engelsk. 4 Og nederst ved telefonnumrene; Vi slår tonen an! Kontakt os for et uforpligtende tilbud på, hvordan vi kan opfylde dine musikalske ønsker til den perfekte fest. 4 Numrene, de spiller, består alle stort set af elementer, som var en del af pop- og rockmusikken i 60 erne, f.eks. er alle numrene ottendedelsbaserede, dvs. at numrene kun har to underdelinger pr. taktslag, ikke fire som i nyere sekstendels baseret funk og lignende.

6 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 6 Bandets medlemmer Bandets medlemmer, som alle bor i Nibe og omegn, har hver sin historie at fortælle om deres liv med musik. Nogle er startet unge og er stoppet igen, andre er startet sent. Her er en oversigt: Peter og Orla startede med at spille tromme i samme musikkorps i ca. 10-årsalderen. Orla: Percussion er født i 1945 og var ung i Nibe. Spiller i orkester fra han er 12, til han er 21år ( ). Sælger sine trommer og spiller ikke igen før kavalkaden i 1985 som 40-årig. Peter: Trommer og vokal er født 1947 og var ung i Nibe. Spiller blokfløjte et par år. Fra han er 12 til han er 19 år ( ) spiller han bl.a. sammen med Søren i flere på hinanden følgende bands i Nibe. Sælger også trommerne i 1966 og spiller ikke igen før kavalkaden i 1985 som 38- årig. Søren: Saxofon, harmonika og vokal er født i 1947 og var ung i oplandet til Nibe. Prøver flere instrumenter violin, trompet, klarinet for så som 12-årig at få en sax, hvorefter han i 59 begynder at spille med Peter i The Silver Boys og senere Devils frem til 64, hvor han stoppede. Han sælger sin saxofon og i flere år ejer han ikke nogen instrumenter, men begynder i 30- årsalderen at spille harmonika for sig selv. I 94 er han vendt tilbage til egnen og opfordres til at være med i Cute, og her køber han så igen en saxofon. Flemming: Bas, vokal er født i Flyttede til Nibe som 26-årig (1978). Spiller lidt lejrbålsbanjo sammen med en kammerat i gymnasiet. Spiller derefter bas hjemme for sig selv, indtil han kommer med i et firmaband som 38-årig (1990). I 94 er han så med til at starte Cute. Troels: guitar er født i Er sammen med sin storebror med i pigtrådsorkester i Nørresundby fra han er 14 (1961). Spiller i en lang rækker orkestre sluttende med en kort periode som professionel, da han er 27 år (1974), hvorefter han flytter fra landsdelen. Fra spiller han sporadisk, i de perioder han er på hjemegnen. Som 45-årig (1992) starter han så småt igen sammen med en forælder fra hans yngste datters klasse. I 1995 kommer han med i Cute. Oddbjørn: Keyboard er født i Har altid boet i Nibe. Spiller orgel/keyboard mest for sig selv og lidt til suppe, steg og is, indtil han i som 21-årig (1988) gennem bekendte til sine forældre kommer med i Boing 707 sammen med bl.a. Peter og Orla. I 1995 kommer han med i Cute.

7 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 7 Skema over hvornår de er aktivt spillende i forhold til deres livsforløb. Spiller i Band: Spiller selv: Orla perc Band ophør Sælger trommer Kavalkade Peter Trommer + sang Søren Sax + harmonika Silver boys /Devils Cute starter Køber Harmonika Troels guitar Flytter fra byen Flemming Bas + sang Spiller bas til bånd Lejrbåls banjo med gymnasie kammerart Starter i band på arbejdsplads Oddbjørn Keyboard

8 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 8 Metode Det, der får dem til at mødes en gang om ugen og spille sammen er ikke en bestemt ting, som jeg kan grave frem, men snarere et sæt af værdier, hvoraf flere deles af alle orkestermedlemmerne og andet kun værdsættes af nogle. Hvad der værdsættes, søger jeg i det, de siger direkte adspurgt, det der kommer til udtryk i de historier, de fortæller mig og hinanden, og det de retter sig imod i deres handlinger. Mine informationer har jeg fra: Indledende telefonsamtaler med Peter. Ved at bladre i tre tykke udklipsbøger som Peter har samlet. De består mest af materiale, han har samlet efter Han nævner selv, at det ikke interesserede ham at samle, da han var ung. Ved at overvære bandet øve to tirsdage i træk (februar 2003). Ved at læse deres personlige historie med musik, som jeg opfordrede dem til at nedskrive. 5 (I figuren kaldet historie 1, 2 osv.). Ved at interviewe bandets medlemmer to og to en time hver, ud fra nogle få åbne spørgsmål om det, jeg havde set og læst. Uddybende spørgsmål pr. telefon. I august 2003 ringede jeg til Troels og Orla. Møde med hele orkestret efter at de havde læst første version af dette projekt i september Hvad giver så mening? I det åbne interview (/samtale) samles trådene, og jeg søger her at få bekræftet nogle sammenhænge, som jeg mener at kunne se ud fra udklipsbøger, observationer og de skrevne historier. Det er også her, at vi sammen kan finde mening og sammenhænge, som måske ikke var udtalt eller kendt af de interviewede på forhånd. Steiner Kvale 6 drager en parallel mellem det åbne interview og det at samle viden ved en rejse. Scrapbogen og de nedskrevne historier gør det ud for min Turen går til. Observationen af øvningen er min udsigt fra togvinduet. Jeg finder med disse hjælpe midler ud af, hvor jeg vil rette min nysgerrighed hen, og hvordan jeg på forhånd opfatter det, jeg ser. Men det er først i mødet/samtalen med de, der bebor området, at den egentlige viden findes. 5 De valgte selv form og indhold, og jeg fik fra Oddbjørns halve side til otte sider fra Troels. Søren og Orla sagde, at de hellere ville snakke om det i forbindelse med interviewet end skrive. 6 Steiner Kvale er nordmand og professor i pædagogisk psykologi, se bl.a. Kvale 1994, side 17.

9 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 9 Historiefortællingen En stor del af det materiale, jeg har indsamlet, består af historier og fortællinger i forskellige skikkelser. De findes i scrapbogen, i de historier de skrev til mig, i vores samtale, men ikke mindst i deres eget samvær i øvelokalet. Selve det at fortælle historier forekommer vigtigt for flere af bandmedlemmerne. 7 Marianne Horsdal 8 skriver i Livets fortællinger (side 10): Når vi fortæller om livet, vælger vi elementer ud og kæder dem sammen i en bestemt rækkefølge, der giver mening. 9 Dvs. fortælleren vil søge at fortælle historier om barndom og ungdom med musik, sådan at det virker meningsfyldt for ham selv i dag. 10 Det, fortælleren i dag lægger vægt på og anser for værdifuldt og betydningsfuldt, vil han forsøge at få med i fortællingen på en meningsfyldt måde. Det er en af grundene til, at bandmedlemmernes fortællinger om fortiden er relevante for en forståelse af, hvad der af betydning for deres fælles musiceren i dag. Handling og poesi i historiefortællingerne. K.E. Løgstrup 11 fortæller i Kunst og erkendelse om sin daglige tur til posthuset. Han er nødt til selv at hente sin post, da hans hund har bidt postbuddet, fordi han kørte på knallert. Imens han vandrer af sted med det formål at hente sin post, farer alle mulige tanker igennem hans hoved, dels tanker der har forbindelse til det landskab, han går forbi, dels ærgrelser over lange møder, han går til. Hans sindsstemninger veksler i takt hermed. Når han kommer hjem, vil alle disse tanker og sindsstemninger være næsten glemt, han vil ikke kunne genfortælle dem. Den historie, der står tilbage, er, at han har været på posthuset med det formål at hente sin post. Jeg går den lige vej derned og den lige vej hjem, hvis ikke min kone har givet mig en liste over varer, som jeg skal tage med hjem. Mit handlingsliv, eller mit foretagsomme liv skulle jeg hellere sige, er regelmæssigt, målbevidst og konformt. Mit bevidsthedsliv er ligeså springende, flagrende og konfust. For hvad tænker jeg på undervejs, hvad beskæftiger mit sind sig med. Frem og tilbage i alle retninger, ud og ind og op og ned har min tanke skudt ud. Intet er den blevet ved. Ved løse ender er det alt sammen blevet (side 18). Spurgte man Løgstrup ved middagsbordet, hvad der var sket den dag, ville han fortælle, at han havde været på posthuset for at hente post. Handlingen og meningen/hensigten med det, han fortæller, er historien om hans handlingsliv; Løgstrup kalder det vores historiske liv. Alle tankerne undervejs ville blive udeladt og måske helt glemt. Løgstrup kalder det et poetisk hukommelsestab. 7 Troels afslutter mange af de historier, han fortæller, i det, han afleverede skriftligt, med... det grinede vi ad hele vejen hjem. 8 Marianne Horsdal er lektor i de kulturelle dimensioner i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde ved Syddansk Universitet. 9 Det vi oplever i helt specielle situationer, sammenligner vi med andre oplevelser fra andre situative kontekster for at forså det. Betydningsudvidelsen finder sted gennem analogier. Erindringer fra vores tidligere liv ligger ikke uberørt, autentisk og uforanderligt i vores hukommelse, så vi til enhver tid kan trække dem frem og fortælle, hvordan det virkelig var dengang, men deres betydning farves af konteksten i selve udsigelsen, på dette særlige tidspunkt, hvor der fortælles i en særlig kommunikationssituation med denne fortællings særlige udvælgelse og hierarkisering og sammenstilling af fortalte episoder (Livets fortællinger, s. 113). F.eks. kan fordelingen af hverdage og fest i fortællingen være påfaldende enten i den ene eller den anden henseende. Allerede her bliver det klart, i hvor høj grad fortællingen handler om konfiguration af mening. I selektionen og hierarkiseringen af episoder og i den måde, de forbindes på, aftegnes konturerne af fortællerens identitetsforståelse og tilværelsestolkning (Livets fortællinger, s. 118). 10 Og på en måde han anser for at give mening, til den han fortæller til. I forhold til samtalerne og de historier, de har skrevet på min foranledning, er det derfor vigtigt, at jeg har forsøgt at præsentere mig og mit ærinde korrekt og forsøger at stille åbne spørgsmål. 11 K.E. Løgstrup var dansk filosof ( ).

10 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 10 En historie kan altså være en fortælling, der kun drejer sig om, hvad man gjorde og hvorfor. Jeg kalder det herefter for plottet. Den er ikke nødvendigvis en direkte formidler af, hvilke stemninger og tanker der gennemlevedes i samme tidsrum. 12 Med undtagelse af visse poesiformer kan man derimod ikke forestille sig en historie genfortalt udelukkende gennem de tanker og stemninger og følelser, som oplevedes undervejs. Man vil måske kunne give en vis æstetisk oplevelse, men ikke forstå plottet eller hvilke handlinger, der er tale om. I nordmanden Even Ruuds bog Musik og identitet gives et eksempel på, hvordan disse to liv (handlingsliv-historisk liv og bevidsthedsliv) kan flettes sammen. De historierne vi forteller om oss selv, er å forstå som nyoppsetninger av tidligere erfaringer og hendelser. Gjenfortellingen er en gjenopplevelse av fortiden i lys av nåværende kontekst. Når vi forteller historier fra vårt liv, gjenopplever vi de tanker og følelser som omga det (s. 195). 13 (Min kursivering). Altså kan fortælleren genopleve nogle af stemningerne, tankerne og følelserne ved at fortælle om de konkrete formål og handlinger, men måske er tankerne og følelserne ikke helt de samme, da genfortællingen sker i en anden sammenhæng, hvor stemningen som udgangspunkt er en anden, og man har en anden indsigt, end da man handlede. Den, der lytter til eller læser historien om handlinger, vil undervejs selv opleve tanker og sindsstemninger alene ud fra plottet, med udgangspunkt i sig egen horisont og oplevelse af verden. Ikke nødvendigvis de samme tanker og følelser som dem, fortælleren oplevede, og måske lades man uberørt og keder sig lidt. For at undgå det kan fortælleren bruge det, Løgstrup kaldte poesien. Ved at indlægge elementer i historien, som har til formål at formidle en stemning, f.eks. postens knallert i Løgstrups historie. Troels har mange historier, som det også kommer til udtryk i de otte sider, han afleverede til mig. Han skriver, at siderne bl.a. indeholder et uddrag af bogen De Lumske episoder fra en ulykkelig barndom fra marts Bogen, der er skrevet på opfordring af et familiemedlem, er endnu ikke udgivet. Troels fortæller i bogen en lang række episoder, der er ordnet kronologisk og med logiske overgange/forklaringer på, hvorfor det næste skete. Men ud over plottet, dvs. handlinger og hvorfor de handlede, som de gjorde, er der indlagt små poetiske stemningsbilleder, hvor de trænger sig på i Troels erindring om en bestemt periode eller episode. Og hvor han så derfor enten vælger denne episode eller vælger den stemningsfulde effekt for at få fortællingen til at lykkes. Et af de steder Cocktail spillede meget var på Øland kroen 14. Det var dengang Per Gundersen var krovært. Per Gundersen var meget restriktiv over for musikken. Når han havde bestilt musik til klokken otte, så skulle musikken starte klokken otte. Per Gundersen havde det med at stå og lure bag døren til buffeten. Oppe fra scenen kunne man faktisk se hans næsetip. Han kunne være meget vrissen, hvis musikken ikke startede præcist. Det vidste Hardy, så derfor sad han klar på orglet med hænderne løftet klar til anslag klokken 12 Marianne Horsdal Livets fortællinger (s. 112): Når vi handler spontant og automatisk, når vi registrerer dette eller hint, som dukker op i vores opmærksomhedsfelt, uden egentlig at bemærke det, fortolker vi alligevel (måske er opmærksomhedsfelt et bedre ord en bevidsthed i denne sammenhæng?). 13 Ruud refererer Collingwood: Distanse i tid er å forstå som et prisme som skiller det viktige fra det mindre viktige, som et forstørrelsesglasse som gi oss tilgang til det essensielle. Slik kan Collingwoods ideer om re-enactment overføres til det individuelle livet,. R.G. Collingwood var engelsk historieteoretiker ( ). Even Ruud er professor i musikterapi ved Norges Musikkhøgskole og Institutt for musikk og teater ved Universitetet i Oslo. 14 Øland kroen ligger i Brovst. Hardy Sørensen var leder af Cocktail, som ifølge Troels spillede typisk dansemusik.

11 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 11 ca. fem sekunder i otte. Da viseren på det store ur i restauranten viste klokken otte, stak Per Gundersen hovedet ud af døren ved buffeten, samtidig slog Hardy tonen an på orglet. Per Gundersen trak lynhurtigt hovedet til sig. Det var fast hver gang. Sætningen Oppe fra scenen kunne man faktisk se hans næsetip, er ikke en uundværlig del af plottet, men detaljen formidler den måde, situationen blev oplevet på, stemningen. Troels har flere historier, hvor Hardy, som var 10 år ældre og mere erfaren i branchen, på elegant måde klarer besværlige kroværter og gæster. Vi taler ved interviewet om Hardy som forbillede. Troels siger, Hardy var en rigtig kapelmester. Han nævner selv præcision som en dyd, og i forbindelse med en historie om et arbejde som konsulent for en leder fortæller han: jeg sagde, at jeg kom kl. 10. Og han kunne se, hver gang jeg sagde kl. 10, så havde han sådan et stort ur, og når viseren så sagde duk (bruger pegefingeren som viser), dang dang sagde det så på døren (banker i luften med højre hånd). Han fortæller, at Hardy sørgede for de praktiske forberedelser som f.eks. at betale kontingent til musikerforbundet. Det er noget, Troels tydeligvis har respekt for, men det er ikke en rolle, han selv har påtaget sig i netop denne sammenhæng. 15 Oddbjørn fortæller ikke lige så mange historier som f.eks. Troels, Orla og Peter. Mens jeg overværede deres øveaften, spekulerede jeg på, om han som yngste mand havde svært ved at finde en rolle i historiefortællingen. Men det viser sig, at han har fundet en vigtig funktion. Ved interviewet fortæller han om deres historiefortællinger. Det er da meget sjovt at høre på, jeg har også hørt mange af de historier, og når de begynder på dem, så kan jeg også nævne et eller andet med det, fordi jeg har hørt det før. og så peger han (Troels) lige og griner, fordi man lige nævner, at man kan huske det. Ja nemlig rigtigt, kommer det så. Nej det er sgu meget sjovt at høre nogen af de historier der. Historiefortælling og identitet. Identitet kommer fra latin idem, der betyder samme, det at man til en vis grad bliver ved med at være den samme. Gyldendals Fremmedordbog kalder det jegbevidsthed, altså bevidsthed om, hvem man er. Even Rudd bruger i Musik og identitet udtrykket narrativ identitet, hvor enheten og sammenhengene i livet vårt blir tydelige idet de artikuleres gjennom fortellinger som uttrykker våre erfaringer (s. 200). For at sette det på spissen, kunne vi si at det finnes ingen identitet utenom de fortellinger som produserer identiteten (s. 195). 15 Han har for 10 år siden dannet et lokalt orkester, hvori firmanavnet på hans arbejdsplads indgik. Han fortæller, at de så kunne få sponsorkroner ud af firmaet. Så han vil/kan åbenbart gerne i andre bandsammenhænge påtage sig en organiserende rolle.

12 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 12 Den gode stemning. Jeg har i det foregående brugt udtrykket en god stemning, som er velkendt fra vores hverdagssprog. Alle har en forståelse af, hvad der menes, men ingen vil binde an med en dækkende og udtømmende beskrivelse. Ordet stemning stammer fra det tyske Stimmung, det er i øvrigt ikke direkte oversætteligt til engelsk. 16 K.E. Løgstrup bruger som allerede nævnt stemningsbegrebet. Han kæder det sammen med høresansen, f.eks. det at en stemning er noget, vi er i, ikke noget, vi som med synssansen fokuserer på. Kirsten Fink-Jensen nævner, at: Stemthed har med stemmen, at stemme og stemning at gøre. 17 Jeg vil her lege lidt videre med dette billede: Instrumenterne stemmes ved øvningens start, sådan at de klinger sammen. Enten ved at et medlem har medbragt en kammertone, alle er enige om (evt. en lokalgyldig udgave heraf), eller ved at man stemmer sit instrument efter den, der nu slår en tone an. Det samme gør bandmedlemmerne i overført betydning, når de mødes, sådan at tonen/stemningen bliver god. Slås en basstreng an, vil den runge i gulvtamtammen, så stikkerne rasler, og give genlyd (resonans) i guitarstrengen, forudsat at instrumenterne stemmer sammen (er på bølgelængde). Har Troels ikke stemt guitaren, eller holder han på strengene, så de ikke kan klinge åbent med, giver bassens tone ikke genlyd og dør hen alene. En tilsvarende åbenhed eller åben indstilling er nødvendig, når bandmedlemmerne mødes. 18 Ud over at stemme sit instrument fornemmer jeg også, at det at indstille lyden på sin forstærker (kaldes at lave lyd ) ikke kun er en praktisk foranstaltning, men også er med til at stemme dem selv til det at spille. Da Troels har fundet sin forstærker i øvelokalet ved siden af og står og laver lyd ved skiftevis at skrue på knapperne og spille på guitaren, imens de andre snakker afventende, driller Orla (perc.) ham: Orla: Troels skal have lavet lyd, det er uanset hvem der snakker. Peter: Jeg er galvaniseret i øregangen. Orla (i let drillende tonefald): Min lyd! ik Troels? Troels: Jov Der er nogen har rørt ved knapperne. Ifølge Orla skal Troels lyde, som han plejer, genfinde min lyd, blive den samme igen, altså har lyden forbindelse til identitet. Ordet person kommer af det latinske per sonore, som betyder gennem lyd, og der er ofte redegjort for det, at man kan kende et individ gennem lyden. Even Ruud gør desuden rede for, at ordet person er beslægtet med det latinske ord for maske. 19 Troels skal altså også selv dels genfinde/genkende sin person /sin lyd, dels opleve den magi, der er i den maske, som netop denne særlige guitarlyd bidrager med, for at komme i stemning. 20 En stemning kan genfindes ved et sanseindtryk, som f.eks. smagen af en bestemt kage i Prousts roman På sporet af en svunden tid vækker minder om en positiv oplevelse i barndommen. 21 Men det kan også være noget mere hverdagsagtigt, som noget vi underforstår, når vi f.eks. bruger udtrykket at varme op. Udtrykket betyder nok ikke kun det at smidiggøre sine fingre, men også komme i stemning. Jeg vil vove at kalde denne type opvarmning et ritual. 16 Måske med en pudsig undtagelse, good viabrations, som igen oversættes til slang-dansk som gode vibs. Hvor vi bruger det på samme måde som stemningsbillederne i udtrykket sprede gode vibs. 17 Fink-Jensen 1998 (s. 18). 18 Der er andre ord, som refererer til hørelsen og musik, f.eks. harmoni og akkord. Fink-Jensen peger på, at de fleste andre billeder refererer til synssansen. 19 Se Musik og identitet (s. 49). 20 Se Keith Johnstone Improvisation (s. 150). Han omtaler her, hvordan en skuespiller besættes af masken. 21 Se Fink-Jensen 1998 (s. 22).

13 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 13 Efter at de har spillet kendte numre fra sætlisten i deres mapper i 40 minutter, spørger Flemming: Skal vi ikke finde ud af, hvor længe bliver vi ved med bare at spille gamle numre? Troels svarer: Vi skal da lige være varmet op. Troels nyder tydeligvis det han kalder opvarmningen. Det at vække genklang. K.E. Løgstrup skriver, at det stemte indtryk indeholder en erkendelse der vil artikuleres, og Stemte indtryk vil nu ikke bare artikuleres, men de vil om muligt artikuleres på en sådan måde, at også stemtheden bevares. En ustemt artikulation af et indtryk får nemlig kun en del, måske kun en smule med at det, som indtrykket rummer. 22 Når man oplever, at en grundstemning er på plads, evt. efter et fast ritual, har man skabt en god (/ikke træls) stemning. Kan man så mærke, at ens anslag vækker genklang, at de andre lydhørt skruer lystigt på finstemmerne, klinger med og selv slår på deres strenge an, har vi en fin stemning. Går strengen i så store svingninger, at den hopper ud af sit leje, som da Troels i det afsluttende guitarriff spjætter ud med benene, så rullebordet med alle småkagerne fra Karen Wolf vælter ud på gulvet, er der vel nærmest tale om en festlig stemning. Peter skriver som en af sine begrundelser for at spille flere gange om ugen som andet punkt: Spilleglæde, alt træthed og hverdagens små problemer forsvinder, når der bliver talt for. Denne finden fælles tempo og det fælles parat start, der ligger i, når der bliver talt for (høj-) stemmer Peter sådan, at det, hans bevidsthed måtte tumle med før, forsvinder. En stemning hvor formål og problemløsninger afløses af væren i noget andet, er det, der vækker genklang hos Peter. Det er i øvrigt oftest Peter selv, der tæller for. K.E. Løgstrup beskriver noget lignende således: Den historiske tilværelse suspenderes, så længe den æstetiske oplevelse står på (1976, s. 68). Vi er ikke vandt til at tænke på det at tælle for 23 som en æstetisk oplevelse, men måske er det netop det øjeblik, der repræsenterer en overgang, som Peter glæder sig til i hverdagen. Den æstetiske oplevelse for den, der skal til at spille, kan altså starte, før musikken klinger og kan høres af andre. For at kunne starte musikken i det rigtige tempo er Peter allerede i musikken, når han tæller for, fortællingen er måske næsten lige så meget ved som selve musikken? I det hele taget er det interessant, i hvilket omfang den æstetiske oplevelse af musikken breder sig ud over kanten af den klingende musik, før, efter og imellem. Hvis den æstetiske oplevelse ved at spille musikken kan starte 4 sekunder før der spilles, hvorfor så ikke 4 timer eller 4 år før? Behøver musikken overhovedet at klinge? Noget af det, Orla er inde på senere i vores samtale, kunne tyde på, at det ikke er tilfældet. Peter holder dog med sit udsagn fast i, at selve starten af fortællingen er et afgørende øjeblik, måske fordi oplevelsen her bliver noget fælles? Legen Den engelske forfatter Keath Johnstone beskriver i sin bog Improvisation, hvordan man i teatersport kan improvisere historier frem i et samspil. Han lægger især vægt på det at sige ja til de udspil, der kommer fra improvisationspartneren. Hvilket sammenstillet med vores (tyske) stemningsbillede må svare til at have en åben indstilling, en lydhørhed, en smidighed i stren- 22 De to citater stammer fra Kunst og erkendelse henholdsvis side 10 og Altså sætte musikken i gang ved f.eks. at slå trommestikkerne fire gange mod hinanden i det tempo musikken skal starte i.

14 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 14 gen, klangbunden og betjeningen af stemmeskruen, så man hurtigt er på bølgelænge med den, der kom med udspillet. Men måske når vi stemningsbilledets grænse her, det er jo ikke nok blot at sende samme tone tilbage igen og nøjes med at sige ja eller gentage det, man netop har hørt. Det giver jo ikke historien fremdrift og dynamik. Der skal nødvendigvis bidrages med noget nyt. Måske er det mere præcist at tale om grundstemninger. Som når en række glade triller har en undertone, der antyder en alvorlig grundstemning (eller omvendt). En stemning eller en skala, der indeholder forskellige tilstande (modes) og uendelige kombinationsmuligheder for forskellige samklange. Man kan så være stemt for at følge legen hid og did, associationer der enten udløser nye udspil i samme skala eller giver mulighed for stemningsskift. Den århusianske psykolog Karsten Tuft skriver i sin udlægning af Gadamers 24 Warheit und Metode (udgivet 1960). Gadamer når til, at leg er bevægelse hid og did uden begyndelse, uden afslutning, uden formål, uden hensigt og uden mål, uden anstrengelse; Al legs væren er til enhver tid indløsning, ren opfyldelse, energeia, som har sit telos i sig selv (2001, s. 19). At legen har telos i sig selv betyder, at legen kun har sig selv som mål. Bevægelsen hid og did kan forstås sådan, at den ikke nødvendigvis indfinder sig samme sted to gange. Gadamer illustrerer hid og did med billedet af blade der leger i vinden (se også Skou 2001, s. 19). Gadamer stiller os også over for den påstand, at det ikke er dig, der leger, men legen selv, der leger, og dig, der hengiver dig til legen, giver legen lov til at vise sig. Stiller legen frem til skue, frem-stiller den. Det er den måde, legen er til på; man kan ikke pege på den, men kun på at bladene bevæger sig hid og did. 25 Derfor har du heller ikke kontrol over legen, men må enten indstille dig åbent på at følge den hid og did eller lukke dig ude fra legen. Når man leger med tanken (om), er det altså nærmest, som om tanken leger med en storebror. Hvis vi godtager påstanden ovenfor, er det altså legen, der leger med tanken, en leg der kommer til syne for dig. 26 Tanken der som bladene, der før var fastholdt af et formål, nu er hengivet/prisgivet vinden, der blæser dem hid og did. Bevidstheden kan vi som bladene kaste op i vinden, sammen og følge deres dans, eller vi kan sammen søge at holde den fast i et formål, hvilket aldrig lykkes helt. Hvis vi kalder opmærksomheden på tanken, der blæses hid og did af legen, en 6.sans, og hvis man på denne måde sanser noget meningsfyldt eller skønt, er det nærliggende at påstå, at oplevelsen er æstetisk. Hvis man så ser tilbage og søger at genkalde sig tankerne fra turen til og fra posthuset, piller dem ud fra det æstetiske hukommelsestab og genopfører dem, efterligner dem, kan man måske nå en større erkendelse af det spils væsen, som tankerne var en del af. 27 Måske er man så delvist i samme leg. 24 Hans-Georg Gadamer ( ) var tysk filosof og klassisk filolog. Bogen har undertitlen Grundtræk af en filosofisk hermeneutik). 25 I Gadamer 1960 oversætter Arne Jørgensen i stedet til frem og tilbage hid og did er Carsten Tufts oversættelse (Tuft 2001). 26 En hændelse der ifølge Løgstrup er så almindelig, at man er nødt til at glemme det meste. Jf. afsnittet om det poetiske hukommelsestab side Se også Gadamer 1960 (s. 113).

15 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 15 Snak i kaffepausen Under en kaffepause i øvningen væver de under samtalen i fællesskab en flot lang historie. De deler sig ikke op i mindre grupper, alle sidder med en fyldt kaffekop i samme rundkreds, som de befinder sig i, når de spiller. Der tales stort set på skift, man kommenterer det, den foregående har fortalt, eller bidrager med sin egen association. Dog ikke alle bidrag tages op og videreføres af de andre, associationsspor ender blindt, måske i en vigtig poetisk detalje, hvorefter tråden samles op fra et tidligere bidrag. Det starter med, at Flemming for anden gang opfordrer dem til at mødes og få lavet sidste års regnskab. Han tager tråden fra sidste uges øvning frem, hvor de talte om at komme ud til Troels og efter regnskabet se en live video med Rolling Stones på Troels fjernsyn. Jeg forsøger her at vise den logiske associationstråd i den efterfølgende samtale. Troels fjernsyn skal til reparation; Oddbjørns fjernsyn fra 88 stod af før jul; fjernsyn holder ikke længe nu omdage; Troels nabo har købt et til ; Orla mener, at Troels skulle sælge Hiwatten 28 for at få råd til det; Orla mener, at sådan et fjernsyn vil blive stjålet i modsætning til på hans arbejde, hvor de tog computeren og lod fjernsynet stå, for der var også en lille gravhund 29 i lokalet, et gammelt skilt der stod DUX 30 på, der skulle vises til en lokal reparatør, hvis persienner har været nedrullede i 14 år; Peter mener, at han muligvis nu er kommet på det lokale plejehjem; Troels: han er 8 år ældre end mig, og så gammel er jeg da ikke det kan jo være, det bare er en modstand, der skal skiftes i fjernsynet; Orla: det skal man passe på med det lærte jeg i slutningen af 60 erne da vi boede på Sjælland ; måske skal Hiwatten også bare have skiftet en modstand; Troels fortæller, at han nu har købt en (hjemme)øveforstærker til hovedtelefon så kan jeg øve uden at få vrøvl. Forløbet tog 13 minutter og afbrydes af Peter, der siger: Skal vi lige prøve den her en gang til. Undervejs har Flemming forsøgt to gange at få aftalt en dato for regnskabsmødet, hvilket ikke lykkes, selvom han stiller sig på tværs i døren efter øvningen og erklærer, at ingen forlader lokalet før datoen er aftalt. Samtalens strøm af emner minder mig om legens hid og did og Løgstrups strøm af tanker på vej på posthuset. Samtalen når ubesværet fra den mindste komponent i et fjernsyn (modstanden) til det selv at blive gammel og komme på plejehjem. Måske kan de deltagende, hvor jeg kan tælle mig selv med som aktiv lytter, opleve noget æstetisk ved selve denne samtale, noget der er mere sandt end den betydning, der ligger i ordene. Historisk set er dette en kaffepause, altså et tidsrum for den handling at drikke kaffe og spise småkager, en handling der ligger ude i periferien eller kanten af spillet eller plottet det at øve op til koncert. I mål og midler i sammenspilsledelse beskrev jeg, hvordan legen kunne komme til udtryk i kanten af spillet med et eksempel på en dans, som sluttede for den enkelte deltager en gang per minut, hvorefter de skulle gå tilbage til udgangspunktet og starte forfra. Imens spillede musikken videre, og alles opmærksomhed var på dem, der nu var i gang med dansen. Undervejs i de 10 minutter, dansen varede, udvikledes deres måde at gå tilbage til udgangspunktet på sig til en individuel dans Hiwat er et gammelt guitarforstærkermærke på linje med de VOX -forstærkere, som Beatles brugte. 29 Måske en efterkommer af Løgstrups hund, der bed postbuddet, fordi han kørte på knallert? 30 Dux er et for længst udgået tysk mærke på hifi-udstyr. Et mærke helt ude af alles daglige bevidsthed, absolut outdated, men som kan vække minder. 31 Sammenstillingen af periferi og leg findes også i Lave og Wengers Situated Learning. I forbindelse med beskrivelsen af, hvad man starter med at udføre i periferien af et praksisfællesskab, skriver de: the earliest jobs are physically at the periphery of the work space. In many cases, distinctions between play and work, or between peripheral activity and other work, are little marked (1991, s. 111).

16 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 16 Når det, man foretager sig, bliver pauseagtigt eller meget enkelt, som strømpestrikning eller det at gå til og fra posthuset, bliver det lettere for tilskueren at få indtryk af den stemning eller grad af leg, som deltageren befinder sig i. Vi kunne muligvis ved at se på Løgstrup have fået et indtryk af, hvornår han tænkte på lange fakultetsmøder, og hvornår han nød det smukke landskab. Kaffepausesnakken startede med, at Flemming tog et forslag frem fra sidste øveaften om, at de skulle mødes for at se Rolling Stones og lave regnskab sammen hos Troels. Orla siger på et tidspunkt spøgefuldt, at så skal Troels kone, der nævnes ved fornavn, ikke være hjemme, for så kan de spille højt. De er åbenbart på umiddelbart enige om det positive ved forslaget, det udtrykker et sæt fælles værdier, som de hylder. Men ved projektets afslutning 1½ år efter denne øveaften har bandet stadig ikke set Rolling Stones videoen sammen. De fortæller dog, at de ugen efter skal en weekend i sommerhus med fruerne og spille unplugged. Det virker, som om dette er et eksempel på, at forestillingen og samtalen om en tænkt fælles oplevelse næsten kan være bedre, end selve det at realisere tanken. Et ekko sendes rundt i kredsen På side 12 beskrev jeg det at vække genklang. Her følger eksempler, hvor et bandmedlem sender en bemærkning (/et stemt anslag) ud i gruppen, sidemanden inspireres, stemmes og artikulerer indtrykket ved blot at give bemærkningen sin egen klang og sender den videre til den næste. Oddbjørn siger, netop som de har spillet et rock n roll medley: Det gik ikke som det plejer men en hva var der gal? Flemming: Hva var der gal, ja? Troels: Hva var der gal? Oddbjørn spiller ud i dialekt. De andre svarer i samme tone, men som sig selv. Altså svarer på et stemt indtryk med et stemt udtryk, et udtryk med (/i) samme stemning som det første udspil. Oddbjørn kan altså også anslå en stemning, starte et ekko. De øvrige er altså åbent stemt over for yngstemanden, hvis indfald også kan vække genklang. Til daglig kalder jeg dette ekkolege, de høres ofte i f.eks. en sammenspilsgruppe, og jeg tolker det gerne som et udtryk for, hvem der lige i situationen er åbent stemt og på bølgelængde med hinanden, for, hvorvidt udspil fra en hvilken som helst deltager kan give et ekko. Det behøver ikke være præcist samme ord, der gentages, man kan også give udspillet en lille drejning, inden det sendes tilbage. Hvilket så tyder på både en åbenhed over for den, der afsender, og en åbenhed over for egne indfald og sprogets leg hid og did. Da Troels 10 minutter inde i øvningen skal prøve sin mikrofon siger han: Jen tou tre fir. Orla svarer: A ska ha noe mir. Troels bil, en ældre Citroen med hydraulik, holder i vejen ude på parkeringspladsen, og Orla tilbyder at flytte den for ham. Troels råber efter ham: Husk den skal hæve. Peter: Husk den skal hæve Orla. Flemming: Ved 200 grader i ovnen. Et andet eksempel på brug af stemningsbilledet nævnes i sjov af Peter. De øver nummeret You never can tell. I slutningen spiller Peter en overdrevet lang trommerundgang, og Troels et overdrevet langt guitarriff, mens de andre venter på at skulle spille allersidste tone. På næsten magisk

17 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 17 vis, uden tilsyneladende at have kontakt, rammer Troels og Peter så sluttonen samtidigt, hvilket udløser latter hele vejen rundt. Troels: Det står der her (peger i mappen), guitarafslutning. Flemming: Man kan simpelthen se, hvordan I holder vagt på hinanden. (Orla griner). Peter: Jeg har skrevet her; afslutningen kommer an på stemningen. (Alle griner). Flemming: Det tror jeg også (T står nu og spiller heftigt op og ned i en bluesskala). Orla: Troels, det var rigtig, hvad du gjorde. Han skal lige sparke sådan et sideben ind i afslutninger, det skal Peter. (Sidste del af sætningen var henvendt til mig.)

18 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 18 Forholdet mellem legen og spillet, en der er noget ved Oddbjørn fortæller, at når de hører forslag til nye numre fra cd-afspilleren, er han med til at bestemme, hvilke numre der er noget ved Udsagnet en der er noget ved rummer en dobbelthed. 32 Vi ved helt præcist, hvad et nummer er, nemlig en sang vi kan beskrive på mange præcise og dækkende måder, men vi kan ikke beskrive på samme præcise måde, hvad dette noget er. 33 Det bedste vi kan gøre, er at fortælle historier omkring dette noget og så håbe på, at det vækker en fornemmelse, vækker genklang hos den, vi fortæller til det vil jeg så prøve i det følgende eksempel. Når vi står i butikken og overvejer at købe et nyt spil til lange juledage i familiens skød, kan vi læse spillereglerne på pakken og så prøve at forestille os, om det er et spil, der er noget ved. Når vi får pakket brikkerne ud, får lært spillereglerne og begynder at spille spillet, er det muligt at fanden tager ved hele familien, og vi ikke bare gennemfører spillets tur, men leger, og legen fylder måske tiden ud til næste måltid. Spillet viste sig at være noget ved, i hvert fald en tid, for nogen af os. Hvis vi gerne vil lege igen, kan vi prøve at gentage spillet, næsten som et ritual, og så måske eller måske endog sandsynligvis, vil det være sjovt igen. Vi ved helt præcist, hvad spillet (/ritualet) er, vi kan jo læse reglerne op, men vi ved ikke helt, hvad legen eller dette noget, der fulgte med, er. Et eksempel på, at forholdet mellem legen og spillet kan være svær at gennemskue, husker jeg fra skolegården. Vi hoppede i reb (svingtov), og spillet gik ud på ikke at stoppe rebet/spillet, komme ud og ind og måske hoppe på en særlig svær eller karakteristisk måde. Jeg husker, at vi grinede mest, når nogen stoppede spillet i forsøget på at følge spillet. Men misforstod nogen situationen og forsøgte at starte et grin ved med vilje at stoppe rebet, buhede vi. 34 De havde misforstået forholdet mellem dette spil og legen. Skulle en føre sig for meget frem og blære sig forlænge, kunne de, der svingede tovet, dog godt have succes med at drille ham, så han fik tovet i nakken. Hvad er dette noget, der er ved? Det er ikke selve spillepladen, brikkerne eller regelhæftet. Disse ting kan vi beskrive præcist, det er noget andet. Tuft 2001 beskriver dette, som vi ikke kan beskrive udtømmende med begrebet andethed. Oplevelsen af ting og handlinger er altså dobbelt, dels det formål de har det vi kan beskrive fuldt ud dels det formålsløse, som vi ikke fuldt ud kan beskrive, andetheden. Vi kan foretage os handlinger uden formål, som vi kun kan begrunde med, at vi hengiver os til legen. Vi kan også foretage os handlinger, som har et formål, men som der samtidig er noget (andet) ved. Det, vi foretager os, er på en gang formålsfuldt og en leg. Man kan forsøge at gentage spillet/ritualet for at genfinde legen, og det er muligt eller endog sandsynligt, at det lykkes. Men selvom alle regler følges, er der dog ingen garanti for, at det lykkes. Man kan så fortælle historier, der beskriver en vej hen til dette noget, men det vil være vejen til det, der var noget ved, og kun muligvis eller sandsynligvis selve dette noget. Hvad er så noget ved Troels skriver om Jolly Boys fra Nørre Sundby, der kom på udebane, når de besøgte Skalpavillonen i Nibe, hvor man var mere vant til lokale dansemusikorkestre: 32 Se en mere udførlig gennemgang i Skou 2002 Mål og midler i sammenspilsundervisningen side I uudgivet manuskript sammenfatter Tuft; denne skelner i Gardamers forfatterskab mellem heimlich og unheimlich, som nærmest kan oversættes med velkendt og ikke velkendt. 34 Gadamer kalder en sådan for Spielverderber, spilfordærver. I den danske oversættelse side 102. Svingtovhistorien rummer et eksempel på en, der tror, at han har gennemskuet legen og har den i sin totale kontrol. Han fører sig frem, ikke i forhold til andre, men i forhold til legen.

19 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 19 Vi spillede den hårde pigtrådsmusik, som var høj og larmende. Når Reinhard (værten) syntes det blev enten for højt eller også for meget, trak han stikket ud til strømmen. Som han grinende sagde: Jeres talent sidder kun i stikkontakten! Kroværten bryder jo en lang kæde af forudsætninger, når han afbryder strømmen. Men hvor værdifuld er så den strøm, der kommer ud af væggen i Cute s øvelokale? Den betragtes selvfølgelig som en nødvendig forudsætning for at øve, nærmest på linje med den gode tone. Og som sådan er den selvfølgelig værdifuld, men det er jo ikke strømmen i sig selv, der er noget ved. Men for at strømmen kommer ud af væggen, skal der jo være en væg og nogen til at betale en regning. Orla og Peter har været meget aktive i foreningen Musik i Nibe helt fra starten og har som nævnt bidraget med mange arbejdstimer til at etablere rammerne og sørge for driften. Af andre forberedelser, som skal gøres inden øveaftenen, kan nævnes Flemming, som laver regnskabet, og Peter og Flemming, som finder numre frem og laver noget papir på dem, dvs. tekst, akkorder og form. Udgør disse aktiviteter mon en værdi i sig selv, er de noget ved? Eller er de kun handlinger, der skal overstås for at komme frem til det, der måtte være det egentlige? Det er jo ikke givet, at svaret er ens for alle. Her er et eksempel på to personer som spiller i band sammen Den første person synes, det er hyggeligt med foreningsarbejdet; det er også ok at spille ude for folk, men det er særligt det at lytte efter nye numre i radioen og indøve dem, der tiltaler ham. Den anden person kan godt lide blot at møde op, snakke og dele historier, men vil allerhelst øve gamle velkendte numre op og stå på scenen for at spille dem for folk. Kasserne er eksempler på elementer, der kan stilles op som forudsætninger for hinanden. Kassen til venstre er forudsætning for den til højre. For at komme ud og spille for folk skal man have strøm, have øvet gamle numre osv. Alle kan måske blive enige om, at det forholder sig sådan, men det er dog ikke de samme elementer, som de synes, der er noget ved. Men alligevel kan de kan enes om at spille i band sammen, fordi udbyttet er anstrengelserne værd, og man kan leve med, at byrderne måske ikke fordeles helt retfærdigt I dette komplekse billede har jeg valgt ikke at spørge orkestret om foreningsarbejdet (eller strømmen i væggen). Men det der foregår i øvelokalet, deres forestillinger om det, deres tanker om det på andre tidspunkter, sammenhængen med deres livsforløb, og musik i forhold til familie samt til, hvad der er gode og mindre gode jobs.

20 Det Modne Band Hvad samles de om? Side 20 Vender pilene mon også den anden vej? Er kassen til højre en forudsætning for kassen til venstre? Måske kan den indre forestillingsverden, man måtte have om det at spille for folk, imens man monterer stikket i væggen, overgå den tilfredsstillelse det måtte være faktisk at stå på en scene over for folk, og dermed kan selve forberedelsen opleves bedre end udførelsen af det, forberedelsen er rettet imod? Måske er det, at man deltager i et band, der faktisk kommer ud at spille, ikke nogen forudsætning for den indre oplevelse, der kan opstå, mens man monterer stikkontakten. I så fald slipper man jo for en del besvær, stikkontakten behøver ikke at komme til at virke, og man kan figurere i statistikken som ikke spillende, samtidigt med at man har et indre liv som spillende. Peter beskriver det at have jobs at øve hen imod som en fordel (se side 30), men altså ikke som nogen egentlig forudsætning for de andre aktiviteter. Denne sammenhæng vender jeg tilbage til senere. Hvordan får man en meningsfuld øveaften gennem deltagelse og/eller gennem regelsætning? Jeg vender lige tilbage til spillet rundt om bordet anden juledag (se side 18). Kommer der nu en gæst, imens vi spiller, kan gæsten vælge mindst to strategier for at komme med i spillet. Stoppe spillet og få reglerne læst op eller forklaret Iagttage spillets gang og så på et tidspunkt begynde at deltage i spillet. Oftest er det en kombination af de to strategier, der er mest effektiv. For meget læsen regler op og snak 36 kan stoppe spillet i lang tid for alle, og den nytilkomne føler sig ikke rigtigt klar til al den information, før han har prøvet at deltage. Hvis ingen derimod vil snakke og fortælle om reglerne, sætte ord på hvad spillet går ud, men bare spiller videre, vil den nytilkomne måske kun opleve, at brikker flyttes og kort gives som noget tilsyneladende tilfældigt, der ikke giver mening. Oddbjørn har en enkelt gang forsøgt at spille i band med jævnaldrende, da han var 24 år og havde et par års erfaring med de ældre bandmedlemmer i Boing 707. Det blev ikke nogen succes, og han beskriver det således: Det gik op i hat og briller det hele. Men nu er jeg også vandt til de ældre, med at man godt kunne snakke sammen om det. Men det var det der med, at så stod de bare og spillede, og så hvem der kunne spille højest og råbe højest i mikrofonerne, så det blev sgu ikke til noget. Jeg var der kun et par gange, så gad jeg sgu ikke det længere. Det kunne ikke blive til noget alligevel kunne man se. Du mener få et repertoire op at stå? Ja altså få noget musik ud af det. Noget fornuftigt, det var sådan helt ude i overdrevet, 37 der var slet ingen hold i det, det var bare; så kommer man op, står og råber og spiller. Så var der en, der havde fundet ud af et eller andet på guitaren, der lød godt, så skulle vi hører det en hel aften. Noget med at lave egne numre og sådan noget? 36 Wenger 1998 kalder dette reifikation, der nærmest kan oversættes ved tingsliggørelse. 37 Den gamle brug af udtrykket ude i overdrevet minder mig om landsbyen med marker udenom, opdyrkede efter fælles regler. Overdrevet var navnet på området uden for kanten af markerne. Her lå f.eks. enge, og aktiviteten her har i den danske almue kultur forbindelse til det poetiske liv.

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Vox pop undersøgelse i Portalen

Vox pop undersøgelse i Portalen Vox pop undersøgelse i Portalen En undersøgelse af et udvalg af koncertgængere til L.O.C. s Rødt Lys åbningskoncert d.16. Oktober 2014 Interviewer : Kasper Raaby Abrahamsen () Før koncerten Anna (15) og

Læs mere

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper

Ved i arbejder på jeres 18 album, hvordan har i valgt at gribe det an denne gang? Chief 1 som fødselshjælper Slangetræf på Samsø Skrevet af Lonni Andersen www.la-music.dk Det er morgen, og solens stråler falder ind af vinduerne i restauranten på Brundby hotel, hvor jeg sidder og forsøger ruste mig til mit kommende

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Musikskole 2009-2010

Musikskole 2009-2010 Musikskole 2009-2010 Velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og solofagstimerne og håber på mange hyggelige og musikalske timer i løbet af

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION *****

Smilets land. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Smilets land. Skrevet og udgivet af: Nicoline Steffens på Smashwords. ***** SMASHWORDS EDITION ***** Kort besked fra forfatteren. Dette er den første bog eller Short story så jeg håber, at du vil bære

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning

Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning Tricket 8X Christianshavns Døttreskole 4. Gennemskrivning 1. Int. Jakobs værelse. Dag. Jakob (14 år, kedeligt tøj: matte farver, gør ikke noget ud af sit hår) sidder ved sit skrivebord. Der ligger en stak

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl.

Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Ådalskolen 02.09.07 side 1 Computer med touchskærm som kommunikationshjælpemiddel for elev i 6.-.8.kl. Indledning. Evnen til at kommunikere er en vigtig del af danskundervisningen i folkeskolen og en menneskeret.

Læs mere

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik

Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00

De gyldne og de grå 12-12-2011 19:02:00 12-12-2011 19:02:00 De gyldne og de grå De gyldne elever, dem der kan det hele. Får ikke nok faglig udfordring i folkeskolen. Men hvordan kan man give dem det uden at svigte de grå, dem der har det svært

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

DESIGN DIT EGET CD-COVER!

DESIGN DIT EGET CD-COVER! ELEV DESIGN DIT EGET CD-COVER! Emil de Waal + Spejderrobot Det er ikke kun i selve musikken, at Emil de Waal + Spejderrobot kan lide at improvisere - det er nærmest et livsprincip! Så da deres første plade

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie! Du er klog som en bog, Sofie! Denne bog handler om, hvordan det er at have problemer med opmærksomhed og med at koncentrere sig. Man kan godt have problemer med begge dele, men på forskellig måde. Bogen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke

Konflikthåndtering mødepakke Indledning af historie Trin 1 Her er Louise. For et halvt år n købte hun en mobiltelefon til 2500 kr. hos jer, men nu er bagcoveret i stykker, og hun er kommet for at bytte den. Her er Kasper. Han er lidt

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Hold øje uge 4. (Kælkebakken mangler lidt og det er ikke kulde ) Må I alle få en god fest og weekend.

Hold øje uge 4. (Kælkebakken mangler lidt og det er ikke kulde ) Må I alle få en god fest og weekend. Hold øje uge 4 Kære alle. Om få timer er store torv omdannet til bondegård. Traditionen tro kommer der til VINTERFESTEN mange spændende udklædninger det får vi se Jeg håber at fange et godt billede eller

Læs mere

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012

JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 JUVELERNES 5. TEMAUGE, D. 1-5/10 2012 KROP OG BEVÆGELSE Efter en lang pause med temaugerne sommeren over, var det nu tid til vores femte temauge, som var læreplanspunktet Krop og bevægelse. MANDAG: Vi

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 5+6 2015 Vinterferie. Så er vi nået til uge 7 og skolen holder vinterferie og dermed holder SFO åbent hele dagen. Det har vi annonceret i de sidste par udgaver af Nyhedsbrevet. Vi skal bl.a. i BioHuset og se Min

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1

Interview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1 1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en

Læs mere

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY

Uge 1: Dyr. Vejledning til HippHopp guider. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY Uge 1: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 1 Dyr side 1 HIPPY HippHopp Denne vejledning er et supplement til aktivitetshæftet Særligt i denne uge...........................................................

Læs mere

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK

MUSIKSKOLENS TEMAUGE TEMA: NORDISK MUSIK PROGRAM FOR MUSIKSKOLENS TEMAUGE Fra den 3. til den 8. marts 2014 TEMA: NORDISK MUSIK DE FLESTE AKTIVITETER AFSLUTTES PÅ DAGEN FORÆLDRE (OG ANDRE) ER DERFOR VELKOMNE TIL AT OVERVÆRE DET AFSLUTTENDE KVARTER

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut

Boligkvalitet. - når huset har sjæl. Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Boligkvalitet - når huset har sjæl Claus Bech-Danielsen Statens Byggeforskningsinstitut Fire kvarterer i Århus Risskov Skåde Kongsvangen Tilst Enfamiliehuse - ældre og nyere Ældre villaer 70 er parcelhuse

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 4. Emne: Superhelte og prinsesser HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 4 Emne: Superhelte og prinsesser side 1 HIPPY HippHopp Uge4_Superhelte og prinsesser.indd 1 06/07/10 11.22 Uge

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT

NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT Sidan 1 av 12 NORDEN I BIO 2007 FILM: FÖRÄLDRAMÖTET (Sverige, 2003) DANSK TEXT 0 1 FORÆLDREMØDET 2 Man løser ikke problemerne ved at stikke af. Man må tale om det. 3 Selv om det kan være hårdt. 4 - Gør

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere