Dokumentation af bevaringsværdige skibe
|
|
- Ingelise Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SKIBSBEVARINGSFONDEN Pjecer om bevaring Dokumentation af bevaringsværdige skibe
2 Om Skibsbevaringsfonden SKIBSBEVARINGSFONDENs formål er - at bidrage til bevaring og restaurering af kulturhistorisk værdifulde, danske fartøjer; - at søge, herunder undtagelsesvis også ved køb, at bevare ejendomsretten til sådanne skibe i Danmark; - at øge såvel skibsejeres som den øvrige befolknings forståelse for de kulturhistoriske værdier som skibe og maritime miljøer repræsenterer; - at efter ansøgning yde afdragsfrie lån til konkrete restaureringsprojekter. Fonden søger disse mål fremmet gennem alment oplysende virksomhed, konsulentbistand samt økonomisk støtte, primært ved långivning. Kapitalen kan anbringes i fartøjer mellem 2 og 300 BRT. Fonden udsteder bevaringsværdighedserklæringer, foretager registreringer og opmålinger, udarbejder tegninger, restaurerings- og vedligeholdsplaner for bevaringsværdige skibe. Desuden publiceres artikler og pjecer om skibsbevaring. En opdateret oversigt over Fondens publikationer finder du på vores hjemmeside Om pjecerne Skibsbevaringsfondens serie Pjecer om bevaring henvender sig til ejere af bevaringsværdige skibe og andre, der interesserer sig for bevaring af maritime kulturminder. Pjecerne dækker de forskellige sider af bevaringsarbejdet og har som formål at give inspiration til og argumentation for at bruge traditionelle metoder og midler i arbejdet med skibene. Pjecer i serien: Sejl til bevaringsværdige skibe Olie og maling til bevaringsværdige skibe Ventilation på bevaringsværdige skibe Motorer og bevaringsværdige skibe Dokumentation af bevaringsværdige skibe Pjecerne kan fås ved henvendelse til SKIBSBEVARINGSFONDEN Sekretariatet Skovhusevej 35, 4720 Præstø Tlf./fax: kontor@skibsbevaringsfonden.dk Eller ved henvendelse til Jyllands-kontoret Vorsøvej 14, Søvind, 8700 Horsens Tlf: Fax: rasmussen@skibsbevaringsfonden.dk Du finder desuden pjecerne på: Forsiden: Bugserbåden Nakskov Havn 1 er totalrestaureret i overensstemmelse med den indsamlede historiske dokumentation. 2
3 Formålet med dokumentation kibsbevaring handler i stor udstrækning om glæden ved at opleve, at traditioner bliver holdt levende. Skibene sejles, vedligeholdes og repareres. Mange mennesker glæder sig hvert år over oplevelsen af de skønne skibe, det være sig som besætning, medsejler eller blot som turist på havnen i byerne, hvor skibene mødes. Grundlaget for den gode oplevelse bygger i høj grad på at skibe og omgivelser er autentiske, og ikke blot sætstykker i en kulisse. Et af SKIBSBEVARINGSFONDENs fornemste formål er at motivere skibsejerne til at bevare de traditioner, der hører til bygning, sejlads og vedligeholdelse af ældre skibe. Dette praktiseres gennem faglig rådgivning og økonomisk støtte til restaurering af fartøjerne. Målet er, at skibene ikke bare ser rigtige ud, men at de helt ned i detaljen er så korrekte som muligt når det gælder materialevalg og udførelse.. Skibsbevaringsfonden kan, efter ansøgning, udstede en bevaringsværdighedserklæring for et fartøj, hvis det vurderes som kulturhistorisk betydningsfuldt. En sådan erklæring giver fartøjet en særlig status. Et bevaringsværdigt fartøj kan ombygges og restaureres, men ikke uden at projektets dokumentation er forelagt Skibsbevaringsfonden på forhånd. I forbindelse med anskaffelsen af et ældre fartøj og den efterfølgende ombygning eller istandsættelse, står kravet til den historiske dokumentation centralt. Hvis målet skal være, at skibet skal fremstå som autentisk, skal man, inden man påbegynder en restaurering, gennemføre en grundig historisk dokumentation af skibet. Dokumentationsarbejdet skal fortsætte under hele istandsættelsesprocessen og afsluttes med en rapport. Dokumentation er nøglen til en korrekt gennemført restaurering og har følgende praktiske formål: At skabe grundlag for valg af senere løsninger og hvorledes disse skal udføres At vurdere fartøjets kulturhistoriske betydning, og dermed kunne formidle dets historie At bevare kildemateriale og dokumentation, hvis fartøjet går tabt eller bliver ombygget/forandret Det historiske analysearbejde vil forhåbentlig afdække skibets tilblivelse og udvikling frem til dags dato, med hovedvægt på en nærmere specificeret periode i dets erhvervsaktive liv. Målet er at tilvejebringe så mange tekniske og historiske oplysninger om skibet som overhovedet muligt. Disse består af såvel skriftligt som fotografisk kildemateriale. Det fremkomne materiales omfang og kvalitet vil være bestemmende for hvorvidt fartøjet skal sættes i stand i dets eksisterende udgave, eller tilbageføres til en nærmere bestemt periode. Begrebet restaurering kan gradbøjes. Graden eller omfanget af en restaurering afhænger af hvad skibet skal anvendes til og hvilket budskab man ønsker det skal formidle. Det mindst radikale stadie er den nænsomme istandsættelse, som indebærer mindre arbejder af vedligeholdsmæssig karakter, små udskiftninger osv., alt sammen i overensstemmelse med det indsamlede dokumentationsmateriale og udført i de repræsenterede håndværksteknikker. Er der tale om et museumsfartøj et sejlende fartøj, der også er en udstillingsgenstand er målet at restaureringen bliver korrekt helt ned i detaljerne. Dette kræver (hvis fartøjet skal fremstå som på byggetidspunktet) paradoksalt nok gerne større indgreb i det eksisterende skib for at afdække og genskabe ældre konstruktionsdetaljer. Skal skibet anvendes som lystfartøj, er der naturligvis andre overvejelser der gøres, inden man påbegynder arbejdet. Men i begge tilfælde er det den historiske dokumentation der skal ligge til grund for istandsættelsen. Et værftsophold for et ældre fartøj vil ofte have vidtgående økonomiske konsekvenser for ejeren. Derfor er det vigtigt at man, allerede inden det praktiske arbejde påbegyndes, har gjort de historiske kildeundersøgelser færdige og således i store træk har fået lagt skibets historie og tidligere udseende fast. Gør derfor dokumentationsarbejdet færdigt, inden du går i gang med kobenet. 3
4 Opsøg kilderne Et godt sted at begynde er hos fartøjets tidligere ejere. Man bør starte med de ældste, i erkendelse af, at gamle mennesker pludselig kan være borte. Men ellers er det en god regel at dokumentere det yngste materiale først. Dagens selvfølgeligheder bliver nemlig tit ikke anset som vigtige og bliver hurtigt til den glemte historie i morgen. De lokale distriktsblade er ofte mere end lykkelige for at kunne hjælpe med til at løse en lille efterlysningsopgave, hvor man finder gamle fotos eller ejere af et fartøj fra lokalområdet. Har man først fundet efterkommere til skibets tidligere ejere, vil man i ganske mange tilfælde opleve, at der hos dem ligger gamle fotos og ofte også papirer. At skibet er hundrede år gammelt eller mere, er ingen hindring for at opnå et godt resultat. Der er adskillige eksempler på vellykkede projekter, hvor tidligere ejere eller efterkommere heraf, nogle mere end 90 år gamle, har kunnet viderebringe uvurderligt, historisk materiale. Under restaureringen af paketten DE TO SØSKENDE blev der gennemført et omfattende dokumentationsarbejde, idet fartøjet skulle forkortes til den oprindelige længde. Bådebygger Morten Müller (t.v.) diskuterer en restaureringsdetalje med Robert Nielsen, skibets tidligere ejer. Skibe over 20 tons har altid en tilsynsbog. I denne bog indskrives alle pålæg som tilsynsmanden har givet skibet ved syn, og tilsvarende hvad og hvornår reparationer er udført. Bogen giver således et nøjagtigt billede af skibets driftshistorie, ofte med relevante detaljer i forhold til rekonstruktion af skibet. De maritime museer er velforsynede med oplysninger om ældre fartøjer. Således vil man på grundlag af deres oplysninger ofte kunne stykke en komplet ejerliste sammen. Også Søfartsstyrelsens skibsregister rummer uvurderlige oplysninger om tidligere ejere. Således er hovedsynsrapporter ofte påført skibets ejers og førers navn. Da de synspligtige skibe har været synet med regelmæssige mellemrum, vil man kunne se skiftende ejere og førere registreret på synspapirerne. Også skibsskøder og målingsbeviser afslører skibets ejere, og et usædvanligt navn er i dag let at spore, idet man kan gå ind på Internettets søgesider og ad den vej finde frem til efterkommere af tidligere ejere. Er der tale om mere almindelige navne må man gå til kirkebøger eller andre kilder. Når det drejer sig om et tidligere statsejet skib, omfatter kildematerialet ofte også tegninger. Arkiver er i denne sammenhæng et ganske vidt begreb og dækker alt lige fra private samlinger over lokalhistoriske arkiver og museer til de offentlige arkiver der findes hos Søfartsstyrelsen, Toldvæsenet, Landsarkiverne, Rigsarkivet, og det Kgl. Bibliotek osv. Det Kgl. Bibliotek Skriftlige kilder findes hos de fleste af ovennævnte institutioner, medens fotografisk materiale primært findes i lokalhistoriske samlinger, museer og Det Kgl. Bibliotek, hvis billedsamling rummer en righoldig samling af havnefotos fra det meste af landet. Søger man billeder fra Københavns havn er her rigtig meget hjælp at hente, og disse billeder kan hentes via Internettet på 4
5 Søfartsmuseerne Søfartsmuseerne er selvskrevne i dokumentationsarbejdet. Flere museer har hjemmesider med databaser, hvor man kan søge efter materiale, i første række fotos. Et eksempel er Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg, som har gjort foreløbig ca. 10 % af sin fotos store samling alment tilgængelig via en søgemaskine. Efter ca fik mange skibsbyggere uddannelse i skibskonstruktion og var begyndt at bygge efter tegning. Når det gælder specielt nyere fartøjer, samt større skibe, kan man være så heldig at finde tegningsmateriale i søfartsmuseernes arkiver. Der er dog oftest tale om linjetegninger og spanterids, men også i de mere sjældne tilfælde kan man finde detailtegninger af konstruktive detaljer. Søfartsstyrelsen De mest anvendelige skriftlige kilder findes i Søfartsstyrelsens arkiver. Oplysninger kan inddeles i to hovedkategorier: registrering og tilsyn. Skibsregistrets oplysninger går tilbage til 1867, hvor man lavede et nyt system for skibsregistrering. Tidligere havde man opgjort skibenes lastevne i kommercelæster, men i 1867 gik man over til dagens målesystem i registertons, og i den forbindelse begyndte registreringen i Skibsregistreret. Fra 1893 førte man desuden en fartøjsfortegnelse for fartøjer under 20 tons samt en fortegnelse over både under 5 tons. På alle fartøjer over 5 tons er der indhugget kendingsbogstaver i en bjælke og via dem kan man følge fartøjet tilbage i tiden i f.eks. Danmarks skibsliste, eller som den kaldes, flagbogen. Det er dog fortrinsvis skibe over 20 tons man her kan følge; dog er enkelte skibe på under 20 tons medtaget. I flagbogen kan man følge fartøjerne tilbage til 1883, hvor den første trykte skibsliste udkom. I 1920 besluttedes det, at alle skibe skulle synes med jævne mellemrum, og man indførte en regel om, at nye skibe skulle synes hvert fjerde år og ældre hvert andet år. Fartøjer mellem 5 og 20 tons skulle dog kun synes ved nybygning, maskinudskiftning eller ejerskifte. Fartøjer under 5 tons havde ingen synspligt. I Søfartsstyrelsens arkiv kan man finde de fleste eksisterende skibes arkivalier i forholdsvis komplet orden, og disse arkivalier rummer mange oplysninger, som kan anvendes i forbindelse med en restaurering. En del arkivalier ligger på hovedkontoret i København, men også på regionskontorerne kan der ligge materiale. Arkiverne, som ikke umiddelbart er offentligt tilgængelige, består af målingsrapporter, målingsbeviser, periodiske synsrapporter og hovedsynsrapporter. Specielt målingsrapporterne er anvendelige, idet man ofte får opgivet mål på luger og dæksopbygninger, ligesom man får længde på undermaster og bovspryd på sejlfartøjer. Det er dog nødvendigt at forholde sig kritisk til de mål der opgives i arkivalierne, og sammenholde dem med de oplysninger man får i sin bygningsarkæologiske undersøgelse på selve skibet, ældre fotos osv. Søfartsstyrelsens ældste arkiv er ikke alment tilgængeligt. Skibsbevaringsfonden kan være behjælpelig med at fremskaffe papirer fra Søfartsstyrelsens register. De internationale klassifikationsselskaber (Bureau Veritas, Lloyds Register of Shipping, Germanischer Lloyd og Det norske Veritas) havde kontor i Danmark og førte tilsyn med de skibe, der blev eller var bygget efter klasse i de respektive selskaber. Byggetilsynsprotokoller og protokoller for de periodiske klassesyn blev efterfølgende indbundet alfabetisk i årgangsprotokoller, og mange af disse protokoller er endt i søfartsmuseernes biblioteker. De giver præcise oplysninger om f.eks. dimensioner på skibenes enkeltdele som spant, klædning, rundholter osv. Rigsarkivet Statens centralarkiv omfatter kolossale mængder arkivalier fra de offentlige, maritime institutioner. Skibsregistreringsprotokoller, fortegnelser over skibe under og over 20 tons, fortegnelser over slettede skibe, Overtoldsinspektoratets arkiv og Krydstoldvæsenets arkiv er bare eksempler på relevant kildemateriale. Landsarkiverne Toldarkiver Toldvæsenets arkiver er i første række interessant som kilde ved dokumentation af skibes erhvervsaktive virksomhed: lastens indhold og bestemmelsessted, ejerforhold og navne på besætningsmedlemmer. Da de lokale toldkontor forestod skibenes måling indtil denne opgave overgik til søfartsmyndighederne, kan man derfor også finde oplysninger om skibenes dimensioner og tonnage. 5
6 De regionale toldarkiver findes i landsarkiverne, som der er fire af: to for Jylland (Viborg og Aabenraa), et for Fyn (Odense) og et for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm (København). Man kan foretage indledende søgninger på landsarkivernes hjemmesider, men det møjsommelige arbejde med søgning i protokollerne skal foretages fra arkivernes læsesal. Lokalhistoriske arkiver Også de lokalhistoriske arkiver er sande guldgruber, idet mange private har afleveret gamle fotos her. På grund af mængden af fotos i disse institutioner, er det et omfattende arbejde at se disse arkiver igennem. Men det viser sig ofte, at bestræbelserne giver gode resultater. Skibsbevaringsfondens tegningsarkiv Dette arkiv indeholder, foruden et lille udvalg kopier af skibstegninger fra danske museer, også en hel del opmålingstegninger af eksisterende fartøjer og detaljer knyttet til disse: dæksarrangement, rigning og sejl, konstruktionstegninger af dækshuse, luger, kapper o.l. Det er under overvejelse at digitalisere og gøre dette materiale tilgængelig på Skibsbevaringsfondens hjemmeside. Brug kilderne kritisk Beskrivelse af et skib i en nærmere bestemt periode udgøres af summen af det samlede dokumentationsmateriale. Det er med andre ord ikke nok at basere en forestående rekonstruktion af f.eks. en nu ikke-eksisterende nedgangskappe, på blot én kilde. De samme oplysninger bør kunne kontrolleres i forhold til andet materiale for at eliminere eventuelle fejlkilder. F.eks. er mundtlige kilder ikke altid til at stole på. Det er gerne sådan, at jo ældre erindringsbillederne er, jo sikrere er informanten på, at ens hukommelse ikke tager fejl. Mundtlig dokumentation bør derfor kun anvendes sammen med anden dokumentation. I forbindelse med anvendelse af fotodokumentation, dvs. gamle billeder af skibe, er det vigtigt at man tager højde for den perspektiviske forkortning der er på et foto. Et foto taget fra en anden vinkel end lige fra siden, har en perspektivisk forkortning, således at man ikke kan fastslå f.eks. mastens højde eller gaffelens længde blot ved at måle direkte på billedet. Man er derfor nødt til at konstruere en tegning i det, der hedder et omvendt perspektiv for herved at kunne trække de korrekte mål ud af billedet. En mere indgående instruktion om metoden fås i docent Carl Swenns bog Linieperspektiv fra Man kan også få hjælp til opgaven fra Skibsbevaringsfondens konsulenter. Billedet til venstre viser fordækket på galeasen Skibladner II, bygget i Odense i Fotoet dokumenterer hvordan nedgangskappen fremstod ca og var hovedkilden for en rekonstruktion i Til højre den færdige kappe. 6
7 Endelig er oprindelige tegninger heller ikke entydigt til at stole på. Selv om en byggekontrakt oplyser at Skibet skal bygges efter de samme tegninger som for galeasen Anna, vil der i byggeperioden nok så sikkert være gjort små forandringer. Det er kun tegninger til bygning af klassede skibe, hvor der efter færdigstillelse er udarbejdet reviderede, approberede (godkendte) tegninger, og hvor man skal kunne stole på detaljerne. Man kan derfor sige, at det er kvaliteten af det samlede dokumentationsmateriale, der bestemmer, hvor korrekt en restaurering eller rekonstruktion bliver. Linieperspektiv. Når billedet tages, fanges de mange sigtelinier, der forbinder kameraets linse med de hundredvis af punkter på skibet. Den stråle som går gennem billedets midtpunkt/diagonalernes skæringspunkt, står vinkelret på filmen og gør det muligt at bestemme skibets placering i forhold til billedplanet. Man skal blot kende nogle få mål på skibet, desuden det punkt hvor billedet er taget fra, for at metoden skal kunne anvendes til rekonstruktionsformål. (Tegning: Morten Gøthche) Opmåling Dokumentationsarbejde forudsætter grundige undersøgelser ombord i skibet. Arbejdet består i at kigge på de enkelte delelementer i fartøjet. Således gennemgås fartøjets konstruktion i spanter, bjælkelag, dæk, dæksopbygninger, profiler på bjælker, malingsspor, eventuel rigning m.m. På denne måde kan man finde spor af ændringer i fartøjets udseende. Der er ofte tale om ændringer i lastlugernes antal, størrelse og placering, som ofte afsløres ved at helbjælker er savet over og nu er stikbjælker. Lugebjælker har nemlig større dimensioner end stikbjælker. Nye styrehus eller ruf kan følges gennem papirerne, og flytning af rigning fremgår af gamle spor i kølsvinet eller bolthuller i klædningen. Alle spor af fortidens løsninger dokumenteres ved at de noteres ned, suppleret af fotos og skitser. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at gennemfotografere hele fartøjet. Hvis der planlægges større indgreb, der f.eks. kræver at hele dækket rives ud, er det vigtigt at dokumentere den nøjagtige placering af dæksopbygninger, øjenbolte, gennemføringer o.l. Da skal der en egentlig opmåling til, hvor alle deles placering bliver målt op i forhold til et fixpunkt. Et sådant punkt kan f.eks. være rorstammens centrum, forstævnens bagkant, der hvor den møder dækket el. lign. Dæksarealet kan eventuelt også opdeles i kvadrater optrukket med kridt, hvor hvert kvadrat får sit eget nummer, f.eks. BB1, BB2, hhv. SB1, SB2 osv.. Alt fastmonteret udstyr indenfor kvadratet fotograferes, indtegnes på en tegning og mærkes med et genstandsnummer, der refererer til kvadratet. Udstyrets eksakte placering opmåles i forhold til fixpunkt og eventuelt andre målepunkter. En sådan krydspejling sikrer, at udstyret kan genmonteres på samme sted. Genstandsnummeret sikrer, at det korrekte udstyr bliver genmonteret på sin gamle plads, specielt nyttigt, hvis der findes flere af slagsen om bord. 7
8 I specielle tilfælde er det nødvendigt at opmåle skroget, således at der kan laves en nøjagtig tegning af dets form (linier) og plankeforløb. Dette er et meget omfattende arbejde og skal derfor blot nævnes her. I stedet henvises til speciallitteratur om emnet, f.eks. restaureringsarkitekt Jes Kromans artikel Opmåling, som ligger på Skibsbevaringsfondens hjemmeside. Inden demontering af dækshuse og dæksudstyr skal deres nøjagtige placering registreres. På tegningen til højre er dækket blevet opdelt i nummererede områder (1A, 1B, 1C osv.), og de samme områder om bord er trukket op med kridt og snore. Derefter bliver hvert område gennemfotograferet, og udstyrets nøjagtige placering målt op og tegnet ind. Rapport, tegninger og restaureringsplan Det kan måske synes uoverskueligt at skulle fremstille det historiske dokumentationsmateriale i rapportform. I de fleste tilfælde er dette heller ikke nødvendigt, men efter Skibsbevaringsfondens vurdering ønskeligt. En rapport, opdelt i naturlige kapitler eller ordnet kronologisk, er et uvurderligt hjælpemiddel i planlægningen og gennemførelsen af en større restaurering. Også som formidlingsværktøj, når fartøjet er kommet i drift er den historiske dokumentation et redskab til at binde fortid og nutid sammen. Ligeledes giver en sober dokumentationsrapport et godt indtryk som bilag til ansøgninger om økonomisk støtte. Har man til hensigt at søge Skibsbevaringsfonden om konsulenthjælp og lån til en restaurering, bør materialet samles og fremlægges i en restaureringsplan. Fonden stiller krav til sådanne rapporters form og indhold og har udarbejdet egne rapportskabeloner i Word-format, som kan fås ved henvendelse til Fonden. Et lille udvalg dokumentationsrapporter er desuden lagt ud på Skibsbevaringsfondens hjemmeside. En skitse som denne er en forudsætning for at rigningen af skibets forgrejer bliver historisk korrekt. Den bygger på en konkret granskning af ældre fotos af det pågældende skib, for selv om der gjaldt generelle regler for rigningen, havde skibene tit individuelle detaljer. (Tegning: Morten Gøthche) Et vigtigt element i dokumentationsarbejdet er at lade det indsamlede historiske materiale udmøntes i en restaureringsplan med tilhørende tegninger. Restaureringsarbejdet kræver i mange tilfælde, at oprindelige arrangement, løsninger eller detaljer rekonstrueres, så det færdigt istandsatte fartøj harmonerer med oplysningerne i den historisk-tekniske dokumentation. Gamle fotos granskes med lup for at afsløre detaljer i skrog, på dæk og i rigning. Skitser skal 8
9 tegnes for at finde ud af, om gisninger og antagelser holder stik med de allerede indsamlede opmålinger på skibet, og om det hele vil komme til at fungere i praksis. Specielt vigtige er nøjagtige rignings- og sejltegninger, som i færdig stand, og vurderet af et øvet blik, hurtigt vil kunne afsløre fejl og mangler. Bådeværfterne og sejlmagerne vil også meget gerne have tegninger som grundlag for pristilbud og senere for det aktuelle tømrer- eller sejlmagerarbejde. Tegningerne behøver ikke være af arkitektkvalitet, men skal helst være tegnet i målestok og påført mål, idet man som en hovedregel aldrig måler direkte på en tegning. Perspektivskitser er også meget anvendelige som supplement til tegninger af plan og opstalt. Med udgangspunkt i det indsamlede materiale fra feltarbejdet kan man lave en kronologisk ordnet oversigt over skibets oprindelige udseende og på baggrund heraf udarbejde en detaljeret restaureringsplan for skibets restaurering og eventuelle oprigning, hvis fartøjet har været sejlførende. Relevant litteratur Udvalget af relevant dansk speciallitteratur om dokumentation af fartøjer er sparsomt. Man kan finde publikationer på engelsk om registrering og opmåling af fartøjer, men desværre sjældent noget om den historisk-tekniske dokumentation. Følgende titler kan anbefales: Anderson, Richard K. jr Guidelines for recording historic ships. National Park Service, U.S. Department of Interior Kloster, Johan Dokumentasjon. I: Rasmussen, Tom (red.) Flytende kulturminner. Riksantikvaren, Oslo. Kroman, Jes 2000: Oppmåling. I: Rasmussen, Tom (red.) Flytende kulturminner. Riksantikvaren, Oslo. Lipke, Paul; Spectre, Peter; Fuller, Benjamin Boats. A manual for their documentation. American Society for State and Local History. Nashville, Tennessee. Nielsen, Chr Opmåling af fartøjer. I: Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg - årbog 1958, s Schwenn, Carl Linie perspektiv. Byggeriets studiearkiv, København Flere dokumentationsrapporter er lagt ud på internettet og kan anvendes som eksempler på hvordan disse er opbygget. Skibsbevaringsfondens website og det norske website har udgivet rapporter, der er frit tilgængelige. 9
Restaureringsguide for værfter
Restaureringsguide for værfter En guide til skibs og bådebyggerierne om Restaurering og istandsættelse af bevaringsværdige fartøjer At sætte sit fartøj på værft er en tillidssag. Skibsejeren og værftet
Læs mereI 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder.
Barcelona Charteret I 1964 blev VENEDIG CHARTERET skabt som en erklæring, der indeholdt principperne for bevarelse og restaurering af historiske mindesmærker og områder. Erklæringen begynder således:»som
Læs mereFra spørgsmål til arkivalier
Fra spørgsmål til arkivalier - Om Daisy, guider og registraturer Folder nr. 05 Rigsarkivet Søgning efter arkivalier På et arkiv kan det til tider opleves som en indviklet proces at komme fra spørgsmål
Læs mereBevar de gamle skibe i Danmark
Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her
Læs mereGl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.
Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet
Læs mereIndhold. Præstø havn omkring 1900.
Indhold Forord...3 Fondens arbejdsgrundlag...5 Resultater...6 Lån...8 Skibene...13 Sekretariatet...17 Tilsyn og rådgivning...18 Eksempler på restaureringsprojekt...20 Statement...27 Vision og strategi
Læs mereVejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager
Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil
Læs mereVejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer
Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.
Læs mereqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd fghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfg
qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Dansk Pædagogisk Historisk tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty uiopasd Forening Rapport : Projektet "Børneinstitutionerne en
Læs mereVejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelse for arkivalier hos pastoraterne
Vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelse for arkivalier hos pastoraterne 2003 Indledning Statens Arkivers generelle kassationsbekendtgørelse Dette er en vejledning til Statens Arkivers bevaringsbestemmelser
Læs mereGladsaxe Byarkiv blev oprettet ved en beslutning i Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg den 9. september 1997.
Vedtægter Gladsaxe Byarkiv blev oprettet ved en beslutning i Gladsaxe Kommunes Økonomiudvalg den 9. september 1997. Gladsaxe Byarkiv er i henhold til Arkivloven, Lov nr. 1050 af 17. december 2002 7, samt
Læs mereSide. 1. Tavlhøjcenteret
Side. 1 4 Tavlhøjcenteret Side. 2 Kirkebøger En kirkebog er en protokol med oplysninger om de kirkelige handlinger i et sogn. Kirkebøger fra før 1892 findes på mikrofilm på alle landsarkiverne. Kirkebøger
Læs mereFormidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet
Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet Projektbeskrivelse Museerne ved Vadehavet har netop afsluttet en gennemgang de bevaringsværdige bygninger i området, der blandt andet havde
Læs mereVejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager
Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager I nedenstående Vejledning en pdf-fil - er der mange nyttige links til medlemmer af byforeninger og borgere, som gerne vil
Læs mereRedaktion: Hans Jeppesen Eske Wohlfahrt Jens Poulsen Tom Rasmussen Jes Kroman
Vision og Strategi 2006-2011 Redaktion: Hans Jeppesen Eske Wohlfahrt Jens Poulsen Tom Rasmussen Jes Kroman Layout: Ole Pettersson, Pettersson Grafik Tryk: TS Print Consult, oplag: 1000 stk. Fotos: Kirsten
Læs mereReferat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012
Referat af ordinær generalforsamling torsdag den 22. marts 2012 Dagens program: Formanden bød velkommen til de fremmødte. En særlig velkomst til overlæge Peter Kramp, der holdt dagens foredrag samt til
Læs mereNu foreligger bogen om fornyelsen af den danske småskibsflåde efter 2. Verdenskrig, om»havets husmænd«og deres barske tilværelse, hvor hverdagens
Caroline og de andre REDIGERET AF HOLGER MUNCHAUS PETERSEN, HANNE POULSEN m.fl. UDGIVET AF HANDELS- OG SØFARTSMUSEET PA KRONBORG SØHISTORISKE SKRIFTER XVIII Nu foreligger bogen om fornyelsen af den danske
Læs mereviden giver sejlglæde //
øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO
Læs mereGRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET
GUIDE 3 Programmerne i kameraet GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Auto S A M... 4 Auto grøn firkant... 5 S Lukkertidsprioriteret... 6 A - Blændeprioriteret...
Læs mereSkønlitterære tekster
Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereVedtægt for Odense Stadsarkiv
Vedtægt for Odense Stadsarkiv 1. Stadsarkivet henhører under. Dets arbejdsområde er Odense Kommune. 2. Stadsarkivets opgave er at indsamle, registrere og bevare kommunale arkivalier fra Odense Kommune
Læs mereArtikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000
Praksis Artikel af Kirsten Villadsen Kristmar i: Rapporter til 19. Nordiske Arkivdage år 2000 Denne artikel indeholder en præsentation af Statens Arkiver, Danmarks nuværende praksis for indsamling af elektroniske
Læs mereBilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION
Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation
Læs mereHavbådene tilbage til Nr. Vorupør. - med skruen i vandet
Havbådene tilbage til Nr. Vorupør - med skruen i vandet Der var engang... Prospekt, udarbejdet af foreningen Vorupør Havbåde med støtte fra bl.a. Vesterhavscafeen, Vorupør Landingspladsen ApS Vorupør Vognmandsforretning
Læs mereProjekt Restaurering af sejlpaketten Carla af Svendborg
SejlforeningenCarla Strandhuse 43. 5700 Svendborg tlf.: 4075 8703 mail. haagenfrederiksen@yahoo.com Cvr.nr. 35374388 Bankkonto Reg.nr. 6840 Kontonr. 1426769 Projekt Restaurering af sejlpaketten Carla af
Læs mereINFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009
Martinus Institut INFORMATONSBREV FRA RÅDET Februar 2009 Kære venner af Martinus-Sagen Det er med stor glæde vi kan konstatere, at antallet af interesserede som bærer vores fælles Sag vokser stille og
Læs mereDAISY eksempler på søgning
side 1 af DAISY eksempler på søgning Ulrich Alster Klug 2011 dannebrog@dk-yeoman.dk www.dannebrog.biz Mange synes, det er svært at søge i DAISY, og derfor vil jeg i denne note give nogle eksempler på,
Læs mereviden giver sejlglæde //
øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:
Læs mereVejledning KPK Online Prøverum
Vejledning KPK Online Prøverum INDHOLD Introduktion side 2 Funktionsliste side 2 Få adgang til systemet side 3 Opload dine billeder side 4 Sådan bruges systemet side 5 Gem dine eksempler side 7 Side 1/7
Læs mereIndsamling, registrering og formidling. Erik Kann
Indsamling, registrering og formidling Erik Kann 3 sider af samme sag? Disposition Dette foredrag Vores trygge hule er blevet opdaget eller noget om, hvad dette foredrag tager fat i Hvad nu hvis der ikke
Læs mereVelkommen til De grønlandske kommuners journal- og arkivplan. Denne udgave er fra vinteren 2000/2001.
Forord Velkommen til De grønlandske kommuners journal- og arkivplan. Denne udgave er fra vinteren 2000/2001. For første gang er journal- og arkivplanen udkommet elektronisk, så planen eksisterer både i
Læs mereMeget mere end Aarhus Fortæller 65
Meget mere end Aarhus Fortæller Anneken Appel Laursen Museum Aarhus er overskriften, når vi taler om Den Gamle Bys virke som lokalmuseum for Aarhus. Etableringen af den permanente udstilling Aarhus Fortæller
Læs mereStatens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen
Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 27. juni 2003 om offentlige arkivalier og
Læs mereSådan bygges en International One Metre
Sådan bygges en International One Metre En artikel af Robert Bruun Mariager Oprindelig var jeg Seawindsejler Seawind er et færdigfabrikat fra Modelfirmaet Kyosho. I denne klasse er alle bådene fuldstændig
Læs mereMØLLER & JOCHUMSEN BÅDEBYGGERI
MØLLER & JOCHUMSEN Refshalevej 340 1432 København K CVR: 35 02 69 83 info@mollerogjochumsen.dk BÅDEBYGGERI Aps København. 18-05-2014 Tilstandsrapport for VØLVEN Bygget som hajkutter af skibsbygmester Joensen
Læs mereHer kan du skrive noter til dit oplæg
Her kan du skrive noter til dit oplæg 1 2 Dette er Danmarks Statistiks definition på hvad statistik er 3 Danmarks Statistik kategoriserer deres statistikker i statistik om hhv. personer, erhverv og økonomi
Læs merePROFIL. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed
PROFIL Sejlskibsforeningen ANNE MARGRETHE af Svendborg har besluttet at profilere sig på følgende tre områder. Historie og kultur Natur og miljø Socialt engagement og velgørenhed Historisk og kulturel
Læs mereAt vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn
At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til
Læs mereÅbent referat for 17, stk.4 Lokalhistorisk Udvalg
Åbent referat for 17, stk.4 Mødedato 20.02.2013 Tid 16:00 Sted Rådmandshaven 20, mødelokale 5 Medlemmer Ole Pilegaard Hansen Jørgen Andersen Svend C. Dahl Søren Drost Broegaard Lindy Nymark Christensen
Læs mereVelkommen som DIS-Danmark medlem
Velkommen som DIS-Danmark medlem 3. udgave april 2013 DIS-Danmark Indholdsfortegnelse Velkommen som medlem i DIS-Danmark... 4 Hvad er DIS-Danmark?... 4 Generelt... 4 Lokalforeningerne... 4 Medlemsbladet
Læs mereVEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV
VEDTÆGT FOR RUDERSDAL STADSARKIV 1. Organisation Stk. 1. Rudersdal Stadsarkiv er en del af Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune, og henhører under Rudersdal Kommunes Kulturområde samt det statsanerkendte
Læs merePerspektiv. At illustrerer rumligt. Forsvindingspunkt Horisont
Rumlig afbildning For at illustrere en bygning eller et Rum, i et sprog der er til at forstå, for ikke byggefolk, kan det være en fordel at lave en gengivelse af virkeligheden. Perspektiv At illustrerer
Læs mereOpgaver for overbygningen PS: Svarene på denne udgave kan dels findes på museet dels ved selvstudium hjemme på klassen eller under evt. guidning.
Opgaver for overbygningen PS: Svarene på denne udgave kan dels findes på museet dels ved selvstudium hjemme på klassen eller under evt. guidning. Hvad kaldes det her viste skib, der oprindeligt var grundtypen
Læs mereEjendomshistorie. I dag ser vi på Realregisteret, samt Skøde og Panteprotokol
Ejendomshistorie 1 Ejendomshistorie Hvis vi vil lave en ejendomshistorie er der flere arkivalier vi skal ind og undersøge! Realregister, Skøde og Panteprotokoller, Skifter, fæstebreve, aftægtskontrakter,
Læs mereBREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.
BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om
Læs mereVejledning. Case eller projekt? Om casebeskrivelserne. Svendeprøve specialet tømrer
Vejledning Svendeprøve specialet tømrer Denne vejledning er udarbejdet for at give skolerne en ide om, hvilke tanker der ligger bag beskrivelser og formuleringer i en case, og hvordan casene er opbygget.
Læs mereEA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:
Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor
Læs meregode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme
gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Gode råd om vedligeholdelse og forbedring af mindre udlejningsejendomme Denne pjece er et værktøj til dig, som ejer en lille eller
Læs mereKort sagt: succes med netdating.
Indledning I denne e- bog får du en guide til, hvordan du knækker netdating koden! Du finder alt hvad du skal bruge, for at komme igang med at møde søde piger på nettet. Få f.eks. besvaret følgende spørgsmål:
Læs mereReferat. Kulturhistorisk Råd
Referat Den 22. marts 2013, kl. 10:00 holdt ordinært møde på Bornholms Middelaldercenter. Mødet slut kl. 11.30 Medlemmer: Anette Eriksen Dorthe Fink Jacob Bjerring Hansen Niels Erik Rasmussen Niels Geckler
Læs mereDen lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn
Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej
Læs mereHARDSYSSEL HISTORISK SAMFUND AF 1906
HARDSYSSEL HISTORISK SAMFUND AF 1906 Nyhedsbrev nr. 20 - februar 2019 Hardsyssel Historisk Samfund udsender med jævne mellemrum et elektronisk nyhedsbrev til vores medlemmer med stort og småt om arrangementer,
Læs mereGundsøegnens Lokalhistoriske Arkiv
Gundsøegnens Lokalhistoriske Arkiv Velkommen til Gundsøegnens Lokalhistoriske Arkiv Gundsømagle, Hvedstrup, Jyllinge, Kirkerup og Ågerup Sogne Hvad er et arkiv? Hvad kan jeg se på arkivet? Indsamling:
Læs mereBYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT HØRHAVEGÅRDEN 10.10.2011-06.01.2012 STUDIO TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE AAA
BYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT HØRHAVEGÅRDEN 10.10.2011-06.01.2012 STUDIO TRANSFORMATION OF ARCHITECTURAL HERITAGE AAA BYGNINGSARKÆOLOGISK RAPPORT HØRHAVE GÅRDEN 10.10.2011-06.01.2012 STUDIO TRANSFORMATION
Læs mereDanmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereByarkivet i Horsens. Arkiver og deres anvendelse
Byarkivet i Horsens Arkiver og deres anvendelse Arkiverne Rigsarkivet Valdemar 4. Atterdag (1300-tallet): 1. egentlige regeringsarkiv (Vordingborg slot) Midt 1400-tallet: nyere materiale blev samlet på
Læs mereL o k a L a r k i v e r n e
L o k a l a r k i v e r n e - hvem er vi? 3 Forord - hvorfor dette hæfte? De danske lokalhistoriske arkiver har gennem de sidste mange år op levet en stigende interesse for den lokale historie. Dermed
Læs mereEFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2
EFTERÅR 2010 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2 Historiens Hus står bag en række arrangementer i efteråret 2010. Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer vil løbende blive vist på
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereDET NYE ARKIVALIERONLINE. - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før
DET NYE ARKIVALIERONLINE - inspiration til noget af dét, du måske IKKE har prøvet før FIND DIN SLÆGT De bedste kilder til slægtsforskning - udover kirkebøger og folketællinger - finder du samlet her. NYT
Læs mereUdkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer
Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer I medfør af 3, stk. 2, og 5, stk. 1 samt 10 i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed
Læs mereProjekt Danske Gårdmalere
Projekt Danske Gårdmalere Projekt Danske Gårdmalere Indhold Gårdmalere 5 Projektets baggrund 7 Projektets mål 9 Projektbeskrivelse 11 Samarbejdspartnere 13 Kilder og litteratur 15 Projekt Danske Gårdmalere
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereKattegatbåd SVALEN. Hovedskibsregst. for Kgr. Danmark 1894-1927, side 199 bind III. H. 226.
Kattegatbåd SVALEN Kort beskrivelse af skibets tidligste historie, som den er fundet og dokumenteret af bådebygger Hans Bendix og Jes Kroman, SKIBSBEVARINGSFONDEN. SVALEN er bygget af bådebygger Andreas
Læs mereVi støtter dit projekt - Vejledning
Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og
Læs mereGratis fotos og cliparts
Gratis fotos og cliparts Pep dine produktioner op! Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvorfor lede efter gratis fotos og clipart?...4 Licenser?...4 Gratis fotos på nettet...4 www.morguefile.com...4
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereMiljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets
Læs mereKom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft
Kom godt i gang med ImageDB programmet fra PetriSoft Kort om ImageDB: ImageDB er et Windows (98/NT/2000/Me/Xp/Vista/Windows7) program, hvor du kan registrere alle dine film, musik, bøger, billeder, fotos,
Læs mereTips til siden Slægtstræ
Tips til siden Slægtstræ Indholdsfortegnelse Indledning 1 Kom godt i gang 1 Kildecitater og links til online arkivalier: 5 Familier 9 Export, import og backup: 10 Folketællinger: 10 Om noter og rapporter
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING
TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave
Læs mere1) Materiale, der er kopieret. I stedet for originalmaterialet udlånes kopierne.
SLA Råd og vejledning Emne: Udlån Dato: 16.5.1994 Om udlån SLA anbefaler medlemsarkiverne at benytte de følgende regler ved ud-/indlån af materiale til andre institutioner eller enkeltpersoner. På side
Læs mereVurdering af digitale lærermidler
Vurdering af digitale lærermidler...1 Indledning...1 Valg af emne...1 Første indtryk...1 Vurdering af Danske-dyr.dk...2 Hvem er www.danske-dyr.dk rettet mod...2 Hvem står bag...4 Indhold...4 Navigation...5
Læs mereDIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR
DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR Aalborg 19-11-2014 OVERBLIK Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Avisdigitalisering hvordan Tilgængelighed hvordan får man adgang? Spørgsmål?
Læs mereTematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.
Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde
Læs mereStatiske beregninger. - metode og dokumentation. af Bjarne Chr. Jensen
Statiske beregninger - metode og dokumentation af Bjarne Chr. Jensen Statiske beregninger metode og dokumentation 1. udgave Nyt Teknisk Forlag 2003 Forlagsredaktion: Thomas Rump,tr@nyttf.dk Omslag: Henning
Læs mere1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER
BAR Handel, BAR Jord til Bord, BAR Kontor, Grafisk BAR, Industriens BAR CASA Præsentation af 1. ARBEJDSPLADSVURDERING MED FOKUS PÅ FARER FOR ULYKKER Når I alligevel skal lave en ArbejdsPladsVurdering (APV),
Læs mereRetningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke
Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger
Læs mereFotografisk registrering Stenhugger og Stukkatør EUC Sjælland
Fotografisk registrering Stenhugger og Stukkatør Jes Johansen Side 1 02-02-2009 Indholdsfortegnelse Om faget fotografisk registrering... 3 Betjening og oversigt Nikon D40... 4 Opgave 1 - Kreativ fotografering...
Læs mereVedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv
Vedtægt for Frederikshavn Stadsarkiv Frederikshavn Stadsarkiv er i henhold til Arkivlovens 7 offentligt arkiv for Frederikshavn Kommune. 1. Formål Frederikshavn Stadsarkiv har til formål: 1) at sikre bevaring
Læs mereBackcasting for Dummies
JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte
Læs mereBrugermanual for tilsynsfører. Næstved Kommunes Kunstregistrantsystem
Brugermanual for tilsynsfører Næstved Kommunes Kunstregistrantsystem Side 1 af 7 Indhold Forside... 3 Opret kunstgenstand... 3 Tilsynsliste... 7 Skift kode... 7 Log på... 7 Side 2 af 7 Forside Søg efter
Læs mereHVAD BETYDER ORDET ARKIV?
ARKIV I DAG Arkivfoto, arkivklip Lydarkiv DRs digitale arkiv Politikens avisarkiv O.s.v. Et broget landskab, hvor vi i vores verden nok bedst kender Statens Arkiver, lokalarkiver og 7-arkiver HVAD BETYDER
Læs mereKvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune
Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede
Læs mereFaaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk
Faaborg Værft A/S, Værftsvej 7, 5600 Faaborg, Tlf: 62 61 21 10, www.faaborg-vaerft.dk, fv@faaborg-vaerft.dk Faaborg Værft A/S er Danmarks førende glasfiberværft når, det drejer sig om såvel nybygninger
Læs mereSmid det ikke ud! Hjælp dit lokalarkiv! Vi passer på historien
Smid det ikke ud! Hjælp dit lokalarkiv! Vi passer på historien Tysk vagtpost på Storstrømsbroen under besættelsen.vordingborg Lokalhistoriske Arkiv. Skolepatrulje i Vrå. 1962-63. Lokalhistorisk Arkiv Vrå.
Læs mereDigitalisering i Islands Nationalarkiv
Kære kolleger mine damer og herrer! Overskriften til denne konferense er Arkiven ut till folket. Digitalisering af arkivalier er en metode måske skulle jeg sige et forslag til en metode som vi kan bruge
Læs mereGRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET
GUIDE 4 Fokus på fokus GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Fokus fordi det er skarpt... 4 Fokus, DOF og bokeh... 5 Auto fokus (AF)... 6 AF, bestem
Læs mereVordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan 2009-2021.
Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon 55 36 36 36 Direkte 55 36 24 23 Fax. 55 36 25 00 post@vordingborg.dk www.vordingborg.dk Anne-Line Møller Sutcliffe Sagsnr: 2011-2168 Forslag
Læs meremanual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline
manual til Redaktionen intro avisens profil planlægning research foto fokus skriv layout deadline Indhold Kom godt i gang med Redaktionen 3 Opret avis 4 Opret redaktioner 6 Tilknyt elever 7 Fordel elever
Læs mereDET NYE ARKIVALIERONLINE
Hurtige tips & tricks til DET NYE ARKIVALIERONLINE - især om folketællinger Hvorfor nyt Arkivalieronline (AO)? Vi har været nødt til at sætte den nye arkivalieronline i drift nu. Grunden er, at systemerne
Læs merePointen med Differentiation
Pointen med Differentiation Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereIndkaldelse til generalforsamling. Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet..
NYHEDSBREV Januar 2010 15. årgang Nr.1 Dagsorden Indkaldelse til generalforsamling Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet.. 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning
Læs mereVEJLEDNING. Krav og anbefalinger til museernes registrering og indberetning
VEJLEDNING 31. oktober 2018 Krav og anbefalinger til museernes registrering og indberetning Denne vejledning udfolder, konkretiserer og detaljerer det afsnit om registrering, som findes i Slots- og Kulturstyrelsens:
Læs mereRationel VinduesDesigner TM Brugervejledning
Rationel VinduesDesigner TM Brugervejledning indhold: introduktion Side 2 Funktionsliste Side 3 Få adgang til systemet Side 4 opload dine billeder Side 5 Sådan bruges systemet Side 6 Gem dine eksempler
Læs mereDigital på gravning en anden etnografi i felten
Når arkæologisk viden bliver til af Jette Rostock Københavns Universitet 2009 Digital på gravning en anden etnografi i felten Under min etnografiske undersøgelse i forbindelse med den arkæologiske udgravning
Læs mereStatens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen
Statens Arkivers bevarings- og kassationsbestemmelser for arkivalier fra Søfartsstyrelsen I medfør af 5, stk. 1, i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 591 af 27. juni 2003 om offentlige arkivalier og
Læs mereMatema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen
Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges
Læs mere