LANDSBYENS UDELYS SOPHUS FONDEN. Gunver Hansen & Bjarne Schläger

Transkript

1 Gunver Hansen & Bjarne Schläger LANDSBYENS UDELYS OBS! Eget print af downloadversion giver ikke korrekte farver. Ønskes retvisende illustrationer bestil trykt version. SOPHUS FONDEN

2 LANDSBYEN I NYT LYS INDHOLD 3 BEVARINGSVÆRDIGE LANDSBYER 4 LANDSBYLYS 5 TRE LANDSBYER 6 DEN LILLE LANDSBY 12 DEN MELLEMSTORE LANDSBY 18 DEN STORE LANDSBY 26 SAMMENFATNING 27 TIPS + GODE RÅD LANDSBYENS UDELYS UDGIVER: SOPHUS FONDEN JANUAR 2007 INITATIVTAGER: JØRGEN KLAUSEN TIDLIGERE DIREKTØR I LYSTEKNISK SELSKAB UDARBEJDET AF: GUNVER HANSEN OG BJARNE SCHLÄGER FOTOS OG ILLUSTRATIONER SAMT GRAFISK TILRETTELÆGGELSE: GUNVER HANSEN OG BJARNE SCHLÄGER KAN DOWNLOADES I PDF-FORMAT FRA: TRYK: NARAYANA PRESS OPLAG: For- og bagsidefotos fra Sønderho, Fanø. Vellykket lyssætning i den bevaringsværdige landsby. Fotos: Profoto-es.dk Landsbyens rolle er under forandring. I fremtidens bevaringsværdige landsby bliver der lagt større vægt på velbelyste, trygge, funktionelle, smukke og tilpassede belysningsanlæg til de særlige omgivelser og uderum, der findes. Med denne pjece ønsker Sophus Fonden at illustrere nogle af de forskelligartede løsninger og funktioner, udendørsbelysningen kan danne rammer for i landsbyen. Det gælder om at: skabe et stemningsfuldt landsbymiljø give en særlig identitet, afpasset landsbyens egenart øge den personlige sikkerhed og tryghed lette orienteringen ved variation af lyssætning få trafikken til at glide let og sikkert gennem byen Til inspiration Pjecen er først og fremmest tænkt som inspiration for politikere, tekniske forvaltninger, elselskaber, rådgivere, grundejerforeninger og andre beslutningstagere landet over. Den kan forhåbentlig også inspirere landsbybeboere og andre, der interesserer sig for landsbyens lys og udvikling. De viste lysforslag kan kombineres på kryds og tværs i forhold til den konkrete bevaringsværdige landsby, der skal have nyt lys. Planlægning et nøgleord Landsbylys enkelt og klart, funktionelt eller oplevelsesrigt lys. Planlæg først omhyggeligt lyssætningen, så den lyssatte og bevaringsværdige landsby fremtræder i smuk overensstem- melse og samklang med de bevaringsværdige værdier. Tre udvalgte landsbyer I pjecen vises eksempler på lysplaner for tre udvalgte, bevaringsværdige landsbyer: en lille, en mellemstor og en stor landsby. Lysforslagene er idéer og inspiration til et andet og spændende landsbylys og bør ikke ses som færdige projektforslag. Udelyset giver karakter til landsbyens rum et smukt sted i natten at færdes og opholde sig. 2

3 BEVARINGSVÆRDIGE LANDSBYER Hvad kendertegner en bevaringsværdig landsby? Landsbyens historie og tradition Kultur og arkitekturhistorie Landskab og strukturerende træk Landet over findes mange landsbyer af forskellig størrelse med fra cirka indbyggere. Der er i alt 1425 landsbyer med over 200 indbyggere registreret i Danmarks Statistik pr. 1. januar Mange af de fine gamle landsbyer har eksisteret i århundreder, og de rummer kulturmiljøværdier, der bør værnes om. Det handler både om landsbyens bystruktur, gadeforløb, bebyggelsesmønstre, enkeltbygninger og landskabstræk. I regioner og kommuner er der stor interesse for at inddrage kulturmiljøet med de historiske spor og den historiske baggrund, når der udarbejdes planstrategi, kommuneplan og lokalplaner. Mange regioner har i dag registreret og beskrevet de landsbyer, der udpeges som særligt kulturhistorisk bevaringsværdige. Hensigten er, at de kulturhistoriske kvaliteter i de bevaringsværdige landsbyer beskyttes og sikres i lokalplaner. Bygningsstruktur og landskabstræk giver mangen en god fortælling om landsbyens udvikling. 3

4 LANDSBYLYS HAVES: Gamle såvel som nye utidssvarende vejbelysningsanlæg. ØNSKES: Godt udelys, der understøtter de bevaringsværdige landsbyers miljø. 4 Haves i Høve, Sjælland. Gammelt erstattet af nyt, men stadig i samme sprængte skalaforhold. Haves i Uggelhuse, Jylland. Eksisterende, ældre teknisk vejbelysningsanlæg. I dag består landsbyernes udelys ofte af en standardiseret trafikbelysning med kedelige tekniske vejarmaturer på høje galvaniserede master. Ofte placeret uden hensyn til landsbyens skala eller kulturhistoriske kvaliteter. Det gælder gamle og utidssvarende belysningsanlæg, der ofte i tilgift har lyskildetyper med dårlige farvegengivende egenskaber, som gule højtryksnatriumlamper, der er helt uacceptable i boligmiljøer i dag. Men det gælder også mange helt nye anlæg, der skalamæssigt ligeledes er uden hensyn til de mindre og særlige proportioner, der findes i landsbymiljøet. Nyt syn på landsbyens lys Der er brug for et paradigmeskift med et helt nyt syn på landsbyens lys, hvor landsbyens historiske miljø kommer i første række. Man kan sammenligne med udviklingen i de historiske bykerner, der i de senere år er blevet Haves i Vium, Jylland. Eksisterende gamle lysstofrørsarmaturer monteret på elmaster. renoveret og har fået høj kvalitet i vejudstyr, belægning, beplantning, lygter og mere dekorativ belysning eller lyskunst. Et væld af muligheder Dagens lysteknologi giver mange muligheder for at forbedre udelyset og give landsbyen en bedre tilpasset lyssætning. Til stor glæde for byens egne borgere, for den gennemrejsende og for turisten. Mange landsbyer gemmer tillige på en historie, der kan videregives ved bevidst at forholde sig hertil. Det indebærer, at de mange gennemgående landeveje udformes, så hastigheden nedsættes betragteligt. Hver landsby sin lysplan Godt udelys kræver nøje kendskab til de eksisterende lokale forhold. De bør altid ligge til grund for en samlet og gennemtænkt lysplan for landsbyen. Før, nu og i fremtiden

5 TRE LANDSBYER I FREMTIDEN: Den lille Den mellemstore Den store Lille Lyngby bevaringsværdige landsby i smukt NYT LYS Sønder Stenderup Sønder Broby Belysningsforslag På de følgende sider beskrives idéforslag til belysning for tre særligt udvalgte bevaringsværdige landsbyer, beliggende på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Lyset og lyskonceptet for de tre landsbyer viser tre forskellige temaer, der er generelle: 1. Lille Lyngby er den lille intime landsby, hvor landsbylyset bliver næsten personligt. 2. Sønder Broby har kulturhistoriske værdier, der fremhæves med lyset, og giver stedsorientering og oplevelse for turist og gennemkørende trafik. 3. Sønder Stenderup er den livskraftige landsby, hvor lyset forskønner landsbymiljøet og fremhæver landsbyens historiske struktur og giver stor identitet. 1. Lille Lyngby, den lille landsby. 2. Sønder Broby, den mellemstore landsby. 3. Sønder Stenderup, den store landsby. 5

6 DEN LILLE LANDSBY Lille Lyngby Sjælland HISTORIK Lille Lyngby ligger i et smukt bølget landskab ved Arresø i Nordsjælland. Bebyggelsen ligger helt ud mod søbredden. Lille Lyngby er, som navnet angiver, en lille landsby med et befolkningsgrundlag på færre end 50 indbyggere. Egnen har været beboet fra tidlig bronzealder. Den nuværende landsbybebyggelse kan dog henføres til vikingetiden og tidlig middelalder, hvorfra den karakteristiske og højtbeliggende kirke i romansk stil stammer. Landsbyen rummer fine landskabelige, kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, som krogede vejforløb gennem byen, karakteristiske 4-længede gårdbebyggelser, grupperinger af småhuse i traditionel egnsbestemt byggeskik, samt fine bevoksninger og med store træer i skel og hegn. I begyndelsen af det nittende århundrede flyttede mange kunstnere til stedet. I midten af århundredet blev landsbyområdet hovedsagelig benyttet til fritidsboliger for sommertiden, især for kunstnere, men i dag er landsbyens bygninger igen ændret til helårsbeboelse. Privatbilismen, og dermed muligheden for at pendle til arbejdsplads og indkøb giver landsbyen en renæssance. Skævinge kommune har udarbejdet en fornem Registrant og Bevaringsplan, 1990, der som udgangspunkt udgør det planmæssige grundlag for idéforslaget til belysning. 6

7 Bykort over Lille Lyngby LYSPLAN LYGTETYPER: A. BYPORT A*. LILLE BYPORT B. PULLERTLYGTE, CA 100 CM HØJ C. LYGTE ASSYM. LYS, CA. 400 CM HØJ D. VÆGLYGTE FORSKØNNELSE E. LYGTE, ASSYM. LYS, CA. 200 CM HØJ F. LAV PULLERTLYGTE, CA. 40 CM HØJ IDÉFORSLAG Belysningen skaber et hyggeligt miljø i en skala, der passer til de små landsbyhuse. Alle lygter er placeret individuelt efter forholdene på stedet. De giver ikke generende lys i haver eller blænding set inde fra husene. Lygterne er placeret så de ikke forstyrrer de flotte landskabelige udsigter fra vejen, mod søen, midt i byen, og udover markerne. Der er anvendt forskellige typer lygter for at tilpasse belysningen nøje til landsbyens forhold. Den enkelte, men varierede belysning indlejres i rummets og landskabets karakter og giver en lille fortælling om en landsby ved søen og sætter den smukt i scene. Idéforslag nyt belysningsanlæg 7

8 DEN LILLE LANDSBY NATVISUALISERING Lille Lyngbyvej set mod vest. Lille Lyngbyvej er landsbyens lokale og eneste forbindelsesvej. Vejen belyses af markante lygter med asymmetrisk lysfordeling, der placeres hensynsfuldt i skel mellem vej og haver. Lygterne er placeret individuelt af hensyn til udsynsgener fra private haver og huse. Ny lygtehøjde respekterer den lille bygningsskala. Se C på lysplanen side 7. DAGFOTO, Lille Lyngbyvej set mod Hulvejen. De 6 m høje elmaster sprænger skalaen til de lave bygninger. PRINCIPSNIT AF NY BELYSNING Vejen belyses ensidigt med lygter med højt designindhold. Lyset bør være asymmetrisk fordelt i rummet. Højde cirka 4,0 meter. 8

9 Lille Lyngby Smukt nyt lys, blændfrit og afskærmet giver landsbyrummet karakter DAGFOTO af Lille Lyngbyvej med den markante Kirke i baggrunden. Landsbyvejen løber smukt i landskabet og veksler mellem åbent og lukket rum, mellem bygninger og landskabstræk med vid udsigt over landet. Det stiller store krav til hensynsfuld placering af lygter og lys. Lille Lyngbyvej...den lille intime landsbyvej NATVISUALISERING Lille Lyngbyvej set mod øst. En asymmetrisk lysende pullertlygte anvendes som supplerende lys på Lille Lyngbyvej og Præstehøjvej. Lygten giver et godt strejf- og overfladelys over vejarealet og indgår i vejbelysningen som helhed. Den lave belysningsform kan tilgodese nogle af de særlige krav til lygter og lyssætning om indpasning og underordning af de tilstedeværende bevaringsværdige træk. De fleste steder er pullertlygten placeret ved indkørsler til enkelt-matrikler og P-plads. Om dagen indgår de lave pullertlygter meget diskrete i by- og landskabsrummet. Se B på lysplanen side 7. 9

10 DEN LILLE LANDSBY NATVISUALISERING Hulvejen set mod syd. Ad hensyn til den meget private lille Hulvej, sidevej til Lille Lyngbyvej, anvendes en markant mindre og lavere lygte end på landsbyens hovedvej. Lygten er nedadlysende og afskærmet, så lyset kun opleves som svagt ledelys, der angiver retning og sted samt lyspletter ved lygterne. Lyset kan eventuelt sensorstyres, så det kun tændes ved aktivitet. Den lysfølsomme strækning mod søen bibevares således i mørke. Se både E + F på lysplanen side 7. DAGFOTO af den smalle Hulvej, der fører til Arresø. Her færdes forholdsvis få mennesker. PRINCIPSNIT AF NY BELYSNING Vejen belyses ensidigt med lave lygter med designslægtskab til øvrige lygter. Lyset er asymmetrisk fordelt i rummet. Lygtehøjde kan variere fra 0,3 til 2 m. 10

11 Lille Lyngby NATVISUALISERING Byport set mod vest. De tre indkørsler eller ankomster til Lille Lyngby markeres ved kunstneriske byporte med lys som særlig integreret del af formgivningen. Porten signalerer hastigheds- og adfærdsændring slow down her er svage trafikanter på kørearealet. På Lille Lyngbyvej, der fører gennem byen, er byporten forholdsvis stor og på Præstehøjvej er byporten noget mindre. Se A + A* på lysplanen side 7. NATVISUALISERING ved kirken. På kirkeportens murpiller opsættes væglygter, der på smukkeste vis giver lys ved indgangsområdet foran kirkeporten og skaber et smukt lille lysscenarie ved ankomsten til kirken. Se D på lysplanen side 7. Små lysdetaljer... løfter livet på vejen gennem natten Supplerende lysidé ikke illustreret. På stiforløb ned til søen, efter Hulvejen, sættes tre små lave pullertlygter i stiens kant af græs og ukrudt. De skaber et stemningsfuldt orienteringslys. Lyset sensorstyres. Højde cm. Se F på lysplan side 7. 11

12 DEN MELLEMSTORE LANDSBY Sønder Broby Fyn HISTORIK Sønder Broby stammer fra perioden mellem vikingetid og middelalder. Forleddet bro i Broby hentyder til, at bebyggelse er anlagt ved et meget vigtigt overfartssted eller overgang over Odense Å. Området langs Odense Å rummer høje landskabelige, visuelle og kulturhistoriske værdier, og den gamle landsby er meget velbevaret som Adelby, der ikke er anlagt ved udflytning. Fra slutningen af 1600-tallet kendes navnet Brobyværk, efter våben- og krudtværket anlagt ved åen i 1650 erne af ejeren af den i dag fredede Brobygård, rigsmarsk Anders Bille. Våben- og krudtværket blev nedbrudt af svenskerne under svenskekrigene. Byen rummer af vigtige bygninger den højt placerede kirke for enden af Marsk Billes Vej og den gamle vandmølle, kendt fra 1500-tallet. Begge bygninger ligger ved åen, hvorover der findes to meget lidet synlige broer. Tilsammen udgør bygninger og broforløbet et meget billedrigt vue fra flere ankomstveje. Brobygårds hovedbygning, thepavillion, park og smedie udgør et lignende scenarie. Landsbyens øvrige 9 gårde udtrykker 800 års kontinuitet i deres placering med blandt andet meget smukke alléforløb. Landsbyen er omfattet af Bevarende lokalplan for del af Sønder Broby, Denne er som udgangspunkt det planmæssige grundlag for idéforslag til den ny strukturerende belysning, der skitseres her. 12

13 Bykort over Sønder Broby LYSPLAN LYGTETYPER: A. BYPORT B. BY-TRAFIKVEJ FØR CENTRUM C. BYMIDTE LANDEVEJ D. BYMIDTE KOBLIING E. FORTÆTTET BOLIGVEJ F. DEN GAMLE LANDEVEJ GÅRDVEJ G. DEN GAMLE GÅRDVEJ H. STIER OG PASSAGER VED KIRKE M.V. I. ACCENTUERINGSLYS * IKKE ALLE VEJE ER VIST I LYSPLANEN IDÉFORSLAG Den nye belysning underordner sig de bevaringsværdige træk i Sønder Broby. Veje og rum opdeles efter funktion og bebyggelsens landsbyarkitektoniske særpræg. Hver tilpasset særlig form for belysning. Omkring fiks-, passage- og koblingspunktet ved Odense Å-forløbet kan kirke, vandmølle og ådalen indgå i et samlet lyskoncept for accentuering og stedsorientering i natten. Belysningen bør understrege og tilpasses den særlige rumkarakter samt den landskabsfortælling, der udgør landsbyens kulturhistoriske baggrund og samtidig tilføre høj nutidig lyskvalitet i valg af lygter og lyskilder. Idéforslag nyt belysningsanlæg 13

14 DEN MELLEMSTORE LANDSBY NATVISUALISERING Karlsbjergvej set mod vest. Byzonestrækning i bymidte. Karlsbjergvej og Bøgebjergvej lyssættes med bylygter med tættere og tættere indbyrdes afstand tættest ved broområdet, der er centrum. I bylygten indbygges ekstra lavtsiddende udlys til tværgående brostensbånd, anlagt for at øge falsk fartfornemmelse. Dette udlys kan vælges i anden lysfarve for bedre aflæsning af vejforløb. Bylygten har en højde på cirka 4,0 meter med assymetrisk lysfordeling, der giver et blændfrit og delvist afskærmet lys. Denne lysløsning giver stor fornemmelse af intimitet og nærhed. Se C på lysplanen side 13. DAGFOTO af strækningen på Karlsbjerg, der leder til å-passagen og hvor landsbyhusene samler sig om byens centrum. Nyt lys skal medvirke til at anskueliggøre dette skift for den vejfarende. PRINCIPSNIT AF NY BELYSNING Vejen belyses ensidigt med bylygtetype. Lys asymmetrisk fordelt i rummet samt lavtsiddende lede- og afstandslys. Lygtehøjde ca. 4,0 m i forhold til byskala. 14

15 Sønder Broby Sønder Broby...har væsentlige kulturhistoriske værdier Supplerende lysidéer ikke illustreret. BYPORT (A): Ved ankomsten til Sønder Broby markeres denne med skulpturelle byporte med integreret lyskunst. Kan forstærkes med andre hastighedsdæmpende tiltag. Referencer se side 7 og side 20. BYPORTE (A*): Særlig markering af overgang til den bevaringsværdige landsby. BY-TRAFIKVEJ (B): Lokaltrafikveje med gennemkørende trafik. Belyses med ensidigt masteanlæg med asymmetrisk lys fra ca. 5,5 m højde. Stor hensyntagen i overgang ved C- området også i valg af lys- og lygtedesign. GAMLE LANDEVEJ (F): Belysning opsættes som princip ved adgangsalléer til gårde og stiforløb. Lygter fortættes på sidste stykke mod Bøgebjergvej, eventuelt samme lygtetype som C. GAMLE GÅRDVEJ (G): Belysning ved indkørsler og adgange til de enkelte matrikler. Pullert- og standerlygter maks. 3,5 m høje, i design med øvrige lygter. Reference se side 24 og 25. PRINCIPSNIT AF NY BELYSNING Lille boligvej belyses med lave lygter i designslægtskab med øvrige lygter. Lygtehøjde kan variere fra 1 til 2 m. Se H på lysplanen side 13. DAGFOTO af Åvænget med bindingsværkshuse langs åbredden. NATVISUALISERING af Åvænget. Pullertlygter til overfladelys af forløbet er placeret i en rytme, afpasset indgange til de enkelte matrikler og bygninger. Lyssætning kan med fordel suppleres med privat opsatte væglygter. Ved bygninger i skel benyttes væglygter. Se H på lysplanen side

16 DEN MELLEMSTORE LANDSBY NATVISUALISERING Bymidtens sammenkobling af kirke, vandmølle, broer og kro. Broforløbet over Odense Å, Marsk Billes Vej belyses med bylygter som på Karlsbjergvej. Lygternes lave udlys vælges i blå lysfarve for at markere det betydningsfulde krydsningspunkt åvandet. Ved de to broer foreslås lygter erstattet med fladebelysning af vejareal fra lys, monteret i håndlister på broværn. På visualiseringen ses forslag til hævede brofag, svagt buede, der vil optimere passagen af åen og anskueliggøre denne. Vandmøllen belyses diskret på udvalgte tidspunkter med oplys gerne i perioder med strøm, genereret af vandhjulet. Se D + I på lysplanen side 13. DAGFOTO af broforløbet over Odense Å. 16

17 Sønder Broby DAGFOTO af Kirkepladsen med kirke og tilliggende bygninger udgør et både smukt og stilfærdigt byrum. NATVISUALISERING af Kirkepladsen ved Ølstedvej. Indkørslen til pladsen belyses med særlig lavt pullertlys (ca. 30 cm højt) til punktuel overfladebelysning. Lyset markerer samtidig retning. Den lave lyshøjde skaber visuel ro og uforstyrrethed af rummet, hvor det er muligt at anslå en enkel og poetisk belysning af Kirke, øvrige småbygninger samt vægflader, der definerer det omliggende rum. Dette lille scenarie bør kun benyttes i udvalgte tidsrum ved kirkegang, særlige lejligheder og årstider. Lidt, men godt lys til at skabe varme i den lange vinter i Norden. Se kirkeplads og kirke under H + I på lysplanen side 13. PRINCIPSNIT AF NY BELYSNING Forløbet belyses tosidigt med kombination af bylygter og med lys ilagt håndlister på broværnet. Lygtehøjde er således henholdsvis fra 1,2 til 4 m. Accentueringslys på Vandmølle i udvalgte tidsrum. Se natvisualisering modstående side

18 DEN STORE LANDSBY Sønder Stenderup Jylland HISTORIK Sønder Stenderup er hovedbyen på Stenderuphalvøen mellem Kolding fjord og Mosvig. Sønder Stenderup by er en stor landsby med 600 indbyggere. (1) Sønder Stenderup kendes tilbage fra 1304, men antages at stamme helt tilbage fra år 800. I 1807 brændte den sydlige del af landsbyen ned til grunden. Herefter flyttede de fleste store gårde ud af landsbyen. Fra 1911 til 1948 var Sønder Stenderup stationsby. I dag er Sønder Stenderup en aktiv landsby med et velfungerende erhvervsliv. Der er skole, idrætsanlæg, kirke, kirkegård og præstegård. Der er også købmand og forsamlingshus. Der er planlagt en byudvikling med nye parcelhuskvarterer. Byen ligger i et dramatisk kuperet terræn, og bebyggelsen ligger mellem bakkekamme i klynger omkring vejene. Midt i byen ligger kirken, der er grundlagt i 1100 tallet, højt på en bakke. I nærheden ligger præstegården og den fine kirkeallé. Nord for kirkebakken ligger Stenholt, den gamle del af landsbyen, der ikke brændte i 1807, med små stråtækte, tidligere landarbejderhuse med små haver. Syd for kirken ligger stationsbybebyggelsen omkring Stenderupvej med røde murstenshuse, i op til 2½ etage, der danner et tæt bymæssigt byrum. Alle tre områder er beskrevet som bevaringsværdige helheder. (2) (1) Danmarks Statistik. Folketal (2) Kolding Kommuneatlas,

19 Bykort over Sønder Stenderup LYSPLAN LYGTETYPER: A. BYPORT B. TRAFIKVEJ C. BYMIDTE HOVEDVEJ D. BYMIDTE PLADS E. FORTÆTTET BY BOLIGVEJ F. DEN GAMLE BY BOLIGVEJ G. DEN GAMLE BY STRÆDE H. KIRKESTI OG SKOLESTI I. GRANITTRAPPE J. KIRKE K. KIRKEALLÉ L. FORSAMLINGSHUS * IKKE ALLE VEJE ER VIST I LYSPLANEN IDÉFORSLAG Den nye belysning bør understrege og forskønne landsbymiljøet i Sønder Stenderup. Landsbyens veje opdeles efter vejens funktion og bebyggelsens arkitektoniske særpræg, og hver del får sin særlige form for belysning. Desuden belyses Sønder Stenderups seværdigheder, som kirken og kirkealléen. Den varierede belysning forstærker byrummenes karakter og fortællingen om landsbyens historie, og den skaber et oplevelsesrigt landsbybymiljø. Idéforslag nyt belysningsanlæg 19

20 DEN STORE LANDSBY Ankomsten til landsbyen byporte og et andet lys DAGFOTO af nuværende ankomst til landsbyen. PRINCIPSNIT Stenderupvej er den mest trafikerede vej i byen, dels med gennemkørende trafik til halvøens rekreative områder, dels med landbrugsmaskiner og trucks fra skovbruget. Vejen belyses ensidigt med vejarmaturer med dekorativt design af armatur og mast, og med asymmetrisk lysfordeling. Højde 5,5 m. Se B på lysplanen side 19. NATVISUALISERING af ankomsten fra vest ad Stenderupvej. Alle indkørsler til Sønder Stenderup markeres af en dekorativ byport med indbygget lys. Ved de store indfaldsveje er byporten stor og har indbygget en fartviser med lysende tal, der markerer bilernes hastighed. Ved de små veje er byporten mindre. I baggrunden ses belysningen på Stenderupvej. Se byportene under A på lysplanen side

21 Sønder Stenderup DAGFOTO af eksisterende forhold. I bymidten danner husene et fortættet byrum omkring hovedgaden Stenderupvej. PRINCIPSNIT I HOVEDGADEN De dekorative lygter på hovedgaden står i fortovskanten i en symmetrisk placering, så de tegner gaderummet. Der tages i placeringen hensyn til, at lyset ikke generer beboerne, og at lygterne kan afskærmes individuelt ind mod husene. Se C på lysplanen side 19. NATVISUALISERING af Hovedgaden i Sønder Stenderup. I den fortættede bymidte belyses hovedgaden af store dekorative bylygter, placeret i fortovskanten i begge sider af vejen. Lygterne giver et godt lys på fortov og på kørebane. Samtidig oplyser de husenes facader, så byrummet opleves i et hyggeligt lys. Lygterne har et klassisk formsprog, der refererer til gamle gaslygter. Lygternes højde er cirka 4 m. Se C på lysplanen side 19. Landsbymidtens hovedgade får tyngde og ro 21

22 DEN STORE LANDSBY NATVISUALISERING af bymidten. Bypladsen belyses med samme dekorative lygtetype, som er anvendt på bymidtens hovedveje. Lygterne er placeret i fortovskanten hele vejen rundt om pladsen. De står med lidt tættere masteafstand her, end på vejene, så de markerer byrummet. Se D på lysplanen side 19. DAGFOTO i landsbyens centrum udvider gadearealet sig og danner en lille plads med husrækken på den ene side og præstegårdshavens høje træer og kirkealléen på den anden side. 22 Bymidte plads

23 Sønder Stenderup Små detaljer... NATVISUALISERING af Kirkealléen. Fra pladsen i bymidten udgår en gammel kirkeallé, der fører op til kirken. Den usædvanlig flotte allé er en af Sønder Stenderups bevaringsværdige beplantninger. Alléen belyses af nedgravningsprojektører, der er placeret foran hvert træ. Se K på lysplanen side 19. PRINCIPSNIT I PLADSEN Pladsen belyses af dekorative lygter placeret i fortovskanten, så de giver lys både på kørebanen og på fortovsarealet, der varierer i bredde. Se D på lysplanen side 19. NATVISUALISERING af trappeanlæg. De smukke granittrapper på kirkebakken kan fremhæves med strejflys. Se I på lysplanen side lidt stemningslys i natten kan være et ekstra plus! Supplerende lysidéer ikke illustreret. Landsbyens stisystem i bymidten, belyses af pullertlygter. På kirkestien er pullerternes højde 40 cm og skaber et stemningsfuldt ledelys, ligesom vist på billedet fra kirkepladsen i Sønder Broby, side 17. På skolestierne er højden 100 cm. Se H på lysplanen side 19. Kirken belyses med facadebelysning i belægningen. Tændingen bør programmeres, så lyset ikke er tændt hver dag, men ved særlige lejligheder. Se J på lysplanen side 19. Se natvisualisering modstående side 22. Forsamlingshuset Dannevirke er et fikspunkt for enden af hovedgaden. Facaden kan forskønnes med en lyskunstnerisk bearbejdning til hverdag og fest. Se L på lysplanen side

24 DEN STORE LANDSBY DAGFOTO Stenholt er landsbyens ældste bebyggelse, med gamle landarbejderboliger. Bebyggelsen udgør en fin og samlet helhed med national bevaringsværdi. Stenholt Den gamle by: boligveje... PRINCIPSNIT I BOLIGVEJ Boligvej i Stenholt belbyggelsen. Lygterne står i vejskellet i en uregelmæssig fordeling. Der er ikke fortov. Se F på lysplanen side 19. NATVISUALISERING af boligvej. Stenholt vejen snor sig, husene ligger i mange retninger, og der er små haver og indkørsler ud mod vejen. Der sættes dekorative lygter i begge sider af vejen. Lygterne står i skellet, og hver lygte placeres individuelt efter de særlige forhold på strækningen. Der tages hensyn til indkørsler, parkering, vejkryds, tæthed til vinduer mm. Der er ikke en fast masteafstand eller ensartet geometri i lygteplaceringen. Lygten er en klassisk type med en blød lysfordeling, der kan indstilles til både symmetrisk og asymmetrisk lys. Højde 3,5 m. Se F på lysplanen side

25 Sønder Stenderup NATVISUALISERING af hulvej. Stenholts smalle hulveje belyses ligesom den større Stenholtvej af lygter, der placeres efter forholdene. Der anvendes samme lygtedesign, men i en mindre og lavere udgave. Højde 2,5 m. Se G på lysplanen side 19. Hele Stenholdtbebyggelsen bør have samme lygtefamilie, der bør adskille sig fra lygtetyper i resten af Sønder Stenderup, for at markere Stenholt som et område med en særegen karakter. DAGFOTO En del veje i Stenholt bebyggelsen er smalle hulveje....samt krogede stræder og hulveje PRINCIPSNIT I HULVEJ Hulvej i Stenholt belbyggelsen. Lygterne står i vejskellet og kan indstilles til både symmetrisk og asymmetrisk lys, som vist her. Se G på lysplanen side 19. Sønder Stenderup er den livskraftige landsby... 25

26 SAMMENFATNING 26 Planlægning og visioner Planlægning af udelyset begynder med et godt kendskab til landsbyen. Undnyt eventuelle bevarende lokalplaner og analyser landsbyens kultur- og arkitekturhistorie og vurder de rumlige og trafikale forhold på stedet. Herefter bør der udarbejdes forskellige idéforslag for den overordnede struktur, samlet i en lysplan for landsbyen. Gaden, strædet og stiens udstrækning, pladsdannelse og grad af åbenhed mod landskabet inddrages i lysplanlægningen. Hertil kommer landsbyens herlighedsværdier, kulturhistoriske emner, klenodier, bygningsmæssige og arkitektoniske værdier samt bevaringsværdig beplantning. Beboernes ønsker bør studeres nøje og indarbejdes i planlægningen. Lysplanen skal understrege landsbyens identitet i nattens lyslandskab. Der må gerne være diversitet med høj og lav gadebelysning. Stemningsfulde lysvirkninger, som lys på bygninger, monumenter og træer kan indarbejdes. En lysplan giver overblik Lysplanen skal sikre en god og sikker belysning af veje. Vejregler for belysning fra Vejdirektoratet, har anvisninger af lysniveau og regelmæssighed, valg af lysfarve etc., svarende til rumlige og trafikale forhold. Ofte domineres landsbyen af trafikveje, hvor bilerne kører for hurtigt. Landsbyens byrum bør dominere over gennemkørende veje, og et lysanlæg med en dekorativ lygtetype med lav mastehøjde giver visuelt udtryk for at køre på en landsbygade og indikerer lav hastighed. En byport med integreret lys kan være et første møde med landsbyens lys. Landsbyens gader kan have forskellige typer lygter, større til hovedgaden og mindre i sidegader. Placeringen af lygter kan være symmetrisk eller individuel efter stedet, indkørsel, pladsdannelse, udsigtsforhold o.a.. I samme rumforløb kan der kombineres lys fra standerlygter, pullert- og væglygter. Stier kan belyses med orienteringslys fra lave pullertlamper. Landsbyens historiske bygninger og bevaringsværdige træer kan sekundært løftes frem i natten med smuk lyssætning. Historiske detaljer og klenodier, som broer, stentrapper og porte kan synliggøres med et godt lysdesign. Et styringsværktøj Lysplanen bør beskrive et hierarki af udvalgte lygtetyper og design. Udarbejd et lys- og designkoncept for det byinventar, der ønskes benyttet eller kan anvises. Høj, mellem eller lav lyssætning, lysfarver til at adskille funktionslys fra ledelys, punkt- og orienteringslys. Opbygget enkelt og letopfatteligt, gerne i designslægtskab. En unik karakter kan tillige opnås, hvis der anvendes særligt lys- og lygteudstyr, der er specielt formgivet til den enkelte landsby. Vedligeholdelse Lysplanen skal indeholde en vedligeholdelsesplan, der omfatter udgifter til lyskildeudskiftning, rengøring af armaturer, opretning af skader ved påkørsel samt hærværk. Generelt kræver et dekorativt og varieret belysningsanlæg større indsats til vedligeholdelse end et rent teknisk belysningsanlæg. Udelys er meget følsom overfor dårlig vedligeholdelse, og omfang af vedligeholdelse skal med i planlægningen fra begyndelsen, hvis der skal opnås et godt resultat. Økonomi - lyskilder, styring og energi I bevaringsværdige landsbyer bør kun anvendes lyskilder med gode farvegengivende egenskaber. Lyskilder som metalhalogen og kompaktlysrør bør anvendes som primær funktionsbelysning. LED (lysdioder) kan ofte anvendes til sekundært lys, ledelys og andre formål. Da udviklingen af energieffektive lyskilder med gode farvegengivende egenskaber er i kraftig vækst, bør man løbende holde sig ajour. Ved at anvende lysstyring på primærbelysning kan der opnås en række fordele af både økonomisk art, at spare på energiregnskabet og samtidig skåne det sårbare landsbymiljø. Beboerne kan bevare de specielle mørkekvaliteter, som storbyen ikke kan tilbyde. Sensorer, der registrerer aktivitet på udvalgte stræder, stier eller vejforløb, kan aktivere anlægget til % og sænke det igen til udvalgt lysniveau eller alternativt slukke helt i udvalgte perioder. Samlet giver det en sund og miljørigtig energiøkonomi og forlænger lyskildelevetiden. Natsænkning af gadelys samtidig med anvendelsen af LED-ledelys eller orienteringslys

27 TIPS + GODE RÅD monteret i samme bylygte kan være en alternativ fremgangsmåde. Der kan skabes en god anlægsøkonomi i udskiftning af udtjente lysanlæg med både besparelser på energiforbruget og stort kvalitetsløft på samme tid. Samarbejde om nyt lys i landsbyen Det er den enkelte kommunalbestyrelse eller dennes vejbestyrelse, der har det overordnede ansvar for udformning af en lyssplan eller lysstrategi for den bevaringsværdige landsby. Det er nødvendigt at trække på alle ressourcer for at opnå et godt resultat. Det kræver et bevidst samspil mellem politikere, tekniske forvaltninger, lysplanlæggere, arkitekter og landskabsarkitekter, ingeniører, borgergrupper og lokalråd samt det lokale elselskab. Der findes også gode eksempler på frugtbart samarbejde med lokale bevaringsforeninger og borgere, der har bidraget til at fremme lysplanlægning i landsbyen med mere identitetsgivende og lyskunstneriske tiltag. Sønderho er et godt eksempel om dagen......i skumringstiden og i den stille aftenstund Udarbejd en samlet lysplan for hele landsbyen område for område. Lysplanen er et godt styringsværktøj, der sikrer god diversitet og variation i lyset. Lyset bør give optimal trafiksikkerhed på landsbyens gader for alle brugertyper. Lyset kan fremhæve og nuancere landsbyens miljø, kulturhistorie og egenart. Lysanlæggets skala, især mastehøjder, bør nøje afpasses bebyggelsens skala. Lysanlæggets udformning kan bidrage positivt til lavere bilhastighed på gader. Anvend kun belysningsarmaturer med høj designkvalitet og god lysteknik. Tænk visionært og drag omsorg for, at gældende lysplan for den bevaringsværdige landsby indarbejdes i kommunens lokalplanlægning. Søg hjælp hos: Det lokale el-selskab Lysarkitekter og lysplanlæggere Lysteknisk Selskab Landsbysamfund, LAL Lyskilder skal være energibesparende og med gode farvegengivende egenskaber. Brug energibesparende lysstyring og sensorer, der registrerer aktivitet. Udarbejd en drift- og vedligeholdelsesplan for lysanlægget. 27

28 LANDSBYENS UDELYS om lys i bevaringsværdige landsbyer Landsbyens rolle er under forandring. Til stor glæde for alle, der oplever dens charme og særlige liv. Fremtidens belysning i landsbyen bør derfor prioriteres højt. Et nyt, smukt og tilpasset funktionelt lys, gerne tilsat små doser af enkelt lysdesign, der harmonerer med landsbyens skala lille, mellemstor eller stor. Omhyggelig planlægning og design af lys og lygter må der til. Denne pjece er skabt til inspiration for de, der interesserer sig for den bevaringsværdige landsbys udvikling og revitalisering. Luk op og se, hvordan tre landsbyer kan få NYT LYS. Yderligere oplysninger: Elektrisk lys er et kreativt designelement, der kan bidrage til fortællingen om landsbyens historie og skabe nye, enkle og eventyrlige lysfortællinger, midt om natten